»Yansk even-« »
It halmtgentiig !!«’kslps:--Jsp ok: Tolos
—ningsblad for du .s.1nske Folk
I Amerika.
»dann-. »
DAleK Ll"l’ll. l«t’33!.. UUUSIL
Blaik, xsikoix
·Dtmsttktn« Ibgant hoer Tusdag ksg Jst-dag.
Pkit pr. Aargang
sie Formede Stank 81.50, leandek t2 00.
Bladet bekam i Forstw
sesiilling. Betaliag, Adresfefomndting og
endet angaaeade Macht ermessen-it
DAleH LUTlL PUBL. UULTSIOL
Maik, Nebr.
Redaktsn Z. M. Audmew
Alle Bidmg til «Danskecen«s Jndhold:
Ifhandlinger, Kottespondancer og Auch-(
at enhvex Art, heb-g adkesfem -
il. M Andetjeu. Blan. Nebr.
—W-« . . ,»-- ,,- , !
thered at me Pugtumcs at ist«-it Nep-. !
!
»
Os second til-s man-m
Advettisiai Rates tusdefjtnowg upun
Ipplicatlom f
»Danikeken« !
btiver fonds nl Subihibunek. motit ndmst
keug Dpsigelse movtageg as lldgiveme, og as
Gelb et betalt I Lverensstemmrise med d
Fotenede Ztams Bostlove
Naak Læseme henvend r sig til X lk d c
svettem i Waden knien for at kpbe hos dem
cllet for at faa Lplysning om der owner-de
pedes de altid ommle, at de saa Averussir
mentct i dem Blei-. Des vil være m gen
sidig Nym
Et Genfvat.
«! —————
:«.i.1si
m Ich
kif! J
Hookledeis en Llnftzieise so
nasonte as Pas-. Beet · Ei l
Tale fremlxoldtc Lan sm: i Eunkllm IT
tned og foreneg xned Læren Om en
Synderg Retfærdiagørelke .-.f Ihade
clene oq derfor Ved Irren extent-, disk
beqtider jeg ikte.
Men denne Formndelfe var be
tendt: thi nævnte Prædilenlog tm:
udbredt i meianoldiqe istsemplcrer
paa begge Zider af.«-·)aoet, lcenge for
end Den forenede danfte Fiirte bleo
organiferet Oel alliqevel erllæm
dette Samfumsts Form-and Pult
Christiansen, det at træde i Fort-in
delse med denne Mund somFsormand
for Udvalget i Danmatt for at daxe
en as de to Tim, der særliq tjente ti!
at indetliggøre Forholdet tEl den le
vende Menighed berhjennpe, oq th ;
der det en herliq Rande fm Herren
Herimod vil man jo vistnot indvendej
at V. Becl oq indre Mission i Ton-!
matt itle er Den forenede danftel
Kiste i Amerika. Men dette Sam »
fund hat dog ved den inderlige Til
slntning til Mand, fom fette en lan
dan Late, og ved itte at vidne deri
mod indikette anerkendt den.
Vi gaar nu over til at underspge
Den fotenede Kirteg egne Medlems
mers Udtalelser, fauledes som disk-Te
kommek til Syne i dens- Kirleblade.
Past. Falck hande, medens han.
endnu stvd i Samfundet, advaret
mod uiuthkksich Vikdfakisek indess l
for samme, blandt andet om Von
nen, at nemlig det naturlige, ingen
fpdte Menneste stuslde tunne sukke og
bede sauledes til Gud, at han horte
detö Bin. Denne Lære tager Past.
J. Pedersen lMedlem as den Kom·ite,
der hat udfærdiget Protesten) i For
svar i folgende Ord, der et en Dei
af et længere Stytke i »Dansteten«
for 30· April 1902t »Og det, at ei
uigenfsdt Mennesie lan bede, dg at
Gud ogsaa tan og vil hpre han«-'s
Bin, det er ogsaa godt bibelst, og saa
er det vel ogsasa godt lutherst. Er
det ikke saadant noget, vi tiefer om
i Ap. Gern» Kap. 10, om Kornelis
us, »der bad til Gut-N Hatt var
uigenfsdh ftvd udenfor de Krisineg
Ttv og Daub; men ikke des mindre
torn en Engel fva Hlmlen og sagde
til hem: »Am aner og dine Al
widsee et stegne op for Gud og thu
kpmmede.« sAltllaa havtb Vorher-re
hstt disse Mut-, og det med Bel
bchaz og Engelen stulde tm anvtse
Komettut til Art-steten Peter Tom
den, der kmvde ftge dam, hvad han
sterbe gsee for at blive selig. Dette
W Wind altsaa endnu Me,
ums dort-me havde alllgevel here
W Mk
Nie »Mi« er hvenken godt bi
W ellet godt ,,lutherst«, men en
Ins Wltgntng af Lov og
Ins-Ums M der staat abhka
W m sovielin at »Don var
fu- pg Miete Sud med hele sit
Ists-se m sei-v m out-« Dei m
M W, dagllgt Reisig-Ile
M
Y « Ists U Jst-M statt det
Ww Im i »e. net-,
» Mit-e werd-III Mk Ah
- M Wien
-sw««. m«
fcr Luther inn ham: »Se. denne
Momenka var en Hebning og um«
klein«-en Da nken L-» . xg hat Ddg
Trpm tin-. ::-3-. :i;t«).-nmende Kristuj
lxsillirn lkszer ham at ’;..« gcsde Ge
illnssssr : --:dt·h·nt If.1n er en Kling
·!-I.nD, U lsliver mslnft til Trpen Pai1
Den c:..:’:sen")-.::ede Krist115.« (Wsi
Inxri-E:«e-le:1 til Ap. Gern. 10). Kot
nelkxxs harde virlelxg Tro paa den
fesxickliede Fressen om end denne TW
tun inne Vasret lsebeftet med megen
lltlarlked i Enleltbederne Den bar
ensaa den sande Tros- ftenne Frun
ler, sein er Bøn Da Tal til Sind on
Keetlinbed til Kasten, der vifle sig
E ffonn af manae Vlhniszsser. Hnn
par et Eideltnlle til Hersedsknanden
i Matt. s On Lus. T, om hvenx Ich
feren sskxen »Ent! ille E Israel her
jea sundet san ftor en Tro.« Men
tnn on- llle ,1enfødt« i den fleckt-le
sdq »r!1»st"«»nsle Bettldnina ifølne
bnilen tskenfvdelfen lnn lnn flc ied
Tun-Dem
Vi bar bert V. Bett-J Leere on»
spmlcn til at tso Uns Jesnk hkg den
Unntrpende, sent enxmng lmr keerekl
Tolst. J Banner-erst lie. tm's Ums
irr-or man et Elridt Jibere, idet n:nn"
tillcrager den faane Elasnt denne
ksone i felqende Cäsars »Hm-en til «
lnnne tro vaa Muts er bevntet i den
fnldne Elægt Naar troende For
aldre bester derei- lille nzrfedte hen t«
nor Herr-II Dann Ha er Irren :j’
Liede, itke blo! leis Forwldrene rne«:
felk i Det lill-: Born er Trogevnetu
xn Troklrnften Neue TrcHeVanL
er en Erne, som nedarves« o. f. v.
Elal Dis-se Lrb forftaas linefrex.:.
fon Je Inder tca san bar man Ve!
Lied til at forftaa dem-, Da nægtst
benned eqentliq Arvefnnden Ist
lter taleg o::!, n: en Evne er benaer
den fallse Elend on benne er N· l
nen til at tunne tro paa Gnd sz
trp paa Muts i bibelfl Forltnnd bet: l
der retfcerdkaqørende Tro naa sh:
f21145. Med. denne Evne i Tiq komm-.
ten lille nnfedte, baaren as lroenkic
Jorældxe ben til vor Herrecs Dann.
Denne Eone er noqet aandeliq nor-.
ijen er dette aandeliae Gotte bevors
i den faldne Zlceqt in nekmrvet, fu«
er IJkennesset ikte i Bund- ogs Geier-c
ferdærvet, san bar det braat en aan
fle anfeelin aandelia Kapital med fkn
til Werden, os; er itte san nlbeleg aan
delig bankerot, sont Striften oza vo«
lutltersle Bekendelfe leerer. Elriften
lærer, at hoad lom et født af Rebek,
et st sJoh. Z) og Entet anbet, ja
at felv i den genfsdtes og ttoende:—»
Kød bot intet godt vam T, 189
Den anden Artikel i den augsburgltz
Konfession lyder laa: »Hm Akvesyn
den. Ligeledes lærer de, at efter
Adam-;- Fald alle Mennester, lotn f
des vaa naturlig Maade, fodes mxd
Sond, d. e. uden Gudsftygt, ucen
Tillid til Gud og med ond Begcerlizl
bed, samt at denne Sygdom viele
lia er Synd, sotn fotdsmmer« o. s.
v. Og poa Gesund af Papisterneg
Fordtejelset fortlarer Fotfatterne
hvorledes de vil have dette fotftaaet.
bl. n. med fslgende Ord: ,,Videee let-l
res, at eftet Adams Fald alle Meinte
flet, som fsdes paa naturlig Maade,
bliver undfangne vg fsdte i Synd, d.:
e., at de alle fra Modus le af ees
fulde as ond Lny og Tilbsjelighed"
og af Naturen singen fand Tro kan
have. Dette Seh viset, at vi fea
kender alle, som er fsdte efter KOM«
ikke alene Gerningetne, men ogsaaf
Kraften eller Evnen til at opnaal
Gudöfkygt vg tto paa Gab-« »Don-J
lokdiebogen, Side 45). Vor lille
KatetismuT Jom vi leere vvte Wem
statendee ogfqa det natutlige Men
neste at Evne til at tto for- Guts-del
sen og Onwendelsen, naat det die-l
bei-den »Jeg twe, at ieg ikke af män
Styx-le eller Fornuft kan tro paa
Kristns ellet komme til Ktksiuz, min
herre, men det ee den helligaandd
Gemingf
J »an luth. Kitkeblad«, redi
geret af M. J. M. hausen, læfez
Ade 691 for 1901 folgende: »dem
fot ee da Bessgelsens Titb san alt-or
lig? Fvedi da when-en murmelti
Die-riet da vitker Gut-S Aand traf-T
tig, da kunde pl omveewe os pg gribe
Mahle-, da hat tot nemlig
Batget tagt i voehaand J
Bessgelsens Tiber afgstei soc-lede
vot evkge ZW, foM vi da selget
eaet fotkqstet Krisis-I M foMe
sg ubsbesste W et de Mk Ord
,da hat vi exeng Zuges last k vot
passiv M et sei bo, U i MI
Ielsm Ab Ist Wf Dei et at
lokt, en Handlring af von Villie, og
dette er Valget ogsaa. Jeg vcelgerl
en Ting, naar jeg oil have den fkem
for en nnden. Jeg vælger Ncmden,l
ldet jeg »gioer Gud mit Ja«, idetl
jeg omvendet mig og trot. At vælge
Naaden og tro cllet gribe Nandenl
fnlder fer det praktifte Behov sann--l
men. En gnar nemlig itke en lang
Tid hen uden at gribe Nanden, ess
ternt hnn hat vale at note dette.
Tissc to Ting ster samtidig: at verel
ne Monden en nt beglmde at tto Vg
gribe Nanden Valget er den begyw
dende, om end ofte svage og vollen
de Tro. Men denne likgger ikke i vor
Hnand, men i Geld-J Hannd Jesus
knldeg i Ektiften »Troen"5 Beqyndets
en Fuldender« lHebr. 12, 2). Gub«
bar begtsndt den node Gerning i denl
troende (Fil. 1, fil. Var anget«
lngt i vor Hnnnd da blen der intet
af Ltnvendelse on Tro. Tbi Menne
fket knn tun modstnn Gub, indtil
bnn faar brukt TIJlodftnnden vsed sin
LDlund nennem Nandetnldet, on naar
dette er stet, da er Mennesket om i
Denk-t. Jen man nive on « THka
Un, at der er nonet nodt i mig sprl
inin Ontvendelfe nonen Osts« Osnftl
eller Dnntinhed eller ten-et »N« TH«
Inin Eide. fern var det cfjssrevdJ
for. at jeg kem til Lmvendelse vgl
Tro: ellexs kan jen Ekke fuldkud give;
Sind Æren for min ertfe eller af
fnldt Hierte tko on bekendeJ »Ak
Nande alene« tR0m. 11, EL l
Endnu et Punkt man jeg omtale,
lwori en Jlnfkuelfr. oa det en mezset
fsarlin en, fremfcettes, da den rot
ker en Sten los i selve vor Ret
fcerdigpørelses Grundveld J »Dan
fleren« Nr. l« for lMIL striver Pass.
CLEkovqanrd Peterfem »Tet ftedfors
trcedende i Kristi Gewinn ligger
verfor ikke, fom manqe uklnkt me
ner, i lmns Lobovekholdelse men J
Inn-s Zelvovofrelfe zleistus hat ikke«
holdt Los-en for oS.« Bette stridex
don linefrem imod klare Guds Ord.
J Matt. I.17 ssaer Feelserem »J
Itnl Ttke mene, at jen er kommen for
at opløfe chen on Profeterne Jeg
er ikke kommen for at vol-Te, tnen
fee at annlke.« Lq Gol. 4, 4 for
klareg det, bvorfor nun fkulde ot
fnlde Lovem »An da Tidens Fyloez
kont, ndfendte Gud sin Zen, fsdt It
en skvinde, født under Loven, fornt
ban fkulde frikebe dem, sont var nn
let Loven, forat vi skulde faa den
fenlige Udkaatelse«· Rom. M, il
staat der: »Tin Kristus er Lober-s
Ende til Retfætdighed for bver den
som trot.« Og Rom. 5, 19: »An
ligefom ved det ene Menneskes Uly
digbed de mange et blevne Snndete,
fna stal og de mange vorde tetfækdige
ived den enes Lydighed.« Pan Grund
lan of disfe klare Guds Ord hat vg
snn vor Ktrke lige fka Luther og ned
igennem Tiderne i sine dngtigste Lee
sene leert, at Kristus hat fvrhvervet
es Retfætdighed sacwel ved sin hand
lende saktive) som ved sin lidende
lpassivO Lydsighed, det et, saavel ver
sin Lovopfyledlse for os sont ved fm
Lidelse og Dsd for os. Og dog kan
en Peæst fkok hen sieive ud i Vetden:
»Er-Muts hat ikke holdt Loven for
os.'« Man jeg spiege: For hvem
cller i hvad hensigt hat han holdi
den? Da Kristus paa den ottende
«Dag blev omstaaren, da indgik bit-.
der samme Forpligtelse fom alle an
dre omsiaatne Bom, som Paulus si
get, neinng at holde den hele Lov
(Gal. 5, 3). Men dette gjorde Je
sus for vor Skyldz thi selsv var han
ikke pligtig at holde den. Men fri
villig stillede hatt sig straks ved sin
Jndtteeden i Vetden som vor Sied
jfortrædey og som saadan stod han
zden hele Tid Livek igennem. M
nagte dette et at wogte en Mentlig
Del af Itelletens Midletenvbede og
nt der-be de Kristne en ganfle ve
ifeutlig Trist- svm de ifeee Mittenget
i Anfegtelse og Nsd over deees Sem
kder og Ovettecedelfek as Guds heilige
Dime.
...J
Efter at bei mesie af dette Gensvak1
var sitevet, er Proteften eller Erkla
ringen fm Den fotenede dansie Kirke
bleven offenttiggjort. Jeg kan dcq
ikke fe, at den indeholder noget egent
lig nyt Moment, men i Hovedsagen
det samme som Past. Hansens Jnds
sigelk At Den fotenede dansse Kir
Ie i. sin thfatning betender sig til
den hellige Sktift som til Gut-Z
OW, asbenbakei og Mennestek
til Ftelse og Sangs-ed oa
as alt og alle inden for Samea
det maa spie sig for den-ne som sper
sie Mynbighed, — at den betender
stg M Den danske-tuthetste Arles
r 1
Betendelfegsltiftet og scrrlig gør op
inckrlskm paa den Hovedlckrdotm at
et Meinieste blioek Retfcekdiggjoct
ved Irren nden Lovens Gewinnen
-— Der oed jeg, on jeg hat heller al
drin sagt det modsattr. At mange i
dette Sanifund i Hjektens Opkigtig«
hed holder fast ved denne Betendels
se, det bat jeg ovenfor sagt at jeg»
trot, on bete-ver glæder jeg min. Mesi
at d i dette mit Gensvar ansprle
Fereteelser on lldtalelser, hentcde
fra Eamfundets enne ’lliiblilatinner,
delxs indirekte, dels ligefrein, for
nein-er denneBetendelse, nokile as dein
enan den Zandbed at vi frelfes »in·
Rande alene«, del hat jeg paavilt
og bevist af Etriften on den lntberc
sle seit-les Belendclse. «
Hisorledee Den forenede danle
Kirte bar tunnet ndbrede saadannsc
,,91nfluelfer« Tom de ans-tm de:v
doa frank i laa flarp ";I.ll:«dfatniiia til
bvnd der staat i den-J enen Korsar l
Hinsi. cller bvokledetz den lan faa di- ·
se tx« - Torfatninnen on digie »An
fluelsstr" til at barnmnere, dctf
man Jverladesl til den felv at nimm-.
J Aftbødigbed
J. Jobanfen
si- -l- s- ;
is s ! e r f l r i f t. En detailleset
Jniodeaaaelse af Past. Johanleng«
Genloar flal ieg ikte indladss mia pas-,
bvcsr isor Fristellen deriil end lan«
vier-c Men noqle Becnærlninaer til-«
ladet- jen mia at anre.
Il: Past. Johanfcn er i Amor, dciz
nie-er bang Artikel Jndtrnl af. Lilien«
at lnm bar sat fiq paa den boje Heft
on er ude vaa Kastteriant det lan man«
jtle Jssiise fki for at fe, san nt lkan got sizi
ai skrnlia Flid for at finde Eli-ever i«
sin Widder-:- ?ije, - den Beremmelie
man knan aive ham· Islt note Gen
aaIlk det bar jeg bverlen Tid elle
Lnft til. Elle-IS lunde der maaftex
gerne finde-Z en liel løn Zamlina i
Zunodens »Publilationer«, forn iile
er ren litthetfl Laste efter dort Zim.
paa Quid-»Nun og vi faar vel
Lob til at have nor LPfattelfe dems,
liae saa vel som Esmmden ban sin.
Dei er da f. WH. itte godt lindele
eher Vor vaattelfe, naar Pult-It
Falct ftriver: »Men eslender jeq nun
iuldiickndige Hicklveløibed laa taki
qlanden . . . . fkelfc mia«. At Jst
zufrelst »Jen« fom Fortidfastnsfng fpt
lin Frelie flal oa tan »erlende sin
fuldstckndiqe Hjalpeløghed«. det taget
vi ilte imod lctn godt liithetll. Men
del oilde aldkig falde og ind at ttiii
sei-e et saadant Udtrnk, naar del itte
just var totnmet fka en as dem, der
mener sig lelv at være laa fuldtomm
i Laien i alle Styttet og er laa ir
riae i at fælde Dom over andre.
Dei er en ten MerklelighQ at alle
de Udtalelset, vi dmnmes for, paa et
Var Undtagelset nar, sindes his
Mcknd udenfor vort Samfund En
hel Del af dem findes endcg belt
isdenfot vort Samfunds Slrifter. La
hvad er det for to Udtalellet as von
cane Mand, der fotdpmme52 Jn.
ten ene er den as Past. J. Pedetfem
bvor han tager Cornelius som Ver-Del
for, at et uigenfsdt Mennesle tan
bede, saa Gud hour dets Bon. Det
Bevis fortastek Past. Jyhansm Kon
setvenlen dekaf gaar vi fotbi. Men
hvad faa om de ni spedalsteZ Var
de ogsaa troende oa genfsdte«Men
nester? for bsnhstte blev de io. Den
and-en Udtalelfe er den, at et Men
nesle i Bessgelsens Tid »har Valgcl
lagt i sin Haand.« Dette Udtryl ta
ges, som om der stod: Valget liggek
oprindelig i det naturlige Mennelteg
Haand. Men Udttytket foiudlekttet
jo netop det modsatte, idet der staat:
er lagt i hans Haand Det et altsas
Gad, der i og med sin forderedende
Naadevittning hat lagt Balget i hang
haand Anderledes kan det like med
Velvillie forssaas. Dei lan vel fa
npt ftemme med Josvas: Balger i
Dag! for de, han talte til, var da sit —
lett ille ttvende Mennestet allesam
tnen. Ellets, naar Peter paa Pinse
dag sigett Omvender ederl saa betys
der det sillett at vielge, og de, han
talte til, var jo hvetken omvendte
ellet freiste Mennesietx men de var
Genftkmd for et kraftigt Bei-g fn
herren.
Men bei vcsentligste i Post. Jo
hanlens formentltge Berislsrelfe sin
det han i, at vi staat i Fotbtudelfe
need Den indre Mission i Danmakt.
Og her vil ieg l Anledning af
Passi. Weils Dom over M.
Bill-. Beet sptsge dam: Er De ille
bange fsh CI VI sssfstkt MVSCM OIA
nebst-can Mkenq Dei er en
teadt og lade-must Sag via-di
1
Past. Beeks Rennen at han ille ndJ
man-Lebe sig Tom Dogmatikee, og der
et sitleet mange af disse, der ikke vil
undetfkkive enhver Swining, han hats
udialt eller streveL Men paa sam
me Tid ved vi. at han Var swamp-;
fund. Hvem, der sendet hans For-(
kyndelse og bang underlig velsignedel
Virtsomhed til mange, mange Men
nesiers Ftelse, de ded, at han fortk
en ten Fortyndelse om Synd og
Frelse as Rande atme, og han lette,
at etboert vantro Mecmesie maa onus
VenTe sig for at vorde ftelsi. Ai
Drage bans cg Den indte Wisse-Ins
velsignede Virtfsomlxd for nogle
mindre heldige Ildikyks eller Defini
t«onets Etle, det, mener jeg, er at
,,afss Mnggen Da nedsiuge Kamelen".
Lan eet af de svrige Udfkyk ssak
jea gaa ind paa, og det er det nf
Pasi. ElovgaardPeterfenr »Kristu3·
hat ikke boldt Loven For os.« Sotn
det her sorekommen !asrevet, vi(
visselig ingen af os tikstetnme det.
Jea for een vil det da ik!e. Menl
Past. Johansen ved, eller han but-te
dive. at det er revet nd af sit Zank
nimm-an La det er Eynh det et
pndk saatedes at Tive Ordene nd af
deees Sannnenbæng. Jeg bar last
vedkotnmende Afbanbling af Sims
aaardPeterfen i Zammenhamg og
oed, at des var en viatia Landbau
ban netop ver søate at indridfe i
tsuds Born-.- Hjetfer, nemlig den
samme, som Paulus udtaler Z be
kendte Ord: »Afsiasse vi da Loven
formedelsi Trom? Tet vcete langt
fra! Nei, di Tfadfckfte Loden.« Mom.
K, RU
Tet faar vasre not Bilde de
danfte Prckfter i Den not-sie Synode
fotbandie med os i Broderliahed, Da
siulde jeg for min Dei ikle sog vist
ingen i Den for. d. Kiefe) have imod
at forhcmdle med dem. Men saa
lange de sidder i det bosje Domme
sade oversor os, da bar di næppe
andet at made dem med end Protest
sont Udtknk sor, at vi er os bevidfte,
at vi er i gab Overensftemmelse met-«
den lutbersie Bekendelse. Saa vil vi
arbejde i den Fokvizning, at der er en
ijeee Dom-net over baade dem vq
os. »Bei er os saate lidet at dom
mez af edek.«' A. M. A
»Bei fck mækkcligt ud«.
Tiefe er sindes i en Artikel I
»llaebladet", udqivet as Mr. C. Reh i
Aussen i Minneavolis3. Artiklcsn
bandter om det bekendte og betngtedc
Fodbotdspii. Og blandt nndet siaeiz
der i denne Artikel, at nu iqen »ka
rer nmn Landet rundt paa tttndg da
Pan tvcers, banter binanden btaa ou
benne under Fort-g paa at komme t·
Besiddelse af en Stume oppuftecl
Leder og holdes som Helte af ved
kommende Bys Befoltning.« Og US
kete hedder det: ,,Ont den Rnabed oq
Vildstab, der ledsoaek Spillet, er der·
ver not talt; det staat itte fynder
lig over nlcnindelig Prixefiabting el
ler Hanetamp.« Og faa ncevnes det.
der ,,ser saa marteligt ud«, og det ek,
,,at det ftal viere den studerende Ung
dom s-- Heererne i Aandernes Nige
, der stal give lldtryk for dem-se
NationalStsdesynd og oven i Kehrt
xirattisere den for saa og saa meget
pr. Tilstuer.« Saa langt Ugebladet.«
Jeg for min Del vil fsrst sige
»llgebladet«s Udgivet Tat, fotdi han
tager Bladet for Munden og nævner
Tingen ved det rette Nahm thi et det
noget, der tan taldes Raahed og
Teileslsshed faa maa det vcete et
faadant StttespiL hvor den ene staat
Lemmerne itu paa den anden ellek
staat ham helt ihjei. For nylig hat
man i ,,Dannevirke« togsaa i »Dan
steken«) lceft om en ung dansi Mond
ved Navn Henty Lsding, som blev
drcebt ved et saadant Boldspil. Denne
Mond havde vætet paa Nyfted Dri
stole, og denne States For-standen
Pastot Dorf, giver ham et stsnt Ef
tekmckle i ,,Dann.« som en Mand,
der havde Hiertet paa det rette Sted,
og som havde Gaver og Betingelseri
for at kunne have overtaget en be-.
tydningsfuld sOpgave i Livet. Men·
saa bliver han staaet ihjel i et Vieh-«
spit. Nu, dette et jo ille noget ene
staaende, man lasee jo jævnlig ein«
Drob og Sonderlemmelse ved dez
rundtossede Boldspii. Og jeg hat
virkeltg undtet mig over, at man al
drtg set et Okd fta de Herret Pto
fezsoeet ellee «Ptcesidentee« ved Skr
ler, hvpt faadant Uvesen suc; this
det var dog owed at vtde, om de,
trot, det er ttwadt at flaa Fell Mel
og fault-des trede det senkte Vud tue-.
bete Jst-den eller hvad de III-ene- om
den Sag. Og det ek visi ogfaa no
gek, der itke i Langden ladet sig tie
ihjeL Det hele er dog disk for umc
ralsk og tommetagtigt tikjtt fu« Lor
til at gnn upaatatt ben; thi ellersz
maatte der da viere nvget ekftm
raaddent veo dette Land-z Bekenn
stalket. »Men,« figer man, ,.dek et
jo amerikanst, og derfot man vi folge
Trop.« Bel, der er ogfaa meqet
fjollet, fom er acnerikanft, og det de
hnt-set vi net ikke at liqge paa Moden
for. Tetved vilde vi simpettben gøre
og few til Nar. Der blinkt ogsaa
sagt, at de unge sial have Legemsbes
vergeka m at Fodboldfpil naturlias
vis itte et bercgnct Paa, at den ene
siulde tilfsje den anden Stude. men
at faadant ster ved et Uheld — eller
at det er »Herrens Veje". sont femme
kalder det. Nu rel, et Menneste
tunde jo ogsaa lade sig falde ned fra
en hnj Bygning uden at have det for
Øje at flaa siq ibjel: men staat der
dog itte i den namle Bibel: »Du stak
ikte friste Herren din Gub?« Lq
det er bog vel itte Meningen. at VI
skukde vcete kommen san meget fcsr
sent ti! Werden at vi itkeskan vise
de uns-e en Befkæftiqelse for a: rote
Knogfetne, uden at det helft-er It
være faa hats-brennende at det fth
koste Liv on Lemmet. Las os ikke
forestille de gamle Romeke need deres
Turesægtnina. J alt Fakd lad sit
Danste vogte os for at komme paa den
Gelei, det vil nasse vg tlcede ;
bedft Tette et itke benqnet poa In
Feidu jeg fette tun Trang til at fige
inin Meninn.
Punkten J. P e d e r I· e n.
MO—
Ny Udstilliugsfrugien
Basler Hausen bar en Zytkelig Un
fortrsnlin Evne til at den-ge Larve-n
for Iid on Nivithed as alt, hvad tmn
set on Daten-. Lg der er en Glcebe
at have dazu til Vejledee i san Hen
feendr. »an llbftimnggfeuqter«
er et nm Vivnegbnkd hemm. Det
er Inin Qverbeoisning, at de 25 sinke
og mindre Betragtninqer fto lldftil
linqen i Et. Louis, spm nenne Bog
indeholder. vil kunne lcefes med Jn:
teregfe Vg Udlnnte af enbvee, der bat
besøgt lldftillingen, hg da gansie sat
lig of sodanne, der son; jeg ikke bat
kunnet non selv at komme dek. Det
et jo nu paa en Tid aanteL da De
indfamlebe Fettgter beuges ogsaa D
Form af Gavee fra Ven til Ven. Jeg
er vie- run, at Pastoe Haufen vsl
fkasse sig mange ny Vennerf ved disfe
af ham indsamlede Fragter. Bogen
burde finde mange Lasseke isblandt os,
saklig vil den egne sig til Julegave.
Og den, der tsber den. vil tillige
siasse Prcesteenketassen i vokt Sam
fund en Julegave, idet Oveestuddef
af Bogen tilfaldee den. Jeg for
min Dei et vis paa, at ,,Udsiillings:
feugtee« er god Kost, og at de foktje
net vid Udbredelse —---- blandt unge »g
gamle.
De hat min bebste Anbefaling.
Bogen faas i Danish Publifhinz
Heute Blase-, Nebe» og kostet 25c i
Omllag og Asc. subb.
P. S. Vig.
I
ENSKURZMNER
ils-» hvu Use til — -
SVERIGE,
NORGE.
DANMARK 03
FINLAND
kned
AMERchN-,
DOMINIONs og
WHITE sTAR LiNEs
Icøb eders Billetet nu, me
dens Priseme er lave.
Hurtig,sikker og bekvem Reise
Kur-um n n (1«- m »du-m » ji«-r ins-ej »v- «
us vnus l inteer Unn- » «« Flan- ) Hi
des-s Eis-Inh- pamt sont-ils kn( bo- sc-·
Cis Russ
l-«»k Ists-nen- st sur-Ismqu Im sog tsllssr
sbklv Oil nsxrmrstt ge nc
FKANcls c. BKOWN.
Vsism FAMI- Arius-n
NOT Durham st» chicgz M·
Dagligt Brot-.
Udvalgte Sprog af Gut-s Ord med
t Salmevets til hvet Dag i Aar-t.
Smukt indbunden 35 Gewis. Pas
sende sum Pmmie for Born i Son
dagdsolerx en sint indbunden og
tærdifuld lille Bog·
Danish Publ. Dense, Blatt, Rohr.
