»Don skk T«eII«
et halvugeniljg IT- II -:’3 VII Erwä
nmgsblad for D.t l. ·:;skc Folk
iAtnerjka,
udgtuu k
DAleÄ Ll"lll ll l-1.« UUUSE
Blutk, Liebt
«Dsnsteten« udgask hver licsdag og Judas
Pkii pr. Ausgang
l de Formel-c Statek s 1.50. Udlanbet 82 00.
Bladet betales i Fokstutx
Bestilling, Betaling, Adressefomndcing og
ander aagaaende Bladet abresseres:
DAleH LUTll. IXle HOIJSLL
Bleir. Nebe.
Redaktsu A. M. Andetjm
Alle Bidtag til »Danskekcn«s Jndhold:
Ashandlingey Komipondancet og Anillek
as enhvek Akt, bedes Music-ket
A M Andetsem Blatt Nebr.
Enterecl at the Pust Office ist Ali-it X( h»
as second klaa matten
Advcnisjas Rates made lkuows upon
sppljcatlom
,,Danfkeren«
blivek sendt til Substribmtek, iadtil udtwk
teltg Opsigelse medic-ges as lldgivekne, og al
Geld er betagt, i Ovekengsiemmelse med de
Forenede Staters Postknec
Naar Læseme henvendet fig til Folk, der
avenerek iBladet, enken sot m kpbe hoc dem
eller for at saa Lplysning vm del avmcredr.
bedes de altid ommle. at de lau Ader-risse
mentet i dem Blatt Tet vil vceke ttl gen
sidig Nym.
En vcnlig Paamindelse.
»Den ferenede danste Kittes« fid
ste Aargmede optettede en ny Kasse
og fattede Bestemmelse om sammes
Jndtægi. Denne Bestemmelfe findes i
Llargberetning Zide 89 og ser Male
ud: .
i« ,,«En Kollett eller Substription ori
tageg over bele Sarnfundet den for
fte Zondag i November til at dcelke
Samfundets lebende U«dgifter.«
Vor Kirles Næstformand har an
Inodet mig om gennem »Tsi.« at min
oe vort Folt om denne Beftemmelfe.
Ja, Venner, det gælder jo om at
folge vore egne Beflutninger og Be
stemmelser. Aarsmøders Bestemmelser
burde altid udfsres til Punkt og
Pritke. Førft naar det ster, vsl det
vEse sig, om Beflutningerne er pral
tisie og gote eller itle, om de ssal staa
ved Magt eller tilbagekaldes.
Aarsagen til ovenanfsrte Bessern
melses Tilblivelse var not den, as
man var bleven opmætksom paa, at
andre Kasser var bebyrdede med Ub
giftesy som egentlig itfe burbe hvile
paa dem, og saaledes git de i Unver
bakance. Altsaa for at hjælpe andre
Kasfer til at holde Balance blev ken
ne Bestemmelse fattet. Men for at
det tilsigtede Maal stal naaes, lad
os saa over hele Lin-sen rette os efter
Bestemmelsen og optage Kollett eller
Substription Sondag den 6. Nov.
Hvor dette af praktier Hensyn ikte
ladet sig gm, faa naturligvis ved
fttflt Lejligthed detefter.
Se nu til, Præstebtpdre vg Em
bedsmscend i Mghr., at det bliver
gjort, at alle, fom er billige, faar en
Anledning til at yde deres Starr-.
A.M.Andetsen.
s----.-O-.--—
De danste Ptæstek i den
norfke Synode.
Noget nyt fer man itke i Pastor
Johanssens Jndlceg i Anledniing as
Protesten, hvetken i Jndhold elle:
Form.
At den Norske Synode er det eneste
Lutherste Kittefamfund bkandt eck
sie ogDanste her i Landet,det hat den
rene lutherske Lære, hat man høtt og
lccft mange Gange i Aatenes Lob,
san det ved di da, hvis vi ellers Vil
vide dei. — Men, der er adstilligt an
det, som man aldrig hat kunnet sor
fta-a, og som vi heller ikke er bleven
Ilogere paa, efter at have læst Pastor
Johansens Jndlæg; saa her kunde
man maaste uden at være for paa
trængende, have Lov at spstge sig
for.
De danfke Præster i den Norsie
Synode —- selv om de i Aarenes Lob
hat text sig ist at take Iidt Noksk —·
disfe Priesters Stilling til den NO
ste Synpde og til deres egne Lan-ds
nmnd kan vi ikke forstaa. Vi hat talt
med adstellige af dem, og vi et bare
bleven bestyrkede i, at de heller ilke
felv kcm forstaa den« Hvad Undek
da, at di ikde lan. At en Del as de
tes dansie Menigheder heller ikke san
fokstaa dem-e Stilling til den N.S.
Ostse- dexpkd, at de ikke vil gaa ind,
·i den. . «
M er vier ved at tro» at Synvden
sksikp er des eneste, der ret fotstaae
Stillinaen tet vil stack-, dens Stilling
til risse danste Prcefter oa Menighe
ker. For Svnoden -:«. Lieg, iaa klo«a,
at ket Funkein fnrekommer en, at den
itte er Lunge for at scette fine egne
Fortoltninger i Gurts Qrds Sted
H Nit, nken del var Stillingen til de
s»danfte Brødrene« baade læg og leert-.
Hvad om den N. S. synes, at det
itle er af Vejen ved Siden af det
listore norste Havedsogn at have ct
jlille danst Annetgi baade for sizie
»Pra«ster, Blade oa Stolen saa stein
ner vi, at det slet itte er saa duini
;tcentt, saa meget mere iom Annetfet
Ii Alminsdeliabed itte lan give sig af»
lmed at stille store Fordrinaer, men»
maa tage til takte med Gudgfrngtl
lmed Neifoinhed De danste Prcester i(
den N. Z. Vil maafte prøve soin for
at tlare rereg Etillina ved at siaes
»Man alemnier not — oa derfor maa
vi atter minde der om. -—- at den N.E.
bar den littlyerfte Leere ren Da ubefta.: !
ten i alle Ijkaader, oa verfor itaar vit
til Ermatten sont vT am, for ber cH
vi principielt enig med den« —- Eli-k,
vi alemmer ilte dette,vi buster oasaa
noaet tilbaae til-are det ene ra dct
anbet. Men ber er io netov, bona.
der for os er belt ufarftaaelianl
Hvorfor i al Beiden er det nedoendiut
for aanste Prcester oa iljskeniabedet ati
stri i Eunoden fcr den renes Lasrel
l
ZtnldJ Kan diese Priester da ikle for
tnnde Guts LrD rent oa juit uden at(
staa i EnnodenZ Kan TIJkenialrederkye
tundeGudger rent Da part uden at
staa i den Norste Erinnre-? Bi stinan
,,Under dine Vinaers Staatse
Lad mia bo og lad niia bnaae,«
men idet vi synger det, taentet vi ittsxs
paa Den Norste Sanais-es Vinaer.
Vi har hort, at de danfte Prasser,
ca til DelS Lceafolt med, en Garn bar
ventet, at der ftulde have dannet sia
et efter bete-s Menina retlærende
evang. luth. Kirtefamfund blanttl
Danste, oa bvis san var, Dilde de
det mindste have ,,tantt paa« at flu: !
te sia til et saadant Zamfund chrt
cedelt, tan man vel have Lan at siacrl
Naat saadant et Zamfund stob far »
diat, havde rndret Grunden og lind-;
get Mur, saa, ja faa, vilde man »be-i
tcente fia«. Kcete da, stulde alle de
entelte af beni, der nu akaør kunst-l
Kirkeiamfund i Amerita, have for l
stuttet sia i de norste Kitkesamfnno,
fom de følte fig mest eniae ined i Tro
og Leere, oa saa ster ventet, til der ar
bei-bebe sig op et Kirtesamsfund pag
Danft, som de kunde ilutte sia til,
saa — ja, saa havde der itte i Daa
Været nagen Danst luth.Kirte i Ame-l
rita. — Kan vate, der vil svaregz
«Det brvder vi os heller itte om«,
eller: .,saa meget desto hehre-« Vet,
dette er ogsaa et-S-var, der tan for
staaes.
Vi har hsrt saadant noget som,
,.vi vil se hvvrdan det gaar.« Ja,
det ved vi not; det vil alle Tilftuer
ne, og naar saa disse tillige tlapper
cg hysser nogenlunde i rette Tib,
hvad tan man saa sorlange niere?
Jo, —- man tan fortange, at de
dansie Priester i den norste Synode,
sotn i det hele vil tale med om de
res tristelige Omsorg for vort Folt,
at de tager en cerlig Tsrn for deres
Overbevisning paa frit Land uden
Rygstsd i den notste Synode. Er det
Guds Ord, man stoler paa, hvorfor
saa itte vove paa dette? Er det Guds
Ord, der stal levendegsre ogsaa vort
tFolL hvorfvr saa itte stvle paa, at»
tdet kan det, eller er det blot til at«
disputere om. hvorfor stal vorti
Zoll oben i Kybet —- hvor mvdsim-.
beiw- det ekkv hek hqk vist sig, ans-I
tut hives ind i den N. S.9 Er det
spk etwa-bete Sei-M Es des spk’
at spare sig selv og andres Det ers
itke for Lærenö Styls-, ti den san de
samme Priester godt sotkynde saa«
rent og part, som herren giver deml
Naade til, uden at de seh-ver at siaa
i den R. S.
»Saa Mtte vt jo dann-e et nytl
Samfund, tt vi kan ille stutte oz ttl
noget af de to Samfund, som de nu
er.« Kan vere. Men det vilde i
hvert Fald være hcedeligere og modi
gete, end hvad man me ser. »Weil vi
ee saa faa,« har vi hjrt sige. Ovar
nisange mon der sial til, for i Livetl
at tro det, man pradileet Dwr
mange hat der i Tit-en veret ved den
Stagz Begyndelsef
Disse Prakftert er hveepen wette
ellee dunste, hverlendanste eller nor
sie, hverten Fugl ellee Ftst m dette
Deut-ade, og den Dei as det danste
Fett tvm de tatst Instit-desto pas,
stal ogsaai W til ,—,hverkenkeser«.
Ists-du ists-It stg i W Si
IDMGLUUMIPIHIMRLM
—-l
N. S., hat vi set, for Els. »Bud og
Hilfen« o.s.v.
Mon det fjerde Bud, det fotste Budz
med Forjættelse, flet ingen Bdde
ning hat paa dette Omkaade. Ellek
stal man her have Lov til at vende op
og ned paa dette Bud, saa man l
Siedet fsor at cere sin Moder sproß-»
tet hende og lcerek andre, saa visdt
man lan, til det samme, alt samtnen
under Luthers Fam, han den «store
Tyflet«, der viste sin Kætlighed til
»sine egne«, ved at staa »midt iblandlz
sit Folc« med »Omsorg« for detle"
paa alle Mandel-.
Nei, san loenge de danfle Prasser
i den N. S. staat fom de staat, lin
nek del sig næppe for os at forhandlh
med . dem om Midler, Maade dgl
Maul for dort Folk lrifteligt talt, til
selv om man ogsaa lunde blive no
genlunde rintelig enige her, san dem
disse Pvæstet et Tillæg, fom er we
ningsløst og flet Elle bar det aller
mindste med den tene Lære at gsre.
og dette Tillæg hedtert — «Jnd i
den Norlle Synode!« Nei, del sma
ger allerede paa Forhasand alt for
meget af Vesper-, Kamp og fuldt
Anfvckr. — Sau heller .,ftange under
en andens Blus.«
Lad væte, at vorl Zoll er lun el
lille Zoll, og bet ovre i dobbelt
Fokfland et spredt Foll, saa et del
Ding Vort Foll og vor ?ltbejdsvlads,
hvoxfor vi sige Tal og Gudsielov,
mens vi bede Herren om, at han vcd
sin Aand vil hjcelpe os til netop i det
le Foll at gøre et lrofast Arbejde,
«mens det er Dag, for Ratten kom
me!, da ingen lan arbejde.«
X.
-——-.—0—.—-—
Krcdsmødk, Brooklyn, N. Y.
Tet var Dejliqc Tage, vi tilbragtc
ternede i den siore Stark Var Me
Vet itie ndznæriet ved et stor! Antal
keføgenbe, san var det ubmckrket ved
»Unan on Frisihersem der hvilede
Lande over tsmnernes Behandling on
Ltdkte Prasdiken Alle Kredsencs
Prasser dem-g i Medet, on i en lill-I
Parentbei Vckre bet tillndt at bemcer
te, at cille Prckfteftuerne var ogsaa
used i Aar. Desuden bnvde Vi der:
Glas-de at bave Paftok G. B. Chri
stianfem Vor seit-fes Inman og
Prof. Paftor J. P. Jenfen iblantt
vg. ·
Mødct asbnedeg med Gudstjensste
en Ptcediten of Pastor P. P. Thore
by fra Maine Torsdag Formidbag
Lm Eitermiddagen begnndtes Der-f
telfen af det føtste Emne, »Form
ninqen og Netfærdiggørelfen«. Tet
in"IleDedes of Pastor L. Lotsen. Iph
qende er et fort Ubdrag of Sinnen-E
Behandiing.
Dette er en saa høj og dyb Sag-, at
selo »Englene begæte at genneinfkuc
den«, og vi bot etindre, at vi under
Dtøftelsen as dette Emne er »Na
hellig Grund« og bot »drnge Stven
af.'«
J Forsoningen hatkdiet GJD web
sig fe1v, i Reifærdågqotelsen dunkler
han med os. Hvad bet Isrkte on
gaar, da siger Johi.1n1.es, as »Jean
er en Fotfoning for vore Svnves«, og
Paulus siger, at Gud var i Kriftus
og fvrligte Verden med sig felv. Pe
ter siger, at »Kriftus led engang for
vore Synder, den retfærsdige for de
uretfætdige, at han Iunde føre o;
frem til Gud,«han, fom vel led Do
den eftet steh men blev Wende
gfort efter Aanden«, og Jesus selv
sagt-« »Jeg seiter mit Liv til for
Fautene«, og »giver mit Mi) Liv til
en Gmlssniings Betalina for man
ge.« Bed Lidelse og sæklig ved DI
den, den siedforttædende, hvot han
gjorbes til Synd for os, beugte han
thsoning. »Don gis med sit eget
dytebare Blod ind i helligdommen
og fandt en evig Forlssning« — ind
i Helligdommem hvot bei bevisies og
afgfotdes, at Vetden var forsonei.
J Fotfoningen lægges Vægten paa
Blodet. Alt kan samles i dette ene
Ord: Blodet. Selv Hedningerne anet
noget om Modet og after det bebste
set at tilftedsstille og flasse sig Gunst
has den, de ikke kenber. Den gamle
Pagtz Ofte var farbilledlige for
Krisis Osser. hele bei ny Testamente
talet om Blodet som Beialings-,
Rmselses-, Lagedomsg ogs Seins
midket hvad det unbek, Reifqu
gsrelsen angaat, da er det alene paa
Grund af Forsoningem at Gusd ret
fcetbiggsr en Sinn-en at «·Gusd af
Rande Magnet en bobfætdig og
ttoende Synder Mk Mkætdighed
og feste-wer ham fta M og Straf
og ansek hem, som, vm han aMs
I- 1
havde syndet.« Men her maa mans
lægge nøje Makle tilOtdet »troende«.;
Ligesom Blindet er uadslilleligt fra«
Forsoningen, saa er Troen uadflille-:
Ilig fta Rehfætdiggøtelfen Bisenz
lene stulde ikle blot gaa nd- og for
kynde. at Jesus dsde for al Berdens
Syndz men de slulde ogsaa foklynde
at Syndernes Farladelse siænkes ved
Troen. Der et nnange lutherfle
Firiftne baade Lcegfoll og Ptæfter,·(
som holder fast paa Laten om Ret-l
fækdiggstelsen ved Ttven alene men
fmn nagter i Liv og Handling«
Troens Novvmdigbed. Lad os paer
paa, at vi ille blot er Forsonings l
mennestet der holder den Sag forl
fand; men lad os ved Troen gtibe
Gar-s retfastdiaaørende Naade. Man
maa tro paa en fuld Retfærdiggai
relfr. Mange trot, at vi renses fra.
noaet og flal saa selv klare Reftensp
Gn fuld Retfækdighed siænkedes vsl
i Daaben. J Titus R, 7 staat, at i«
Ozcnfsdelsens Bad bleve ,,vi retfckr-"
diaajorte Oed hans Naade«, i Ef. TE
Ess, at »han rensede os iden) forme
ksera Vandbadet wo Okdet, at han;
maatte fremftille sia den, en betlia.
.tJlenighed, fom ille hat Plet ell(t«
Rand-'s Det knaa enhver gkide ved
Trom, om han stal blive salig — ja..
arise det beli. De unge Mennesler,
seen volfet op i Guds Rige, maa
komme til en bevidst Grisden af den
fulde Retfætdiggorelfe i Daabsekn
Tet hat sin Vanstelighed for diske
nnae Mennesler. De befindet fig
i en Periode, hvot saa mange Kraf
ter vaanek i dem. Da forslrælkes
da ofte over at sinde Kødets onde
Villie vaagne ftaertt ap, ja, de onte
todelige Lyfter, og saa spørger de
asnafteliah Kan jea endnu være et
Find-; Barn? Det er jo et godt
Tean has de unge, naar de fotsitæl-s
les- over de vaaanende fundige Ams
ter; men flip fremfot alt Sllle Jesus
af Syne, leere unge, men fln tsl
bam oa lad ham bjælve eder i No
den, tto tun paa hom, han flal itle
slippe eben Lul lunØjnene op for der
fnndige hvs dig, og gaa t«l Jesus
med det hele. Vi maa lægge Mætle
til. at vi i Daaben ille bleve tensede
fta Kpdets Urenhed. Vi lom ille af
Ined vor fyndige Natur i Dauben,
men E blev Mte til Syndernes
Forladelfe og til, at »den gamle
Adam llal dtnlnes ved daglig An
gerdg Bod og d- med alle Synter
og alle »onde Lyster«. Vi blev dsbte
til i Kraft af Daaben at sige Nej
til Djeevelen og alle hauf- Gekninger
og alt hans Besen. Er del dit Hier
tes Lyst at leve for Gub, da er du
et Guds Bam. Men der et dem, der
lage Dauben forscengeligt. De le
vet fam om de var dsbte til Syndev
nes Tilladelse. De tager ille Kam
pen ev mod det ande, og dog faa sor
ttsste de sia til Naaden i Daaben.
Bild det, o Sieh at en faadan Tko
et formafteligl lSluttes).
—-—--.-.
Hvad menes det?
Man bar villet sknlde »Den for
enede Ritte« for Vranglærdomme,
fordi ,,Kirkebladet« optog en Ar
tikel af Skovgaard-Petersen, hvori
folgende forekomc »Tet stedfor
trædende i Krifti Gerning ligger
derfor itke, som mange uklart me
ner, i band Lovoverholdelse, men
i hans Selvopofrelse. Kriftus har
ikke holdt Loven for os«. Taget ud
af sin Sammenhaeng, lom det her
er, lyder det underligt; men faa
kom Spørgsmaaleu J hvad For
bindelse stod det? Jeg laeste det,
da det forekom i Kirkebladet, lagde
oglaa Meerte til naevnte Citat; men
haltet ogsaa grant Forbindelsen,
udfra hvilken det var faare let at
satte Meningen, fom ingenlunde
var, hvad Falck og Johanlen vil
lægge deri at rokke og forandre
Laeren omRetfærdiggørelsen-men!
wertimod at afvaerge en, for de »af
Naade retfærdiggjorte«, vrang Op-,
fattelfe afLoven Kristus har vel
giort alt for os, nten han har ikkel
gjort alt, fordi vi intet stulde aste,
det er —- de fom i Aand og Sand
hed har annammet, hvad Kristusx
fuldkomment har gjort til fortabtel
Sjæles Frelse, maa i alt spge at
staune og gøre, hvad Guds velbc-«
hagelige Vilje er, ogsaa som den erl
udtrykt i hans hellige Lov. Dettel
er noget ncer Tanken og Summen-(
haengen. l
Det var nu fnart ikte Umagent
vækd at gøre nogen Notits af dettez:
men da ieg nu fik begyndt, er der
livt mete, sont stalmed. »Den for
enede danske evang»luth· Kitte«
bar altsaa ,,ikke Artikel-en vm en
Synders Retfærdiggørelse afNaade
alene ren og klar i alle Stykker«.
»Da den har det ikke, fordi den
l) ikke har Lasten om Mennesketö
naturlige Fordærvelfe ren i alle
Stykker«. Saa siger Pastor Jo
hansen og Falck, fom i dette Til
fælde er Talsmænd for den norske
Synode Tette finde-Z i »Evang.
luth. Flirketidende Nr. Lil«. Lm
dette vil jeg blot sige: Ter maa
vcerc en ubændigLyft til fligt, sidcn
man nedlader fig til at bygge sliqe
Veskyldningcr paa, hvad der i Flug
ten faae Lje paa og rives ud af sin
Forbindelse.
Meu naarman laefer « CastorFalcks
Etykke, kommer man fornndret til
at sparen-: Hat da den norsle Synode
rent Mel iPosen efter den Maales
stol, hvormed demaalerandre? Thi
i famme Aandedrag, som Falck ta
ler noget om, hvad Mcnneskete na
turliae Fordærbelse er, siger han:
»Men erkender jeg min fnldstren:
dige erelpeløel)ed, saa kan Naadea
sokmisti ksietfækdighcdszkytd give ?
mig Liv, mast, Mod, kort frelfel
mig«. Man maa sparge fornndreH
er det ren Leere? og det er det vel,1
naar detkommer fra den Laut. Tug
»men crkender jegminfuldstcendige
.Lchelpelsshcd«. Hvad der i dette
Udtryk er paastaaet, er i det samme
lldtryk beneegtet; thi kan et stud
ftaendiglijælpeløstIegerkendenoget?
Her sigee jmidlertid, at etfuldstcen
digt hjælpelgftseg erkendersin egen
fuldsteendige Himmel-scheu hvilket
vil sige, at det ikke er saa helt hin-Il
peleft endda. valge dette er Men
nefkets naturlige Fordærvelfe ikke
tnere omfattende, end det kan gøre
en ftor TelForberedelse til sinegesn
l—
fFrelse Mon dette er lutherst? Bi
belsk er det iste, og diese to Udtkyk
: stulde for mig gerne deckte hinanden.
Post Falct findet Beviset foks uten
jLæte has den forenede Wirte i, at
JtvivlssvmmeUsdtalelsek i Samfundets
HBlade hat af Redattstene faaee Loo
at gaa upaatalt ben. Jeg begriber
da Me, at Redattsren af Kitketidens
de kunbe lade siig Udtalelse of Fakcl
gaa heu, uden at have set en »Zyn:s
ssod« af Synergigme for ikke at sige
Semipelagiansme hceve sig tunct
am. Endnu vilde jeg sige: hat man
ikle sine egne Saget bedre i Orden,
Junde man med en kolig Samvittig
shed lade andre i Frev.
! J en senere Udgave af Kitketiden
de ek der en lang ,,Aands 11dgndelse«
af Past; Johansen, hvori intet ud
over det altnindelige er fretntotntnet.
Knn er der en vel noget ny Lplyss
ning, naak man set et Udttnt som
,.ulutherskt Vildfarelser«. Te: er vel
eden forenede Kirkeckom faar anld
for at buse den Zlagsx men Hvxt
sindes saa de lnthersie VilbsarelfetJ
ihi i Ubtmtfet liaaer der, at hat-an
ne oasaa maa findes. Maafte den
Dog ikke et fiern, da ogsaa Luther
fta den Kant faar Stle for at være
nren i Lasten i nogle Etwa-, og da
ril Turen liage ncer til Peter og
Paulus, ja Moses, thi han frget io
bog «jea bar fotelagt edet Livet og
Mu, Velsignelfen og Forbandeb
sen, saa veeslget da o.s.v.«
Naae man sieiver Besiyldninger
mod andre, vg, idet man strioeL get
sig selv siyldig i det samme, burde
man tove en Stund. Hvad mener de
—- de kloge Mand? Dei-es megen
Lcetdom ask dem pist rasfende, saa
de i blindt Raseri ssrivet uden videre.
De!os.
OWMMOXOH c OWWWOOM III-Od- c«-!- sk.
JORD, HAV
OC HIMMEL
As Hisnry !-:n"«t-pmt Ni-:
Usrulz Ur. Ihn-L UNle «- k ;-1
Ul« Ist-g gjfpnslt HERR-NR f) NU
og ritsjugtig lä--slii.«—lk«: .u .«It,
los-ad cl» « visiunsl«i.t;»1 zum
sub Jurtlklmllsns Kumnnsnkesh
l Vtsrdenslmnsnis »F Isau »Am-r
nohimlen. l";ils«in(lk«ljgl;1sr«
rig. interessant ng Hinsn(lis««l«.
swdvimljg Pilz ji«-H anser «
HEXE-« long m( les-« El 2«» Nimm-o
Pris pas Engelsli.
Danisb Luth. Publ. Hause.
Nil-. Nebs.
Wi-' MWÆMÆWWÆO
s
WW WGGOOCWMF
It
0 si
-i-.·.« : J- I : « IR
IMUESZIWENS VMIJIHN
-« AF JOHN SUNYAN.
J sen um«-im s den mest omhygqeltge og ndsnmxende L vers-meist
F enn- vetdssiesbs seit-» Vom sur-di over bele Jordkloden tdundkede sonst-Unze Zpkog bot
»eines I Uher Wem- cis-Z thaonder 1 inmgfuldt Bind.
Iris 70 Gent-.
Pragtudaavc af En Pilegrims Vandring
srskd sssk«!lmeside Aummhnnger as Neu Robert Magmre, T. T— . samt Fonat:»·:««s Wo
.1ko-«b(«chiueide.
Med lIsIIJL11!ik(sant-stek, tegnede m Famatv og midn.
Jnrstmnden 1 Ihnnngsbmv sit-»Jo.
558 EXCE,
J hel Motofko og andhnt EIN-o
IÄX lsll l-l."l.ll. PUBL. IIOUSE. lil«Allx’· NBPJT
Illusion-us
Linde-re
Verdean Uktrckvtksksi-:ksrdp(, Af
Henn) Invention sjsonhmks TI.
theol» zocmttek til Jord, Ouv
og Himmel«. Praglinldt jäh-ine
set meb onntem 200 summ- Bille
dck. 512 fton tospaltede Stderi
elegant Bind. Weis sm» baade
paa sauft vg Engelsf
Dsnish Luth. Publ. Home,
out-, um·
ZÆWWMWMEOO cfcssscslscfcsfcslscsiscdcfdkcs Mssscsssc
.
T
END-, Tst »so-T Possuckpk «- »sc- F,Æ
Ho II- n t- ro smrN Au- ssirtkz4u Im »in-Mc »Es-L
UOIRS OAMDEN 26 JOHN OT-. III Poss
Sælges i Danish Luth. Publ. Dense, Blatt, Nebr.
