I
- Wed Ernen.
Et Bøtnchjem.
(Ved N. P- LangJ
(Foktiat )
Medeas Gavrochse saaledes stod og
setragtede B.ruden, Vinduet og Scr
heu, tom to Drenge af ultge Stor
telse, meget ordentligt tlcedt og mig
te end hani felv, den ene tilsynela
sent-e syo Aar og den anden fem,
tat-bebe forsigtig Deren og traadte
iwenfor. Die spurgte oin noget, —
Bad om en Gove, maaskeks —- i cn
klagende Tone, som Inere lignede et
Sut end en Bøn. Te tal lte i Mun
ben pai hinanden, og deres Tale var
uforftnaelig thi GraaDen koalte Den
yngrei Resi, og Kulden fik Tcender- «
ne til at tlapre i Monden paa den
tldre. Lceferen vil maaste allereDJc
have gentendt de to føromtaltej
Smaaorenge. Barberen oendte sig
med er bistett Ansigt, og uden et
lange Ragekniven fka sig dtev han
den ene ud Paa Gaben med stn ven
stte Haand og den anden meo sit
Kne. og smældede Daten i efter
dem. idet han stagde »At komme
her og olage Folt uden Aarsag!«
De to smaa satte gkcedende af Steh
sigenx en Zky var imiolertid kommen
op, cg Det begyndte at regne. Lille
Gavrocbe lob hen til dem og tiltalte
dem 5aaledes: ,,Hvad er der i Bejen
for J to Smaafyre?« »
»Vi veb ikle, hvor vi stal over
satte,« svarede den celdre.
»Er det det hele!« fagoe Gaben
ehe, ,,det var ogsaa noget at græde
kot, J raalwilsde Born«. Og idet
han flog orn i en Tone af Ømhed og
Ienlig Besiyttelse, hvilket kom til
Syne i hans meget brammende
Oveklegenhed, sagde han: ———
»Korn med mig, J Smaarollin
get.«
»Ja, min Herre,« svarede den cel
Ire Dreng.
Og de to Born fulgte hom, fom
De vilde have fulgt en LErkebiskov,
sg sholdt op med at græde.
»Det Blegfjæs hat ingen Hjette,«
brummede han, »han er en Engelsf
mann«
En Pige, fom saa dem gaa i Gan
fegang med Gamoche i Spidfen gab
Ig til at le af dem, hvillet han fandt
nedvcerdigendr.
»Goo Dag, Frølen Omnibus,«
iagde Gavroche.
Ei Øjeblik efter var hans Tanker
Itter hos Bat-beten
«Jeg tog Fejl med Hensyn til det
Dyn Han et intet Blegfjæs men en
Snog Bat-ber, jeg vil gaa og heute
m Kleinsmed og faa ham til at been
se en Kloike Ved din Hale!«
Denne Barber havde gjort hain
Met; just sotn han traadte over en
;Rendeften, msdte han en Pwktnerstr.
iom havde Dun paa Hagen og bat
en Kost.
,,Madamme«, sagde han til hende,
,jeg ser, at De er ude med Deteö
» stehestX
Derefter plastede han i en Band
pyh faa bet ovetfsptsjtede en Fort-E
Iaaendes lakerede Sttvlet.
»Slyngel,« raabte Herren fortni
tei. Gckvroche ftul Neffen udenfor
Sfalei.
»Hm- hetten nogen Klage at
items-res«
»,Ja mod dig,« fvarede Monden-l
g (
Mistet
Binsen as en Arm. Hiertefygdonr.
Runde ikte spiie, fove eller Im.
Dr. Miles’ Heut Eure helbkedede
fuldstcndigt.
Hvio dcttlle avde vceret for Dr. Mileks Mel-in
set oavve Ieg lfe merkt iStanv m at stkme vene
Its For to sur sitzen sivste zum mtftkde Im Bru
af mm veaftn Im sandt- Inm ndrette und den
cmtdk Inn bevcge den veri- Iqew as mm Mike bannt-.
ehjette var san fva t, a qume kunve sove am
tien for coelain san alt-. Jeg nat sya den ice-I
Iess ossunde latet vie yeg blev san wag, at W
Ae Mut e Fu nden a singte svm en drucken Mund
smt IM ltlask-We at lIcm kuude entet gereior mig
Jst-letter »ein-g blev næstm vilv
es nahe West beuge Mai-site euer Ordnun- va des tunl
ums den«-h Sau lata Ieg til at male vaa Te »
Dem-Mute Ren-me og jo mere je toeattez
fix-Is- see-e In edej jeg at Ioeis e det. mfeg strevj
e
tmIesimlkc p. itzt-n Jus-ca t gfalgtä
an qg qe a er Ia
s Isthegm use »Meine-sont ieg er en Tät III-Had
’ Im set-P lau gen to M tte Mit udea Vesper
h- sqsuat e. btnge nein Im sa- odt sont no
KM ved iste, hum- tataemme g eg er for
heute Reviriuen Dr. Heiles New est-Mute
»Di- Iilei Medic-net et de ded
Abteiqu stalde but-es igen.vtlde1eg
e »in-is ca Medicina-ne bald osiaa Inn
Minuterlistm It iesgdut ve mer-:
· ävÆ me . «
w uns Mkputets uu seh er Alb-Idee « —
si Futen-e m f
II Haus-a w wiss-aus« skm met N »Es m
( 's zuckt-Ie- Ibresfu Dr
l AI
»Mit Konior er lukkei,« dem-cer
kede Govroche, »jeg iager ikke mod
flere Klogemool i Dog.«
Ssom han stred fkem ad Gadein
fii dan Lje paa en Pige poo ireiien
o fiorien Aar, som sind i en Gadedør
forn vor blau 07 Kinde Den lille
Siørier nosaede hende noeppe til
Fknæerne
,,Sioikels Pige.« fogde Goer
cbe, «hvok hun er inndkicedi. Her!
krnb i deite.«
Lg idei hon ton Sialei of, soni
bnn bavde orn sig, iofiede han dei
over Tinqerpioens magre Situer
fonwor blao of Rulde Den lille
Pioe faa efier hotn med ei overrasiet
Blii oo iog imod Sjolei i Tavshesn
Der er en Grad i Elendigheden, i
hvilien den foitioe i sin Eli-Ober
ikie længere kluger over Reden ellet
iakker for Medlidenbed. Tretie
gjori, —
,.Bkr!« fogde Govroche kolkere end
Si. Martin, fom i dei mindfie be
boldt dei holde af sin Kappe Dei
var, fom om Sknen bovde børt deite
bet, og aobnede sine Slnser, soa Reg
nen fiyrtede ned med dobbeli Stnrtex
digfe slemme Skyer simffer gode Ger
ninger.
»Hollo,« roobie Gavroche, »in-nd
beindet deite? dei regnet igen Hvis
det biiver sooledes bed, moa jeg prote
siere.«
Lg hon soiie af Sieb igen.
»Li·oe meoei,« fogde han, idei hon
iofiede ei Blii efier Tiqgetnigen, som
irøb fommen under Sjolei. ,,bun sit
sig ei Siind of bedfie Koliber.«
De io smaa Drenge travede efier
horn, og idei de posserede forbi en
Bagers Butik, vendie Govtoche fig
om og sogde iil dem:
« »Her, Rollinger, hat J spksi Af
iensmod?«
H .,Vi bar ingen Mod fooei siden i
HMotges iidlig,« svotede den keldste.
! »Soa hat J hverien Fo’r eller
Mo’t,« vedblev Govroche overlegeni.
,,Jeg beder undsiyldez vi bot en
Fo’r og en Mo’r, men vi ved file,
hvor de et.«
»Bei er stundom bedre end oi vide
den« fogde Govtoche med en silosonsk
Mine.
,,Vi hat voniei om i to Timer,«
fortfaiie Bornet, »og søgi efiet nogei
poo Gaben, men iniei fundei.«
,,Jeg forfioor,« fogde Gavrockse,
,,Hundene æder olt.«
Efier en Povse forsoiie hon: «
»Soo vi hat mifiei vote Jurist-T
gere. Vi ved iiie, bvod der et bleven
of denj. Dei er stie, som dei burde
være, Rollinger, og daarlige Gtcesi
gange oi blive sai nd paa. Bel, jeg
fortnodek, jeg moo stosse dem en Bio.
Hon gforde dem iiie flere Spergs
knaolz thi hvad tunde veere mere no
iurligi end ai vcete Meint-T Den
ældste Demg, som ncefien havde gen
vundei Borndommens lykielige Sorg
løshed, gjorde denne Bemerkning:
»Bei et for Resten morsomi, for Mo’r
sagde, hun vilde iage os til Feiicchens
hellige Skrin Punktes-Mag Mist
er en Dome,son1 bot hoö Freien
Miss.«
»Ist-km Miss« vor en Englandee
inde, som i sine franste Omgivelfer
blev vittigt iiiuleret »Momfell:
Missg
« — »Bist Godeflsjie?« iilføjeoe
Govtochr.
Han fiandsede og gennemssgie alle
de Lommee vg Ktoge, der var i honz
Pfaliet, endelig hævede hon hovedei
med en itiumferende Mine
»Sbaa fee iil Ro, mine smoo Ven-»
net, her er Aftengmod for ire.« «
Don hole-de ei Pengestykke frem af
en af sine Somm, og inden Menge-!
ne kunde foo Tid til at blive over
mllei, siubbede han dem begge foran
sig ind i Bogerens Buiit, logde Stil
lingen pao Dis-en og roobie:
»er fein Øre Beet-, min Uns-P
Den iiliolte, fom var Bogeten i
egen Person, iog ei Brsd og en Univ.
,,J ire Stykker, min sen-if fagde
Gavroche og fsjede til med Beerdig
hebt
»Bi et ire.«
Og do thatt sau, ai Bageken havde
tagei ei Rugthd, siak hon Fingeten
i Riesen og fnsfiede, som om han
hovde haft Frevetik den Stores
Snuwbkck meIem Zinswe, vg ka
stebe den invignerende Benmkning i
Unsigiei paa Lager-en
»Und-cui negei Den-ask
WHAT-M bei et Beid, megei got-i
Nummer to.«
»Ot must WORK bemerke-de
M M en Iold Mit-.
-,Cv·debtsd, min Sei-. ieg beic
Ihr-C
1 d
Bageren kunde næppe holde sig fra
at le, og medens han star noget Ode
debrød til dem, betragtede han dem
med medlidende Blikte, hvilket for
nærmede Gavkoche.
,,Vel,« fagde han, ,,hvad mærkeligt
er der ved os, siden De glor paa os,
som De sknlde sluge os?"
Da Brodet var ftaaret, puttede
Bageren Ettllingen i Pengeskussen,
cg Stanke-ehe saade til de to fmaa
Trenge:
»Hm i jer.«
Trenaene saa forfcerdede paa hau,
oa Gar-wehe stak i at le.
»An, det er sandt, det forstaar De
jo itte, de er faa smaa.«
Lg ban fortsatte: »Spis.«
Med det faxnme gav ban dem vaI
et Etntte Den ældfte, fom han svn
tes date mere bans jcevnliae og stulde
bade en sasrlig meuntrinq til at
tilfredsstille sin Hunger, aav lmn det
sinkst-e Ztntte, idet ban faadex
,.Stovl det knd.«
Det ene Stntte var mindre end be
to andre, det toa ban felv. »D( Hak
tels Teman faade Gavroche, ,,et
ncesten døde as Sult;« de gnavede
Brodet i sig med aod Appetit, wen
da Bageren nu bavde faaet sin Beta
Jina oq fnntes, at de ftod i Vejen i
Butitten, tastede ban vtede Blitte ef
ter dem.
»Lad os gaa nd paa Gaben igen.«
fande Gavroche.
Te beaav sig atter paa Vej oa tog
Retningen mod Baftillen, nu og da,
som de passetede forbi optyfte Bu
tiksvinduet, ftansdsede den lille, ton
frem et lille Blnur, fom bang i In
Znor om hans Hals-, da siulde se.
bvad Kletten var.
«Aa, han er et Stedebarn,« fagde
Gavroche.
Men han mumtede tankefuldt
mellem Tænderne: ,,Liaeme·aet, bris
jea bavde Bern, Milde jea for-ge bedre
for dem end det.«
For Aar tslbnge ftod der i det snd
oftliae Hier-ne at den Pldas, som am
gav Bastillem et besnndekliat Monu
ment fra Navoteonstidem — maafte
en Tnpe pas det kolossale, der tom vg
tvandt som en Drom. Det var en
G!efant, fnrretnoe Futd bej, onføxt
af Tømmer og Umwoertz paa Rvggen
bar den et Taarn, der i stn Tid hand-:
meet atenmalet, men nu var malet(
fort af Vejret, Reanen og Tidem
Paa dette ensomme Sted, hvor Ko
tosfen stod med sin brede Bande, sin
SnnbeL Tandee, Taarn og unsaxdex
tiae Rna samt de five Ben, der ’·.1ne
dePillck,fren1bk-d den et overrasiende
og strætindjagende Stue Juden
ridfte den egenttige Tante, der laa sit
Grund for dens- Tklvcerelse, og den
ifyntes at vcere et Staas Symbvi
paa den nationale Kraft. Den var
mørt, gaadefuld oa uhyrez og den
Jlignede et umaasdeligt Genfærd, syn
tligt og opført ved Siden af Postil
Tlens usyntige Spsgelse. Faa titeej
tsende utejligede sig at taae den i Die
syn, og de forbipasferende saa itke
efter den. Parises »Ædelis«, sotn
Bygningsinspekttterne taldtes af vit
tige Hovedet, syntes at have gtemt
den siden 1814. Den stvd det i sin
szx merk, sygelig og henfmuld
tende, omgivet af et Plantevært, som
lwett Dieblit overssprsjtedes af de
vasserende Kotetsjek og paaksrtes af
jdrutne Kutte. Store Redner gabede
i dens Flantek, Halen var forreven,
og hsjt Ukrudt voksede den om Be
nene, og da Jokdsmonnet omkring
den vat·hcevet i Tidens Lib, faa det
ud, fom om Undervedenen holdt paa
gradvis at singe den. Den var fund
set, foragtet, tust-deute men stor
slaaet, gehn t Øjnme pag Spidsboks
gerne, og melantvlst i Øjnene paa en
Filosof; den hat-de ved sig noget af
det Snavs, som Tiden hat blast bott,
og noget af denMaieftcet, spm er tin
derlemmet. Den stod der som en Jot
tidens Stygge, fom en Dtsm fka
Ratten, der svandt, og det vat, fokn
om Ratten fotvandlede den og gav
sden sit Prog.
Dei var hen til dette Hist-ne af
Bastillens Tom naeppe belyst as
Genstinnet af en Gadelygte i lang
Frastand, at Gewtoche ledede de to
fmasa Demge. Sotn de nctmede sig
Kolossem fotstod Gavwche den Mik
ning, dett Uhyee maatte sve paa de
fmaa, pg agde:
»Wie tun me forstteekket Bim«
Dan teavlede gennetn et hul i
Planleveettet, som omgav den , og
hjalp W tgennem. Bienene,
spm aktigevek var ktsdt todt-e, fulgte
eftet uden at sige et Ded. t Tklltd til
;deees ltlle Jorsyn i Matten sont hav
jte givet dem seid og Iovet dem et
L
Leje. En Stige, sont nogle Arbejdere
havde beugt der i Nærheden, laa
langs Plantevckttet; Gavtoche tog
den og reiste den op tttod det ene af
Elefantenszi Forben Ter, hoc-r Sti
gens Ton derotte Elefanten, stelnech
et mottt Hnl i den-:- Bun. Gaoroche
Pegede into det on sitztde til sitte Osa
iter: »wenn op og itig ind.« Te to
Etttaadrenzte san dan lwerandte ttted
Fotfcerdelse
»An, J er bange,« sagde Gnvtoctte.
..nu steil J se.«
Han tlnngede sizt til Elefantensz
rynkede Forbem og i et Ojeblit udett
at gore ntindste Brug of Stigm,
haode hatt nnaet Hullet Han gled
sont et Firben ind i Rennen, og stenls
cster san Trengene bans Hoved sont
en blnfarret Slittelse paa Randen as
det morle Hul.
»Nu,« nahte ban, ,,totn san hetop,
mine oetstnnede Unger. J vil se, .tt
der er deilint lunt. Kont du op,«
sogde hatt til den ældre, »ieg slal tage
dig i Hitanden.'«
De to sntaa Dtenge pttffede til
indemner thi Gaoroche havde paa en
Gang bnttde sotitkcekket dem og beto
liget dem-, on tkllige regnede det volk
sotnt. Den celdte vovede det, og den
mindste, seettde stn Brodes stige op on
sig selo l..tdt tilbage ved det vældine
Dyrs Fodder, solte en stcert Tilstyn
delse til at grade. men turde itte.
Den ældre travlede op ad Stigen tned
ttsitte Trin, og sont han steg op, op
tnuntrede Gavroche hatn med Tiltoctb
sotn en Fckqtemestets til stn Lætling
ellet en Mitledrivers til stne Mulden.
»Ja-at itte — det var ret — hold
den gaaende — scet din Fod der —
fact din Hnand het- — bravo!«
Sau fnart httn var inden for Rett-«
tevkdde, streb Gavroche hont, og med
et hurtint oig kraftigt Tag drog hant
indensot.
»Slttot!« saqde ban, da Drengen
var kommen gennem Aabningen.
,,Nu,« sogde Gavroche, »vent pact
mig, beban ot tage Jede, ntin Herre.«
Ost idet hxtn sotlod Aabningen pna
fanttne Monde, som han var kommen,
oled hatt ned ad Elefantens Bett med
et Egernss Bebændicbed drattede paa
Foddetne i Gtcesset, gkeb den lille
eint Livet og satte hatn med et Ton
rp tttidt pnct Ztigenx scta begyndte
ban at itixte op efter häm, idet hatt
raubte til Broderem
»Im stydet paa, og du haler.«
J en Hoondevending var den lille
For stubbet op, draget, halet og slcebt
oennem Hullet, for han vidite, hoot
hatt var, og Gaoroche, sotn steg ind
estek hom, gov Stigen et Spott, san
den soldt om i Gen-Esset, tlappede i
FHckndeene on raubte: ,,Lcenge leve
General Lafayette!« Da denne Ets
3vloston var over, fojede han til: »Nu,
Drenge, ntt er J i mit Hus.«
«Lad os begnnde med ctt fortcelle
Pottneren, at di er itte hjemtne,«
sagde Govrochr.
Han sprang ind i Mottet med en!
Silterhed sotn en Monds-, der tenders
hvet Krog i sit Has, og tont tilbagJ
nted en Planke, hooknted han tilstop:»
pede Aabningen. Atter sprang han
ind i MorteL og Bokttette bitte den
twistmde Lyv as en Tcudsiie spukt
blev redet; et Blint i Mortet, sont
stat i Øjnene, og Gavroche havde
tændt en as disse Rebstumpet dyppet
i Hotpitö, sont brugtes i hine Tider
og blev taldt ,,K«Eldetrottet«. Den
ne Tingest, sotn osede mete, end den
lyste, kastede et utlatt Stin hen gen
nent Elesanteng merke Jndre. Hans.
to Goester saa sig ont og havde out-!
teent samme Felelse, sont Jonas maat
have hast« da hatt satt sig om i Hvals
ftstens Bag. Det toempenteessige Ste
let otngav dem, over deres hovedee
laa en lang, denn Vielle, sont dan
nede Elesanteng Rygrad, og sta den
stkatte sig til begge Sider i tegelmeess
stg Asstand sen hveeandre stoee
Meerstyttet sont Nil-den« deypstens
isortnet Kaltpuds bang ned sont Ind
tvolde, niedens vældige Spindelveev
thaugs som fis-ped- Mettemguto her
)og der i Hisenerne kunde ses store,
tsoete Pletter, sont syntez at vceke le
bende og stiftede Plads nted en hur
tig og vild Beveegelse. Kalkpuds,
sotn var saldet ned sta Elefantenss
Retg, laa t Dynget pas Gulvet og
hindre-de Færdslem Den mindste
Dteng pussede til den ældte Brodert
og sagdet !
»Uh, We her er merkt.« !
Denne Bemætkntng reiste en Mod-i
sigelse sra Gmel-, tht den ferne
nede Mtne bot de to sntoa give-de ens
nippeltg Jndgetben ntdvendtg. »
»New snotkee J ont,« raubte dacht
»hvad er det for uoget Vrtvh hvads
J er not misfoinpjede, er J? Jeg
formoder, J vilde have Tuilerietne?
Er J vigtige2 Hvis J et, saa sig
riet, men jeg vater ever ad, thi jeg et
ik!e en For, fom tager mod Humbug.
Aashaal at here jer tale stulde man
tro, at jer Fader var en Prins of
kongelig Byrd.«
Læferne vil maasie ved denne Tid
kmve foksiaaet, at disse tre Drenge
var Brødte usden at vide det.
(Sluttes).
Gode Bogen
En nn Rckkke af kristelige Bzøgez
godi anbefalet of troende Folk. Das
vi tun hat nogle faa Eksemplater af
hver, bedes de bestilt san snatt soka
muligt, inden Oplaget et Ubsolgi.
J hans Renn. En Foricklling
om Valdenserne i det tvlvte Aar-:
hundrede af Edw. Everett Halt
D. D. Oversat fra Engelsi. 2103
Sitten Solidt ind. Ptis 75c.
Titus-. En Kotfets Fcelle. En
Fortælling fra Krifti Tid af Flo
rence Morse Kingsletx 295 Sitzen
Solidt indb. Pris 70c.
Fangerne i Babylon ellet Lyfetijs
Born. Af A. L. O. E. Ovetfat
fra Engelsl, samt Jndbydelsen, uf
A. H. Francke. 338 Sider. Solådt
indb. 81.00.
Femti Timer i Engelsk. Leere.
bog i det engelste Sprog med
fuldftcendig Udtalebetegnelse, sakr
lig bestemt til Selvstnskum for
Farmere, vaommere og andre,
der hurtigt og let vil lare Spro
get. Godt indb. 50c.
Sorgens Landevej. As Hesba
Strettom En meget interessant
kristelig Foriælling. 375 Sider.j
Solidt subb. Ptis 65c. I
Messer Horn og hans Venet ex-;
let Glade Givetr. Fra Engelsl(
ved O. Olsen. 172 Süden Smuitj
indb· Pris 75c.
Den lille brune Kruste eller
Bonnens Magi. As Mr. A. Ed-;
wende 142 Sim. Sande ins-I
banden. Pris 50c.
Kortfattet Lckgebog. En Bestriii
velfe af de mest almindelige SN
«’tiomme og deres Behandling. 379
Sider. Godt indb. Ptis 50c.
Jesu Lam, Borns Forhold til
Gud og Kirkm Godt indb. Pris
25c. «
Den Helligaands Gerning. Af
Gideon Tropen 100 Sider. i
Lmslag. Pris 30c.
Sundhesdslcerr. 545 Sider.
Solidt indb. Pris 50c.
Feftfrihed. Styller og Dialoget
til Gengivelse ved Bøtnefesiek,
Ungdomsmsdet eit. Ved O. Niet
sen· 186 S. Godt indb. Ptis 50c.
Astwnomisie Retkeationer. 2'f
M. Kalley Miller. M. A. Med et
Tillceg om Lys vg Fam, af A.
Jacobsen. 93 Skdeh Smutt indis
25c.
J hellige Mænds Fodspor elle:
Hvad jeg saa og erfatede i de bi
belste Lande. As Daniel March.
850 Sider. Solidt inw. Pris
Sl.25.
Sin Brot-ers Vogten Af Charles
! Sheldon. Denne Bog er streben
« Lobet of Binteren 1895. Ste
nerne i Grubedistrittet er basetebe
paa Begivenheder, som indttaf
under den siote Strike blandi
Jerugtubeatbejdetne i Somnmen
1895, og til bvklle Forfatteten selv
var Vitmt Ptis godt inhib. s1.20.
Sjælevindeten Wfislliam Genosse-J
Klagseledet i 60 Aar. han- egneH
Oplevelser samlede og ndgitvm af1
hanö Son. Solidi indb.- Pris
50c.
Den unge Pilgrim. En- smuk For
Ekolmndlksr
om at mir Tcm den ins
W
Iko for Minder
Tet er en perickt Sto, bot mde
ltge :)i·31ult.:t nf mmme Nat-z Ek
farinij i Zko-T111)11s(ni1m »Ob«-.
liq icnhncr :«cm"m-,1, snkukt snrmcst
cfter de Weste »Musik«-; mmst mo
deme, ualmumelm lumfnuable
og fast-beim dxxriiL-lc.—Tcn Umw
ienterer Den hNHte TVN paa
Skosdwalnctsrcmksuntnndesr
Nmm og Wortsinn-ke- Tdms De
Unsict det nieste for TereH Verme,
fotlaug «Westem Lady.«
Texts Eint-anrief bar Hier san
san Moukr « leestetn san-« Eko
fskTetm Cend H LqM Bin-n nzx
Insqu os-! elcwnu w Mode
bog.
VI tilvnser psha « Muh
LTTaninzmn« Eh Von Date
Irthe er ltokt Um bot-r hak
f. MYEA 8001 si- sIOEclL
MllWAUICL Wis.
tcklling. 176 Zider. Jndb. Pkis
40c.
Forhoabninqet. Ltte Stitser af for
ftsllige Forfatteæ Samlebe og
udgivne of llngdommens Ven. So
libt indb. Pris Enc.
sdjemmet oq Famifelivet En Ratte
kristeliqe Artifler til Overvejejfe
for Asstefolk osg Forældxc Anlset
Lplazm 184 Bibel-. Jndb. Pris
40c.
Feder Nuvesx Af (Ed1v. Corderog.
Fini indb. i Guldfnii. Ptiå 4s1sc.
Kate. Ved F. Bmtditz. En Forml
linsk Gth indb. 252 Sider.
Pris 50c.
Hat Jesus taget feil angaaende fm
Tiltommelsr. 32 Sider E Omslzg
Pris 10c.
Strin i Sneen. Fortællinget af E.
Halvvtsem Indhold: Ei Mode.
To Søsiende. »Bei Navn Gut«.
Mennestet -cg Dyr. Tre Juleaftei
net. Hadet var ikke mete. Sltidi
i Sneen. 140 Sider i Omstag.
Prig 40c.
Kristi Tilkommelse stete den Tib,
Herren selv bestemtr. Bed M.
Hausen. 64 Sider i Omslag.
Ptis 25c.
Kotsets Ves. Kultuthistorisi Futters
ling fw den kristelige Oldtid. IS
Sider i Omstag. Pris 15c.
J Stummen. En Fortælling If
Wm. Ager. Jndb. 70c.
Jlluftterei Missionöhistorir. Esset de
nyeftse Kilden As E. J. Ekman.
Missionsforstandet. 642 Sidet.
Fim indb. Pris 82.50.
Theologiens hovedlcerdwnme, faule
des Tom de lænö i den hell-Ist
Strifh 517 Sider· Jst-vix 81.00.
Dankle Las-h Publ. Haus-,
Blait,Nebr.
»Dansteren« udkofnmet hvet Tit
dag vg Ftedags og kostet tun 8150
Carl-ig.
Ill. I. IllsklM cis-,
er dIsII ensftc staIIdIImIIIIII Sz: -.;III.-Is.st: lI I VIIIIIIrIls
sum III-Ins BIslIcIIIdlIIIq IsII IIII III lIuIIIIke ozz privil«
EIIIIdoIIIIIII III IIIIIIcII III I IIII lsxusk IIHIIIIIOIIIIIU
og ochtI PIIIIIIIIII vua cheJ N Epwg.
Private oq neu-on- I-IIIIdoIIIII-c
OUDQs DIESES-NO USE HI
« foraaifagedc As IlIIIIki ;I: f ·.I·:«-. - H ssIrliIIc Ilsmm IIIIsd akII direz
Iorsærdclige säumen Im "" « -»I«I«II , .?.II-I If SiivgkmsL IIkafkct Iil For
kctniIIg, Nim- IIII BIIV stssso II :I-I -!I«IIII u s II, IIIIIIIIIIIII-.3 IIIIIIIIII
vIIIsOrgSfuldt, bIlliIIt Im I IIIIIIIIns III I—«·-III. I. I; IIIII Izgs I:«.I·· LLIIIIIIIII :1.:IDlIr,
ukIeIIdte aI andre, II(I--».-I-III-.:I .. -..,.,I·.. « III-II I -I«:»..« IIIIIIIt
Ungdununcns IFTIJ .-.Id(IiveI.«,
www-»id- w ways-VIII WO
en III « »s. s- I ) I I« I« II: s,·I-I« «-«I tsmeloxscmntesigs
ficht-, III-mumie- »Ist aus« II» I s. VIII-III III Ums-eh
man e Its-a- Ssmsomms o III-m Los-qu- asi-. , »Ist-»dem
Its q sum-«- uug staut-. send-o feil I fokstqlkl cmflsm til
enhver. com pas it Vom-Ist III-r I Nerv'-. I »Im- kin Adreola ist
Dr. R. Rein-her- Em 60 Dem-how st» D 9- Ehieago