. , . , , . si
Vejlednmg ttl Fried
Udvalg i tro Oversættelse af C.O. Roseniu5«5 Skrifter,
otdnede til Betragtninger for hver Dag
l to Maassedey med Bistand af Biskop N. J. caache.
(F·vttsat).
s.
Heraf tan di ligeledes lære, bdad Luther siger:
»Den, som ille ftngter for sig feld, hat mest Aarsag til at
fmgte«, han burde forslrcettesz thi itle at have Frygt
eller Mistanle til sig selv, at leve i en eller anden hem
melig og tcer Sond, og itle anse det for farligt, ille anse
Synden for betydelig, eller i sin Fromhed at vcere til
fte«»:« med fig selv, se, dette er gruelige Tegn paa en stjult
anndelig Tod og Forspil paa den evkge Jammer. Det
er just et udmcertet Tegn paa de rette, de daagne Kristne,
at de hat en Frygtens Aand; ja de frygter ogfaa da, nanr
der ingen Fare er paa Farbe, de hat Mistanle til sig
.selv, er bange for at bedrage fig, et misfornøjet med sisg
selv, og uaar de ertender sig som sovnagtige og glan
fomme, er de just derover mest betymrede. Denne Frygg
tens Aand er ogsaa den rette Bangen og got-, at Funke
ne holde sig nckr ved Horden, at Kyllingerne bestandig
blive under Høneng Vinger, at de Troende daglig søaer
og illæder fig Ftkisti Retfcerdighed, og er derfor til alle
Tider bedarede for Verden, bevorede for alt det, som stal
komme, et alle Tidek illædte til at staa for Menneskets
Son. Men hvad fiqer ApostelenZ ll Kor. 11, 30——32).
»Mange er fleøbelige og svage blandt eder, og en hel Hob
foder. Thi derfom vi dømte os selv, dømtes vi itte. Men.
naar di dømmes af Herren, tevses vi, at vi ille slal for
dømmes med Vetden«. Og hvad siger Jesus? (Aab. 16,
II; Mark. 13, 37). »Se, jeg lommer som en Tyv. Sa
ng et den, som vaager og bevarer sine Morden at han itle
stal gaa nsgem og de flal se hans Stam«. ,,Men hvad
jeg liger Eder, det figer jeg alle: V aa gekl«
s.
Er jeg mi
- s ,«-,. -
n Broders Siæl noget skyldigp
»Mit din Neste lom dig ielv.«
1 5 d e D a g.
Flan du elste din Neste, naar du med Tanshed ser,
at ban aaar til Fordonnnelse, og du aldrig siger ham et
er deramZ Vi ved, at det et vor hesjeste Pligt at soge
vor chftee Frelse nckst vor egen: at ,,e-lfle vor Næste som
os felv«, oa verte opriatig i licerlighedcm saa at vi ille
med Taitghed lnnde se vore Brødres Fordckrvelfe, inen
med inderlia Tcltagelfe sage at vcetke dem til Besindelfe
og til den Ende anvende alle mulkge Anledningen Vi
lendet de stote og alvorlige Sandheder. at hver Unm
vendt ilek til Fortabelsem at samme Sjcel kan ved Om
vendelfe blive en Hitnrnelens Arving, og at den ringeste
Kriften lan blive et Middel dertil. Vi ved og vor Hektes
alvorligste Villie herum, saasom af diSse Kristi Ord:
Hvo, som itte samler med mig, han adspreder, og ai
Apostelens: Den, som omvender et Menneste fra hans
Vejs Vildsatelse, han frelser en Sjæl fra Boden. Bi
lender det longelige Bud: ,,Elst din Neste som dig selv«.
—- Ssaadant ved vi; men hvordan gaar det i Viele-Habe
den hermed? —- det er gansle fotundetligt med denne
Sag og et strcetleligt Bevis paa det dybe Syndefald i
vor Natur, at ogsaa ellets eedelige Kristne lan faa spr
gelig tilsidefcktte denne vigtige Kriftenpligt Naar vi dag
lig tan Være omgivne af Sjæle, som uvidende gaar under
en hemmelig Dom til den evige Fordømmelse, vi forstaar
dette, vi bar felv med Forslrællelse undflyet den tillom
mende Vrede, og alligevel tier vi og spger ikle med et
eneste Ord at advare dem, — da maa man tvivle paa,
ern vi har en Gnift af Tro paa Guds Ord, ellee om vi er
ved Sands og Samlingt J det mindste maa man da
spsrge, om vi er ædru og vaagne. —- Det er visselig
flor Forflel paa Ktiftne her-i, idet nogle stræmmeö op
af Belymting for sine uslylkelige Medbrødre, andre virkee
flittigt med Lnst for deres Bel; men der er andre Kristne,
fom vistnot hat aandelig Erfaring atf en stet Om«vendelse,
men dog nu henlevee sit Lin i en besyndeelig Fort-inwe
lighed, i en sorglos Magelighed, er ,,aandelige Egoister«,
som blat ,,lever sig selv«. Disfe spørger vi: Mon eders
Naadeliv nu er fristt og i virlelig Øvelfe af en daglig
Omvendelse og Troessamfund med Frelseren? —- Dog,
de flefte Kriftne gsr del noget for sine Brpdre, men for
lidet og meget mindre, end de kunde gsre.
Hvad siger nu herren om denne Sag? Kristus
siger, at hvo, som trsor paa ha«m, af hans Liv stal flyde
levende Vandftmnme, og Evangelisten bemerken at detie
lagde han otn den Aand, de ital faa, lJvh. 7, 38. 89).
Kristus siger det samme endnu en Gang: Det Band,
som jeg vil gisve ham, ital blive i hasm en Kilde med Band,
der owceldet til et evigt Liv lJioh. 4, 14). Nu er det
Springlildens Natur at fremvælde uophsrlig med nyt,
fristt Band; den maa nodvendig drnde frem udi Brette
og ladet sig ilte stoppe. Saa sigee og David om Nan
dens tvingende Kraft: Jeg vil itte lade min Mund til
ftoppe, Herre, du ved det, jeg stjuler ilte din Besser-dis
hed i mit Hierte (S-al. 40). Se, sdet er Springkilden.
Paa denne Springlilde bevor det. Hvor den er, der
udsiyder det levende Band sundt og vedertvcrgende til dem,
som er omtring; men det, hvor ingen Springstilde er,
der atbejder man forgæves paa at fremtalde det Liv
sens Band, der ser man altid tvende Team man op«man
der lig udenfra og forelætter sig indentfva at vidne om
Krista; men der bliver akdrig noget af med denne Bib
nen, denne Birken for Sjcesles Frelsn nei, det er saa
tungt, saa sperrt, faa umuligt, der bliver intet af. Dei
var det ene Tegn5 det andet er, at som noget saadant
frempresses, saa er det saa Irafteslpft, saa luntent, saa
smaglsst, det givee intet Liv, det har ingen Frisihed.
—- Detfor maa enhver, som vil virle fior Sjcele, betaente
Ktiftt gentagne Ord, at det beror paa en Springlilde i
P .,....., ,..... ....... »m. .».,-.-.,. .-.-. -.., sÅc .
af Kod, er Kod; lun det, som er født af Aan'den, er Aand.
Hot, hvorledes Paulus tater om Kilden til sin Wirksam
hcd. Naar han i 2 Kor. 5, 13 just taler iont denne sin
Virtsonthed, saa tilføjer han i V. 14: Thi Kristi Kcer
lighed tvinaer os, idet vi døtnmet dette, at dersont en er
død for alle, da er alle døde. —— »Kristi Kcerlighed win
aer os«. Tænt da, hvorledes Apostelens Hierte man
have smaat stristi zrwrliahed! Det hat været noget Højt
oa Saliat saaledes at have lendt hant vg at staa i et saa
dattt Jtrrrlialtedgsatnsnnd nted hatn. Herfra striver sig
Llpostelencs tttkckttelige Virtsomhed Han lunde ikle virle,
sent han aiorde, søtend han var bleven opfhldt as en stcsr
Zalialted, neinlig denne, at Kristus aabenbarede ham sin
Fickrliahed Det var ret, sont gjotde Apostelen saa bran
iende Her sorslaar det ilte, at man med Forstandcn
opsatter oa indser Flristi Karlighed Nes, stal den blive
en tvingende Kraft i Hjettet, da ntaa den omfattes mcd
den Tto og beslneg i det th, som alene den Helligaand
giver; den ntaa opfnlde selve Hiertet med Frhd og Fde
i den Helliaaand ved den virlelige Trces indetlige Be
tendtflab med tftristus oa hans chrlighed Da først
btider der en Sprinalilde, sont tned indre tvingende
Kraft fremvcelder nted Livsvandei. Apostelen har selv
fortlaret sit Troesliv, sit Forhold til Freiseren, idet han
figet: »Jea levet, dog Elle jeg mete, men Kristus letter
i mia«. .
Men hvcd Var det egentlia, sont Apostelen i Aani
dens th sat, da Kriin Rærlighed saaledes indtog hanlzs
Hierte? Hatt siaer, at efterdi en er død for alle, da er de
alle døde. —- Se, der er det salige Shn; det et den stor-:
Forsonings - Hetntnelighed, at Keistus er saa asldeles sat
i vott Sted, at da han døde paa Korset sor os, gcelder
rette for Gud saa, sont vi selv var døde, at Kristus saa
Virteliat stod i vort Zted for Gud, at Gud saa os alle i
hant, oa saa itle Kriftutn men os at dø paa Korsei. —
Ncgle hat villet udthde Ordene saaledes, at da Kristh
drde for alle, saa butde alle dø fra Verden og Synden;
eller saa, at her tales blot ont alle Troende, hville saale
des afdø Verden m. m. Men nejt Paa dette Sted tales
ej deront. Anostelen siger ille: Om en er død for alle,
saa bør alle viere døde, nten han stger: saa er de alle
døde. Heller ille siger han: Alle ttoende —- men han si
get: Alle —- og Ordet alle ntaa so bethde det santme i
Forscetningen sont i Eftersætningen Da vi nu af hele
Slristen ded, at, liaesont Johannes siger, ,,han et »sn
Forsoning for vore Shnder, ilte alene for vote tnemlit
de Troendes), men og for den hele Vetdens«, (Jo"h. 2,2),
saa maa Ordet »Alle« her have sin hele og eaentlige Be
tydning, nemlia, at den dhrefate Frelser er død for alt,
ltvad Menneslet heddek, for »hele Verden«, for alle Men
neflebøtn, onde og g«o"de, uden Fotslel, og at alle diSse
Mennestebørn hat for Guds Øjne i Kristi Dod lidt sin
Død, at alle Mennesterss Shndeslhld da blev udslettet, est
inaen for denne Styld fordern-mes, men enhver staar ttn
sin egen Prøre ved det nhe Provetræ, sont er Kristus.
Zaa har og Kristus selv fortlaret det, at blot den, som
itte trot, er allerede døtnt, ,,fordi han ille har troet paa
Guds enbaarne Sons- Navn«; og atter heder det: »Om
Synd, sordi de itte tror Paa mig.« Ja, hvad behøvet vi
lcenger at stride heront. Høter vi itle, hvad Wpostelen
mener, naat han siger: Otn en er død for alle, da et de
alle døde, og strats nedenfor i V. 21: Thi den, som
itte vidste as Shnd, hat han (Gud) gjsort til Synd for
os, paa det vi stal votde Gttds Retfærjdighed i hant. Tet
har so Apostelen udtrhkt samtne Sag: En, den Hellige,
Shndefri er gjort til Synd fot os, paa det vi stulde vors
de Guds Retfastdighed i ham. Hans Død tnaa da vcere
vor M, sog da han døde ilte sot stg, men for os, da var
det os, sont døde ved ham.- O usigelige Kristi Korr
lighed! Da Aristus git til sin Lidelfe, sagde han: ch
helliger mig selv sor dem, thoilt 17). Høt! ,,Jeg hel
liger ntig selv sor dem« — itte sor mig, men ,,f«ot dem«
—- »for dem« —- Tal og Pris! Kristus for os. og yi t
Krista, for Gudk Øjnet Kristus vi, og vi Kristus. Tat
og Pris! Dei var dette, Apostlene vi«dste, dette, sotn
opsyldte dem med en brendende Aand, med Kceriighed,
Fred sog Fthd —- dette, sont blev en drivende Kraft i de
res Hjerter, saa at de gsorde og led hvad sotn helst blot
for at vinde Sjcesle for Kristus og for Saligheden. Kri
sti Kerlighed tvinger os, esterdi oi ved dette, at om en
er dsød sor alle, da et de alle døde.
Se, saaledes stal Kristi Kætlighed ogsaa tvinge os
blsot at den ved den Helligaand blivek indgydt i vort
Hjette, og »vor Tro itte blot er en Spekulation, et Junke
spil, men Guds levende Vett. Og det et især paa trende
Maader den flal tvinge os til en liflig Karlighedsvirb
somshed for kadrene: F-kst, sotn allerede vist, at den
bliver i vort Hierte en Springelilde, sont as sig selv
altid vil ftemcvcelde nted Livsens Band; for det andet
saaledes, at den stiller hvert Menneste i et andet th for
vott Øje, idet vi nemlig betænle, at hver Sjcel allerede
er aldeleö fortsst sta sine Shnder, allerede hat paa Gol
gatha udstaaet sin Dsd, iog nu blot ved sin Bortebliven
sta Nackdenö Brhllup maa gaa sortabtt O, naat vi mkd
dette th i Hiertet set et artnt, vankundigt Menneste,
da vix-a vi med inderlig Deltagelse tæntet O, vidste du,
at dine Snnder allerede er udslettedet vidste du, at du alle
tede er dod i Kristso ved Jerusalem, og ikte mete lieh-ver
at d-, naar du blot vil komme og modtage din Atvedell
Du tatt naat som helft modtage din Arvedel for intet.
Se, naat jeg med Hiertens Tro betænter dette, da ster
det, ssom »Aan'den og Bruden sige. Kom! og den, sont
betet-, siger: kont! og den, sont tørstet, than tsomme, og
den, sont vil, tage Livsens Band uforslyldt.« For det
Ttedie medsøret denne store Naade for hver Kristen en
hellig Fotbindelse til aldrig mete at leve stg selvs, men t
alle sine svtige Dage blot leve sor hom, sont hat tobt os
med sit Blei-. -
Dette et, hvad Apostelen selv stratz tilspjer i V. 15:
Og han døde for alle, paa det at de, sont leve, stal ikle
stemdeles leve sig selv, men hant, sont er dsd og txt-stan
den for dem. En Kristen stsal aldtig mete anse sig for
sin egen eller berettiget til blot at tjene stg selv. Hatt er
dytt tobt; hans hele Liv, hang Legeme og Sjæl med alle
Amster, alt tilhnter hans Herre, — hviltet vi allerede i
vor Barndotn, leerte sog ltelendtet »at Jesus Kristus er
Its-» Gewiss-» · - - -7-.---— III-»a- -.--« .,..«.«.. ..».
sosm en synderlig Ting vg stedse tjene hum.« Og nqu
du saa ivil tjene hnm og spørgeu Herre, hvad vil du, ut
»jeg stul gøteZ Du sigek bunt De Gerninget, som jeg gur,
Yskal og J gørez —- J but ultid Futtige hos eder, —- og
aundelig Blinde og Dsøve, — og hvad J hat gjort mod
en af disse mindfte af mine B«rødre, det hur J gjort imod
Ymig —- Se, saaledes vil Kristus at vi spaa Jorden stal
vcere i hans Sted og gøre hans Gerningz ogfau derfor
døde han for alle, at de, som nu lever, ikte stal leve stg
selv, men for hasm, ved hum. Sau er det med Kriftus og
hans Kriftne! De lever fsor hvetandre: Kristus for os,
og vi for Kristo. De Kristne unsees i Kristi Person for
Gad, og Kriftus i de Kristne for Verden. Kristus havde
og kyur Nidkæthed for dem sog de Nidkærhed for hum.
Kristus bekender dem for Faderen, og de bekender Kri
ftus for Berden (Matth. 10, 82). At ingen Synd stul
fordømme dig, det skul Kristus søtge fsokz at det Onde,
som endnu hænger Ved dit Kød og desvcerre not bryder
frem og viser sig, aldrig stal tilregnes dig; at du aldrig
fkal dem-wes efter Loven, men leve under bestandig Nan
de, saalcenge du lever i Trer — det stul Kriftus førge
for; men hvnd han vil have af dig er, at du paa Jorden
lever for hum, er nidkær for hans Ære og hans dsyrekø"b
te Sjcele samt for din egen Del hører hans Røst og von
ger og bedre msod Synden og alle Furtigheden Med dis
se mindre Sager stul du sysselfætte dig, medens han soml
din Yspperstepræst skøtter den stsore Forsoningssug for«
Gud Dette et jo et saligt Bytte! —- Naar nu Kristus
ikke hat nsoget dytere paa Jorden end Sjcelene, som han
bar købt med sit Blod, da ved du, hvud han vil have af
dig, at hvilket som helft dit Kuld og Plads i Samfun
det end monne vcere, du dog altid med hans Ømhed for
chelene unvender alle mulige Anledninger til at virte
for deres Frelse, i Kcerlighed og Ydmyghed komm-er dem
imøde, fortrolig runder og vejleder dem i deres Saliq
heds Sag, anvifer dem en god Bog eller paa hvad Maa
tse det bliver dig givet. Kun at Kristi Kærlighed thin
ger dig, og du vandker i Aunden med Bøn om Guds Vis
dom, suu flul Herren felv give dig Anledning, Lejligshed,
Raad og Velsignelse.
En Undersøgelse om de troendes aandelige Renhed.
l
: »J er rene formedelsi det Ord, jeg
hat talt til ede1«. Joh 15, s.
1 6 d e D a g.
, Efterat slristus i de ncest foregaaende Ord, V. 2,
shar sagt, at den gode Gren renses, at den stal bcere Inere
HFrugh tilsøjer han i V. J: Nu er J rene sormedelst det
LOrd, som jeg har talt til eder. Dette er jo et besynder
ligt Sprog, mørkt og dunkelt, især for dem, som ikke le-«
)uer i Troen paa det Hellige, digse Ord indeholder. Tcenk
yhvor gaadesuldt det høres: »rene for Ords Skyld.« Hvud
tan det bett)de: rene formedelst det Ord, som jeg har taltZ
Og nu er digse Ord derhos meget Vigtige; thi sørft er De
vor højlovede Herr-es og Frelsers egne Ord — og hans
Ord har altid noget at betydez — og for det ander hand
ler de om et saa dyrebart og indgribende Spørgsmaui.
nemlig om vrr aandelige Renhed for Gud, uden hvillen
ingen lan vorde selig; —— thi sat det er en aandelig Ren
hed her tales om, market jeg deras,« at den kommer blot
as hans Ord —- ,,rene formedelst det Ord, som jeg th
talt med eder.« Og det er en Renhed, som den evige
Dom-net selv erkenderz thi det er Herren selv, som taler
dette, og det han lalder Renhed, det maa i Himmclen osg
paa Jiorden gælde for Ren-heb. Vi kan ellers aldrig vce.
re tryge paa, at det vi anser for Renhed, ogsaa as haxn
ertendes dersor —- vi maa høre det ias hans egen Mund.
Alt beror paa, om han godkender mig; thi »Gud er den,
som retsærdiggør« Gud er den, som skal dømme os. Og,
bar jeg en Renhed, som bestaar for Gud selv, da Mr det
intet, osrn jeg og alle Mennesier ser idel Urenhed hos mig;
ligesom den himmelske Rost svarede Peder i Joppe: »Hde
Gud har renset, holde du ikke for urent« (Ap. Ger. 10,
15). Jeg vil dersor sorsse ester, hvad Kristus her kunde
mene, san turde jeg opdage nogen Trostekilde. Tent,
om der sindes et saadant Forhold, hvorved jeg sor Gud
er aldeles ren og syndefri, og jeg ved det ikle! Trenk om
der findes noget hemmeligt Forhold, hvorved Gud er
aldeles tilsreds med mig, ser mig aldeles usiyldig, hellig
og tækkelig, medens jeg selv ser mig aldeles uren, syndig
og «vederstyggelig! Ak! at jeg kunde vide, at jeg for Gud
var ren, usiyldig og ham behagelsi-g! Bi vil dersor forste
i disse g"aadesulde Ord-.
Det sørste vi market er, som nys ncesvnt, at Herren
taler om en aandelig Renhed, en Renhed for Gud; thi
det lan ilke salde nogcn ind, at denne Herre midt i en dyb
swandelig Tale stulde tale om en blsot udvortes kirkelig,
eller og legemlig Renhed — hest da han siger, at denne
Renhed tilkom dem blot formedelst hans Ord. Saaledes
market vi vel, at han taler om en a«andelig Renhed.
Men hvorledes stal da denne Renhed sorstaaeN Hin-kle
des var nu disse Disciiple rene sor Kristus formedelst hanö
Ord? —- Vi ved, at Slrtsten taler blot om tvende Slags
aandelig Renhed. Den ene er den asf Gud i os vitlelige
Hiertets Renhed, hvorom der tules f. Eis. i Ap. Gj. 15,
9: Han tensede deres Hjerter ved Troen, — og i hvilten
Renhed altsaa er en i os iboende Renhed. Den anden igen
er en ved et Osfer svunden Bestielse sra Synden, hvorved
jeg er srilendt sra min Synd, eller retscerdiggjort, hvorom
Johannes taler, da han sigek: Jesus Kristi Guds Søns
Blod renser os af al Synd —- og hvilslen Renhed i det
gwmle Testamente afbildes ved Forsoningsosrene, da
Ypperstepræsten sover Osserdyrets Hoved opregnede og
paa detie overslyttede Jsraels Synder, hvorncest Osseret
slagtedes. Esaias sigser om Kristus: Herren lagde al vor
Synd paa ha«m. Johannes siger: Se det Guds Lam,
sont bcer Berdens Synder. Men ogsaa denne Renhed
sria Synden erholder vi ved Ordet, sotn Apostelen siger:
,.Han har renset den formedelst Vandbadet i Ordet.«
Vi sksal nu anders-ge, hdorledes begge disse Slags
Renhed er beskasne, og hvilten Kristus her hat ment. —
Efterdsi mange m:ner, at de Valte og Troende er altfor
.- Ists-I- e——-----’---sss(--X---gtik. .
get iilbøjelige til at trøste sig meb den tilreginede Rei
fcerdighed i Kristus, og selv ogsaa ftygter, at be blot vil
trøfte sig med benne, meb .For·bigaaelse af den Renhed
som bør virkes i os, — saa flsal vi noget nsøjagtig unbevk
spge, hvorlebes bet forholber sig meb denne sidfte·
Der har vceret megen Tvist mellem absskellige Aaan
lige om denne iboenbe, af Gubs Aanb i os virkebe Renhed
Nogle mener, at jso højere be spænder Vuen i deits
SpørgsmaaL jo bedre, og har villet paastaa, at Kristnt
ved megen Tro og Bsøn og nibkær Helliggørelse stulk
blive saa rene, at de tilfibst siulde blive ganske syndci
fri; andre berimob vil ncesten ingen iboenbe Renhed
vide af, men taler om Krisine, ligesom be iøvrigi var ac
beles lig de Uomivenbte, blot med den ForsleL at de trpt
pasa Kristns og ved ·ham har hans Retfcerdigheb. As
bis-se sibste farer vild, er let bevisi, blvt ved nogle fai
tydelige Orb af Skriften, saasom de nylig anførie: Hatt
renser deres Hjserter ved Troen. Mcerk »deres Hierin-.
ber tales itke om Skyldens 11d·sleitelse, men om Hjertet
Og atter siger Herren: »Jeg vil stscesnke ret Band ovet
Eber, og J stal blive rene; af alle Ebers Urenheber as
fra alle Ebers Afguber vil jeg rense Eber. Og jeg vic
give Eber et nyt .Hjerte sog give en ny Aanb inden i Eber
og boritage bet Stenhjerte i Ebers Kind og give Eber ei
Købhjerie. Og jeg vil give min Aanb inbensi Eber« oft-.
(Ezech. Is, 25 —- 27) Her taler Herren ubtrykkelig one
et nyt Ient Hierte. Og endelig siger Apostelen: De, sont
er efter Kødet, sandser bet købelige, men be, som· er eftet
Aanben, (fandfer) bet Aandelige. (Ro"m. 8, 5)· Der si
ger han jo, at der er en befiemt Forstel imellem de KOC
lige og be Aanbelige i deres Sind. Bi set faulebes, at
bet er en Vildfarelse, om nogen mener, at de Kristne
i sig selv ingen Renheb har, der stiller dem fra be
Vantroenbe. Og bet er en grov og meget farlig Vilfas
relse, som tun giver Anledning til en kedelig Forvekt
sling af bet kristelige Liv. Nej, de Troende har visfelis
et nyt, rent Hierte, en ny, hellig Aanb. Men faa kommu
be Andre og siger: »Hm- be et rent Hjerte, sasa er ja singet
Urenheb eller Ssynb tilbage hos bem; thi Krifius siger, at
bet er af Hjsertet alt onbt udgaar — ,,asf Hjertet udgaat
onde Tanker« m. m., og naar Hiertet er rent, kan jo ill
en Gang onbe Tanker finbes hos dem; thi Synben san
jo ikke ligge i Lege-met, sigser be, men i Hjertet. Da nI
bet er rent, saa er der intei ant hos bem« — Her fatek
de ogsaa vild, som man gør, naar man ikke er dreven of
øvet i at traenge inb i Skriftens Mening Her fordre
kun, at man meb Niøjagtighed stiller imellem Hjerte di
Hjerie. Hvab er bet ny, rene Hierte anbet end det TI
nye »villige Aanb« (Maith. 26, 41). Krifii Aand i vi.
som strider imob Kø'det? (Gal. 5, 17); thi Kødet be
tegnet ikske Legemet ej heller niogen vis uren Luft, men ad
,,bei, som er føbt af Kob« (Joh. 3, 6), eller ben for
bcervede Natur, som vi ved ben niaturlige Fødfel har i
Arv fta Adam —- ogfaa dette indre aanbelige Onde, sont
er Kilben til alt onbt —- deite gamle Hjert«e, af hvilk
ber udgaar onbe Tanker, Lyster og Vegcerligheder
siges ingen Steds i ben hellige Skrift, at Kebet ·
hellige er helligt, men ivaertimob, at bet saaledes itribet
mob Aanden has de troenbe, at de ikke ger, hvad de ville«
(Gal. 5, Rom. 7), sog derfor siger stamme Apostel, at »be.
som høret Krifto til, hat korsfæstet Kødet meb Lyfternt
og Begcerligheberne« (Gal 5, 24). Meerk: han ialer ji
om bem, »som hører Kristo til« — vg siger ikke, at be et
rene fra Lyster og Begcerligheber, men siger tvaeriimobs s
at be har saabanne, og at deres Kød er faa ondt, at
bet maia uafladelig tsotsfceftes, vg bet siger han om bem.
som hører Kristus til.«
-
(Foktsoeites).
Gode Bøger, som anbefalest
Mitjam Rosenhaumo Cn Fortælling fta isdiske Krebse.
125 Sider, i Omslag, 25 Centg, indbunden 50 Gurts
Martyten i Sto Andrcwso Ck Billede skq den stptfs
Hirte. 93 Sider, i Omslag 20 CentQ indbunden 40 Cent
Mattykernc i den lutherfke Kitte. Wspk »
Tyst. 224 fmaa Sibet, inbbunden i Shittingsbind 40 Cen1s.
VcU HUIU En pstektandst Faktckuiug ska KkistiTid. Eu
Amerikas bedste Bogen As Lewig Wallace paa Danst sd
Vile Msllen Pris, godt indbunden, II.25.
Din Broders Blod. Cn Fortælling, iom stildret M
Orienten, scngflenbe og interessant Paa Dunst ved Its
Madien. 174 Sibet, i Omslag, 40 Cents.
Herren er mit Skjold. E» Fpkkæui«g, spm sein«-»
kristelige Liv i Rusland· 150 S., i Ome Böc, kahl-. soe.
Alle Bogek sendes pottofrit. Betalingen bebes indfendtiammes
meb Bestillingen. Frimætket modtages fom Betaling.
Danish Lutheran Publishing Hause, Blei-, Nein-ach
«
,,Danskeren .
O Nyhedskslad, udkommer to Gange agentllp
kalter tun 81450 om Aar-t. Det eneste
danfke Nyhedsblad, der udkommer
—:.-——— to Gange om Ugen.
—
,,Danfk luthersk Kirkeblad«.
Officielt Organ for Den fotenede danske es.
luth. Kirke i Amerika, udkommer agent
lig og koster kam 81.00 am Aaret.
—
»De Unges Blad i Amerikak
Scerlig for Ungdommen, udkommer en Gans
om Mauneben og kostet soc om Aar-t.
s ·- .
--———.—.
M- ,,Børnebladet.«
,
NGIW Et illustrcret Blad for Bornene, et udmcrkck
M Blav for Sandagsikoler, ubkommer
ugcntlig oq kostet soc om Aaret. . j
