« «
,,Damkcken,
et bolougemlig Ny;-.os- og Opl75
uingsblad for sset danske Fvlk
i Amerika,
udgioet m·
DÄNISH LUTH. PUBL. 1-IOIJSE.
Plain Nebr.
,-aasketeu« udkommek hver Thde og
Fredag.
Iris m. Angaqu i Te Formel-e Stank
81.50; til udtaudet 82,00.
siedet belales i Fokskud. Besiilling. Be
talmg, Adkegfefokandking og alt ander
augaaende Bladet adkesjeres:
DÄNISH LUTH. PUBL. Rot-SE
Blair, Nebr.
Kenttsn A.M.Andeksen »
Alle Bkdtag til »Tansteren«s Jndhold:
schaut-singen Kortelpondancer og Artiklet
as enhvet Art, bedes adkesserst: «
A M. Aus-erstem
Blutk. Nebr.
Ente-ed at the Post Otlice st Blatt-, Nest-.
ss second-kla- wettet-.
Acvenlsins Rates made Kaows upo
, sppltcntlom
»Dauiketen«
blivet lendt til Subskkibemer, indtil nd
tkyktelig Opsigelse modtages as Udgivekne
og ol Geld er betalt, i Overensflemmelse
med Te Forenede Staters Postlovr.
Raar Leserne henvender sig til Falk, ver
even-m i Bladet, enten for at lobe hos
Im elle( for at faa Lplysninger om bei
com-rede, bedes de alt-d omtale, atde faa
sperrtssementet idem Mad. Der vtl met-l
gensidig Nym.
Et Otd til vote Venncr.
Vi Lan jo unbertiden trænge til at
blive minder om, bvad Vi elleri ath
«r-eD.
Der er een Ting, Vi alle gth ded,
og Det er, at »Dansteren«43 Udgivelfe
itke er et privat, men et falles Fore
tagende. »Danskeren« er begyndt og
fortscettes for en god Sags Sile og
itke for at give en Mand Levebrod
cller Penge. Den levet itle for at
leve, men for at vikke. Men for at
kunne virle er den nodt til at leve.
Og for at lunne leve maa den have
et vist Antal Holdere. Men satng
for at kunne udrette noget gældet det
om at komme faa langt nd blandt
vort Folk fom muligt. Det danfle
Folt i Amerika er dens Birkefeli.
Der vil den gerne sptede god og fund
Lcesning og læmpe for enhver god
Sag i stotst mulig Udftrcelning.
Samfundet hat gentagende fattet
Beftemmelfec om dens Udgivelse, og
det er jo gsodt og vel. Men Samfun
det eller Aatsmpdet formaar tun
lidt fom et samlet Hele. Det lan
drofte en Sag og satte Beflutninger i
den, men naar saa enhver gaar til
sit, saa beror Udforelfen — Arbejdet
— paa de mange enleltr. Dei gal
der ikke mindft angaaende en Sag
forn »Dansieren"s Udbtedelse. «Hvad
kan J gere, Venner, i saa Henfeende
i dette EftetaarZ Nu er Somme
rens sitt-sie Travlhed snakt forbi. og
de lange Aftener er kommen tilbage,
saa nu er det Tid at lese og dyrle
Literatuten.
Der er særlig een Ting, vi hat
tænlt paa, for at faa vort Blad mere
udbredt, og det er
Agentet.
Findes der itte nd over Landet een
eller stere, sont besidder Slillethed og
Lyst til at være Agentee for »Danste
ten«. Vi oil betale godt for ny Abou
nenter. Vi hat lange vcetet paa Ub
kig eftet en god refsende Agent, men
endnu ingen fanden. Men i Man
gel af en refsende Agent kan lokale
Agentet benyttes.
. Sttiv til os, hvem der maatte ha
ve Lyst til at tage Agentur for »Dan
steten« eller for alle oore Blade og
for huset i det hele tagen
Og faa for-May Benut, oi be
hovee alt edets Samuel-ede Prov,
hvetn sont helft at faa en Slægtning,
Beu eller Nahm mer eller fjetn, til at
holde ,,Dansteten«. Je flete holden,
des 1licrkeoe bliver Bladet og des
bedte i Stand til at gsre en dygtig
See-sing
Teenl over Sagen og got det bei-ste,
J kan.
Venligst
A. M. Andersen,
»Dsi.«s Weins
Balslebs Lærebog paa Engelsk.
Nu er vf naaet saa vidt med Bals
levs Lærebog Pan Engelss, at v"i kan
meddele de som hat ventet faa længe
paa at den stulde udkomme, at den vil
blive færdig sidst i denne Maaned !
Bestilliuger modtageö. Pris 25r.
Dsuiswuth WLWe, Blatt, Reb.
Aftenlæsnutg.
Nu tksnndet Aftensxdet og de
lange Binteraftener at ncetme sig.
Tset et paa Tide at faa sig anstasset
nogle gode Bøaet at laese gennem
Vinteren. De Aftenet, som trindt
omkring i de mange tusinde danfke
Hjem er viet til Læsntng, er scerlig
godt anvendte.
Det et af stot Betydning for en
kwer dannet Mand at lcese det bedfte,
fom andre hat tæntt og øvet. J en
Bog kan man have del bedste Selsiab,
man vil udvaelge sig. Der kan man
komme samtnen med de størfte og
bedfte Tantet, som hat vcetet fremfat
af de bedste og ftørste Mand, det hat
levet, ikle dlot i vor Tidsalder, men
ned sgennem Tidetne.
Alle stote Mcend og Kvinder, sont
bar varet atet og hvldet for detes
Storheds Styld, og som i det hele
taget hat dtevet det til noget, de, fom
bat dundet Lautbcer og Gunst, de,
sont di kaldet Betdens føtfte Mand,
de hat leert og last, de hat studeret ca
granstet, de hat lceft om de bedste aa
tlogeste Forfattete og sammenlignet
den ene Sktibents Tanker med den
andens og lcert Rutiden og Fremtis
den at kende af Fortiden.
At kunne lcese Da fotstaa det, som
andre hat strevet, et en Glade og
Velsianelfe, fom vi nceppe ftpnnet not
vaa i vor Tidsaldet, da Lplnsninaen
et faa got-; Beger as de bedfte For
fattere tan kobez for Edotpris. Ja,
saa almindelig er det dleoet at frem
scette ssne Tanker oa Jdeer vaa Trut,
at man sinder næflen alt, man kan
tænte sia, i Boafotm. Tet acelder
detfor iblandt saa meaet at vtaae !
det daiatlige oa vælge det rette. Den ·
bedfte Fremaangsmaade er at vcelae
faadanne Bogen som bar ftaaet detes
Prove, som et anerkendt for at væke
de bedfte og mest paalidelige; san
danne, som er anbefalet af Fall,
hvis Dommekraft vi hat Tillid til,
og ssom man kan ftole paa vil anvise «
de bedfte Boget, de lender, og fom de
felv hat lcest med Glæde.
Det et bleer sagt, at en Mand
tan itte las-se en Bog uden at leere J
noget. Det er ogsaa sandt; men den .
bedfte Bog leerer man det meste af. «
Man stal ilke fluge en Bog for Hi: .
storiens Skyld, men lasse den m:d .
Eftettanke og Omhu. Tet et crf ftor ;
Bett-i at lægge Mart-te til det, fern
et nyt og fjceldent, stort oa godt, .
ftpnt og hetligt i det, man latet Dei I
er npdvendigt, at man taget sin Tid J
til alvorligt at overveje og dvcele ved
det, som Fotfatteren fremstiller. Dier
som man paa den Maade laefer en
Bog, da vil man sikkett vinde meget
og laete meget detaf.
Det et en Lykke for dem, som i detci
Ungdom hat haft Lejlighed til at be
fsge Stoler og der faaet en Uddan
nelse til, at de lan lese med Fordel
det, som andre hat sitevetz dog hiesel
pet det dem tun lidt, om de ikle get
Btug af detes Evner, thi da vil de
snatt tabe det, de hat vundet; men vt
hat mange Eisemplet paa, at Mond
ved Selvstudiet hat vundet Frem
gang, og det saa man stulde forbao
les detover. De hat ofte ved at læle
de bedfte Fotfatteres Bettler vakt de
res egen Kraft og Dygtighed og ftrst
da er de vaagnet op as Dvalen, hvvri
de befandt sig, og kommen til Klar
hed ovet sig ser og fundet deres
egne Gottes-, sont de ofte Elle var be
vtdst, at de belad.
Det et mig derfot meget magtpaa
liggende at paastynde Læsningen af
vitlelig gode Bageh og jeg vil sinc
læs, les og lwö det bedsie, De lan
faa. Jeg stal ikte her angslve de BI
get, sont ieg tnnde stelle at De stulde
lase, men vtl blot paapege Bett-ten
og Betydntngen af at lese, og jeg
hausen at disse faa Zenker vtl lede
en eller anden til at opdage den Stat,
som Itgget gemt i den dansie Litera
tur, og sont det et en Stolthed og
Æte for vott Fels og voet Land at
ele. x—v-—z
Smulet.
As G. B. Chr.
Ei 27-aarigt Rundfkur.
J vore Dage, da alt næsten fors
gaat med Lynetö Fakt, siek Udvitlim
gen i Berden og delvis i Nationetnel
tent forundekligt. Statsmanden
Gladfwne tillod sig at udtale, at is
vore Dage stet der kige faa meget i en;
Mennestealder som tidligere i 1000
Aar. Dette er Hist ikte meget feil.
Pan alle Feltet eller Omtaader ster
Udvitlingen i en forbavsende Hurtig
hed. J Sandhed, det er en Kultuss
rens Tidsalder, di lever i nu oln
Dage. Mennesteaanden hat nahen
bart aldrig fejret saadanne Triumfer
som i vor ncerværende Tib. J en
færegen Betydning ovfyldes Ordene
i vore Dage: ,,Gører eder Jorden un
derdanig.« Kunstsiid, Samfckrdsel og
Videnstab samt en Forstaaelse af, at
bele Mennefteheden er en enefte star
Foltefarnilie, hat naaet et Tidspuntt,
der baade er — glcrdeliat og forma
ligende — alrrdeliat, fordi Anlednin
aen er sanledesz til Stede for hurtiast
muligt, at udrette saa meget godt,
som det paa noaen Maade tan lade
sia gøre — foruroligende, fordi An
ledningen er faaledes ogsaa tilStede,
for en hurtig Eamling af alle »Orts
stabens Kræfter« til stamp mod Her:
ren og hans hellIae. Men Maalet
kommer jo ingenlunde overrastende
Iver Herren-Z Folt, det er tun den
durtiae Udvitlina. der med Rette kan
Iordause as lidt. Vi ded, at Udvit:
inaen aaar hen rnod dette ftoreMaal:
,Een Hjsrd — on een .Hnrde.« —
Jrnidlertid. seld om Vi ded, at
folge Herr-Ins Ord, Antitristensz
Trnateliae Tider staar for Toren, sasr
Ioriærdess Gnds Folt dog ingenlun
ke: thi —- »Herren reaerer«. Nei,
«verti1nod, di oil alædes ded alle gode
Fremftridn oed enthr Faktor, der
siener til at delaatiaanre oS i Fællesk
tab i —- ,.Livsgoderne«.
Jfølae almen IJIeIInesselærlighed
Infter vi, Guds Folt, at alle Jordensk
Dationer maa nnde oa ret benytte
Jordens Frembrtngelfer i et faa riar
Ia delsianet Maal som muligi. Dette
Er ret Næiretaerlkakyed
:·?en ved Ziden af denne almerse
ftwftetcerliabed er der en anden Art
If Karliabed som fuldud er berettis
let, det er den retteFædrelands-Kcer
iahed, eller specielle Ftcrrliabed til det
Band, hvor man er født oa har hen
evet fine — Barndomsaar. For oS
Tanfte ftaar Tanmart fom Nr. 1.
tlf alle fmaa Lande sdet er næften al
e Udlændingers Vidnesbnrw er det
Lille Danmart et af Jordens aller
kedfte Lande, itte blot paa eet, men
rasten paa alle Omraader. Dette er
kremrneres Vidnesbyrd Men vore
zarte Vidnesbnrd da? Vi Dunste,
dm er lendte med Forholdene her i
:-e Forenede Stater, er viftnot eniae
nn at sige, at blandt Jordens ftore
statkoner eller Lande er der intet
Zand som Amerika, ingen Fang sorn
)i hellere vilde have til at vaje over
wre Hemden end Stiernebanneret;
nen vi er viit ogtaa enige om at fiele:I
Intet lille Land som Danrnart, intet
nindre Lands Fane taa lspn sorn
Korsfanem Dette Land, vort gamle,
leere Fadreland, har, efter min Op
fattelfe, ajort forunderlige Fremftridt
i de 27 Aar jeg har været i Ameri
ta. —
J det store hele Taget mærter man
et betydeligt materielt Fremsiridt.
Forstellen i Levemaaden for og nu er
rent forbaufende, og alle har mange
flere Penge mellem Hemden J Seer
deleshed hat Husmandsstanden hag
get sig et betydeligt Stykte fremad.
Og Reiselysten er votfet over-ordent
ligt blandt Befoltningen fra den ene
Ende af Kongeriget til den anden.
J mine Barndoms Dage var dette,
at fsvretage en Tur ud af Sognet, en
hel Begivenhed. Nu er en Tut til
Hovedstaden helt alrnindelig. J gam
le Dage vilde man omtrent blive
lanrilaaet af Fordauselse, om f. Ets.
en husmand stulde finde paa at reife
ttl Knbenhavn Nu er det en hel li
gefrem Sing; men det vifer, at der er
Penge mellemhænder i smre Mai-le
ftot end i ttdligere Dage. Stsnt
man naturligvis endnu market en
hel Del Rangsforstel mellem hsje og
lade, rige og fattige, saa er alligevel
Luften en hel Del mere demokratisi.
og en mere foltelig talt, almen Bro
derligshedens Wand shar fortresengt«l
Aristokratietö strlte og herstesygez
Aand Almen Oplyzning er i Al-·
mindkligthed lamgt nvere omsattendes
nu end fIt og gansie mange as Lan-«
dets SInner as de lavere Klasser er
tomne frem baade paa de teologisie,
juridiste vg medteinste Bauer. Dettel
hjrte til rene Undtagelser t minel
Barndotnsdage. Det er til at vere·
statt af —- folteltg lalt, at den lillei
dann- nqtipu am spm Nr. 1, sm
almindeltg Onlysning angaar. Og tz
For-hold til Stsrrelse staat Danmark
irre nrvage med fasse Range Pes
soner, hvetlen paa Bidenstabens,
Kunstens ellet Poe-sten« Omraade.
Bett-e og nieset andet tan tun gleede
enhvet dankt Wand og Kvtndr. —
Det et ogsaa Udlscsndinges Witwe-Z
bykd, at man tejset ttyggere i Dan
mart end i noget andet Land i Vet
-den. Dette tyder paa en mere paa
gen Folkesamvittighed. Herren viere
tallet for alle gode Fremsttidt i vokt
gamle Fædreland.
(Sluttes).
Skandinaverncs Hjcm under
Vetdensudstillingcn.
Halvanden Maaned er endnu til
bage af den state Verdensudstillings
Tib.
Mange hat besagt den, og flere vil
fremde-les gelte det. Det er jo bedft
at benytte sig af Lejlighedm, og den
er der jo nu; det vil i alt Fald vake
Aar, for der blivek nogen igen her i
Amerika.
Til dem, fom endnu ille hat be«
sagt den, men som agter at gøke det
Vil jeg give en Anvisning Paa Ops
hold under Belogen Mt hat Vætet
ajort for, Inen mange har rimelig
vis forglemt det eller maaste ille lan
buer Abt-essen.
Opboldftedet, jeg vil give dem An
iisjsning paa, er »Missionshjemmet i
Turedo Parl,« 20 Minuttets Kist
sel fra Udftillingen med Sporvognen.
Hjemmet ledes af Pastor Bentson,
der hat ofret meget for at lunne gsre
del saa godt og hvggeliat for be Be
spaende som vel muligt, og mange
bar ogsaa udtalt sig rasende om det.
Jeg hat høtt Udtalelsek fom der-:
»Aldrig havde vi ventet den Mob
taaelse, vi sil af Pastor Beuter Da
Hufttu, og aldrig havde vi faaet det
lldbytte af vart Besoa, hvis vi ille
bavde været der; thi der blev vi mod
taaet saa godt, at vt strals følte os
tjemme, og sit al den Vejlednina, vi
l-ebsvede, og det er faa ledeligt, at vi
nu ssal reise.
Saadanne Udtalelser og lignende
er falden fra mange af de Bessgende,
Da det er glædeligt at høre Foll, man
Jldkig for hat set, udtale sig saaledes,
cg det er jo ogsaa en Opmtmtring fotI
PaftokBentsen og Hastru at mvdtage
saabannr. l
Men not bekom, enhvet vil fele
lunne overbevife sig ved at tage Op-?
hold her, og at enhvet vil blive be-:
bandlet paa den bedste Maade, vil
Striveten af disse Linter indestaw
for, da Ver-kommende et gckdt lendt
med Forholdene paa Missionshjem
met.
Til mine Landsmænd, saavel som
alle Standinaver, der agter at de
spge Udstillingen, vtl jeg vers-or anbe
fale Missionshjemmet i TuxedoPakL
Sklkiv til Pastor Bentsen, hvad
Route, Dag og Tid De kommer til
Union Station, og han vil da væte
der og mode Dem, betende det banlle
Flag.
Hiler til Landsmcend.
Karl G. Peteksen,
Tuxedo Parl, Mo. d. 10. Okt. ’04.
—--—-.-.-.-—
Fra Otum, Nebr.
Onsdag den 12te fejredes Rasmus
Lotsen-J og Alice Mpllers B.ryllup.
Paftor A. Larsen, Menighedens fol
henoærende Prass, forrettede VIelfem
Ver Kl. 12, Mivdag, fandt Sted i
Brudens Hiern, overvceret af det un
ge Pars mange Slcrgtninge og Ven
net.
Eiter Vieler indtog man en flot
Dinner.
Mr. og Mrs. Larsen bliver boende
her i Drum, hvor de har Farretning.
Menigheden hersteds, der fremdelcs
er uden regulcer kirdelig Betjening,
hat atter sendt Kaldsbrev tisl Past.
Stow i Perth Amboy, N. J. J Til
fcrlde Stow itke kan modtage Kaldet,
har Synoden tilräadet Menigheden
at kalde Past. C. Fach, der, ftr han
gis over til den norste Synode, hat
tilhtrt begge de danske lutherste Kir
lesamfund her i Landen Desuden kan
Menigheden muligvis faa hjælp af
Shnodens Mässionstwssr. Menighe
den er nemlig lille, og kan itke til
byde en Præst nogen hsj Lon
— Mr. Petersen, der boede 2 Mit
sft for Drum, dsde for tort Tid si
den af Tæring. Begravelsen fandt
Sted forleden Sindag, og da der in
gen Prcesi er her, siden Past. Larsen
flyttede, var Past. Anker fra Blair
»hernde. Past. Anker bessgte Mr.
Petersen en af de sidste Dage, han
levede. Ved et Par andre Wegen-pel
fer, der hat fundei Steh den sidste
Manneds Tit-, forrettede en Lag
nmnd, Mr. Jensen, en Halvbroder M
Past. Lan-sein Cetemonien og Jord
paalastelfen.
Orum er omttent Midtpunltet af
det store dansle Settlement, der mod
Nord fttcelkek "sig til Spilet og Hill
Creel, mod Øft omtrent Halvvejs tEl
Blair, mod Syd til Kennard og mod
Veft til bei tysie Settlement ved Bellt
Creet. Alle bis-se Dansle er for Zie
blitlet uden titlelig Betjening. Den
norsie Synode hat arbejdet her i 26
Aar med del Resultat, at der er en
lille Menighed, af hvillen omtrent
Halvdelen gærne onstede Betjeniug
fra den fokenede danste Kitte, om den
bavde en Virtfomhed herude. Dejte
Ønste deles af adslillige andre danfle
Familien der staat udcnfor Menigbe
den.
Enkelte toter til Blair til Kitle,
men det er temmelig langt, isokr nm
Vinteten. ,
Æslctnc.
TU
En Dag tom enMansd op til Pra
isident Lincoln for at søge om et Em
bede. Lincoln var meget plaget med
»Ansøgn·inger, og da denneMand var
igansle paatkcengende, fortalte hcm
lbam folgende lille Historie:
; »Engang vilde en stor og mægtig
Konge foretage en Ridetur. Hon
laldte da sine Vejrprofeter samtnen
’og spurgte dem om, hvad Slags
Bejt del vilde blive. De spaaede ham
godt Beit, og han drog fortroll
ningsfuld as Sied.
! Hycm havde imidlertid tun redet
s H
lINIMFLYYXTKX-IITXIckXXYXJCYXJCKXIIFYJO ·
i—
nogle faa Mil, da en ande tom
lobende og raubte
»Konge, Kotige, vent- om,vend en
delig om!«
Kongen ftandsede vg saa strengt
paa hmm
,,Hvorfor, Bonde, stulde jeg venre
om?"
»O, Kotige, K«onge, det bliver et
forfcerdeligt Uvejr.«
»Snik, Swat,« sagde Kongem hat
mine Vejrprosfeter We sagt, at det
blev godt Vejr2«
Han ted videre. Men et Øjeblit
eftek trat fottc Skyer op paa Him
len, og Regnen sbegyndte at Ise net-,
saa Kongen siyndfomst maaite begi
ve sig paa Hienweiem Han traf igen
Bonden og sputgte hom, hvorledes
zhan vidste, at det vilde blive Uvejr.
»Jo«, svareve Bonben, »det er nu
ikie mig selv rer ved dek, men jeg
hat etÆsel, som siger mig det. Naar
Vejtet et gebt, holder det Øtene lige
op; tyder det paa Regu, læggek det
Orene tilbage, og stal vi have Uvejt.,
ffer bei-« Oas
»Bring biet Æsel op paa Slottet
i Morgen!« befalede Kongen og ted
bott.
chstr Dag modte anden Paa
Stottet med ÆSlct,som Kongcn kob
»t-e; derpoa jagede han alle Vejrptofe
Herne bott, indsatte Æslet i dekes
IStillsngp og ban blev albrig met
ovekrasiet of Regnen.
Men fer De, min gode Mand, dei
merktelige er, at siden den Tid synes
cihvekt Æsel at vnste Embede!«
·
ZXZ ,-k,-s-kH-erF jsfk HE: ÆZO WE- --ZIJU)NJOJM
M
, k«
-----------------------------------------------------------
M Fr. Paluclan Masse-: M
Poetiske Skniter i Ucivaig.
.
«.· Otto cltsgzmt udstyrcdc Bind, jktlt Zickfil Siehst-,
J ·«- indchuitlcmle alle den hemmte lkigtvrs Ho
- HZ ve(1værker, f. Eks.: »Ach-m Huan »Amm·
A
og l’sychc««. »l);msekinden«, »Kalxmus«. »A
hasvekus ellek den evige Jo(le«, »Am-is 1)od«,
»Para(1iset« o. m. fi. —- — Pris, netw: SI«.80.
DAleH LUTH. PUBL. HOU8E. Bleib-. Neb.
stimer
O
D
Wiss
Om Krifti
Efterfölgelsez
As Thomas a Kempis. Jlluinekrt ?
Ptagtudgave. Operiat pas Tamt
ved Paitok H. B. Klæbor. Mkv
Forsatterens revnedgbeskrioeiie og
Icgningek as Hoffmann, Schnom
von t-5.arolgield, von Fuhr-ich samt
andre inmtagende Kaum-etc
Dame fim Aalhnndtede gamie
Bog iappes med Bunyanc »Buc
gtimmens Bank-ring« om at vckie
Vetbens meft udbtedke Bog nasst
eint Bis-elekt, og jagen Bog kaste
iom den Lyö over ei ikomt Mai-Z
Bat-IS irimodige og giade Lu) tot
Gut-s Anfigt. ZU Side( i iuer
Pkagtbi11d. Ptis 82.50.
Danish Lat11. Publ. llouso,
Mast-, Nein-.
;
i
E
sc
Langt det største Udvalg ak
DANSKE BØGERs
DANMARKS MELODlBOO.
Gaum-est 0 Nyt. eaestqaenech
inclkinligb øt Hinle- l hvect
cncstr Jan-It H em· l» 2. oc J.
lIksL Insc- lncletkskls Edkelnntlmmnse
nie-d Melodien Pkis sub im- hvkk Oel
pæcski.h alle s Date USE-. ikit til-euch
NANFEN i den ftosne Ver-leih
cui-n mit-Mk interessant 0 verschre
vem Mk Sud-i tue-J U7 Hi. ie es. Lunt
pm ctct bit-d mes Gut-Its- Pkis L. .
MENNleckL
As l)k. N. MUS- Dekmc Bose list von
Clet sie-n Martin-sie Interesse tin-et me
rct stokt du«-set Publikum- its-Zwitt
islkiek mecl sie-e Kunst-ede- lllustr. —
Ehe-· komp. hind. Pris FMQ
ZEN Huld
As Levis Wall-ce- «Ameklluis but-te
Bot-« l Uns-te den-I Ovekssttelse vers
1)-. Vill-. Halle-. Eies-m bog-vone
ket Und- Pkss UN.
OLlVER TWlsT.
Sammnusknman sl cui-les Dicken-.
Vettlenslxekømh Pris, todt statt-» Oc.
MOD ITMMMBN es sVAR.
As l. c. Heuch. Ell sltlek 0 119 Side
ismc fultlt lmmpnnetet l- mi. Pkla
beut-» eins-l- cl.(1.«)ch. Besse- hin-s
Ists-mitten il.bu.
M LYKKTLXOT L1V.
As H. V. S. veel V. t« U sales-. Mk
inclbanelem Pris Ce.
INOEMANNS ROMANER.
lndbel net- V qlclemak sein Erlk
Menve I Bnrntlotm icon Fru- og de
irr-Clime. Print Otto M Zutun-L —
kkis si. II r sind. solicit lndlk Alle
Ase sind «0 iklt Inst-mit Zu Muts-le
Zugs-mut- Lnn iltlkc umfunk- lu
cemmms mit-met
DANUÄRKSHMTOIUQ illa-treten
As Adam Fabrik-sum Deus pay-Nilus
VII-h AMICI-answer meet Hefe Hun
Ckede Illustr- nk l elc tmme- html
med Culdtkylt. using-O
ADÄM KOMO«
Af Kr. Pslmiun Holler- 1nt1I-. THE
DSN slcofslcs KVINVZ pss fiel-.
Al U. F. Zusle 570 Sitten sum-E
lmjhunctem kkls Its-)
UVOK Don-kenn i Amor-ils- badet
Af A. Il. Anders-m Ptls Mc
Z stNDSTOUW.
As st. St. suchet-. l Omslas loc
DANsIc IPKOOLÆRT
As A. Mit-lichem 1m1b.. kri- tsc
IALUESØODR.
Dunst-c. Ioksltclllkt Usstyr. fu«-HAV
VIII-ER
lximmesokmst Neuem-M os stokitth
Pris- ihn-komd
: : HOLDER DE VORE SLADS? : :
«c)smlmca«, «l)snsl locktqu klkltelplsd", «l)e Unse- slsci l Anteilka »Ist-schlecht ,
Il·M nur«-k- HULI tin-lic. «soc. status-· Soc· unt-lis.
W Hosi- tn glich-e euer von Mast-, Kunst-tm Dom tilgen-les ckn us sk
der ums-te os Aue-te damit-c Raums-i »Ist-erstem
Ase-met com-sites- Fciumskbek malte-set com Bett-Uns tut its-Im N.
DAleH LUTHERÅN PUBLISHING HOUsE, SLAIR, NESR.
