Den lyfe Gud.
»Hm Wir (I()(1«.)
Roman om Mexikos Erobring.
Uf cewis Wallace. Paa Vansk vcd Vilh. Motten
Første Bog.
l. Undekvch eftck Cykkem
Den spanste Kalender er letfatteligere end den azu
!iste. Oderhovedet er jo gerne kristne Methoder bedte end
hedenske.
Eftet den spanste Kalender nltfaa var knap Halb
delen as Matts Maaned 1519 draget hen over Anahuacs
Talen, som den Gang ensdnn ikke gennemstrejfedes as
« Gnldgravete med Svnsrd ved Lcend og en katholst Ed pnn
Zungen. En dejlig lskiddagsstnnd kom saa en ung Van
dkingsnmnd ned nd Eierm de Chalcog vestlige Straaning.
Im Doggen havde hang Vej ført ham mellem Butter og
mægtige Mipr snart fokbi riglende Biergbcrkle og sum-I
alter gennem usarlmre Gebet-. og F1)1-reskove, hvor en eng
Skntnting herslede. Hoordan its:)"dlertid end Vejen havoe
Unsre-L var han skredel rast og behændigt fretnad. Han var
tlckdt, som Fvll fra Provinsecn plejede at gaaz Pan Fed
derne havde lnm Zandalec as Besselslind; over Kroppen
en Zlags hvid Tunitn, som naaede ned til sinceene og lod
Armene ubednsttedez cndelig bar hnn en blaa Kattuns
sijortel samt Baslte om Lidet. Ocn venstke Haandled snd
et svcekt Gnldadmbaand, i begnc Øren Ædelstensringu
lsnne glatte, sorie Haar holdtes samtnen af et Pandebaand
af JbenholL som var smytket med en snehvid Fuglevinge.
As Vaaben hnvde han folgende: paa venstre Arm hang et
Stjold as Ttæ foret tned Werde; i venstre Haand bar han
et Kastespyd; paa Rygnen hang bang maquahuitl smnt
hnns fyldte Pilesogger, og i højre Haand havde han sin
slapve Buc, som ban stottede sin, til, anedene ban gif. Bag
efsek ham travede gestaftigt en Panterint
Han var kommen lren t"l en le Klippe, der faldt stestt
as, og hoorsra man hande en storartet Udsigi. Ztnpt det
var toldt, standsede han og satte sig omsider ned. Ovce
i Nordvest bredte sig den dejliae Anahnac Tal nied talrige
Landgbyer og Villaer og sølvblintende Aaer. Paa den an-»
den Stde Daten stiintedeg Chalco Spen, rg bag den iaen
i blaalig Dis det hejtliggende Stonqescede tfhapnltepec need
detg Valadser on Unpresz Stolle. J hele den nne Verden
sandtes intet Landftad, sont tnnde maale sia i Ztønhed
Ined dette. Her laa steiserriqetg bereinteste Ztcrderx fra
denne Dal marscherede Hære nd, hvis Felttog var lntter
Seite; i denne Lnft tronede (811derne, ventcnde paa Of
» ringen on i den stea Røaen op fra ntallige evigt brændende
Bank -"ntet Stedg var Eulen saa lnH eller Sonnneren san
lang som her. Lsg hist odre boede .L)ersleren, som i sin
ltngdom havde vasret PrassL siden hen stritten oa som nn
dar en Radsel scr alle Folteslaa vidt og bredt, - - han.
sont blot behevede at sende en Elave nd med sin Signer
ring, saa syldtes det ganste Land af oajende Bannere.
Den unge Vandringsmand sad oa stirrede nd over
Dalen nred bantende Hierte og straalende Øjne. Han var
saa fortabt i Stnet, saa han intet andet sansede, for Pan
tertatten tom hen ög lagde Hovedet i hans Stød og strksx
sig op ad ham som en Hund, der vil tlappes. »New ja,
Du!’« sagde han saa og reiste sin, »lad og saa se da at
tornme videre! Vor Moder lover os Lytte hist ovre!«-l-s.
Qa de git videre· tsfter en halsv Times rast Marsch
var de vetd Foden as Bierget. Her stødte de ptudselig paa
en stvr Trnp stJtennester.
En mægtig Beet stød brnsende nd over nogle Klipper
og drog derppa lystiat stummende ned i Dalen. Ved dens
Bred stod en Gruppe namle Egetrwen J Egetraeernes
Stngge havde lejret sig en Stare brune, halten-sue breds
stuldrede Lastdragere, sont laa og fortærede begærligt
store Stytter toldt Majgbrsd Lænet op imdd Egestam
merne sad og laa deres Herren paa den Stags Maatter.
som aztetiste Ressende eller Handelsmaend altid førte nied
fra. — Den unge Vandringsrnand saa’ øjeblittelig hvad
sor Zoll han havde for sig; og da lfans Vej nu engang get
tat for-bi, stred han rast srenvad
Man sit Øje paa ham i Lejren, og en efter en rejste sig
for at se ncermere paa dann »Det er en Kriget, der stal
til Byen!« mente En. — ,,Eller ogsaa en tongelig Liber!"
sagde en milden. — »Men lebet der itte en Pantertat bog
ester how-« fpurgte en tredie. —- »J-o! jo! Mit Stpydt
Giv mig mit Spyd!« raabte flere iMunden paa hverandre.
Saa da den unge Mund naaede helt derhen, saa’ han nie
sten lutter Bemchnede for sig.
»Bei got nrtig ondt, hvis jeg har sorstyret Eder!« sag
de han alvorligt og blev staaende.
»Sie-at Du ladet so ganste frevelig!« svsarede en cel
dre Man-o. »Men den Kammerat, Du har med, — hone
dan staat det sig med den?«
Den unsre Vandringömand smilte. »Den har jo
Mundturv paa!« sagde han.
De Fremmede lo saa selv as, at de havde været ban
ge. Og den garnle ijbmand, sonr havde talt sidst, sagdeH
»Der vceltede du mig en Sten fra Hiertet, min Son! jeg«
tcentte, dln Pantertat tun-de springe paa en af os og leide
Men kom nn og scet Dig hos os! . . . . Bred en Maatte
nd sor Krigeren!« befalede han de ncermest staaende Sch-l
ver, ,,og bring ham Brod og KIN«
Der var not as baade Brod, stegt Fjerkræ og Fragt,
og den nnge Vandringgmand havde god Appetit. MedenD
hau spilte, passiarede man.
»Hvordan det har sig med min Pantertat?« spurgte
han. »Na det er desvcerke en gansle ligesrem Historie. Jeg
flog dens Moder ihiel og tog den til mig, ncesten for den
tunde geta. Nu gnr den mig gvd Nytte, naar jeg er paa
Jagd J stulde bare se den scktte ester en Antilope!«
»Nun saa Du er ingen steigert«
»Nei, sor at taldes Kriger maa man jo have ver-et
med t Slag og have gjort Fanger. Jeg har- not leert at
mag Banden-, og ogsaa beugt dem —- rnangen Gang tan
O) »vor Moder og Heu-« taldtes Gut-taten Eine-mil.
j- —«—
hende daarligl nol! —- men jeg maa tilstaa, at jeg hat
endnu alldeig kamspet under den stote Konges Bannet."
»Ah ha,'« sagde den gasmle Købmand og smaalv, »jeg
forftaar, hvad Du mener: Du hat været med paa den
Slags Handelsmann fom vi her er ude paa?«
»Ja netop, Fader er Ke«bmansd, og han er tidt dra
gef nd med mange Falk og hat endog maattet storme
Byer, som ncegtede haim Abgang til deres Torveplasds.«
»Se se, saa maa han jo vcere en bekendt Mand!
Hvor bot din Fadet?«
»J Tihuacano."
,,Hvad for nogelZ Gamle Tepaja i Tihuacano, —
er han din Fader?« Og den gamle Købmand rystede hier
teligt den unge Manbs Haand. »Hast og jeg er giosde Be
lendle, vi er dragne samtnen gennem mange Provisnser
nie-d vore Vater! Det var under den forrige Miontezu11m,
hvot Kejserriget ikke var saa stort sont nu, og hvor vix-ke
lig de sseste Isyek var lullede for os, fordi vor sionge var
en Aztek. Tidt havsde vi en hel Haar med os, hver af JH
fette en Tnsenb Slaver med fig; og alligevel kunde del
lnibe at flippe ino i Byekne sog faa ssolgt vore Baker« En
lsang, hnsier na, prøvede vi paa at stornw en stvr Any
som var hell omgiven med Mute, og blev flaaet tilbage:
viinaatte siaag ifne nge,-— nwn ind siap M dog,0a
toa tre Tusende Elaver spenden fem Hundrede Junge-.
fom blev oftede tH Guderne«.Men vil Du ille ryge,
Inn Du hat spist?« · »
Jkn1 unaekaand tattede,1nen vttde nødig daælelan .
ger. Han lænates efter at komme over til Staben, sma!
bang skader havde fortalt hani saa tneget onn
»Ja og i Aften er Der endda saa fuldt af Falk der
ovre sum maner alsdria for, i Anledning af QuetzaLFeften
i LUWrgen ...Du hak vel hørt Spaadomtnene, min Sens«
mn den stow (Bud?«
»Nun saa løfeliat. Vender han ille tilbage til An-. -«
brac?«
»Ja der er en lana Historie, og Du hat ja Haft
oasrt! Vi drager oasaa til Bonn nten bar i Linde at·laoe
Zlavetne overnatte i Jitapalapatn Vil Du følaes nies
og et Stolle, iaa lan jeg maafle undervejg sortcelle Tia
et og andet, sont det lan more Dig at l)ote.«
»Im tnirrter,« soarede den unge Vandringgtnand be
itedent, ,,at ntin Fadetg Fortjenester staffer tnig Venstaa
blansdt Ftetnntede Jea oil gerne folge nted Eder og ta:
irr lfder for Tilbudet otn at gioe tnig Lplngninaer. Sankt
at fiar er jeg rejit nd for at se at gore tnin Ltttle2«
Den gatnle ttølnnand oendte sia ont til sine Reisescrl
let-, holdt en tnasgtia stor stontnlie on for Wunden, «-1
blæite i den. Etrath totn Zlaverne naa Benene, og i et
Var Minister herstede der idel Traolhed Maatterne bleo
tullet fanttnen; hintoene nted Levnctstnidlet blev svnnaet
ont daa klinqaem hver Laitdraaer sit sitt Binde paa Nat
ten: on de, sont forte Banden stille-de sig op for-irde, nær
tttest daa bete-J Herren Eaa ltlasftc Itøhinanden Egen t
Stonlnlietn og Toget satte iig i Bevcraelse Truppen va
dede ooet Brettern og drejede saa ind i et Krat, sont over
ftngaedes af ltøje Palme-V iigettaser og lknPteHser. Den
nnac Vandtinagtnand ltaore thtene aodt tned sig hele
Iiden.
»Man det var QnetzaL jeg stulde fortcelle Dig otn.«
begnndte saa Købtnanden. »Ja, han hed da egentlkg
anizalcoatl thstenH Wurm Han var en vidundetliq
stor Konge, sont for tnanae, tnange Aar siden drog ned
her i Daten oa bosatte sig. Mennestene var dengang raa
og nil«de; nten ltan asndrede bete-Z Sced og Stil og leerte
dein Agerdnrtning rg mangen andett Kunst, fom Du nu
raa din Vej vil faa Pravet not at se Paa. J hans Tid
tendte man itte til Hungersnod; Dosten gav mange Fold,
ca all-: nat ltittelige. Degnden last-te han Fytftetne at
tsetste tned Alsdann Det er hatn, tnan tan takte sor, at
riet attetiste Rige nu er det tncegtigste paa Jotden. Jngen
ded, hvot han lont sta ellet hvot længe han dvælede het.
Men da der var gaaet nogen Tid, blev Follet og dets
Fmster ntatnetnliae og sotjog hatn; de afslassede den Res
ligion, han havde lætt, og gav sig igen til at rejse Af
gndg-Bitledet og bringe Menneste-Oste, hvad han havde
sotbndt. Da han saaledeg var blevet sotjaget, drog han
han til Cholula, og dersta til Havet, og det, siger man
lavede han sig en Band as Slangeslind on sejlede til Ita
pallam som not slal vcete et Hitnmelstrøg langt mod Vesi,
hvot Solen gaar ned. Men sør han dtog bott, lovede han,
at en Gang vilde han vende tildage og odelcegge Kejserriget
og indføte paany sin Rligion. At se til var han ilke sont
en as vor Stamme; hans Httd var hvid, og Haatet lanqt
og lollei og fort. De siger, han var viis fom en Gnd og
slønnere end noget Meutrele Saadan lydet Historien ot«
hom; og nu paastaar Spaadotnsmen, at hatt vendet tilbaae
tned det sprltr. Kotigen og Yppetsteptaesten ventet ham
hvett Øjeblil og Lenker-, siges det, ille paa andet end hatn.
For at sorsone hatn hat Kotigen laldet Follet samtnen og
sejter i Morgen til hans Æte saa pragtfuld en Fest, sotn
man ingensinde sst hat fet, nted Osringet og Kampe ester
gmmel SliU
,,Hvad menet J med »Katn«pe ester gamtnel Slit«?«
tpnrgte den unge Bandtingsntand
»Ja set Ditt, tnin Son, i de sorste Kongers Tid oat
det Skit, at man valgte i Temsplerne de tapreste as de
fangne Ktigete, sont opbevsatedes det til Ostingerne, og
totte dem ned paa Arenaen. Det ansaas saa fior en Mäus
sag blandt Aztelerne at lrrtnpe istnod dem, og de fornetnste
i Follet meldte ftg til Lampen Sejrede Fangerne, ssaa
sit de detes Ftihed og blev sendt hjetn tned store Gavet . ..
Den Stil gil desværte senete hen as Brug; men ved Kant»
Pene i Morgen tommer den til Ære igen. Det vil blive
et stotartet Zlnespilx Lungen og hele Adelen ovetværet
det.« «
Det lod neeiten til, at den unge Vandtingstnand op
togeg tnete as, hvad han horte otn de sotestaaende Kampe.
end as, hoad han havde hørt om den hemmelighedssulde
Gudx thi Blodet fo’r hastn op i Kinderne, og han sputgte:
,,J ved ille, hvem as Aztetetne det- vil optraede nndet
Kanipene?«
»Nei, jeg hat jo vcetet lcenge harte sra Stadeni Men
naat Du ssrst lotntner derind, saat Du det let at vIsdcx
thi de, sont statt let-inde, hcenger Astenen sotud detes Skjold
op paa Kasmppladsen, saa Folket lan se, hvem der vil op
ttcde. Der writnler af Fytsler og hsvdtnge i Studen,
ssaa fagtens vil de aller somemste Mir-nd trcde op.«
,,Hvem anses for den ftøtfte af H.øivdingerne? . . .
Ja jeg spøtger, fordi jeg selv tcenker paa at bliOe Reigen
Jeg et ten af Jagerlivet nu, og skøndt Handelsftanden
tan være meget got-, hat jeg dog ingen rigtig Lyft til den.«
Købmanden trat sindigt sin Snustabacksdaase frem
og tsog sig en PEiH. ,,Ja«, fagde han saa, »der er mange
dygtige og berønkte Kaziker eller Høvdsinger nu; der hat
ingensinde før vceret saadan en Maengsdes Er der nsogen,
Du særlig gad vide Befked om?«
»Ja —- Tezcncaneren Jztlil!«
»Ham sial Du ikke tcenke paa at søge Tjeneste hosl«
fvarede Køsbnlansd alvorligt. »Ta«pper er han og viftnot
»ogsaa flog, men ftolt og hovmodig og bitter og form
derisk i sin Taufe Du har fortnsodentlig hørt Tale on:
hanå Fader, den v"«.se Hu-alpilli? Kott efter at han va:
dø-d, yppede Jztlil Kisv med sin Brod-ex Cacama og be
stred hans Rct til at vcere Konge i Tezcuco· Striden vils
de sitlert have faaet en blsodig Udgang, dersom ikte Monte
zumn havde lagt sig imellem; han overdwg saa Cacama
Staden og gav Jztlil den notdlige Dei af Proviner·
Men fra de Tid habet Jztlil vor ftore Konge Derfor
mader jeg Dig endnn en Gang: søg ikke til hom, hvis TU
ellekg scetter Pris paa et gsodt Navn og Rygte!«
«Men saa hang- Broder da?« spurgte den unge Van
dringsmand
,,(Faramn er nok mod«q, men han er altfor blødagtig
til at hmne vcrre en ftor Kriger. Han har større Glæoe
af en Haue og af et blødt Leje end af en Krigslejk, og
danfende Pigcbørn behager ham mer end fægtende Mem-L
Du tan maaske bline rig i bans Tjenefte, men aldrig bes
rmnt.«
»Ja-a hat onsaa hørt nirvne Cnitlahna.«
»He-in er zeongeng Broder oq Guvernor oder Jztapæ
taoan,« sonrede Kolnnanden hurtiaL ,,Mange 1nener, at
han hat-de egnet sin bedre til at herste over Riget end Mons
tennna; nien det er itke tloai at tale deront. Hans Unber
saatter har inldt op af Lytke, oa han selv ejer de stønne:
sie Hader i Verdeir. Men dinter Kampen ham, saa glen1
nIer han alt andet. Hvis han itte var saa gainmel, gjorde
Du oel i at tage Tjenefte hog hani. Men jeg i dit Sted
oilde da nelst slntte inia til en nnq Mand!«
ist Martia itte una?«
»Nun tender iea tun af D,«1ntale saade Købmanden
sorfiatigt »He-m har not tnan faaet Dnn paa Hagen
endnn on er allerede Anfører for Kongens Lisvgarde Saaxi
dan en Forfrennnelse har inan aldria før hørt Maan til.
Men fer Tit, jea stal betro Diq noget, sont det maafte
tan verre Dia til Lichtte at vide, A Konqu er itke saa una,
sont lian ftnlde dære efter sine fnrretnve Aar. Han fører
itte tirnacr Vaaben, nien tilbrinaer Tiden hos Prcefterne
i Templerne eller oafaa nede i Haderne hos sine Huftr11e:,
sont han har ilere hundrede as. Hans størfte Fornøjelie
nn for Tiden er at feile toersz oder Zøen, over til Stoven
ng onfte imaa Pile gennem et Rot efter Kaniner og Fuale
Zaa tan Tn jo nosl forftaa, at han ladet Folt rytte ori,
i·lte efter foni de er striaere til, nien efter soin de ian for
dride Tiden for hani med Sande oa Vittigheder!«
Den nnae Vandringginand havde sinilt lidt ad den
angstelint danipede Tone, hvori Købmanden talte on1
Rigets Beherfter. Men nn blev han alsvorlig iaen Ja
fande: »Ja fandt at fige har heller ingen as de Mcend,
hooroin J hidtil hat fortalt mig, dceret den, Ieg helft gaI
tjene. Men der er en Høvdiiig, hvem Rygtet stiller over
alle de andre, og fom ital ocere baade tlog og tapper og
tilbedt af Hoj og Lav!«
»Ja Guntainozin »s— eller Iznsn Gnataino, som han
for det nieste taldes, -— — - ja Edlere Mand end han hor
der aldriq levet i Anahnae!« ertlærede Købmanden be
geistert »Hast er Follets Yndling og Rigets Haud
Sinnt fom en Gud oa vcerdig og mild og tapper som in
qen anden, —- bi et Øjeblit, saa stal Du faa at horc!«
Han tlappede tre Gange i Hcendernez en af hang
Undergivne tom hurtigt hen til han1.
,,.lijender Du ’Tzin GuatamoZ« spurgte Kobmanden.
»Im er tun siinpel Soldat, Herre, og han er vor store:
Konaeg Nevø. Men fom ungt Mennefke tjente jeg under;
ham i Tlascala Han er den storste Anforer i hele Ana
huac.«
»Bei er aodt!« -—- Monden traadte ind paa sin Plads
igen. — »Se saadan tnnde jeg ialde alle mine Slaver frem
og sporge dem,« sagdc Købmandem ,,og de vilde allesam
men give mig sum-me Svar. Kun sjeldent stænker Gu
derne et entelt Menneile faa mange gode Egenstaber. Han
er tundstabsrig ssom faa, cedelmodig, fotn det fornmer fcg
en Fyrfte, og fwmfor alt en Helt.«
»Im har tcentt paa hain hele Tiden, mens jeg var
paa Vej,« mnmlede den unge Vandringsmand. »Kunde
jeg komme i hang Tjenefte, vilde jeg betragte det fom den
storfte Lyttel« —- — — —
Sand-an talteg de videre ded, medens de drog fremk
soobi dyrtede Marter og Lnnde og Landsbyer. Nu dalede
Stolen allerede ovke bag de veftlige Vierge. Den unge
Vandringsmand saa’ gen-warte Gange hen imod Stdan
gangen, og sagde endelig: »Ja jeg stnlder Eder stor Tak»
for al Venlighed, men —- det begynder at blive sent! Hvisi
jeg vil naa at se Arenaen, for Torvet fluttes, lommer Ieg;
sei-ist til at sinnde mig·«
»Gaa med Guderne, min Son!« sagde den gawle
Kalt-mond. »Vi andre ital io forst vcere i Staden i Mor
gen tidlig.«
Og den unge Vandringsmand ftpjtede ad sin Panier«
tat, og stridtede derpaa rast ud. Lidt efter tunde ingen
i Truopen se ham længer.
l l . En Udfor«dring.
J Analniac-D«alen sandtes der den Gang fire See-U
Ved den shdveftlige Bred af den største af disse laa Sta- «
den Tenottitlan. Her saa’ en Morgenstnnd i Aaret 1300j
en vandtende Asteb -Staimne en Ørn sidde paa en Kot-i
tus, med ndbredte Vinger og holdende en Stange i NæbeL
Præfterne befalede Aztekerne, at de ftulde standse Paa’
dette Sied, og de byggede en By. Saaledes berettr Sag
net. Ligesotn de entelte Mennester holder af at udlede de
res Hertornst fra hemmte Ahner, sauledes sværmer Ida-i
tisonerne for at fette deres Tilsblivelse i Forbindelse med
Guddomme.
Azteterne var spaa den Tid endnu vilde. Pan decm
YTogt mod Syd medsørte de blrt Vanben og et stott, het
slesngt Sind. Anahuc1c-Dialen havde imidlertid værek
befoltet i langsommelig Tid. Den Kultur, som Astelerue
soressandt, og som de betvang, indvirkede da paa dem. D
formerede sig hurtigt. Medeas de forte deres Stjolde fmc
over de omliggende Landstrwkninger og tog til i Rigdous
og MOgt, vænnede de sig esterhaanlden crf med mangeu
lsorbarisk Stil. Snsort fattede de Ringeagt for Siden
og Norme, hvoraf de havde opsørt deres søkste Hufe, VI
de byggede sig østerlandsk prægtige, stensatte Templer os
«Paladser.
Gnderne, som hredredes med utallige Ofringer, var
Byen gunstig, og inden der var gaaet et Aar-hundreds
bavde den votset sig stor og slærk. Deus Beboere trængte
over de omliggende Vierge, og medens de jagede ester Fan
ger, som kund-e forherlige deres Ossersester, erobrede dt
,,Lf.siexito«. Saa gsav Kongerne sig til at centrallissere De
gjorde Tenokitlan til Hovedstadz Kunsterne trivedez
Byeng Mai-lebet bleo bermntez Adelen og de privilegereoe
Ztrrnder vosatte sig der; Nigsdommen voksede om Kap med
Follemaengden Da de spanste Erobrere antom til Sta
den, bavde ten 60,(.)l-0 Hilfe og 800,000 Jndbyggere. Den
var ifølge et ganimelt Kort anlagt matematist nøjagtigj
og ligiiede et Stalbrcedt; talrige Gaben som lob fra Nord
til Entd, overstures as staunten saa der diannedeg lutter
sreqelmægsige sirkantede Felter.
Liqe saa stolte som Astekerne var as Studen, lige satt
lstolte var de af Som, den laa ded. Hver eneste Dag is
iVlaret var der livllg Færdsel paa den, endog om Aftenen
on om Ratten gled Bande hen over deng Spejl . . . .
».Lmllo ho!« raubte en Reisende, og hans Stemmc
led højt ud over den stille So. ,,-Baad der sorude!««
Raubet blev besvaret.
»Er det G11atamsozin?« spurgte den første Stern-me
,,J(a.«
,,Paa Veje til Tenotitlan?«
»Ja, — osm Guderne vil!«
De Ressendes Bande (Udtrykket ,,Rejsende« brugex
sordi det qengiver bedst det Ord, hvormed Astekerne be
tegnede Folh som var undervejs et Steds hen) befandt sii
omtrent midt ude i Seen. De kom hurtigt paa Sölden
as hinandent oq efterat Sklaverne, sotn Wede, havde faaek
samme Tritt vaa Aareslagene, gled de videre Side om Side.
»Ah, ---— Jztlil sra Tezurso!« sagde Guatamozin, —
ineget vellsomsmen! Men hvis et Bud havde spurgt mig,
ljvor Jztlil snarest var at trceffe vcm denne Tib, saa vilbt
jeq rigtiqnot have beot Budet ser bam paa en af de
fvømmende Hoden navnlig da part en, der er særlig berømt
sor tin Blomsterduft oq sin Musit.«
Ordene blev sagt i en høslig Tone; men der kom intet
Sonn Guatamozin studsede lidt, og slog saa over i et
anden Tone:
»Der tales om et stort Tog mod Tlascalanerne!« be
mcertede han, —- ,,l)ar min Ven hørt noget ncersmere der
om2« «
,,De Binde, der sarer med Rygier, findet tun sjoeldenl
Vej til mig!« svarede JtzliL ·
»Jlbud sra Tlascala maa dog igennem jet Haud
stad . . .«
Jztlil bøjede sig over mod ham og tsog ham vi
Sknldrem ,,«J.liiin Hovedftad!« sagtde han —- ,,taler Jonc
Staden Tezcuco?«
Guatamsozin stubbede hans Haand bort fra SXuldreu
oed at rejse fig. —— »Jer Tales Mening er mig dunkel
ber i det svage Stiernelns.« svarede han.
,,S(rt Jer ned!« sagde Jztlil.
»Sta! jea scette mig som Ven eller som Fjende?«
»Hier mig, —- og døm saa selv!«
Azteken samlede sin Kaippe soran over Bsrvsteh its
satte sig igen, seende stivt over paa·Tezucaneren.
,,«J.Iiontezuma, Kiongen . . .« begyndte denne.
»Bi lidtl den store Konge er min Onkel, og jeg et
hans tro Undersaat.«
Tezcucaneren fortsatte: ,,J hele Liandet staar Kotige
ncest ester Guderne. Og alliqevel siger jeg hans Nevk
at jeg hader Kongen, og jeg slal vise hom, at mit Hab et
intet Legevcesrt, fom ørtesløs Elsiov . . . For hunsdrede
Aar siden var vor Slcegt stor og uafhængig. Fuglene i
Sinnen, Vindene paa Steppen var itte mere sri end Folht
li Tezcuco. Vi havde vor Hovedstad, vore Templer, von
Guder; vore Ksonger befalede selv deres Heere, vott Prieste
slab bestemte selv Osringerne. Hvor er Konge, Lan-d os
Guder nu? Sspørg M-ontezu«msa!" Og sosm om Etindrits
gen ovevmansdede hom, brød han ud i Klager: »Jeg gtædek
over Dig, Tezucuoo, Du min Barndoms Habe, mine Fik
dres Palads, min retmcessige Arvedell Dine Porte er lut
lede for mig, aldtig stal jeg vandre i dine syrstelige Sale!«
(Fortscettes). J
Gode Bis-W. som anbefale5:
Mikjam Rosenhaumo En Fortalling frei ijdiste Krebs-.
125 Siber, i Diviqu 25 Cents, indbunben so Senkt
Mutwko i St. Andchs. Ei Bin-de ska deu ims
Mtkr. 93 Süd-t, l Omslag 20 Cents, indbunden 40 M
Martykerne i den lutherfke Kitte. Wisse i-.
Tyst. 224 fmaa sit-eh indbunden i Shiktingsbind 40 Cam.
Beil Hut. Eu sitektaudst Fpkmuiug ska Krisis-cito. En
Amerikas bedste BsgeK As Lewis Wallace pas Dunst It
Bild. Moll-r. Pris, godt indbunden, 01.25.
Din Bruders Bind. Ea Fortælling, sont stilde Mc
Orienten, fangstende og interessant Pan Dunst ved R. I
Madfem 174 Sider, i Omslag, 40 Cons
Hcrtcn et mit Skjoldo En Fortælling, fom still-m U· « . »
kristelige Liv i Ausland 150 S., i OmsL Böc, lau-. 50r.
julle Egger sent-es pottoftit. Bekannan liebes indienbt Jamm
med Bestillingeu· Frimmkek modtageg Dom Betaung.
Danifh Luthekan Publiihing Houie, Blaiy Nebs