Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 25, 1904)
nete vtst sig, at Den danste fotenede ttikte ogsaa hat behandlet denne Sag paa sit Aatsmøde ogv nedsat en items-ste, der stulde udatbejde en be gtundei Protest i Den sotcnede danslc Kittes Navn og sende den til den Norste Synode. Jeg tæntte da, at det Inaaste var bedst at Vente med et Gensvay ind til seg sit etsate Beslassenheden nf den bebudede ossicielle Protest, sot it jeg Ilinde iaae dei tilbøtlige Hensyn dettil; Inen hidtil hat jeg intet ncet mete hørt detmn. Naat jeg detsot nu alligevel taget til Genmæle, da er det nætmesi med Past. Hansens Ia lmns Kirtesamfnndg Protest i Vl mindelighed sot Lise. Past. Hansen stineg at føle sig ilde denkt as hele mit Ztntte i Feststtiss tet ng mutet-, at »in-i twsentligfte Jndttnt, man saar dems, et, at den ne Vittsomhed ncktmesi hat været en Planie, som itte hat iunnei sctste deden iblandt vote Landsniænd«, og han vil bevise dette detmed, at der et saa saa danste Ptcesier i Shnbdesi. Hettil vil jeg tun svate ved at hen Use til, hvad jeg hat sagt i Fest itrisiet Side 449 slg. Hans Hoved unte et doa over, hvad jea hat sit rei hen imod Slntningen paa SLde stFLL og han siaet bekom, at »Pasi. Johansen oa med ham Den notste Znnode resset den sotfcetdeliaste Da mest siæbnesvanate Bestyldnina mod dansie Luthetanete, som i det Ist-le in qet lan tejses mod neiget pkoieiantiit Kittesatnsund, den nemlia, at de sp ret en sottvatlei Lære om "en Sle dets Reisætdigqøtielse as Naiade alene’«. Qg han tilspjet, at ,,Sigtel sen et itte tettet mod noan enteli Person (om en saadan tunde addean, hviltet jeg ilte ved), men mod Kitte samsundene, oasaa mod Den sotenedc dansle Kitte i Ametiia.« Deite stal da vcete saa meget nat-te ,,idet Past. Johansen visi hat unum delig lidi praktisl Kendstab til de dankte Luthetanetes Atbejde i dette Land«, da jen næppe nequ Linde hat ovewasstet et starre Mode iblandi dem. og saaledeg ,,i beteenielia Grad manglet Fotndsætnina til at var-e Dommet i dette Fothcld«. .,Jtte desto mindte«, udbtnder han saria stift, »an hat ialt! Donunen et fast det! Veiede oa sundne sot leite og usiiitede til at opbhgge det luthetste Zion blandt det danste Udsihtietsoli, Dei et den afsagte Kendelse ovetsani ste Luthetanete i Amerika, som itie betet Den notste Synode til; thi ,,Reininget« oa «Ans’tuelset« blandt digse slal have sotduntlet Laten om »en Syndets Netsævdiggøtelse as Naade alene«.« Videte siget Pastot H.: »At det sindes ,,Reininaet« og »Ansiulset« blandt danste Lixiehtanete baade i Fædtelandet oa het i Amerika, hvo ivil nagte det? . . . Og at »Retnir. get og »Anstuelset« tan have laat Hindtinget« (i Besen) ,,sot oet title lige Anbejde blandi Danstetne, hvo vkl nagte det? Men de hat itte sor duntlei, sovivatlet ellet fordert-etlic ten otn en Synsdets Retscetdiggs telse as Naade alene, den Late, sont et dei renttale . i Krisiendommem Sternen i Reformationen og i al Lu thetdotn.« Sau statendeti Past. H. Synoden Reiten til at missionete blandt Dan sietne i sslgende Ord: »Man maa hpjlig undtes ovet, at et gammeli ·luihetst Samssund vil saaledes lige svm Settetne danne sig en Stin geund for at Ive en Mission, det itle hitet dei til.« Som Bevis sor, at hvad jeg hat sitevet, et en »du-i Besthlsdning«, gst Past. Hausen en Sammenligning ntellem Shnodens og Den danste soe enede Kittes Konstiiutionet, og sin der en For-del ved dennes stemsot Symdens deri, at Den sotenede Kit tes thsatning stemshævey at Beten delsessitisierne stemholdes som «tetie og got-e Udityt for den Late, svm so tee til Gudsthgtighed (1. Tim. S, ft). sorneminelig den Hovedilætdom at Mennestei blivet tetfmkdiggjort ved Troen uden Lovens Geninget" Monv 3. 28), mens Synodenz For satning slet itte navner ellet stem hevee denne Katdinallætdom, Artik len om Reiscetdiggsrelsen as Tot-en (?!) Samiidig minder han om, ai man i Den fotenede danste wirke vev Endsisenesten snnger de samme Saf « met og ved Beenenes Undetvisning bei-get de samme Land-get sont Not-erlitten i Danmatt, at man nd beedet lutherste Degen at der paa » pen- Stolee soeedtages luthetst Teu H logi, og at der af Professoren Prak ster, Lærere og Missionærer i haus Kirlesamfund prcediles Læren vm en Synders Retfaerdiggørelse at Naade alene rcnt og ilart i alle Sink ler. Tilsidst reiser han den Bestyldningt mod Synoden, at den »med den Sin telse maa have i Sinde at lange Sten li Vejen for vort Arbejde« og ,,va.-tle illltistrso og Mistillid til vor ringsu nerende Virlspmhed.« Hdad er det da. jeg har strevet. der har fremtaldt denne Jndsiaelse da Protest fra Past. Hausen og hat«-It siirlesnmfnndP For dereg Bedient Hnende, sont itte hat Festflriftet ded Onnnden, stal jeq anføre faa menetl as Inine Ord, som er nødvendiat fixr Eannnenbanaens Stnld Dei er spl aendex »Den norste Zynode bar c. bejlxellia Forpliatelfe odersfor de ind vandrende Dunste i dette Land. Den bar Ved Gnds Naade faaet oa ird til nu bevnret den ftønnefte Arn, not nen lan erholde paa denne Jsord peinlia det rene oa sande Evanzr sinni, sein vifer den liae Vej til So liabed ved Trpcn ma Jesus Ki-« fth alene, nedlaat i haan hellisz«. ufejlbare Ord oa nforfalftede Sakra menter. Die dansle Kirlesamfnnd her til Lands har som Samfnnd bei» tragtede efter vor Oderbevisnina ilte Artitlen oni en Synders Retfærdiq agrelfe af Naade alene ren oa klarl i alle Stnller, men er bilkede i visle Retninaer eller Anstuelser enten i Lære eller Pratsis. Vi ian derfor itle anbefale dem Arbejdet for Op bvagelsen af det lntherfte Zion iblandt det dansteildflyttertfolh Slak derfor Snnoden vq specielt de Dan sie i den aøre sin Pligt, san maa den wire end hidtil arbejde hen imod det Maul, at det danst-lutl)erste Kir tefolt betonte lan samles om na« lcere alt mere Da Inere at tende og elsle den gode aamle Arn, fom de til falles med Nordmændene bar arvet fra fromme Forfcedre.« » J Anlednina as denne Udtalelie as mia vil jea sige til Paftor Han ten da Den forenede danfle Kirle: I Naar iea i angceldende Stntte har »saat, at de danfle Kiriesnmfnnd her Jtil Lands itle bar Artitlen om en JSynders Retfcerdiaaørelfe af Naade nlene ren og llar i alle Stnller, men ier bkldede i Retninaer eller AnstueL !fer, saa har jeg ille dermeds sagt el« ller villet sige, at der i dem eller af deres Præster itte stulde prcedilez IGnds Ord, men bare menneskeligc Ansiuelser, at en af Loven cengstet ,Snnder ilte der flulde tunne finde »Tr-« i Kriftug ved Trer paa ham Ida blive salig, at Den forenede danste LRirte ftulde vie-re ganste fkafalden fra Ial luthersl Tro og Belendelse. Jea l tror, at gennetn Naademidlerne, sont Idette Kirkesamfund har, nemlig Or Fdet og Sakramenterne, virler den tHelligaand det, hvortil de er bestenite, nernlia Bod, Tro, Synkdssiortladelse og lristeligt Liv. Derfor tror ieq» iogfaa, at der i dette Samfund sin-« des mange sande Kriftne, som i Hier-s tetg Enfoldighed tror og tilegnet sia Retfærdiggøtelsen af Naade alene. Derfor er det langt fra mig, at mine Ord stulde indeholde fog de inde holder heller ille) nogen Dom over Hierternr. Vi har saa not need at fdsnnne over vort eget Hierteforhoid stil Gut-, at vi ille stulde befatte os mev »at dennme en fremmed Svend« Mom. 14, 4). Jeg har« heller Mc sagt, at hver entelt Præst, f. Ets· t Den forenede danste Kirte er bildet i Retntnger og Anstuelser, og der for tlke har Læren om Retfeerdig asrelsen ren og klar l alle Styiter. Men jeg har bedtmt Samfnndeig Leere vg Bekendelskssstansvpunlt urt fra offentlige Foreteelser oa Udta lelser af Den forenede dansie Ktrleg Aarsberetning for 1897 vg l dens eget Kirkeorgan ,,Kirkebladet« og i det fra dens Midte udgaaende Blad .,Dansteren". Og jeg mener at have Lov til at bedsmme et Ktrlesamfundg Lærestandpunlt efter, hvad der kom mer til Orde i dets eane Publilatios net, naar saadant ilte rettes eller forkaftes, men ved Tavshed faar Sanktion. Det er ille nsdvendigt at Lende neesten hver Prmst eller hver Meniabed for at have en begrundet Mening om et Kirlesamfunds Ub villina eller Belendelfesstandpunkt. En, dert en 30 Aar har fulgt saa temmelia med i den standtnuvisk-ln therer Kirles Udvtlling i dette Land og som det meste af denne Did hat været Ptæst for danste Mentgheder, pg paa ncert Held bar set, hvvr op revne vore Land-wand hat veret as -— — Retninger og Anfluelfer, turde man sle have lidt mere end ,,umaadelig lidet prattifl Kendflab til de danfle Lutheraneres Arbejde i dette Lan-ZU csg itte i faa ganfke ,,betæntelig Grad niangle Forudfætningen til at verre; Doinnier i dette Forhold.« » Past. Haufen nævner Lasten oniz en Synders Retfcerdiggørelfe af! Naade alene som det centrale i Kri-« ftendommen, sont Ketnen i Reformas tionen oa i al Lutherdom, og deri; Har han fnldtonimen Ret. Og sidcnI lian ncevner Reforniationen, vil jeas her paapeae, at ingen har fremhæved Flietfcerdiggørelfens centrale Stillina med iaadoan Kraft fom netop dens ftore Reformator o. s. v. Oin deni betender Luther og med ham den ln ; iherfle Kirte i de Schnialtaldifke Ar-» titler: »Im denne Artikel kan nianl itte viae eller Inod den give noget ef f ter, lad faa Himmel og Jord faldc ca alt, foin ilte bil blive ftaaende. Tlti der er intet andet Navn giveH blandt Mennefler, ved hviltet det bar ng at vorde frelfte, siaer Peter Ap. Gr. 4, 12. Og vi har faaet Lceae dom ded hans Saat, Ef. 52, 53 Oz-. paa denne Artikel hviler alt, hvad m» lærer on lever mod Baden, chrvelen oa Verden. Derfor maa vi være fait forviszifede herom og ikte tvivle; Jl lerg er alt tabt, og Pude, chevel Da alle vore Fjender vil beholde Seer oa Ret imin os.« lArt 2, 1.) Be tendte er oafaa Luthers Ord i hansz Fortale til Galaterbrevet: ,,Thi i niitf Hierte raader og slal alene raade denne enefte Artikel, nemlia Troeth Paa min lære Heere Kriftus, fran alene er Beanndelfe, Mkdtpunlt va; Ende i alle tnine aandelige og finde-J liae Tanter, fom jea lan have Nat; cller Daa.« f Denne viatiae Leerdom lan don« netop fordi den er faa vigtig og ind f taaer en faa central Stillan i sandf praktift Kriftendom itte abftrahereLII cller afsondres fra andre Vigtiae Troslcerdomme faaledes, at den stut-i de lunne tileanes oa beftaa uden nos’ aet inderliat Forhold t·:l disse. Ret fazrdiaaørelfen af Naade alene oa terfcsr ved Trnen alene arunder fia netop paa Guds aabenbarede Ord i den belliae Strift Deri fandt Ln ther den, og deri bar alle andre fande Kriftne fundet den. Guds Ord er Kilden, hvoraf de har Ist den spde Trost, at Gud retfcerdiggør os af Niaade alene for Krifti Skyld ved Trer spaa ham Uden nogen vorMed virten, enten ftor eller liden. Den helliae Strifts gudonnnelige Autori tet, dens Ufejlbarljed oa fuldtomne Tilftrættelighed, at den alene aa hverlen Traditionetne eller Kittefors famlingerne eller den mennefleligk For-ruft tunde byde og befale, hvad en Kriften stal trV til Salighed, ag at et Guds Ord vejede mere end Himmel og Jord, — dette holdt Re forinatokerne med Luther i Spidfen jo lige saa faft paa foni paa Ret faerdiggsrelfen af Troen. Paa disfe to Sandheder hviler hele Reforma tionen og al fand Proteftantisme fom paa fine Grundssjler. Et andet Ord af Luhter er jo ogfaa beleudt, hvor han siger: »Hvor denne Artikel lLæ« ren oni Retfærdiggørelfew bevarez ren, der bliver den lriftelige Kirte be varet ren; men hvot den bliver for vanstetz der er det itte muligt rette llig at imiødegaa en enefteBildfarelfe.« Men hermed er det da ogfaa givet, at hvot der læteB falst f. Ets. oni Guds Ords lediahed oa Stilling i ,Raadeiis Hushosldning, om Naade inidlerne i det hele taget sont de fMidletz der bringet og meddeler den ne Kristi Retfærdigihed, eller hvor Mennefletg fuldstændige aandelige »D-d og Mangel paa Evne til for sin LDmvendelfe at lunne eller ville tr-) feller berede sig til Naaden eller Verl "ge Naaden ncegtes, eller hvor der drugeg ullare ellet uibibelfle Udtryls maadter om Staliggøeselfens Orden, If. Ets. om Genfsdelfen, foin om den iitte ftulde indbefatte i sig Toer part Kristug, eller at en lan via-re en dan troende og Paa famme Tid være gen ffsdi. eller at Daaben er det enefte ’Genfødelfesmi«ddel med Udelulkelfe af Order som Genfzdeisegmiddei o· f. v·, —- at hvot saadant leeres og preediles, der lominer dette deraf, at man ille er klar i denne centrale TrodartileL at en Synder retfærdias gpreg af Raade alene ved Trom, og at man tlle bltver ved Gudgi Ordg enfoldige Leere, men ladet sine for udifattede Anstuelfer, Opfattelfer oa mennesieltge Shnsmaadee geelde ved Siden as eller over Skviftengs klare . Udfagn. » Deerr siger Luther ogsaax »Thi i denne (Artiklen om Retfærdiggø« relsen) hcenger og befiaar det altsam men, ug den drager alle de andre ef ter sig, vg det er alt otn denne at gøre, ssaa at hvo der farer vild i de andre (91rtiklet), hat vissekig heller ikke den rigtig o. s. v.« (Udlæggel sen af16. Kap. af Joh. Evang. Wnlch 8, 504). Past. Hausen indrømmer, at der fin'des Retninger ogAnskuelser blandf de danste Lutheranere baade i Fechte landet og her i Amerika, og at de kan have lagt Hindringer i Veer for lebejdetz men han bencegter, at ne bar haft Jndflydelse paa Læren om cn Synders Retfærdskggsrelse cf Naade alene. J rette sidsste er jeg Houndig uensg smeti Post-. Hausen. Den i sceregen Forstand faakaldte ,,Kirkelige Retning« eller ,,Kirke"lige Anstuelse«, som i Danmark begyndte med Grundtvigs ,,mageløse Ospd-J: gelse«, at Den hellige Skrift ikke er Guds lebende Ord eller hanå Ord til ps, men at det leben-de Ord, ,,Tmens Qrd«, egentlig blot et Daabspagten oq deri da fornemmelig Den aposto lisie Trosbekendelfe tilligemed chevi leforsagelsen samt den hewkge Nav Ver, mens Skriften er et dødt Bngs stav, hvilken Ansiuelse Grundtvig selv besang i bei bekendte: Kun ved Badet og ved Bokdet horet vi Guds Otd til os denne Anftuelse otnftnrter, hvor ten genuemsføres i Pratsis, Prote stantigmens formale Princip, nemlig Lceren om Ztriftens Enegyldighed i Trog-sagen Og tørner ogssaa haardt inmd denH reale Print-in nemlig Lee ren om Retfcerdiggørelsen. Jkke Ord of Den hellige Strift, fom f. Ets. Nom. IX 28: ,,Saa slutter vi da, at et Menneste bliver retfærdiggjort .1f Troen uden Lovens Gerninger-«, el lcr Hub. 2. »t: »Den retfcerdige ved sin Tro ital lebe«, bvor Luther fandt den, on mangfoldige andre Strift ord, iscer nf det nye Testamente, ftal efter denne Opdagelse være Kilden, ljvoraf den søde Trøft Dies-, at en Stint-er netfærdinchreg af Rande nieste, fom vi ovenfor bar ncevntc men Daobspnqten og den Apoitoliste Trogbekendelfe ftal vcrre det. Denne Anstuelfe gjorde sig ogfas stcrrkt gækdende i »den danste Kirtr i Ameritn«, ja saa stcertt, at en Dcl Prcrfter for en halv Snes Aar siden udtraadte af det ncevnte Samfnnd og dannede en »Missionsforening«. Jeq troede, at det, som bevægede disfe Prcester til at tage et saa alvorligt Skr«sdt, var-, at de indsaa, at en san dan Retning, som her kom til Orde ca gjorde sig gældende, omftødte den ene af de to Lutherdommens og Pro testnntismeng Grundsøjler, og gav den anden, neinlig Retfærdiggørelfen af Troen, et haardt Stod hvis den stnlde gennemspres i sine Konsekveni ser. Thi den vender op og ned pao Forholdet mellem Strift og Be lendelfe, idet den fætter Beken«delsen, Daabspagten, som Nummer een og Striften dericnsod som Nummer to. Qg der var i alt Fald een Mand. som dengang tog Afftand fra »Den dansle Kirke", fordi han øjnede Fare i denne Retning, og som i en Erme rinq i »Dansteren Nr. 17 1893 an giver som sin fsrfte Grund t«il, at han tog dette S·kridt, folgende: ,,1. Fordi dette Samfund sDen dansie Kirke i Amerika) ossentlig har erklasket na lagt for Dagen, at det hverken er .eller vil vcesre et evangelist-lntherst Samfund uden af Navn« o. s. v. Denne Man-d var Prof. P. S. Vin. .teoloqist Professor ved Den forenede danste Kirkes Prceftestole i Blatt De fanledes udtraadte Præster og Meniabeder ftod en Tid alene som en Missionsforening indtil de i 1896 ;fammen med Dei dunst- evangx -lutb. tKirlefamfund der i 1885«·) blev dan net af en Del Præsier og Menighe Idee, som før havde tilhørt den vorsi danste Konserens, organiferede den forenede danst- ev-ang·-luth. Kirte i Amerika. Der var nu Grund til at tw, at der stulde blive et daan Samfunid herovre, som vilde gøre fuldt Alvor af den luthersie Bekendelse i alle Stykler. Men allerede det fslgende Aar sit man et »Udva!g« t Danmarb som stulde støtte Samfundet med Raad og Dank-. Og Formand l- dette Udvalg blev den nu afdsde Past. Bil helm Beck, Lederen for den saakaldte Indtemission i Dansmark, en nimm t t i M) Dei var i 1884. ,,Dst."s Red. EBOOK-L OLLQQLLLLLDQLLLML Zum coukcik 31 A Hinukk j.(«lj;z;,(ende. Hmles T(smundsmsnslset-. 1-)S(- bksslksstuot Upmrmning wrl l):nnp. "l"j(lssv;»-en(les U)mn.«sskjksnl. H N pr Hugiamljuzx « sank-scinsnjngtsxx »in-z. terminus hegyndtsr (l·-n T-. December l«’»rksdmj.k. Tals-r ug »Na-s lcunlinnkininndtsnsisnjng I KR. ANKIEIT, Blaitx Nebr. IHI sur lin- l"g(-rs ()plt»l(l ug l"n(l(-rvisuing. Apf- skrn tftcr katalokH Hi ZRTTFRZTRRRRRRTTTT IF FFFRHTTIW KURSUS Norm-l Basis-ess. Acsclcmlc (litt-meint-0--·i«ng). college it» euer firs- .Xiir). Musik thsilith Ums-l ug l’j-mu). Fokbekedende cljl smlyteskniskss ozx l«an(lhru;x-ss-k«ler n. s. v.). Dame-Ue liconomy Uhnllnvnjngz nyt Listburatoriumy. Agtlculture «"1·iin(lhru;»s). Yjuter tsoDE Bist-Eli Da »vi ofte har faaet Klager over Jndbinding af Bibler, «importerede fra Danmatk, har vi købt et Parci Bibler i Danmark og faaet dem ind bimdne iL Belgien. Dis-se Bibler er alle med Oder faldsiBind, rødt under Guldfnit og med runde Hjørner, kort sagt de er langt de sineste dansie Bibler, som er importeredc til Amerika. Vi hat dem si Lommeformat paa Jndia Pa pir, ganfke tynde og bog llart Tryt og indbefattende de apokryphiste BI ger. E Priferne paa Lommebibler er som splgendc ! Nr. 97: Roo « Nr. 65: 3.10 i Nr. 1.7: 3.20 ; Nr. 40: 4.00 ! Nr· 316: 4.60 Paa de storftilede er Priserne: Nr. 1797: s4.60 Nr. 1765: 4.80 Nr. 1700: 5.00 Nr. 1740: 6.30 Nr. 17816t 7.00 Digse Bibler er garanterede til us at være meget ftcertt og solidt ind bundne og sial være meget bedre end de i Danmart indbundne B.ibler· Disfe er alle med bøjeligt Overfaldsi Bind mesd Guldtryt og ligner de ens gelste Bibler i Udstyr; dog et Mate rialet, som er beugt, meget bedre, og de er heftet ved Haandarbejde og ind Ibunden uden Mcrsiinhjcelp. Danisb Publifhing Haufe Blatt, Nebr. get pietiftift Retn"ng, der viftnok i Inanae Henseender staat i Modsæts ning til Gsrsundtvigianigmem men som dog ogsaa hat mange Bew ringgpuntter med denne. Om denne Forbindelsc med Jndremissionen i Danmart udtaler Den forenede dan sle Fiirteg For-mund, Past. G. B· C«l)risti-ansen, sig ii sin Jndberetning til Zamfundets føtfte Aarsmøve 1897 saaledes: ,,Jblandt Guds man ge Slags Niaade maa dette betegnes som en herlig Naade fra Herren, at der er blevet et Jnderlighedsforhold oprettet med M-oderkirken, det er: den Ievende Menighedsh hjemnie i Modeklandet . . . Endvidere maa fremhæves to Ting, sotn vi tror Paa sætlig Bis vil tjene til at indu liggøresh Forholdet. . . . Det andet er Dannelsen af et Udvalg, der, fom tkdliqere offentliggjort i ,,Dansi lutb. Kirteblad«, bestaar af Paftorerne Vilh. Beck, H. Mathisen og A. Busch, samt Missionærerne C. B. Kjær og H. Chr. Beck.« (Beretn· om Den forenede danst-evang.-luth. Kirtes forfte Aatsmøde Side 14 og 15.) Altsaa tom Samfundet i et Jnderliabedsforbold til Den indre Mission i Danmarl, og at det har staaet i et saadant, hat været den almindelige Forstaaelse herovre. Det te indrømmes ogfaa af Samfundets egne Medlemmer insdtil nyeste Da tum. Saaledes slviver en Jud-sendet i »Da-Merm« for 30te April 1902: »Es-or os, som med Gliede hat fulqt med den Virtsomhed og ved, at in dre Mission bedre end noget andet Siamfund eller Kirle hat modarbejs det baade falls Leere vg alt andet Humbug da lyder dette lidt under liat« knemlig at nogen stulde advare mod falsi Leere og Pietisme fta in dre Missison). - (Fortsættes paa Side 8.) at) Udhawet af mig. «) Udlhcevet af Formanden. lElk Horn College ori Vsrlxsspmlusil litten-r uptagtks Iil Hilivor "l’i·l. thstesrusrtnjnssn be gyntler diin l. liess-isml)esr. Nylcnmnnsrss ltlsresS Engelle link-Um »g- Hikkort Nanr man feiger et : --l Minutedenk l(nrsus, esr lsetulingen knn MS on Miiimwlen lut- l"n(lervisnlng, Logi, Kost. Lys »g« Yxtmna lntlnielclelser mothgcis og l«’»resd1mrg sler lieh-Wirts- as TH. N. IERSILL Elk Horn. Iowa-. BOGER —-—-——-—,—-—— 1«( )k —— .--— — lllE lllslllllli llllill Ägter Deut l1:ns(«gn(l.l;1-r(«rig» og religiøs Lassning jlksretp Ujksm lur Dem skslv ug Dere Børn, (l« køls nuglc us folgende lZøger Rutb (Paulus’ søsterdatten at« l. lhlcnkeld. paa dansk ved N· P Ma(lscn. 230 Sidctn 1t)111slit;.z«80ceats., gult in(1b. SLZO Dcnne Zog er lig Ben Hut-. en Fortuslling f: it RristiTick og Zeugin-r Dittidons Historie-. skiklle CH- Guts-r samt den Ticls relipsjosc Incl llyclclsc Bogen er var-tut iuxliefalet as kirkulig Forening for den jndre Mis dir-n i Diunnark ug den furcnecle Kir kes Pritsster i Amerika. Ben Hur, al Leu-. Wall-ce. Heime Zug hohl-ver inzxen Anneh ’ linjx Den »staat· sum Amerikas bedste lzog og er den ntest udbredte Zog ai den slags. Pris goclt irrtth. 81.25. l Naar Dækket falcler. l lQn dejligI iille Bog- Furtælling i ;l-(ristelig Aancl. Ca. 100 sider. indlx ;30 Gent-. Bogen hat« vitTet anmelle lai Pastor l«· Johnsun og S. P svemis 1 den, Alluer Lea, Mino En Pilegrims Vandring » af Bunyiur. Denne Box- er must Biblet lden mest udbrerlte og lass-te sog ivcr den, ucllumnnen pas-. naksten alle spros· l ny Urlgave. beklstc Oversxkkttclse til den hin-He Pris 70 Ccnts goclt indtx Adlede Siæle af Hesbu Strettotm Tre Fortitsllinxcc l. lngenstcds som lrjcsnuue 2. Mi chael Lorius Kors. Z. Forladi. 1211 Sitten Pris indl). 40 Gent-u Herren er mit skiold af W. O. Horn. 123 biden indb.. Pri 40 cents. Dennc Zog hat« haft sto lkdbredelse igcnnem de unge- Biblio thelc i Danmark. Et lykkeligt Liv ira Engelle ved V. L. Den-e Zog hat« haft stor Udbredelse blandt trocatle Folk i Damnarlr og læses stadig tut-i stigende lnteresse. 220 sidein Sinn-U indbundet. Pris 45 Ost-ts Vogt mine Lam. Furtusllinger for stun- oix smau Bot-I med Form-d af Papst Vi1h. Beck. An meldt i »Und-( « itf Pastur L. Johann-. 120 Siclctz tint Pupil- og net indb. Pri 40 Cents Tre Juleaktener ak A Wollt-tar. Fortmteren til Private gaarden i Katzen og i lndicn. 240 si dem I Omslag 60 Cects. godt insb. O Gerns Adventklokkek af Ernst lcvets. 6 kristelige Fort-kl linger. 113 sieben lOmslag 20 Ceaty lndb. 40 ccntz fliemad af Ernst lcvers. Fem kristeligk Its ticllinger. 117 Sidctz ludb.40c-ests. Liveti i.ys af Ernst Evers· Pire Foriællingek til de kristelige Trosartiklen 241 si der. lndb· 80 cen«s. Untier Crsnek og Pslmek ak Ernst Evens- lctistelise Fort-Ellb gek. 161 sider sum-let insb. 60 Gent-« Danisb Publisbing Heu-, BLAIR - - NESRAM