A
ttddrag as et Brev fra Transtvaal
fra en af dct ftandinattifke Korps.
t"«Jse-dsendt as Julius Johnsen, Mart)ksville, Kss.)
Johanneszburg, den 12. Ott. 1904.
Eiter ntin Hjetntotnst til Natsiov beayndte jeg rastt
at acnvinde Helbred oa straften ttten det forelom tnia saa
toldt i Danmart« rinteliaos fordi jea havde ligaet i det
bede Hospital paa Ziibet, der sørte os til England, oa ikte
tnasrlet Overoanaen i ttlintaet sra Et. Helena til Dan
tnarl. Saa snart sen solle ntia starrt nol, gjorde jeg en
Tttr op i Nordsylland for personliat at stadserste et Sorge-i
dndslab. -- J Felten ltavde en tcer Bett oa itamnterat,
Lnddig Ruh-eh on jea ajort Laste, at ont en as org lnn
saldt, skulde den anden nnderrette note respektive Btcegt
ninge i Danntarl deront; ban bleo ltaardt saaret ded Paar
retten-, vg vi sørte ltattt under Isrtidt Flaa ooer til den en
aelste Lnie oa bad Britterne otn at aicse hatn Lasaeltjasltn
kwiltet de lovedez votst Jeitbospital tret vore Ltraer dar
blevnc os asslaarne as Fjettden Jea sit siden paa Et.
Helena Underretnina otn, at hatt dode dett lT. Mart-:
JltOU paa Jacobsdalsz HospitaL Jea haode ved Breo
meint hons Festseter at ieg korn, oa de stod udensor derer
Ottsz eg dentede paa ntia. Te bød tnia tned sig ind, bot-r
de saa htter sank paa en Ztol oa ltttllede bitterlia; der
var formten dein ett Bedstentoder paa IF- Aar, der blandedc
sitte Taarer nted bete-J. Mit Hierte led paanyt tned deres,
doa aiorde jea ntit Liebste for at troste dem, nten opdaaede
ittart, at jeg ilte sorstod et er as hvad de sagen-, ntett sen
sit senere at vide as Nattoer, at de stattelg Folt lsadde nee
ret det besynderliae Oaab at Lttdoia net lotn tned ntia,
ca tttt var dette sidste Straa onsaa brndt. Jeg bleo her
otttte i ltt Daae oa besiegte de ontligaende Bønderaaarde
sakttt gjorde en Tttr til Lnnstrttp Vadested, hdor jea sit ntittT
et seydeligt Snn over Nordseen «·: IJlodscrtnina til deins
jea jo ret oste har hast sra Stibgdællene. Jea lasnatesl
nn ester Fader, oa jea didste, at hatt oasaa langtes3; ban
ltavde opgivet Haabei otn at saa ntia at se igen; sorestil«
dia dersor hans Glasde over ntia. Den G. Juli bød jea fastl
tnine sorgende Venner Faroet eg beaad ntia paa Hsettss
reisen· Dei var so Frederttcia·T-aaen, oa i Fredericit
ltavde der varet Fest sont altnindelia, oa Banetog oa Ferr:
aer var overstsldte med lartnende, liogalade Folt Pua
Ferraen var noale norste Veteratter, sont l)avde aslaat Be
søa ved de saldtteg Grade oa nn var paa lHjetnrejsen
Paa Rasen stod liettettbaongs Zanasorenina oa sana, tre
stentntiat, Bjornsonrs berlIae stoatn »Ja, di elster detke
Lattdet«, da Ferraen stodte sra Land. - Hoor klang det
itte ttd over Sttndet i dett stille, danste ZontnterttaL Ja,
hvor sindesz et ntere idnllileand end Danmart i Zontnter
tiden. —
Zsaa hurtia jea lont i Land i Cape« Tonm, satte iett
itnrsen sor det dansle stottsttlat, oa ntaatte da fort-i Tita:
httse, htzor »The- 3tattdinaoians3« baode verret indesptrr
ret 26 Datte, sorinden de bleo tagen til St. Helena, oa det
get-J i ntia oa braate ntia t«l at taste et Tilbaaeblit over de
tre lange Aar-J Fangenilab, hvorved jea dog sit tcerl at
statte en stor Rande-, nemlig at Herren holder Fretntiden
sljnlt fcr os, elleri tnaatte vi jo alle have sortvivlet i Be
gyndelsen·
Paa Grund as andotn var Konsttlen sraocerende sor
noale Dage, oa da der var et Breo til tnig sra en Asrilan:
der Familie i Worchester med Jndbndelse om at besøae
dettt sorinden jeg reiste oP i Transvaal, besluttede jeg istt
folge Jndbydelsen, tilmed da en Del as mine Lidelsesscels
ler fra Øen besandt sta i santme By. » De brave Cape
Koloni.ster, d. v. s. den boerstes Part, hadde gjort,
ltvad de tunne sor at tnildneKrigssangernes Liv, tned tut-s
stende Breve og Forsendelser as Forraad as alle Slaao,;
sont desvekrre oste bled sordærvet, sorinden det tont Fan-!
gerne i Hemde, oa Cronjes Standinaver var oasaa bleven
erindret, oa paa denne Maade var jea lontnten til at korre
spondere med HusetsDatter, sont nu modtog mig ved Sta
tionen, og vi var strals sont gantle, tendte Venner; httn
Var, sont shendes Breve udtryite, saa mild tristelig, at alt
sorntelt slet itte tilbod sta. Hendes Fader var der med
Besordring, og deres Faun var 7 Mil sra Beten
Det var en tneget stor Fartn og taldtes Brandvalley.
Faderen var en Mond as saa Ord og en starrt Ast-standen
og det var yderst sjceldent, han benyttede Engelsl, naar vix
samtalede under trittt P. Dages Ophold der. men brugte stt
elstede ,,Taal«. Her var et Monster-Hjem, Karlighed og
tristen Fred sad i Heile-eben oa man harte akdrig et dris
sent eller et opsarende Ord as nogen der. De behand
lede tnig, sont ont jea var »Sontebodr)«, og ikle en statkels
sattig Dansier, der sagte Erlyvertx Saadan er Boernes
hierielaa og dog stal de have Skyld for at voere Barbaren
Jeg blev vkst ont svaa Farmen oa saa her en Naturw-ri
værdigbed, nemlig en Kilde, lworsra togende Band val
dede ud, saa tiart sont Krystab —- Blive her i dette het
lige Hjem tunde seg so itte og maatte altsaa tage Assted
med diöse varmhjertede Folt og videre stem; man lorte
mig igen sibbage til Bnen, men her var jeg nar bleven has
vild, da Befoltrtingen tog mig for ens Engelslmand, og dem
vil Poet-en ilte gerne huse. — Omstder sit jea dog Marter
og git nd sor at opssge mine BoersKammeraten de var
paa en Stole laldet »Dr-osdo Training School for Mis
sionaries", og den ssrste, jeg her m«-dte, var Pastor Louto,
sotn srivilliat havde snlgt os i Fangenstabet og bleo hoo
os et Par Aar, han gav mig en hiertelig Magele og
nu tom den ene Kammerat lobende ester den anden og bsd
mig et inderliat Beltomnten tllbage til Syd-Afrtka. Bro
derbaand tnyttes via-selig bedre under Uvejr end i Svlstin.
Bi hat-de dsiet meget ondt samtnen. Jeg blev hos dem til
slangt nd paa Astenen, og vi gletnte ikte at btse os i Tat
til Gad, for-di han havde sssrt os saa lykkekige nd as alle
vore Ttængsler. og vi opsendte Banner for alle de alone
lige, sont endnu ch, og Inaatte lide saalænge dered sordis
sie Liv oarede, paa Grund as den radselsfulde Reig.
Mc Dag var Sondag, og jeg var ttil Gudstjeneste
tre Sange i den tysk-resormerte Kitte, hvor Pastor Leu-v
sprædiiedex seg spiste tilMMag hoc ham og til Astens hos
mine Kam-nennen sont saa sulgte nrtg til Tosen der strte
me- tfntage til KapiStadem book sea andern nieste Mor
ggp skep- at have saaet mtne Unltggender ordnet med
Umwan- tutnwvsawtdssthcns
r g
nesburg. Ncer ved Wellington saa jeg det første B.lokhus,
men dersra lige til Iohannesbntg passerede vi dem nied
totte Melietntum, og singen-s Spor viste sig, ester at di
var komne over Orange Riner ind i , hvad føt var Orange
Free State, men nu hat misted dette Ravn og lalde3
Orange Riner Lsolony, her var, ined meget saa Undtageli
ser, alle Fartangninaer pdelagte, og det eneste Spor as
Liv, man saa, nat nogle saa Otser her da der paa den
øde ,,Veldt«. — Dei var et ttnllende Sinc.
Den lis. September (19()3) kom jeg saa igen til Ja
hanneszbnrada sandt Vnen, liaesotn jea hadde fatladt den
site Aar i Fordejenx her i seine Staden havde man jo ikle
triaet.
Jea hørte stratg, at det dar vansleliat at faa Arbejde
rg sit Bedik l)ersor, da jea beanndte at søae det. —— er
ait sra den ene Ende as Witmatersrand til den anden, da
Ivaa hver Lijiine liled jeg fortalt, at man havde flere Tom
Jlnermand end man eaenilia behøvede. Paa dksse mine
jVandrinarr lom jea oste til Pladseh hvor der for Kriaen
jhavde verret smaa, ht)ageliae Hieni, oa nn stod der knn
iiaen de fort-.- Mnrex inden disse boede ensdnu deres Eies
»Hm-nd i hdersi islendiahed; de liavde faaet nogle saa Pia
ldet eorrnaated Jern laat on iinod Gavlmnrem da hernndn
sod Zialletne, ca det var tnnat at heite dem forteelle onv
lwad de hadde aaaet iaennem, i Sastdeleshed Iivindetna
fein alle havde vieret i de strastleliae ,,(50ncenttatie-:i
t5anw5«, hvot de blev dehandlet Værre end Dnr, dg, der
der ille stsnle-:s, hoorsra manae as dem iom besvanarede til
liaae. Hnille Hierter vil itle blode, naar de folget Tan
len nd til det nsllsldiae, nnatntiiae Aftom; mon iite den
hinnnelste klietsasrdialsed en Gang vil lrceve Sjcelebod css
den Nation, der ilte bedre sorstaar at holde sine Ssønner i
TennmeZ
Den 1·;. December er een as Boerneg Nationaldaae
sesret i Erindrina um Dinaaang Lvewindelse, den ttcesle
Zuln Klange der fdrrcrderist hadde plyndtet oa slagtet saa
manae as Voernee »thtrekleris« lPioneret) da de, for at
nnd-Um det surhadte brittkste Lvethettedømme, trat sia
leenaere Nord Paa.
Pan en nøaen ttopse ihm ncer ved Firiiaetgdorp, 21
Mit Besten sot Johannesbnra, staat Boetnes National
SjjionnmenL taldet ,,«i’xaardettaal«. — Paa dette Lied hav
de de aamlc Vortretteth mødt hver med en Sten, som blev
laat i en Hob, oa foorei ille at haznae Riflen op, forinden
de sit laert alle de Bilde at lade dem i Fred Tette er ja
tiatianot den aainle Historie as »He-a over Hog«, men den
hasvdede so Boernes Evne oa Maat til Zelvstyre indiil
digse sidsie Aar. Paa Monumentet staat alle Pioneternes
Nadne, ellet bar staaet, thi nn er manae as dem hnggede
nd as brittisle Soldaten taesom oasaa Hiernet as Stenen
er flaact af. De knnde doa oist have fnndet et bedte Tidss
fordriv, diHse taade Eeierherten Her hat Besollningen
samlet sia Aar for Aar, ca de aamle lsar fortalt til Ve;
Ware rnn de Ramm- ea Lidelser, lwormed dereg Land var
vnndet altid slnttende diese LUtagsemøder med Taisiaelse
til istud oa Zalmesana J Aar var der tun itemniødt en
lille Stare, onilrina Ist-til, da den Zimman der nn her
stede, i Modsastnina til sotdumg Tage, behøvet jo itte at
bestriveH. Jea modte her adstillsiae as mine Boer Med
sanaer oa sputate dem om Aarsagen til, at Forsamlingen»
var saa nderst lille, og de fortalte mig, at for en Del laaj
det i, at Landet endnn esier Ktigen var ydetst fattigt paaY
Otset oa andre Trcktdnr, saa at de langtsta boende itles
lunde ,,trette« dertil, og saa lan man jo ogsaa slntte, at’
Enthusiasmen var brndt. i
Den 28. December var jeg saa heldig at faa Arbejde vgi
hat hast nogenlunde stadigt Anbejde siden, rnen det seti
daarligt snd sor Arbeidsmanden her i Frerntiden, da man;
sormelig indfører Chinesere i Tusindvis. Den 14. Decem
ber havde Fag«soren«ingerne laldt til et Mode i Johannes-i
bnrg for at vedtage en Protest, som slulde indlcegges imod
Jmporterinaen as Chinesere. Mineejetne gav saa deteå
Anbejdete fuld Vogt-m fti Reise frem og tilbage vg fri
Dtillevater under Opholdet i Byen for at gaa ind og sor
styrre Mspdet, hvad de ogsaa udførte; thi, saasnart en Ta
ler stod frem, gjorde de et oredøvende Sipetattel og over-:
dangede ham med taadne Æg, saa Medet maatte abset
tes. —- Ssaaledes tan den engelste Arbejder ledes.
Til Slutning vil jeg fortcelle om en Opgave, sotn
Standinaver hat sat sig her i Syd-Aftita, nemlig at
rejse et Mindeömaerle over de Jtandinavet, som faldt i
Slaget ved Magersfontein. Hoved-Monnmentet et en 20
Fod hei Granitsøjle med Jndsttistem ,,Folterejst Habers
minde til Standinaverne, som saldt i Vaabensttiden ved
»Magetssontein den 11. December 1899.« Denne er faa
omgivet as site Statuer as Sljoldmeer i fuld Rusning,
med Spyd i højre og Stjsold i venstte Haand, og gennem
en Ring i Hielmene lebet en Kæde og den-net et Hegn rnn
den stsrre Sten. Diese site Statuet tepresenterer de
sorslellige Nationer med Jndstrist:
Svea — »De tunne icle vita — blott salla tun
ne de.«
Suo nii —- »Paa tappre Män seer tappre Fähre-Z
Aanda ned.«
Not a —- »Nu tier Sttidens Larni paa Valen — i
iMindet cevek Heraus Ny.«
Da n a — »An hvile deres Bene bag Ostens Bau
tasteen'«.
Hver as disse Stetter beerer sine Faldnes Navne ind
hugget. Midlerne for Stenenes Anstasselse er tilveje
btagt ved Susbsltibtion i Moderlandene saaledez, at Sper
rig alene giver baade Hovedrnonumentet og sen egen Sta
tue. ——- De vil blive bragte til Cape Town stagtstie, men
trods alle vore Anstrengelser for at tilvejebringe det til
sttretlelige Bei-b her til at faa dem transporteret til Val
pladsen og sat op, mangler vi endnsu 50 Pund Sterling —
Jernbane Departementet sorlanger 110 Punsd Sterling
sen Fragt Cde 5 Monumentet vejer tilsamtnen 25 Tons).
Bot Konnte bad om Nedscttelse men sit fslgende Ssvan
«l have the-. itonor to state-. tise Depaktment
has to express its regt-et thut your application
can not be entektqineci." Trakkic Mein-ragen
bog haaber vi, at der not vil vise sig Udveje —- —— —- —
J. C. Christenhei
Fsm Queensland.
Til «Dansleren«!
Dei lnnde maaste interessere ,,Dansteren«5 Lcesere
at høre lidt sra Qneensland hdorhen saa mange as vore
Landsmand er ndoandrede. Den største Jndvandrina her
til synes at viere stet sor ea. kli) Aar siden. En Del kDm
her drg for 5353 Aar siden, oa jea tras en enlelt, som havde
Verret her i Ist Aar. En hel Mænade kom jo herover "1
RGO, da Guldfeberen rasede. Denne slratieliae Eygdo:n,
der angriber Liliennester alle Beane oa er bleven saa man
aes Ruin, har oasaa ruineret manac as vore Landsrnænd
lier i Australien. Det var sarlia i Ncerheden as Mel-:
bourne, at liznldseberen rasede. Grunde-n, hvorsor saa
snanae as Dore Landstrin itnniindrede hertil, var jo nol
Ern, at de kundc komme srit over; men mangen har betalt
Reisen dritt. Reisen har været strceitelia i den Tib, i 3
eller 4 Maaneder laa de Paa Zorn, ja et Stils, hdorpaa
der var en hel Del Danstere, var T Maaneder paa Bejen,
Hlaptajnen fcrsvandt, og Ztnrmanden beide-, smitsomme
Enadomme udbrød paa Stibene, knn fordcerdet Drikie
dand dar at saa, oste var dct tnapt med Leviiedgniidler.
Hmen derimod not as Urenhed og Inadnm Manne Ema-a
jlmrn døde paa Reisen tilliaemed en Del Iidinder, men del
ilrrrte dem at holde as hnerandre, saa at selo nn ester «;«
lAar-S Fort-als tommer de med stor Foriasrliahed derei
HEtisttannnerater i ihn oa lmsler dem alle. Da de saa en
relia rnr antomne til Lande-L maatte de saedvanlia viere en
lasnaere Tid i blarantcene, oa derester blev de af Rege
rinaen anvisie ei Ztntle Elonland, som de innde faa paa
net saa aode Betinaleser, men det var haardt oa lidet
limtiende Arbede men vore Landgmcend iaa trøstiaen sat
isaa at huaae ned as de niaennemtrasnaeliae llrslove. Te
ileste lilev landsatte enten i Brigbane eller i «-.Uiarnl)onrgh.
Den sørste Vn er Hovedsiaden oa den betndeliaste Bn i
Qneenszland beliaaende ved Brigliane Floden, og den an
tsen langere imod Nord er beliaaende ved Marysloden.
tin Del as vore Landsmand toa Land lanag med Marks
slodcn da laade srerlig Vind paa Fereaturopdrcet, men saa
torn den store Vandslcd 18l).«:, der ødelagde alt sor dem —
Ousene, Vnhave oa slreainrer ait med i Flodem og man
keddede tun Lidet; nu stod de der oa tnnde beaynde soe
ira, hdiltet de oasaa asorke men da de var lomne lidt i
Diana iaen, lom den sdare Torle i 1901 oa 1902 over
lsele Australien, men scerlia over Qneensland Kreatnrers
ne døde i Tiisicidvi5. De slesie beholdt lnn en eller to til
daae, alt dctte har nn nainrllgvis sat Besolkninaen ineast
iilbaaex doa har de fieste as Landbeboerne deres eaet Hieni.
jiord for Brigbane dnrter man meaet Zuklerrør og Frunt,
saasom Vananiisies, Appelsmen oa saa findes der noale
intelte siasscplnntaaen J Brig-dane, hvor der bor en Dei
as vore Landsmasnd har der i tidlixiere Tider været aon
Fortjenestez isar med at fabrikere Ztønler na Sid. Nn har
riet itke verret saa aodt i de senere Aar, doa det snne5, son:
om alt er lidt i Fremaana iaen. End for Brisbane ca
Vesi er det mere Landbrna liaeiom i Amerika. Der ian
man se lselaende Kornanre i de frnatbare D«ale. Jsar i
kliasrheden as Blien Wunsch hvor der lever en Del as dore
Landsmcend stines der at være aod Velstand. Der sindes
tnn aanste saa Norstere oa Svenskere her, og de saa, der er,
har lernt sia det dansle Sprog saa godt, at man næsten ille
lan here, at de ilte er Danskere. As dansle Settlementer
Vil jea n-ce«vne de største — Bresbane, Marndourg.h, Pialsba,
V.uredabera, Roethampton, Ti-aro, Debora, Nananger,
Yanl)an, Freestun Creek oa Laitley, alle i Queensland
Der er et Par mete, scm jeg ilke besagte. Paa noale as de
nannte Siedet sindes der en Erd-»So Familien J Brig
bane er der manae slere, hvormangc ved jeg ikie.
Nu« hvorledes har de det saa i det aandelige? synes
jeg at here »Dansteren«s Læsere spørge, og dette Sie-ras
rnaal er berettiget. Pasa alle de ncevnte Siedet findes der
ikie en eneste siandinavisl Prcedikant. Jeg tras Danstere
der: Brisbane, Pialba, Nanango og Laitley Ereel, men»
sindes danslslutherste Kirlebygninger paa sølgende Sie-T
der: Brisbone, Pialha, Nanango og Laitley Creek, men
knn der i Brissbane bliver benyttet til dansi Gudstjeneste.
Der samles Folkene endnu om Ondet, idet en Prcedilen
bliver opleest hver Sondaa De hat der haft en dansl Præst
ltil sor to Aar siden. Den sidste var B. Petersen, nu paa
Nn Zealand paa Grund as hans Helbted. Den første, der
isortyndte Guds Ord paa Dunst sor vore Landsmann
tvang hans Helbved ham til at sorlade Landet. Ester hain
kom Pastors J. Petersen, nu Præst i Salinas, Cal» as den
dansie Ritte. Han hat ajort en stor Gerning iblandt
vore Landsmcend herovrex der er dysbe Spor as dans
Færd endnu, saa langt han naaede. Mange er ved harre
vundne sor Herren; men allerede sor mange Aar siden
tvang hans Helbred ham til at for-lade Landes. Riter Hi nn
»lom en PastorLarsen lnorsl) og senere Christensen (dans!).
than er oasaa sor lange stden rejst hjem. Dei bar verret
siønne Tider i Queensland en Gang; men itsi kluger de:
)Gid det var med os som i de sorrige Maaneder. De
havde endoa begyndt en Mission iblandi de indspdte, tnen
der manaledes en dyatig Leder, og det saldt nibage igen.
IEndnu en den een as dem, der er rede lil at ana, hoc-r
IGUd vilde sende hom, han er et elsteliat Guds Parn. Der
sindes iite saa lidt lristeligt Liv endnu oaa de eniclte Ste
,der, men de sleste staar saa enlige uden noaec Sammenh:ld
og Vtirtsomhed De fleste, der er kennte til Omvenkelse
og Fred i Jesus, er komne det ved de iaatalote Plkjrnrsnth
Bis-dre. Det er dei Sam«sund, som inne-.- at have mesi
Belsignelse i at søte Sjcele til Herren her i Qneeneland
Den opvotsende Slægt taler helst Engelsl, men som Regel
sorstaar de Dansl. Jntet er gjort sra Moderkirlen i Dan
marl sor vore mange Tusinde udvandrede Land-senkend til
dette Land. Den svenste Fasterlandsstistelse hat sendt en
Mand til Melbourne og betaler Halvdelen as hans Lin.
Kunde den sotenede dansle Kirle i Amerika ikie gøre nos
aei lignende? Kunde vi ille not rækle vore mindre be
gunstigede Landgmænd spaa den anden Side as det stille
Hasv en hjcelpende Haandli Jeg trot, vti lan og vil. Hat
Gud itke varet god invod os i Amerika paa mange Maa
der? Vi hat varet sti for Oversvemmelser og Tsrle, vi
hat vore dansle Blade, og selv Bstnene hat deres egei leere
og gode Blad, men· i Australien er der saa at stge slet in
gen. Mc udgaae der et Maanedsblad i Meldourne, men
det er as den Bestassmhen at det isie ital liste dets Lee
— H
sere osver Døgnets Tant og komme Tale, heller Me sc
der ret mange, der holder det. Der gives danjke vg M
navisle Foreninaer, der kun hat verdslige og selsiabelis
Formaal.
Jeg lyenstiller til Den forenede danste Kirle i Amo
rika: Kunde og burde vi ilie gøre noget for vore Lands
mcend i Australien?
Afskrd fm Verdru.
Det er paa Tiden, bort jeg vandre m«aa,
den blege Død har lammet Inine Kræfterz
dct dunkle Eventyr jeg skal bestan,
sotn Schelte fmgter og dog længes effek.
j Hvad meft jeg elfker, sandt i Graven Sljul,
og ingen Ungdomsven jeq bar tilbage,
jseg stod i Verden som en fremmed Fugl,
l)v’ks Sang lun var et Zul fra svundne Dage.
Hvad jeg har virlet, har jeg fast forglemt,
det spredtes rundt som Løv for alle Binde;
tun eet jea ved, det bar mit Hierte gemi,
min Barndoms Tro, den gil mig ej af Minde.
Og jeg hat forsket rundt i msangen Bog
og jeg hat siddet ved de Vises Side,
trods detes Ord blev jeg dog lige kloa
paa det, som allerhelst jeg vilde vide.
Thi Jordens Kleat ej give kan Besked
om, hvad der stimtes gennem Grabens Rifter,
og hvad enfoldig Fromhed her ej bed,
M fes ej heller i de Vises Skrifter.
Dog var der en, hvsis Øje loengre sau,
hvis Ord sial staa, naar Jordens Kløgt forsvindet.
»Hvo ikle bli’r som en af disfe smaa«« —
saa talte han —- ,,ej Himlens Veje findet-".
Du Frelsens Rand, forlad da du kniig ej,
oa tag den Kundskab bort, der mig forvilderi
Udsiet min Synd og led du mig paa Bej
igennem Dødens Nat til Livets Kindes-!
C. H a u ch.
Isolcier De a p
o- e oore BlacleT
»Danskeren«.
Nyhedsblad, udkommer to Gange ugentlls
kostet tun 81.50 om March Det eneste
danike Nyc)ehsblad, der udtommek
:.————. to Gange om Use-L
..—
I ..
! - « - · »
I ,,Da3!«,k luthchk Rtrkcblad .
i Officiclt Organ sot Ton sorenede danske es.
luth. Ame i Amerika, udkommer agent
l läg og kostet tun sWo om Waren
l
I
- - - «- «
-· »He Unka - Blad 1 Amex tka .
Særlig fo- «--.:)onunen, ubkommer en Gans
vm Manns-den og kostet 50c om Aaret
!
—--.—— ,——·
-. .——
»Børnebladet.«
AK Et illustreket Blad for Børnene, et udmækks
Blav for Søndagsikoler, udkommek
unentlig og koster 50c om Anrec
=::=-e Send Ullc Bestiuingck til ==
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE.
a a a BLAIR.NEBK. s - «
Gode BLgFrCsOM anbefslks
Mikjam Rosenhaumo En Fortcelling ita isdiste Kredit.
125 Sitte-, i Missg, 25 Cents, invbunden 50 Etat-.
Marmko i St. Audkcws. Ek out-de sk- dm ji«-ist«
Kirsc. Msidey iOmflag 206ents, indbunden Los-net
Mattyketne i den lutherfke Kitte. Mspk k-.
Tyst. 224 sama Ader, tut-banden i Shiktingibind 40 Gent-.
VM Hut. Eu sue-umd- Fpktcaiug m nimmt-. cas
Imerikas bedste Bsger. If Leu-is Wollust ou Dunst set
silb. Msller. Pris, gebt indbunden, tust-.
Diu Brodcrs Blodo Eu Fortcllinq, Iom stildter Aufs
Drinnen, sengaende oq interesse-m- Paa Dunst ved R. I
Mal-fah 174 Gib-t, l Omilaq, 40 Amt
Herren er mit Skjoldo En Jottælling, sum stlldm it
Iristellge Lin i Ausland 150 S» i Dunst. Asc, indis. soe.
Alle djget sendet poktofrir. Betalinaen bede- indfendt samme
med Bestillingew Frtmckket modtages fom Beteilin
Dauiib Luthertm Publiihinq Hause, statt-« Rebensa