« «
»Da11’ferss fl,
et holvvgentlig Nyb.os- og Oplyss
singst-lud for Cet danske Folk
i Amerika,
udgivet as
DÄNISH LUTII. PUBL. HOUSE,
Plain Rebr.
,.anfkeren« udlommek hver Iiksdag og
Fredag.
Brig m. Roma-Ia i De Forenede Statet
81,50; ttl Udlandet 82-00.
Bladet betalcs l Forstud. Bestilling, Be
taltng. Adressefomndking og alt audet
angaaende Bladet adreslekeg:
DÄleH LUTII. PUBL. HOUSE.
Blatt, Nebr.
schalt-u A. M. U nd er s e n
Alle Bibtag til »Danstrreu«s Zahl-DER
Afhand lager, Rottespondancet og Llrtillet
as etthver Akt, bebe-Z adkesier.t:
A M. Allderfeth
Blatt, Nebr.
Boten-d st the Post Utiice at Blasi. Neh.
II second-Us- matten-,
Acvektjslne Rates made lmows upon
Oppllcutloth
,,Dauskereu«
dlivet leudt til Substtibentek, indtil nd
ttykkelig Dpsigelse movtages at lldgwerne
og ctl Geld et betalt, i Lvetettsftemmelfe
meo Te Foreneve Stute-s Postion
Naak Læsekne henvettder sig til Folk, der
content t Blut-eh enten for at kpbe hoö
dem ellet t"ok at saacvlygnmget om det
unterwe, vedeg de alt-d omtale, at de faa
Ioektssiemetttet idem Blatt. Tet vtl vxke
genudtg Nym
Smulcr.
Af G. B. Chr.
tzluttexJ
Men endnu mere er Ver Grund
til at glæde sig, near vi tommer in:
pas ksct aaiidetigc s er ade paa
Kristendommeng Enemærter. Vei,
frrstaar sig, er den almindelige Bel
stanb og Velvckre hjemme indirette
en herligVelsidnelfe fra Kriitendoni
men; san-Pf og leoende Troeglivzs
Frembkud hjemme i T-anmart. Jeg
hat hort den Paasiand, at Tun
mark Var itærtt pua Veje i Retning
af at blive aftriftnet, men det
tror jeg itte paa, sifslge Jagttagels
set med mine egne Øjnr. Men det er
sandt, at der omtring i Sognene
scller Sognemenigbebseriie er megen
eendelig Tod ellet Ventro, men er
det Aftriftenheds Man her nemlig
itte før været isørt Kristug, uden i
folge Navn lin Formelitet og ydre
Betendelfr. Og hvad man itte bar
vceret ifsrt det ten man heller itte
blive affekt. Nei, det er itte Hern
meligheden, men dette, at Fritæni
teri og Frileveri og en Dei Spot o
ver Kristendommen nttre sig lin eas
benbatt i Danmark, det bunsder i,
at Kristendommen et ved at holde et
—- triedie Sejersstag vg Mtog i
Danmark Rige, et Jndtog lig bette,
der tnytter sig til Ansgar og Hang
Tausen. Qg det ten vift not siges,
uden et trcede Sandheden for nær,
at i ingen Mennefteasder sisden Ans
gars vg Hans Tavfens Dage her
Kriftendommen vcetet indført ei faa
mange Vierter og Hieni. som netop
i den sidste Menneskeelkoer. Den fid
fte Mennestealder hat vceret for-Den
mark baade en — Folkevækkei
sen-s- og Livssvættelsens
Menneftealder, der lwer for sig —
forttinssvis knytter sig tisl de to
ftore bekendte Retninger,den Standt
vigfte og Jndie Missions Retning.
Hved disse to Bevægelfer her va
ret for det den-sie Fvlt i sin Helhed,
det hat den tredie Retning den sea
-keldte hsjtirtelige Retnings, hvis
Stoimænd ei Bistoppeine P. Men
ster og Martensen, vceret for de mere
kundsstabstersiende Aender i det dan
sie Fest. —
J sdet store og bele, twdg Brpst Ig
But, twds Mengser og Stævhedet,
ja, trods den djcevelste Bibellritib
see ten det visi siges med Sandhed
alligevel: Jugen Sinde i Denmeits
Rige hat der ef see mange Priester
og Lægfolk vætet fett en saa —
semd, leben-de, klar pg beanndet For
tyndelse om Jesus Kristus og dem
torsfæstet, som rietvp i voie Dage.
Vistnot i alle Damm-ils Ksbftwder
vg poa mange Siedet i Lendegnene
vtk man knnne fee Anledning ttl at
leite sig ved stIrre eller mindre Oe
·- set: et Samfund es seitens heilige
T»W Drei XVIII bunt-rede Wer
. - Wisse man dem fom Met
og fette dem Oi Fang-ster. Mons
ci des tkse et Junkstridtf Jo,
sieeefiugeideiktethjemmeivoit
( Hedieseuh esse-e hved ie
c J
Slægtstab med, uken dermed at ville
ungertende der Arsbejbe, der ones as
sde andre Retninger inzxnfor Falte
lirkcnk Raznme Foruden dette, at
en sior Stark af Dannisarks Prasster
staat Zondag efter Sondag og for
tnnder itte blot en objektiv« men en
objektiv og subjektiv Krisen-? eller
Kristendom, itte blot forlynder Kri
ftendommen som en Kundskab eller
en Art god Moral, men fortynder den
som et L i v, som de selv hat erfaret,
saa bed Siden ·deraf er der en Stare
af fromme Læginænd, som Herren
bar brugt og bruger sont sine Vidner
med det varme og ligefrernme, enfol
dige Vidnesbyrd om Synd og Nan
de, Onivendelse og Tro m. in. Der
er for nærværende saadanne 162,
fom laldes Missioncerer og 93 Erni
fcerer eller Bnafcelgere, altiaa en
Lægmands Hær paa 255, der sam
men tned Præsterne er i speciel Tie
neste ved — Vidnesbyrd og Bibelens
og gode Skrisfiers Udbredelfe blank-i
Zotten Hertil kommer saa alle de
hellige i Danmarl med deres Bib
nesbyrd i Ord og Lkv og Osser.
Livet og Arbejdet faar videre sit
siennse Udflag i Himme- oa Ydres
missionen bed Visse Organisationen
Der er saaledes 516 Jndremigsions
Kredse oa 187 Ydrexnissionsz Krebse.
273 Yngtinaeforeninaer on 312 Pi
aeforeninaer. Tisfe Foreninaer hol:
Der itte faa Zelretcrren der arbeider
meb Kraft videre samtnen med de
unge for de unges Frelse oa de frelfte
nnges Dngtiggorelse E Llrfejdet for
Gubs Riae. Missionsboteller finde-E
der nu i alle Danmarks starre Byer
—- ogfaa en skøn Mission for Herren.
Samandshiem ev delvis bnaalet oa
bngges bed alle starre Havnebner, sca·
flere dngtige Missionærer arbejrer
ufortrøldent for de tære Evfolls
Frelse. J Haslev, Verlob, Rande-.
Horne og NotreMisfum er der vis
nerlige lristelige Højftoler, bvot man
lægaer Flid paa, at Livet i Kriftns
kan komme til at gennemtrcenge de
unge. Der oves en Mission paa Nen
Zealand ved 5 Udfendinar. J det
sidfte Halbaar bar der bæret en starre
Ballette Ltgeledes er der optaaet
en Mission baa Jslanik bed 2 A
bejdere. Et betndeliat Arbejde okez
ved Wrneaudstjeneftetne af ca. 25»-"’
Arbejdere blandt en ca. 40,000 Born.
Der er nu opfsrt 420 Missionshuse
Og aarlig udgtves en hel Her-Mar
a-f Blade og Bogen Mange andre
Forgreninger af Guds Riges Arbejd:
i Tanmatls Rige tunde ncevneZL
men det vil her blive for vidtlsftiat.
Hvad jeg hat nannt, er not til at
sige: Herren bar gjort store Tina E
Danrnarls Rige i de sidfte 27 Aar
Et maa her endnu nævnes: J den
Hfsrfte Uge i Advent flal der afboldez
Hen Mkssionsuge i Kobenhavn talte
,Retninger er her gaaet i Fcellesftalsfxl
en Vollelsesuge ved Praktike
ner og Vidnesbyrd af Bretter og
Mission-kenn hidtaldte rundt am
tring fra Landet. Dette er en sisn
Ting. Dette er Beten til Summen
siutning af Iden rette Art.
Her er Helligaanden med.
Dette er Beer til Sasmmenslut
ning, ogfaa for sog Dunste i Amerika.
Naar svi tan dlive enige om, at de
fleste af vort Fall trænger til Om
vendelfe og leben-de Tro til Jesus
Kriftu3, saa dages det. Naar det
Livespsrgsmaatl leses, faa lsfei vg
saa for en present-läg Del alle andre
Knuder. Gud velsigne gamle Dan
mark, den lebende Mensghed der
hjemme, sdet dankte Falk i Amerika
og vor take forenede Kirte t Scr
deleshed nied en — Orte-rettu
senz ag Bedetlvægelfsns
Tit- fra herrens Anstat.
; Atlauierhavet, Sept. 28. TM.
Til Eftertanke.
H Nebenstaaende et ovetsat fra Bla
Idet »Minneapo"lis Tribune« asf 1.8.
thtober 1904. Dei er Ella Wheelet
’W’i«lxox, der er erfatterinde as det.
Jndtil nu hat de amerikanste
Misdre, tsilhsrende orthodokfe For
eninger af de fotstellige Slags, be
tragtet de japanste Kvinder som Hed
nin.ger, der behsvede vor mission
tende Opmærlsvmhed og Mel-hat«
Jeg wivlet vm, as den amerikanst
Kvinde ud af Tusinde hat respekteret
den japanste Moder som hendes
Lige i nvgen Hensoende.
De japanste Mændö nuvcstensbe
Bedrifter som Krigeke hat ovetrastet
Amerikanetne og frembragt Respekt
for pg Venndring af Nationen.
Dei vislde være gavnlckgt for ame
A
rikanste Mødre at Lende et denn
dringsværdigt Trcrk blandt Japa
nerne og saa efterligne det veXd over
alt at lære deres Born gode Manc
rer og hemshnsfukdst Hochvld over
for de ulyktelige.
En anlerilansl Forretningstniand
blev besvceret med en meget ftsor Ge
vcrtft. Den antog en saadan Form,
at han Umuligt knnde fljule den lern
gere,, og bang Liv blev harn en san)
Plage paa Grund aif den ubehøvlede
Nnggerrigthed og Folkeopmærstsonr
bed, sorn han blev Genitand for alle
Vegne paa Gader, i Kirken og pna
Forretninggstederne.
Da bcm havde Forretningsinterecx
ser, der gjorde det nødvendigt at
fende en Agent til Japan, saa reiste
ban seld. Ia ban havde ophdldt sig
nogle qur i dette ,.bedensie Lands
ftrev hun lijem tll sit Forretningså
knis, at han onslede at blive der, da
ban hvertcn ved Erd eller Hentyd
ninq var bleun much ou sjn le
nemlige Etade siken ssn Ankomsi.
Mir-nd Kvinder oa Born viste sa:
dan udføgt Opfnrfel on naturlizr
Finbed i Mannen at ban lAmerita
neren) aldrikr følte sig forlegen ekle-c
ubebnaeliq i deresz Zelftab.
En anden Mand, der var fodt sont
en Vanfkabning, fdrldd Amerika;»
Finster on opslon sin Bovæl i Japan.l
Den Dan i Dag bader hsan sit eget
Land wir Grund af, hvnd han har
lidt her lfordk ban er en Vanftob
ningl. l
Lad nu enbver amerikanst Moder
rndme, naar lnrn indfer den Kanns-;
perning, foxn overalt er tilftaaet af!
Mennefter, der bar reift vidt oits (
trina, nemlikr denne: IlmeritanflCI
Born da unae LUPenester er de raaestei
csg meft ufonnneliqe af alle i den lieir
civiliferede Werden i deresS Lpforseli
oder for dem, der pna en svnlixri
Hunde lider eller er vanfladte. «
lsndogfaa en ualmindelkg chrde
draqt, bddr fton den end maatte
mise, fremtalder bei Latter oa ofte
Forfølnelse dg Mishandling af den
Person, der bærer den, fra velklckdte
Born, der kommer fra de ameri
tanfte Læreanftalter.
Her er en stor Gerning for dig at
gere, o'Floinde! livor ndmngende el
ler book opkwjet din Ztilling end
maatte verre.
Lcer dine Born at respettere an
dre, at vckre heilige og besiedne samt
ligne Kriftus. Lcrr dem at vare den
lige i deres Holdning over for Men
nefter, fom er forstellige fra Meng
den i Udfeende og chededragL
Lær dem, at Engen Trosbetendelfe
eller Stosledannelfe eller Stilling i
Samfundest kan frelfe dem fra at
blive Psbel eller Hedninger, dersam
de salder ubehageligt over Mennester,
lom er befværet med legemlige FeiL
eller over fternrnede med et fra andre
ved Klædedragt forstelligt Udseende.
Dei er i Sandhed eders Gerning
at leere eders Born at ans-re sig som
sommelige Kristne.
Dette er et nyttigere Arbejde for
eder end at samle Penge til at uns
derholde Missioncrrer med i Japan
for at omvende Foltet der til eders
Tro.
Til ovenstcraende, der er oversat
fra nannte engelsle Blend, man vi
sige, at di bsr lade os belcere deraf.
Bi maa paa vor amerikanste Nations
Begne siaa vs for Brystet og betende
vore sSvnderr. Vi maa arbefde of
alle Kmlfter nwd det onde iblandt
os. Vi maa tilstaa, at der tun er
lidt af fand faliggstende Fristen
dorn i vort Land. Der er en Del
ENavnktistendotn vg en endnn stirre
wer as kengipe Jmäsimmigme mi
gegyldighey og thænbri. der viser
frn Fragt t frei Ryggesltdhed og
Ugudelighed. M træniget til hun
drede Tusinder as levende ydmyge
thosvidner i dort store Land. Der
.er i dort Lan-d flere forfængelige
uptnvendte Priester-, der itte san fe
IVejeu in Himreu sen-sog deikpk hec
ler itte formaar at vife andre den.
Hvor cevende Kristendom ikle kom
.rner, der er der ogssaa en lavtstaaendet
inrackl blandt Fett selv om de eti
Hrodt oplyste· Der-for kan der medl
iReslte spottet over den- djde Kräften
tw, sacledes som der gnres i Gut-»
ningen as ovenanfttie Styth i
Jo, Japaner-ne trænget til ast fan
Häupter af gode krtstne Missionærer
Hid til sic. De lau ikke ftelses ved
Zderei W Mittel over for frem
Hnede ogsltdende De lan kun stel
,sei ved en stehende Tro M Jesus.
Wen det er en Metdelig Anklage
fuMkdtmlenmodoOatet
stichan ital have me Was vg»
I ——s
sømtnselige Born og unge end vore
Born og unge i Almindelighed er.
: Lad os ikke sijusle og tildckkke vor
»Synd; men lad os ydmyge os og
lspge efter Beim som Gud hat budt
Its alle at vandre paa, faa der fler en
Forandring til dset bedre i vort
»Land! Herre Gub, fsorbarm dkg over
os!
Den 17. Oktober 1904.
A D a h m.
Tonnneltden.
Du tender Sagaen om en Mand,
Zorn vi paa Dunst talder Tiomrnc
liden.
Engang jeg troede, at den var sand;
Men, sandt at sige, er det lange siden!
Men tidt, naar jeg paa os Dunste fer,
Vor Zmeglefart gennetn Rum og Ti
den —
Jeg harmfulsd græder —- ironist ler,
Lg tænter ofte paa TommelidenS
Forleden vi i Avifen san
Lidt op og ned om en Zmeltenfam
men.
Vi er herovre jo Kirker to,
Lq danft on luthersk med Brovt pg
Brammenk
Men stal vi frem til en Enbed nan,
Zaa lange-Z Znasvrsnn on ffmgt til
Siden.
Ui famleg Lan om nor FcedretroZ
llken at —— nn kommer vor Iomme
liden!
!
, l
Esset Inn des ftvre fomn det Was-,
Nin Pladg for andre, fom felv du for I
dter; !
Hqu Konfesfmnerne ene man !
For Kirkens lfnbed ndftrive Ordrer.;
Im dit on mit Vi ej ftrides her; ·
Hqu dn og jeq er tun Donnefluerk
Lin Tommeliden og blTver wert,
Tn ssal ej lyftre, fom hnn Rast-nett
Lin Liv og Lcrke der spres Strid —»
Hoor Livet rnnngler, foragteg Læren!;
Eaa var det altid i Fabr-es Tit-, s
Lg end i Dag er en faadan Verren. j
Men glern bog aldrig den and-n
Port —- i
Hvor Læren kommen den Liv fan?
forme. I
Lad san det Liv, fom bar anden Art,j
Med Tommeliden tun fremad stormds
Vi er dog sittert en lille Flol
J begge Kiefer, om end vi klemmt-J
Og vi vil frem over Sten og Stof,
Nedbryde det, hvorved Sagen hem
mes,
Og bygge op Paa vor Kirkemur,
Og reife Tag, fom san dcette Guldet,
Trods Tommelksdem sorn et vaa Luk,
At stjæle Guldet nd gennem Hnllet.
Les Aarsbetetningens Tal til Ende!
Otn Daab og Nat-ver i samlet Tag
De staat og tsr det ej Ryggen vende·
Men havde dog alle disse Folt —
J herrens Hus fundet Himmel
Guldett
Men jeg maa sige, sorn Sandhedstolt,
At Tommeliden stjal det ud af Holler!
J Broderfatnfund og Menighed —
J By og Land, hvor vort Folk sig
samler.
Den Tommeliden sig sætter ned
Og leerer fra sig, saa alting ramler.
han hat en Leere orn mit og bit,
Som er forstellig fra Sandhedölarel
Og jeg tsr sige det ganste krit:
Blandi Dunste nyder han megen
Ære!
l
O, hist oq her er en Stute bog,
Som i det store, saa i det smaa,
Se rundt eintring i vor’ Settlemens
ter, «
Hvor Tommeleden omkring san gen-;l
Se hvilken Ladning, han med sin
heuter.
Han stjæler Freden og steuer Sinkt-,
Saa Samsund ehster, og Kirler vat
ler;
Sau Staddertunger til hver en Tid
Bagtaler Wien vg get Spektaller.
Se, Jungen er tun et lille Lem,
Blandt voee Lemmet en Tommelidem
Med Jld fra Vesper-« den brænder
stem,
Dei sag-de Jakob for længe siden.
Men der-er saadan den Das «i Dag!
Kun sjalden htter vi Pinsetunget,
Som hinweist beendet for herren
Sog,
Og taler Sandhed fra fulde Lunger!
»So-n stebne Mem-nd vi Prekster ser,
Der Mdter Essen med flievste Taler,
IDe itr ej tale mod Synsen mer, "
EM Md vg Leerdom de htjlls pralert
Se, saadan staat vt si Tidens Nsdl
Ssom Jesus siget om Tegn paa
Tiden.
Og Pkæsten ptce’ker for et Bid Brod!
O — alter her et den Tommelidenl
O, Tomeliden er ovekalt,
Han ftjulet stg bag den blante Date-.
J Stat og Kirle — hvad stvtt er
toldt,
Han er til Høibords og holder Taler.
Blau-di Mund og Hnstru han treknget
ind,
Gvr sit Allarm og i Borneflottem
lfforstytter twendes kene Sind —
EEr med i Podelens Gndgbefpottenl
Der er ej Time, der et ej Sted,
Hdok Tommeliden ej sindet noget;
Fotleden han i en Menighed
Fit gjort dem Sttllingen gansie bro
get;
Thi Menigheden var lidt i Geld,
Den havde bngget en Pkæstebolig,
Og bvekt et Medlem var modt en
Kvæld,
At dkøfte Stillingen gansie ttoligl
Linn et Var Hundkede Dollarg var
Endnu tilbage for dem at famlr.
»Tohundre ’ chele vor Kirle har,
Til hver en Taler!« ndbtød den
gamle.
Hatt var en Niemand, og nden Slæzqt
Altfaa to Dollats for ham oq Konk.
Eels Tusind actrlig var bang Indi
tagt
Het Tommeliden fad fast vaa Tranks
Nu blev der Eli lhed i Herrens Hus
Men as den Stank-A fom ganr soran
Totden.
Snatt hortes Rosternes sulde Brus,
Det blev umuligt at holde Orden.
Der blev en Kæmpem der blev en
Sttid,
Tiet andet Bnd blev ej holdt i Æte,
Og Tommeliden ved Midnatstid
Forftod, nu fulgte man tro hans
Late.
Men Stkidens Folget tom ogsaa
med,
Og ncsste Sondag lom faa i Ritte,
Og Præsten talte om Enighed
Og om, hvad Ufted og Stkid tan
viele; I
Men det blev hart og blev givet vael
Det var til den —- og det var tl
htne —
Tom git man Hieni, og var not saa
stat.
Til fletteft Spil gav man bedfte
« Mine!
O, Tommeliden, hvor han var glad,
Han gned as Glcede de bitte Handel-!
O, faadan gaa han fta Stad til
Stad,
Med Glæde set han, at Hadet bran
der!
Min Ven og Bruder pas bate paa,
Du ej bedtages af Tommeliden.
Husl state Troer gtok af Kerne-:
smaa,
Og Evighedens Its er tagt i Tidenl
Måt Navn jeg striver med A og K.
Qg vtl du vide, hvasd det stal verre —
Da stal jeg villig la’ Dig forstaa,
At du i Dag noget Gtæft maa leere;
Thi A et anti — imod, og K
Er Kamnia og betydee Pine —
Jmod Pine et, tyvad her stal staa
Forsvrtgt er jeg een af Dinel
· A. K.
Slægten Zinsen.
tEftet ,,Dagbladet«).
Man hetek oer fremsat som en
Kendsgetning, at ftore Folt — i can
delig Forstand —- faa smaa Birn,
vg om Udtrytket end tidt eannnet,
faa er det dog taugt km en Regel
uden Undtagelsee, derimod san man
ien Slcegts stiften-de Generationee
spore en legebeveegelse. Slægten he
ver sig til Kulminativn i Storhed og
Anseelse og daler dekpaa igen for i
mange Tilfelde helt at synte hen i
Glemsel. Er en Slægt traftig og lede
dygtig not, tan den opnaa flere
Kulminationet, i Almindelighed tun
een a to saadanne, hvis Slagten da
ille ved fertige Begunstigelset som
f. Ets. arvelige Forkettighedek hat
faaet et Plus med i sin Gästen-J
»komp.
I Nu afvsde Professor Finsens
» Slægt et en af de fau, der staat aben
for denne Regel, idet den fleke Gene
ftationer i ka hat fremd-ragt en
Rette beiydelige Mand. Uden at sage
zden Siamtabel au sexieux, der
Lfandteö i Prins Napoleon’ö i 1857
Iudgivne »Voyagers dans les mers du
Isidord«,og som igensnem nogle og huld
femssindztyve Led sate Slægtens da
HVORLEDES MAN Vle
DER l VÆGT
F øclens Ljv er det Fedtstof,
den indeholder—jo merk- Fech
st0f, des men- virlcelig N)·tte ak
Faden. Dct er der-for at Tot
skelcvertran er en kräftig Op
bygger af I«egcmsvægten.
Sc()tt’s Emulsion as rcn Tor
slcelevcrtmn luscr Pr01)l·.«mt-t
om hvorlcdcs man skal tagc
denno. Dettc er en af Grun
dcne, hvorfur Lægemc i cui-stets
30 Aar hat« fnrcskrcvet suptcs
limnlsion for alle s)"gd0111tjic,
der bringet- Talx llostc. For
Icolclscr og Bronchitis.
lit af de Lokkcmicllcr dot
tilbzsdcs for nt crstattc S«.-ntt’s
Emulsion mcd nugct malt-: er
Prisspnrgsmaach Man sit-tret
noglc faa cents pan sit Hel
brcds Bek()stni.ng. Sc()tt’s
Emulsion kostet merk-. fordi
dct ndrcttcr met-c Og gjnr dct
bcdrc end Erstatningsnricllcmc.
H W Don-Is- l)»n im Prof-d fett pag Fo. Eins-sams
s« uff s Ist-wus· Its-J Frau-l streu. Ist e-- York
værende .I.lke:sle:nnler i Familiefgkbim
delfe meb vor falle-J Stankfatset
Aha-m ellek at lange Vægt ian den
i 1874 i Anledninzi af Islandi Tu
findaatsfeft as Bjnrna Gudmnndfon
udarbejdede Elekgthiftvtie, der bl.a.
sont Familie-its Anet nckvnebe Elteqnar
Lodbkon og Hakald Hildetand, Dil vi
tun holde og til de historssse Falten
Vi lrcrsse da en m· Island-J asldfke og
berøiiitefte Familien Ztamfadeien Jl
lqu Den Zlore føktes Ved Aar llll).
Hang- Zøn Eigvadli, der var Bonde
von Lsftlandet, bat Tilnavnet den
Højnr. fordi ban slal have »Halt Its
Alen Tennes« Zøn igen Ein-it var
liqeledes Bonde og Feder til Provft
Json Ejnarfon der 1569 bles Præsi
i Renllwlt, lwillet Kalb bereitet i
185 Aar oar paa Familieng Hænder.
VI springer nii ned til sibstnæesnles
Zonnespng Formel-n Ztiftkprovft,
Reltot i Zlalholl Jon Hallesersfon
den Lærde (f. 16565 17MJ Han
nnd ftor Anseelse for fine Kundflabet,
fin Læterbnaliqhed og fin hcederlige
stamlter. To Nonne var han udfet til
Biflov i Zlalbolt, men trat sig
frivillia tilbagr. Sit Tilnavn fil hakt
for fine histoeifle Jelekegsm navnlig
ndede han ved sine biogtofifle og ge
nealogisle Arbeit-er ilte nvceientlige
Bidmg til den as hans Ssn fortfatte
histotia ecclesiastica Jslondice, et for
Island-J Historie meget betndnings
fuldt Arber Denne Sen var Bi-«
stop, Astetzbollor ved Kobenhavns
Ilnivetsitet — og sont saadan Jslands
sprste Dr. theol. —- Finnur Jonsson
ff. 1704 —-- 1789).
Medens han studetede i Kobenhaons
vor han Ame Magnufons Omgangsi
den og hfalp denne —- med Tiliides
fcettelse as fine egne Ejendele — nn
der Ksbenhavns Jldebtand 1728 met
at kedde hans uerstattelige Statte af
oldnordisle Haandflrifter. Hans Bio
graf De Kaalund omtalet ham fom
en anselig Man-d, famvittighedsfults
i sit Kalt-, kamtlerfast og beflecnt i
sin thraden, tillige en dygtig For
retningsmand og npjeregnende Dio
noni. Han eftetfulgtes i Bispeembedet
af sin Sen Hannes Finnson (1739
— 1796.) Denne vatte tidlig Ov
mærlsvmheden ved sin Dqgtigbed, fik
en oldnokdisl Kristenret ptisbelsnnet
af det theologiste Fsallullet og nogle
Aar senere Universitetets Guldntes
daille for en histotest Afhandling, ja
blev entzog tilbusdt Ansættelse ved det
kwgelige Ælivtel i Paris. Se
nere Wog hatt ligeledeg m
owessorppst i KIbenhavm hatt
still-as som en velvillig human
Mand, der bog ingenlunde mangleve
Evne til at gsre sig gældendr. Smn
Bisiop nsd han almindelig Yndest
og stor Anfecle hans Fremftillings
evne ngærergavet toses overotdenti
lig, og han har. megen Fortfenefte
sont foklelig Fotfatter. Ligesom Fa
deeen blev han Ætesdoltoe. Hans
sSsnner beholdt Navnet Zinsen sum
Slægtnavn Hans alt-sie Ssnnes
sen var Jstandg fesrfte Landshsvg
ding, tgl. Kommissarlus paa Al
tinget Hilmat Finfen (f. 1824 dstd
1886), der senere blev Overpræsident
i Kebenhavn og 1884—-85 var Jn
dentigsmlnifter. Von hat satliq
heftet Anerkendelfe ved Gennemfss
eelsen af Jstands nyere Stets-Koth
ning kn. 1871 og 1874), faavel som
for den sinutle og Mdige Mache,
hvorpaa han teptcefenterede Island
under Nonsens Ophvld paa Den.
f
