?
-- Wed Ernen
!
!
I
l
· September.
September! Sommer endnu og Sol,
es alt hvad Hier-set hegend
cndnu hat Ssboven sin gkønne Kjoi’
Ig Haven Æblet og Poeten
Ja, man figet endog, der er mange i
Aar,
wen vi havde jo ogfaa den ptcegti3
ste Bann
Lidt Idde ligget den gute Stub,
dens Rigdom Bonten hat neglet.
J Aar stk han bjerget den i en Snub.
stan Høsien nceppe bar sejlei.
Rei. den vakmer bang Oade og fnlder
hans Lo,
der Use mer end nok til hakn felv og
hans Ko.
September! vernodig, mild og onl,
du IS dine Gaver giver
og hviler ud som i sal«":g Trom,
stsnt selv du armere bliver.
Men du ejee jo Mindernes straalende«
Skat
pg de tindrende Stierner vcm Host
bimlen sat.
Ja. dkager Somren end trangt sit]
Vejr
og et end sungne dens Sange,
din Ynde fasset dog end et Skæk J
over de plyndrede Bange, »
ja din Højhed September-! din ven-»
lige Glød ;
gis vor Afsied med Somren vemodia
spd T
Hans Chk.Ebbe1-up,
Alt-on
Det er et velkendt, garntnelt Ord
spwg at
Alt-or og Gammen
tun godt fammen.
Mien det forekomsmer mig, at man
fothsldsvis sjælden got Alvor af den
Sandhed, der ligget deri.
Dei staat vist for de fteste faadan
at Aivor er en sung og træls og sed
soannelig Tinkx
Jeg huster saa tydelig, at ·jeg en
Gang i min grønneste Ungdom horte
ei Fondng om, at det var alvorlige
Tiber, svi levefde i — det maa have vak
ret saadan nsoget som 1875 eller 77
-——, med Krigen Squ endnu binden
de og med en oprivende indre poli
tist Kamp. Dei gjaldt detfor om
at være alvorlige Mennestek og itke
vjanke Livet bott.
Dei bar sikkcrt været et godt Fore
dreig; for jeg husser, at jeg gik hjem
med et stille, stcetkt Forfæt om, ct
nu vilde jeg vcete et alvorligt Men
neske — jeg maatte det, stulde det,
vilde dej ogfaa. Men — men gnu
!ig kedeligt vilde det naturligvis bli
re, og jeg betragtede mig selv som cn
Martyr, der nu vilde ofte al LiveIL
Glcede for den gode Sag.
Siden hat jeg tit smilet ad qu
felv i den Anledning; for jeg opdasi
nede jo efterbaanden, at det at viere
et alvotligt Mennesie, det er det glas-l
deligfte og foknøjeligfte af alle Ting.
Ordet »Alvor« er af gammeligeki
manikaprindelse og lød egentlig san
1-:de3: All-wahr, d. v. f. gennemsand.
Vi bar jo endnu en Del Udtryk, der
minder am bette. Naak nogen for
taller os en overtasiende Nyheb. sigck
vi: ,,er det dit Alvor?« Og dekmed
mener vi ikket »siger du dette med
merkt Sind oq smileløsi Ansith«
Men vi mener: »et det virkelig«
sandt?« — Vi siger ogsaa: ,,at gøte
Moor as det«, d. v. f. virkelig udspre
bet. Ja, vi siger endogsaat »at vceke
gsad for Alwr«.
At vcete en alvovlig Mund vil alt
saa ikke sige at være en mstk og haatd
Mand, men: at være en gennemsand
Mand, saa at man er fosk Alvot det
man givet sig nd for.
At vcete en alwtlig Kristen et ille
det famme sotn at vcere en Mand med
strenge Ord og et smilelssi Ansigt:
det er at Væte gennetnsand, saa at
Kristendommen et ham en Hin-Mag
Det er ikke blos saaban, at Alvor
dg Gamrnen lan foreneö, men faadan,
at de kan saa godt fammen De ho
ter sum-men.
»Naar du hat gjort ondt, san staat
du Øjnene ned«, og saa fodes de haar
de Ord i bin Mund. —- Naat jeg
hat veret utro itnod mig seh-, mod
min Ovekbevisning, mxod mit Jdeal,
da faar jeg det mørie Sindn og det
Morde Besen.
Men den Dag, da jeg hat været
gennemsand, vætet tro imod mig selv,
msod det bedste i mig seit-, da et jeg
Haskussxxggxm
M sKIN DISELSVM cÄNcER
Heil ijnswtfsItnssosrfuldp «1-kinsl-«l-eliesllsnsilss Unlli1 annsr Hi Hnolsyizslnnsnns.’
ist-U Hatte-fide Iris-» t Hutte-r Yi Ist-r cl« ask-«- ..Hi«.:h «"»w(«r"l-·"1»«-ksn Lamm-L ims- r
tekede dsnktes im knhesusssswk vsscl hvilket vi hat nislhrmlsst Ins-»Ho- Nssnnkssksssn XI
helfJIUILCEJIMn III-Umsatz Ps)y-i1)k)i. XVI-. sur ist«-est umso-r ils-f est-« Use-; Jlr A. Tanz-·
leer-Ihm U nis» k. F l). No. TIl tut H szcmn two-r ist-les Leg-me-« Ihn (.«. Il. Hans-m. « su.
clstlt 87..· hitzig-V im sitzt-ins. P. A. Rausch-Fu l)s-s»»-t. s l) . Ums-li- est-, tur List-Um
l’l("ew. Ins-traf Isiscs Its-H ist i II Aus-: Hirs. s. J. tin-en. how-. lsswn sur .upu—. l«.—««« --r
kut- nuxle km- sf fik- munge skriv til spesi ng lxesktiv »wes Tilnc Mr »k; sim n» III sjilksss
Zo- fass.
Den fu«-euer alt Um isehansslingksn us lustikledisq nmn km- isellxre(1·»-. Rtvn dette
Ihd .
ftp-. sitt-I Is« Iris-»s.
The Finsen Light Institute of America
opt. II 78 STATIH STIIEIPV cis-c,u;0.
k- rsykuost sssmft Sen-Her Rock-»s- » Mem-; Js· Los-wiegst statt
O
Nka »
mhskwia emmk m
Bogen o mundt
ds os- iovnk ph: !
. ek
m Msp Rosette
on
Idek E
III-PG Momenten
For 50 Cents vil vi set-de »Dau-kercn'« s- Mast-Jeden 3 Manns-sk
foth cent8. Man Icim sende Erim-erster som Benuan tiij dcttc sei
letter-. Benyt deaae Dankes
uavsssss·scssosss otsosssssoosssstoss-«sssssisist«-so
pmtotaæ sssss ssssfsfssssssissssssscssssssssss
Mess·sstiosssosooosoisss«Statc o-. .-«-·-··-«o« -----
for Alvor glad, og da faar jeg det«
lyse Sind og det milde Ord.
Hivor Mennestene bog tit taget fejl
af, hvad Alvor er! Jkke blot de unge,
fom trot, som jeg selv i sin Tib, at
det er kedsommeligt at være alvorlig
De siulde bare vide, at det, at eler
en Sag for Aloot, kan fylde een med
en Gleise der er mange Gange stsrre
end den vildeste Hopsa.
Men ogsaa de celdre tager fejl. Der
staat en Mond og talek, og han ha!
lmarde Rynkek i sit Ansigt, og hau
Mer haarde Ord, og Falk tænkm
»Bei er li·godt en« farlig awaqu
J.Ikand«. »s— Ja. maasiek Men ikke
fkrdi han et haard og mørkx det ty
der snarete paa bei modsatte. Dei
tydet mere paa, at ban et en nnd
Mand.
Dette Blads Læsere kendte alle
Vilhelm Beck, cg de ved, at Zauber
undeede sig over, at hcm kunde Vierte
saa munter oa lnftig, ja kaud. Og
andre Taabek jcenkte, at saa var han
maaske alligevel ikke nogen tigtig,o!
vorlig Mand. Jeg for min Del vi!
sige, at just hans Muntethed for mig
Var det bedste Bevis paa, at det var
Moor med hans Keiftendom.
At scrtte et gnavent Ansigt vp og
bave mørke Miner, det san enhver.
Men at have et Ansigt som en Engels
Ansigt fsom det hedder om Stefanus)
og tale Ord, som kan smelte Jsen og
vatme Hierterne, faa de hopper af
Glæde, des kan kun den, der sendet iik
Livets — Himlens — Alt-on
Derfsot fynget jeg, som Grundtvig
strev sille som man havde lavet det i
Salmebogen, men nu tettet i den ny):
»Saa kejser vi til votj Fadeelansd,
der ligger ej Dag i Dvale,
der ffander en Borg saa prud og
grund,
med Gammen i gyldne Sale.«
K. Bjetke i »Dst. Fllt."
—— —--..- —- ————
Fotitolighcd mcllem
Fomldke og Bom.
Tet e: en bitter Erfaring, mangen
Moder man geste, at hun, eftersom
Bornene votker op, miftek dereg For
tkoliahed, fern i Etedet for oversøreg
ti! fre!nmede, til Venner ca Betendte.
Lite inner Mode-ten sig dette megct
nær, ja, hun snne5, at det fra Ber
nenesz Eide er Mangel pas Fslelfe.
Qa don et denne Koldsindiqbed ofte
tun tilsnneladende. Raadfpurate
Modereen sin Eftertonte i Siedet
fcr fm fanrede Moderfølelfe, saa vis
de bun siktert i Erfarinaekne fm rm
eqen Buntde finde den rigtige, om
end itte tilfredgstillende Løsning pasx
Gnaden: Bernenes formindftedc Aa
benbjertiahed.
Det lille Born stynder sig straks til
Moderen med sine Sorger oa sme
Lasten Naar Barnet blivet stotte,
tommet det endnu stadig til Mode
ten med sine Sorger oa Bekymtinger,
men det betror hende derimod ille
lige saa ubetinget sme Grubletier,
sine Jagttagelsek og Spekulationer.
Og da Omgangskredsen med den ind
trcedende Stolealdet udvides mere Ja
mete, bliver det fortrinsvis i de seyn
aldrendes fvtstaaende Sjckl, at det
knedlægget sine forttvlige Tanker i
Form af mere eller mindre den-sinds
ge Grublerier, Planet og Luftsiotte
samt begaaede eller paatæntte smaa
Paarstaben Om nogen votsen Per
son giædes ved Batnets fortrolige
Meddelelset, saa blivet det megct
sjceldent Modeten, thi med en mag
nende Reflektion apftaat bog Batnet
en bis udevidst Utilbsjellghed til cst
Miste for den, som hat Magten over
det.
Moder-en gar tlogeft i at ignotere
dette, otn end itte behagelige, saa dcg
alligevel gansie natutlige Fort-old ag(
blot vaage over, at den-des Born illei
vcelger daatlige Omgangsvennet, der
kan faa stadelig Jndflydelse paa bei-J
kHun der ille grcemme sig over, atl
«Barnet betrat sine siygtige Jndtryk
og Forestillinger M andre. Moder-en
er dog den, som Barnet altid fsgek
til i Skusselsens og Sorgens Time.l
iDette maa hun nsjes med; thi det
shar stedse vertet Modetens Lsod.at gi-]
Ide, Bernenes Net at tage. Men hvad·
TBsrnene saaledes tager med selvisie
lHjerter, det bliver det en Gang deteg
Tut at give tilbage og genaætde mvd
Iden net-sie Generation. Det synes at
date Raturens nundgaaelige Gang
STægtleddene igennm Dei et far
svrigt saa let degrkbellgt, at man helst
.vil fele sig lige med den, man letter
Hsit Vierte fou, tht Jammerstand-g
hedea vttket fom et Leand, et tausen
de W, der lægger hindringer i
Vejen for den fri, itlunstlede Fortko
lighed.
Dei er af ftor Betysdning, at Bpr
nene har Fortroliahed til Fcraldre
ne, men Fortrolighed et ikle betina
af uindstrwnlet Fortrolialked Forckl
drene bebe-ver derivr ittc Engstcliqt cit
geke sig til detes Borns Kommen
ter for deer at vinde deres Fortko
ligbed, deres fnldftcendige fortrolqe
bliver de dog ille trods alt.
Den Atmosfasre af respektindgy
dendcsqordringssuldlxd og ærefrygtg
indgydende Alvor, der omgav Forli
dean Forældre i Forholdet til den-s
Born, var til Stade for den fri, u
utvungne Omgang, oa Jnderligheden
i Frtholdet mellem Forældre ogBørn
bar Vundet betydelig derved, at man
i denne Henseende hat slaaet af pa«
Hjetmnets ftrænge Fordringer til det
pa: sende Men Alvors og Avtock l
tetgforholdet, disse Omftckndighedey
der staat i Vejen for. at Bøtnene on
fler at gøre Forældrene til deres for-J
trolige, tan itte opgives, med mindrej
Forældrestillingen ladet i Jndflydelf-c.«
Lad derfor Bornene blot betto Bir
aateller til deres 11dvalate. Moder og
Fader lan virlelig med mindre Savn
end de er tilbøjelige til at foreftille
sig renoncere paa i denne Henseenoe
at vcere deres fortrolige. For For-cel
drene er det det vcksentligste at de eh
ca vedblsvek at være den bestyttendez
Hann, som BItnene med Tillid tyr tsL
i Liveis Alvorsltundere. l«AftO.«)
—·.«.»»«-»» j
l
(
i
1
Prattift Bevis.
En vantro Englander, der bespa
te Fidschiserne, traf paa en gammel.
trisien Hpvding og sagde til hom:
»Du er en stok Hsvding og det et
virlelig Stabe, at Du hat mret saa
taabelig at lytte til Missionærerne
som bare Instet at blive tige paa
Ebers Betostning. Jngen vplysls
Mund nu til Dags ttor mere paa denl
gamle Bog, lom taldes Bibelen: in
gen brnder sig mere om den gamle
Historie om Jesus Krisius, Full er
tlogere nu, og jeg bellager, at J hat
været saa dum at høre paa dem.«
Den gamle Hsvdings Øjne lynede,
da han shared-u ,,Ser Du den store
Sten der nenne? Paa den Sten inu
ste vi tidligere vore Fjenderlk Hode
det. Ser Du den Ovn derlyennei J
den Orn ftegte vi vore Fanger og
holdt Geestebud paa deres Legemer.
Og nu -—— dersorn itte disse Missio
naeker havde bragt vs den gcrmle Bog,
du taler om, og vidnet for os vm Je
sus Kriitus pg hans store Karlighed
til os —- en Kerlighed, forn hat oms
stabt os fra vilde Mennesleædere til
Guds Bstn — saa vilde Du aldria
levende have forladt dette Sied! Til«
Du Guld for dette gamle Evangelium,
uden del vilde du inden mange Dic
blikle være tnust paa Stenen, og siegt
i Ovnen, vg dit Legeme stulde inartl
have veret fortæretl« l
Hecken kaldck ad dig!
»Hm-r gerne vilde jeg dog give tl
tusinde Kronen om jeg attet kunde
faa fotnernme de Jndttyt, sotn Gudg
Ord havde paa mit Hierte i Aaret
1820!« Saadan udbtpd en Mond i
Trediveaatsaldeten, da han en Gang
hatte »am, hvorsdan der havde vætet
en stor Vettelfe i hanö FIdeegn
»Den Gang var jeg itke langt fra
Guds Rige. Dei var tun en liden
Ting, som hindre-de mig i at blive en
Kristen!«
»Hvad var det, ssom hindtede Dig,«
spurgte hans Ssstey fom var i Be
spg has Brodeten og havde for-tust
Inm, hvotledes mange as hendes gamle
Bekendte var bleven omvendtr.
Det var et Fortetningöanliggende,
svm havde givet Anledwlng til, at
han var rejst til Byen — og der i
den larmende By var han bleven bo
ende, —- Forretningens Travlhed
havde saa ganste optagei hanc. So
fferen talte indtrængende til ham om
drg at drage Omsiotg for sin Siec
Men Tiden. — Tiden; han havde ic
Ik- Tit-; —- uu havsve hau vcket sp:
lange fta Kontoket i Anledning af
Siestri-eng Befug, og nu maatte han
af Sied.
»God Motgen!« og bvrie var han
Tiden gis rastl.
Tyve Aar efiet den Dag gik SI
sseten hjem til den wige hom. Leo
deten —- nu havltredg Aar, staat
med tantefyldte Øjne ved den-des
Grav. Don bitte Pkæshen taIe om
Eptskn
Tores «
Zkotmndlcr !
om at visc Tem den nu
Iko for Iwindcr
Tet er on ricrfckt Sko, tust »me
lkzze Resultat nf nmnae Aar-) Er
saringi EtkssTilvitkning —- unde
lig i enhver Neulinm snutkt sisrmet
efter da Weste ils-Ausweg unstet mo:
deme, ualmmdchg komfortable
og s«rrdelesdttk«11»le. sTscn reper
sentcrksr den hnjefte Tupi- paa
Sie-zumutet Irrt-thront under
B
Natm og Vatemasrkr. Hvis De
imster det mefte for Dere-! Penge,
for-lang »Ah-sum Lady.«
Tetes Sichanvtek hin- ellet taa
scm Meyer « West-m Endo-« Sko
soc-Tem; send og bcms Neun oq
modcag vor elegamc nv Mode
bog.
VI Uloikket ozisaa ««qutha
Wacbhmth Sko. Port Bun
mcnkc et nvkt paa hvec soul.
f. MYER 8001 ä stillst-C
IILWAUIEL MS·
den salige Frev« hvormed hun var
gaaet Toten i Mode, og ndbtodz
· Jeg nippe g ve ji tusinde Immer for.
n« jeg tnnde seje den ITIV i Jeden-J
EtundA
tanen berhjemme knabede lwn nl
Vorltgi til at søge Herren, medens
han Var nt finde, on ;:«:-d!aqe haus
Naadr. Men s— men Foretningö
livet cn bete Trnvllted habe Beflkm
xaa bang Tib cg hanc« Kanten Han
knnde itke nn, Um end hnn falte, Ec
nen var vigtig. Lg nn Tkitlde Tone-i
goa; - Farvelk Vennen blev stan
ende tilbnge, bebt-net i Sind
Atter Im Aar er ganet Den n«
Eisdsaakine Mond ligger pna sit Dom-:
leje. Herren hnvde ofte taldt ad hom,
men hnn havde stadig udfnt Omven
helfen. Nu laa han nden Frev, uden
Haalx Hans store Rigdomme, sosn
den havde oftet sin Tid paa at sams
lc, tunde ikke hjælpe hom. Fotgaweg
spgte en troende Ptcest at hjælpe den
ulyktelige hen til Freisinn For
gceves —— fotgæves· Hans sidste Oro
vak: »O., om jeg Lande« tilde jcg
give hundrede tusinde Kenner for at
kunne do som en KristetU —-— — —
,,’Jor'oi du ille lendte din Des-gel
sestib,« sagt-e Jesus en Gang. Der
kalt-es paa dig, vil du hsre det? vil
Jdu ryste det of dig2 vil du opseeike
jdet til det blivet fsrt sent·
».Kr FlkbU
—. . Us
3 Stole.
»Ja, det er fvcett at maatte trat
tes med faadant et Batn!« sagve
Folt. Og Foecelsdrene selv syntes
det samme. De havde et aansdspvagt
Bern, der itte tunde hjælpe sig selv.
»At itke Gud kunde Lage det!« var
tet almindelige Ønstr. Men den
stattels aandssvage Pige laa der,
og Moder-en var mere end een Gang
ttæt
Sau stete en Forandking. For
celdrene blev omvendt. Men da blev
der en anden Tale; thi nu gis des pp
for dem, hvokfok det Mittels Born
lau der saadan. Nu vidste Modeten
Tet, og hun sagbe: »Der hat Gud en
Gerning for mig; han vil opdrage
mig, leere mig itte at gsre min egen
B·"llie. Dei et en Sie-le for mig.«
Kette, lad os se saaledes pag Ban
sielighedetne, vi lovek i. De komme-:
We paa Stunwz bei et Mc et Stab
nens Tref. Dei er Guds Fabre
haand, der lebet alt, og da stger vi:
her stal ieg gaq i Stole, leere We at
gtte min egen Billiq men Gut-U
Da bliver des junge til Belastule da
betet vi det oglaq let.
»Kr. MAX
Msyge Mændl
Asslcrlkt us et sit-te Mit-visi
Kecept sen-les fkit til Mem-. Sonn
botan-et- Msklp. lagen c.0. D. eller
vaeshjetiicimfiumlmp ts- Lass
dem-e Notits til limiol
XI -( Usspkss H-. ut clts Ihm-d. dka tsnm Fuss-·
« Lug-d istsslcsrrilslrlsirs Inn noch-tun «I
— Il· Hirt (l. I Il lH s til mit Numl s-« ji«-Mk
-» In- cs us s xspssssstnsnftssn »I- tl »Ihr-unw
h cui-IN IX«-I«m«llim..esr. Hissltmk u.n.v.. cito-m
« Hub-du« inmitan -Susskltn2i«. Akt-this
n inm- Hlitsin ist-must- l·0rtløjclps-n«
sahn-r til Isidsl luslp dx ihsmrt Ost KOCH-U g
Ums-« n nkusqutssoscls-lpg.
j ,; ls1l «--"sx I U-«rs« .X«·s ;I-« IVAILPIVC us
LHI lIs—--)s-«I·—I. s---- wun- lisossssfsslshxvp
wag-In Juni-»t- an ins-m l-·-.X«·ds-«n
-I.I- «I.Q;«- I Mit Ists-out lsis s »s. l)(«-H.-:!«»-I.
sisssslI-f ilJ ml II. sofoliitulkslig Os- Ehe-I
—. L . u, s« x..- uns-« nich Eis jpl LUHUUP
1s s «-l"-(«ss. »s- h« Op; l is kzsssnthJHL sus- u
sss us lshvs- sit-Jst main-. «lil du«-l c(«)-·Is
( ls ·-n.« ·-.- r Juliurtø Ins-: (le«r Ins-l
lI- »I-L·:I--- II« l,;s-x»«-. III-UT IIVIA U
« IIqu su: lulcldissmlig heult-»Jede
-« 1-k-·..slt ruxkclipth ntix.llnkj-«Et-IUXUII
l«-». «r nu. ssg da ju: III ogcn ihm-holst
»Hu-L- xiil. nnsr unvaqu disk Er M
I- I- Lum-« ’h«-ril-n«-1-t.lmf »s- Les-int
« m has-Is-« tin-Ins. Innriur «1,:t«e-nh(ssr·
»st« sit txt-h I--—-. ist nun- plcsstsr Its mig.
«-s«(l·-t cn -.f-k- « us «1«-«m- - suspi Hinz-»
us il smslvrnshsp anns Iris ! usw-usw« sie-s
sg kapwnlszt XIJ m! ! Lin-ils L- wish-I ig
its l» Imr ists-( »s» Nin-i -u: fis-Hm« ils-»o
!«.- Ums Hab-L ».s « «h.1· I sinnst-« cis v-- us
s stimwnlsglssilmsnsx«. win- -(«I(«I««cr, ist
s!« H-- Isltwms Linn-nahe lu-· « Ists-« Inn-Phi
- - « n Ic--I«i-1nun:m m Dunst-- tut-n ist-g
Inrlkzz Ni—«li-«c"m-1. nx slrn » — til-n sinc
- --k. n! Jst is-«»rth-«-tl-- Im« knu- til kn tin-s
l’ p- Im« « ! kvntll Äs- EIN-In · sIl Ue GIIIUTH
ist«-r ··(- h- r missimmst Afiknst sc III-den
i. «. wchss um« Ist ist .-m«— Its-Ut- hakt-mile
s-· r j(·hi(’iu:». —.-s i LI-« its-s JH AvksseJnkml
—-;-t M ils-: pksintuz lsdsgxssnsth tin-n
les-S Inn- Js-« s---n-l--c ingvmsnczc.0. Is.
»z» ingrn . ei-«--ms-" us nur«-I Nin-s sur m
nun-»e- mig I'-«-·m- Hirt- Iumtvmktsk Meth
- --«-r.-sm«1-J« x Il l«-w-.-«. nL tin-scrl)emis
skkss nsriig »z- npvistiq inni- Il-«IIm»x-nclI-k·
sind-r 11 Ilnsm »Als-r m ais-lon- nn- l ist«-nn
Äx s-. Skric ist«-. IN ils-Im- Nntm Islivisk
nun plus ikkis kwnlix Ins-res- nq l)·-—l(1sl Sinkt-.
-I ikkes ullts ist« Ikc Ins-Aste- AtldmamH (’.
·. s:1-:Vr-(-N.«»x M. cum-sum lu«
. wc
cost-s to cenciz und equals so cents
wol-cl- oi any other lszind of Hain-F
Won’t Freezc, Spill. Brealc
Not- Spot clothes
DIIEOTIOIS FOR Uscs
wiss sen-I
syoand in the waren
U sll wiss stockt-s
Zlicvxilallsricr - -
q um« m« -::- s« mm Pomckmy
,I«1-«..i:s. :s::: Zuscle sk( Manns
?.l-n-.. 1 .: . ’ mer« m hime Wed
su w » :-- s. : sure «Z. (.. klube
1«-««-(..J-1:1·. 1 D rann is l» not-es
LlullxnklI.s:-r:1q«pm1T-qnsm1nttl’.lls
luunninuosu H· JENSENO
SN. Uc( « Trutz-. l«--u«cil Mit-Hm loss
Pianoer
og Graus-.
K Im aiv msg Aal-d
ssnnk til at mve Op
Issssss snsnnngauende
x Nr og Vetolin s
m!mm, oq man al
finde at mqu hoc
bedr- Lskranellek et
lud-spr-« Luxus nnat
Te Iluom hoch De
stiller,
Plane ell» Orgel.
T« II
IOKTN VESTEIN
ANle UOUSI
cssl Rindan III-.
III sit-) Nicollct Ave
Hinnpapultm Minn
««« II JEIELSI
Jernbane Uhr
HCMU Resultate-. Stets Ist-d ca
« et, enes Dom
· Stint ie. IS .sills
Ists vlvldobbelxefczl
Kasse, malt rcve
absolut II tut Uhr
, weil lveelelt ieade
lot Hekuba-est k.
su- Iave it Iul :e
J lliluhr. Ins-int
u- 25 Its-· C lett
- « « Ich-It sl I les-de
l .. « dem U silbsllkuloms
’ helft I teile c. O. U
IC 75 es cwkescsaslostslacket used Ptltlleqlss til
It nahm-se bei holt dctll e etlilftebsctlllesde el
let oat kehrtest-leist, tut-l II t tu Cost- III
It sauste man den-le Ists-no lot del III-e II
lo del lisves lm Des-es loksle handle-Iß IIICIG
still Ilspleinnt Kinde is ICW Il«
des II i Ind cui-erklun
WIAICI U«OOW II—
sur ld CARL l«.-««z(«ms nimmt-. bri
I SIUEssTWUcEU lil "FANCY WORK «
this-« lill-«(-·I--sllllisn««ss«. Ists «le1:1
vpnir Ins-— l-» Ins-r -"UI«1«-o(.
A c UAUULH MZ Wut löst-d St , New Its-Il
)
s Jos. F. RAPHAEL Mem-» ek
!
s
I
WW
Pshonhantj m
20 lessons.
Förste Lektie fri.
Absolut den meslfuldstændige os
mesl lidssvakentle Methode.
Plads garanleres.
Alls Lsktlsk ps. Post
ltsxea Muts-singst- l sndel Arm-Ida
Its-n Vsmliellzlmlen Altlng lcl og los-missi
Anbelslel al ledeoclc
slwlemcmt ledemle Nyllecisbsath
Isml II Tit-indes al ctsduanlek Mi.
Aclrcsst
Des-mundt
" compaign ol Hur-allem
Du Townseml blas-.
NEW YORK.
WW