Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 28, 1904)
anLEKBLE T COOKS AND KANGES SS cash and 55 each month. , « » » Non-breakable«ever-lasting. Made» in our foundry. The Best in the’ World. Quick haltet-s Puel Savers. Any kind of fueL Write for Mal leable Magazine (ft·ee) and learn ad vantages ofMalleable over ordinary kind. FALTLESS IvIFG. co., BLAlR AVE., sT. cHARLEs, lLL. land Lea-d Wer Exies zwei son muer nlh Lusskumstr n BehzhuskcLJsdm a- os c !'«uwunm1ere Musik« N hin Tusntder as Lucis m txt um«-m- Und KLEMM-. s.n. Mut-mora, Emb- oa End Iowa N JcsnIiL sguu slcw Dionysen-un og ..:Iia11s»;e«;p"· Varland Land C- Juvcsimcnt Ko. Mode Bitilditm. Et. Paul, Mitm. W Dr. POWEK V. s. · . . 20 Aan Essai-IF TIl lndgntdnmg s as HESTE. KvÆc;0. s.v. ; GARANTERET ist helbr«-(«:e Benspat,. Rit1«sb0ne«. »N;1v1«cu1ur1)i«---a.-«»««. ..s;i«im!.—-". ,.Su2(si-«m-« T .,L«urbz"· · Kam-ed Hoch-U »shc.e li»ilz". »Hu-: Spuan Jsmä l«uss.s« cnhvcsr 1)(--’ fe,-.-mi:et oxz Uds.-:kI-..—t. how-ne Kodek ssg Muqsxkcss Funtuvnituk ists E » ss minim-! af Hofle ums Skuldek,:11 Slags Halten· »sa«)«kenc « ug Hncksliippejkc » -. » i Je Je pris 50 Gent-. Im Ieveret. —- « ! Anbeisljnsek os Keine-sur T c» ca shan fnk Its-Ue Auc. unke- »in-M M. l. Gans ess- « Pr--Lreejss nk k- s« Bi- sv « akk J. Chr U anex Trun- ! H H ss- Bspejks fi- n v t. ci. « is West m. IV »l( sit s» Nenn-. N« k 1 s h Logqu ·V. s. L s. ln H . d u» Ums-hu W W Cum-. ..n ji«-schonet chuies Neb Joseph K ntsun Erim-ich nnd Este-m h Hut-c lmpucter Linc um skriv til jk.11d0wer Tomme Onmba. Nævn dette matt Retter Jnvesngate l l l the mcrits nntl nilvzmtngcs ntlcrul l))« th(- wird-us- I ritilwa·v link-s lot-furc- Imrchxising tjckctsy Thr- l l : chicago. Milwaukee 85 st. Paul lly. has clectriohghtul trziins. solid. vestjlmlOL stexsm hczitmL equippccl with esssujv much-m safctx (lcvicc. hours-« stccl first-klass- r«.««l-l«-sl. nml many other ;ulv.«111t.-lgrs. ertc U T-. II. its-h. Senkt Wettern Rgent. 1524 saknam Si. owed-, neb. «7-«""OT-"cs«« XVIWEDTTBI IT FINE OLIETRYKÄZ Tit DEKoRATIoN At- HJEMEL ! ? silledek i Imagiqu kmer. pu its-M es holdbut Inton De et eitek de M bot-mit Male-sieh Den heilige Nach-ere. Den velsignende Ekel-er (Thorvaldscas). Krista- paa Kot-et. — Det er kamt-ragt — Den helljke Familie. —- Luther. — Mel-achtend — Jesu III-el- - Jesus opvæklter Linn-s kra de Dotie. — Troste-me Krista lcristus danke-r pai- Dokea. — Jesus opvckkek Jairi Datter. — Pisa-bemerkend — Jesu Bjekgpkædtkem — Ecci Home. Jesus, Bot-vene- Ven lcostek sum 50 ctz. stk. as- Støkrelse wle Tom-nein Portolrit Ell-un l Kalt-. Vl Lamme-sen It Billedeme vll komme Ell Dem l soc staats « MWWWWWMWWW »- w I ll DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,ALA1R,NEZR. - Li--4«Æsdi»O-1I.»Mus-III.--L.r.»s-HM IMMle Ist- OL c-. Q- ts. sQQQMO XVI-s W Ønstes en speciel Nepmsentant i dene Gommy og tilgtenfende Tetritotium til at teprceiemeke og avmeke et sammelt embletet Fand-rings hus med solid financiel Anfeelfe. Un 821 om Ugen med Udgiftet tilsendt hvek Markng pr. Check direkte fra Hooebkonkoken Heft og Vogn leveret, aaak det er ntdveudigt, Stil lingen fast og fortlsbendr. Sktiv til Blew Brot-. öe co·, Dep. A, Kot-on Bauche-H cbicago, 111. W Hist- og Viuterforticuestr. Mutter tusei for Lade Dis-er Me: »Juki-n tin-si- W-t". den ftskfu Iris til Lands pq Bands isetveni hiflotjez 500 Stdn-, At- Illuktmtionen Los-: »Hm Warst-Po Ein-« i St. Louis, en satt-stqu start-Mk over den stritt Bewensudmllms rissen Stube asdoldn M Stdn-, M siae IrrJllustrcttonen Ost-Este ten-mission oq Kredit qivet Im Use-tad styc aged cataloqu- ovec engem-, nsrste as III-ask Dsqer. Sei-h 10 Ocentssztimkttek lot bog-e Its-ve bsqer« eller 5 Muts for de- me. skriv straft J. S. Zion s- ci» chkssm M W Tngyk NEWT Por 50 cents vil vi send-: »l)anskcren« s- Manne-ler, 3 Mitancdikr kot- 25 cents. Man kam sendet Frimikrker Dom Lendan hvjs Jene er letters-. Zenyt denne Blanken. Navn .................................................. Post Oksice .................................... couaty ......... . ............ state of .................. Danmsa rh. vvsssvvvvvvvvvvvv vvvvvs Det kirkelige moqu Tet er interessant at folge med »Bei lirlelige Udvalg«s Forhandgl linger derhjernme. De ofsicielle Re-» —ferater fra Udvalgets Moder er irnik z lertid altfor vidtløftige til, at vi tean meddele dem L »Dsi.« Men vi flal dog her Ineddele nogle Brudstyklers af det officielle Referat fra s. Ol:..; fordi det indeholter klare Udtalelferj af ledende Mænd om den i Forfat:» ninasspotgsmaalet rneget omtatte; »Præftefril;ed«, dels oasaa fordi vore; danst-atnerilanste Kirteforhold oxn «; tates. Professor Mader hat for-It« OrdeL «» ( Professor P. Madsem « Vi har bort ten mcrrtelige Laie« at man i en Kirtedaa itte oilde dare; for mange Teoloaer, fordi disse —I selo om de er de farre — let ved de l resi— lldannelse dilde siaffe sig for for Jndflndelfe. Taleren mente, at Ar bejdet i de tsrteliae Sager Judas fremaaa oed Samoirlen mellem Ein bedet da Laafoli. Vil cnan afslasre den faalige antiaded eret paa ke afgorende E-teder, tommer der one-e Tiber for dort Land. Man lan itkel aioe Laafolt den afaorende Stern-ne i Zoorasmaal om, lwille Reprcefeni tanter fcr Embedet der flal ind. Terl er ille Grund til at frnate, at de oalate Priester ftnlde træde Lægfojtk Jnteregfer for nar. Jntet attht Eted hat man ladet Embedets Re Vrcefentanter orrlae oed Lcegfolk, lizre saa lidt Tom det omvendte er stet. En Gana for alle onflede han ct znodsiae den Zatning, at det evanae i lisllntberfle ilte er noaet beftemt. Der er en historift Ztorrelfe oa tan bei stemmes Tom saadan. Tet er en Kendggernina, at den namle Beten Delse, lworpaa dore Priester er for oliatede, dar Vist sig i Stand til at sammenknntles ined et Fromhedslko Faftlyolden as riet lntberfle er en Be ssnttelse af der menige Folk. Det er itle Frombedslivets Interesse, at man oil ophceve —Zyn1bolforpli·qte! sen. Mulia tunde man tænle sia en VEndrina af det nnvcerende Presse lvfte, men i alle Tilfcelde bsr de sont bolfte Strifter net-ones Paftor BalslevI Han snstede at betone, at ingen i Salen —- i Sosrgsmaalet om Pra stelesftet — vilde bort fra det evange lisi-luthersse. Naar han perfonligt onsiede at nojes med Embeoslsftet og LtdinationslsfteL er det tun Un tryl for, at det evangeliskluthersse er en Livsbevægelfe i stadig Strom gang. Bistop Rsrdam mente, at oi maa beholde Menigheds ransdene som er et Gode. Dei fere korn ham at oære en Mangel, at der itle i Menighedsraadsloven er op taget en formnleret Erllæring orn, hsvad der er Betingelse for Valgret. Det bsr ftaa i denne Erllcering, at den paageeldende ille flutter sig til noget Kittesatnfund nden Ofor Fol tetirlen. Der lan itke med gyldig Ret gsres Jndsigelfe mod, at beb tomrnende vedkender sig en Betendeb fe, hvoti dette udtrykles. Vi bar io her den almentristelige Blendele Det er blevet sagt, at man- deweb vil met-e de sineste Samvittigheder, men der er ingen Grund til, forvt et Menneste filer sig befvoetet ved et i og for sig rigtigt Swrgömaah da at taste dette Spsrgsmaal bott. J Iollettrten bit man stille sig saa tmtdelommende fvm muligt over for dem, der ee i Betst hen lmod bei leistelige, og Btsioppen vilde der-for Bogen ombmwict Wu Maav minde, he bccdrike o. .v.oq M Entwer, Rom vaa N ROSE DR· . gerne gpte Bekendelsen san mild som muligt. Ved Prcestevalg bot Sognemenig hederne have Frihed til at lræve de res Ret. En saadan Frihed lan bli de til Personlighedens Udvitling, i-: det Anidaret føles. En »Frihed un der Anfvar« viser netop den rette Iillid til Mennester, og det er den silreste Bei til at faa dem til at er lende og ville, hdad der er Ret. Men det bør betones, at der er stor For slel paa at have Tillid til den entelte og de mange. Hos den entelte tans Anfdatsfølelfen taldes frem, men det er langtfra altid Tilfceldet, nant man staat over for de mange. Men nefter taaer ofte et Anspaiz som dar det noaet daandqtibeligt. De siaer: Er vi mnnge om at bcrre det, faa bar bver entelt tun en rinae VrøtdeL Etat Menighederne have Jndflt)delfc,( man det itte væte den bele, men en( lille Rreds, dont bver entelt tan sele« sit Anivar. I Bifloppen dar oEH paa, at Mein-l-l dedgraadene dilde derlae saa akde Prasser-, sonz de dar Foritnnd til. Man man imidlertid vonte sig for .:t stille For-dringet til Modenbeden, iom itte kan fte Fyldeft Men ists-it mnafte et Flcrtal er umodeni, bar man itte Ret til at net-nie dem Tel tanelfe i Præitevnln. Innen leerer at imstan for lian blider lasset i Von-( det. Ved at de fnar Lejlialied til at» nøre deres Ret qxrldende under An idar, dil deres Modenbed ndvitlesd Bissoppen viltCe deitemt frnraade at icrtte Vrermie paa Enigbed i Me nigbedsrandsinditillinner. Ved Nrcrftefrilzed maa der for itang Lcrreiribed, litnraifl Frile da den praktifleFrihed: at Prcrsten ftaJr srit orer for sine Sognefolt bin saadan Prassteirilxd har aldrkg eisi sieket i Kkiskknheven cig kcm ins eis itere uden i en Folte- eller Statss title« hvor Statgmanten bar den va fentlige afgørende Jndflydelse paa, bdem der flal dcrre Præst oa bvor lænar. Bisloppen dilde sige, at det er ingenlunde Tilfcrldet, for-di Pras fler er itatsansatte, nt de med mete Grund tan beflyldes for at tale, lom de gar, fotdi de faa Betaling der-sor. Ved at beinagte de danste Frime nigheder i Amerika ser man bedst, tidorledes Prcesterne her nodes tkl at t:le, som Menighederne ernsten Pan lignende Munde med Valgmenigl)e der. Hvis i en grundtviasi Wenig-; lied en Valgmenighedspraft snMde at tale sont Jndre Mission —- vilde man da være tilfreds med hom? Kunde der ille verre den angmenig bed, som tabte sin Tillid til Pra ften, hvis han dar Forfatningssveni J en Foltelirle derimod er der i Virteligheden langt stme aandselig Frihed end i en sncevrere Krebs. Dei er ille det bojeite en Kristen lan naa til: at tritisere. hele Talen om Prceftefrihed, sont den er fremsai. er en Utopi og er en Ordnina, der helt vil fremme Pra itevillaarlighed. Man steil med Hen syn til Præitetnes Samt-Ungde irihed lcegge Mærte til, at ingen tdinger nogen Prckft til at gaa ind i eller blive i Folletirten Er en Breit kommen i Kollision med det evange liflslutherfbr. tan han nedlæggre sit Embede. Der maa vift i Prestelpftet dære en Besietnmelse om Forholdet til de fymbolsle Bogen Man lan i ethvert Fald ille nsjeö med hyldningsedenx thi der fsrer man det evangeliib lutherste ind paa et Forum, hdor det ttke ihm-er hjemme, neinlig stor de borgetlige Domstole. Det er en U lysse, lhi Juristerne lnn lun dsmnre efter Bogstader. De lymbolsie Zeiger er Milepæle, der viser, hvor langt Udvitlingen er Wi, og Befvisew der peget i den rlgtige Netntng — de er derinwd ille sat til at hemme Ub billingem Dei var genügt bebte, ist Bistoppen vev Ordinationen med det nidvcndige Effekte-pl fremsagde de Fotpligtelset, Priesten gaar ind til, uden at denne svarer bete-am Ne gative Leiter lunde bog vistnok af krwves de paagceldende. at de ikke oil leere eller gøre noget, der et mod det kristelige. Paftot Motten Lotsen vidfte geht« at en fri Menighed kun de stille Ktav om en bestrmt For kyndelse. men Prceften Hunde saa vg saa sige Nej vertil. Personlig havde han aldkig paa dette Punkt bojet uf for sin EIJienighed. As man ikte lan faa Præftefkiheden gennemføct, faa lange vi staat under Grundla vens Tegn, stulde Taleren indes-mark Pastoe Lautfen havde aldrig kølt noget Ttyt fsotoi ban paa enkelte Punkter havde an dre Meninger end sit Menighedsi Wad. Gaatdejer Bogeskov ftøttebe Motten Lotsen i den Paa ftand, at et der en Prcest med bitte iig krisielig Odetbevssning, vil hart jlke prcedite, som Treue Hor. Jndte-«.Ijiissionckr Bett vilde som Medlem af Udvalget for den fokenede dansie Bitte i Amerika give Bifkop Rotbam Medhold i, at der fra Menigkxdernes Side oves ct anani. Alligeoel, den der tot sige sin Mening, blivet i Negelen respeiterei. Bistop Nordam havde tun gjoxt gewende, at vilde en Præst i en Ftimenighed praktises re Prckstefrihed, lob dette sig ikke gere. Smaanyt. Delingen af Sjællands Stift. Dei of »det kirtelige Ud mig« net-satte Underudvalg angaoi ende Fokslaget om Lprettelse as et nyt Bifpeembede hat nu med Baan ReedtzsThott som Formemd og Otd foret afgivet Betænining: Efter en tort Redegotelfe for Sig gens Fothistotie og de tkdligete De lingsforslag, udknlet Flertallet sig for en Deling as Sjcellands Bispe Unbede, saaledes »at der til det ene Embede henlagdes Kobenhavm Hex deritsdetg, SmpkuwSotkelund Her kedet, Frederitsbsotg og Bornholncs Amtes, til det andet: den svrige Del of det tidligere Mspeembedc. Dette sidste Embede medBopckl i den gamte Bispeftad stkilde maatte femme lig i Neglen vceke det, med hvilket Sjcellands Bisiops tidligere Stilling fsom »pritnuss intet pares« efter den nuvcotendeBisivpsAfgang blivet for-« bunden«. Et Mindtetal (Lautsen) udtalek sig for Sage-is Henlceggelse til se nete Behandling. Prygleloven. J Anlehnqu as en Meddelelse i Bladet »An-ben tmon« om, at Venstrekeformvattiet bar tilsagt Justitsministek Alberti sin Statte til Ptyglelovens Gen nemfsrelse, strivet ,,Aalbotg Amts tid.": Denne Meddelelse er urigtkg, Venstterefokmpartiet hat ovekhvves det ikke behandlet Prygeloven og it te taget Standpunkt til den; der vil antagelig næppe blive Tale om Pat tistandpuntt i denne Sag; her vil hver Mund i Venstre stemme efter saglige Hensyn og iske offer noget anbet. Kutsuset for Bsrnegudö tjeneftearbejder hviltet for fstste Gang afholdes i denne Maa ned, hat vundet wegen Deltagelse. Efter hvad vi ekfater, er der til Kursuset i Stjetn indmeldt paa det, nætmeste 200 Deltagere. J Netstved san der paategnes en Deltagelse uf» ca. 150. Jso r defck r d. Priovst Skous Jordefærd fonds Sieb den 10 Okt. fra det store Kapel paa Assisiens Kirsegaard, Kobenhavm hvor et me get talkigt Fslge, deriblandt txt-stills ge Præster samt Retsfotmand Mad vkg, havde givet Mode. Paa Baa ren faag bl. a. stgnerede Kranse sm ,,Hotsens Mnighed« og »Und-nis festiftelseng Mu« samt mange an dre, smnlle Blomstetdekokationer. Gftet Salmen »Den signede Dag« kalte Diakonissestifselsens Breit Pa stor Dalhoss over Ort-M »Sacige er FAA SCOTT’S EMULSION Der er to slags Torskelevers tran Emulsioncr —— Scott’s og alle de andre. Ikke eco af dan sidstnævntc Slags er saa sit-r difuld som Smth Emulsium l)(-r kummcs kun de rencste Bestanddelc i Vor lZmulsiortz ng dcns KmUtct er user-ander lig. Dottc ur Grundcn til. at den hjrkslpcr hvor Alle andre slaar fejL Vi gamntcrcr. sit Sumk Emulsjun er dct bedstcs Middel nmd smgc Lungen synkcndc Livslcmft og svind i s)«8tcmct. llvcm garnnterer de andres U v H mind- Dssm on Pkm s- stlt poa knklmkimoik Zwist-T .-. sum-II, MISIPcsaletnseL New sank de Fett, sont sendet andefungem Herre, i Tit Ansime nannte-: Vi.«' Tier er bleven een særke of dem, Der Ue et for tnange af. Hnn var en Zannlcrrerer, der satte Brig- paa ten sang on rent Einv, paa Zangen-H Stabelfe en Zangens Flnrstcaeåfh Hnn levede i Tonemess Beide-n J Zangen baute han Tonen fra Him len, og der var itte en Gebet-begat de, der var over hans Prcrdiken, den fpekndte over dnbe Junker og dasttede mange Sorgen Lq hans wilde Aa snn lnsie inkod Fon, sinnt Vani- Kri stendmn itte rat en overflndiftGlæde. Endnu talte Lic. iheoLLthrup fra Inn, der tenncde et Billebe as den af dsde sont en gpd Ven for mange ksjkennestet on seerlig for mange sat tige og ensocnme Ejwir. thjtideligkyren sluttede meo Af snngelsen af ,,To:nk. naat en Gang« og —-- ved Rotet — of »Nein stod op asf Den-U Et ftnqt Ulyttesgilsckli de siete i Løtdags Not den R. Ott. i Ejendommen Rottevoldgade LI» Avbennam En hiemperkrirtetet Jnaeniot, Jernbaneassiftent Biene, vendte Mem ved 1sTiden, men gik feil of Hovedttappen vg tom nd i Gestaden book han styttede neo af en Kalberistentknppr. J Faldet knu sfe ban en Rude, og Stoien af dem lod nogleBeboeke fornwde, at der var Jndbtubstnve daa Spit. Te fendee Bud efter en Betjent, ssom rieb Hjcekv af en Haanvlygte fandt Vierte, der lan bevidftløs, med Hovedet nedefs tet og med et.o -Tomtnet langt Sniti faar i Hat-der Saa hurtigt det lod sig gske lutes han til Kommu nehospitalet, hvok han lom under Be handling. Hans Tilsiand var menet alvvrlig, da han havde lidt et sfokt Blodtab: men i Libet af nceste Dag indtraadte der en sittek Bedring. Undetudvalg. Den 7. Okt. valgtes der et Undetudvalg til at gi ve Fotssag til en Kirkeforfatning, og fslgende 11 Mehle-neuer blev valgte Kontvrchef Damsiet, Baslgmenig hedsptæst Motten Lotsen, Profes sor P. Mut-few Bisiop Fr. Rielsen, Baron Reedz-Thott, Botgmestet Rosen-kn, hsjsdoleforstander Schro der, Provst Tobiesem Folletingss mand A. Thomsem Pasiok Ussing og Stiftprvvst Zeuthen. sub Studenterhjemmef.,,1id adgaaende Virksombed i Studenten tiden.« Osm dette Emne holdt Divisio leforft. Dr. phil. J. Nstregoard Af tenen den 6. Okt· et grundigt, men ret ensidigt Foredkag. Manqe fan de Qtd blev sagt, men man fit igsiem nem Foredtaget ny Bettæftekfe paa, at der er meget stor Fotsiet paa Studenterlivet i Nutiden og for 20 Aar siden, og at det ikte gaak an for Foredkagsholdecen at onlægge som me Maalestok for for og nu. Sterbe les tigtigt blev dct fremhævet, at hvad det fsrst of alt kommer an paa, et at faa tigtig begyndL faa en so lid Grundvold lagi. Dette gældet baude i bei praktisie Liv og i Studien Ud fra dette Syngpuntt gav Tale-en det indtrcengende Raad at give skg god Tid til at faa Grundvosden lagst og Mc give siq i Lag med udadaans ende Arbede være sig Qui-erbitt fomhed, Spndagssiole ellet andet lignende, for Studenckertidenä Stu dium er oveksiaaet. »Ein Tid,og hvad du drsmte situi, du sial i Saan stue.« En fatlig Situation. En stok Ulykte var Fredag den 8. Okt. met stei paa Landeveien mellem Od det og Votme hvor denne ved Aa