«
—---- —
»Daan U-e11··
et halvugenmg :«-.: End-J xg Ltzymss
uingsblad for d.: rillc Folk
i Amerika.
Ubgluu m
DAlell 1«U'l’ll. l«l’ l;l«. llUUskL
Blatt, Nein-.
«Dansteken« upgaar hver Tirsdag og Fredag.
Pris pr. Ausgang
lde Formel-( Stalek J l.50. Udlandec 8200
Bladet betales i Forstud.
Besillling. Belaling, Adresfeforandring og
andet angaaende Vladet adregsekesz
DAN 1811 LUTlL PUBL. lslUUsE,
Blutk, Nebr
Rcdalwn A. M. Rad-Tim
Alle Bidtag til «’Dansieken«s Jndhold:
Alb-mumng Konespondancet og Art-km
as enhver Ark, bedes adkesserets
A. M Aal-elfen, Blau-. Nebr.
Enterecl al- tlte Post USE-c- at Bleir. XVI-«
as second klug mutter.
Advenlsinc Rates made know-s upon
s pplicat lon.
,,Danskeren«
blivek findt til Substkibemek, indtil udtruk
cellg Opiigelse modtages m lldgioetne, og al
Geld ek betalt, i Lvercnsslemmelse med de
Forenede Stacerz Postlovr.
Nackt Lasseme henvender fig til Felt, der
neuerer i Bladek, enten for at kpbe hod dem
ellek for at faa Lplysning om det avetterede,
del-es de altld ommle, at de faa Avettiöse
meiner i dem Blei-. Det vil væke txl gen
sidig Nym.
«
l
,Zitsickcn«- Onsdag i næftc
Ugc.
Nceste T i r L- d a g er det, som jo
alle ved, den nationasle Valgdag.
Starb-e vi efter Reglen udgive »Dan
fleten« denne Dag, saa kunde Vi umn
ligt faa Valgresultaterne med, da
Bladet tkvtkes vaormiddagen, sam
me Dag som det udgaat. Og stuloe
v? vente med Valgnyhederne til Fre
dag, faa blesv de jo næften gamle, for
R kom. Vi hat verfor besluttet nir
ste Gang at Erde ,,D-anfteren« udgaa
O n s d a g, Degen efter Valgdagen.
Men da vi i samme Uge her i Blaix
stal have Kivketaadsmøde, Skoledi
rektipnsmøde, Misswnsmpde,Pr-cestei
møde og Stoleindvielfe folgende Son
dag, saa baabet vi, at Holderne sin
det fig i, at Redaktsren tager sig en
Dags Fetie eller to og udgiver Dan
steten tun een Gang i Denne travle
Uge. Man maa altsaa ille vente
Bladet mere end een Gang i næfte
Uge, men naturkigsvis med 8 Süden
Il· III O
Den ny Flsjbygning blev i
Titsbags, den 1. November, efterset
og gsvdkendt æf Bygningskomiteen og
filgelig ovettaget af SwmfundeL
Den staat nu fætdig til Jndvielfe og
Brug. Nærmere Redegstelse vil fe
mre fslge.
Herren ste Tat og Pris, fom bar
ladet Sei lylles saa langt. — »Hid
indtil hemn hat hjulpet faa vel".
Offekdagcn den l. Novbk.
Paa Grund af, at vort Samfundg
Læretlønskosse meget ofte bot været
i Undersbalance, og dette Understud
fornemligen strev sig fra, at nwvnte
Kasse hat mcmttet udrede adfkillige
Udgifter two-ver selve Lønnen til
Skolens Bestyeek og de teologisse
Professorer, saasom Assurance, Re
Parationer poa ngningserne, Rejsc
udgifter o. a. m» ssao besluttede Ams
modet i Hutchinson, at der over hele
Samfundet i alle Menigheder og paa
alle Missionspladser optages et Of
fer, Collect eller Substription den for
fte Sismdog i November til at dætte
·Somfundets lebende Udgifter ved
Stolen.
Besdte —- baode Præstet og Em
' bedsmcend i Menighdbetne —- se nu
til, at alle, som hat Hierie til at va
re med, faar en Lejligheb til at lcegge
dette Osser.
Sinkt-e nogen sinde det vansteligt
at optage Osseket den Sindag — en
-«. ten paa Grund af daarligi Befr,
Ptæstenö Fravcetelse eller as andre
Grunde, sao kcm og bar Ossetet op
togeg ved spesie Lejligheb besessen
Da jeg nu hat fat paa Pennen, san
er der en ais-den Sag, sum jeg snsier
at berste, og det er angaaende den
almirsdelägse szsamling til Leeres-I
tm. Pcstor Engholm mente — da
tm strev i »Dansieren« om den Sogl
—, at Direkttonen i Aar hawde hand
let Were end .i de fertige Aar, ved
at fao Lcmlmtlisterne nd soc Mi
Ugs pas Untet hweved Menighederis
. ne zwei en Lejlighed til at kndfamLe
"kstvatdemmestbekvemonrs
is. Mk Pol jeg bate sige, of det
sit U M rotes nein og het- Di
. VIII es Wie yet-v sea
dian som windet of Pastor Engholnn
Saaledes dank-lebe vi for to Aar si-»
ben. VI fegte at faa Lein-ten Wohnt-;
let fix-: vidt mutigt om Sommeren.»
Isisaar vi i Fjor sensdte Listerne uv se-’
neke, satt Var det ene og alene paa»
Grund af, at Sabsttiptisonen til den
ny Fløjbygning ikke var tilendebragt.
Men masasie den Udsættelse i Fjot
var uheldigx det tan vcere. Men da
vi nu i Aar hat udfendt Listetne f
god Tib, saa havde vi hanbet, at
Pengene siulde have kommet ind i god
Tib. Men det synes at gaa med den
Sag i Aar lige saa langsomt ssom
sædvanlig. Nogle mener, at nsaar de
kan faa Lonnen til Professoretne ind
inden Aarsmodet, saa er det godi.
Men vi maa huste pass, at Laterne
kan itke vente paa der-es Lon og Hug
leje «: 1« a 11 Maanedet. Derfcr
bør vi hvekt Aar have Lærerlsnnen
insd sprit vaa Sommerem faa vi ikke
bebe-ver at laane Penge til at betale
Lærerløn med i Sommermaanederne.
Som gode Husholdere i Samfundet
og i Menighederne bot vi se til at
bokde vore Pengesoger i en bedke Ot
ten, og bet er stet ikke vansieligi, onc
alle — lad mig blot sige alle Eint-ehs
mænd — vilde gøre sig det til en
Samvittigbedssag. Arg-dre, lad os
nu sinnde os saa mcget som muligt
med at faa Pengene ind til vote Las
ter-es Lon, san at ikke Guds Riges
Fremvwift iblandf os stal hæmmes
ved vor Ligegy«ldighed. Tet et en siok
Naade fra Herren, at vi erfarer, aj
Herrens Aand igen hat begyndt ut
tote sig hastig iblandt os, saa Sjæle
vækkes og omvendes, og Guds Foll
her og der fykdes med ny Kraft: fa,
bei et Rache over Naade. Men lav
os saa oqfaa bringe Herren Dort Tak
osser as Hiertet og af de timelige Ga
-rek, fom ban faa rigelig hat velsignct
os med.
Paa Skoleditektionens Begne,
J. J. Kildfig.
—,.-—.-.-. « -—- - -
Rom og Jst-kan
J Tilslutnina til Paftor Unterz
Betendtqørelse om Tobbeltieiten i
Plain Missionsinkde oa Jndoietie
af den nne Tilbngnina, vil jeg gerne
set-feste ovennæonte to er »Sei-m
cg Mem-IN i Foroindelie med ncne
faa Bemckrtninaer.
Rennen koni, ja toni t"l den an
siunden·:e Fest i Plain »Go! Alvor
as at tomme«, som Forstanderen si
ger. Der er nu tredie Gang, at er:
Del as OH faar Anledning til at vix-re
ined veb Jndvielfe af Bygninaer, fei
ede til Trinitatig Semin·arium, orn
da Herren ellerö forunder og at leie
til oen Tib.
Lad mia have Loo til at siaet DE
se Jndvielfestider staat for mig iom
nforglemmelige Feftdage i ocrt lirte
lige Arbejde her i Landen
Dagene, da en Flot af os var for
fasinlede for at indvi Hovedbygnins
gen, staat endnu for mig som stoke
— Taktedage og Glaedesdage, ja Da
ge, som jeg gsodt lan sige om: Det var
Dage, der satte Begejftring i os, Da
ge, i bvklke Helligaanden gav os star
ke Stød ellet Jmpulser —- fretnad til
Dank-, Kamp, Bpn og Arbejde.
Og tunne den ringe og fattige Be
gyndelfe i de Dage sattan bevitte
Tat og Glcede i vore Vierter — sink
le Broderkætligheden vg tcende en
bellig Begejfttings Jld til Kam-o i
»Hei-uns Reige« og fremkalde en
btcendende Lyft til et ihrendigt, po
sitsi vt Arbejde for Guds Rigeö Ub
bredelse og Befæsielse blansdt dort
Falk, —- laa menee jeg eigtignok, at
nu, naar vi samles igen til Jndvielfe
af den anden Flijbygning — Juw
ftcendiggsrelse af Grundplanen for
Trinitatis Seminarium, da et der
kommen en Miengsde stoee nye Nan
dezbevisninger til fra Herren msod os,
hvilke i ganste setlig Grad butde be
viete, at den anstundende Just-vielfa
feft i Blatt kunde blive en stot, stin,
velsignet og impulserende spitidsfest
for os.
Thi den Jndvielsesfeft, di nu km
for Dis-en denne Gang, den beter
dette: at tm staat — Trinttatts Se
winaeinm og Dana Collegq set nd fta
et Bygningsatbejdetz Synspunth —
fætdtg til at tage nvod en ftvt danst
Ungdom. Nu er der Rum for vvre
Stumm og Bittre Og der kan fsjes
til: Det et et dejltgt Sted, som her-·
ten bat anvisi es for vor Sternwald
stoles Belisgenhed Det et et natur
stjnt Sied- Ikke underligt, at en
JudicmerWing Gestalt af en gam
ml Unverstand-) ved en Lejlkshtd
hope en W- We how-i Cum
mentomst paa Hsjem hvor Trinitatis
Seminarium nu ligger, udbr-d:
»Hvad mon der stal blssve paa denne
Hon« Ja, hvad er· der bleven Paa
Hojen med den prægtige Udsigt uv
over den store Flsobdal mellem Iowa
og Nebraska? J Besitdenhev. uden
Praleri og uden at trcede Sandheden
for mer, turde det not udtales: Paa
Højen ismed Omgivseise af flere impo
nerende Hofe, med Blair By paa en
Fiorfladse, Missoutiflod og den vide
lldsigy ligger Trinitatis Seminarium
og Dana Collng et asf de ftstste og
ssonneste Mionumenter for bansi —
Bands-- og Kirkcliv her i Luni-et
Irsiiitatis Seminarium er et Scrde
for: Kristendom,Lutherdom, Lærdom
og Dansiheden Dette bar veret oa
er Hovedformaalet for de! anstreen
gende Arbeitse, der hat været udfkri
for at naa vertil, hvor vi nu er !
vort Stolebvgningsarbeidr.
Samfundsvenner, det er et Maal,
der er Værd at arbeide for; tm
Strmmne af Velsianelier sont-entei
oi fkal finde nd af dette Arber Psen
i vore Hierter, Hiem oa Menigheder»
Da ud til vort Falt, Hedninger rq
soc-ed «
Rennen tom til desvielsesfestem
Ja, lad os fiae til os felv: Om Her-.
ren vil, iaa vil vi denne Gang tl
Ivor Stoles Jndvielsez tbi det er j:
vor Stole. Ja, Samfundsvenner,«
Prckiter og Menigbeder, lad os fis-»
lrisse to Orts —- vor Stole -—3
zmed saadant Eitertryt, at Ordene«
Ibliver siddcnde fast i vore Hjerteuf
l
tlii deri ligger vor Zioles Fremtid.
Det, som vi af Hieriet siaer om: det
Ite er os lasrt og dvrebart, det, Venner,
;eliler vi, det heiser UT for, taler vel onc
»be:, arbejder for bei oa itøtter det
lmed de notwendige Midler. Men lad
.·: ikke blot komme med til Stole
mdvieliesieiten. Med og med et to
Tina: men tom med Tat og Gle
’be oa Pris til Herren og med en le
vende Fsselie ai, hvor vi bog trænger
til hverandrr. Saa tot jeg lvve os
Ien anden dejlig Tina. nemlig denne:
Vi faar da Orenlyd for det andet
jdeiliae Ord sk Guds Rigex Fremad!
Ja, sremad, Venner, i Tro til Her
ten -— fremad i Brodettcerligheden
-— fremad med Haaii i Herrens Ger
ning — fremad gennem de mange
aabne Dere, der staat vaa vid Gab
for os som Samfund. .
Vennek og Embedsbredte, spild it
te for meget Rrudt paa saadanne,som
bar Lust til forfaengelig Strisd; men
lad os bruge vor Kraft i et ihærdigt
—- poiitikvt Arbejde for
Sjælenes Frelfr. Det lonnet
sig vel. ·Det bringet Belsianelie ind
i vore egne Hierter, og vi spreder der
rsed Kriiti Vellugt ud alle Vegne,
hvor vi Tatbes, ude og hiemme. Lad
iaa — Stalevirkfomheden faa en itor
Plads i vote Hinter-. —
Med Kerlighedens Hilsem
G. B· Christianfen.
W
Missionsmøde vcd Numin
Tiden gaat og vi gaar med, sigegs
Der, og det er i Verdeng Tjne noqu
stort at være med Tiden det vil sitze:
at tænte, tale og gøre sont den tune
angsvende Verden, man taldet det
ogsaa at folge med Tidsaandem me«
lud nu det vcere hqu de: være vil.
EnTing et sittet, og det er: »Da TE
dens Fylde kom, sendte Gud sin Sen
fsdt af en Kvinde, født under Loven
Paa det han stulde ftiksbe dem, som
Ware under Loven at vi siulde sa
sden ssnlsige Udkaarelse«. DenneTids
;begwenhed feret faa med fig, at des
siden hat betet en Flei, otn end Lille
leg sirsbelig not, som ogsaa siger, v:
ere med Ti«den, vi agte paa Tederness
Tegn, vi agte paa det Stsrste det er
siet i Tidekne. -— Lad saia tun alt
andet hvad Tiden hat fort med fis-!
fotandees, fotældes vg fotgaa, det
svm Gud i Tidernes Morgen fvtjcets
tdde os og som virkeliggjordes so
over 1900 Aar siden, er nok for os at«
leve og d- paa, thi med det hatte-«
lvi alt
Man hat saa ellets tat-di den Tib,
vi nu leve i, Missions Tib, og nacu
der nu fvsrges Herrens Falk: ,,E1l
,J med Tiden?« sasa svakes der fra.
Nord og Syd, fta Ost vg Best, so,
vi er med hvvr Massionens THIS
aand stcevner til Kamp mod alt des
der vil tretleude os til Berden. Om
det MTiöstonsmsde somBethania Mes
nckgljed ved RUMn havde kndbudt til
og som afholdtes i Dagene fra 14
M 16. Okt» stal ieg saa need-bete et
og andet Prcsterne Olfen, Ubert
fLeasz Wilhelm-few Mndenz Hauses-«
Cotdosva og Jenseit hetsteds vidnede
og fotkyndte as Livet, det evige, des
uden var det nogle Vennet fta Sta
hlehutst og Webstet Co. :
Jeg vil angive de fotstellige Teistet’
og dettil knytte entelte Udtalelser: i
Matth. 25,31-—46. Jesus hat
vev sin Dsd sog Opstandelse ethverg
set-sitt Ret til at ftelfe, men han et
oasaa Dommeten og tommet engang
Einen ssain saadan Jesus et, faa
jandt som eret et Gurts-, tilfiede het
paa Jotden i OtDeL i Daaben Das
Kadix-ten hatt bat sin Gang iblandil
ri, ogfaa digse Dage, saavelsom det
l«-jemnie til daalig, vi se bam vel itkc
nie-d Dei leaensliae Lie, nien i Lon
tnmmetet market det ttoende Menne
ite, at Jequ et tii Stedex naat han
en Gang kam-net i Einen, da et han
itte nspnlia lcengere, Da da ital, 1tte
biet tttende se baut, men ogsaa
pantto, det et alle de fom it
»Da hangBlod on bannt og pine han«
M 1. T. In « - J
Trinmet itemmet itte oveteng tnscb
Ist vantto Einb, thi, siaet man.
Nnd et Kettlialied. Kan Da ital en
jotvisi Fadet ikte ictite fia til Dom-J
soet iine Bøtnsx Liv? io sittettx det’
War satte vilde vttte Blodagtigheni
nen book ian man san tante, at enl
keksakvig its-up ine stutde scme sig ins
Tom-Z ovet Vetden Her i Vetteni
oaa vtT i Flot, men naat Tokikuni-(
kalte stilleci vi, oa manae Meinte
stet aive til net-de, at de betet But-l
teilægten til vers bete-J ik"dne Ort-z
Ha Hist-dritt, tsdtt og fvinfte Formel--1
sinnen faadanne ndveaet iig selt,
nen tet et andre, som holde fia til»
Muts med LUtunden ra æte bam merk
Vorbeme« men bete-J Hjette et lanqt
ira baut, det et Hntlere, Time oa
Bedraatte oa Vellnitninge, ssvm
ftjulc ssa under Neifxombebeng on
Bodens-·- ;l.stafte, llandeliae unbefk
siludelialfedens :l·linfte· Bliv ask
jin i alt, si din Andaat hiemme i
tin Gauen til Herren-:- Votd. Tu
tan Putte Blaat i bin Nasiteg Øjne
men aldtia i Gurts Enlivet dont
mes eitet sine Getninqet for deteg
eaen Ztnld, fot Deti at have en
Trost, tnen ask du det for Jesu
Zkvld? Maatte Herren dog fan:
Lov at tive Faatetlasdninaen ai dqu
Dei anbet, Herren vil gpte paa
ten state Dag, et at vedtende sia
dem det i Bett-en anseg fot dumme,
fotdi de itte tto paa sig felv men
paa Jesus, fom itte jage efiet Vet
dens Tan men eftet Himlen. Hvad
vit Vetden sige, naat paa hin Dag
Toslehovedet: »Kommet l)id, miik
Faderg relsianedek atvet tet Niae,
som Eber et beisfdt ist Vetdens
Grundvold blev tagt« s-- Guts-:
Bstn get nedvendiavis vlle te
Tina, fom nævnes i Tetsten, men
itke for egen Stint-. — Naat ket
set ud, lom om det as Verdean
Bstn blivet ajott faa meget for at
lindte Nslx faa hat det sin Gt«unb
i, at Vetden altid for-staat at nd
basune sine faalaldte godeGetninget.
Guds Bstn detimod tie. En Tina
et vidft, og det et, Jesus vil ikte paa
bin Daa sige km Vetdem hvot ine
get gebt den end get: »Det hat du
gjott intcsd mig«. Et du saa blanvt
Buttene ellet Faatene? Vaaget og
bedetl og lev hvet Dag sont om den
var den Sidste.
J Ilslutning hettil blev sagt: Sizt
nu itte at Gut-s Bein hat et let
Regnsiab, fotdi de hat de gsode Get
ninget, lom Jesus tendes net-, thi
stal de være gjotte, uden at vi Ved
det, Ida ete de ikle saa lette; jo vt
hat et svcett Eegnslab, et umuligt
Regnstaib, hvis vi blive ovetladte til
oö seit-. Les Jer Raad i Aal-.
Z, 18. O, jeg hat like noget at prale
med, men det et alt-samtnen Naavr.
Gst du mit tunge Regnstab let (248
i Salmebogen). Naat du hat den
holde Kleid-sing da hat du noget sit
stfule dig i paa hin Dag.
Luc. 10, M. Bett Liv be-i
staat i at vælge, hvet Dag baade
octlge oa foriasie vi, i Dag et der vg
saa en Ttng at verlge, du wmmet til
Balg, hvet Gang du betet hetteasi
Ord. Du kommet aldrig i det rette«
For-bald ttl Herren, ist du kam-net
paa Balg. Mange bedtage sig sele
og ttsv de hat noget her kam taki-es
Ktilttndonh men et du Etltg maa da
not Tige, det blev akdtig Wt let-J
llgt Balg, man lau Me læte llg selv
at Mve en mitten, wen man man
iaa Hist sp, for dvad bet er. det ene
thWe og faa aite lit Balg. des
mange et det ene Zorn-due dette at
iaa et hieni, at saa Elende-at tw
lotqinstgetgod Wien-taten
est ist det, iaa W M W
sorbi. For mange et det blevet der
ene Fornsdne at saa Penge, nten
Gndg Rige tobes itte for Penge; men
for hans Blod, der slød paa Golgata,
tan man tøbe alt, ja en hel Ver-dem
Det er godt at have et mligt Navn,
men det er itte det ene Fornsødnex
men naar vi hat Helbred, bar vi saa
itte det ernemste? Ja, det er en
stor oa velsignet Gabe, men blivcr
det der ene Honigan aaar man eg
saa lanat udenom Manlet, idet man
saaledes dar mere Omhn for Lege
met end for Ein-ten Andre sitze-.
iea lever sor mine Bern, ja det er en
velsianset Tina at have Lmtm for si
ne, men det er heller "?tte det ene For
nødne, hats det er det ene Fornødne
for dia, saa naat du aldrig indem
for Himlens Port. Lm alt dette
qcklder det, lwad Jesus siaer, det stall
taness dort sra Mennestet, den gode
Tel stal derimod aldria jage-J dort,
den ejer man med Fred, alt det an-!
l
det derimod med Uko oa Bettymrina.
Noale ere tomne lidt tangere, de
indnsmme der er tnn et der er for-·
nodent, det nemlia som Marie valatev
men siae de, det tommer not en Gam»
tan iea ittst saa det ·. Tag, saa maastr«
i «;I.Itcsraen, men masrt dia Ven, man
tiin itte ndvitle sia til at komme i.
Guts-J Sttiae, men der man ste et be-«
stemt Bila: med alle digse Jndresm i
melser naar du daa itte Maalet Gidl
du var trcrt as al din tlgselhed, san«
Vil Gud sine dia, sæt dig ned ved mins
Isod an bar paa tnskn Tale, bang Tale
er om Ennd oa Nsaade, Fred ag»
Hsvile ca Herliahed, txar du saa hart«
Hans Tale. Er du her som en Bis-«
svaeret, aid du Var, saa seet dia ved»
ban; IS'-od. Naar du bliver det du,
er, en Znnder, elendia, jnmnierlig,j
sattia, blind oa nirgen, da er dul
stitlet til at sidde ved Jesn Fodder,.
da tan dn here. Hat du saaet din
Mund luttet as Gnds Ord, saa du
itte bar det mindste at putte paa hoc-»
dia selv, lad den saa være luttet, saa»
Hoomodet itte tomnter nten dett·ntod«
den sande Vdnmabed, der intet bar;
psa intet tan. z
Marthas Kristendom er den desi!
bar flest Tilhccngere, men betont den«
itte, thi Herren bebrejder hende sor.
Travlhedens Stola doa det var itsj
te noaet Syndiat, Marthatsavde sichs
men Herren bifalder itte, at vi be
stcrstiae os saadan med disse Tina,
saa V«· itte saa Tid til at høre bang
Tale. Lad saadanne Ting itte bin-!
de dia. Du hehr-ver dersot itte at vak—
re liaeanldia oversor det Timelige,
vid at disse Ting tan sske dig ten-,
aere hen end du aner, ja, de tan spte
dig dort sra Herren. Du maa not
Vcere virtsom« men du maa have Her
ren med i dskn Virtsomshed Marie«
satte sig stille for Herrens Fødde:,s
det er den Stags Mennester, som be
styldes for at være alt for reliaipse,
men set du itte, at støndt Marie sat
te sig til Hvile ved Herrens Fad, var
hnn dog en virtsom Kvinde, det var
hende Herren saqde om: »Hun gjorde
hvad hun tunde«, da hun salvede hansl
Fsdder. Der er et Lisv i Hvile og
Zals·ghed, det tommer, naar vi leg
ge al Betymring paa Herren. Gid
der var Langsel ester denne Hvilr.
Begnnsd din Dag med at tomme t
Hvile hos Herren, saa hat du nogei
at leve paa den Dag.
Kammer det gatnle Syndens Vo
sen i Lobet as Degen, saa scet dig
stkats ved Herrenss Fed. hdad verl
ger du saa Hvilelszheden i Behin
ringer eller den salige Hvile hos Je
sus?
J Fotbindelse hermed blev udtalt:
Veelger du itte Scndheden, saa val
ger du Lsgnem enten Kristns eller
Djævelen Ved Tvang vclger du
itte men ved Overbetjkgntng den
nemlig, at vætger jeg itte Jesus, da
gaat jeg eng sortasbt Vælget dn »
Livet s Verden, saa btiver du wldejg ·
en eneste Synd fette-U og naat n«
saa der, tan du itte ttge: nu gasar det
oval-, nej da vsl det gaa nedad, neh
ad. Der var den Fare for-banden
med Marthas Liv, at hun vilde ges-e
noget sor Jesus. Et Gudg Batn act
selvsstgettg geerne gpre noget see ste
sn«, men det maa itte ste need Be
tymrtng og Uro men med Stitbed.»
hohedsagen er,-at W foar Lov at
gere noget for os. Vieh-' mäg Verse
med at vpvarte dig med et helligt
Liv.
Matth. 15, 22——28. Dei er its-.
de enkelte Synder der dtmmee et
Vermesse M Jesus hae sen-et ff«
dem use, men det dmmes, sordt det
Mk M have med Mut at site. Den
man-We stände bun vttde, set
da bei san-nd, sein Im Jesus me vis
de. Hvad havde lagt denne Billi:
ind i hensde2 Dei hasvde N-den, hun
staat svm et Eksempel paa, hoandck
sial kkl for at blive en Kristen Der
sta! Villie til. Af en eller anden
Grund vil Mennestet Me. En rkl
ikke, fotdi han er Feste-nich en andcn
fordi det itte stemmer med bans FU
stand, en ttedie angioer som Grund,
at der findes Hykleri blandt de cru
enbe, men det bevisek jo netop. at Te
trocnde hat noget som er værd in
pfsetlkgns man sinder af den Grund
ingen Hyklere paa Saloonen ell r
Swillebulem
Vil du haxve Jsefus til at fotlnske
dig dine Sonder, husf han tut-de
gvre en Snulug iil en Paulus, btn
kunde gøre det fanden for en Roms
at ban git frelst ind i Gitds Rige,
han Inn, og ban vil, men vil du?
Trer hat en Gerning, den nemlig,
at fotandre os induthfl og ndadtil,
bvorfor gnar det san langscmt med
FomndringenI io, fordi der er sag
liest Villic i vor Tro.
1 Konn. 1R, Bl. Falk ville not
cfrs fil Gut sncn Nu femme Ti» sxl
Bett-ern «I Mkrtcn not o1)t..- (-,’-«.:,
»dean bis-T oet Dieb det zmrntk :e
gamle Afgnden Derbjesmme san kmn
ikke for Venner on Nnboer, rg san ls kl
tes der til begge Tiber; men Herr-n
figen »den, der ikte er med, er imod.,
ber geker ,,enten--eller«. Du man
søtst blive et fortabt Menneske, for
holkær du ikte op med at hafte, for
tomtner du ikke hell over.
Sau kom Sondagen —- Om For
middagen var der Altekgang mev
Gudötjeneftr. Passe-r Olfen holdi
Striftetalen on prckdikede over Joh.
15, 10-17. Jeg var forhindret i ct
net-re til Stede og maa sanledes for
Ligaa denne HojtideHgbed. Om Ef
termiddagen var der Bøtnegudstjenes
ste. Vi bar her mellem 40 og 50
Bis-rn, som temmelig ftadig spgetSom
dagsftolen Detefter var der Ung
domsmodr. om bvilket jeg hat med
delt i »Er unges Blad«. Aktien, som
var qodt besiegt bele Tiden, var da
fnldt til Ttængset
Om Aftenen vsar der san Glut
ningsmsde, fm hvilket jea kortelig
ssal fremdtage nogle Ord. Matth.
IR. 45. Alle soge, felv Hedningerne
sege. Man fotnnbret sig over. at de
til-bede! Sten og Troe, men hvad got
Mennesiene omfting os, got de Skte
det samme, idet be tilbedet Penge og
God5, Stiftelighed og Ære, hvillet
altfamimen san vcrsce san meget godtx
men det et alligevel Glaspeklek, thi
det giver itke den sande erd og Gle
de hvekten i Livet ellet i Boden —
Vott eget, vor sen Retferdigbed man
kostes bott, føk vi kan faa den ægte
Perle. Er du begynwt at spge, saa
bliv ved, du stal nvk sinde; thi Jesus,
som er den regte Perle, ssget d?g.
Men hast« at den, der hat fanden
Lan mifte det fundne, kan miste Per
len, naak ban igen begynder at dkage
M sig alt det, han for Jesu SMd
gav Afkakd paa. Pas paa, nasse U
krudtet begynder at siyde op i oft
Liv, husi vaa, det et forholdövis let
· !
DANMARIC KORT.
storrelsse UXTH Tommcskx Trykt i
forvkelliße Pan-en vjser Mart Jst-n
hnncr. Uyer, Knbstikder og Plis«kl(«-r,
samt alle hctydelige Landkbyett suner
Guarele og Klein-r
Tilsenden i en Pisprullv prinqu it t»r
45c. i Frimitsrkch lankwesr dank-le M.-ncl
bunlc ejc et Kot-! isf Dust-mute
DANISH Luni PUBL UNDER
Zins-U Nt·l)r.
Nur Dæktet falder.
Menge Etsemplarek et alleteoe
folgt af denne forttinlige Bog, fom
nylig er udtommen. Bogen hat ve
cet anmeldt i »Dansieren« og er me
get rosende omtalt. Den kostet tun
30c. indb., er paa 94 Stber og foan
E Danish Luth. Publ. Hause, Blatt-,
liebt-.
Baldleos Lærebog paa Engellk.
Bogen er nu farbig, og Bestillin
get modtages· Bogen er oveksat af
In Komite, nedsat as den fotenece
Kiste til at Oversætte Balsleos
Leerebog fta Danst til Engelsi pcm
Grund of Trangen til en saadan
Bog blandt de unge, som et født her
i Landet og sinder det befoærligt nt
lcese og fotltack det danfle Some-«
Forventende. nu da Bogen er fætdiq,
at de, som saa lange hat ventet ef
ter den, nu vil insende deres Besti
linger. Samme vil blive hurtigst
rnnligt etspederei.
Med Agtelse,
DankshLuth.Publ.House, Blatt, Neb.
s- If
