Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 14, 1904, Page 6, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Af- -- -
- Wed Ernen.
Et Bornehjcm.
Web N. P. L a n g).
Thenardier og Huftru holdt
Vettåyus i Montfermeil, men støni
de itte tog det saa nøje nied Forstel
len mellein »mit og dit·’«, git der
dog stedse ned ad Batte for dem.
For Vi gaar videre vil vi standse ct
Ojeblit og tage disse Personer ldt
ncerniere i Øjesyn.
Thenardiet var en lavstannnet,
tynd, glitten, tantet, veg Mand, soin
fass ngelig ud men var suldstændiz
Frist — og snu, sont hakt var, for
stod ban ogsaa at drage sig dette til
Jndtæat Hun sniilte stedse as
Forsintighed og var høslig mod alle,
selv nmd Tiggeren, fom han ncegtede
en Stilling. Han havde et Øje som
en Falk og et Ansigt foin en Pro
fessor. Han yndede at dritte nied
Dragerne, og ingen havde nogen
Sinde været i Stand til at dritte
ham under Bordet. Oder sin sorte
Trøie bar han en Plaid og gav sig
Stin as at Være Literat og Materia
list. Naar han stulde stotte fine
Paastande, tyede han bypvigt til
saadanne Navne som: Voltaire,
RannaL Parny og — mærteligt
not — St. Augustin. Han erkla
tede, at han havde et »Se)stem«.
Jtte desto mindre var han en dreven
Stutt.
Madam Thenardier var just i sit
hetetnvende Aar; en hof, lyshaaret,
t-d, sed, firstaaren, plump og dikt
fom Kvindr. Hun harte til den
Rate af Kampetvinden sotn sonni
ses paa Martedspladserne, med
Kæmpeften hængende i deres Haar.
Hun udførte alt i Huset; gjorde
Sengene i Stand og rensede Vettel
serne, var Kot og Vadstettone, siabte
Regn og sint Vejr og spillede chevel
i Hufet. Alle bcevede for hendes
Rsft, Vinduer, Msbler og Zoll; eg
hendes store, plettede ches lignete
en gameldagß Stummeste hun
havde Dun paa Hagen, bandede som
en Sjsover og pralede af at tunne
tnuse en Valnød med sin bare Nerve.
Raar Folt horte hende tale, sagde
de: »Det er en Korporal.« —- Naar
de faa hende dritte, sagde de: »Det
et en Droschekuft.« —- Naat de saa
khende behandle sit Plejebatn, sagde
de: »Det er en Bsddel!«
Te havde to smaa Dotie, som
Msoderen elstede lidensta-beligt, hyg
gebe om og gjorde alt sor, men det
ttedie Bakn var en Dreng, og heu
des Moderteerlighed stratte sig itte
til Dtengr. Han havde en Fader og
en Moder, men hans Fader tcentte
itte paa hatn, vg hans Moder elstede
kam itte.
szrælsdvene forkod Montfermseil
og rejste til Paris, hvot de snatt
sant ned i den dybeste Elendighed,
flog sig samtnen med noget as Patis’
vætsie Afstmn og tevede as Rev, Ty
veti. for itte at sige det, som werte
Ut.
Den lille Dteng hasvde faaet Nav
net Gavroche, og da han var 11 a
12 Aar, var han en regte Type paa
en Gadedkeng. hans Dtagt bestod
af et Pat lasede Bentlcder. ssokn
havde tilhttt en votsen Mand, og en
Kvindetrtje, sont ille var kommen
fta bang Moder. En eller anden
L
Iavde as Barmhjettighed tlcedt ham
, Pjalter. Jntet Sted befandt han
II saa vel sont paa Gaden; thi Bro
ftenene var blødere end hans Mo
vers Hjekte. Hans Forældre harde
spiarket ham ud i Verden, og han,
fimpelt hen, prooede sine Vingen
than Var en stojende, dleg, urolixL
sum-sandig, usorslaminet Flut-est
med et snu og sygeligt lldseends.
III-cui lom og gil, sang, lekjede Pasa
di—:«, eftersøgte Rendestenene, rapsede
lidt, men var lystig som Spurvenex
lo, nanr ban blev taldt en Zlubbekt.
Da blev artig, nnar noqen kaldie
ham en Tho. Han havde hderken
Eseng, Brod, Vakme eller Rettig-«
l)ed, men han var glad, thi ban var
fri. Nnar saadsanne elendigte Viele
net er Mænd, vil den borgerlige Lri
dens Mølle nsckssten i etbvert Til
fcelde knuse dem, men saa længe de
er Børn, redder de sin« fordi de er
smaa. Det mindste Hul besiytter
dem.
Allizieoeb saa sorstudt, som dette
Born var, beendte det, at han fagde
twer anden eller tkedie ..taaned:
,,Vel, jeg le gaa bjem og se til
Mor.« Saa forlod han Bouledar
den« Cirtus, Porte St. Martin, ztit
langs Knien, ever Bkoen, naaede
Salpetriefe og tilssdst Nr. 50—52.
hvor hans Forældre bdede. Hnn
sluttede ssg til Familien og sandt
Elendigbed, oa hvad der var endnn
vækre, ille et Smil: et toldt .erm
og kolde Hin-ter- Naar han lot-i,
fpurgte de dam: »Hvok lommer du
fra?« Han svarede: »Im Gaden.«
Naar han git, spurgte de dam:
..Hvor gaar dn hen2« Han svarede:
»Ti! Gaden.« Hans Moder vilde
sige til ham: »Hvad vil du hier?«
Saaledes opvolsede denne Dteng
uden hjemlig Sanhed som det blege(
Grces, der votser i Kceldrenr. Han
fslte sig ikke saaret, fordi det var
saaledes, og var ilte Vred paa no
gen; han vidste ikke saa nøje, bevor
ledes en Fader oa Moder butdell
vcere. Og desuden, hans Moder
elstede jo hans Søstre
Medens Familien Thenardier
endnu boede i Montfermeil, sødtes
dem endnu to Sonna, fom var liziez
saa uveltomne som den finste, hvil«
tet sit sit Udtryl i Moderens lataki
teristiske, omend umsderlige Oxkpl
»Jeg onsler ikle at besvasres of en
Flok verelende Rollknget.«
Hun sit da ogsaa snart en Anled
ning til at ,,slippe af med dem«. En
vis Magnon, soin havde to nagte
fodte Drenge, mistede dem begge i
en Strubehoste-Epidemi, og da hun
erholdt firsindstyve Francz om Aa
ret til dekes Underhold, vilde hun(
altfaa ved dekes Dpd miste dennes
Jndtægt, og da Tbenardiers to smacH
Drenge just var i samme Aldet soms
hendes, Elev de hemmeligt asstaaeHl
til hende, uden at det blev opdaget.
Hun vedblev saaledes at saa de fik
sindstyve Franks oni Aaret, hvoras
Familien Thenatdier sit de ti for at
lasane hende Drengene, og slap saale
des for at opføde dem. Hun sorgede
imidlettid sor, at de sit baade Fsde
og Klædey sor at der ingen Anled
ning siulde blive til at fratage hende
Bstnene og den aarlige Jndtcegt,
og de voksede saaledes op i bedtes
Kaar, end de vilde have haft hos de-·
tes egen Moder.
Jmidlettid flyttede ogsaa hun ind
til Paris og lom i Ledtog med det
K-omp«lot, smn havde samlet sig vm
Familien Thenardtet, og da de en
delig blev grebne for dere;l Fee-bep
delser, blev ogsaa Magnon scngsleh
Medeas dette gil for sig, legede de
to Smaadrenge ude i Baggaakden og
oidste intet om det; men da de kom
og vilde ind, var Dvren laaset, og
en Stofltttee, svm boede i samme
Gaaed, taldte ad dein vg gav dem en
Seiddec fra Werks ModetC Daa
Sedlen stod: »M. Burge, Nr. 8« o.
s. v» hvillet var Adressen paa den
Person, socn udbetalte hende de sie
sindstyve Franes am Aaret. «J bot
tkke her længere«, sagde han, ,,gaa
derben, det er ikke langt, den strste
Gade til Venstre. J tunne spiege
eder fot ved hjælp as Sedlen.«
Dtengene satte as Sied, den ,,celd-I
ste tog den yngste ved Mand«, og
Sedlen, sont stutde vise Abt-essen,
hapde han t den anden haand Dei
var koldt, og de smaa, value Fingee
holdt ille saick fast paa Paptret, og
ved et Gadehjtrue tog et Bisdsisd
det fra hanc, og da det var Listen,
tun-de day ttke finde det tgen, og
see-siedet gis de vtdete paa LW vg
M
pi- Fsmmnew da onst-m pes
M W s« MMU Ists
Ek
at det syntes, fom vin Januar vat(
kommen igen, vg Folk trat i Winter-i
overtøjet, naar de gik ud, stod lillei
Gavwche siosm himmelfalden aben-l
fotr en Barbier- og Friførstue, me
dens han rystede af Kulde. Han
bavde et uldent Sjal svøbt om sig,
santet op —- ingen ved hvot. J Bin
duet foran ham stod en Vnksdukke
smykket som en Brud; den var klsævi
i en nebringet Kiste, havdc en Bism
sterkrans om Haaret og stod tsg
drejede sig automatisi og smilende til
de fotbigaaendr. Tilfyneladende stod
Gavroche og betragtede denne Vsoisi
ducke, men i Birkeligheden spng
han en Anledning til at rapfe et
Stykie as den Sche, svm var udstil
let i Vinduet, for faa ved Lejlighed
at scelge til en eller anden Barbet
for en Stilling, for hvilken han faa
kobte Mad. Denne Trasik ialdie
ban at ,,rage Barbeteren«. Medens
ban faasledes stod og betragtede
Voksbruden og kastede stfaalne
Blitke efter Sæben, mumlede hcm
mellem Tendetnu ,,Tirsdag, det er
itke Tirsdag, er det Tit-Isng mea
sie det et Tirsdag. ja, bei et Tit-B
dag.« Hvad ban mente hernied, vi
des ikke, men hvis han dermed fig
tedc til sidfte Gang, han bavde spist,
var det tte Dage siden, thi bemeldie
Dag vat en Fredag. Barbeten, som
stod i sin lune Stue, og just var i
Færd med at rage en Kunde, kastede
nu og da bifire Sideblikke til denne
Wende denne tystende og uforsiarns
mede Knægt, som havde begge Han
det i Lommerne, men Tanketne paa
andres Cjendom «
(Fortsakttes).
Tibets »hcllige Stad«.
Lin sit Bei-g i ,,bet indre Tem
Pel« i Lhasfa, hvorind Europæernc
aldrig for hat linget , fotiæller
»Dann Mail«5 Korespondent Mr.
Edmund Cnndler:
J bet indre Tempel fandl vi de
tre store Afgubgbilleder of den bild
dlilstifle Tkeenigbed — Fmiidens,
Nutibens en Fremtioens Buddha.
Gudebillekerne er i overnalurlij
Zierrelfe — on fra. Fod til Krone
befat med Juveler.
Liaesom i en engelfk Qomkitleså
Gange Var der jrnaa Sidetapellet,
fom gernte helliae Reliloier ogElrin
Lampetne var Guld, og Bællener
af massini Guld stod paa Altrene
ved Siden af Kobber- og Bronces
Zlaale i drevet Arbejde.
For at de kostbare helnge Rat ille
flulde blive stjaalne, var der ur
spændi Herden cg en blodig, truende
Arm kalte sig ftem fra Bæggen
Som den pludselig kom til Syne
der i det usiire Halvmstle, saa den
saa frngtindgydende ud, at den nol
stulde kunne lamme og tædselslaa
den, der vanhelligt vovede sig derinb
for at stjcklr.
Ei Helvedr.
Pan del pvte Stotvært fandt vi
et Sied, som vi gav Navnet »Sel
vede«. Der var nogle Lamaer i
Færd med at« dyrle Stoklamaens
djcwelste Besiytterinde.
Her var Musikken stingtende og
batbarisi — og paa Ssjler og
Vægge var de mest afsiyelige Tegn,
de mest djcevelste Fies, sont en for
vendt Fantasi kan hitte paa, af
bildede.
Den obscsne Genstand for Af
gudsdyrlelse her saas siddende inve
i et Histne —- en dvætgagtig Mig
dannelfe, afstyelig, ondsindet, gansle
fvarende til Dykkelfen
Mellem Lamaens Fsddet lob
smaa, hvide Mag og fnappede Korn
op. Daglig fodres de paa denne
Bis —- og man vifet dem den spin
ligste Ætbtdighed. J deres samt-,
hvide Legemer ttvr man nemlig, at
de afdsde Helligdomsvogteres Sjeele
bor.
Tavshedem
J et anbet Tempel fandt vi La
maerne i Færd med at bytte den
mangr-arnkede Buddha: Avalolite
svata. Dette Afgndsbillede bang
mellem Ssjlerne ved Altekei. Ober
lamaetne bar hsje, spidse hatte
med straalende gtelle Farvet ng
blaa og wldne Kapper af samme
Stof. De lange Lamaer gis med
hatt Hoved og tortsiudsei haar.
Jdet vi ttaadte ind, var en Ato
lyt veb at streute Te af en matstv
Kobbetkande, hvls Jud var prydet
med en Tyrkit
Munkene sit beut Te i en Tec
Ml vg DIWOU Melker syst-del
deri, saa der Dank-bei en Singt
via
--.
. Under denne Pavse blev der horc
fen talt eller hvistet — og Akolyttep
nes Fodtrin hortes ikke. Kun de
yngste saa selvbevidst hen til os, idet
Vi iagttog dem fra et Gittervindue L
Gangen.
For Aakbundreder siden blev
denne Tyrkelfesnmade anordnet —
og bis-sk- Pavfer fokesfrevne, for as
zde gennem Tavshed og Abstraktio
Vnm stle anspores ti! en stadigSands
chedsspgm Munkene fad der faa
’stive fom Stenftøtter. Da havde
»set os, men de havde øjenstmligt at
Jter glemt bet.
l Man stod og tcknkte: Er bei
jSandhedem de spger efter — eller
Ier de blevnse forstenede af Ritual og
VanemæssigheM
Betragtede de os som usanselige
Reflekser af de fubftanslsse og illu
sorisie, vigensde Skygger af den Vet
den, som gennem et Øjebliks Jllu
sion vifek sig for dem —- for atter
at fvinde hen i det uvirkelige, mens
de var optagne af Kontemplationen
over de ufotanderlige og eviggyldige
Sandhkdeke
I Eller bemcekkede de os for bagef
Hier — naat deres selvpaalagte Tie
HUeste var fotbi — at gste os tilGens
stand for Snak og Kritik? — — —
ngen fta Lysene var fvælende
starrt — —- En Afridi-Soldai
stsdte ude i Gaatden sin Gevætkolbe
haakdt imod Siengulsvei.
Paa dette Signal siyndte vi os
nd of denne vanhellige Ost-Imme
Atmvsfcere, for — som i Trang ef
tet nogeL der intet Spstggmaah
festset, attet at faa et fkisi Pusi H
bei vældende Solsiin der uden for.
«Kt. Dbl.« !
—-—, —
Niels Ryberg Finer.
Jntervietv hos en af hansl
Venner.
stlqutde stønne Vidnesbyrd om
Prof. Finfen sinder di vcerd at med
dele »Tansteven«s Lmsere).
"For at faa en paasideng og kam
mende Karatteristik of Dr. FinseIH
henvenkte Vi os i Gaar til en Mand,
rer nennem mange Aar oq lige til
»det sidfte bar stanet «E 'det ncevefte
«Uenstad5 forhotd nt den afdøde, —
on som i Følae sit klare Blit scrj
Dr. Finstnk fjckldne quave hjerte
ligt oq rosolnt hat vist den størfw
Lffervilligbed order-for rxn spraktiste
Gennemførelse of Dr. Finfens Tan
ter.
. Tenne Mond — ser saa brnmtri
leg dsivæng —— bar færsige Bena
gelfer for med sin Bedmnmelse ot«
koste det rette Lns over den afdsdes
Personliqbed og Gerning.
Han stillede sig ftraks til vor Tis
positTom men ønftede ikke sit Naon
nat-net
Or. X. begyndte med at sige, at
»Dr. Finfen var en af de bedste, het
derligfte og reneste Karakterer, jeg
har trusiet.
Man saa det af hans Forhold :il
de mange, som stod under hans Le-»
delsr. Han var tnderlig glad over
enhver Stags Dygtighed i Arbei
det og aldrig tarrig med sm Aner
kendelsr. Jo mere de sit udrettet,
des stsrreAnerkendelfe gav han dem.
Han kendte ille til at være jaloux
paa andre, og led ttke af den hos Be
rsrntheder saa hyppige Fejl: at vcere
nidtær for sit eget.
Hat-. var da vgtaa elstet af alle
dem, der var antatte ved Jndstitu
tet. Ogsaa t ydre Henfeende tsog
han sig af dem, stassede dem gerne
Lsnforhsfelse vg ltgnende.
Angaaende den afdsdes Forhotd
stät de ncermestitendte, udtalte Hr.
X» at Dr. Finer i de senete Aar
paa Grund af sin Sygdom ttte
hwvde manOOmgangsvenner. Hans
Venner var dem, der delte hans
Kalb og Opgave. »Don hat i man
ge Aar veret min bedste Ben, og
Pan var umaadelig trofast«
(
i
Men nu overfor PatienterneY
han var overordentltg sann-titu
hedsfuld, hvilket nvlfom viste sig
ved den store Forsigttghed, ban nd
viste — ogsaa naar det gfaldt Til
fcelde as fuld Helbwdelsr. Han
vilde aldrtg latde noget Cac- under
Navn af hell-redele fsr han var
aldeles sikter t sin Sag. Derfor hat
man vgsaa hele Berden over staaet
san tryg over-for, hvad han laldte
Resultater. havde han ferft erkle
ret noget for Resultat, tun-de man
vom vi- paa, at des var bet.
Perser toller de mange hekbredte
Ihmdendagtdag—ta, allede
asldre Patienter elstede og beundlkdk
dann J de seneke Aar hat han jo
itte en Gang tnnnet gaa over i Kli
nitlen. — Han inaatte nu bestes cp
cg ned ad Trappekne, — saa i dis
se Aar lnm han ilte i personlig Be
røring med Patienterne. Men at
han havde vnndet de Patientexs
Hjckte, som han felv havde hast med
at gere, derotn vidnede de mange
Etnaagader af Fragt cg lignendc,
iom de s. Els. ude sra Landet atter
da atter sendte l)am. De bevatede
Ftcekliaheden til ham og hans Gek
ning.
Hvorledes lldlaiidets Aner-kendel
se as hans Dngtighed gav tig Ub
tryt? Ja, i den Henseende lunde
man natutligvis forst nævne den
strengt - didenstabelige Anerkendelse,
og at han sit tiltendt Nobelprckmien.
Men iovtigt lendtes det paa en n
maadelig Korrespondancse fna Al
Verdens Egne. —- Der tom Fore
spørgsler sra alle Lande paa Klo
den. Undet Tiden gjaldt det de
nrimeligste Syatiomssklfaslde. YDet
var en hel Kultus, man drev over
sot heim
Jnstituttet bar ja nu manae As
læagere i Udlandet, oa de staat i
Forbindelse med as her. Men des
vckrre et der oasaa beanndt at dr«
des Humbna dermed « Nadnlig ?
Amerika er dette Tilsekldet.
Saaledes er der i Edicaao et
saaWdt ,,7finsens Lnslinsftitnt«,
smn dtives as et Par ameritansle
Lcraer, Brødkene Stewatt. Te bar
tun aslagt et Bei-a paa Dort Los
institut, oq etllcrkede da, at de vilde
indsende Bestillinger paa de sokstel
lige Instrumenten Men der totn
alldtig Bestkllisnxjer. Dekimod hat
de selv ladet et Institut i Chicago
og oplaildt det ester Zinsen. Det
bele er Bedrageki ogHumbug. Nogle
betendte amerikanste Lceger hat selp
opfotdket os til at sttide ind mod
disse Anstalten Og vi et nu i
Fand med at saa tonstateket, at ded
lommende Anstalt ille hat kingeste
Fotbindelse med os.
Vi hat da vgsaa swaet standset
den Humbug, at man var begyndt
at bruge Dr. Finsens Navn til An
besaling af en Haarbalsam
Baade Dtonning Alexandta vg
Enletejserinden as Rusland hat visi
levende Interesse for Dr. Finsens
Met-ode. hver Gang de hat været
her i Byen, hat de aflagt Klintklen
et Bei-g, og i detes respektive Lande
hat de veret vtrlssomme for spat
telsen as Anstaltet i Fotbindelse
med vor. J Ausland er der endog
to.
Angaaende Dr. Finseng Familie
forhold tun heite: at en as den as
dtdeö Sistre er gist med Reservelæs
ge ved Lysinftttutet Dr. Reynx en
anden SIstek er gist med Sygehuss
»Da-Metat« udkommet hvet Tisi
dag pg Fredag og tostet tun 81.50
aaelig.
Prsvennmte sendes stit paa Jot
langende.
lcege Kold i Esbjerg. Et Par If
Bradrene et vetendte Jurister, en et
Postmester og en Apotekek.
Dr. Finsens Hustru er —- som
bekendt — en Datter af Bistop
Balslev. — Bistop G. Koch og Pa
fkor Carl Koch i Ubbekup er hendes
Zøftetsønnee. —- Eidstncevnte stal
»foretage Begravelsen, der — om mu
ligt — sindek Sted paa Totsdag.
! »Dr. Finsen døde«, — siger vor
jHjemmelsmand — ,,med en for-hav
ssende Ro. Til hver især af dem,
der samledes ved hans Dødsleje,
rettede han ei venligt Okd —- og han
var helt klar paa, at nu stulde han
ds. Vi havde ventet det i tangere
Tid. Maasse alletede fta Stoleti
den, i hvett Fald fka Studenterda
gene, var han sog, saa vi bavde al
drig tunnet denke, at han siulde leve
saa lange, fom han gjokde. Enhver
anden vilde vcere buklet under for
mange Aar siden. Men Dr. Fin
sen satte sin Energi ind imod sin
Sygdom, og saaledes holdses hcm
appe, i bvert Fald en balv Snes
Aar langem end man stulde have
ventet det.
Hvorledes ftod han overfor Gek
ningen i den sidfte Tit-?
Fuld af Jdeek liae til det sidsie.
Han bavde nn ondt ved at tate,
men faa strev han. Nys hat han
fnaledes offentliggsjort en thantn
Fing orn Saltbotdigheden i Legemei.
Han benyttede der — som fokhen
—- sii egei fyge Legetue sum For
spgsobjekt. Dei var ille den
minde smulle blandt hans Tanker,
at siben han felv stulde bære de man
ge Svaghedee, stulde det komme an
dre til Gvdr.
Han var en Heli, der aldrig gav
eftet for sine mange Lidelser, men
beteetnpede dem med Energi og Mad
—- andte til Velsignelfr.
IN MIKEUE UPHNUELSE
ET leTKUAENT FOR OENGWEK
sEEVNEN.
status-( W hoc-Es Tit-sink.
Denk Instrument er i knrm ask-l himme
Batteri. som Odpünderne lim- Piitknc pag »i
M sc L-!Jek« Halm-'s J ON imu cr Jdcp
Futtetninxsmække og cjey as dem.
l Bestimmungen af cIiensygdnmme pas-staat
()piintle-fne nf «A(stina" at der ikke er n«g«-n
Nansnclightstl for Operationer eilt-r Bruzz of
Medicin km- nogen Form afsygclnmm(. sum-.
Ptetygiam og andre abnorme Uilvxkkstek las-n
blive horthernestie o
swkkltelac Ifsynet Lan
heim-eilen vecl denne nye
— og met-e han«-me Me
them-.
Hvis detu u- et Fak
tut-n vil fu«-en hme Hi
Me blind ellek bkage Brille- r «.xctin.1" but
sitt-et pur-Inst s llunclreslcr skTistklsle ok- hat
bevitncst vitlunderlige Reiswein-hier« sag Zik
Ler er UIinmlerne as dettes Instrument pas-, sit
det- er en Artikel as smr Purtjksneste, zu cle
ssver cn kalslstscvdig M Pan-e. lre mxsker m
Ivek interesureti at gjøre en grumug Puder
sitzelse os- eq per-onus vae as «A(-tinu«.
Ds riet et Iemit pag Pan-e kais-wirst, km- en
Iver Person Toten-se demn- Prøvr.
De udgivek en Zog pim 100 sldek — en kom
pikt Ordbos over sygdomme — snm formelle-r
sit om «·Act1s-", bvilke sygdomme riet vil
Kame. ins-s saclkc tkor om det. hvmcs mikr
kknke Held-edelst- det her bevttlcet os slt
ps- ssetves Arn-h os der ek somit kaut-ten
CI sitt pa- Anssoclainz 'sl)eaae sos bat-de
sus- i eahsek Pan-Ute- sogumllgx. Til
sflv Ies- Yokk satt London Mut-te Aste-eh
MI- pspt. Ist R, 029 Wut-It stkM, Kut
su cis-ty. Io.
FIHskusT-:;k.::2».
stN DIsHsEs AND cMcER
»Is. sichs I. UIIIII
Unseka uudckkukle lyibehsndlinsz k..vs iix. 1.I.·«ät’-n- s . Vj h « «I.«s J Yts ..Ilkixh
Z».«.ht«l"l:l»i-nl..nHz--«I«11;p7·«"s«7 Hut-IV- fltlx Imsshtxn IUNXU H J Po
;«-1«»y H. IVXPJHIULJIHHH .Xt--I?I1-IT-·Is sk--1·I«,"·
.Xx««-..( his.«.z«. kuss 1"(·l t--I !·s.«1sn— H .. «-f·.1-1 t««kls««n« Zur-I·-!-1»I··
. ..-.
1·:.J«.1«.«s»1lk«12 IRS-Ha Hin-- «1:f1."i"l««.»,s» xi uns-H l- HI s.
lx'..i ! .,s «U- »ich s 1k--, «’·«-I· T«-1xcs.-s»c« i--h.1n«".1:euzisi isg
l!«··1»’.:’1 lI « X ss l. sucht Jt Iti.x:u;·« its Ehr-Joch l’s« «;;s·-x·
NJXNUI lll lsl Al)
..! -«.::’ « Y X! .:«·:: NJ !7."«. !:··. tus
«- .·x
The Finsen Light lnstitute of America
VIII- o 78 S«I" I«I·I««« OTTUIIUYIX clll(.«.Klå()
Rest-owe- ssafc sma- or cis-»Am- « Amor-san d Lsimifschidxg can-c
« costs Io cents and equsls so cont
iwokth of any other klad oi blulnx.
Won’t Freeze, Spill, Brealt
Not- spot clothes
clsscflcss kcs UIII
»Wil- III-IS
osoanck In the weite-·
At III Ils- Magst-.
Flimmer
og Orgletn
Nun gcomig Anleh
ning ttlat qtoe : a
losnmgerangnaende
Pniek og Vetalnt s
vtlkaa(, og man Cl
finde, at jagen hat
bedke L«enn»c;elier at
tilbude. Lplus tuak
Te miurx hoc-d Te
usw«-»
Blau-) ellekL tgel.
NOKTH WESTEKI
Allle HOUSIL
cis-l Ksuglsact disk
Ilk .'5·.«» Nin-list Ä vis.
diststicsitxjtsliq, Minn.
»»»»»k1»g’.»vc Ei ateikavu km
r de rez- » »H» ««"»»!»V»»aqx »e
»» » in c» cnmag
Ehx
cMc MO.
Oe»
e Zwist-»
»’«: W 7»U Z
pur »»»» Rote
J.
v »»»c-»»»»
Ckn Iq
»B( «
Dem-b