Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 14, 1904, Page 6, Image 6
Af- -- - - Wed Ernen. Et Bornehjcm. Web N. P. L a n g). Thenardier og Huftru holdt Vettåyus i Montfermeil, men støni de itte tog det saa nøje nied Forstel len mellein »mit og dit·’«, git der dog stedse ned ad Batte for dem. For Vi gaar videre vil vi standse ct Ojeblit og tage disse Personer ldt ncerniere i Øjesyn. Thenardiet var en lavstannnet, tynd, glitten, tantet, veg Mand, soin fass ngelig ud men var suldstændiz Frist — og snu, sont hakt var, for stod ban ogsaa at drage sig dette til Jndtæat Hun sniilte stedse as Forsintighed og var høslig mod alle, selv nmd Tiggeren, fom han ncegtede en Stilling. Han havde et Øje som en Falk og et Ansigt foin en Pro fessor. Han yndede at dritte nied Dragerne, og ingen havde nogen Sinde været i Stand til at dritte ham under Bordet. Oder sin sorte Trøie bar han en Plaid og gav sig Stin as at Være Literat og Materia list. Naar han stulde stotte fine Paastande, tyede han bypvigt til saadanne Navne som: Voltaire, RannaL Parny og — mærteligt not — St. Augustin. Han erkla tede, at han havde et »Se)stem«. Jtte desto mindre var han en dreven Stutt. Madam Thenardier var just i sit hetetnvende Aar; en hof, lyshaaret, t-d, sed, firstaaren, plump og dikt fom Kvindr. Hun harte til den Rate af Kampetvinden sotn sonni ses paa Martedspladserne, med Kæmpeften hængende i deres Haar. Hun udførte alt i Huset; gjorde Sengene i Stand og rensede Vettel serne, var Kot og Vadstettone, siabte Regn og sint Vejr og spillede chevel i Hufet. Alle bcevede for hendes Rsft, Vinduer, Msbler og Zoll; eg hendes store, plettede ches lignete en gameldagß Stummeste hun havde Dun paa Hagen, bandede som en Sjsover og pralede af at tunne tnuse en Valnød med sin bare Nerve. Raar Folt horte hende tale, sagde de: »Det er en Korporal.« —- Naar de faa hende dritte, sagde de: »Det et en Droschekuft.« —- Naat de saa khende behandle sit Plejebatn, sagde de: »Det er en Bsddel!« Te havde to smaa Dotie, som Msoderen elstede lidensta-beligt, hyg gebe om og gjorde alt sor, men det ttedie Bakn var en Dreng, og heu des Moderteerlighed stratte sig itte til Dtengr. Han havde en Fader og en Moder, men hans Fader tcentte itte paa hatn, vg hans Moder elstede kam itte. szrælsdvene forkod Montfermseil og rejste til Paris, hvot de snatt sant ned i den dybeste Elendighed, flog sig samtnen med noget as Patis’ vætsie Afstmn og tevede as Rev, Ty veti. for itte at sige det, som werte Ut. Den lille Dteng hasvde faaet Nav net Gavroche, og da han var 11 a 12 Aar, var han en regte Type paa en Gadedkeng. hans Dtagt bestod af et Pat lasede Bentlcder. ssokn havde tilhttt en votsen Mand, og en Kvindetrtje, sont ille var kommen fta bang Moder. En eller anden L Iavde as Barmhjettighed tlcedt ham , Pjalter. Jntet Sted befandt han II saa vel sont paa Gaden; thi Bro ftenene var blødere end hans Mo vers Hjekte. Hans Forældre harde spiarket ham ud i Verden, og han, fimpelt hen, prooede sine Vingen than Var en stojende, dleg, urolixL sum-sandig, usorslaminet Flut-est med et snu og sygeligt lldseends. III-cui lom og gil, sang, lekjede Pasa di—:«, eftersøgte Rendestenene, rapsede lidt, men var lystig som Spurvenex lo, nanr ban blev taldt en Zlubbekt. Da blev artig, nnar noqen kaldie ham en Tho. Han havde hderken Eseng, Brod, Vakme eller Rettig-« l)ed, men han var glad, thi ban var fri. Nnar saadsanne elendigte Viele net er Mænd, vil den borgerlige Lri dens Mølle nsckssten i etbvert Til fcelde knuse dem, men saa længe de er Børn, redder de sin« fordi de er smaa. Det mindste Hul besiytter dem. Allizieoeb saa sorstudt, som dette Born var, beendte det, at han fagde twer anden eller tkedie ..taaned: ,,Vel, jeg le gaa bjem og se til Mor.« Saa forlod han Bouledar den« Cirtus, Porte St. Martin, ztit langs Knien, ever Bkoen, naaede Salpetriefe og tilssdst Nr. 50—52. hvor hans Forældre bdede. Hnn sluttede ssg til Familien og sandt Elendigbed, oa hvad der var endnn vækre, ille et Smil: et toldt .erm og kolde Hin-ter- Naar han lot-i, fpurgte de dam: »Hvok lommer du fra?« Han svarede: »Im Gaden.« Naar han git, spurgte de dam: ..Hvor gaar dn hen2« Han svarede: »Ti! Gaden.« Hans Moder vilde sige til ham: »Hvad vil du hier?« Saaledes opvolsede denne Dteng uden hjemlig Sanhed som det blege( Grces, der votser i Kceldrenr. Han fslte sig ikke saaret, fordi det var saaledes, og var ilte Vred paa no gen; han vidste ikke saa nøje, bevor ledes en Fader oa Moder butdell vcere. Og desuden, hans Moder elstede jo hans Søstre Medens Familien Thenardier endnu boede i Montfermeil, sødtes dem endnu to Sonna, fom var liziez saa uveltomne som den finste, hvil« tet sit sit Udtryl i Moderens lataki teristiske, omend umsderlige Oxkpl »Jeg onsler ikle at besvasres of en Flok verelende Rollknget.« Hun sit da ogsaa snart en Anled ning til at ,,slippe af med dem«. En vis Magnon, soin havde to nagte fodte Drenge, mistede dem begge i en Strubehoste-Epidemi, og da hun erholdt firsindstyve Francz om Aa ret til dekes Underhold, vilde hun( altfaa ved dekes Dpd miste dennes Jndtægt, og da Tbenardiers to smacH Drenge just var i samme Aldet soms hendes, Elev de hemmeligt asstaaeHl til hende, uden at det blev opdaget. Hun vedblev saaledes at saa de fik sindstyve Franks oni Aaret, hvoras Familien Thenatdier sit de ti for at lasane hende Drengene, og slap saale des for at opføde dem. Hun sorgede imidlettid sor, at de sit baade Fsde og Klædey sor at der ingen Anled ning siulde blive til at fratage hende Bstnene og den aarlige Jndtcegt, og de voksede saaledes op i bedtes Kaar, end de vilde have haft hos de-· tes egen Moder. Jmidlettid flyttede ogsaa hun ind til Paris og lom i Ledtog med det K-omp«lot, smn havde samlet sig vm Familien Thenardtet, og da de en delig blev grebne for dere;l Fee-bep delser, blev ogsaa Magnon scngsleh Medeas dette gil for sig, legede de to Smaadrenge ude i Baggaakden og oidste intet om det; men da de kom og vilde ind, var Dvren laaset, og en Stofltttee, svm boede i samme Gaaed, taldte ad dein vg gav dem en Seiddec fra Werks ModetC Daa Sedlen stod: »M. Burge, Nr. 8« o. s. v» hvillet var Adressen paa den Person, socn udbetalte hende de sie sindstyve Franes am Aaret. «J bot tkke her længere«, sagde han, ,,gaa derben, det er ikke langt, den strste Gade til Venstre. J tunne spiege eder fot ved hjælp as Sedlen.« Dtengene satte as Sied, den ,,celd-I ste tog den yngste ved Mand«, og Sedlen, sont stutde vise Abt-essen, hapde han t den anden haand Dei var koldt, og de smaa, value Fingee holdt ille saick fast paa Paptret, og ved et Gadehjtrue tog et Bisdsisd det fra hanc, og da det var Listen, tun-de day ttke finde det tgen, og see-siedet gis de vtdete paa LW vg M pi- Fsmmnew da onst-m pes M W s« MMU Ists Ek at det syntes, fom vin Januar vat( kommen igen, vg Folk trat i Winter-i overtøjet, naar de gik ud, stod lillei Gavwche siosm himmelfalden aben-l fotr en Barbier- og Friførstue, me dens han rystede af Kulde. Han bavde et uldent Sjal svøbt om sig, santet op —- ingen ved hvot. J Bin duet foran ham stod en Vnksdukke smykket som en Brud; den var klsævi i en nebringet Kiste, havdc en Bism sterkrans om Haaret og stod tsg drejede sig automatisi og smilende til de fotbigaaendr. Tilfyneladende stod Gavroche og betragtede denne Vsoisi ducke, men i Birkeligheden spng han en Anledning til at rapfe et Stykie as den Sche, svm var udstil let i Vinduet, for faa ved Lejlighed at scelge til en eller anden Barbet for en Stilling, for hvilken han faa kobte Mad. Denne Trasik ialdie ban at ,,rage Barbeteren«. Medens ban faasledes stod og betragtede Voksbruden og kastede stfaalne Blitke efter Sæben, mumlede hcm mellem Tendetnu ,,Tirsdag, det er itke Tirsdag, er det Tit-Isng mea sie det et Tirsdag. ja, bei et Tit-B dag.« Hvad ban mente hernied, vi des ikke, men hvis han dermed fig tedc til sidfte Gang, han bavde spist, var det tte Dage siden, thi bemeldie Dag vat en Fredag. Barbeten, som stod i sin lune Stue, og just var i Færd med at rage en Kunde, kastede nu og da bifire Sideblikke til denne Wende denne tystende og uforsiarns mede Knægt, som havde begge Han det i Lommerne, men Tanketne paa andres Cjendom « (Fortsakttes). Tibets »hcllige Stad«. Lin sit Bei-g i ,,bet indre Tem Pel« i Lhasfa, hvorind Europæernc aldrig for hat linget , fotiæller »Dann Mail«5 Korespondent Mr. Edmund Cnndler: J bet indre Tempel fandl vi de tre store Afgubgbilleder of den bild dlilstifle Tkeenigbed — Fmiidens, Nutibens en Fremtioens Buddha. Gudebillekerne er i overnalurlij Zierrelfe — on fra. Fod til Krone befat med Juveler. Liaesom i en engelfk Qomkitleså Gange Var der jrnaa Sidetapellet, fom gernte helliae Reliloier ogElrin Lampetne var Guld, og Bællener af massini Guld stod paa Altrene ved Siden af Kobber- og Bronces Zlaale i drevet Arbejde. For at de kostbare helnge Rat ille flulde blive stjaalne, var der ur spændi Herden cg en blodig, truende Arm kalte sig ftem fra Bæggen Som den pludselig kom til Syne der i det usiire Halvmstle, saa den saa frngtindgydende ud, at den nol stulde kunne lamme og tædselslaa den, der vanhelligt vovede sig derinb for at stjcklr. Ei Helvedr. Pan del pvte Stotvært fandt vi et Sied, som vi gav Navnet »Sel vede«. Der var nogle Lamaer i Færd med at« dyrle Stoklamaens djcwelste Besiytterinde. Her var Musikken stingtende og batbarisi — og paa Ssjler og Vægge var de mest afsiyelige Tegn, de mest djcevelste Fies, sont en for vendt Fantasi kan hitte paa, af bildede. Den obscsne Genstand for Af gudsdyrlelse her saas siddende inve i et Histne —- en dvætgagtig Mig dannelfe, afstyelig, ondsindet, gansle fvarende til Dykkelfen Mellem Lamaens Fsddet lob smaa, hvide Mag og fnappede Korn op. Daglig fodres de paa denne Bis —- og man vifet dem den spin ligste Ætbtdighed. J deres samt-, hvide Legemer ttvr man nemlig, at de afdsde Helligdomsvogteres Sjeele bor. Tavshedem J et anbet Tempel fandt vi La maerne i Færd med at bytte den mangr-arnkede Buddha: Avalolite svata. Dette Afgndsbillede bang mellem Ssjlerne ved Altekei. Ober lamaetne bar hsje, spidse hatte med straalende gtelle Farvet ng blaa og wldne Kapper af samme Stof. De lange Lamaer gis med hatt Hoved og tortsiudsei haar. Jdet vi ttaadte ind, var en Ato lyt veb at streute Te af en matstv Kobbetkande, hvls Jud var prydet med en Tyrkit Munkene sit beut Te i en Tec Ml vg DIWOU Melker syst-del deri, saa der Dank-bei en Singt via --. . Under denne Pavse blev der horc fen talt eller hvistet — og Akolyttep nes Fodtrin hortes ikke. Kun de yngste saa selvbevidst hen til os, idet Vi iagttog dem fra et Gittervindue L Gangen. For Aakbundreder siden blev denne Tyrkelfesnmade anordnet — og bis-sk- Pavfer fokesfrevne, for as zde gennem Tavshed og Abstraktio Vnm stle anspores ti! en stadigSands chedsspgm Munkene fad der faa ’stive fom Stenftøtter. Da havde »set os, men de havde øjenstmligt at Jter glemt bet. l Man stod og tcknkte: Er bei jSandhedem de spger efter — eller Ier de blevnse forstenede af Ritual og VanemæssigheM Betragtede de os som usanselige Reflekser af de fubftanslsse og illu sorisie, vigensde Skygger af den Vet den, som gennem et Øjebliks Jllu sion vifek sig for dem —- for atter at fvinde hen i det uvirkelige, mens de var optagne af Kontemplationen over de ufotanderlige og eviggyldige Sandhkdeke I Eller bemcekkede de os for bagef Hier — naat deres selvpaalagte Tie HUeste var fotbi — at gste os tilGens stand for Snak og Kritik? — — — ngen fta Lysene var fvælende starrt — —- En Afridi-Soldai stsdte ude i Gaatden sin Gevætkolbe haakdt imod Siengulsvei. Paa dette Signal siyndte vi os nd of denne vanhellige Ost-Imme Atmvsfcere, for — som i Trang ef tet nogeL der intet Spstggmaah festset, attet at faa et fkisi Pusi H bei vældende Solsiin der uden for. «Kt. Dbl.« ! —-—, — Niels Ryberg Finer. Jntervietv hos en af hansl Venner. stlqutde stønne Vidnesbyrd om Prof. Finfen sinder di vcerd at med dele »Tansteven«s Lmsere). "For at faa en paasideng og kam mende Karatteristik of Dr. FinseIH henvenkte Vi os i Gaar til en Mand, rer nennem mange Aar oq lige til »det sidfte bar stanet «E 'det ncevefte «Uenstad5 forhotd nt den afdøde, — on som i Følae sit klare Blit scrj Dr. Finstnk fjckldne quave hjerte ligt oq rosolnt hat vist den størfw Lffervilligbed order-for rxn spraktiste Gennemførelse of Dr. Finfens Tan ter. . Tenne Mond — ser saa brnmtri leg dsivæng —— bar færsige Bena gelfer for med sin Bedmnmelse ot« koste det rette Lns over den afdsdes Personliqbed og Gerning. Han stillede sig ftraks til vor Tis positTom men ønftede ikke sit Naon nat-net Or. X. begyndte med at sige, at »Dr. Finfen var en af de bedste, het derligfte og reneste Karakterer, jeg har trusiet. Man saa det af hans Forhold :il de mange, som stod under hans Le-» delsr. Han var tnderlig glad over enhver Stags Dygtighed i Arbei det og aldrig tarrig med sm Aner kendelsr. Jo mere de sit udrettet, des stsrreAnerkendelfe gav han dem. Han kendte ille til at være jaloux paa andre, og led ttke af den hos Be rsrntheder saa hyppige Fejl: at vcere nidtær for sit eget. Hat-. var da vgtaa elstet af alle dem, der var antatte ved Jndstitu tet. Ogsaa t ydre Henfeende tsog han sig af dem, stassede dem gerne Lsnforhsfelse vg ltgnende. Angaaende den afdsdes Forhotd stät de ncermestitendte, udtalte Hr. X» at Dr. Finer i de senete Aar paa Grund af sin Sygdom ttte hwvde manOOmgangsvenner. Hans Venner var dem, der delte hans Kalb og Opgave. »Don hat i man ge Aar veret min bedste Ben, og Pan var umaadelig trofast« ( i Men nu overfor PatienterneY han var overordentltg sann-titu hedsfuld, hvilket nvlfom viste sig ved den store Forsigttghed, ban nd viste — ogsaa naar det gfaldt Til fcelde as fuld Helbwdelsr. Han vilde aldrtg latde noget Cac- under Navn af hell-redele fsr han var aldeles sikter t sin Sag. Derfor hat man vgsaa hele Berden over staaet san tryg over-for, hvad han laldte Resultater. havde han ferft erkle ret noget for Resultat, tun-de man vom vi- paa, at des var bet. Perser toller de mange hekbredte Ihmdendagtdag—ta, allede asldre Patienter elstede og beundlkdk dann J de seneke Aar hat han jo itte en Gang tnnnet gaa over i Kli nitlen. — Han inaatte nu bestes cp cg ned ad Trappekne, — saa i dis se Aar lnm han ilte i personlig Be røring med Patienterne. Men at han havde vnndet de Patientexs Hjckte, som han felv havde hast med at gere, derotn vidnede de mange Etnaagader af Fragt cg lignendc, iom de s. Els. ude sra Landet atter da atter sendte l)am. De bevatede Ftcekliaheden til ham og hans Gek ning. Hvorledes lldlaiidets Aner-kendel se as hans Dngtighed gav tig Ub tryt? Ja, i den Henseende lunde man natutligvis forst nævne den strengt - didenstabelige Anerkendelse, og at han sit tiltendt Nobelprckmien. Men iovtigt lendtes det paa en n maadelig Korrespondancse fna Al Verdens Egne. —- Der tom Fore spørgsler sra alle Lande paa Klo den. Undet Tiden gjaldt det de nrimeligste Syatiomssklfaslde. YDet var en hel Kultus, man drev over sot heim Jnstituttet bar ja nu manae As læagere i Udlandet, oa de staat i Forbindelse med as her. Men des vckrre et der oasaa beanndt at dr« des Humbna dermed « Nadnlig ? Amerika er dette Tilsekldet. Saaledes er der i Edicaao et saaWdt ,,7finsens Lnslinsftitnt«, smn dtives as et Par ameritansle Lcraer, Brødkene Stewatt. Te bar tun aslagt et Bei-a paa Dort Los institut, oq etllcrkede da, at de vilde indsende Bestillinger paa de sokstel lige Instrumenten Men der totn alldtig Bestkllisnxjer. Dekimod hat de selv ladet et Institut i Chicago og oplaildt det ester Zinsen. Det bele er Bedrageki ogHumbug. Nogle betendte amerikanste Lceger hat selp opfotdket os til at sttide ind mod disse Anstalten Og vi et nu i Fand med at saa tonstateket, at ded lommende Anstalt ille hat kingeste Fotbindelse med os. Vi hat da vgsaa swaet standset den Humbug, at man var begyndt at bruge Dr. Finsens Navn til An besaling af en Haarbalsam Baade Dtonning Alexandta vg Enletejserinden as Rusland hat visi levende Interesse for Dr. Finsens Met-ode. hver Gang de hat været her i Byen, hat de aflagt Klintklen et Bei-g, og i detes respektive Lande hat de veret vtrlssomme for spat telsen as Anstaltet i Fotbindelse med vor. J Ausland er der endog to. Angaaende Dr. Finseng Familie forhold tun heite: at en as den as dtdeö Sistre er gist med Reservelæs ge ved Lysinftttutet Dr. Reynx en anden SIstek er gist med Sygehuss »Da-Metat« udkommet hvet Tisi dag pg Fredag og tostet tun 81.50 aaelig. Prsvennmte sendes stit paa Jot langende. lcege Kold i Esbjerg. Et Par If Bradrene et vetendte Jurister, en et Postmester og en Apotekek. Dr. Finsens Hustru er —- som bekendt — en Datter af Bistop Balslev. — Bistop G. Koch og Pa fkor Carl Koch i Ubbekup er hendes Zøftetsønnee. —- Eidstncevnte stal »foretage Begravelsen, der — om mu ligt — sindek Sted paa Totsdag. ! »Dr. Finsen døde«, — siger vor jHjemmelsmand — ,,med en for-hav ssende Ro. Til hver især af dem, der samledes ved hans Dødsleje, rettede han ei venligt Okd —- og han var helt klar paa, at nu stulde han ds. Vi havde ventet det i tangere Tid. Maasse alletede fta Stoleti den, i hvett Fald fka Studenterda gene, var han sog, saa vi bavde al drig tunnet denke, at han siulde leve saa lange, fom han gjokde. Enhver anden vilde vcere buklet under for mange Aar siden. Men Dr. Fin sen satte sin Energi ind imod sin Sygdom, og saaledes holdses hcm appe, i bvert Fald en balv Snes Aar langem end man stulde have ventet det. Hvorledes ftod han overfor Gek ningen i den sidfte Tit-? Fuld af Jdeek liae til det sidsie. Han bavde nn ondt ved at tate, men faa strev han. Nys hat han fnaledes offentliggsjort en thantn Fing orn Saltbotdigheden i Legemei. Han benyttede der — som fokhen —- sii egei fyge Legetue sum For spgsobjekt. Dei var ille den minde smulle blandt hans Tanker, at siben han felv stulde bære de man ge Svaghedee, stulde det komme an dre til Gvdr. Han var en Heli, der aldrig gav eftet for sine mange Lidelser, men beteetnpede dem med Energi og Mad —- andte til Velsignelfr. IN MIKEUE UPHNUELSE ET leTKUAENT FOR OENGWEK sEEVNEN. status-( W hoc-Es Tit-sink. Denk Instrument er i knrm ask-l himme Batteri. som Odpünderne lim- Piitknc pag »i M sc L-!Jek« Halm-'s J ON imu cr Jdcp Futtetninxsmække og cjey as dem. l Bestimmungen af cIiensygdnmme pas-staat ()piintle-fne nf «A(stina" at der ikke er n«g«-n Nansnclightstl for Operationer eilt-r Bruzz of Medicin km- nogen Form afsygclnmm(. sum-. Ptetygiam og andre abnorme Uilvxkkstek las-n blive horthernestie o swkkltelac Ifsynet Lan heim-eilen vecl denne nye — og met-e han«-me Me them-. Hvis detu u- et Fak tut-n vil fu«-en hme Hi Me blind ellek bkage Brille- r «.xctin.1" but sitt-et pur-Inst s llunclreslcr skTistklsle ok- hat bevitncst vitlunderlige Reiswein-hier« sag Zik Ler er UIinmlerne as dettes Instrument pas-, sit det- er en Artikel as smr Purtjksneste, zu cle ssver cn kalslstscvdig M Pan-e. lre mxsker m Ivek interesureti at gjøre en grumug Puder sitzelse os- eq per-onus vae as «A(-tinu«. Ds riet et Iemit pag Pan-e kais-wirst, km- en Iver Person Toten-se demn- Prøvr. De udgivek en Zog pim 100 sldek — en kom pikt Ordbos over sygdomme — snm formelle-r sit om «·Act1s-", bvilke sygdomme riet vil Kame. ins-s saclkc tkor om det. hvmcs mikr kknke Held-edelst- det her bevttlcet os slt ps- ssetves Arn-h os der ek somit kaut-ten CI sitt pa- Anssoclainz 'sl)eaae sos bat-de sus- i eahsek Pan-Ute- sogumllgx. Til sflv Ies- Yokk satt London Mut-te Aste-eh MI- pspt. Ist R, 029 Wut-It stkM, Kut su cis-ty. Io. FIHskusT-:;k.::2». stN DIsHsEs AND cMcER »Is. sichs I. UIIIII Unseka uudckkukle lyibehsndlinsz k..vs iix. 1.I.·«ät’-n- s . Vj h « «I.«s J Yts ..Ilkixh Z».«.ht«l"l:l»i-nl..nHz--«I«11;p7·«"s«7 Hut-IV- fltlx Imsshtxn IUNXU H J Po ;«-1«»y H. IVXPJHIULJIHHH .Xt--I?I1-IT-·Is sk--1·I«,"· .Xx««-..( his.«.z«. kuss 1"(·l t--I !·s.«1sn— H .. «-f·.1-1 t««kls««n« Zur-I·-!-1»I·· . ..-. 1·:.J«.1«.«s»1lk«12 IRS-Ha Hin-- «1:f1."i"l««.»,s» xi uns-H l- HI s. lx'..i ! .,s «U- »ich s 1k--, «’·«-I· T«-1xcs.-s»c« i--h.1n«".1:euzisi isg l!«··1»’.:’1 lI « X ss l. sucht Jt Iti.x:u;·« its Ehr-Joch l’s« «;;s·-x· NJXNUI lll lsl Al) ..! -«.::’ « Y X! .:«·:: NJ !7."«. !:··. tus «- .·x The Finsen Light lnstitute of America VIII- o 78 S«I" I«I·I««« OTTUIIUYIX clll(.«.Klå() Rest-owe- ssafc sma- or cis-»Am- « Amor-san d Lsimifschidxg can-c « costs Io cents and equsls so cont iwokth of any other klad oi blulnx. Won’t Freeze, Spill, Brealt Not- spot clothes clsscflcss kcs UIII »Wil- III-IS osoanck In the weite-· At III Ils- Magst-. Flimmer og Orgletn Nun gcomig Anleh ning ttlat qtoe : a losnmgerangnaende Pniek og Vetalnt s vtlkaa(, og man Cl finde, at jagen hat bedke L«enn»c;elier at tilbude. Lplus tuak Te miurx hoc-d Te usw«-» Blau-) ellekL tgel. NOKTH WESTEKI Allle HOUSIL cis-l Ksuglsact disk Ilk .'5·.«» Nin-list Ä vis. diststicsitxjtsliq, Minn. »»»»»k1»g’.»vc Ei ateikavu km r de rez- » »H» ««"»»!»V»»aqx »e »» » in c» cnmag Ehx cMc MO. Oe» e Zwist-» »’«: W 7»U Z pur »»»» Rote J. v »»»c-»»»» Ckn Iq »B( « Dem-b