r «
Ä
»Yansks:ren«
et halvuqenuig « k-. h. »J: N Lgtns
, Mngsblad for dJ .—.:.;sfc Falk
i Amerika,
udgmki «
DANISU LchL Prin« 1;()1’sk:,
Blau-, Nicht-.
«Tanskeken« udgaak hvcr Tnsdag og erdag
Prid pr. Rai-gnug
i de Fokeuede States 81..JU, Udlandet 8200
Bladet betales i Foksttw
Bestilling, Bemüan Adresseforandking og
endet angaaende Vladet ohne-fests:
DAleIILUT1L 1’UBL.11()USE,
Blum Nebe.
Redakton A. M. Andern-L
Alle Bidkag til »Danskeren«s Jndboldz
Afhandlinget. Kotrespondancer og Artitlei
m enhvek Akt, bedes adreåsekecs
A. M Anderien, Blan- Nebr
Enteked sit Use Post Otkice sit Blujsx Xe- h
as Secoml klag malte k
Advektisins Rates m sde knows upun
Ipplicstion
,,Danskeren«
bliver iendt m Subskribenter. indcil unwi
keltg Lpsigelsc modtages as lldgioerne, og at
Gele er beralt, i Lvekensftemmelse med de
Forenede Stateks Postlovr.
Nackt Loh-ferne henvender sig til FOU, der
weiterer i Bladet, enten for at Lohe hos dem
aller for at faa Lplnsning om det anwende
bedes de altio ommle, cu de faa Vorwisse
mencet i dem Bist-. Tet vil være ttl gm
fidig Nycte
Foissuidelse uf Bogen
Zoger mac. Eint-I: inan Triften-.
tinheder Fenoes rile til Tanistz
Luthercxn Publislnnq Oouse per Les-:
pre—:—, ou der er en altfor kostbar Mir
re at sent-e Boqer onn. Fro. Publ.
Hoiissc lan te seine-s låje suo Kka
pr. lslgpreö som Dr. Post, Da Jec zu
oess »speciel rate« til Forlæggere —
akkurat s.:111n1e ,,rate« soin i Posten
noar der som i Posten oetalei Pol-un
on Da er det silrest at sende pr. Ets
preg, da Eli-preis Co. irr ansoarligx
fer, at Pollen kommer ubesladsgxt stl
rette Vedkcnnnenoe As den Grund
vil Publ. House hellere sende Boger
rr. Ekgpreg end or. Post; thi Der ganr
ofte noget tobt, hvad vi ikle lan vcere
anssoarlig for. Vil man vsære hell
sikker paa Forfendelsen qennem Po
sten, saa maa man sende 8 MS. ekstra
med til at faa Pullen registreret for,
saa er Postvæsenet ansvatligt for
Pollen overfor os. Men poa den
Maade lommer en Volke til at koste
8c. mere gennem Post end gennem
Eis-pres. Er det saa en større Pak
ke, saa maa den deles, da Posten itke
tager dem tungere end 4 Pund. Der
blivet da hatt-de ekstta Vægt paa Jud
pakning og 8c ekstra for hver Pakle
der. stal registreres.
Husi derfor, om nogen har Vogt-r
at sende tilbage til os, da aldrig at
sende dem pr. Ekspres, men pr. Post
eller Fragt. Men vi ser helft. at om
nogen har Boger at sende tilbage, at
de stkiver til os om det først, saa vi
enten lan komme overens om, at de
behokder dem, eller ogfaa paa hvad
Munde vi Inster dem fendi.
Naar nogen bestiller Boger bos
os, saa ver faa venlig at huste med
det samme at sige, paa hvadMsaade de
pnsies fendt. Erspres kostet Sc. per
Bund, naar vi belalet Forsendelsen
fotub, Postfvrsendelse det samme,
men for Postforsendelse maa der sen
des 8c ekstra for hver Polle, eller vg
saa den sendes paa Kundens Risiko.
Byger sendeö sikkeri som Fragt, da
Jernbanekompagniet er ansvarligt
for, hvab det modtager til Fersen-del
se, og det er den billigste Munde. En
stor Pakke kostet tun 25c, naar den
gaar tun over een Banc, herfra over
Chi. F- Northwefletn eller Chi» St.
P» MUS. ä- Omaha. Skal den stif
tes over pas en anden Beme, blivet
del livt mete. Det et dog den aller
liebste Man-de at sent-e Bsget paa.
nanr der er Tid dertil, da Esset vejek
nieset
Raar der beratet fuld Katalogpris,
san sen-der vi ngerne frit og allid
»von vor egen Risiko, og Kunderne kan
san dem sendt paa den Mande, de en
stey ellet de san pverlaide til os at
sende dem kaa den Mache, vi synes.
Danish Luth. Publ. Deus-.
T Mit, M.
W
Nur Dækket fqlder.
Mange Eksemplatet er allerede
.solgt af denne fortrinlige Bog, som
nylig et udkommem Bogen hat ver
rei anmeldi i »Dansteren« og er me
get wfende oth. Den kostet tun
Boc. insb» et paa 94 Sidet og faus
i Das-ists Luth. Publ. Dense, Blait,
Rest.
F ——-s
Ded ask-« Prasser t
Tkn nos·;..· Inmon
Cz B. .2.:xt«:iila isF en Rettelse).
X
O sidske Nr. as ,,Tsl«. foretcnn der
In Artikel med odenstaaende Oder
strist oza en anden med Loerstriften
,.s;vad menesJ den« Beage diese Ae
eitler dar fremtommen i Llnlednina
as »Den norske 31)ncde«'-:sB-estnldnirsa
mod »Den forenede danste Miete-«
lsaa del sont mod »Den dansle Flie
le") for falst Lxre okn Rexsærdiagoi
relsen. Zum man dil have laal Meer
te til, dar beaae dies-: Llrtitler anr
nnme eller dsenddnnme. Grunden til,
at di lod Pseudonnmet passere i dsg
se Tilscklde, er den« al det er itle en
telte Personen der er angrebeL men
del lszle Samsunku oa de, der da strTi
Js- er i en saadan Eva de strider eaents
iia ille som Dridzte Ulcend men seine
Zamsnndjlelnmer. La er der saa
non-It at ante over, saa maa vedtom
mende gerne rette del imod »Tsl.«, k»
ellers slal Fokfatterne not vise »a-«
ben Pande«, om ket bebødes.
Vi beklagen at der i sørsmæmsste
Artikel er indløbet ej Var Zeit Den
lførste stvldeå en Fejltaaelse i Kor
rettukrettelsen — en riatia Linse e:
tastet nd. Da en forkert er set i Ete
txt. Man sinke-r EZedet i L. Spalte
sc. R Txmmer s. d» der stal staa:
isten dTEse Prasser da itte serlnnde
Gndg er ren: Da dnrt nden at staa
Ii Enncden7 Kan Alteniabederne ill-:
Ilere i dg If Guds er nden at stas
Den norste Znnode?
. Den anden Fejl bestaae i. at Za-!
Er lnaen ,,lldensor, for Ets. i en «danst
l?nnode«! er udeladt. Vi slal unser-:
Jdet bele Vassns i Zalnmenbckna
l »Nei, saa lcknae de danste Prasser
H den N. Z. staat, som de staat, len
sner det sca nævre for osZ at scrhandls
,med dem om MidlerMaade da Maul
ssok dort Fall, leistelsae talt, tbi seht
,on1 man casaa tunde dlive noaenlun
sde rimelia enkae ber, saa bar dies»
jPræster et Tillæa. som er meninag
zlpst oa slet itte hat det allerminrsls
lmed den rene Leere at aste, ca den-.
Tillceg bedder: .,Jnd i Den norsle
lZnnode«. — Udenfor, f. Eis-. i en
j,.danst Synode«! Nei. tet smanrr
fallerede paa Forbaand altsot megel
;af Besvær, Kamp oq suldt Anstand
If— Saa heller »slange under en an
idens Blus.'«
I Vi er suldt enia med den ærere
Forfatter i, at Spstgsmaalet om
ten Leere slet itte hat noget mkd
lde dansle Ptcestets Stilling i Den
norsle Synckde at gere. Og ligesaa
set vi med den anden ætede Forsatjer
l(,,DeloH«). at diese Præstek med den
Synode, de tilde-ten lan besinlde o
lsaa meget de luster saa kan de doa
ikke heller selv komme udenom det na
turlige Menneskes Jeg i en Synderg
Omvendelse. Dhi det maa jo da vak
re det uomvendte, naturlsge Mem-les
stes Jeg, Pasi.Falcl menet, naar han
sitiver: ,,Men erkender jeg min falls
staendige Hjcelspelsshed, san tan Nac
den for Kristi Retfækdigheds Stle
give mig Liv, Kraft, Mod, kott frelse
mig.« Der et noppe nagen i »Den
for. danste Kitte«, der vil eilten
de det natutlige Menneste faa ftvr
Evne til at lunne arbejde med part
sin egen Frelses For-beredele
Nei, Benner, Embedslnktdte i Den
norste Symde, hele dette Aitstylke,
dette Fort-g paa at stemple de
dansse Kitkesamfnnd som prang
lcerende, det smaget alt for meget af
et Jus-g paa at stulle klave eller be
grunde edets egen unaturlige Stil
ling i den not-sie Symdr. Wen det
;et jo sont paavist af ,,X« aldeles in
-gen Grund Thi for det fix-sie bar
enhver luthetst Prsst fuld Irihed til
at forkynde Guds Ord puri og sent
t vor fotenede dankte Kirte (vi spa
tet for os selv), og elleti we der
da den enden paapegede Udvej, at
danne en »dann Synode.« Thi det
er da del lkte alene under den notste
sSynvdes »Vingets Gipse-« , den
rene Læve kan trivesl
»Das-ihn Daily News« St.50
kftq un åf og til l. Jan. t906.
! »Om-oho Daily News« Udgivere
vil sende deres daglige Udgave fka
nu as og indtil 1. Jan. 1906 for
81.50 til enhver, svm subsiriberer i
Libet af Oktober. »
Deksom De snstek SssndqgsudJ
gaven ogsaa, saa leg 50 Cis. iill
ncevnte Pris. De, der et holden,
san forny betet Monmmenck paa
sammt Mike-at
Bote Entre.
For sen Tid tilbaae var der stre
net noget her i Bladet orn at hjasl
De Ealnlundets Peæfteenter. Der irr
vel not flere end min, der hat Ersa
ran one, bvorledes en saadan LE
forkkina bliver mortaaet as -— in,
tad Inia fiae — en ca anden.
anidlertib det blev knsg suc
Bladets Redattør den«-det. at du
blev ajort Forstel vaa tsnlen Pm
fteenter blev foretntltet for and-sc
Nnten
Ikn Del, det vilde raste » om itks
Jst lettefie i Werken, san dog meaet
let at Levis-: at der er n anae and e
Guten der er lanat lssedre stillede i
tixnelia Henfeenre end Vmsteenler.
ffRen Enmaliaheder til Eide.
Nnar Zamfnndet lm en ftaaenkc
Konnte for at hinslve «lkrcrsteenker, c
naar kenne stokxtite ftrirer fcerlig cksi
Hskelv Zil diese Entse, sag hat ds:
fin fareane Netan den nemlia, as
Je er itle en enlelt Meniabeds CH
ter, knen den vele ltirles Ente-.
Bviji itte Zamfnndet toa siq Of
rein, fas. trklbe de vsere lannt daar
liJere still-öde end en enlelt lot-at
lljkenäahedss Enkel-. Terfom itle PU
fkisenlerne er samftmdets ellet den
lseke stirtes Unter, faa betet de i::
tert Etedk l25e7!::::e. fza er die benei«:e
ti:. sank nun Tini-r, It »Na for LUS
·«C.1. toldt Vand.«
g Wen der var eaentlia ilke et Fix
sfmr for Priesteenten jea tanlte tm
sat ftrtvex men der er et Inde, jea aer
ne vilde til Lins, on noaet aodt fssa
Eine san aech vilde fremme.
s Fa Tnbet te det Epøaelte dir
l
.
red L—-i!sahed Diser fin« iblandt ais-,
sprt man vil vvaae Stillennn oa sckt
te ondt mellem Prafter ca «JJ?eni’v
bedåfoltet. Tet er et Its-Messe der
durfe Lamme-J ned, faa ofte del sti·
ter Hat-met frem. Tet er naaet :f
der tneft nedbrnbende for Nuds Nin-E
Zaa ilIlandt os. Tet er fitleet den
Ende feln, Der soaer at stille de!,j
der betet fammen. i
Da det ande, jea aerne vilde frei-— ;
me, riet er Lmsora for vote Entse.
i Qttmsxmtigheu I
At Guds Ord vil have dkaaeti
meokg for »Gutes oa faderlpfe,"j
det liaaer faa tlart i Tagen, at detl
er overflødiat at bevise det. MenI
bvis Sag er det at dkage meorc
for dem?
Jea maa tilstaa, at Sparet vaa
dette Spsrqsmaal itle altid hat ftaa-l
et faa llatt for mig, som det nu asJ
Paulus strivee ille alene om, att
Slægtninge, Born oa Batnebokn bsrl
Jtaae sia af dekes Msdte , sont er·
HEntety men han striver det betendte
»Otd: »Dersom noan ille·har Om
;sotg for fine egne oa meft for sfne
Das-solt han hat nagtet Tran kg
er vierte end en Vantro« Cl Tim. TI,
8.).
Nu vel, der vil altiv blive dem
Samfundet, enten det ene ellee det
andet Samfund, lommek til at tage
sig af. Detes Forspkgete hat maafle
sdelagt det, der siulde have været
deres timelige Stotte, eller maafle
hat Ulnlle kamt dem saa de intet
lunde lægge til Side til Stette for
detes Enler. Men det et en Sag fotj
fig. Det er itle Guds Villie, at En-!
let ftal lide di men det et heller«
itte hans Billie, at de stal lægge
Samfundet til Bytde, hvot dette il
le heb-ves.
; Naae der ikke foretommer mere i
Bibelen vm Euleforsptgelse, end der
gn, saa er det vift normesi af den
Grund, at det et en Sag, der er For
nuften undetgiven, ellet den faldek i
hvett Fald ind under det almindelige
Kætlighedsbud
: Men saa hat vi dvg baade det uns
anfsete Oed og fleee andre Udtalels
set om Eniefvrssrgelse.
Dette Ord, om at have Omfoeg
for sine egne oft-» det galdee den
timelige Omsatg. Det lau jv disse—
lig med fuld Ret beuges som en For
"maning til at deage Qmsorg for
isine Husfolls aandelige og evtge Bel;
Wen Sammenhcngen vifet, at det
lfee den timelige Omsotg, Paulus
teenkee paa.
Neu hvem er det altsaa, der sial
drage Omspeg for Entense? Dei er.
It allerbeste Instanz den, der stat»
jhave ,-Omsprg for sit hiesile det ers
lhnifadeten i ethvetk Die-.
; Dei san me gmt vaa mange
»Wucher« Den M og meft almtndes
llge Maade ee at W et Gem
at samle stg en rean Gered-un «
Dei et »W, at en M
»Im-at- sine m- sst se stn seh-sie
zwei-Fast ei- gen-sagt exists-.
zndtic
:«. Ott. tm«
l() Leut-:
Cents
s ((»)
l
. Kun noglc faa Dagc tilliagc, indcn spri
ch paa Akticrnc i
Solln WPE BAY MINle UUMPMY
Stiger til 25 Contz
pr. Aktie.
· Hvis Dr onfkcr at faa Andcl i dcttc nd
sz masrkcdc Foretagcndc, medcno sprich cr la
vcft, og faalcch
tjcne is Ccnts paa
hver Aktie,
De when vil vi made Dem til at tcgnc Dem «
uoplwldcligt, da dct manglcndc Belob fnart
vil blivc fuldtcgnct.
» En bedrc Lcilighcd til at gorc cn lon
-- ncndc Pcngcanbringclfc vil kanfkc aldrig til
lmdc fig ich.
Skriv ftraks til
Good Hope Bay Minng 00.,
4l2—85 Uearborn sl., chicago, lll.
Fim
l. Nov. MU. !
25 Co
ntS
Hatt behøvet verfot itte at forfonmce
Gudg Rige ellet at satte det som Re.
i2. Hatt lan derimod da netop have
noget at meddele af til dem, der hat
det behan, enten det saa bliver Gurts
Rigetz Zug ellek det blivet hans
egen Familie. Men i hvett Zald —
de, der bar Ejenbcm Landejendosn
eller Bnejeendom, de heb-ver jo itle
paa anden Maade at sorge for deres
Hugfolt i paatommende Tilfcelde·
Men der er stote ejendomslpsc
Klagser i ethvert Falt. De hat saa
paa anden Maade spat at sorge for
usotudfete paatommende Tilfcelde, ·»e
hat dannet Foreningek til gensidig
Ststte eller ladet sit Liv »aslutere.«
Det er nu et saare uhelbigt Nat-n
paa en and Sag.
Prcesterne hat som Regel ingen
Anledning til at erhvetve sig Efeu
dom og hsrer saaledes til de ekelt
domslste Klassen Dettil er vel in
tet at sige. Men deraf folger, at in
gen tranger mere end vi til paa an
den Maabe at have Qmsora for vore
Husfoll.
Lad mig siae det tent ud — jeg
trok itle, det bsr vedblive at være
saa i vott Kirtesamfund, at Prieste
enter sial lcegge det til Bykdr. Hvot
«det tan undgaaes, bsr baade Prie
steenter og andre Enkek siaanes spt
at blive Almissebstm
De begyndende Fothold fstte det
med fig, at det ikte kunbe bltveif an
.«retledes. Det var ille net-kommende
Fort-Irgend Slnld, at deted Enker
blev efterlatit uden Ststtr. Kam-ene,
hoc-rundes de tilbragte betet Ar
bejdzdag paa Wirkens Agu, fette det
mev fig. Men det btt blive «
Weh Mechanan fvm U stillst I
der mere ordnebe For-hold Vi Proz-»
stet bot selv staa samtnen og haveOn:
snrg for vore Entn. J den Oberbe-»
risning et det, vi bar dannet en
»Pensions- og Grimasse« til gen
sidig .Hjasp. Lg vi, som tillyører den
ne Forening, er alade ved, at vi er
tomne saa langt, sont vi ek.
Vil saa nagen sige, at det er atte
Prcesteenter, der er soretruttet, saa
soaret vi: Vi er blot aaaet soran og
hat saaledes vist Ves. Vil andre es:
cndomsløse slutte sig samtnen og ga
re ligesaa, ja. saa staat det dem jo
stit scr. Vi hat tun visi, at vi hat
en Oderbevisning om, at der bsr
dtages Omsokg for Enket og foder
Hlsse. og at vi er i fsrste Ratte plig
-tige til at drage Omsorg for vore
Hugsoli. Det vil bare glaede os, vm
sandte vil gsre noget lignende. En
JEntes Kaat er ttyttende not endda,
am hun er nogenlunde sit-et imod
rtimelig Nceringssoeg. Dei gelber den
,ene as dem saa vel som den anden.
A. M. Andetsen
Kredsmsdr. Brooklym N. Y
(SIuttet)
s
l
I Dei andet Emne, som var Kred
sens var Gal 5,1«?:»J ete so taldte
teil Frihed, Brot-M tun misbtugek it-;
se It beben til en Ansedning for K
det, men vorm i Kæklighed hveean
fdtes Tjenere« Des indledtes as un
deriegnede. Folgende et et Uddrag’
fas Samsalem Dette Sinnes Jndhold
ser, hvad man med et Dkd kaldet Hei
iliggsrelsr. Dei staat s Forhold M
Idet sprste Emne, som Frugten staat
stil Te Derfot er des af Bein-o
JJlærle til Qrbet Brodes Tet er til
Btødke i Kristus, Apostelen heut-en
det fin, til iaadanne sotn pan Grund
laqet af Krifti Forsoninggdpd er ble
ven stellte, ketfcktdiggjotte, er bleven
genfødt oq Gut-s Bøkn ved Daab og
Tro." Nun saadonne lan helliggøresz
vg· tun saadanne stal helliggsres.
Ellerg frembyder Verset tte Punkten
Frihedem fom vi blev taldte til, Mis
brug as Friheden til en Vlnledninq
for Siedet og aensidig Jjenemand i
ttærlighedsbaand. Do vet forste
Punkt tnyttede sig nsje til det iørite
Entne, blev det itte Genitand for no
gen Drittelte. Dog ville vi lægge
Maske til folgende. Evangelieis
Kalden et en Kalden til Feihed fka
Lovens Fest-handelte og Lovens Tret
dom til Kristi Frihed, til et Liv un
der Naaden og til et Liv i en god
Samvittighed under Helligaandens
Dritt. Alle, som fulgte dette Kalt-,
tom ind i Fkihedens Rtge og sit Fri
bedsbkev, blev et ftit Folt, blev Guos
ftie benaadebe Bsm Det er Satans
Kunst, at han sindbilder mange Men
nester, at bet et Treeldom at von-e et
Gudsgsam Vi er taldte til at tro
paa, at vi et frigjotte fm al Srna-,
Skyld og Straf for Jesu Skyld, sna
at Synden med dens Dom itle stnl
berste over vor Sqmvittighed; ,,tlii
vi er itte under Loven, men under
Nanden«. Vi er taldte til Ftihev
fra stets Herab-www til et Liv i
Kamp msoid Mdet i Kraft af Aandem
,,tbi Kot-et kegæret imod Aanden
men Aanden lmod steh og disse er
hinanden modfatte, for at J ilte siulle
Aste, hvad J ville;« ,,tbi der-sum J
leve eftet Kot-et stulle J d-; men
dessem J dtde Legemets Gerntngee
d