Ham, Jesus, bør det at votsez men
mig at fortinges.« Joh. Z. 30.
Om Sondag Formisddag var der
Højmesfegudstjenefte med Sir«iftemaal
og Altergang. Paftsor Thisted holdt
Stri«ftetalen, hans Text. var Eis-. Z.
25. 27. Ved Højmessegudstjenesten
predilede Pastor Wilhelmer Minden.
Text. 1 Cor. 15. 21. 22. Døden og
Livet. Døden uden Jesus-. Livet med
Jesus.
Sondag Eftermiddag. Borneguds
tjeneste hvor Pastor Hausen fta Cor
dova talte til Børnene: Om det Gudg
Lam, som bar al Berdens Synd.«
Joh. 1. 29. Derefter talte Pastor
Møller fra Denver til Ungdomsmøsl
ket over Salme 16. »Du er min Her
re.« Der er Herrer not i Verden, og
der et not der«ville være deres egne
Herren men før et Menneste tan
fige til Gud sont David: Du er
min Herre, er det ikle lytteligi.
Ved Slutningsmødet Sondag Af
ten talte først Post. Priersen, Pother,
Nebraska, hans Tetst var 2. Kor. S.
IS. Om Hjettet, som Guds Tem
pel; hvor der ingen Afgudet maa
siiides.
Derefter talte Paftor Land, Hamp
ton tortelig efter Salme 103, «13.
Om Herrens Forbarmelfe over dem,
som frygte hom. TilSlutning var
der flere, som aflagde et lille Vidnes
byrd. Under Kredsmødet blev der«
ligeledes afholdt Prcestemødek vm
Fredag Aften og Lørdag Morgen
Fsorshandlingerne ved disse ital jeg
itte her komme ind paa.
« Der var mødt en Dei Fremmede
fta forstelligeSteder til Kredsmødetz
sauledes fra Potter, Lincoln, Rustin,
Cordova og Hampton; Hampton var
not den, som hasvde sendt de flefle,
men den ligger jo ogfaa næsrmefL
Bi har stor Grund til at sige Her
ren Tal for de velsignede Dage i
Staplehurst, han alene tillommer al
Æren.
Menigsheden og Breiten sendeö en
hjettelig Hiler med Tal for Sam
været under Krebs-meidet 1. Joh
3, 16.
L. Jenseit
Selretær for sydlige NebrasiaKreds.
heller itte stulde det overgives dem
til eget Brug; men holdes tilbage til
dem, til de var 18 Aar. De lunde
da gives et Aats Stolegang eller
sættes i Leere-, hvot en saadan Hjoelp
til Tøj eller andet mulig inaatte
blive nødoendigL Detie var itte
udoitlet i vot føtste Artikel, men det
var Trinken Vi oed meget vel, at
i de fleste Tilfaelde vilde dei vcrre det
famnte som at kaste Pengene bott at
lade Bernene faaRadighed oder dein
selv. Hvig et Varn ellet teitete
det unge Menneske ilte ønslede at
benytte det paa den Maade men
oilde blive ved at tjene, saa tnnde
Summen, lille ellet stot, ja stot dil
de den i Grunden i intet Tilfælde
blive, dsog holdes tilbsage, indtil ded
tommende vilde benytte den paa en
for fig selv gavnlia Maade. Grun
ten, hvotsor vi trenlet, denne Plan
dilde vate aod og gavnlig for Bot
nene, et denne; txt vilde give de
unge Mennestet lidt inere Lyst til at
atbejde. Der er vel not i de fleste
unae Mennester i den Aldet en abe
ftemt Dtist imod noget, som de hat
mete Lyst til at aøte end noget an
det. Hvis de altsaa tnnde føle det
te, at for at naa til det ubestenite
Haabs Opfyldelse vilde det svcete
nødvendigt sot dem at beuge alle
Hde Ktcestet, de hande, saa vilde dette
lalene vaete gaonligt fot dem. For det
andet vilde det binde dem sastete til
Hjemmet, ogsaa eftet at de var at
ten Aar. Det vilde vcere at aaa Paa
Styltet at sige, at Bøtnene, sont
aaat ud herfta, i de alletfleste Til
scrlde eftet den Tid asf sig selv fo
get Hjemmets Vejledning. De fle
ste tænlet mest vaa at komme ud
paa egen Haand Detsot vilde det
vcete det aller bedste, som Pastot
L. Johnson sltivet, at Dtengene stod
under Bestytelsens Formhndetskab,
til de et 21 Aar, hvilket da ogsaa
vtattisetes i mange as de Verne
hjecn, jeg lender.
Saa vilde jeg gerne sige et Otd
om Mindretallet af Bøtnehjemsbøt
nene. J Almindelighed et det so
Majoriteten, det hat Net og leder,
men detfot et det iite selosagt, at
det er ten, der et Ret for Gud, og
het gaat det som i det stote hele,
det et Mindtetallet vi gleeder JH
ret; thi det er et Mindtetal, det
elslet Hjemmet og gøt alt,hvad de lan
hethjemme, er glade og fotnøjede,
taaet Dei i vote Glceder og Sorger·
Et de ude at tjene, høret vi tun
godt fta dem, de gaat glade tre fite
Mil hjem til Kitte og tilbringet
Sondag Estetmiddag i Hjeinmet.
Saa tøret vi dem undettiden tilha
ge. De talet aldtig oin Lon, eller
hvad de tjener, men hat sagt: Vi
behsoe da ingen Penge, J maa da
gerne tage vot Lon. Ja, det et jo
selvsplgeligt, men det etsalligevel en
meget stot Gliede fot Hjemmet, naar
Batnet ser det sta den Side, og lad
mig sige dette endnu — at Vorne
hjemssagen er en Gud velbehagelig
Gerning hat jeg altid tcenkt, men
langt mete er jeg bleven ovetbevist
detom i de to Aar, vi hat arbejdet
i Getningen, og naat vi oste synget
her i Hjemmetz
!»Her staat en fattig Bistneslot,
Du tcete Ftelset set os not.
O, læg din Haand i Kcetlighed
Paa hvett et Hoved blandt os ned,
da et det vor saste Tvo til ham, at
han vil gste det, og at Getningen
ftemdeles maa bitte Fragt, ham til
ØEte og alle hans Vennet, sont el
stet Sagen, til Velfignelse, og er det
vott Haab, at om vi end hat ved
disse personlige Tanlers Udvitling
ftetntaldt haade ondt og godt, at det
dog itle stal slade Sagen i sin hel
hed.
F. D. Klyvet,
Ell. Horn BItnehjenn
—-—-..I-—
Literatur.
S. B. Ihrige: »Vetdenshistotiste
Smaasttifter«. Odense, Miloste For
lag, 1896 — 6 Kronen
Jdet jeg lægger dette Sktift fta
mig, ssom jeg hat lcest med megen Jn
tetesfe, tan jeg tun Anste, at det maa
sinde mange Lesen, som det visselig
fottjener. Forfattekem Professor S.
B. Ihrige, Rektor ved den lærde
Stole i Hasderslev til 1864, da han
blev fordrevet af Tyslerne, og schen i
Kobenhavm hvor han dode ti 1901, er
betendt for sine dygtige Lærebsger i
Viktorie og ikie mindst for sine bog
!ttge Afhandlinger over den nyeste
Tids Historie. Fem saa-danne As
handlinger indeholdes i ovennævnte
Snmling, og enhver, som har nagen
Interesse for Historie, vil anvence
sine Penge og sin Tid vel ved at iøbe
og lcese denne Bog.
1. Den sørste Ashandling
— paa 72 S;ider, har Titlem Fran
sie Dronninger. Lceseken vil navnlig
spie sig tiltalt af den ulykkeliae
Dronning Maria Antoinette, giit
med Ludvig den 16. af Frantrig, ag"
henreitet af den srsanske Pøbel denl
16. Oktober 1793. Stildringen If
denne østerrigsie Prinsesse, Datter;
as Maria Theresia og Søsier til Kei-!
set Josef den 2. s
2. Den nasfie Afhandling paa
87 Sisder har Titlem ,,Det nye Grin
ienlands Hist-orie« —- det vil siaes
fra 1453 til 1894, en Siildring nf
dette underiuede Fsolts Kamp sock
Friheden baade mod den grussomniei
iyrtiste Regering og mod indvortegi
Fjender, en Kamp, sotn har væreti
baade lang og tung, som har mange!
herlige Snnspuniier at opvise, nisn
ogssaa mange Styggesider. Natmligk
sar os Dunste har denne Kamp Jn-. «
teresse, da jo en dansk Mand i man i
ge Aar hat vieret Grcekernes Range i
i
I
i
Z. Den tredie Afhandiing bar
Titlem ,,K«ongeriget; wstaliens Stif
telse og Serbiens Historie«. Den er
naa 76 Sider og frembyder ligelechl
stor Interesse for enhver, der ansieri
sat icette sig ind i disse Folis Kaina«
sor Fkiheden ag Kamp for at bevarc
den tiliæmpede Frihed.
4. Den 4. Ashandiing, paa 12f«.
Sider, har Titlent ,,Kongiersiaetl
Spantens Historie i tort Fremsiiis«
linq « Dei er tiivisse en sorgelia
Historie, sont dette arme Foik, der eri
ødelagi af den saaialdte katholsie
Ritte, har hast lige sra de cekdsie tiil
de nyeste Dage; men den er paa sin
Masade interessant o·q iite mindst sorj
os, der lever i dette Land, der ja.
saa nyiig hat kcemspet med Spanien
og fraiaget det dets Kolonier.
5. Den semte og sidste Ashand
ling shar Titlen: »Nederlan«deness
iHollands oa Beigiens) Historiie ik
iortfatiet Fremstilling«, og er den
icenaste af dem alle, nemlig 142 Si
der Holland er vel et af de mindste
Lande i Vetden, men dette lilleLa ds
iHistorie er stor frem for de estei
Landes. Og ingen, som læser dennej
Fremstilling as nævnte Historie, kani
nndgaa at fale sig tilialt af den states
og sejge Udholdenhed og heltemodige:
Ossetvillighed, hvarved det lille Falls
hat beseiret det grusosmme Spanien,i
det mniefuide Franirig og rovgridsiei
England, ag hoorledes Holland var
det sprsie Land i Bei-den, iyvor reli
aiøse Flygtninge fra alle Europas
Lande kunde finde et Tilfiugtssted
Svm sagt, denne Samling af
Smaastrifter paa ialt 506 Sider for
ijener at sinde mange Lassen-, og jeg
kan as Hiertet give det min bedste
Anbesaling til entwer, der interesse
rer sig for Folienes Kam-v mod Vold
og Uret. Skristet vil indtil videre
tunne saas i Danish Luther-an Pub
iishing Hause i Blait for den over
jal Maade billige Pris af 80 Cents.
P. S. Vig.
Godc Bogen
En ny Række af kristelige Bogen
godt anbefalet of twende Folk. Da
vi tun shar nogle faa Eisemplarer af
hver, beides de bestilt saa snart som
muligt, inden Oplaget er udsolgt.
J hans Navn. En Fortcelling
om Va’ldenferne i det tsolvte Aar
hundrede af Edw. Evekett Halt
D. D. Ovetsat fra Engelsl. 216
Sitzen Solidt ind. Pris 75c.
Titus. En Korsets Falle-. En
«Fortælling fw Krisis Tid af Flo
rence Morse Kingsley. 295 Sitzen
Solidt indb. Pris 70c.
Fangetne i Babylon ellet Lysets
Vom As A. L. O. E. Oversat
fra Engel-st, samt Jndbydelsen, uf
A· H. Francke. 338 Sider. Solidt
indb. 81.00.
Femti Timer i Enge-bit Leere
bog i det engelste Sptog med
fulsdstændig UdtaleMegnelse, sakr
lig bestemt til Selvstutiium for
Formen, Nykommere og andre,
der hurtigt og let vil leere Spro
get. Godt indb. 50c.
Sorgens Landevej. Af Hesba
« Stretton. En meget interessant
triftelig Fortcelling. 375 Sider.
Solidt indb. Pris 65c.
Mester Horn og hans Bener el
let Glade Givere. Fra Engelsk
ved O. Olsen. 172 Sider. Smutt
indb. Pris 75c.
Den lille brune Krukle eller
Bønnens Magi. Af Mr. A. Ed
wards. 143 Sider. Solidt ind
bunden. Pris 50c.
Kortfattet Lægebog. En Bestei
velse of de mest almindelige Sem
Oomme og deres B.ehandling. 879
Sidexn Godt indb. Brig 50c.
Jer Lam, Borns Forhold til
Gud og Kirketu Godt indb. Prisl
25c.
Den Helligaands Geruhig Af
Gideon Dvaper. 100 Sidet. i
Omflag. Pris 30c.
Sundhddslære. 545 Sism
Solidt indb. Pris 50c. »
Festfkihed. Stytkek og Diawgeki
til Gengi·velse ved Børnefest·er,
Ungdomsmøder äc. Ved O. Riec
sm 186 S. Godt indb. Pris 50c.
Astronomifke Rekkeationer. As
M. Kalley Miller. M. A. Med et
Tillæg om Lys og For-ve, af A.
«Jacobsen. 98 Skder. Smukt indb.
25c.
J shellige Mænds Fodspor elle:
Hvad jeg saa og erfurede i de bi
belske Lande. As Daniel March.
350 Sider. Solidt invb. Pris
81.25.
Sin Bruders Vogter. Af Eharles
Sheldon. Denne Bog er streben
i Lobet af Vinteren 1895. See
nerne i Grubedistriktet er baferede
paa Begivenheder, ssom indtraf
under den ftsore Strike blandt
Jerngrubearbejderne i Sommeren
1895, og til hvilke Forsfatteren selv
var Visdna Pris godt indb. 81.20.
Sjælevinderen Wlk«lliam Garwsz
Klasfeleder i 60 Aar. Hans esgne
Oplevelfer samlede og udgimne af
hans Sen. Ssolibt indb. Pris
50c.
Den unge Pilgrim. En smut For
tælling. 176 Sider. Jndb. Pris
40c.
Forhaabninger. Otte SMser af for
stellige Forfattere. Swmlede og
udgivne asf Ungdommens Ben. So
-li-dt indb. Ptis 50c.
Hjemmet og Famiksielivei. En Rolle
kristelige Artitlet til Opervsejelfe
for Ægtefolk og Foræ"llv-ke. Andet
Oplag. 184 Sider. Jndb. Pris
40c.
Feder Ruves. Af Edw. Corderog.
Fint indb. i Guldfnit. Pris 40c.
Ksate. Be«d F. Bauditz. En Forml
ling. Godt indb. 252 Sider.
Pris 50c.
Hat Jesus taget fejl angaaende sin
Ti«lkommelfe. 32 Siider i Omslag.
Pris 10c. ’
Skridt i Sneen. FortællingäKf E.
Halvorsem Jndhold: Et Mode.
To Sostende. ,,Det Nasvn Gut«.
Mennesker sog Dyr. Tre Juleafte
net. Hasvet var ikke mete. Skridt
i Sneen. 140 Stil-er i Omflag.
Pris 40c.
Kristi Tilkommelse stete den Tib,
Herren ser bestemte. Bed M.
Hanfm 64 Sider i Omsiag.
Pris 25c.
Korsets Bej. Kulturkjistorisk Forml
ling fra den kristelige Oldtid. Ler
Sider i Omslag. Pris 15c.
J Strømmen. En Fortcelling af
Win. Ager. Jndb. 70c.
Jlluftreret Missionshistorie. Efter de
nyeste KATER As E. J. Ekmam
TIEigsionsforstsandeL 642 Sidet.
Fint indb· Pris 82.50.
Theologixens iHovedlærdovnme, saales
des som de læres i den helkrge
Strifi. 517 Sider. Jn"db. s1.00.
Danish Lutch Publ. House,
Blair,Nebr.
»san«-m Tom tut-«
TAKE Tlsl E WASAIH
snsnfiouts
THE cost-V UNS
« flle WOALWS Fslli
IIAIU GUTKAUCS
—--. --—- - —- --— — - ,
HAKKY E. MOOKESs
Gen-Ach Poss. Dem-. Ost-sha- Neb
Endnn et Ord.
Hin Redattor A. M. Blut-eisen
Ta Vi strev vor Artikel i »Danste
ren« om Bomebjemmet ber, da blot
Jede vi meb det femme vor qu for
at modtage, hvad der maatte følae
efter of Ekcrnd og Spekntn For jeq
siger incre, vil jeq bog gerne retie
lidt ded, bvad der under Diskussio
nen er bleven fordredent og omdans
net. Vi foreflog altfao i vor Arti
kel, at Bornene sittlbe have en Trei
dedel af deres Lon, ikke fra de var
H Aar, men fra de var 16 Aar,
« ·"Øufke«s «
en fpeciel Nepmfenmnt i dem Rot-um og
tilgmniende Tektitorinm til at tepmsieutere
og avertere et gammelt etablem Manns-th
hus med solid Mandel Anfeelir. You 821 om
Ugen med Udgiftek tilienbt hvek Mandag pr.
tsheck direkte ira Dankt-kommen Heft og
Vogu leveret, naar der er notwendig-, Stil
linsen fast og sont-den«
Zktio til Blew Ums-. die co» Dep. Ä.
Montm Briildjng,C11ic.-Ig(). Ul.
LUTHER COLLEGE,
Racine, Wis.
Dankt defkst . Ac:-d(smi(- Normal- Unl
lege- sum-mos- t.k()urso. — Den 1. Rooem
her aabnes speciel Marias soc sauber-ne, iom
akbeide paa Landen
Sktiv eftek Katalog.
(’-. ll. .Ik:Nsl-JN·
E l k H o r n
lumgmnIqulisohoolaatlsollgga
ELlc HORN, IA.
begyndte sit 27. skoleaar den 6. Ol(
todek for unge Mit-nd og Iscvinder.
Blever optages til eahver Titl. Vin
tertenniaea bezw-ade- l. December
Der tilbydes Undekvisnins i kol
gende Afdelingen
Academi
col sso
Norm-l
Kot-kol
school of commerc
Mkeeplnk shoktlisad
Typswkltlas Drossmslclnk
Fsocy Woklc
Music
Anna-such
Unqc Mit-nd og Kvinder uddanncs
til Lirrerc og l«ærerinslek lot sta—
tem- Oks Mentghcdssholer.
Nylkommerc linke-i Engel-il- hurtiqt
og sikltenz sites-US Osmia-g ove
overkor Madam-Im hviki Kund-habet
ek smaa ok( mange sama Kot-fir
mations-l!a(1ctvisaing give-« skriv
efter Katalog.
liess-end Dem til undcrtegnede og
sugiwq til bvilkea statiun De Imm
mer, Max-ne, Auduboa euckAtlsmtiu
TH. N. JEKleD,
Elk Horch Is.
6000 WPE IAY
Mining company
lmr nctup mudtagct ucdcusmacudc Llccddclelfc
fm Kapt. E. M. Ccdcrbcrgh i Alaska:
»Dick Ercck indcholdcr Millionen Andre ,,Crccks«
cr ogsaa godc. Forhoj Priscn paa Akticrnc.
Hat subfkribcrct 85,000 til cn Vandgrav
fra Bryan (5rcck til Dick Crcck.«
» Den Omftændiahed, at man har fundet Guld i
nor zljlænade paa Kompaantetg Ejendomme ved Dicl
Creek, oil i hoj Grad øge Altjernes Beerdi, og Direk
tkonen hat derfor befluttet at forhøje Prifen til
25 CentS pr. Uktie
fra 1fte Noveither»1904 eller før, hvis det notwendige
Beløli til en uafbrudt Drift af Minerne er tegnei.
Fa oi ønfter, at Altioncererne og de, fom hat
lotrejponderet med os anaaaende Køb af Attierx stal
nyde Fordelen af Prigforl)øjelsen, und-errettet oi dem
nu om samme, for at de tan sitre sia saa manae Aktier
Iom muligt, for den findet Sten. Vi raader alle vore
Vlttionckrer til at fordoble sin Jndsats eller at lobe
efter bedfte (kvne, og dem, som endnu ilke har tegnet
fixi, at aøre det uovholdeligt.
Tette er nbetinget den bedfte Lejliahed til at gøre
en højft lønnende Pengeanbringelfe, som nogenfinde er
blevet tilbndt Publikum. Jntet nyt Foretagende har
noaenfinde udvitlet sig saa hurtimt eller haft flige
ualmindelia lovende lldfiater. Lceq Mærke til, at
Kompagniet i den lorte Tid af et halvt Aar har betalt
fuldtnd for fine Ejendomme; det hat ingensomhelst
Geld, oa Arbejdet paa dets rige Miner ved Dick
Creet er nu i fnld Gang med Mcend og Maslinek og
vil blive fortsat udover hele Vinteren og næste Baar,
saa at vi efter menneftelkg Beregning kan vente Resul
tatet næfte Sommer. J Lobet af Vinteren oil den i
Kapt. Cederbergs Rapport ncevnte Vandgrav fra
Brnan Creek til Dicl Creet blive gravet for at faa til
strwlleliat Band til Udvaslninaen af Guldet næfte Baar.
Det Dil falde meget vansteligt at opvise Magen til
hurtig Udoitlina i Minedriftens Historie; thi fom Re
ael krwsves der fra to til fem Aar oa mete, førende et
Grubefelstab tan faa Driften igang Paa sine Miner, og
nne Altjonætek bot derfor meerte fig, at de, uden at
lsetale mere for sine Attier end de forste Jndstydere,
tommer id si et fuldt oparbejdet Minefovetagende,
lzrior enxelr Uoished om et vellnlket Udfald er udei
lultet.
Jfolge Kapt. Cederberghs ovenftaaende Rapport
er der inaen Toivl om, at ,,Good Hope Bay Minina
Co.«s Altionærer vil faa et større Udbytte paa sine
Altier end de noaensmde hat drømt om, og vort Raad
til enhver, fom lasset dette Avertissement, er derfor:
Køb øjeblikkelig alle de Aktien som De paa nogen
Maade er i Stand til, førend Prisen gaar op.
Opscetter De, vil De komme forsentz thi alle vore
Attionceret, fom nu tceller over 500 Personer. og de
mange Hundrede andre, som hat torrespondetet med os
om die-se Alt-er, vil ftrømme til og lobe, for at nyde
Fordelen af Prisftianingem saa der er neppe nogen
Tvkvl om, at det manglende Belsb vil blive over
subftriberet, hvorfor vi forbeholder os Ret til at til-—
bagefende Beloh, som maatte komme forsent.
Prier paa Attierne vil itle blive staaende Ved 25
Centh Nanr Arbejdet har gaaet for sig en Tid og
ltele Riqdommen vaa vore Dick Creet ,,C-laim;-« kom
Iner for Tagen, vil Prisen gaa ov i Forbold Vertil.
Deguden stal man husfe paa, at Rompagnieh foruden
de nævnte Dict Creek ,,Claims«, bar 28 »Clainis:—« til
i fmmne Distrikt og 5 ,,Claims« i to andre Distrikter,
l;vilte alle vides at indesholde Gnld og muligens vil
vise fin link-san rige om ilte rigere end dem ved Tnsk
Creek, san fnart vj vegynder at drioe dem.
Aktierne fiklgeg udelultende for at tilvejebringe
Pennse til Vedligeltoldelfe nf Ajtinedriften samt til
ooennævnte Vandgrao og Jndskvdere bidrager faule
de5 til at gøre sine Penqe Inere frugtbringende.
Store Formuer tjent ved Zikinedrift
Noqle nf de største Formuer i Landet blev tjent
ved tidliqe Jndstud i Mineforetnqender, niedend Ind
flnderse nf mindre Beløb blev uafhcengigt rige. Colu
met eck Hecla Minen hat sauledes betalt sine forfte
Jndstydere PLZW for hver Dollar, de anvmgte
Attierne i ,,Le Roi« gik op fra 2 Cents til 3450.(7)0
pr. Aktie. Eienator Clark tjenser PLOOODM om
LUtaaneden vaa United Verde LlJiinen oq ban afslog for
nnliq et Tilvud fra et belgifk Zvndikot vaa NOle
si(1(),()00 for den. ,,Gold Coin« vetalier nu 4,El)«)
Procent til de førfte Jndstndere. »Alasta - Trento
nsell« bar beteilt 85,s)00,()(,)0 i Dividende oq Aktkerne
er steqet ZZUO Procent. Der er utallige lignenoe
Etsetnpler, sont tunde anføre5, men de ncevnte er til
ftkcetkelin til at bekrcefte ,,Bonanza«-Konge Jsobn W.
Moctavg Ord: ,,Jntet lønner fig bedre end et Jndftud
i en Guldmine.« Dertil koinmer, at man med god
Samvittighed tun modtage og anvende Fortjenesten
paa sine Jndfkud i et Mineforetagendez thi, som Past.
Robt. Mantyte siger: »Den Rigdom, som tages ud
af J-orden, er ren. Der tlæber intet Blcd ved den.«
Den kloge forstaar halvkvædet Vise·
Det bukde vcere overflødigt at ftrive mere om
denne Zag. Den intelligente Lteser vil øjevliklelig
forftaa, at »Noch Hope Bat) Mininq Co.« frembyder
en eneftaaende Lejligbed til stor Pengefortjeneste —
en Lejligbed, som tanske aldrig mere vil tilbyde fig, og
fom man derfor bør benytte siq af, for det er forfent.
Hast at 31. Oktober er den sidfte Dag, vi
sæl er disse Aktier til den nuværende Pris —
10 ents. Den 1. November eller sør vil Prier
Stige 150 procent.
Vi raadser Dem dserfor til at indfende Deres Sud
ftription ftraks, hvorved De vEl tjene 8150.00 paa
hvert Jndflud af s100.00. Aktibrev udftedes
ikke paa mindre end 100 Aktier a 810.("00.
Vor Profpeltus, indeholdende udførlige Oplys
nimm-, Liste over AktionsæTerne etc., tilsendes frit paa
Forlcmgende.
600cl Bope Bay mining comqu
412-85 Des-Obern St., chicago, lll.
