Klar og Usvigelig
Vejledning til Fred
Udvalg i tro Oversceitelle af C.O. Roscniu5"5 Skrifter,»
ordnede til Betragtninger for hver Dag
ito Maaneder, med Bistand af Biskop N. J Laache
(katht)
Se saadant mener Eitriftem naar den siger: ,,J ers
døde fra Loven sotmedelst Kristi Legeme«, eller at
»Kristus er Lovens Ende til Retsærdijghed for hver den,
som tror«; at der er ingen Fotdømmelse for dem, sont
er i Kristus Jesus, og at dem tilteanes inaen Snnd.
O, vi skal dog her standse og betcenle os, betcenle vor
tongelige Frile og Retfaetdighed, betcenle, om alt deite
er Sandhed eller ilte. Enten maa jo alt dette vcere
Sandhed, eller Løgn. Er del sandt, at intet Fordømmes
ligt er i dein, soin er i Krislng Jesus, at, stønt Synden
endnu bot i dem, ja overrnmpler og luldtaster dem, den
dog aldriig tilregneg dem, esterdi de »er ikte under Loben,
men under Naaden,« og at de saaledes aldrig stal stasa til
rette for Losven, saalcenge de holder sig til Kristus i Tro
en , — o, er dette Sandhed, saa er det en overinaade
herlig Sandhedl og Sandhed er det, saa vist som Guds
er itte lan ly1«e. Sandhed et det, trods hvad Djævei
en. alle Gerningshellige og vor egen Fornust vil sige
terimod Sandhed er det, om jea og ikle har lden
iingeste Falelse deras. O, her vil Vi standse, her sorlysie
og fkyde os midt i Jainmekdalen over, at Herren, vor
JnianneL hat grundet et saadant saligt Rige paa Jor
tem at Syndere slal vcere for Gud ilte Syndere, men
hellige, velbehagelige og elslelige. Dette maa Vel hedde
at være »opkejst med Kristus«til et nyt Liv, og med hain
oversat i det himmelsle Vassen i Kristus Jesus (E-ph. 2, O.
Det andet heilige, som hører til vor aandelige Op
standelse med Kristns, er, at vi og et »døde fra Synden«
oa opstandne med en nn, hellig Natur-, »in-die af Gnd,«
saa at »Guds Sced bliver si os« (Jol). Z, 9), og vi er
blevne, delagtige i den gnddomnielige Natur« l2 Pet.
l, 4), som Striften udtryttelig taler. Hex-as kommen
at vi itle kan gøre Synd, som Johannes siger. «Men
siger vi, at vi itte hat Synd, da bedrager vi as selv«
l1 ,8), ellet ncegter vi, ai en Kristen, overladt til sig
ielv og til chevelen for at sasldes, kan overiles as en saal
stark, voll-som Beacerlighed, at han faldee vg« styrter i
Sond, ja, lender bekundet iniet andet end Kadets Kret
liabed til Stinden, —- saa ncegter vi Striftens tydelige
Otd og Elsemplerz men det, som er Ineertvcetdigt og
betligt at beslne, es at en levende Kristsen aldtig kan blive
i Synden, note Synd, d. e. aøre den til sin Ves, sin
Øvelse, som ban hylder og soksvarer; saa lange Guds
End bliver i hain, er Synden bans Plage og Forstwi
telie oa Retfcerdiaheden bang Lnst oa hans egentlige Vej.
Falder han i Sond, faa salder ban som i Jld eller Band,
bvor han ille saar Ro, farend Gan bliver forløst·dersra.s
En iaadan Sjcel maa vel laldes »de fra Synden«, han?
er tabt sor Snndelivet, han dner ille mere sot Syndens
Tjeneste, han bliver elendig, om han fees-get den« Csom
man set paa David), han saar aldtig met-e No i Syndem
tan itte vedblive deri, det er sorbi med hans Syndetje
neste. Det var en Kristen, som forstod denne Stillsing og
sagde til sin Hasttm »Er du vis paa, at vor Tjenestepige«
er en bittelia Kristen, saa behøvet du itle at vogte Nag
lerne; thi vilde hun tagt noget, saa lad hende sorsøge det!
Hun slal aldkig blive vcme tugtet end ved sin egen Sond,
og sial snart bcere tilbage, hvad du hat tabt. Kan hun
beholde del, saa er det ille Guds Sæd i hende. Den, som
er isdt as Gud, tan ille synde; thi Guds Sced blivet ij
haln.« (
.«.,.
26de Dag.
Den, som er født af Gud, lan ille sonde; thi Guds
Sced bliver i ham· Men her Inaa nøje mærles, at detle
gælder lun om saadanne Sonder, sotn bestemt og aaben
bart er Synderx thi ellets flal vi snart efter denne Regel
fordemkne mange Guds Born, fotdi sogsaa blandt dem,
som i alt vilde være Ordet underdaniae, den ene anset
»fo: Synd, hvad en anden ille har forstaaet paa samtne
Maade Se Rom. 14, Kap. — For del andet lan og
Sindet undektiden besmittes og Naadeblilkel forvendeö
for en Tib, uden at Guds Aand er endnu vegen fta hamz
ja, et vksl Fangenstab og Traldom under en eller anden
Synd indtrasser og allid paa de Tiber, da en Kristen
nedfynler i et tnere trcelagtigt Besen, seende paa sig felv,
hviltet not hænder, uden at Troen helt udslulles. Men
naac Troens Fred lommer igen, komme! ogsaa Kraften
og Seiten over Shnden Den derimod, som aldrig hat
den Tro, som overvinder Vetden, men allid bliver i dens
Tienefle i Trældom under en og anden Synd, otn og need
Sullen og Kval, den er aldrig endnu ,,o-prejst med Kri
sluö«; thi alt del, fotn er fødl af Gub, overvinder Vetden
(1. Joh. Z). Koth Ogsaa hos de lroende er Vistnol i
alle Sthller stor Svaghed, Kamp og Stett-; men alt bes
rot paa, hvad der tilsidft sejker og beholder Pladsen, og
hvad man hylder og fotspater — Troen eller Tkældotn
men, Relfærdlgheden eller Shnden (Rom. 6, 16). Vi har
nu set, hvad del vil sige at »dem dpd og opstanden med
Kriflus.« Vi hat nu ligget ind i den overmaade hetliae
Sandhed, fom tun den store Gud hat aabenbarel os, ct
enhver, som ved Loven er dndet, udtraettet og nedslaaet,
men igen ved Evangelium i Kristv levendegjort og spa
ledes illa-di Kristum ved Troen, et for Tid og Evighed
fri fta al Tilregnelse af sin Shnd, fri fta Ansvat for
Guds Lov, saa all del ande, sotn endnu vikkelig sindes
i hans Kød og Blod og fremdeles vil sindes i hans Van
dring, aldrig ssal tiltegnes ham, men flaa under For
ladelse for fee-ble, alt fordi han et iklædt Kristus, fordi
han nu ved Teoen »He-ex ander Leben, men under Noa
den'«. (Rotn. S, l4. 15; Kap. 7, 4. 67sKap. 4, 8; Gal.
B, 13. 23. 25; Kap. 2, 19—21 m. fl.) Der-for flulde
en faadan Sjæl, om ikke Troen var saa fvag, med Rette
leve i en evig Rolighed, hvad Samvittigheden angaar, ja
saa evig fri og salig, som om lngen Lov var given paa
Jorden, hverten et ellet ti Bud. Dette var det forstes
som høtte til at viere ,,død og oprejft med Kristus«. Men
·det andet var, at en faadan Sjcel i og med det samme
han hlev død fta Loven, ogfaa et faa død fra Synden,
at han ikte mete tan blive i noan Synd, itte tan »gen
Synd« eller ,,tjene Shnden«, men om han og ovetrumv
les og falder i noaen Snnd, han da faldet som i Jld
kllek Bund- saü At han faat inaen Ro deri, men staat
fnart op isten oa heaynder paany sm rette Vandrina,
faa at han i Sandhed er tabt for Shndelivet. Og sat
hat vi da fundet, hvad det Ord betyder: »Salig og hellia
er den, som hat Del i den forste Opstandelfe« (Aab. 20,
f3)« Mckkkt band-e falia Da hellia — oa forst salig, sidenj
hellia! Ja, sandelia salia; thi et ikte det at vaie
falig, at man lebet i et saadant Rige, hvot aldtig nogens
Zhnd t-Eltegnes os, hvot man aldtig mete stal svate fort
Loven, aldtia dgmmes eftet Loben, men altid og eviaI
vckre for Gud tetfærdig med en andens RetfærdigheTI
nemlia Kristi eaen? Oa er itte det at viere hellig, naer
man har en saadan Hland, at man itte mere tan tjene
nogen Sand, men at Shnden er vor værste Plage, Ret
fcktdigheden, Hellig"l)eden vor støtste Lytt? Er ikke dettel
at viere kommen som igennem Dsøden oa Opftandelsentil
icn nh Verden, et nyt Liv? Jo, fandelia et overmaade
herliat Liv
Men her støder vi paa den store Modsiaelse af, hvad
som fees, føles og forneinsmes. Sporaer jeg mit arnxe
Hierteg Følelset oa Menina hemm, saa er alt strats
forloret, saa beannder jea at aaa nd mod denne Sandhcd
oa siae: lltimeliahed, Daatstab, Jndbildninat Jeg her
aldrig set Kristi Retfærdighedt Da den Helligaand
flulde bo i mig? Og Kristus slulde vcete mit Liva To
et mit Liv af Gnd alt for hemmeliat og stjnlt! —- Men
svat: Just saa —- ,,hemmeliat oa stjult« ——· saa siger oa
Apostelen, at det slal være. Hør nu videre V. s, 4:
J et dode og eders Liv et sljult med Kristo i Gud.
Men naar Kristus, vort Liv, aabenbares, da stal og J
aabenbares med ham i Herliahed
Maul, dort Liv i Gnd er sljultt oa sljult med Arl
stusl Kristus er dort Liv; men Ktiftus er sljult; derfor
er vott Lin ftjult. Saa taler Apostelen her. Saadant
lielrafter oa alle belltan Erfarinaet. Men vi, vi vil itle
lade det være fandt og riatia talt, men Vi sige: var dct
et vitteligt Liv med Firistns i Gild, saa stnlde det vel itlc
væte saa stjult, men lyse frem, fotnemimes, fees og føleä
noget mete. — Nu, ladet os fe, hvordan det hermed for
holder sig. Det et sandt, at »den, som ttor Paa Guds
Zon, har Vidnesbhrdet i sig felv« (·1. Joh. J, 10), at
Guds Aand vidner med vor Aand, at vi er Guds Born
Mom. 8,«16); det er sandt, at Johannes i sin forste Epi
ftel ofte aentager: vi veo —- oi ved, at Gud blioer i os·;
tret er sandt, at et Mennesle, som ille ved af noaen Om
oendelse hog sta, noaen Vættelse af Snndesøvnen, nvget:
Arbeide under Loven, nogen Ftiaøtelse i stristo, nogets
nnt Liv -i Krifto oa ny Vandrina efter ham, men et endnitj
et med Verden ——— om just itle i dens atove Versen, det er
sandt, at en saadan hedraaer sia seld, om han endda
mener sia at lede det stjnlte Lio med Rriftns i Gud; han
vil forstaa dette Sproa faaledes, som at Livet i Kristus
ingen bestemte Tran, inaen vis Kraft og Bevisning hat.
Nei; det staat not fast, hoad Striften lcetet om »Arm
dens Frugter«, hvoraf det gode Træ stal tendes. Men It
det aandeliae Liiv dog paa samme Tid et saa stjult, det«
tommer as folgende Omstcendighed: Forst, at vor faldne,
blinde Fornuft dels aldria forftaar fig paa Aandens
Viert og Fragte-L dels itte aater paa disse, men vil litte
som nied Handerne aribe selve Livet, se og fornemme
felve Livet. Dels er vi itke form-jede med de Aandens
Fruatet, som Striften ovqiver, men vil felv bestem-me,
hvokledes det aandelige Liv sslulde aabenbare fig, saa at
naat Striften f. Ets· naevnet Kærlighed, Fred, Glcede
etc. som de fornemste Aandens Frugter, saa siger mange:
»F , hvad er detteI Rigtignot blev der en nh Kærlig
hed i mit Hjerte, da jeg sit Tilgivelfe for alle mine Sim
det; rigtignot sit jeg en Fred og Glæde med Geld, som
jeg før itte hande; men — hvad er dette? De er jo saa
fvage og ubestandige disfe Ting hos mig. Jeg butde fo
have en langt større og beftandigete Kastlighed Gliede
Fred, SaatmodigheM o. f. v. Men ftundom set vi ille
engang paa disfe i Striften opgivne Frugter, men soc-ver
omtting i vor Jndbildning efter noget andet og højere,
uden engang at vide, hvad det egentlig ftulde vætex —
ellet og fluttet vi efter nogle indre Fornemmelset og FI
lelser til Lioet. —- For det andet et vott Liv i Gud aller
dhbeft sijult da, naar Gud itte blot unddrager os al
Følelse og Kraft af Troen., men og ladet megen Synd og
1Skwbelighed ovetfalde os, tilsteder Satan Paa det grac
Jligste at sigte os, friste og plage os med fyndige Trinken
’Lyster og Vegwrlighedet, ja, saa at vi undertiden forw
ber os, saa at Peder forncegter sin Herre, lyver og ban
der, saa at Paulus og Barnabas ttcetter o. s. v. Se
naar noget saadant beendet os, o, hvor et da vort Liv
med Kriftus i Gud, mener vi. O, nej, at tro, at Gudk
Aand stulde bo i mig — det er Galftabt Nei, itte Guds
Aand, men Djævelent Se, nu er sandeltg vort Liv med
Kristus ftjult ret dydi. — Endelig kommer og hertil, at
Gud ladet allehaande Ulhtter og Lidelser mode os, ja,
fom en Stytteflsod averslylle os, faa at mod en from Job
tforener sig paa engang alle Kriefter. Naturen, Meinte
sler og andet, da Revere, Stormvejtet og Tordenen fra
tager ham alt det, han ejer, lige til Ænene; Djævelen
river hans Legeme, hans Huftru spottet hans Tro, hans
arme Trsøftere svceltet ny Stene paa hans Bytde, og hans
eget lVierte rafer ttuende, faa at han« fsorbander sin Fed
fels«dag. O, hvor et nu den hojt benaadede Mand, kyvis
Lige ilte fandtes i Landet? Hvot et nu det besyndetlige
Guds Venstab, som han ftulde have. Saadant maia vel
hedde dybt, dybt, at ftjule vor Hetlsighed. Men af alt
det onde, som bedcetter og ftjuler vor Hetlighed, vort
Ltv -med Kristus i Gud, er intet at ligne ved Synden.
Ydre Lidelfer er derimod gyldne Lidelfer. Man leerer
snart, at disse er et fadetligt Ris, at »den Herren revfet,
den elster han«; men Synden, Djævelens Rasen i Kødet.
ihrerdige Syndelyster og den detpaa folgende Fplelse af
død Forestilling om Guds tetfærdige Oder-givele Aani
dens Flugt m. sm» disse er de rette Djdsstøttey som gaa
oö til Matv sog Ben og form-riet vort Naadeliv i dysbefte
Grund. Da hjcebper sædvanlig intet andet end at opgive
al Tanke pac- sit eget Naadeliv og blot at se paa den evige
ufotanderlige Gud selv, som ikke han lan hjælpe paa Sa
gsn. Men naar det klarer vp igen, lan man vel faa se,
at midt i det sorte Mørke fljulte sig ilke blot et uforan
dret Faderhjerte hos Gud og vor uforsmsindftede Retter
dighed i Kristus, men og et sandt, lebende kcempende
Naadeliv i vort Hierte. Vel at vide, hvorledes Gud fei
rer sine kyellige og per-a anførte Maade skjuler Livet under
Dødem Resfærdtgheden under Synden, Naaden under
Vreden, ja Himmel under Hel·vede, det er en Vtsdom, lig
den fuldkomne; det er den høje Guds Visdom, som frem
for alt andet er os nødvendigh om vi skal holde ud med
Herren. Hid heter, hvad Luther siger i sin Priæbiken
over Ep. paa Johannes den Døsbers Dag, da han bl. «1.
siger: ,,J har ofte hockt, mine Venner, at Gud ladet Oder
bevisningen og Følelsen af Synd, Død og Djævel blive
tilbage hos os, ssaa at Synden gnaver mig, anqriber mig
i Somvittigheden og vil nøde mig til Fortvivlelse; Guds
Vom forskrcrkler mskg ogsaa, ligesaa Døden, som vil op
sluqe mig; og chevelen tret-der mig paa Hallen og vil
nedtrykle mig. Da føler vi intet, uden at vi cr Syndece
og ligger under Die-den og chevelen. Og alligevel bli
ver ogsaa i denne Stilling tilbage Uskyldighed og Herre
dømmse over det -onde, som Herren selv siger i Matth. 18:
Helvedes Porte skal itle formaa noget ·i-mod hans Menigi
bed. Han figer ikle: Slal ikke anfægte den; thi Anfascs
telsen bliver tilbage; men han siger: Skal ikke formaa
noqet inmd den.
27de Dag.
Naar den troende einsame-» føler han Nøden, saa
lange Ansaegtelsen vorer. Jeg man jo føle det, naar
Synden gnaver mig, Guds Vrede forskrækker mig, san-i
Todglsrnah ca seloe Døden overfalder mig; men dette
ser tun saa nd for mig, nemlig som om disse grneliae
Tina havde Oderlsaand Men under saadan Anscegtelse
er Ordet og Aanden ncer, som giver rnig Mod og gør
mia trna oa vis paa, at Gud itle vredes, at Synden er
mia forladt, on at jeg ilke er overgivet af ham o. s. v.
Da naar Luther videre bestriver, hvor l7erlia, retfcerdig.
on for Gud behagelig en Kristen er i Kristus, siger han:
«Men mener du ikke, at det skulde gøre os glade, om oi’
sit en saadan at se, lfik nied Øjnene at se denne Reicht
dkalsed sor Gnd)? Jeg hat selv ille set nogsen lsom var
bellia i sia selv). Enhver har sine Fejl Tag for dia,
lwem du dil, saa er han ille nden Synd Paulus, den
allerbelliaste Apostel, bekender oa, at han soler Synden i
sine Lenimer. Villien bar jeg, siaer han, men at gøre
det aode form-nat jea ilke lsonr jea vil); thi jeg gør ilke
lalt) det ande, som jea vil; men det onde, som jea ikke
ril, Dette gør jea lRom. 7). Han vilde sktke vcere i Syns
den, men maatte dog være i den. Jeg og flere andre var
og gerne Synden forudenx men det ladet siq ikke ame,
flont vi under-tue den. Naar vi falder i Sinnb, da stsaar
vi vel op iaenz men imidlertid plaaer vi os selv med den.«
Saa lanat Luther. Alt dette man nn paa det dnbeste
stjnle dort Liv i Gud for os.
Men vort Liv i Gud er Elle blot sliult for os seld,
men og for andre. Ogsaa andre støder sig undertiden
spaa vore Fejl og Soagheder. For ille at tale onr Ver
den, soni nødvendia slal siøde sin, ogsiaa paa det gode hos
os, saa hmnder det ogsaa dein, som vil være Kristne, at
de konnner i stor Belymring over at se ogsaa de troendeä
Haab saa elendigt, ja, besvozret as mange forargelige
Fejl —- her i Læren, der i Levnet; her i Ulighed, Adslil-s
lelse oa Uenhed mellem dem, der Affald og Forncegtelse.
Da forbavses man og siger: Er dette Guds Folk,
Oasaa herotn hat Luther i Fortalen til Johannes
Aasbenbaring folgende lostelige Ord: Dette Stylke: Jeg
tror en hellig, kristelig Kitte, er ogsaa en Trosartikel
liae saavel som de andre; dersor kan ingen Fornust kende
den lKirten), om de end satte alle Briller paa sig! Dick
velen ksan vel sljule den med sit Stum, Forargelser og
Partier, saa at du maaste stpdes derved· Ssasa lan og
’Gud sljule den med allehaande Strebeligheder og Mang
ler, saa at du derved maa blive en Daare og fælde en
Jfalsl Dom over den. Den vil ikle vcere set, men troet.
Men Troen har at gøre med de T«ing, som ikke fes (Ebr.
)11, 1). Og den synger med sin Herre ogsaa den Sang:
lSalig er den, som ikke sorarges paa mig. En Kristen er
»og del skjult for sig selv, saa at han ikke ser sin Hellighed
og Dyd, men idel Udyd og Vanhellighed ser han, og du
raa selvkloge vil se Kristenheden med din blinde For
nust og dine urene Øjne. Summen: Vor Hellighed er i
Himmelen, her Kristus er, og sikle i Verden for hver
Monds Øjne, som en Vare paa Tor-net« Alt dette vil
jo igen sige: Vort Liv er stjult med Kristus i Gud.
Men ogsaa da, naar intet især nedslaar os eller;
sljuler Livet, dvor ubegribeligi er det dog ikke, at vi slall
have et saa herligt Liv i Krsistus og en saa hsøj Reise-ers
diahed, Aste og Velbehag for Guds Øjne, som Guds Ord»
bestriverx thi det er dog i alt Fald usynliai. Og nu er
det Mennesleslægtens egen Natur at se blot paa det, som;
er for Øjnene, og med saa-dein Natur lever vi rnidt i den
uendelige, urolige Masse af synlige Ting; og lun det.
som er Vort Hier-les højeste Stat, det himmelste og nan
delige, kun det san sikke ses., det er sljuli. O, dette bliver
os undertiden en overmsaade svcer Prove! Det er derfor
saa nodvendigt dybt at insdproege i sit Hierte Herrens
Ord, som siger: Det slal være sljult — eder Liv i Gub
—— men sljult er ikke aabenbaret; stjult er skjnlt, derved
maa det blive, —- og ,,sljult med Kristns.« Vi maa de
tænke Johannes’s Ord, at ,,som Kristus er, saa er og
vi i denne Verden.« l1. Joh. 4, 1). var stjult var
tlle han i denne Verden? Faderens enbaarne, Guds Her
ligheds Afglans og hans Vcesens udtrykte B«·:llede, Gud
alf Gud — hvor hemmelig lrob hans ikke under vor
Slcebne? hvor dybt sljult var ille hans Herlighed under
,,syndsigt Køds Lignelse!« Det er dist, at Trer stulde
have tilstrcekkelig Grund for sm Tryghed, visl«, at Englene
synger i Slnen paa hans Fødselsmorgem vist , at han
ajorde Gerninger, som ingen anden lunde gøre; visi, at
ban as Gud Fader til Ære og Priis ved den Rost, som sra
Herligheden siger til ham: Denne er min elslede Ssønl
otst, at han havde alle Prosetiernez Kendetegm — men
han sagde: Jeg er kommen til Dom i denne Berden, at
de, svm itke se, stal vorde seende, vg de, som sek, stal vord
blinde (Joh. 9, 39). For at Vanttoens stolte Sind, sont
bestandig vil se Tegn, stulde strafer med Blindhed, og
at han, ester Faderens Villie, siulde vorde Brødrene lis
og bæte deres Vyrder, saa var han paa Jorden des
«allersoratgelsigste og elendigste, suld as Piner og Saat-,
saa at man skjulte Ansigtetsor ham.« Twnk hvor stjulk,
hvor urimeligt for al Fornuft er dette: Guds Søn fsdt
i en Stald og lagt i en Kryb«be, opdraget i en Stad, sont
havde saadsant Rygte i Landes, at den fromme Nathanaef
spørger: kan noget godt komme as Nazareth? Guds SI
paa Jorden, sattigere end Fuglene under Himmeleth
ejende intet, hvoktil "han kunde helde sit H«oved; foragteh
besp«ottet, sorsulgt som en «Hind«, og tilsidst bunden mcd
Reb, hudslænget, saaret, spyttet i Ansigtset, slaaet af uslc
Drenge, hængt mellcm Røoere paa et Trce uden for Sta
den under Bødlers haanende Trods: Er du Guds SM,
da bjcelp dia seln, — og tilsidst raabte han, at han var
sorladt as Gud, og dør og bearaves. Hvor saas her
nogeu gnddommelig Majestcet, nogen Skabers Magt os
Hedwide Gib-es nagen Tan merc urimcLig paa Jok
den, end at denne Var Guds Son? Men han siod bog
op paa den Tib, hsan havde forudsagt, lod sig se i fyrrei
tyve Dage oa for sem Hundrede paa en Gang og for pp
til Himmelen i manges Paafyn, —- saa skjulte sia dog es
guddommelig Majesfast under det skrøbekige Udfeendr.
Og nn, ,,som han var, saa er og vi i denne Verden«.
Svm Hobedet er, saa er og Lemmerne. Som Britdgow
men er, saa er og Bruden. Jammerlig og elendig syntez
Brudgommen; jammerlig og elendig synes Bruden. Meu
under hendes Elendighed skjuler sig guddommelig Herlig
hed, under Fast-igdommen himmelsk Rigdom, under Skr
beligheden en bø-j, evig Retscerdigbed Her aælder blvt
ikke at lade sig sorvilde as, hvad som synes og føles. Dei
tan nceppe synes urimeligere, at vi er Guds Born, Gudt
udtaarede, hellige og elstede, end det synes, at Jesus skulde
vcere Guds Søn. Skal vi da ikke være fornøjede med
ham, vort Hoved, skjult i denne Tid! at gaa med hamk
Fornedrelsesstanden i Jammerdalen! —- Da vi alligeves
hat Guds bestemie Ord paa, at vi blot ved Trer paa
ham er Guds B-ørn, retfcerdige og tækkelige for Gut-,
ssal vi saa vist og fast tro det, som vi allerede var i
Himmelen, ja, saa vist er det alligevel, ont vi og ikke føler
det alletringeste deras i vort Hierte.
(Fortsættes).
sølgendc Bøgcr of C. Skovgaakdspetersem
Til de Uncze 1.
Læsningens Betsdning i et kristent Unadomsliv.
Et Furedrag holdti Nørholm Skov ved Varde W. Juli 1091
Denne lille Bog anbefach især til llngdomtnen. 45 Sider·
J meget jmutt Omjlag 15 Cettts.
g
Til de Unge II.
Venskabets Stilling i et kristeligt Ungdomsliv.
J Omflag 15 Cents.
skt
Til de Unge III.
TroenS Betsdning for den, der vil frem i Verden.
L
Til de Unge IV.
Omvender Eder, thi Himmeriges Rige er
kommet ncer.
J Omslqg 10 Muth
L
Hvorledes sindes Guds Villie.
En bibelik Studie. 57 Sidek. J Omflng 15 Senkt
L
Kristus og de Studerende.
Uandsdannelie vq Mist-atra J Dmslaq Is sent-.
Studentertyper —- til Balg. J Omslag Is Gent-.
Sand Opdragelse. ls statt
VANIM LUTHEW IIUZUSMNC HOUSD sislr. full-.
Folgende Boger af Viggo Luni-:
Foriættclfcrne.
Eller Guds Nandelsfter til MenneskeU Med et Tillæg: Guds
- Borni- Rustkammer. Jndb. 30 Cents
Fm Livct i Guds Rige 1.
k sllkcd Billet-ein 106 Sider. J Omflag 16 Centg, indb. 25 Gent-.
« Fm Livct i Guds Rige Il.
Jlluftreret. 100 Sitzen J Omslag 15 Cents, inbb. 25 Centi.
Fm Livct i Guds Rige III.
Jllustreret. 84 Sider. J Omslag 15 Cents, indb. 25 Senkt
Fra Skovvejcn.
Zkizzcr. Elegant udstyket med 4 helfides Billet-er oq Bignetm
J Omflag 60 Centö, elegant indb. sl.00.
Jernbanesituationer.
heftet 40 Cervi, indb. i komp. Bind so Zenti.
Lars.
En særdclcs god Fortælling. 294 Sider. Nebsat Prit.
J Onlilag 40 («Sentö, kahl-. 60 Term
Olfen I Frihavnen.
«s-t frisk og klart lille Strist. Udkonunen paa Paftor Kr. III-II
Forlag. J Omslag 15 Gent-·
Præstcn.
Fortælling. Herstet eller i Papbind 40 Cents, inbb. 60 Centx
thfærdiggørclfe og Hclliggørelse.
Om Forboldet mellem disse.
Zdie Lplag. 32 Sitzen J fint Omslag 10 Tents.
Skizzec fka Købrnl)avn. ;
heftet so Ema-, indb. i komp. Vinv 81.oo. I
oANIsH tunc-W pususnmc noustz assis. Mk- j
Js«