Den lyse GudJ
("Ttie Wir (i(ni«.)
Roma-. oni Jiiexikos EI·0btiinz.
As Cewis Wailncc. Pan Dansk ved Vill) Ziiestleir
tFortsat.)
»Ja, hast-« tender jezi act-L Han tonnner tidt insr i
-nit Hitz, slønt linn liar aldria laant Penne ljois min. Ja
for jeg stnl freie Tin, jea lnaner ogiaa Penae nd, pan
Vater til iiødnundene da paa Pant til Adelennendcnr.
Men Gnatanmzin bruaex iiigsftxtina. Naar lian iite sr
ued Hatten, first-er lxan ljennne oa itnderer, . . . ja det
sil sige, hnn konntin onsaa en del Tel ones · PaiadsetI
non niener, lkan ist-ihr ti. den ene as P:«inse5setne. Nej
incn htasx det var, iea v lde bade sxmt jea tret itte, Du
faar tladsJ ijosit l)am. Tit er en isille Tid nn, Da san
beider l)an tun et lillc Fs they Ewig han ilntdc have mar
Tsixseret til (ttratnset:, faa lnnde det tsasret en and-en EaJ!«
Himlpa bang met-i Hur-eint . . . ltlarnte Xoli Pirrede
:: ted Fingeren nd i Ilan i sin Pixe ca kthpede stiertt
HMZ Ltlnsiat blev inl « ansic; indtnllet i lwide Estfziilneiu
»Hei tot in tfn isrki tidt siden,« smtsattc lnn san,
»Mit :nente, at T«»;:-nc»:neren Jztlil liande ndfaxdret
tstnatankozin til at nspdcxs nnd liain ima Vlreraen i thisfr
nen. Tet old-: intet dassrliat Ettieipii vasre for tstnd
QnetzaL dersin det itnlde Eise sitt at nasre sandtf« Den
itsknnle tm incn noale Trag af Pibkn »Ja for In inaa
»ide, inin Einn, at da der slnlde tnrlaess Fanner nd i Tem
iet til at tænme, iaa isalnte Finnaen to Tttlnniere og 'o
Tlascalanerc, som er nidt betrxnte steiger Lin-Sinn
inart Tet blev belendt saa lslev de nnne Heere-r i Sinnaens
Folge gmsle tpniiasips as fig, saa det sau« nceiten nd
til, en Tid lana, at Binden slet in ken ,wr!.1t::perc itnlds
s041.«
Hnalpa aslsrnd t)am: »Man da cnlper nkelde sia -
eilt-r lade viere at inelde sia til Ka1npen?« inne-site bat-»
»Ja det feist nat sia! tknlJveL der er Keiner ca hat
Lejlgtfed de!«tii, tssn melte fa . Dn lnnde manle lsavt
Lyii til at vacre med?« sank-e Xoli en taa Piben nf .Uinn
den og inttnstredc den tin-Je M and tned et pctist Bti .
»Ja, ViLJ sag liadde lzndt Bank-sein« !«
»Du forstod Tia jo alliaevel itte naa at brnsze den
- Du ved ja ikte enaana, lwordan den Zlaak Kompe
gaae for sink« brinnntede den Otamle ,,Ji«cliaerc liar th
inkket anderleieszs crdnet, inen nn bliver der paa Aretinen
reist en Mai-se Vrnte Weiten den ene oben over den an
den. Der trætter sa-: hele Fcltct Da tiirasstestaljet ng sm
geme ind til den sastsatte Tib, ca, indtaaer de Pladier,
der er dein bestemt. Zaa er der Tenipel—.fanaerne, soin
man lesen-ge i Forvejen bar spat nd, aa foin naibrndt it
lxlevet tdede til Kampen Ureg Stjotde, ser Dit, bli—
ver betagt op dercvre i en Hal, aa det acrlder iaa sont
ildfordrina til liae saa mange as dort Foltg steinern at
de sial trade up ca tarmne iniod Fanaerne: de ital verri
Fimtænipere, scrstaar Du, sor den Gnd eller de Gulden
til lwis Aste Festen sind-er Sied. Betcknt nn vel, min
Smy at Tetnpelsffangerne er nalmisndeiig dnatiqe oa
tapte Mand, on at de bliver hckdrede som Hette og sank
dereg Fett-ed hvis de sejrer; beteent endvidere, min Son,
hvad for en Masse Tilftnete der ek, og hvot nna oa ner «
faren Du seiv et, —- oa lad mia saa here, am Du stade
itnide have Lnst til at melde Dig?« s
Hunlpa sing Itte Øjnene ned sor den tttainles Blin;
mes svatede roligt: »Jeg trot, jeg sotstaat at haandtern
iaa teminelig aodt baade en Bne oa en»m;iqu«tmitl«.
Sag ist-is ieg havde Vaaven, vilde jea gerne sorsøge min
Lyne·- l
ten sie igm Pibm uv ais Munden og iad og san-A
ligesmn i Trinken paa det unge Mennesie, der var an i
besaiet til dann »Bei vilde vcere at spille højt Spit!"s
tamtte han. «Men —-— paa den anden Side, og siden
ban nu engana oil vcete Keiner-, saa var her ja en Lei
tighed for ham til at blive berømt i en Fakt, bvis han
hasdde Lytten med sig og siap derfor med Livet!«.
Sau fintlte han hen fort sig, reiste sig og sagde: »Vi tan;
jo Iaa over til Hallen og se, am der hat tneldt sig Kam- !
pere not. Hvis itte, stal jeg stasse Dig Vaaben, mins
thu, da —- ved Solent som Asteterne plejer at sige ——’
las sode Baaben, soin lan opdriveö i Tenottitian.«
De begav sig over til den stoke aabne Mode-, Tlate .
lmiTowet, hvor Festen stutde finde Sied. Lyset fta
Tempel-Vlussene var itte meget trastigere end Manne
stis, sg man havde dersot med regelmæssige Meilemrunu
piantet Fatler hele Tsorvet rundt. Til daglig Brug vati
den selbige Plads niaaste besagt as en 40,000 Mennester.
soin svlgte og tøbte ellek saa’ paa de udstillede Vater;
meet un i Dag havde det aarlige Marted og den fere
staaende Nationai-Fest lottet en langt stsne Menneste
nease derben. Aliigevel herstede der god Orden.
c- Slags Ofsicet i Zpidsen for en Pattulje tom
sacht need en Artestant. «Hejda, Xoli! hat J Lyst at se,
lwotdan vi holder Instit-, saa sslg med!« raabte han. —
»Ist. elleks Tat, take Ven,« svarede den Gamle leende,
,,jes hat saamasnd vætet fstt for Donnnekne tidt not
seht« Og han git lanqsomt videte med sm unge Led
ist-s
Qualpa var natukligvig stattt aptagen af alt, hvad
lis- sau. Neste-n hver en Gven as Industrien havde
Mesentantet part Tokvet: der var Gkovsmede og stinte
GWtbeidetq der var Falt, som fvrsærdtgede, og Falt,
so- solgte aistens huögetaadx der var Sandalmagere oa
M, som fokhandlede Finsmytter. Ei Steds sat
bjdes Fragt, Blomsten Kotienurtet, et andet Sted Bag
meet og Majsbksd, et tredte Sted Bildt, et fjerde Sted
.Fist, sann var sauget ielv sammt Dag. Vaabensmedene
og Unbehaudlerne og Strædderne havde saerstilte Beides-«
og der dar Rum, hvor der solgtes Malerin og Billet
hugsepAtbefden En Stags stor Lade var prvpsuld as
Staren som stuide sælges. Xali sasa singttgt tnld paa dej
intMse Stitcelset og sagde haanligt2 »den! Mtctlan
thelvedez lyat mer as den Sie-gis Kryb!«
Sau tom de for-ist en Forhsjning, hvok en Bande
Msalvete gav Foresttlltngek huaipa tnnde not havt
M til at btive staaende, men Xvki, sont to var vant tik
MSIags ngb gad ika spilde Sid. »Se demte ded(
«
Vorder-Boden et Hallen, fom vi stal til!« sagde han.
«Kom nu!«
Og saa stod de da endelig dewvre, midt inde mellem
en nysgerrig Follehob. —- »Ak, min Sim, Du koinmet
bagefter!« fagde den Gamle; »der hat meldt sig san
mange, socn der er Brug for.«
Hualpa saa’ det selb. Paa en hvid, starpt belyst
Mut hang otte Skjolde. De site til venstre Var sonder
lsrudte og plettede, hvad der siulde betyde, at de tilhorte
besejrede oq fangne Krigere; oven over dem stod i Billet
ftrift ,,Otl)miere« og »Tlascalaner.« De site Skjolde tl
højre tilhorte Azteker og bar allesammen Vaabenmærte,
med Undtngelse nf et af dem. Der stod en Stildoagt pen»
Post foran Sljoldenr. s
»Er J- der, Xoli?« udbrod en crf Follehoben og hilsåq
paa den Gamle. ,,Det var rart, J kom. for J lau du«
sige os, bvem tholdene tilhoter." — »Noc( Astekerneijzl
menet J?« fvarede Xoli vigtigt; »ja, det er nol tun faci(
og ille meqet fornetnme Skjosdg fom jeg ilte tender! Jqu
er jo vant til at se de fleste fornemme Folk i mit Hug.««
Bagved ham stumledes der: »Hier til den Wams-Inst
lslev der mumer ,,han mener vel, at SljoldsBcererne hats
«va-ret indenfor bog bam og faaet sig en Slurt of hakt-J
strcellelige pulqm3«. —- »Ja eller kansie han har habt
Skjoldene i Pant for en Pris Tobat!« fagde en andcn,.
og grintr. I
Men Xcli fortlarede oigtigt: »De to Skjolde der til -
ljøret Tloh1m, en Qtompaner, samt en dunlmget CHOR-!
lanerz de kom op at nappes inde i Kongens Halse, pg
dsztte her er Enden paa Historie-n. Naa og det Sljrtd
ter, « mcn lcrreste Vcnnerl lender J ille engang Tezcii
scaneren JztlilUS Stjolch Nu hat jeg da aldrig...
- »Ja men saa det fjerde Skjold, det, som der intet
Vaabenmcerte er paa?« blev der spnrgi. — »Bei fjerke
skjktde . . . Ja . . . se, det Skjotd . . . tikhøkek jo . . .«I
Xrli bejede sig lJen til Stildvaaten og spurgte: ,,Ved TI(
itle, hois det Stjold er uden Baabenmcrrle?« —- Stild
wetten ryftede poa Hovedeh ,,Det blev dragt for litt.
fiden of et Bitd,« fvarede hon, »som sonde, at det stuloe
bænges op ved Iden af Jztlil’s; men Budet sagde ilt:,
i hvis Tjencste hon var.« -— ,,Hm!«' mumlede Xoli op»
ltilsejede derpaa hojt og hurttgt: »Nun ja, de site Fangers
Skjolde lender J- vel? De to der tilherer Fader og Sen;
af Othmierres Stamme; Sonnen flog alene for sin Part
otte Krigere ihjel for os i sidste Slagk Og Rosenhauer
nes Stielde —-— de tilhøret . . .«
En Patrulje tom marscherende eg loste Stildv-agten«
ak; den Pussede hensynslost Foll til Side, hvorved derj
rostod en Del Trckngsel. Gamle Xoli tog LejlighedenI
)iaot og sagde til sin Ledsagert ,,Lod os san se at tonmer
bjem igenZ Der bliver ttte noget for Dig at gøre i Mrr s
Igen Pan Arenaen. Og Stildvagterne, som de sætter ndl
l
I
ber, er jo drulne; man lan itte pine et Qrd ud af dem.
om msan fna bød dem aldriq det!"
Lidt efter var de hjetnme og forfvandt i det Judo
af Hufet. Natvckgternes Raub lod fra Templerne, Tor-I
Vet blev slwttet. Foltemængden sptedtes, Lampetne i’
Boderne og Hallerne flultes. Men stratg eftet blev der
et fuldt san ftojende Rote igen paa den veeldige Mode-:
tbi Tnsinder af halvnogne Slaver trcengte ind paa den
og hele Ratten igennem hamredes og banledes der, sani
det var en Lyst. l
, V. Solopgangens Spar. I
Da Llliontezuma sra den gamle Tempelbygning var
vendt bjem til sit Paladc3, laqde han sig Ette til at sove
Alt hvad non nylig havde set, og Spaadominen, son( han
llsattde hort, fnldte ham med heftg Uro Rastløcs van
ldrede han om nede i sin Habe; nu og da munilede han
lVønner hvori Quetzals Navn toin ideligt igen. Saa
ail han ind oa kastede sig paa sit Leje;n1en heller ilfe
der fandt han Zwie- Da det lallede ad Dag, lcd han
Martla kalde, og besalede ham at gøre hans Band rede:
lsra Chapultepec, hans Forsædres Palads og Bitt-ansied
vilde ban belraate Solopgangenk
De styrtede ud gennem en as de vestlige KomikerI
Nat laa endnu over Spen; der var tntet andet Lys i Øft
end Stjernernes. Mumlende plasiede Vandet om Baa
den; den stsore Stilhed asbrødes iun as Slavernes takt
mcessige Aareslag. Baaden siød op paa de hvside Sten.
hvormed Landingsstedet paa den kongelige Besiddelse var
belagt, just ligesom Morgendckmringen begyndte at farve
Himlen. Øverst oppe paa Banlen stod ei Ta«arn, hvorfra
Kongeme plejede at««iagttage Stjernerne. Dersop begav
Montezuma sig, sulgt af Martla, som bredte en Maatte
ud for ham spaa Tagets Fliser. Kotigen lnælede ned,
foldede cerefrygtssuldt Hænderne foran Brystet, og stir
rede ufravendt mod Ost. Han var en lærd Mand, den
lcerdesle maasle i hele Riget. J sin Ungdom og medens
han var Pracle lige indtil den Dag, da han sorlsod Temp
let for at herste over Riget, havde han erhvervet sig en ons
fattende astrologist Biden, som han var vedblevet at nd
bntte tvrtgt. Han troede blindt paa Stiernerne og nd
spurgle dem om alt muligt: efter detes Bud marscherede
banö Ham, ester som de bestemte, fette han sin Politik.
Men da han aldria før havde vastet grebet af en saa heftig
-Uro som nn, og da den Kundsiab, han sagte, angil unüb
delbart hans Trvne og hans R’·:ge, vtlde han t Dag mad
spørae M«orgenen, hvis Visdom var højete og lalrere end
Stiernernes. Detsom Quetzal vtttelig var ored og vilde
lade scn Hat-me gaa nd over Staden, saa var det jo da
rimeligt, at Solen, hans Bolig, maatle bringe varslende
Tegn.
Medens Montezuma laa der paa Knec, sorvandledes
den graalige Dckmring estethaanden til Purpur og Guld.
Stiernerne blegnede langsomt, —- lange Stranler sind sig
som Flammespnd op over Himlen. Montezuma begyndte
at satte Mod, oq det Engstelig spændte Udtryl i bang
Ansigt sortog sig. Klar oa slyfri syntes Solen at ville
stige op bag Biere-send
Et vidslrakt Landstab bredte sig sor hans Føddec.
halvt slssret endnu i Dæmrtngens Taagek. Dernede lan
Tenoltitlan med de flammende Tempel-Taarne, de talrige
Gader og Annales-, den sredsommelige Besolkning. Oa
der lau de sire Soer med Vyer og Landsbyser og Hader
langs Budderne. Længere tilbage isosm Anahuac, Ædel
steuen i alle hans Besiddelser, med den« Manier og Hai
ver og Lunde sog dens flittige, tapre, lyttelige Beboere.
Men i Syd-øst, paa den anden Side as en lang Biergkcede,
steg to m.crgtige vulkanste Bjergtoppe tiloejrs: Jztaccihuatl
og Popocatepetl (,,Hsvide Ftue og ,,Rogl)øjen«), sont ifolge
»den aztetifke Gabeln-re Var smrlig liellige
thtontezuma havde intet Øje for, hvor sten Udsiqten
var· Hcm stikrede tun paa Toten, der steg osp et Stykte
lnord for »Røgsøjten«. Himlen var stadig nden en eneste
Sty, og lmns Hierte ltantede i glad Forsrentning Men
plndselisi skød en Ren-Sinne op fra Bierqet, on Nonen
Jlejrede sig fort om Biergets hoide Top. Lannsomt mark
lisedes den rosenredt forvete Online-L —- san da endequ
Sol-Stier lom op lsng Bierntnden, saa’ den ud som en
lUngle, der var dyppet i leoret Vlod.
Monteznnm var rel beoandret i Tydning as Villers
slrist stinrel sont i at ndforste, hoad Tal og Hieroglnfer
tunde sige «.-·ltennestene. Hnn opfattedc øjebliktclig Natur.
Fasnomenet sont et nheldsoangert Varsel, og han forstod
det sdm et Bildstnb fra Gnderne just til binn. Forlnht
bojede lmn Dis-redet og snldt i Tonlen saa var Minilor’
Zimadom da virlelig sand, — Quetzal Vildc komme, —
Oerredmnme, Fell oi Land stnlde gaa tnbt for editi!
Det Unredk en Stund, sør Han rejste fig. Da hnn
slnlde til at stine ned sm TageL saa’ han endnu en Gans-i
oder estcr Seien, -— on det nein et Scet i ha:n: Studen,
Semir, Talen demede eq Himlen ooen over og Reg
Zlnen . . . . det altsammen Var sendet todt, sont as et
nlnxnnlisit Brandt-text »Pos- pai1,« mumiede hnn tkl
»Hm-Um on hsni Itetnnje sljalo, ,,i Don ofrer vi til
QuetjnL men dsst oil itte onre kenne, før Qnetzal los-unser
on ofrer sele« z
Ten nnzie Maxtla flog Tjnene ned, tl)i lsan vidtte,
at man besi- ntdriq se pna en Kotige, naar Konnen skr
angst. Lin tnnse oendte de to Mcend tilbuge til Studens
I Stadt-n blev der imidlcrtid lioligere og lioligere.«
clt eftersom Morgen-en stred frem. litktnlere gjorde Kinn-V
ster rnndt oin paa (ttot·-Jl;j.s1«ner11e, lsist on her fack man
festlikit kloedte on, lslosnftersmyttcde Piqer dnnse. Vefrlt«
neigen Var anbenbnrt itke bleret paaoirtet af det nl«,—1)gsie:»
lige Barsch sont haode nretet Kotigen san dybt. Og Deil
gen tennede da cgsan til at rille blioe straalende sinnl.
Den estlieie Himmel var del endnn storet of Damperne
sra Vulkanen; men Solen vnr steget od over Ren-Bretter
on smitte som en stmnlende ittnddokn ned til Talen. t
Saa nnd Tromnieslaneren i det store Tempel Sig-I
nnl til, at Arenaen stnlde aabnes. Man kunde here denl
vældige Trommes dybe Tone-r vian om. Qg i tretteI
Slnrer strommeke Folt afsted. Kvinder og Born stea ned;
frn Tagen-U Hntter som Paladser slillede deres Beboere
nd; nuirlandes on blomstersniytlede Bande bleo lndt i»
Stiften nede pnn Kanalernes roliae Vandflade. Lg fm
islle Templer undtaqen srn det ene med det gamle grau
Inarn on den ede Tempelnaard « droq Prcester nd i
ftore Optpn, nieo Banner-Rot E Spidsen on førende
nmnnsoldisge hellige Symbol-er med sin· Stor var Prag
ten, sont Proesteslabet udfotdede; inen endnu stoltere toci
dog terinerne sisi nd, da de kom nmrscherende i Asdelin
net pnn Tnlinder ca futdte Gnderne med blinkende Baa
ben on Larm as Jnstrnmenter og med deres Barders
Sana.
Uden sot Polndsets Port stod den kongelige Bærestol.
overdaadigt sniyttet med Gnld og Juveler samt med en
Slags Troste af grønne Fjer. En Momgde preegtigt
tlcedte Hosmcend, Fyrster og Adelsmcend havde stillet ssg
ov paa bque Sider as den og ventede paa Kotigen Da
han endelig traadte nd, lncelede de ned og berørte Jor
den med deres Haandslader. Montezuma steg langssornt
ned ad Stentravpem Paa det sidste Trin blev han stauen-de»
og saa’ osp mod Himlen Sau kom et Stutte vgl-inse-»
Papir flagrende sforbi hat-i, som et vissent -lead, -—- han.
stratte Haanden nd ester det og greb det. !
Et Øjeblit stod han og saa’ paa det. Saa takte»
han til det dem, der stod beim nærmest: ,,Lces!« sagde
han. s
Pan Papiret stod Billedet as en Ørn, sont blev ans
grebet as en Ugle. Bladet vandrede fra Haand til Hineind.i
Alle var saa optagne af at tnde Billedet, saa ingen tæntteJ
paa, om Bladet tilfceldig eller med Flid var lommet i»
Kongens Haand
,,Hvad tcrn det betyde, Fyrft Cacama?« spurgte
Montezuma alvcrlig. — Cacania slog Zynene ned og soo
rede: »Naar vi striver om Eder, Konge, maler vi en Ørm
naar vi sitt-ver om ’thn Guataino, maler vi en Ugle.«
— »de for noget?« udbrod Fyrst Cuitlahua, ,,slulde
"-Tzin Guatamo ponse paa Angreb paa sin Konge?« —
Montezuma saa’ tanlefuld paa dem og sagde: ,,Uglen er
Vaabenmærtet paa hans Skjsold.«
Dermed gsil han hen til Berestolen og satte sig. En
Del as de Adelige loftede den op paa deres Skuldte, og
i stort Optog begav nran sig hen til Arenaen. tin-der
vejs slutlede Tezcucaneren Jztltl sig til Tsoget, — han
talte, mækleligt nol, ilke orn hint meerlelige Stykte
agtmvesPapin
Den brede Jztapalapaner-Gade, sont paa begge Si
der indsattedes as Havek, Paladset og Templer, var suld
asf FolL Ogsaa Xoli og Hualpa var paa Vej til Arenaen.
Den tylte Købmand havde ondt ved at holde Stridt med
den tastemnge Jægerömand Jlte desto mindre tndhew
teve de en Trsup lostbart llædte S·la"ver, som bar en wagt-«
suld Beetestol Slavetne marscherede langsomt, med ned-T
slagne Blitle, og saa taktsast, saa det var, som om Beete-»
stolen bevægedes stenmd lige saa let og stille, som en Bands
tan glide over et roligt Band. (
»Bu! Dig, Son! But Dsgt Ser Du tkte den
gis-km- Fjek-wace!« hoffe-de Xen, hatvi mitwirke l
Selv lneeledte han ned og berorte Fottovets Stens
med sine Hemden Men Hualpa blev staaende ret op, jaz
mer ewan han saa’ not saa frejdigt to stønne Kvindek,t
som sad i B-s.r-restolen, lige i Øjnenr. Saa bettelte han Ho
vedet, ltgesom til en Htlsen. Han havde set en pur ung
Ptge, som lo over hele Ansigtet; lige over for hende
havd der sidet en noget celdre, men dog endnu ungdomme
lig Kvtnde med sott Haar, ovalt Ansigt, store stvaalende
Øjne og en værdtg, alvotlig Mine . . .
»Bei var Kongens Dotte, Prinsesserne Tut-a og
Neuetztn,« sagde Xolt, da de var tommet et godt Stykte
sorbt Batestolem »Ja, du en jo ikte her fra Studen,
Son, nien Du burde da alltgevel vtde: at Grsnt er Kon
gens Farve og tilhøker udeluklende hans Familie, f
ovetalt, hvor Foltet ser den Ferne, selv om det saa III
er en grøn Fjer i en Slaves Hannd, saa hilser W
Hnst nu dem det! . . . Jeg ved itte, om jeg hist fort-s
.TE.1, at man iiger, nt ’Tzin Gmiaino bejter til den Elb
ste us denIZ« —— Hnalpn sv·arede, ligesotn lzen for fes:
,,.x«")dor hnn nat sinnl« »Er Du ga1«, bmnxmcde fa
Xoli, ,,Vil Dn stasse os Politiet paa Halsen?!...5kos
nn, tom nn! lad os sc at fna en Pladst«
Ved Jndgangen til Arennen dar der TrasngscL d;
ltdlitiet hats-de Møje Ined nt holde Orden. Plndsetig tr
Xoti sjn Ledsaqer heftet til Side: »Der er Ksongen!' ad
tsrnd han. ,,Lnd os nu se at slippe hserind i Fothalley
ann kenne til lzan er kommen sorbi!« Og han drsog Hast
pn nied ind under et Slags Stur, hsnot en Mcengde SMA
«7s.nn inr plnntet i Indem lnr de re s S-tjolde, der Huld
tnsnsnen
: Heolder tom ng gjorde Vejen ryddelig. Alle intell
»;:-:d xg mudtog snaledee Hersteren Han gjorde Holdt for
int des-e tholdene. Otn Hodedet bar han et Diadem, der
llinncrc Modernes Tinte· Hans ttjortel og hang Kapt
»11nr sesfasrdigct ns nrnnne tiolibri-Fjer, paa Benene M
trnn (8,anDs!i:iner, Znndnlerne og deres Remme var des-L
nnd Nin-J, on mn Haler tmdde hnn slnnget flere Gange
et .L-nlgl.m-.md nf niJgtig store gule Perlen Grønt C
anlt dar de te eneste Forder, han bar.
; »Se, se, Caemnn!« sagde han venligt, »scra jer Bro
der hir i Linde at stntte Fred tned Guderne? Det glees
der i- Ec«
Jztlil -- ng strnks efter hain Qtompaneren Tahim
jaint ten nnnc (5«t;plnlnner, der ligeledeg slulde kcempe —
trnnkstc frnx, tnaslte ned oq lsnjede sig saa dybt for Kon
en, saa Hielinenes vajende Fjer berørte J«orden. De vor
ulle i snld strigisrustnfng Ined Kastespyd i Haanden samt
But-, Pitekogztet csg maquxthuitl pack Nyggscw Konse
lrcdte Oxxrtderne nd over deres Hoveder og sagde mildt:
»Hdo, sein elster Studente elskes ogsaa als dein! Stock
pna Nur-ernie, sog deres Velsignelfe vil være med Edetk
LLllen sna standsede hnn ptndselig og sna’ sig ons: til bei
ene us de site Zlfsrkse ltntsde Picsrnanden ikke metdt H
Hendmu Odem er det, sont form-oder Quetzals hellt
IIanW spnrktte hnn v:edt.
thil tog Ordct: ,,Etjoldet ttlhører Tin Guatamo,«
jinnde han. »Dein udfordrede mig i Aftes til Kamp
her, inen hnn er ikke inødt Uglen er vist paa Udlig est-:
sZrnen, Konge!«
; Der nled en Inørk Sknngse oder Msontezltmas AUM
in tmn saa’ et Dieblit stin paa Jztltb Men saa vendtt
tun siq om til de to andre Stridsmcend: ,,J faar at gis
Inied starrte og modige Fjender i Dag!« sagde han. »D
:il blide en baard Kam-n Saadant et Offer er Gudemt
Jtil Bett-klingt Lod mig se, J kæmper bravt . . .«
) Da Hualpn samtnen med Xoli var naaet op paa
saf de oberste Vænke-Rcetter i den for Foltet bestemte Ol
sdelinq, htev han staaende manlløs af Forbadselsr. VI
Tsnn’ ned pnn en vceldig, tredsformet Arena, der bat-LI
istrnet med sint bvidt Sand. Rundt otn Atem-en ttb L
lNeb; bng dette Var der en bred Gan-g for Hovedstadets
IKrigere, som havde stillet Sstjoldene -o·p foran sig, Side p
Side, san de dannede ligesom en Mut. — Mod Ost m
en Elan Estrade behængt med Tæpper og betagt ad
Hynder; en Batdatin teg as for Solen. Her W
Kannen Pladg nied samt sit Hosf og sin Famtilie, dek
.iblandt de tre hundrede Medhnstruer. Estmden var seh
bkede Gange stilt fra de ødrige Asdeltnger, og den Ist
bygget højt op, san man havde et sypperligt Overblit du«
ssm —- Den sveittige Del af Amfiteatret var fort-them
IPtcestestabeL smn ligeledes sad under en stot Bakdallk
’-—— Den jeevnere Del as Befoltnigen havde Blatt-ferne tut-I
Syd sog mod Nord. -
Da Monteznma traadte stem oppe paa Esttadex
blev der dødsstille. Kongen stdd et Dieblil, for han set
sig, og sna’ ud over det ntcegtige Rum. Han var vielelis
en Hersier nt se til! Og da Ktigernes Sangere og M
tnnter stemte i med deres vilde Musik, gil der en FIW
af Stolthed og Sitteehed Iitte blot gennem Jst-lieh s
ogsaa genneni Kongen
Saa traadte Gndernes Fortetmpere ind og stillede fs
op paa den vestlige Side af Akenaen. Lasten genlsd f
Bifaldsraab, der blev viftet med Guirlander. Men s
døde Raubene hen i en underlig urolig Summen, og III
nndret git fra Mund til Mund Spsørgsmaalet ein« M
dog den fjerde Stridsmand blev af? «
Endetig tom han. En fotholdsvis tarvelig til-U
Kriger tmadte hurtigt ind, gred Stjoldet, sont stod I
tilbage, gjorde det fast ved Armen og traadte Muts-FI
pan Pladg. Krigerne, ·som i ham saec« deres egentks
Repræsentant, hilfte ham med need-Ende Jwbtelrnj
Denne fjerde Stridsmand var Tin Guatamv.
(Fortsætteg).
Gode Boger, som anbefales:
Mitjam Rosenhaum. Es zpkmsing km »w- M.
126 Sider, i Omilag, 25 Geists, indbunden 60 Cuni
Martyrcn i St. Audtews. Es sum-k- m m W
Kirke. M Sibet, i Omilag 20 Cents, indbunden 40 ctss
Maktyrcrne i den luthctfke Kiefe. Dmspk «
Tyst. 224 sama Sidek, umbunden i Sbiktingsbiud Essai-.
Bett Hut. Eu sstcktauvst Fpkmning skq tecistitiv. Cas
Imerikas bedste Bogen Af Lewis Wallace paa Dunst It
Bild Msllek Pris, gebt indbundeu, I1.25·
E DIU decks Blcd en Form-umg, iom sinds-c M
Orienter fangflende og interessant Pan Dunst ich-REI
Madien. 174 Sehen i Omilakh 40 Ceutx
Hecken ck mit Skjold. Eu Fqkmaiug, spky kemmx i
kkistelige Lio i Namen-. 150 S» i OmiL Böc, indis. Me.
Alle Roger senderktofrid Beschaan pedes indienvt samme
med Befnllmgen Frimckiket modtages wm Vetteln-g
Danifh Luthertm Publiihing Dense, Vlair, Nehmt-.