»Don skk T«eII« et halvugeniljg IT- II -:’3 VII Erwä nmgsblad for D.t l. ·:;skc Folk iAtnerjka, udgtuu k DAleÄ Ll"lll ll l-1.« UUUSE Blutk, Liebt «Dsnsteten« udgask hver licsdag og Judas Pkii pr. Ausgang l de Formel-c Statek s 1.50. Udlanbet 82 00. Bladet betales i Fokstutx Bestilling, Betaling, Adressefomndcing og ander aagaaende Bladet abresseres: DAleH LUTll. IXle HOIJSLL Bleir. Nebe. Redaktsu A. M. Andetjm Alle Bidtag til »Danskekcn«s Jndhold: Ashandlingey Komipondancet og Anillek as enhvek Akt, bedes Music-ket A M Andetsem Blatt Nebr. Enterecl at the Pust Office ist Ali-it X( h» as second klaa matten Advcnisjas Rates made lkuows upon sppljcatlom ,,Danfkeren« blivek sendt til Substribmtek, iadtil udtwk teltg Opsigelse medic-ges as lldgivekne, og al Geld er betagt, i Ovekengsiemmelse med de Forenede Staters Postknec Naar Læseme henvendet fig til Folk, der avenerek iBladet, enken sot m kpbe hoc dem eller for at saa Lplysning vm del avmcredr. bedes de altid ommle. at de lau Ader-risse mentet i dem Blatt Tet vil vceke ttl gen sidig Nym. En vcnlig Paamindelse. »Den ferenede danste Kittes« fid ste Aargmede optettede en ny Kasse og fattede Bestemmelse om sammes Jndtægi. Denne Bestemmelfe findes i Llargberetning Zide 89 og ser Male ud: . i« ,,«En Kollett eller Substription ori tageg over bele Sarnfundet den for fte Zondag i November til at dcelke Samfundets lebende U«dgifter.« Vor Kirles Næstformand har an Inodet mig om gennem »Tsi.« at min oe vort Folt om denne Beftemmelfe. Ja, Venner, det gælder jo om at folge vore egne Beflutninger og Be stemmelser. Aarsmøders Bestemmelser burde altid udfsres til Punkt og Pritke. Førft naar det ster, vsl det vEse sig, om Beflutningerne er pral tisie og gote eller itle, om de ssal staa ved Magt eller tilbagekaldes. Aarsagen til ovenanfsrte Bessern melses Tilblivelse var not den, as man var bleven opmætksom paa, at andre Kasser var bebyrdede med Ub giftesy som egentlig itfe burbe hvile paa dem, og saaledes git de i Unver bakance. Altsaa for at hjælpe andre Kasfer til at holde Balance blev ken ne Bestemmelse fattet. Men for at det tilsigtede Maal stal naaes, lad os saa over hele Lin-sen rette os efter Bestemmelsen og optage Kollett eller Substription Sondag den 6. Nov. Hvor dette af praktier Hensyn ikte ladet sig gm, faa naturligvis ved fttflt Lejligthed detefter. Se nu til, Præstebtpdre vg Em bedsmscend i Mghr., at det bliver gjort, at alle, fom er billige, faar en Anledning til at yde deres Starr-. A.M.Andetsen. s----.-O-.--— De danste Ptæstek i den norfke Synode. Noget nyt fer man itke i Pastor Johanssens Jndlceg i Anledniing as Protesten, hvetken i Jndhold elle: Form. At den Norske Synode er det eneste Lutherste Kittefamfund bkandt eck sie ogDanste her i Landet,det hat den rene lutherske Lære, hat man høtt og lccft mange Gange i Aatenes Lob, san det ved di da, hvis vi ellers Vil vide dei. — Men, der er adstilligt an det, som man aldrig hat kunnet sor fta-a, og som vi heller ikke er bleven Ilogere paa, efter at have læst Pastor Johansens Jndlæg; saa her kunde man maaste uden at være for paa trængende, have Lov at spstge sig for. De danfke Præster i den Norsie Synode —- selv om de i Aarenes Lob hat text sig ist at take Iidt Noksk —· disfe Priesters Stilling til den NO ste Synpde og til deres egne Lan-ds nmnd kan vi ikke forstaa. Vi hat talt med adstellige af dem, og vi et bare bleven bestyrkede i, at de heller ilke felv kcm forstaa den« Hvad Undek da, at di ikde lan. At en Del as de tes dansie Menigheder heller ikke san fokstaa dem-e Stilling til den N.S. Ostse- dexpkd, at de ikke vil gaa ind, ·i den. . « M er vier ved at tro» at Synvden sksikp er des eneste, der ret fotstaae Stillinaen tet vil stack-, dens Stilling til risse danste Prcefter oa Menighe ker. For Svnoden -:«. Lieg, iaa klo«a, at ket Funkein fnrekommer en, at den itte er Lunge for at scette fine egne Fortoltninger i Gurts Qrds Sted H Nit, nken del var Stillingen til de s»danfte Brødrene« baade læg og leert-. Hvad om den N. S. synes, at det itle er af Vejen ved Siden af det listore norste Havedsogn at have ct jlille danst Annetgi baade for sizie »Pra«ster, Blade oa Stolen saa stein ner vi, at det slet itte er saa duini ;tcentt, saa meget mere iom Annetfet Ii Alminsdeliabed itte lan give sig af» lmed at stille store Fordrinaer, men» maa tage til takte med Gudgfrngtl lmed Neifoinhed De danste Prcester i( den N. Z. Vil maafte prøve soin for at tlare rereg Etillina ved at siaes »Man alemnier not — oa derfor maa vi atter minde der om. -—- at den N.E. bar den littlyerfte Leere ren Da ubefta.: ! ten i alle Ijkaader, oa verfor itaar vit til Ermatten sont vT am, for ber cH vi principielt enig med den« —- Eli-k, vi alemmer ilte dette,vi buster oasaa noaet tilbaae til-are det ene ra dct anbet. Men ber er io netov, bona. der for os er belt ufarftaaelianl Hvorfor i al Beiden er det nedoendiut for aanste Prcester oa iljskeniabedet ati stri i Eunoden fcr den renes Lasrel l ZtnldJ Kan diese Priester da ikle for tnnde Guts LrD rent oa juit uden at( staa i EnnodenZ Kan TIJkenialrederkye tundeGudger rent Da part uden at staa i den Norste Erinnre-? Bi stinan ,,Under dine Vinaers Staatse Lad mia bo og lad niia bnaae,« men idet vi synger det, taentet vi ittsxs paa Den Norste Sanais-es Vinaer. Vi har hort, at de danfte Prasser, ca til DelS Lceafolt med, en Garn bar ventet, at der ftulde have dannet sia et efter bete-s Menina retlærende evang. luth. Kirtefamfund blanttl Danste, oa bvis san var, Dilde de det mindste have ,,tantt paa« at flu: ! te sia til et saadant Zamfund chrt cedelt, tan man vel have Lan at siacrl Naat saadant et Zamfund stob far » diat, havde rndret Grunden og lind-; get Mur, saa, ja faa, vilde man »be-i tcente fia«. Kcete da, stulde alle de entelte af beni, der nu akaør kunst-l Kirkeiamfund i Amerita, have for l stuttet sia i de norste Kitkesamfnno, fom de følte fig mest eniae ined i Tro og Leere, oa saa ster ventet, til der ar bei-bebe sig op et Kirtesamsfund pag Danft, som de kunde ilutte sia til, saa — ja, saa havde der itte i Daa Været nagen Danst luth.Kirte i Ame-l rita. — Kan vate, der vil svaregz «Det brvder vi os heller itte om«, eller: .,saa meget desto hehre-« Vet, dette er ogsaa et-S-var, der tan for staaes. Vi har hsrt saadant noget som, ,.vi vil se hvvrdan det gaar.« Ja, det ved vi not; det vil alle Tilftuer ne, og naar saa disse tillige tlapper cg hysser nogenlunde i rette Tib, hvad tan man saa sorlange niere? Jo, —- man tan fortange, at de dansie Priester i den norste Synode, sotn i det hele vil tale med om de res tristelige Omsorg for vort Folt, at de tager en cerlig Tsrn for deres Overbevisning paa frit Land uden Rygstsd i den notste Synode. Er det Guds Ord, man stoler paa, hvorfor saa itte vove paa dette? Er det Guds Ord, der stal levendegsre ogsaa vort tFolL hvorfvr saa itte stvle paa, at» tdet kan det, eller er det blot til at« disputere om. hvorfor stal vorti Zoll oben i Kybet —- hvor mvdsim-. beiw- det ekkv hek hqk vist sig, ans-I tut hives ind i den N. S.9 Er det spk etwa-bete Sei-M Es des spk’ at spare sig selv og andres Det ers itke for Lærenö Styls-, ti den san de samme Priester godt sotkynde saa« rent og part, som herren giver deml Naade til, uden at de seh-ver at siaa i den R. S. »Saa Mtte vt jo dann-e et nytl Samfund, tt vi kan ille stutte oz ttl noget af de to Samfund, som de nu er.« Kan vere. Men det vilde i hvert Fald være hcedeligere og modi gete, end hvad man me ser. »Weil vi ee saa faa,« har vi hjrt sige. Ovar nisange mon der sial til, for i Livetl at tro det, man pradileet Dwr mange hat der i Tit-en veret ved den Stagz Begyndelsef Disse Prakftert er hveepen wette ellee dunste, hverlendanste eller nor sie, hverten Fugl ellee Ftst m dette Deut-ade, og den Dei as det danste Fett tvm de tatst Instit-desto pas, stal ogsaai W til ,—,hverkenkeser«. Ists-du ists-It stg i W Si IDMGLUUMIPIHIMRLM —-l N. S., hat vi set, for Els. »Bud og Hilfen« o.s.v. Mon det fjerde Bud, det fotste Budz med Forjættelse, flet ingen Bdde ning hat paa dette Omkaade. Ellek stal man her have Lov til at vende op og ned paa dette Bud, saa man l Siedet fsor at cere sin Moder sproß-» tet hende og lcerek andre, saa visdt man lan, til det samme, alt samtnen under Luthers Fam, han den «store Tyflet«, der viste sin Kætlighed til »sine egne«, ved at staa »midt iblandlz sit Folc« med »Omsorg« for detle" paa alle Mandel-. Nei, san loenge de danfle Prasser i den N. S. staat fom de staat, lin nek del sig næppe for os at forhandlh med . dem om Midler, Maade dgl Maul for dort Folk lrifteligt talt, til selv om man ogsaa lunde blive no genlunde rintelig enige her, san dem disse Pvæstet et Tillæg, fom er we ningsløst og flet Elle bar det aller mindste med den tene Lære at gsre. og dette Tillæg hedtert — «Jnd i den Norlle Synode!« Nei, del sma ger allerede paa Forhasand alt for meget af Vesper-, Kamp og fuldt Anfvckr. — Sau heller .,ftange under en andens Blus.« Lad væte, at vorl Zoll er lun el lille Zoll, og bet ovre i dobbelt Fokfland et spredt Foll, saa et del Ding Vort Foll og vor ?ltbejdsvlads, hvoxfor vi sige Tal og Gudsielov, mens vi bede Herren om, at han vcd sin Aand vil hjcelpe os til netop i det le Foll at gøre et lrofast Arbejde, «mens det er Dag, for Ratten kom me!, da ingen lan arbejde.« X. -——-.—0—.—-— Krcdsmødk, Brooklyn, N. Y. Tet var Dejliqc Tage, vi tilbragtc ternede i den siore Stark Var Me Vet itie ndznæriet ved et stor! Antal keføgenbe, san var det ubmckrket ved »Unan on Frisihersem der hvilede Lande over tsmnernes Behandling on Ltdkte Prasdiken Alle Kredsencs Prasser dem-g i Medet, on i en lill-I Parentbei Vckre bet tillndt at bemcer te, at cille Prckfteftuerne var ogsaa used i Aar. Desuden bnvde Vi der: Glas-de at bave Paftok G. B. Chri stianfem Vor seit-fes Inman og Prof. Paftor J. P. Jenfen iblantt vg. · Mødct asbnedeg med Gudstjensste en Ptcediten of Pastor P. P. Thore by fra Maine Torsdag Formidbag Lm Eitermiddagen begnndtes Der-f telfen af det føtste Emne, »Form ninqen og Netfærdiggørelfen«. Tet in"IleDedes of Pastor L. Lotsen. Iph qende er et fort Ubdrag of Sinnen-E Behandiing. Dette er en saa høj og dyb Sag-, at selo »Englene begæte at genneinfkuc den«, og vi bot etindre, at vi under Dtøftelsen as dette Emne er »Na hellig Grund« og bot »drnge Stven af.'« J Forsoningen hatkdiet GJD web sig fe1v, i Reifærdågqotelsen dunkler han med os. Hvad bet Isrkte on gaar, da siger Johi.1n1.es, as »Jean er en Fotfoning for vore Svnves«, og Paulus siger, at Gud var i Kriftus og fvrligte Verden med sig felv. Pe ter siger, at »Kriftus led engang for vore Synder, den retfærsdige for de uretfætdige, at han Iunde føre o; frem til Gud,«han, fom vel led Do den eftet steh men blev Wende gfort efter Aanden«, og Jesus selv sagt-« »Jeg seiter mit Liv til for Fautene«, og »giver mit Mi) Liv til en Gmlssniings Betalina for man ge.« Bed Lidelse og sæklig ved DI den, den siedforttædende, hvot han gjorbes til Synd for os, beugte han thsoning. »Don gis med sit eget dytebare Blod ind i helligdommen og fandt en evig Forlssning« — ind i Helligdommem hvot bei bevisies og afgfotdes, at Vetden var forsonei. J Fotfoningen lægges Vægten paa Blodet. Alt kan samles i dette ene Ord: Blodet. Selv Hedningerne anet noget om Modet og after det bebste set at tilftedsstille og flasse sig Gunst has den, de ikke kenber. Den gamle Pagtz Ofte var farbilledlige for Krisis Osser. hele bei ny Testamente talet om Blodet som Beialings-, Rmselses-, Lagedomsg ogs Seins midket hvad det unbek, Reifqu gsrelsen angaat, da er det alene paa Grund af Forsoningem at Gusd ret fcetbiggsr en Sinn-en at «·Gusd af Rande Magnet en bobfætdig og ttoende Synder Mk Mkætdighed og feste-wer ham fta M og Straf og ansek hem, som, vm han aMs I- 1 havde syndet.« Men her maa mans lægge nøje Makle tilOtdet »troende«.; Ligesom Blindet er uadslilleligt fra« Forsoningen, saa er Troen uadflille-: Ilig fta Rehfætdiggøtelfen Bisenz lene stulde ikle blot gaa nd- og for kynde. at Jesus dsde for al Berdens Syndz men de slulde ogsaa foklynde at Syndernes Farladelse siænkes ved Troen. Der et nnange lutherfle Firiftne baade Lcegfoll og Ptæfter,·( som holder fast paa Laten om Ret-l fækdiggstelsen ved Ttven alene men fmn nagter i Liv og Handling« Troens Novvmdigbed. Lad os paer paa, at vi ille blot er Forsonings l mennestet der holder den Sag forl fand; men lad os ved Troen gtibe Gar-s retfastdiaaørende Naade. Man maa tro paa en fuld Retfærdiggai relfr. Mange trot, at vi renses fra. noaet og flal saa selv klare Reftensp Gn fuld Retfækdighed siænkedes vsl i Daaben. J Titus R, 7 staat, at i« Ozcnfsdelsens Bad bleve ,,vi retfckr-" diaajorte Oed hans Naade«, i Ef. TE Ess, at »han rensede os iden) forme ksera Vandbadet wo Okdet, at han; maatte fremftille sia den, en betlia. .tJlenighed, fom ille hat Plet ell(t« Rand-'s Det knaa enhver gkide ved Trom, om han stal blive salig — ja.. arise det beli. De unge Mennesler, seen volfet op i Guds Rige, maa komme til en bevidst Grisden af den fulde Retfætdiggorelfe i Daabsekn Tet hat sin Vanstelighed for diske nnae Mennesler. De befindet fig i en Periode, hvot saa mange Kraf ter vaanek i dem. Da forslrælkes da ofte over at sinde Kødets onde Villie vaagne ftaertt ap, ja, de onte todelige Lyfter, og saa spørger de asnafteliah Kan jea endnu være et Find-; Barn? Det er jo et godt Tean has de unge, naar de fotsitæl-s les- over de vaaanende fundige Ams ter; men flip fremfot alt Sllle Jesus af Syne, leere unge, men fln tsl bam oa lad ham bjælve eder i No den, tto tun paa hom, han flal itle slippe eben Lul lunØjnene op for der fnndige hvs dig, og gaa t«l Jesus med det hele. Vi maa lægge Mætle til. at vi i Daaben ille bleve tensede fta Kpdets Urenhed. Vi lom ille af Ined vor fyndige Natur i Dauben, men E blev Mte til Syndernes Forladelfe og til, at »den gamle Adam llal dtnlnes ved daglig An gerdg Bod og d- med alle Synter og alle »onde Lyster«. Vi blev dsbte til i Kraft af Daaben at sige Nej til Djeevelen og alle hauf- Gekninger og alt hans Besen. Er del dit Hier tes Lyst at leve for Gub, da er du et Guds Bam. Men der et dem, der lage Dauben forscengeligt. De le vet fam om de var dsbte til Syndev nes Tilladelse. De tager ille Kam pen ev mod det ande, og dog faa sor ttsste de sia til Naaden i Daaben. Bild det, o Sieh at en faadan Tko et formafteligl lSluttes). —-—--.-. Hvad menes det? Man bar villet sknlde »Den for enede Ritte« for Vranglærdomme, fordi ,,Kirkebladet« optog en Ar tikel af Skovgaard-Petersen, hvori folgende forekomc »Tet stedfor trædende i Krifti Gerning ligger derfor itke, som mange uklart me ner, i band Lovoverholdelse, men i hans Selvopofrelse. Kriftus har ikke holdt Loven for os«. Taget ud af sin Sammenhaeng, lom det her er, lyder det underligt; men faa kom Spørgsmaaleu J hvad For bindelse stod det? Jeg laeste det, da det forekom i Kirkebladet, lagde oglaa Meerte til naevnte Citat; men haltet ogsaa grant Forbindelsen, udfra hvilken det var faare let at satte Meningen, fom ingenlunde var, hvad Falck og Johanlen vil lægge deri at rokke og forandre Laeren omRetfærdiggørelsen-men! wertimod at afvaerge en, for de »af Naade retfærdiggjorte«, vrang Op-, fattelfe afLoven Kristus har vel giort alt for os, nten han har ikkel gjort alt, fordi vi intet stulde aste, det er —- de fom i Aand og Sand hed har annammet, hvad Kristusx fuldkomment har gjort til fortabtel Sjæles Frelse, maa i alt spge at staune og gøre, hvad Guds velbc-« hagelige Vilje er, ogsaa som den erl udtrykt i hans hellige Lov. Dettel er noget ncer Tanken og Summen-( haengen. l Det var nu fnart ikte Umagent vækd at gøre nogen Notits af dettez: men da ieg nu fik begyndt, er der livt mete, sont stalmed. »Den for enede danske evang»luth· Kitte« bar altsaa ,,ikke Artikel-en vm en Synders Retfærdiggørelse afNaade alene ren og klar i alle Stykker«. »Da den har det ikke, fordi den l) ikke har Lasten om Mennesketö naturlige Fordærvelfe ren i alle Stykker«. Saa siger Pastor Jo hansen og Falck, fom i dette Til fælde er Talsmænd for den norske Synode Tette finde-Z i »Evang. luth. Flirketidende Nr. Lil«. Lm dette vil jeg blot sige: Ter maa vcerc en ubændigLyft til fligt, sidcn man nedlader fig til at bygge sliqe Veskyldningcr paa, hvad der i Flug ten faae Lje paa og rives ud af sin Forbindelse. Meu naarman laefer « CastorFalcks Etykke, kommer man fornndret til at sparen-: Hat da den norsle Synode rent Mel iPosen efter den Maales stol, hvormed demaalerandre? Thi i famme Aandedrag, som Falck ta ler noget om, hvad Mcnneskete na turliae Fordærbelse er, siger han: »Men erkender jeg min fnldstren: dige erelpeløel)ed, saa kan Naadea sokmisti ksietfækdighcdszkytd give ? mig Liv, mast, Mod, kort frelfel mig«. Man maa sparge fornndreH er det ren Leere? og det er det vel,1 naar detkommer fra den Laut. Tug »men crkender jegminfuldstcendige .Lchelpelsshcd«. Hvad der i dette Udtryk er paastaaet, er i det samme lldtryk beneegtet; thi kan et stud ftaendiglijælpeløstIegerkendenoget? Her sigee jmidlertid, at etfuldstcen digt hjælpelgftseg erkendersin egen fuldsteendige Himmel-scheu hvilket vil sige, at det ikke er saa helt hin-Il peleft endda. valge dette er Men nefkets naturlige Fordærvelfe ikke tnere omfattende, end det kan gøre en ftor TelForberedelse til sinegesn l— fFrelse Mon dette er lutherst? Bi belsk er det iste, og diese to Udtkyk : stulde for mig gerne deckte hinanden. Post Falct findet Beviset foks uten jLæte has den forenede Wirte i, at JtvivlssvmmeUsdtalelsek i Samfundets HBlade hat af Redattstene faaee Loo at gaa upaatalt ben. Jeg begriber da Me, at Redattsren af Kitketidens de kunbe lade siig Udtalelse of Fakcl gaa heu, uden at have set en »Zyn:s ssod« af Synergigme for ikke at sige Semipelagiansme hceve sig tunct am. Endnu vilde jeg sige: hat man ikle sine egne Saget bedre i Orden, Junde man med en kolig Samvittig shed lade andre i Frev. ! J en senere Udgave af Kitketiden de ek der en lang ,,Aands 11dgndelse« af Past; Johansen, hvori intet ud over det altnindelige er fretntotntnet. Knn er der en vel noget ny Lplyss ning, naak man set et Udttnt som ,.ulutherskt Vildfarelser«. Te: er vel eden forenede Kirkeckom faar anld for at buse den Zlagsx men Hvxt sindes saa de lnthersie VilbsarelfetJ ihi i Ubtmtfet liaaer der, at hat-an ne oasaa maa findes. Maafte den Dog ikke et fiern, da ogsaa Luther fta den Kant faar Stle for at være nren i Lasten i nogle Etwa-, og da ril Turen liage ncer til Peter og Paulus, ja Moses, thi han frget io bog «jea bar fotelagt edet Livet og Mu, Velsignelfen og Forbandeb sen, saa veeslget da o.s.v.« Naae man sieiver Besiyldninger mod andre, vg, idet man strioeL get sig selv siyldig i det samme, burde man tove en Stund. Hvad mener de —- de kloge Mand? Dei-es megen Lcetdom ask dem pist rasfende, saa de i blindt Raseri ssrivet uden videre. De!os. OWMMOXOH c OWWWOOM III-Od- c«-!- sk. JORD, HAV OC HIMMEL As Hisnry !-:n"«t-pmt Ni-: Usrulz Ur. Ihn-L UNle «- k ;-1 Ul« Ist-g gjfpnslt HERR-NR f) NU og ritsjugtig lä--slii.«—lk«: .u .«It, los-ad cl» « visiunsl«i.t;»1 zum sub Jurtlklmllsns Kumnnsnkesh l Vtsrdenslmnsnis »F Isau »Am-r nohimlen. l";ils«in(lk«ljgl;1sr« rig. interessant ng Hinsn(lis««l«. swdvimljg Pilz ji«-H anser « HEXE-« long m( les-« El 2«» Nimm-o Pris pas Engelsli. Danisb Luth. Publ. Hause. Nil-. Nebs. Wi-' MWÆMÆWWÆO s WW WGGOOCWMF It 0 si -i-.·.« : J- I : « IR IMUESZIWENS VMIJIHN -« AF JOHN SUNYAN. J sen um«-im s den mest omhygqeltge og ndsnmxende L vers-meist F enn- vetdssiesbs seit-» Vom sur-di over bele Jordkloden tdundkede sonst-Unze Zpkog bot »eines I Uher Wem- cis-Z thaonder 1 inmgfuldt Bind. Iris 70 Gent-. Pragtudaavc af En Pilegrims Vandring srskd sssk«!lmeside Aummhnnger as Neu Robert Magmre, T. T— . samt Fonat:»·:««s Wo .1ko-«b(«chiueide. Med lIsIIJL11!ik(sant-stek, tegnede m Famatv og midn. Jnrstmnden 1 Ihnnngsbmv sit-»Jo. 558 EXCE, J hel Motofko og andhnt EIN-o IÄX lsll l-l."l.ll. PUBL. IIOUSE. lil«Allx’· NBPJT Illusion-us Linde-re Verdean Uktrckvtksksi-:ksrdp(, Af Henn) Invention sjsonhmks TI. theol» zocmttek til Jord, Ouv og Himmel«. Praglinldt jäh-ine set meb onntem 200 summ- Bille dck. 512 fton tospaltede Stderi elegant Bind. Weis sm» baade paa sauft vg Engelsf Dsnish Luth. Publ. Home, out-, um· ZÆWWMWMEOO cfcssscslscfcsfcslscsiscdcfdkcs Mssscsssc . T END-, Tst »so-T Possuckpk «- »sc- F,Æ Ho II- n t- ro smrN Au- ssirtkz4u Im »in-Mc »Es-L UOIRS OAMDEN 26 JOHN OT-. III Poss Sælges i Danish Luth. Publ. Dense, Blatt, Nebr.