anLEKBLE T
COOKS AND KANGES
SS cash and 55 each month.
, « » » Non-breakable«ever-lasting. Made»
in our foundry. The Best in the’
World. Quick haltet-s Puel Savers.
Any kind of fueL Write for Mal
leable Magazine (ft·ee) and learn ad
vantages ofMalleable over ordinary
kind.
FALTLESS IvIFG. co.,
BLAlR AVE., sT. cHARLEs, lLL.
land
Lea-d Wer Exies zwei son muer nlh Lusskumstr n
BehzhuskcLJsdm a- os c !'«uwunm1ere Musik« N hin
Tusntder as Lucis m txt um«-m- Und KLEMM-. s.n.
Mut-mora, Emb- oa End Iowa N JcsnIiL sguu
slcw Dionysen-un og ..:Iia11s»;e«;p"·
Varland Land C- Juvcsimcnt Ko.
Mode Bitilditm. Et. Paul, Mitm.
W Dr. POWEK V. s. · . . 20 Aan Essai-IF
TIl lndgntdnmg s
as HESTE. KvÆc;0. s.v. ;
GARANTERET
ist helbr«-(«:e Benspat,. Rit1«sb0ne«. »N;1v1«cu1ur1)i«---a.-«»««. ..s;i«im!.—-". ,.Su2(si-«m-« T
.,L«urbz"· · Kam-ed Hoch-U »shc.e li»ilz". »Hu-: Spuan Jsmä l«uss.s« cnhvcsr 1)(--’
fe,-.-mi:et oxz Uds.-:kI-..—t. how-ne Kodek ssg Muqsxkcss Funtuvnituk ists E » ss minim-!
af Hofle ums Skuldek,:11 Slags Halten· »sa«)«kenc « ug Hncksliippejkc » -. »
i
Je Je pris 50 Gent-. Im Ieveret. —- « !
Anbeisljnsek os Keine-sur
T c» ca shan fnk Its-Ue Auc. unke- »in-M M. l. Gans ess- « Pr--Lreejss nk k- s« Bi- sv « akk
J. Chr U anex Trun- ! H H ss- Bspejks fi- n v t. ci. « is West m. IV »l( sit s» Nenn-. N« k 1
s h Logqu ·V. s. L s. ln H . d u» Ums-hu W W Cum-. ..n ji«-schonet chuies Neb
Joseph K ntsun Erim-ich nnd Este-m h Hut-c lmpucter Linc um
skriv til
jk.11d0wer Tomme Onmba.
Nævn dette matt
Retter Jnvesngate
l
l
l
the mcrits nntl nilvzmtngcs ntlcrul l))« th(- wird-us- I
ritilwa·v link-s lot-furc- Imrchxising tjckctsy Thr- l
l
: chicago. Milwaukee 85 st. Paul lly.
has clectriohghtul trziins. solid. vestjlmlOL
stexsm hczitmL equippccl with esssujv much-m
safctx (lcvicc. hours-« stccl first-klass- r«.««l-l«-sl.
nml many other ;ulv.«111t.-lgrs. ertc U
T-. II. its-h.
Senkt Wettern Rgent. 1524 saknam Si.
owed-, neb.
«7-«""OT-"cs«« XVIWEDTTBI IT
FINE OLIETRYKÄZ
Tit DEKoRATIoN At- HJEMEL
!
?
silledek i Imagiqu kmer. pu its-M es holdbut Inton
De et eitek de M bot-mit Male-sieh
Den heilige Nach-ere.
Den velsignende Ekel-er (Thorvaldscas).
Krista- paa Kot-et. — Det er kamt-ragt — Den
helljke Familie. —- Luther. — Mel-achtend — Jesu III-el- - Jesus
opvæklter Linn-s kra de Dotie. — Troste-me Krista
lcristus danke-r pai- Dokea. — Jesus opvckkek
Jairi Datter. — Pisa-bemerkend — Jesu
Bjekgpkædtkem — Ecci Home.
Jesus, Bot-vene- Ven
lcostek sum 50 ctz. stk. as- Støkrelse wle Tom-nein
Portolrit Ell-un l Kalt-.
Vl Lamme-sen It Billedeme vll komme Ell Dem l soc staats
« MWWWWWMWWW »- w
I
ll
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,ALA1R,NEZR.
- Li--4«Æsdi»O-1I.»Mus-III.--L.r.»s-HM IMMle Ist- OL c-. Q- ts. sQQQMO
XVI-s
W
Ønstes
en speciel Nepmsentant i dene Gommy og
tilgtenfende Tetritotium til at teprceiemeke
og avmeke et sammelt embletet Fand-rings
hus med solid financiel Anfeelfe. Un 821 om
Ugen med Udgiftet tilsendt hvek Markng pr.
Check direkte fra Hooebkonkoken Heft og
Vogn leveret, aaak det er ntdveudigt, Stil
lingen fast og fortlsbendr.
Sktiv til Blew Brot-. öe co·, Dep. A,
Kot-on Bauche-H cbicago, 111.
W
Hist- og Viuterforticuestr.
Mutter tusei for Lade Dis-er Me: »Juki-n
tin-si- W-t". den ftskfu Iris til Lands pq Bands
isetveni hiflotjez 500 Stdn-, At- Illuktmtionen Los-:
»Hm Warst-Po Ein-« i St. Louis, en satt-stqu
start-Mk over den stritt Bewensudmllms rissen
Stube asdoldn M Stdn-, M siae IrrJllustrcttonen
Ost-Este ten-mission oq Kredit qivet Im Use-tad
styc aged cataloqu- ovec engem-, nsrste as III-ask
Dsqer. Sei-h 10 Ocentssztimkttek lot bog-e Its-ve
bsqer« eller 5 Muts for de- me. skriv straft
J. S. Zion s- ci» chkssm M
W
Tngyk NEWT
Por 50 cents vil vi send-: »l)anskcren« s- Manne-ler, 3 Mitancdikr
kot- 25 cents. Man kam sendet Frimikrker Dom Lendan hvjs Jene er
letters-. Zenyt denne Blanken.
Navn ..................................................
Post Oksice ....................................
couaty ......... . ............ state of ..................
Danmsa rh.
vvsssvvvvvvvvvvvv vvvvvs
Det kirkelige moqu
Tet er interessant at folge med
»Bei lirlelige Udvalg«s Forhandgl
linger derhjernme. De ofsicielle Re-»
—ferater fra Udvalgets Moder er irnik z
lertid altfor vidtløftige til, at vi tean
meddele dem L »Dsi.« Men vi flal
dog her Ineddele nogle Brudstyklers
af det officielle Referat fra s. Ol:..;
fordi det indeholter klare Udtalelferj
af ledende Mænd om den i Forfat:»
ninasspotgsmaalet rneget omtatte;
»Præftefril;ed«, dels oasaa fordi vore;
danst-atnerilanste Kirteforhold oxn «;
tates. Professor Mader hat for-It«
OrdeL «»
(
Professor P. Madsem «
Vi har bort ten mcrrtelige Laie«
at man i en Kirtedaa itte oilde dare;
for mange Teoloaer, fordi disse —I
selo om de er de farre — let ved de l
resi— lldannelse dilde siaffe sig for for
Jndflndelfe. Taleren mente, at Ar
bejdet i de tsrteliae Sager Judas
fremaaa oed Samoirlen mellem Ein
bedet da Laafoli. Vil cnan afslasre
den faalige antiaded eret paa ke
afgorende E-teder, tommer der one-e
Tiber for dort Land. Man lan itkel
aioe Laafolt den afaorende Stern-ne
i Zoorasmaal om, lwille Reprcefeni
tanter fcr Embedet der flal ind. Terl
er ille Grund til at frnate, at de
oalate Priester ftnlde træde Lægfojtk
Jnteregfer for nar. Jntet attht
Eted hat man ladet Embedets Re
Vrcefentanter orrlae oed Lcegfolk, lizre
saa lidt Tom det omvendte er stet.
En Gana for alle onflede han ct
znodsiae den Zatning, at det evanae i
lisllntberfle ilte er noaet beftemt. Der
er en historift Ztorrelfe oa tan bei
stemmes Tom saadan. Tet er en
Kendggernina, at den namle Beten
Delse, lworpaa dore Priester er for
oliatede, dar Vist sig i Stand til at
sammenknntles ined et Fromhedslko
Faftlyolden as riet lntberfle er en Be
ssnttelse af der menige Folk. Det er
itle Frombedslivets Interesse, at
man oil ophceve —Zyn1bolforpli·qte!
sen. Mulia tunde man tænle sia en
VEndrina af det nnvcerende Presse
lvfte, men i alle Tilfcelde bsr de sont
bolfte Strifter net-ones
Paftor BalslevI
Han snstede at betone, at ingen i
Salen —- i Sosrgsmaalet om Pra
stelesftet — vilde bort fra det evange
lisi-luthersse. Naar han perfonligt
onsiede at nojes med Embeoslsftet
og LtdinationslsfteL er det tun Un
tryl for, at det evangeliskluthersse er
en Livsbevægelfe i stadig Strom
gang.
Bistop Rsrdam
mente, at oi maa beholde Menigheds
ransdene som er et Gode. Dei fere
korn ham at oære en Mangel, at der
itle i Menighedsraadsloven er op
taget en formnleret Erllæring orn,
hsvad der er Betingelse for Valgret.
Det bsr ftaa i denne Erllcering, at
den paageeldende ille flutter sig til
noget Kittesatnfund nden Ofor Fol
tetirlen. Der lan itke med gyldig
Ret gsres Jndsigelfe mod, at beb
tomrnende vedkender sig en Betendeb
fe, hvoti dette udtrykles. Vi bar io
her den almentristelige Blendele
Det er blevet sagt, at man- deweb vil
met-e de sineste Samvittigheder,
men der er ingen Grund til, forvt
et Menneste filer sig befvoetet ved et
i og for sig rigtigt Swrgömaah da
at taste dette Spsrgsmaal bott. J
Iollettrten bit man stille sig saa
tmtdelommende fvm muligt over for
dem, der ee i Betst hen lmod bei
leistelige, og Btsioppen vilde der-for
Bogen ombmwict Wu
Maav minde, he
bccdrike o. .v.oq
M Entwer, Rom vaa
N ROSE
DR· .
gerne gpte Bekendelsen san mild som
muligt.
Ved Prcestevalg bot Sognemenig
hederne have Frihed til at lræve de
res Ret. En saadan Frihed lan bli
de til Personlighedens Udvitling, i-:
det Anidaret føles. En »Frihed un
der Anfvar« viser netop den rette
Iillid til Mennester, og det er den
silreste Bei til at faa dem til at er
lende og ville, hdad der er Ret. Men
det bør betones, at der er stor For
slel paa at have Tillid til den entelte
og de mange. Hos den entelte tans
Anfdatsfølelfen taldes frem, men det
er langtfra altid Tilfceldet, nant
man staat over for de mange. Men
nefter taaer ofte et Anspaiz som dar
det noaet daandqtibeligt. De siaer:
Er vi mnnge om at bcrre det, faa bar
bver entelt tun en rinae VrøtdeL
Etat Menighederne have Jndflt)delfc,(
man det itte væte den bele, men en(
lille Rreds, dont bver entelt tan sele«
sit Anivar. I
Bifloppen dar oEH paa, at Mein-l-l
dedgraadene dilde derlae saa akde
Prasser-, sonz de dar Foritnnd til.
Man man imidlertid vonte sig for .:t
stille For-dringet til Modenbeden,
iom itte kan fte Fyldeft Men ists-it
mnafte et Flcrtal er umodeni, bar
man itte Ret til at net-nie dem Tel
tanelfe i Præitevnln. Innen leerer at
imstan for lian blider lasset i Von-(
det. Ved at de fnar Lejlialied til at»
nøre deres Ret qxrldende under An
idar, dil deres Modenbed ndvitlesd
Bissoppen viltCe deitemt frnraade
at icrtte Vrermie paa Enigbed i Me
nigbedsrandsinditillinner.
Ved Nrcrftefrilzed maa der for
itang Lcrreiribed, litnraifl Frile da
den praktifleFrihed: at Prcrsten ftaJr
srit orer for sine Sognefolt bin
saadan Prassteirilxd har aldrkg eisi
sieket i Kkiskknheven cig kcm ins eis
itere uden i en Folte- eller Statss
title« hvor Statgmanten bar den va
fentlige afgørende Jndflydelse paa,
bdem der flal dcrre Præst oa bvor
lænar. Bisloppen dilde sige, at det
er ingenlunde Tilfcrldet, for-di Pras
fler er itatsansatte, nt de med mete
Grund tan beflyldes for at tale, lom
de gar, fotdi de faa Betaling der-sor.
Ved at beinagte de danste Frime
nigheder i Amerika ser man bedst,
tidorledes Prcesterne her nodes tkl at
t:le, som Menighederne ernsten Pan
lignende Munde med Valgmenigl)e
der. Hvis i en grundtviasi Wenig-;
lied en Valgmenighedspraft snMde
at tale sont Jndre Mission —- vilde
man da være tilfreds med hom?
Kunde der ille verre den angmenig
bed, som tabte sin Tillid til Pra
ften, hvis han dar Forfatningssveni
J en Foltelirle derimod er der i
Virteligheden langt stme aandselig
Frihed end i en sncevrere Krebs. Dei
er ille det bojeite en Kristen lan naa
til: at tritisere.
hele Talen om Prceftefrihed, sont
den er fremsai. er en Utopi og er en
Ordnina, der helt vil fremme Pra
itevillaarlighed. Man steil med Hen
syn til Præitetnes Samt-Ungde
irihed lcegge Mærte til, at ingen
tdinger nogen Prckft til at gaa ind i
eller blive i Folletirten Er en Breit
kommen i Kollision med det evange
liflslutherfbr. tan han nedlæggre sit
Embede.
Der maa vift i Prestelpftet dære
en Besietnmelse om Forholdet til de
fymbolsle Bogen Man lan i ethvert
Fald ille nsjeö med hyldningsedenx
thi der fsrer man det evangeliib
lutherste ind paa et Forum, hdor det
ttke ihm-er hjemme, neinlig stor de
borgetlige Domstole. Det er en U
lysse, lhi Juristerne lnn lun dsmnre
efter Bogstader. De lymbolsie Zeiger
er Milepæle, der viser, hvor langt
Udvitlingen er Wi, og Befvisew
der peget i den rlgtige Netntng — de
er derinwd ille sat til at hemme Ub
billingem Dei var genügt bebte, ist
Bistoppen vev Ordinationen med
det nidvcndige Effekte-pl fremsagde
de Fotpligtelset, Priesten gaar ind
til, uden at denne svarer bete-am Ne
gative Leiter lunde bog vistnok af
krwves de paagceldende. at de ikke oil
leere eller gøre noget, der et mod det
kristelige.
Paftot Motten Lotsen
vidfte geht« at en fri Menighed kun
de stille Ktav om en bestrmt For
kyndelse. men Prceften Hunde saa vg
saa sige Nej vertil. Personlig havde
han aldkig paa dette Punkt bojet uf
for sin EIJienighed. As man ikte
lan faa Præftefkiheden gennemføct,
faa lange vi staat under Grundla
vens Tegn, stulde Taleren indes-mark
Pastoe Lautfen
havde aldrig kølt noget Ttyt fsotoi
ban paa enkelte Punkter havde an
dre Meninger end sit Menighedsi
Wad.
Gaatdejer Bogeskov
ftøttebe Motten Lotsen i den Paa
ftand, at et der en Prcest med bitte
iig krisielig Odetbevssning, vil hart
jlke prcedite, som Treue Hor.
Jndte-«.Ijiissionckr Bett
vilde som Medlem af Udvalget for
den fokenede dansie Bitte i Amerika
give Bifkop Rotbam Medhold i, at
der fra Menigkxdernes Side oves ct
anani. Alligeoel, den der tot sige sin
Mening, blivet i Negelen respeiterei.
Bistop Nordam
havde tun gjoxt gewende, at vilde
en Præst i en Ftimenighed praktises
re Prckstefrihed, lob dette sig ikke
gere.
Smaanyt.
Delingen af Sjællands
Stift. Dei of »det kirtelige Ud
mig« net-satte Underudvalg angaoi
ende Fokslaget om Lprettelse as et
nyt Bifpeembede hat nu med Baan
ReedtzsThott som Formemd og Otd
foret afgivet Betænining:
Efter en tort Redegotelfe for Sig
gens Fothistotie og de tkdligete De
lingsforslag, udknlet Flertallet sig
for en Deling as Sjcellands Bispe
Unbede, saaledes »at der til det ene
Embede henlagdes Kobenhavm Hex
deritsdetg, SmpkuwSotkelund Her
kedet, Frederitsbsotg og Bornholncs
Amtes, til det andet: den svrige Del
of det tidligere Mspeembedc. Dette
sidste Embede medBopckl i den gamte
Bispeftad stkilde maatte femme
lig i Neglen vceke det, med hvilket
Sjcellands Bisiops tidligere Stilling
fsom »pritnuss intet pares« efter den
nuvcotendeBisivpsAfgang blivet for-«
bunden«.
Et Mindtetal (Lautsen) udtalek
sig for Sage-is Henlceggelse til se
nete Behandling.
Prygleloven. J Anlehnqu
as en Meddelelse i Bladet »An-ben
tmon« om, at Venstrekeformvattiet
bar tilsagt Justitsministek Alberti
sin Statte til Ptyglelovens Gen
nemfsrelse, strivet ,,Aalbotg Amts
tid.": Denne Meddelelse er urigtkg,
Venstterefokmpartiet hat ovekhvves
det ikke behandlet Prygeloven og it
te taget Standpunkt til den; der vil
antagelig næppe blive Tale om Pat
tistandpuntt i denne Sag; her vil
hver Mund i Venstre stemme efter
saglige Hensyn og iske offer noget
anbet.
Kutsuset for Bsrnegudö
tjeneftearbejder hviltet for
fstste Gang afholdes i denne Maa
ned, hat vundet wegen Deltagelse.
Efter hvad vi ekfater, er der til
Kursuset i Stjetn indmeldt paa det,
nætmeste 200 Deltagere. J Netstved
san der paategnes en Deltagelse uf»
ca. 150.
Jso r defck r d. Priovst Skous
Jordefærd fonds Sieb den 10 Okt.
fra det store Kapel paa Assisiens
Kirsegaard, Kobenhavm hvor et me
get talkigt Fslge, deriblandt txt-stills
ge Præster samt Retsfotmand Mad
vkg, havde givet Mode. Paa Baa
ren faag bl. a. stgnerede Kranse sm
,,Hotsens Mnighed« og »Und-nis
festiftelseng Mu« samt mange an
dre, smnlle Blomstetdekokationer.
Gftet Salmen »Den signede Dag«
kalte Diakonissestifselsens Breit Pa
stor Dalhoss over Ort-M »Sacige er
FAA SCOTT’S EMULSION
Der er to slags Torskelevers
tran Emulsioncr —— Scott’s og
alle de andre. Ikke eco af dan
sidstnævntc Slags er saa sit-r
difuld som Smth Emulsium
l)(-r kummcs kun de rencste
Bestanddelc i Vor lZmulsiortz
ng dcns KmUtct er user-ander
lig. Dottc ur Grundcn til. at
den hjrkslpcr hvor Alle andre
slaar fejL
Vi gamntcrcr. sit Sumk
Emulsjun er dct bedstcs Middel
nmd smgc Lungen synkcndc
Livslcmft og svind i s)«8tcmct.
llvcm garnnterer de andres
U v H mind- Dssm on Pkm s- stlt poa knklmkimoik
Zwist-T .-. sum-II, MISIPcsaletnseL New sank
de Fett, sont sendet andefungem
Herre, i Tit Ansime nannte-: Vi.«'
Tier er bleven een særke of dem, Der
Ue et for tnange af. Hnn var en
Zannlcrrerer, der satte Brig- paa ten
sang on rent Einv, paa Zangen-H
Stabelfe en Zangens Flnrstcaeåfh
Hnn levede i Tonemess Beide-n J
Zangen baute han Tonen fra Him
len, og der var itte en Gebet-begat
de, der var over hans Prcrdiken, den
fpekndte over dnbe Junker og dasttede
mange Sorgen Lq hans wilde Aa
snn lnsie inkod Fon, sinnt Vani- Kri
stendmn itte rat en overflndiftGlæde.
Endnu talte Lic. iheoLLthrup fra
Inn, der tenncde et Billebe as den af
dsde sont en gpd Ven for mange
ksjkennestet on seerlig for mange sat
tige og ensocnme Ejwir.
thjtideligkyren sluttede meo Af
snngelsen af ,,To:nk. naat en Gang«
og —-- ved Rotet — of »Nein stod op
asf Den-U
Et ftnqt Ulyttesgilsckli
de siete i Løtdags Not den R. Ott. i
Ejendommen Rottevoldgade LI»
Avbennam En hiemperkrirtetet
Jnaeniot, Jernbaneassiftent Biene,
vendte Mem ved 1sTiden, men gik
feil of Hovedttappen vg tom nd i
Gestaden book han styttede neo af en
Kalberistentknppr. J Faldet knu
sfe ban en Rude, og Stoien af dem
lod nogleBeboeke fornwde, at der var
Jndbtubstnve daa Spit. Te fendee
Bud efter en Betjent, ssom rieb Hjcekv
af en Haanvlygte fandt Vierte, der
lan bevidftløs, med Hovedet nedefs
tet og med et.o -Tomtnet langt Sniti
faar i Hat-der Saa hurtigt det
lod sig gske lutes han til Kommu
nehospitalet, hvok han lom under Be
handling. Hans Tilsiand var menet
alvvrlig, da han havde lidt et sfokt
Blodtab: men i Libet af nceste Dag
indtraadte der en sittek Bedring.
Undetudvalg. Den 7. Okt.
valgtes der et Undetudvalg til at gi
ve Fotssag til en Kirkeforfatning, og
fslgende 11 Mehle-neuer blev valgte
Kontvrchef Damsiet, Baslgmenig
hedsptæst Motten Lotsen, Profes
sor P. Mut-few Bisiop Fr. Rielsen,
Baron Reedz-Thott, Botgmestet
Rosen-kn, hsjsdoleforstander Schro
der, Provst Tobiesem Folletingss
mand A. Thomsem Pasiok Ussing og
Stiftprvvst Zeuthen.
sub
Studenterhjemmef.,,1id
adgaaende Virksombed i Studenten
tiden.« Osm dette Emne holdt Divisio
leforft. Dr. phil. J. Nstregoard Af
tenen den 6. Okt· et grundigt, men
ret ensidigt Foredkag. Manqe fan
de Qtd blev sagt, men man fit igsiem
nem Foredtaget ny Bettæftekfe paa,
at der er meget stor Fotsiet paa
Studenterlivet i Nutiden og for 20
Aar siden, og at det ikte gaak an for
Foredkagsholdecen at onlægge som
me Maalestok for for og nu. Sterbe
les tigtigt blev dct fremhævet, at
hvad det fsrst of alt kommer an paa,
et at faa tigtig begyndL faa en so
lid Grundvold lagi. Dette gældet
baude i bei praktisie Liv og i Studien
Ud fra dette Syngpuntt gav Tale-en
det indtrcengende Raad at give skg
god Tid til at faa Grundvosden lagst
og Mc give siq i Lag med udadaans
ende Arbede være sig Qui-erbitt
fomhed, Spndagssiole ellet andet
lignende, for Studenckertidenä Stu
dium er oveksiaaet.
»Ein Tid,og hvad du drsmte situi,
du sial i Saan stue.«
En fatlig Situation. En
stok Ulykte var Fredag den 8. Okt.
met stei paa Landeveien mellem Od
det og Votme hvor denne ved Aa
