Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 22, 1904)
,",Yati sk r ren« et halvugemlig :«Ic.;!k-T-s- og Oplys uiugsblad for tut kixukskc Folk i Amerika, udgnm a VAKUSII LETIL PFHL lll)UsE. Man-, Nebr. ·Vcnsimn« abgaat bvec Tit-wag og Frei-ag. Ptis pr. Aufgang i de Form-de Stank 81.50. Uolandet I 2 00. Bladet betaled i FotstuL Icstilliug, Betaling, Adressefomndcing og endet angaaende Bleibet adreciseres: DAN lskl LUTlL PUBL. UUUSIL Blum Nebr Nedaktpn A. M. Aubetjm Alle Vidmg til «Daufkecen«8 Jndholbt Afhandlingm Korrespondancer og Arttkm If mhver Att, heb-s adresferet· A. M Andetien, Blatt Wehr Zuteketl It the Post Utlics at Eiflxpjcjskshx -I second kla- mutet-k Advekttsinsk Rufes made the-)- cum-n Ipplicas lon. ,.Danikeren« blinkt findt til Subfkkidinter. indtil ndtsuk selig Opsigetke modmges as Udgioetuk. og as Guid et bekan, i Lockeuöstemmelse mev vr Foreuede Statetz Positur-L Naar Les-ferne henvendek sig til Fs1k, t« ever-met i Binden euren for at kob- uos dem ellet fot at san Onlväning om bet avecterede. bedes de alt-d ommle, at de faa Unwisse mentet i dme Wad. Der vil octre ttl gen Idig Nym. Tnksigclsesdagen. »Al gob Gave og al fuldkommen Gan-e er ovenfta og kommer ned fm Lyseneg Faden hos hvem der ikke cr Fokanvting eller Skygge af metif telse.« (J—acob.) »Takker Hkrtem thi han er god; thi hans Misstunsdhed varer winde lig". (David.) Den puritanste Tatfiael sezdag Der findeg Zpor af en amekktanst Tatsigelsesdsag faa langt tilbage sosn 1621, Aatet eftet at Puritanerne an tom til Massachusetts BUN. Ta holdtes der ifeslge en Protlamation af Guvemsr Bradford en Fest, som var baade religiøs og foltelig. Fra den Tid syneg ogsaa Stillen med Kalkun til Taksigelsegfeften at stam .Guvernøren ordkede nemlig paa Torhaand fire ,,fowlerS« til at gaa i Skdven oa finde Fuale soc at have nosek åt scktte pna Bordet til Festen og de bragte mangeFugle tilbaae med sig. De vilde Kalkunet ellerTurteyiH san-dies da i Qverflod og søgteg meft for pre. To Aar senere holvtes der en me te almindelig Talsigelsesidag, da et frugtbart Aar var fulgt paa et over maade knwpt Aar. J 1686 vedtog Plymouth Menighedens Ældfte en Lov, som gav Gut-ernsten Magt til at ordre ,,hpjtidelige Dage for Yd mygelse ved Faste..·«og for Tat sigelse, sont Lejlighed sial byde sig.« J 1689 udnævnte Massachusetts »Genetal Court« den 19. Sept. sont Taksigelfesdag. Couriets Prokla mation et opbevaret. Den beaynder saaledes: »Eftersom det hat behaget Him lens Gud at formilde sit Aasyn imod os i den svundne Sommer ved en Manding af flete beiegnende Gunst bevisninget og ved midt i sin Vtede saa vidt at mindes Barmhjertighed, at vor Høst ikke helt er siaaet fejl.. csg den store Gud ogsaa hat tejst os op spm et Foefvat for protestantist Religkon vg Interesse nd over Ver den . .. san oedres 19. Dec. som Tak sigelsezdag i Kolonien ..... Esterhnanden tom man til at anse November spm den mest passende Maaned sm- Taksigelsesfeft, og den ne hol-dies gerne en Totddag. Om kting 1700 blev Taksigelseödagen en fes-fl- Bedtægt i Ny England- Rola nketnt De Ny nedeelawdste Ender nster otdrede ogsaa nu vg da Tak sigelsesdage Den fttste nationale Tal sigelfeödag. Under Revolutionsktigen unbefa lede den kontinentale Kongres al mindelig Taksigelse ved mere end seen Lein-Weh Den fpnste var, da —- ef-« tet mange Befvætligheder —- Nyhei den om Frankrigs Alliance og Ge « Mk Burg-symp- Oveegivtelse Krag H- ·Da Amte Hemy Laurens Was-aktue, Range-Siena Pice , en Konnte til at gm Udkaft es Tatsistfespwklamatim « « «" as Verginia jDec. 1777 bled beflemt svm almin delig Toksigelsesdag. Waf«ingtan Prokla niation. Folgende H. Maj. efter at Heeren ded Ballen For-ge hadde lyklelig over-— ftaaet den frygtelige Maler, og Ny heden om Frantrigs Alliance hodde naaet den, holdt den en scerlig Tal-— sigelses:Gudstjenefte. Og den 11’-. Dec.1781 ordrede Kongresfen en almindelig Taksigselfesdag af Tak nemmelighed for Cornwallig Kapi tulatidn ded Yorktown den 19. Okt. erden fejkedes paa lignende Bis i 1784 eftcr den lontinentaleKongresesZ Ordre. , Den forste Talsigelses Proklami .lion, sdm udftedtes af en Præsident LOder De fdrenedeStater, er en, Wash ington udftedie. hdori han bestemte Torgdag den 26. November som en national Helligdan. Texti- vcefentligsf ste Inddold folger: H l »Da det er alle Nationersz Plini. at vedtende sig den almcegtige Gilde-« Forfyn, at adlnde hans Villie, at M re talnemmelige for bang Velgernknsl get dg ddmngt anmabe mn hnnå Beh slnttelse dg Gunst....altfaa derfori anbefaler jeg on bef:emmer, at TdrH dag, forstkominende LU. Novetiibec,4 cndendeg af Feltet E De fotenede Etater til dette store og derlige Væ sens Dnrtelse,· der er den mistunde lige Oplmdgrnand til alle de Gover. sont var, og som er, dg fom blider. nt di alle maa forenes i at nde ham vor oprigtige og ydmnge Tat for hanc Omforg for og Besiyttelse as Fell i dette Land, forend de bled til en No tion, for hans underlige oq mang foldige Rande og hans Fdrftmsv gun ftige Jndflriden under Krigen og ved dens Slutning, —- fok den Rdligbed, Enighed og Veldaere, v- siden i sag høj Grad hat nydt, —- for at vi paa en faa frevelig og fernuftig Munde hat veret i Stand til ot dedtage Regeringskdnftntioner for vor Sil l kerhed og Lntke, smlin for den no tionale, der sidst er vedstaget, -—( for den dorgerlige og religiøfe Felde-d ii er velsignede med, vg dt Mit-ler, v har til at famle og udbrede Kunk sittT — og i Almindelsghed for all: de ftore og forslellige Gritndbedii ninger, det hat behagei bam at ever lvse os med.« Siden denne Tid hat sidfte Tor-Z kdag i November været anfet sont derHl mest passende Dag for Talsigelfes dag. Den er passende lcenge eftec Heft-en til, at dennes relative Viert-i nogenlunde san heb-Innres. Tolst gelsesdagen er i Virlesigheden en MS lsser af ttdliaere Hsstfesteh Den blev dog ikte endnu til en acu-i lig tilbagevendendeNationalfest. De: stete fsrsi efter Winshingtonä Tid Washingtong nnden Tatsixlsesprw klamativn udstrdtes 6 Aar efter den fsrste til Jhulommelfe af ·,W17issr1 Rebellions« Undevtryllelse i 1795. Andre Prcesidenter fulgte Elsetnpiet og bestemte Talsigelsesfefte ved disfe Lejligheder, en blev holdt i Anledning af Fredsslutningen med Storbrita nien i 1815. Jmidlertid blev der Sceddane i forstelligeStater at hold aarlig Talsigelsesfesi, og Skikken bredte sig baade til Besten og sidst til Sydeu, hvor 8 Gut-ernster i 1858 udstedte Taksigelsewwllamatiom Fsrft under Præsident Lincoln blev Taksigelsesdagen til en aarlig Natio nalfeft, hvowm nærmere i nieste Nummer. Hntchiufon, Minu. H. C. Petersen, Hutchinfon,Minn-, hat paatoget sig Agentut for Danish Pusblishing House og hat faaet en ffsrre Forsendelfe as Boger tilfendL Vi vilde gerne anmode vore Venne: i Hutchinson og Omegn om at be føge Mk. Petersen og se paa Vater ne, han hat« Der er i Forsendelfen mange gebe og nyttige, nye Bogen fom vil glæde eder at lese, og vi haa bet, at De Vil benytte Lejligheden. H. C. Petersen er ogfaa bemyndi get til at modtage Betaling for Blu be for Publifkfng Haufe og witteke for samme. Balslevs Lærebog pas Engelsk Vogte- Bibelliiftokie paa Eugellk er tso gode Boger for Binn, forp bedft forftaar at tilegne sig Reli givnskundsiab paa det engelsieSvrog. Disse to Boger burde vinde Jus-gnug her det engelfke Sprog bruges vev Konsitmationsunderviswisng og i Smdagssiolen Don-W Publ. Dense, Bleir, Nebr. r « J- ..- sm- --- s- s« um«-OF Hund« - « E«s-s«««s--MO A- - ; fj Senkt-— 7 TilTanmatL T IZ ,,3.»·1ans!kcrri I« Z ,,3 Hanslkerewskg » . zj til Rades-, Moden Wird-eh Syst r len, O 82.00 aatxig —- fkit tiliendt to Gange Verm-de ellek Slxrgtn nge ( Tanan k ugentlig. Eftet Uveitet. H. V. Kaalund. -Renfet et Lasten. Naturen sont gen født sig sitzt-er Tordenen flykz Ptægtig i Guldglons den ftmalende Sol gennembryder Splittede THIer Og gennem dunkle Alleek og ftyggende Lande« ! Aandende Duft, Vandrer jeg ene, ombølget af Nord ; himtens funde Herlige Luft. Tørftig min Læbe den dritter, hver Netve focfristet Kølig dens Bad. Hor, book de spogende Binde omJ Kceriighed hvister ( Bng boert et Blad. Se, hvor en Kranz af Regnens Ju-» veler omslynger Lillicns Knop; l Højt i den unsere lyseblaa Æthck sig Man Zølvpileng Top. Gennem ten bolgende Run, over Raps-market gule Banser en Find-; Ztovmusen fomn sin lille mosdæktede Hule Zokek sit Stind· ! Der, hvot i Bolgen de tindtenve Sol straatek spille, ( Rot jeg frei Land ; qute i Banden, blandt Aatander ud paa det stille, Spejltlate Band. Mellem to Himle jeg glider; for nebens og oven » Sek jeg det blan; Banden henspømmer som Skyem imens jeg paa Voven Drommer derpaa. Hil dig, du yndige So og du lyseblaa himmel. Græsgkønne Jord! Baden, hvot er bn med al din uml lige Vrimmel Herlig og stor! Sturme Natur! maa jeg raabe, og Ekto ntig sparen Stanne Natur! Hen over Sser til fjerne Stooe det fatm Stsnne Naturw Zaa sial det svinde hvert Kummerens erjt, som teuer Stummelt mit Fied; Luttet engang for det Stotz som mig fangslet, jeg stuer. Heere bin Frei-! Stelvende jeg dig tilbad, da du nycs i din Beide Hæved din Rost, Nu fom det gladeste Born maa jeg jublende hscekde Mig til dit BrysU szo D t-: s s S I. EII Da vi ofte hat faaet Klager over Jndbinding of Bibler, importekede fra Danmath hat vi tobt et Parti Biblet i Danmark og faaet dem ind kundne i Belgien. Digose Bibler er alle med Oder falDSBinlx rødt under Guldsnit og med runde Himm, tort sagt de er langt de fineste danske Bibler, som er impokterede til Amerika. Vi har dem i Lommeformat paa Jndia Pa pie, ganske tynde og bog klare Ttyt og indbefattende de apokeyphiste BI gek. Priferne paa Lommebiblet er som folgende: ! Nr. Nr. Nr. Nr. 97: 8300 65: 17: 40: . Ins: 8.10 3.20 4.00 Paa de ftorftilede er Weiser-m Nr. 1797: 8460 Nr. 1765: 4.80 Nr. 1700: 5.00 Nr. 1740I 6.30 Nr.1731f5: 7.00 Dis-se Bibler er qamntekede til os« est væee meget starrt og solidt ind bundne og stal vom meaet bedre end de i Danmark indbundne Viblek. Diese et alle med bøjeligt Ovetfaldsss Bind med Guldxrnt og ligner de en gelsie Bibfer i Udstyr; dog et Mate Frialeh som er beugt, meget bebte, ok: de er heftet ved Haandarbejde vg« inb kundm »den Mcsiinhieip. IDanish Pubrishing Hpusc l Blair, Nebr. s l l l i Nr 4.60 ! ; 1 l 1 TEJ Ell-s E D M—H s »Is ; IUUIG Ist-mirs RlllIlllinaviilnillnlsrllsllnllug störste J U L llllllg lllill oEll o7", sooknkll lz En Passac esse-c- afsssjsess fee chlcsgo 2 Dago t Cl get-c sum-n Llnfllllnlnx. du« lla Nem Etori—rlrdc VrllleIIunrllglicdkn Nimm Inll Illodunc mdrrllel W«l-1L,,.-.x·k«;slll«·5«s— J:-lnd :(s.«.’.:«!ll(1li111"es!n l«:«lllll«.. llke tln A. Mortensenäco ., H« "-!I lIlR Isli lklsall sllll lk El (lll mln Ill BOGER I« UT DE TUSWUE HJEM Ägtcsr Uc- «t Imns Lust. fusnsrtg ng r·-li;xi».— Uns-sing i Ums-s llj«-In sur lscsm splxs sog Instr lknrth cl« kuh sing-ji« sif tulxxsskrlos nagt-r: Rath (Paulus’ søsterdatteU akl Ihhsnsssld. pim thuij Vul N l’. Macht-It 2.«:0 Sich-r lllmslug äticesntH lkkctlt stunk kl.20 Dis-nn- lkszz ci« lu; Ren Uns-. tsn Kunst-Hing f«;s Kristhisl og Lenkinsr Ihitidwns Ihstsiriu SMka Tukx Gmltsr sinnt den Titl- i«c1i«"»se Incl tlthw Bogen ksr var-»O imlmfiskst us »kir1i(t-Ijg Nun-Hing sur ils-n incer NR lsiun i l);tnmi-rk »j: den tfiirenssdss Kir ! jkvs Pm Its-II Asmsrikik l ’ Ben Hur, at Leu-. Wall-ce. Bett-U- IZUU lushcsvck jngvn Antka Uns-: Den »Um-« Juni Amerjksts besitzt-: Hu- tzz er tlcn mer-! nähn-the Unk- « 1c181ixgs. Per gutlt in b ALT ! Naar Dakket ialdesn Bn dejliik Lille Bog. Puttcrlling i kristclig Aaml cis. 100 Billet-. Einst-. 30 com-. Uns-»so hat« von-: name-litt :1t·l’u-t(-r L. Jolmwn cig s. l« Ave-Ich ken, Alhisrt bei-. Minn En Pileskims Vandking its nun-with Dismns Bog cr Ins-ist Bis-hin den most um«-echte ug liisstes U iV·«t· den,uc1k«imuen Ima- nxssstcn allt- sprujx l ny Ijilginstc but-te Uverkzrtttslse til den hin gis Per 70 conts qcsdt statt-. Adlede Siæle as Hex-mit Str(-tt»n. Tns l-«»»:s-1ljag(sr. l. lnixcnstems sont h»j(-nnm-. 2. Mi chael Los-ins Kurs-. J. Furt-un 120 »Hättet l’ria'int1h.«I(·c-nt.y« » Herren er mit skiolct l If XV- (). Hort-. III-Z »Her- iinlh.« Pris 40 com-. Demu- lzng hin- hast htur Fähredelze ijxtsnncin (1·- nuqu nimm thesk i Daismmk Ei kakeiigt u» im Engelsb- vecj V. l« Demn- Ussjz hat« hast Um« lkdbrulelsc Man-it tosend-: Pulse i Dank-Durst »k( lass-is stach-J sue-d stigvndp litten-Jst 22l)si(1·«r. Snntkt intltoundat Pri- 45 Gent-: Vogt mine Lam Furtirlliniker for ztnro ist-( sinnst Born mzsd merd at Fast ViHL steck An meldt i »Du-R " itsl’iI.-1»rI-.Js-lio-»n. 120 Ritter-. sint Piipir isg not imlh Pria chnts Tke Juleaktener us A Weilt-nat Pnrfuttcrcn til Frass-le Laurden i Hamen oiz ilnc1i(-n. 210 si chs-s· l Hundesng ce- tph matt imltp, »t Gent-« Adventklokkek at Ernst Even-L 6 kristcligik Ewig-l linikctc 113 Sitte-r- lUntslag 20 (’.·«nt.-., Indh« »O Ccntsk Hiemad its Ernst BUT-» Eos-n kristisluzss Fur titsllingekx 117 Bis-let lum-. 40 Deut-» Livet i i.ys ak Ernst Zvcrs. Eins l«--i·t.--:1m;z(sr til M- kristsklijze Tmsiortikisgn I« si (1c-r. IMM. Ho Contsk Und-r ckaner og Palme us Ernst Even-. Krisen-lith- l««(-rt;1slliti get-. lbl sitt-r Smulst inm-. m) Cum-· Dank-h Publisbing Amse, Laus«-Es - - Nessus-O Udenfor Mcnighcdctne. Naar jeg har kejst omkrfng i vore Menigheder, og jeg hist og her hat spurgi: »Hvor mange Medlemmer er der i denne Menighed?« san er der sont ofieii bleven fvarei: »Her- er san on faa mange i Menighedem men her er en Del, som iite staat i Menghe den« tnen sont stadig gaar til Kirie til Alters, og sum ogsaa villigt yders til TUtenigheden ved alle Lejligheder ggj i dei hele er Venligi siillede til Kirsj ien.« · Hnad tan lijrunden være til disfe Menneskeri Eiillina uden irr Wenig hedch Thi nanr de itke Dit nnd-cui DIE-. ieng Goder on iilligx .·: . bvorior faa Tonne ::L..·...,. , . .J."H den af«? Teiie er maasie iiie nemi at spare nogenlunde iilfredisitkllende paa. Mel-. et ca andei lan man liqeiom føle sig til: Der er dem, fons snne5, at Me nigbcden er for ringe, for nanielig. Men ddot rinac den er, san bar den bog de eniqe Linsgorer at meddele dem, der trcenner, lwad enien disie linger i Viignen eller naar paa Gra dens Rand. Der er andre, der føler iig ielv for tinge ti! ist itaa i Mengiieden De its-ries, at met-let dar vcrre anderledeg i dem sein« iør de tan ilutte ssg helt til Menisiheden ogiaa i det ydre. Te« hat nmaitc not børi om Toldere cg Zinnen der ait foran —- iiie bagl efter ——— ind i Hinnnekigez Riae og oinj tei for Verden rinzqe osa uanfete.« JJten de bliver, hoor de er, »udett-i » for. Saa e: der Andre, der ialer om .,Anidaret", oq dei er sandt, Art-s frarei ital der itie lequ med; men! mon Anivarei, netop Ansvaret, ikttl inuliqvig iunde blive itørre ved at itaa ndenior, book man for en Dei mener at tunne finde Anidaket ,,fra· sig« i Siedet for at tage det ,,ind iisz fig« og aste, hvad man tan, ist« Herreng Menighed om end i itoktt Sskrøbelighed l Der er dem, der paa en eller anz den Müade forser sig paa dem, derj allerede er i Menigheden, eller ogicai daa Prckiien Men Mtnigheden est-il jo dog irods alt Herrens Menighed, Uddeleten af Guds Huiets Goders iom heller itie disse, jeg her har streitet om, tan undvcere. Er der Slavanier, hvorfvr saa iite gaa in-: at hjcelpe paa dei i Siedet for at iiaa udenior og »ie iil«. Menigheden er iite blot en Sam ling ai Mennesler, der har samlei Fig Hielt-: men dei er et Samfund fsdi oa .holdi i Live af den ireenige Gud veo jhans Naademidler. »Dein at iage -ret Siilling til Menigdeden, er ali faa ai tage rei Stilling til Herren vg .hans Kirte paa Jord. Ai Kitten tan have Sihld i deni zpaapegede unaiurlige Stilling, sont Hmange her indtager, ital villsigi ind-? sum-mes, f. Ets. at den træver me:e; for at komme ind i Menigheden end for ai meddele dem og deteö Bstn Menighedens Goder. Men deiie und-! ikihlder isite Siillingen. i Man hsrte en Gang en saadan Uds italelsu »Bi hat værei her i mange )Aar, hat itie saadan hart til Menigsi .heden, men di gaar stadig i Kirte oai Iee glad ved Preefien.« Dette blevi isagt iil Folk, som nylig var kommen» its-l Bhen, sog svm ispurgte otn Menigij lheden for at tage Siilling til den« ; ( Se, heri ligger macer den ver-; jfentlige praktisie Grund: Dei han gaaet saadan saa lange og for sont mange. For »Tiden jædner al Ting«,’ og ,,Tallet er en Stormagt« i denne Werden. Men trods Tidernes Jævnen vg Talletz Magi rnaa disse, sont hat Brug derive, hellere iamke over dette Smgsinaal endnu en Gang, itie dloi med Tiden, men med Evigheden for Die, osg ille blot med andres Staaten men med Lauten der groe ’ud fta derres egen Livsttang til ai; do hoi den lebende Gag, ogiaa i hart-« sag her paa Jan-den « »Husslh reffer han for sine irindt om Land » Guts Wut-, byg ei dit shus pani · Hund« — ! k; l Nogle Tautck om Bat-kenn l. Der tales meget om Vætkelse i vore Dage, men i tneget fokftellig To ne. For nogle staat Vattetse sont et Hovedpuntt i alt Kristenliv, fra anden Side betegnes enhver saataldet »vaættelfestetning« sont itte btot enstdig, men usnnd. Tet tan da stttert date tun :.t ttjndn at klare sine Tanter Pdt WI twad Vættetse et, og hvdudan den stets eret ,,Vættelfe« beuges itte alene rim Kristenlivei. Ogsaa i det krimin dettae Mennesietiv er der ndget —-- jal maafte cnange foksiellige Ting —--. der tan benævnes sont Vættelse. Te manae Stdtebonh sont ,,sooer« i It merne, trænget til Vtvttetse af dereg meazrtsomhed deres Interesse Lg fenm i Livet er der Menneftet not, der dar det smn Usse hin Zpage, stt ten-Ei Livgenerai i lang Tid tiager i Idate og tranget til at dastteg on. ttaa samine Maade tan »Veettelfe« buntes og bliver virtelia beugt om scrftelliae Tinkt, oasaa i Kristenlivet Tek er non-et der hedder at faj den triftetige eller kikteliae Interesse hatt. og der er made i Ketwnhavn ca nndet Etedg et tendetigt Stel tnettent dem, der bar beanndt at faa Jan-is for at bete om da tænte Paal trifteliae Ina, on dem, der ligger i ten dorfte Ltetdgtigbed oa tunge Tonle. Den sidste Tilstand tan des dass-se sind-es cnfaa blandt Besiegten-i aere. Men tan det means-, at der bos nianae ,,ttifteli·at interesserede« end nn er meget, der ligger i DvaleF Jn teregsen tan endnu vakfentlig vcete Hovedetg Zag· Dndere gaar det, naak den Virtetig retiaiøse Fvlelfe vaaaner; naar Hiertet tommet i Bei vaaelfe, da noaet as den Klang: ,,Gud, eftet dig jea tcenges« begvndet at tendeg itte blot i entelte Stetnnin act, men i Sieleng alvorttge Sut og Bon. Jtte des mindre tan den eetigipfe Lænatet endnu blive staaende i taaget Udeftemthed. Mennesier tan dekre til-i freds med at «spge«, saa de flet ittse syneg at tante paa at finde. Da tran deH der til en dybete Vattetfe, saat Mennestet itte blioer staaende deds utlatr. almindetige Ist-retten men i1 fuldt Alvor tagek det Spsrggmaat ap: ,,Hvad ftal jeg qøte for at blive fretft?" Det er den persontige Frei-» sestrang, der maa nettes-, for det: bliver tristetig Atvor med et Menne-3 ste: »Jeg selv er borte fra Gud, Ja’ jeg tan itte hvite, fsk jeg sinder inJ til hant.« Men i den Fotftand et let mange baade titlelige og teligisfe Mennefter, der endnu itte er vatte. « Og saa et det endda et Sptrgsij maal, om" Vettetsen dekmed gaat ttlY Bunde. Man msder just i vor Tidj itte faa , der et grebne af Guds Ord« cg alvoktig spger Liv i Gud, inen tom felv tlager over, at de itte rigttg hat nogen Syndsbevidsthed Das dog tan vi aldkig komme bort fra, at Jesus er og altid vil veete Son deres Ftelser. Det staat for mig sozn tsom-tvifteligt, at vor Tids Meinte stee hat en Stade daa dette PuntL Men hvad vit det sige andet, end at der endnu et noget, der ltggek i Dvatr. hvvt Samvittigheden er vatt futdt ap af Stdn. tommer oafaa Stint-s bevidftheden nsdvendigvis frem. Saat-heben i det tnderste hierte« tSaL 51 ,8) et itte naaet, for denne Bodsfalmes dybe Sut tVets 3——·7) sindee Forftaaetse og Gentlang i Sjceten. Og her et vi fsrft naaet til Bunds, saa di tan bestem«me, hvad der i egenttig Betydning bot taldeg tristeltg Vettele Vatt et et Men neste itte, fotdi han hav faaet Lyst til at hete. Man tan være tirteltgt in teresseret og dog itte viere egenttig bangen. Ser en start religtss Be rseegethed et endnu itte trtstettg Vat telsr. Nun hvor Syndeken staat per-i fonlig ovetfot den helltge Gud vgs tender sig styldig overfot hatn —- vgl ;det ttte blot i en almtndeltg Filelsej Haf Fortadthed, men som siyldig i stete» wegne Synder, —- der er et Menneste i Sandhed hatt, der er first for At vde givet »Mit-et ttl en evtg Bevor-T PMB deuey Usftng.