,,Yanskeren"
U Wugelltlig Nljlks ug Oplyss
singsblad for d- i malte Falk
" 9152 ntitu
lldm W «
DOISII LUM ll.-11«Usl·’.
Blatt Ihm
·Dsaserm« adgaak bvek T usdag cg Fang
Pric pr. Ausgang
Ue Form-de Stank 81.50, leandet 0200
Vladet betet-s i Forskud.
sesiilllag, Betaling, Adkegiesokandking og
ander angaaende Bladel ankegsekeg:
DAN ldkl LUTH. PUBL. llULdeIL
Blasi, Nebr.
Redakltn A. M. Andern-h
Alle Bidng til «Daufketen«s anholdz
Asdent-Hagen Komspondancer og Attila-:
as enhvek Art, heb-s adkesfetet «
s. M Andersem Blum Nebr.
Ente-ed st the Post Offic- at Blatt-. Neb»
Is second blos waltet
Advekttsiuc Rates made hoc-as upon
sppl les l i0n.
,.danskeren«
blivek seudl til Subskrib.mer, indtil udtrvk
kelts stigelsc modmges as Udgiveme, og al
Geld er bekam i Lockensslenmulse med be
Formel-e Sterns Postlovr.
Ruck Lafet ne henvendek ssg til F lk dir
wettet-et i Bleibet, enien for at købe bog dem
eilst set at faa Lplngning om det avemreoe,
beded de altid ommle, at de saa Avenlsse
memet i dem Blad. Der vil parte tcl gen
sivig Nym.
Advent.
Vi er nu XE Adoentstiden Og Juieis
nærmer sig . . . denne føde Zule
tid.« Man lau undertiden gribes uf
en underlig Trang til at stullfs mer
dele sig til sine Wenn-et Saadan sy
neå —v-i angaaende Adventstioen Der
er af Fædrene ordnet faa smutt med
Teksier til Sesndagene i Advent ———
om Verdens Fresser-H vor Frelsers
Komme — i Ringsheds i Herlighedl
og saa Fotbetedelsen for hans Kom
me. Hm er disse Guds Ords Be
tragtninger stillede til at forderede
Mennestehjertet til Glædesfeften for
Frelssetens Fest-set Bake vi vkgtiq
fager til os as det.
- Julefesten vender tilbage lige san
jegelmæzsigt sokn Sinken. Andre Fe
sters Hetlighed fortaget sig med Ti
den, ikke saa med Julen.
»Dansteren« vilde gevne hjælpe til
at berede sine Lesete en rigtig glat
delig Jul, men vi tendet intet bedr
Middel dektil end at pege paa Ad
vent og dens Tekster, som peger san
««UM,-·p«faa stimrtej paa, hvetn han
et, hvis Fsdsei vi fejket i Julen.
hvilke Julegavet vi lan sinde paa
at five vore Lesen i Egenstab If
god Julelcsning, ldet sial vi ikte for
telle nu, men vi knsiet hierieligt, at
vone Lesen maa benytte Adventsn
deu til hjettetnes Forbetedelse til at
holde Jul.
Tkl Vetthtningen af, hvem han
et, sont vi holder Jul for, tunde vi jo
He en Betrags-sing over, hvad di
vikve have vætet foruden hom. Dei
vil ogsesa hjælpe o« til at kunne holde
»Sieh-II Jskk
Saa!
Nu hat jeg alle Bteve færdige og
hat sitevet Programmet og ordnet
alt, svm jeg kan faa ordnet nu af
det, som blev mig paalagt. Paftor
Engholm og Pastvt A. S. Nielsen
bat spottet her i nogle Dage, og sac
gav de miksg den Del af Arbeit-eh ssom
jeg tmrde gste.
Ratt —- vil J saa gøre eders Part,
fao stal vi not faa et tigtig sisnt og
Wgnet Msdr.
Mc istlige Krebs besiuttede at
faa et Ungdomsmide i Krebsen, og
nu Ial jeg oplyse, at ngtammet er
Migt og vil blive betendtqjort her
i siedet til rette Tib; men for at J
lau vere farbige. jeg menet J unge
tatst writing i vore Menighedey
soc sendet jeg forelchig bette. Fra
Tokis den 19. til Sisndag den 22.
Jan. 1905 blivek der eftet Jndbydelfe
fta Prcsk og Wenig-heb afholdst Mtde
i spaltet-, Iowa.
J, sum tm af Herren hat faaet
We og Gam, fvtbned eder til at
komme, saa Deklamation, Solo og
Wunnig Sang kan blisve rigelig.
Der er nu ordnet med Emkm og Fo
rese-as og vi et sillet paa, at de for
ßeMge, som hat saaet Paalæg i den
Sag, vil komme og fylbe den Mai-T
sein uden dem vilde staa kom.
M et sikte»M- at mange vil kom
m; vi wehe kkke ans-ge om Nebst-et
We den Wem thi vi var ikks
, « , at vikbe kqpnne —
" M cepso Mit-, o- snve ek
« W ad andre sei-; J- Des-fee
j
L
raadet vi eber til paa alle Siedet
ssaml edet mindst 10 og enten som
Zangtor eller ilnszs .:.i«forening gaa
til en quent, og J lan faa »Paer
Tictct«. Swdsanwe so« flal med
to Bankk, ten gennem sin Agent (om
tun er en velvillig Mand) faa dek
Iortsnet naar de nogle Dage i For
veien faar ham fat ind i Sagen. Og
busi, at Latitner er iun Jz Mil fra
Conltet, og vil man itke paa den ene
Bane, saa vil man paa den anden
give Afssag i Prisen
Sau haaber jeg, at J er klar i
zSiagen on forftaar, at vi venter, alle
unge s? Jsowa ostlige Krebs lommer,
og andre, som føler Tmnq til at
Vcete med, selv okn de itte et i Kred
fen, er felvfølgelig ogsaa vellommen.
Herren velsigne Meter
Ebers Broder
A. Kirtegaard.
»Ni) lldstillingsftngtck«.
i
I
i
i
i
i Dei er en ny Oamlmg as gcke
l
S
szanler til Eftettnnke, sitevet nf P
-stot J. M. Hausen, Chicago, Jll.
Udstsillingsfrugterne er opianilet
lpna Verdensudstillingen « St. Louis,
IMo., og streben i en lckrek·g, online-,
gelig og tilialende Form. Te et
velslillet Rande til at lcese i vote Fa
jmilielkedsh ved irr-an Lejlighed5
Inst-den ved Ynglinge—, Pige- og Unn
,domsnte-der.
) Ten lille Bogs anheld er fel
gende: »Lige frem. liebt. Smoleri.
Kraft. Belysningen. Right-m Mark
arbejdse. Udvilling. Dei forste Stud.
Avet om. Japan. Lastdragetne.
Baaret. Rideturm Dykplager««.
Hjemssgelsr. Synet. Von Meine
Udholdenhed. Væbnet Fittich- Kern
veotgelet. Korstoget. Kunst. Bewege
ligt —- Ubevcegeligt og Timeglasfet.«
Udstillingsftugterne er allerede an
Hbefalet flete Gunge i ,,Danfleren« m:
l,,Kitlebladet.« Naar jeg vil bedieie
niin Anbefaling, da et det specielt for
lat sige til alle Rennen Keib den lille
interessante Bog (du ian kgfaa gsre
Brug af den som Julegave); thi dek
ved kan du let-rette tte gode Fing
selv faa Opbyggelfe og Gliede detai
hfælpe vore fattige og trængends
Preksteenler og vor Jndianerinigsion
Overstudet gaar nemlg til dekxe
dobbelte Mem-ed
ngen somsattet 146 Sider og to
ster i Mag 25 Ents, indlmsnden
35 Centi. Den fass has Pastor P.
P. Mel-, Staplehurfi, Nebt., og i
Danifh Publ. Dense, Blaiy Nebr.
G. B. Christiansen
Konsirmationen.
Konsirmationen komnser jo ilie fa:
sjælden paa Tale hos os, snart i den
entelie Menighed og snatt i starre
Krebse. Det et jo en Bekendelfe3
handling, som ingen levende Kriitey
tun væske ligegyldig for. Vi ser, at
da de nu Bett-femme hat faaet lidt
mere Frihed i kirlelig Henfeende end
tidlkgetg got ogfaa de forslelligeMe
ninget om Konsirmatison sig gcelden
de. Fslgende henvendelse fraMaar
siet Meningad til alle Wenig
bedötaad i Landet med Svat vil sit
keri interessere ,,Dansieten5« Lck
fere.
Til Menighedstaadenri
Maatslet Menighedsraad hat i sit
Msde den 17. August 1904 vediaget
at indsende fjlgende Forslag til det
littelige Udvalg:
1. Overhsskingen adstilles fta
Konstrmationen og foretagez paa de
Dage, som et de sædvanlige Kauf-r
mattionsspndags
2. Bekendelse med eftetfslgende
Belsignelse lnyttes til den firste Al
tetgang, og denne lau fotegaa ved
den almindelige Gudstjenesie en spl
genbe Sonng (eller Signedag).
Menigihedsraadet i Maatslet opfer
dket herved andre Menighedstaad i
Landet til at tage denne Sag under
-Overvejlse, sog hvis nogetMenigheds
raad san give ovenanfsrieFotslag sin
Billigelse og Tilsiutning da at med
dele dette til undertegnede Fotmand
vat Menighedsraadet i Maatslei pr
Maorflet i Zwei af Oktober 1904.
Bille,
Sogweprwfh
Der er itidcksil nu indisbet 168
Svar her-paa, sont fordelet sig i fil
gende 4 Afdelingert
1 Tilslutuing til Fonstaget frq
W Meniglieditaad omltent
llws I «
I —1
2 Tilsiutning til Konvenieis Foc
isich omitent 28.«·)
. Z. Ønsiek at blive ved det gamle
omtrent 33.
Z 4. Reiten tiltrcedek begge For-«
4klagt med en Dei Tilføjelser i Reglen
«af videkegaaende Natur.
! Hvad der et særligi for alle, et
Overhzsringens Adsiillelse fra selves
Konfikmationen. Ei enkeli Svar fra
;en Købstadspkcest angaaende ANY-El
,lelse fra Konsirmationen bot scerlig.
Lauf-res, da det simpelthen Iydek paa,;
sai dei behøvet vi jo ikke at søge om at
fcm, thi det hat vi jo; men det er kun·
"siøbftadprcefter, der hat den Tillu
belie.
l Der sindes Svctr fra mange Mc
nighedsraad, som bekendtifaftholdett
det gamle, men altid med denne Ast-i
;mætkning: »Overhøtingen bott fra.
JKonsirmotionsspndagR
. Jeg bliver ved med at modtage
ijar sra Menighedsraad lige til 1.
jAmil 19(B. Dette beder jeg de Arie-.
glige Ugeblade ai viere san velvilliges
at meddele, for at det sag v«dt muligtj
ian non til Formcendense ist WO»
;Menigheds:-raad, der cndnu iiie b r
»soakei.
f Alle SVar If :r:..:-.. :
Stags vil blive senkt tis -z:::.: n c.: ,
see bei iikielige Udvalg.
Bille i »Kr. Dghl.«
AMI
Fortroli gr: «
A: »Hvor bar du dog faaet fau
danne smukke Julekort?«
B: »Ja, de er ikke til at faa her I
Byen; jeg har faaet dem tilsendt.«
A: ».Hvorfra dag? Jeg nma ha-«
ve nogle af dem!«
13:»Fra Danish Publ vouse,
Blase, Nebr» sum har det sumkkefte
og billigftc lldvalgB
s
!
I
I
W
Finder Tolling.
tEn ;Ii’11tid;vræsg.
Tsn II. Maj 1903 knistede den e1:-’
Tetfte Etatitirte, ,,L5.d«1rch of MAY
t«m:«, en nf sine dedste Sonnen Proc
skien Robert Dolling. Englands Kirke
Mr hast knonge fremmgende Tknoln «
get csg Præditanter, men tun saa Tje«i
Here-, hvis Liv exit soc belt op i dette:;
at drinne Ztcrftadeng aandelig eg,
Hlegenslin fortomne Foltensoclfer Lin-Its
Evangelium ,,Fader« Dolling her-«
ti- tik disse faa usdsvalth og derfor
Her hans Lin et Insende og inspsrerende
Etgempel for alle dem, der vil tjene;
cg arbejde for den famme Hrrr. v
Robert Raoycliffe Dolling er fkdt;
i Grevstabet Down i de! nordliz;r«
Jrland den 10. Februar 1851. Hans
Faden der var en streng Proteftant,;
dettædte first en Stilling som jnri i
disk Emdedåmanw senere bleo has-.
Ejendomshandler. Moderen var us
odelig Hertomst. Roberts Mundung-»
tid blev baaret as en dnb Religissitet,E
der i Fotdindelfe med en udpræget«
Retfærdighedssans og en varm Med
fplelse med de fmaa i Samfundet dliv
de Egenftaber, der ogsaa fasng ta
rntt«serede hatn som Mand. J Je
boglige Kunstet drev Robert det itte
Vidt, hverten i sen Stole- eller Stu
dentertid, men man satte dog swr
Pris paa harn i Stolen som sin
Klasses vaogne Samvittighed Ef
tet at hckve besng den betendte Stole
og Opdragelssesanstatt i harmo,
hvot Dr. Faktor var hans Læret,
tom Dvlling i en Atder as 20 Aar nl
Universitetet i Sammng men Ulva
til Studeringetne i Forskndetse med
et spagt hetbred tvang ham til snart
sat forlade den gamte. betsmte Uni
versitetöby. Det var paa denne Tid,
at han msdte »den aundetige Stw
ning inden for den engelste Kitte, der
tnldes den anglotathome eller, som;
den nu ngete denævnes, den ri-- «
tuatistisie Bevogelsc J 30erne fod
tes denne Bevægelfe ved nahm-Meter
I
i Oxford, og den gft nd pwa at stemp
hæve det feellestrisielige (tatholste)
pqa nationalt Grundlng Dei feel-:
lestrisietsge fandt man fertig re
presenteret hos Romertirbm book
for man antog itte faa of dens Stille
sog Lcetdomme Der optettedeg Mun «
lte- og Nonneklostte; Gudstjenesten
btev gjort stemntngsrigere ved en ud- :
videt Lithurgi. og man yttede i,
Sei-ist pg Tore en stqu Kritik as gis-;
formationem der bavde asinudt den«
fette-Weer Udvttltng. Jtte fan«
If Mist-I Wtste Mwnd sen-,
Iobn denen Neuenan fdsd 1890)
«) Dette Iotltag hat di ttse vedz
Dem-den VIII Red. .
I:
og Edtvard Henry Manning (d-d
1892) traadte over til Rometlitlen;
txten andre sont Professor E. Pusexi
ldpd lLSY blev Enden for Statsliei
ten cg iluttede stg soerlig til denneLs
liejkirlelige Flei, hvorved der tilfot
fes denne en bettidelig Kraft, der latt
spores den Dxtg i Dag· Den nyere
nnnlolaholsle Bevcknelse, livis Føter
ei den belendte Bistop of Wdrcheiter,
Dr. Mai-les Gore, staat Romerlirlen
fjernere oei link nndtfig gjort sitt
fortient ded et nfortrodent og feldops
tin-»de- Arbejte blandt de itoke Ar
bejdersiatcr.
Tenne Vedcegelse traudte nu Del
Linkt i Mode igennern 3 tingre Prce
iter ded St. Jllbnns Kitten i Lon
kon, livorof navnlig den ene hadde
fu«-et et dist Rn pna Grund af nogle
ki·nnlist«sle Stridinheden Tisse It
B-·:tners energiike Atbeide i et nf
Londons nllerfnttinite Sogne, der-es
Falles-litt on Idee for at forilonnc
lsjndgtjeneften greb Dolling knægtict
ei iiorde hnin til en nf Bedænelsens
fsisssndiqite Forlasmpere og Lllinrttiren
Jsfn fnkie lxith Livszierning liszm
til it begnnde med dort im bis-sie Bd
nsstp idet lmn reiste dient til sin Fa
der i Jrlnnd for at bjælpe heim. Jnd
til 1878 opdoldt hnn sig pnn Forret
ninxiernes Begne slere Siedet 7 Je
tritt-, tttaledes tilbrante bnn 5 Aar i
Tulskim mer. reealt toq lmn en Get
ning cis. iisxr ltlandt Arbeiderne of
llnsdonttstm eg lians Venner fra Te
Tale lieitriven brordnn ban fdrvandi
lsric sine smaa Einer til Klitlivcerel
ist« 27 Aar acnmel dendte Dolling
til! we til sinelk limited-endet i Lon
d n on var i nrsile Ade en Blan
Lo« Jst ndsx nedliice lver tms dem, ind
tiI kons private Midler flav od. Jot
;«.k—-c-n irsnnnfcldigt Efngg Arbejde i
Zone-et Var det iærliq Poitbudene.
k·-«.n tsUede sine straften og lian var en
Jid lang thitttnder for et as bete-H
btlnbtiufr. Helft af alt vilke han blioe
i denne Genina nten det seines umu »
lnt for ham nn da hans Formuej
rat spist op. Den Tanle stod ogsaa
irr liam at blive Breit i den engelftew
ZtntstitlU nien det var tun modvibj
liat, nt han gil ind paa den; thi i sit»
inderite Hierte Var han dnbt forarget
koer Kieteng Eloolted og at den til
lod alle Undertetiltelfer og Ueetfcrks
rgheder mod Undertl assen uden all
ioge traftigt til Gentnxtle; besudelt
dar dan dankte for at dlire met-e bun
den sdrn Priest, end lian var fon.
Lægtnand Dog ovetvandt hatt ont- l
sider sine Betænleligheder, og 30 Aar
l
gammel traadte Dollings sont then
logisl Student ind i Salislntttzz
Prcesteseminarium, hdost lian var
indtil lstTL Studietiden faldt liain
i mange Mandek lang og ikangz men
den blev dog tot-siedet ved privat Mis
sionsatbejde, fotn hans rastlote Siasl
itte lunde lade vcere at optage lssitj
blev lian da, sotn Stil er i den en«
oelsie Statst rie, indviet til DialoM
for to Aar seneke at modtage Breite-;
ctdinationen.
Vi ian her itle Slridt for Slridt
folge Robert Dollings Ptæsiegetninq
tnen maa nojes med at fretndkage
enlelte Treel af den Maade, hvorpaa
lian rogtede den
Det fsrfte ejendomtnelige Trei« dt
moder, er dette, at lian altid udsee sig
de danileligsite Siedet til Ardejdssi
plad5. Sin Diabongetning udfsrte
hatt i Trinitatis Sogn i Østlondon,
lidotaf der blev ooekladt bunt et Di
stritt paa 8000 Mennester. Man
tænle sig, hvillen Sinn as timelig
og actndelig Futtigdom, af Mangel
paa Moral og Mennestedcerdiglied,
der sindes blandt 8000 Menmsiet t
det mnckeste London! J 1885 Iotn
Dolling til Potistnouth, den bekendte
Mad og Flaadestation. og ogiaa
des sit hakt eniynecadenve umwin
deltge hindeinget at lcentpe med. J
St. Agatlia Sogn i Poetznwutli vat
der til en Befollning paa 6000 Mens
nesiet alene 50 Bestidlyuse og 50
Bordeller. Befollningen var tidertk
fattig og doede Ei Buse, der i Retning
af Ubeboeliglied og Usundlied teodiet
enhdee Bellen-elfe. Mtdt i Sognet
var der en Rælle Slagtetbodek, aben
fke lidille der daglig samledes hint
der as forsultne Bien, der and det
eaa Ost-, der bled lastet nd til dem
on deal Blodet af de nyilagtede Krea
iuker. Dollingi sidlte Vielelreds vat
igen i Mond-Im i Bot Feelsets
Sonn, livoo det oveevældende Utbeide
bogstapelig talt drohte hom. Dei var
han« enelte Æegeertghed at faa Lov
til at gelter dlandt de W faldne,
at taten-»in vtvuusevnse Lys Ihm-,
hvoe der var aller-mitten »Hm-H
danstal ieg satt disse Mem-stet- t(
Tale?« et da hans Spørgsmaah og
vi fee bam besvate det paa en saure
rriginal Maade. Kun ved at blioe
dekes Ligemand, ved at opsøge der—
og ved at aabne sit Hjetn for dem.
JTa hart totn til Trinitatis Ewigen
Liel te han ofiet sine to stnaa ereliet
Hin-d Folt af en sciadan Kalibet, cst
de sieste viitnol vilde betalle sig for
,at gnte derei- nætinerc Betendtflab.;
lca Aftcn cfter Aften satnledes hak
ider med sine »Børn«, fotn lnin taldte
sine Sognebeboere for at leere dem
at tende og itie mindst for at lære « f
jdent oq san et Jnddlil i hele den Vet
ikchn scsn lian i straft af fi Stand
iog Damiette hab-de stauet saa fjetn.·
itlnder Ovholdet i St. Aaatha Sognz
si Worts-month opnaaede bang lilles
tnrvelige Prasitebola et notiet nackt
,nationatt Rn Hiiset stod aabent fori
Jenlwer; den ltjemløsc Var veltonittien,i
da den sultne fra Gaden tnnde gaci
lipe ind on spife til Middnq ved Prit
Issens Bord, lwotfor man cing dagkigs
»nur li( til Bckdsiz tncdens indtil 16s
Perioncr til Stadiabed ovholdt sig ·
Hos- lim n van lortere ellct længeke Bis-s
tm. Tit Var en brcqet ,«foksamlitsg,l
Tollinn fasi cmlrinn siq. Eide oniq
Eide sped Lorder on Parlementgmed «
lernmer tad VII-beiden fm Soättei,«
ZefnkL Soldaten løHladte Forbrti «
hie, Studente-r fra Oxford ellet
lcambkidne der til lsraqte et Pnr Da
ges Ferse bog ham n s. v. the
rskerlodTolling sin Senki til en ltjem
los Statiel fo: san felv at sove paa:
anveL on mangfoldiae Savn paa-'
laqoe bcm siq for at biælpe andtJ
Hans Hiesn med dcnne ndfttaltchesL
frined toitede hain, stønt ban jo iltel
bavde Hititrn og Born, nainrligvis
mJnaI Verme, lanqt flere end duns:
Løn var Dq han maatte derfor altid.
somle Penae indtil dette Formwh i
men inaen Penqe lunde i hans Dines
vekre bedre anvendte. Med Hensyn til
fit Hiem bindedc ban sotn tagt itte
den bekendte engelfte Scrtning: »Mit
Hjem er inin Vorg«, han aabnede det«
Dem vid Gab, cg i den tytleite To
batsrm drpftedes i de smaa Stuee
Tidens vansielae Problemerx mangt
et Slrifteniaal fandt Sted i Studeke .
tammeret, on mange sit Mod til at
beatnide forfra og til endnu en Gan-:
at tro poa Livet. Alt som Dollina
txcknqte dvbere ind i sine Sognebvrns
Fotbold git det op for dam, at det itte
Iltid vatllvillie cg eiandeligSløvhed,
der holder Menneflene botte fta Kri
stendomnten, men at der findes mang
foldige ydre Omstcendigheder, der et
de stotite Hindringer, for at Meutre
ster lan finde og leve Livet i Gub.
Baade Dritteriet og Proftitutionen
bavde en forfcerdelig Magt de forstel-.
läge Steder, Dolling var Ptæftz men
ban var ille til Sinds at tie ovetfoti
tem. Vettshusholdernes Ven blev
lmn aldrig, end mindre dekes, der
lejede Lejligheder nd til Beine-einm
gee. Sein Medlem af en Kommis
sion, der stulde treffe Foranstaltnins
get snod Dritter-Zet, sit han tat igen
nem, at Wuingerne itke maatte
have Musil og Sang som Trcelplas
stec. 10 Bemtninget i Trinitatis
Sogn blev ved hans Akbejde tvungne
til at lutle, Vg i St. Agatha Sogn
opnaaede han endnu mere glimtende
Resultatet af sin Kamsp mod Dritte
1iet, idet itte faa af de 50 Bedeut
ninger blev luttede. Ligesaa energiik
var hans Krig mod- Usædeligheden.
En Gang nævnede han fta Pakt-ite
stolen Navnene paa adftillige for
nennne og velftaaende Person«-, da
hat-de lejet hufe i hanc Sogn nd tll
Utugi, ag selv om det vatte five For
bittelle, havde det dog ypperlige Virt
ninget, og 47 as de 50 essentlige
huse i St. Agatha Svgn blev lut
lede.
Men Dolling tog endnu videee
Sigte. Rundt omiring hqin lempede
Tusindef vg attet Tusindee en hand
lss Kinnp for Alt-ereilen Dei var
det sociale Spivgsmaah hele dets
Mund-, der ttcengte ind paa Livet ais
Vani, oq han tastede tig med ildfuld
og ungdonnnelig Enetgi ind i det.
Mange tvg Ansisd af hanc Deltagelte
i det aktive, polititte Liv; men Dol
ling hævdede, at han ogsaa som kri
sten Præst havde politiste Rettigheder
og Pligter. Akbejdernes Krav em
tortete Akbejdstid bedke Boliget,
Fsde og Kinder gav Genlyd i han«
eget Jndte vg gjorde heim til bitte
Kraut ufotfændede og nfvrtrtdne
Tals-wand Ai han pas dette Pmät
ikte lod dei Mve seh Otd alm. can
si se af, at han otganifetede TM
gtafernes og sntitsmedhjælpetnes
Fagfokthtt i Parisnwuth, og t
den strenge Hinter 1894 aabnede han«
l
(
i
i
I
I
I
i
i
t
i
l
t
Kurfns
i Hirt-mich
l Alt lasse og slsive Tanll lan Fokældtene
« lelv take deuc- Bsm Plane-I et mal
: gis og lex at gen-sanken- i ::hvete.ßjen:. lwor
Taan kalt-I. N vorn-sengt All-beide soc
Tit-n og llnge de lange Vlnnnflmek
s) Lin at iokfma enlklte hovedvckln i den
«-« stand-Ist anmm og De osl for
baos--g over. atTt me for b k vgl-n, hvok
niemiamk og mdhmdsngs visit smksk et.
Es Fauste Amor-Innen, der bat lxrft en
Tel kqnskk Vogel-, tmte ifke fvxfisnime
en Nillghed nl m onu- na bssfendl mcd en
qelske og ammlunlle Focfnnnr. lldlmlgle
Aufn- fca nämlme Plinius kein-.
blau-non on Ti-- ask-un liksssj oq vollzoer
pi nonnvondonce. El nonckrkec minne
cm cum ter Illr mn Inmnu poa Slkle
sehne Lse Kinn-tm tot kl Ich Uvbvtl
Eluo fnkmen u nligt esm c unmitin om
Fremqungsznsaatn-.
sigtmä Anker. A. B» Visit, Nebr.
De opoarmebe EIolelolaler i St.
Analka Sonn for de arbejdälsse lige
sont «Inn Ihele sin Prwslelid hvcr
Zøndag l» ftmnidwg prcrdikede for
Arbejdeme om sltiflendommen og del
sociale Ewmssmaal Dolling blev
bog aldrig en sanatisl Partigangkr,
nken bevor-We sin felisftikndige Op
faltel se; fauledeg nob Von i Beatri
knsn ihm Ren-Er nasan Eide; hon ans-Ia
den for nnndgaaelig og notwendig,
Ewig England flnlde bxvde sin Stil
ling saavel i Endnfrila sprn i Eu
ropa; heller ille var Inn blind for,
al Llrbejdcrbevæqelfen let Iom til at
se all blol sra Arbejderzkcs Stand
punkt, og at hvad der blev vundel af
Frilid og Penqr. Innde III-Wes til del
onde. isZIullesJ
-—————Oo.-——-- —
lulesljergen l904
J Aar lommer Julestjernxn ::"eks Lc
fine Joloaravurbilleoerx Julenai Ia
Anlaaksmcsracir Allen-: Bisse to sine
Billeder er Prisen Vckrd, som Zule
VIEIUM lsftet All-. Mange vil exins '
are Vllenct: Aug-gar Vol-er el Bam
som lom rncs Juleslzernen MAX
Tel Billet-se zur as slorte Vækdi ena
Prifm as Julesljernen as saxnnie
Vorgang for WILL faaes nu sor IM,
bald Pris.
Jndholdet i Julesljemen for lMc
er folgende:
,,Vi lobe Dig med Sang imod.««
tin Zerie Tegninget as Chr. Bang.
Michel Angelox «Esaias, Jers
mia5, Uzelicl ok-, Daniel« tned Rand
tegninger.
Tegninger til Salrner as Grundt
riq, Zunge-, Brorson og Luther.
Duer og Spurvr. As Valgmenlgi
hedsprcrsl Karl PUNlsen. Jlluslras
lioner as S. Obst
Dei Sied, book alle Fell gaar hu
cg Dritter Kasse. As Missionszpmsr
L. Larsen, Madrag.
Den hvide Fledelandt As Pa
stor Jssrgen Fall Rsnne.
Bag Slyernr. As Valgmenighedi
protst Carl Koch. Illustration cks H«
A. Brendelilde.
Stilhed. As Stislspwvsl kgL
Konsegfwnarius Jakob Paulli. Jllus
stralioner as J. Busen
Dollorsruen. As Margrelhc
Advent. As can-d. theol» Genes
ralsekrelær Olsert Richard. Illustra
tioner ester Maleri as Ehr-. MS
gaard, Fr· Schwur-V Elienue
Uzambre og V. Ver-ersah
Fra Biergene til Steuerm. As Frei-«
Tolstrup. Jllusiralloner as Th.
hol-ruhet vg A. hou. ,
Sirenlræet As Stksthtvvsl has-s
MML Mars-on as Intu
Land.
Bart eget Juletrcr. As Missioick
Pathe-nun Göhsche, Indiens Just-i
slmtlou as V« Jastrau.
Omslaget ester Tegning as A
Hon.
Titel-blei- meb Illustration Mer
Maleri as A. hou.
Folget-lade: Juleasten, ester Male
rl as A. helsled. Ratmrrsmorsm
esler Maler-l as Carl Themsest
Redlgerel as h. J. F. C. Mal
Wiesen.
hast al anstasse eder Julestseruet.
Den vil bringe Julkstenming over
eders hiern. Jnlel andel Julebefle
formaar som Julesljernen al sahe
Juleslemning over eders kcere hiern.
M bar sauer Gesteh m, at Tale-»
Wnetmpkfftasmyocksk
Malt og vll vcm heri Mk anreg
le-W. "« '
Miaingu dem Wende- fah-Jst
muligl lll Dath Mk. Dense,
Blathebr. PaulPetersem
Mrer.