« «
,,Danfker-sn,
et holrwgentlig vi .05- og Oplys
singst-lud for set danste Folk
i Amerika,
adgivet a-·
lIAleH LUTH. PUBL. H0l’sE.
Plain Nebr.
.anskereu« ubkommet hoet Tiksbag og
Fredag.
sit-is m. Aatgassq i De Forenede States
I1,50; til Udlandei 82,00.
Nat-et betales i Forstud. Bestilling. Be
talmg. Adressefomndring og alt ande!
angaaende Bladet adtesjeresx
DÄNlSH LUTH. PUBL. HOUSIL
Bleir· Nebr.
liedaktsn A. M. Inbetsen
Alle Bidtag til »Faulbrut«-s Jndhowx
Afhandlingek, Korresponbankek og Immer
ai enhoer Art, liebes adresset.t:
A M. Andern-D
B.uir, Nebr.
Sataked at the Post Oüice at Bleir, del-.
u gemach-ts- matten
Advent-Ins Kleie- made know- upon
appllcntlom .
»unikekeu« »
bliver Iendt til Subikkibemer, indtil nd
tryktelig Opsigelse modtages af lldgivmie
og al Gceld et betalt, i Lverensstemmelfe
med De Form-be Steuers Postlovr.
staat Læserne henvender sig til Folc, der
averteket i Bladet, enten for at tebe hob
dem eller for at iaa Lplysninger om del
evekterede, bedes de attid omtate, atdesaaj
Avemssemenket idem Mad. Tet vil lutes
genfidcg Nycte. ;
En venlig Henvendclse til
vore Kunden
Tet homoek itte saa sie-wem atj
vi faar Breve med ufuldstændTgI
Undekketning· Verfot folgende Heu-?
vendelse til vore cerede Kunden s
Benge. Naar De sendet ps;
Penge (pr. Money-Order, Bank-!
Draft ellet Etspress - Order), saa
vær saa venlig at opgisve nøjagtig,hvad
disse Penge er sor, hwtledes de slalz
anvendes og fordeles, om det et Bexs
taling paa Regnckng for Boget ellers
for eet eller flere Blade. Er det en;
Sum, der stal fordeles, saa sstiv —s
saa meget for Bsgey saa meget sm.H
»Dlel.«, for »Dsk.«, for ,,B-bl.«,
for »DuBl.« o.s.v.
Ved saadan ijagstighed vil Dei
staune os for unødvendigerrespsom
dance og Spilde af de og Penge, csg
Misfosrstaaekser vil undgaaes.
Adressesorandtingz At
fotandre Adresser paa Vore Anstel
lige Blade er et helt stort Art-ein«
men dette Arbejde lan lettes megetY
ved suld Undervisning fra Hol
dernes Side. Det stet ofte, at
vi faar en Anmodning om at sor
andte en Mands Adresse til et op
givet Sted. Vedkommende ttor na
tutligvis, at vi sendet ham og ved,
hvor han bor, sog lwilke Blade han
holdes-. Men del et en stor Fejlta-j
gelse. Vi lan ikke husie, hvor del
Tusender bor, og hvilke Blade den
ene og den anden holder. Deksvk
bsr enhver, der Alster sin Adresse
sorandret, nojiagtig apgivet
I. Den gamle Adresse,
2. Den nsy Wdresse vg
B. Hvtilke Blei-de han holder.
Saa vil det være sotholdsvis let
at soc-andre Pressa-, og man vil
undgca baade megen Tssdsspilde vg
de ledelige Fejltagelser.
Krigen.
Lidt Tilbagcblik og Frem
blit.
De diplomatifteForhandlinger an
gasaende RuslawdsRsmning af Man
churiet for omkring et Aar siden vil
væte i frist Erindring. Dei stinnode
tydeligt no-! igennem disse Fuhr-no
linger, at Ruslatrd ikte agstede at
indfri sit Lpfte og trcekke sme Trop
per tilbage. Dei vilde befæste sin
Stimng der saaledes, at ingen stut
de gsre det Herredsmmet eller Ad
gangm ti! Vanidene i Osten stridig.
At Japan var nsoget wagaaetkde og
vedtholdende i sine Fokdringer toges
der« ille stort heusyn til. Hvad vilde
de ssmaa gule Menmster, det lille O
rige vel stille op imod det kolossale
Ausland
Og da saa Japan blev trceck af
Udhalingen og afbrsd de diplomati
fbe Fovhxtstrdlinger fsvst i Februar
OMQ gjorde Binden stsore Ane.
Po Russand —- ja, des gjalM jo tun
M at gaa og tagte de uføkstammede,
THDUWW Wirt- Kmapatkin
Huld TM W Mit Vers Dg sp
·. « Winselfexm i
m i- hm at w stg
del for. At Russland skulde have
fejlet i sin Udhalinasspolitil lunde
»der jo ikke iænles dau.
» Der saa siei itte lyft nd for Japan
til at degynde med. Not dlev der
igjort opmssxrksoin paa, at dset havde
Tsin Forfyningöbasik network-, og det
var jo unægielig en Fordei. Men
Rusferne said inde med hele det Ter
ritorintn, shvoromStriden drejede sig,
flere Haone, hdoraf færlig to vnr
slcerkt dein-stehe Japan sitilde gan
nngrebssvis til Pieris-. For det kun
de udrette noget til Lan-ds, Inaatte
idei landfastte Trotz-per De forste
Ihaode en lang Vej at marchere gen
inem Korea.
i Sau begyndte Operationerne paa
Seen Dei gjalt jo om at give Rus
lands Flaade ansdet at bestille end at
hindre Landstiigiiingen of Japans
Tropper· Lki det lnlkede—:—. Port Ar
tdurs Horn bled i hoert Fald set-r
vidt fpærret, at der behovedes ikke
stor Ztnrte til at passe paa Flan
den der
Jmidlertid var Hirten, ker Var
landsai i Korea-, naaet frem til Yo
lu. Man rnftede du paa Hovedet ad
Japan og fande, at naar Zobajen
Vilde til at sinas med Bjørnen, pnn
Landjorem san gil dei galt· De
to fjentline Heere laa lcenxtere Tio
ooerfor hinanden ved Grænfefloden
mellem Korea og Manchuriet, Yoln
Der foreialdt flere Zærintidfler, i
hpilte Lylken oekglede Men san tom
Japanerneg forfte aioiorte Sein
Odergangen ooer Yalufloden Nu
stod den førfte japanfte Hch OJI
Manchuriets Grund! Den qjorde
fig hjernme der og naaede snnrt til
Jena Wann Ebenen hoor den oofloq
sit Hooedkvarter. Nu tunde de be
gnnde at londfcetie Trodper i T.1
lufhan dan selve den manchuriite
Huld-, Liaio Zung. Og det qil tem
melig uforstyrretz thi Togo holdt den
russifte Floade i ,,checl«·
Den næfte flore Orerraftelie, Ja
panerne beredte Ruåferne on Werden.
var, da de brød freni og affkar Rus
fernes Baneforbindelse ved Kinchom
48 eng. Mil Nord for Port Arthur.
og iwdtog denne stærlt befæftede Bn
og Nun Zhan Hills Snd derfor.
Det var en vceldig Zejr for Japaner
ne, og derpaa fulgte jo flere, fdet de
rylkede ftadigt lsckngere Syd paa ind
ismod Port Arthur osg indtog So«
staden Dalny.
Sejren oed Telissu eller Anfan
gow havde sin ftore Betydning, itet
den« for bestandig bersvede Russetnei
Haabet om at tunne staffe Besætnin
gen i Port Arthur Undfcetning. For
spget var fuldstcendig mislylledes.
Aden denne Sejr begyndte Japa:
nerne at tolle Nord paa med sin Ho
ved styrle imod Rusfeenes Hoveoi
ftyrke. Og saa hat den ene Seit io
fulgt den anden.
De oigtigfte af disse Seite var den
ved Tafhichiao og den ved LITaanng.
Sejren oed Tafhichiao sog i Forbin
delse derrned New Chwang og dens
Hann, Ylinslow gav Japaneme en
ny og nær Her-on- og Baneforbindelsr.
Slaget ved Licio Yang og dens Be
tydning har vi fsr omtalt. Japa
nernes egentlige Plan, at omgaa Ku
ropatlins Hm, afsicete hans For
bindelse og lægge Besiag paa Jeru
banen Nord for hom, mislylkedek
Men dette Slag var den store Styx
keprove mellem de to Here. Og orn
Japaner-wes Plan itke falsdck nd lot-.
kede·s, ssaa lyiledes Russernes disk-i
lig heller ilke. Thi det var gaben-i
hart deres Tonle, at de stulde have.
gauet of med Seiten her. Dei typer
alt paa, ogsaa Ksorrespondenters
Meddelelsseri fta Skaepsadsen efter
Shget M det du lylledes Japa
netne ved en orngaaende Bedegelse at
deine Hin-ferne nd af denne der-es
steckst befæstede Stilking og tiIftje
dem stote Tab as baade Ammonilion
og Proviant-— Mc at tale om Man
defaldei —- det maa visselig kaldes
en stor Seit. Var Platten fuldl ud
winden vilde Seiten io have betet
afgsrendr.
Japan hat saaledes hidtiL irodz
hvad Rusfetne og mange andre span
ede dem og lwdz de merke Udsigtee i
Begyndelsem We kenwei sig frem
ad. Russernes Vladivockiokstaade
gis-Jede entelte heldige Sogl; men den
blev Weh sein de sit No for den«
Port Utkhur er ikke Wir indtaget
M bei et da W ikke Wes
Oel-W es lim- Fsieubeu Magd
Wien W stehst fetten
M py- Wugem Jan Wut
ice-eisk- wus M W og
IV DIE TIWIWL YO
QOMTM im . M
Kredsmsdet for Jowas vest
lige Krebs.
afholdt i Bethesda Menighed ved
Moorhead 16.—18. September-.
As Kredsens Ptæster var U. L.
Søholm og Brede Johansen from
rende; Past. Provensen var flyttet
fra Kreder lige forud for Modet
for at odertage sit nye Kald i Ra
(ine. As Menighedsfolt var der en
Flut fra Zioux City da nvgle fra
Past. H. Nielfens Menighed og en
telte andre Steder fra
Aabningstalen holdtes af Pastor
N. Danistvv. Hans Tetft svar Av.
G. R, 26—39, om den athivpisie
Statmefter, der blev bragt til Her-—
ten ved Evangeliften Filip. Talen
var ged, var as den Slags, som man
tunde Hnsie manae af; thi det var
et aivorliat Ord vm at vaagne og se
sin Stilling, fom den virtelig er, og
itte som man indbilder sia den at
viere. Eatlig blev der dvcrlet ved
de Ord om Statmefterem »Han
drva ssn Vej med Glade.« Og An
vendelfen var, at det ajaldt vm for
etbvert Menneste at dlive faadan
ftillet overfvr Herren, at han tan
drage sin Vej med den (Stslæde, fom
udivringet fra Troen oa Zamfundet
med Herren.
Paa dette Tidsduntt var Kred
ieng Forinand itte ankommen, book
fcr underteanede fom Kredfens Set
retcer maatte erllcere Mødet aabnet.
La faa ftulde vi io aaa til at »de
handle vore Sinnen hdilte var
H ,,Kirten« og 2«) »Prasdite- og
Læreremdedets Betndnkna for Me
niabeden.«
Zamtalen om ,,K7rten« forte os,
Tom natnrliat Var, ind vaa Betrogn
ninaen af, dvad man talder »den
fnnliae da Ufirnliae Ritte«. Og det
er j: faa en Zlaag Bemelcerdvm, at
ved den ufvnliae Kirte ital forftaas
oa ineneE de fand-e troende; og ved
den snnliae Kirte ital man saa tænte
raa alle dem, der ndrortes betet med
til Fiirtem altfaa alle de døbte, da
for faa vidt som de itte have af
iværaet alt tristeliat. Tette er nu
tndeliat not faa vidt. Der er ingen
vaaaen Sjcet der tret-, at alle dsdte
derer med risl den levende Menkg
bed, na paa den anden Side ved man
ogsaa not, at det er blandt de dsbte,
man ital lege og sinde den fande
Menigded Men detfvr tan det not
rasre et Spsrgsmaal, om der er no
get rigtigt Lys i den Tale vm den4
synlige og usynlige Kitte. Tdi’
strengt taget tan der tun vcere Tale
vm een Ritte, og det er Herrens
Brud. Grenene paa det sande Vin
træ. Og saa med Hean til »Hm
lere og onde«, som den augssburgfte
Konfessiom Art. 8, taler vm, ja, da.
have vi jv mange af dem desvcerre,
og de stulle jv saa ogfaa have et
Navn, og det er saa dlevet til den
innlige Kitte. Men da twr jeg doa,
at Reformatorerne hat givrt det not
saa godt, naar de sige, at faadanne
,,er indblandede i den fande Kirte«.
Her bliver Hytlere vg onde betragtede
som et Paahæng, fvm Menneftet, der
itte have hjemme eller here med, her
de have indsmuglet sig.
Nu angaaende - vor Forhandling
om Hirten fom baade synlig og
Usynlig, da ttor jeg, at vi vaa alle
Sider sit en Fdrftaaelfe af, at den
Sag Lan vgsaa fes fea to Sider, og
at man under alle Omsteendigheder
itte brr fremhæve den ene Side paal
den andens Betvstning, noget, den
stive vg dpdeRettroenhed er saa til
bejelig til, hvorfor den vgfaa hat en;
sageng Historie at apvisr. Vi sit
paa en god Maade mindet hinanden
om, at man tan salde i Vejgrpften
ved at ville teelle herrens fande
troende, men at man vgsaa tan fal
de i den modiatste Gtsft ved at staa
sig for meget til No med den synlige
Kirte og saa tekste sig ded, at den
ufynlige Kirte maa væee her og der,
selv om man itte erstattet noget til
den. Og svi samtatet iv itte for at
snalle hinanden efter Mundem men
for om mutigt at bettete hinandem
Og for alting for at minde hin-an
den om den Sandhed, at det er Li
vet og Sandheden, det galdet emi.
Dei andet Emne: »Ist-edite- eg
Lceeemlbedets Bettydning for Wenig
heden« et jo as mete peatttst Natur
og sit oasasa en meee praktist Behand
-ling. Naae man forhanslee et Lee
eespsrgtmaal ellee en Trosaetlkel
sont Print-in saa kan det hele let gaa
oh t Peinetvz men naae der saa
blkver M paa det Print-M at det
goldee vm at see noget for betten-I
Æte og Sjcelenes erlse, saa meer
ter man, at man ital til at rsre sig.
og at man itle tan hjælspe sig med
Toorier alene. Og noget saadant
fslte man, da vi stulde behandle
ncevnte Emne. Naat der paa den
yet nævnte Maasde tales om Wenig
hed, saa fotstaat man, at her man
merke-H, hvad der stal taldes den umn
lige Kitte, Herrens levende Menig
bed, den ene Hjord, fom hat den ene
og samme Hyrdr. Thi det et, sozn
der staat i Salmen, at »levende rsi
forst maa blive, før vi føle Kraft og
Mod«, det Vil sige, at vi maa blioe
ledende, føt vi lunne votfe op »til
Mands M«odenhed, til Krifti Fyli
des votsne Alder«, som det hedder i
.Efeserbkevet, hviltet Afsnit sogfaa
jvat lagt til Grund for For-hand
lingen.
Samtalen om dette Emne gil dg
saa ret godt; der blev givet adstilliae
aode Vinl, som var vætd at tage med
biem og soge at faa praktisetet hver
i sin Virtsomhed. Det msaa nemlig
være tlart for alle, som — have Rede
Paa dekes Salighedsiag; at der et
lanat frem, for den levende Menig:
ded som Helhed er votset op ,,til
Kristi Fyldes volsne Aldet«. Selo
om man itte lan gaa med til at sige,
fom en Kittelærer i vor Tid hat
sagt, at siden Jtenceus’ Dage hat
de Kristne verret mere ellet mindre
at liane ved Kkoblingen saa maa
man vift indusme at der er nok
af det kroblinaeagtige hos os alle
samtnen. Men detiot gælder det saa
ogfaa om at arbeide for Menigbe:
den-i Betst og aandelige Udditling,
sag at den tan stride fremad mod
IMaalek at volfe ftemad, dpad da
ihiemasd til den levende Guds Stad.
i
La til dette Maal gav dort Kredsi
mode, Gud ste Lov! ogsaa sitBidrag.
Om Sondagem som jo er Hof
itidgdaaen ved et Kredsmøde, havde
1vi Gudgtjeneste med Altergang om
’Formiddagen. Formanden holdt
Illtergang, og Past· H. Nielsen prak
dilede. Og det maa være not at
siae, at der blev fort et godt Ord.
Ocn Eftermiddagen talte Past. Niet
ien, Hat-lan, og undertegnede. San
dag Aften havde vi saa Slutningss
møde, hvot Past. Th. Jersild taltc
ca lagde os paa Sinde altid og un
ter alt at sidsde ved Jesu Fsddek —
.ud fra Bettagtninger af Fortællins
gen om Maria og Martha. Vi an
.dte Priester vg Schultz talte hver et
lille Ord til Afsked. Og blandt an
det blev det staaet paa, at vi not
tunde, »in-ad der blev betone-i i Aaab
ningstalem have Grund til at drage
»ka Bei med Glcede. Jn, Gud ste
Lov for hvett et Mvde
Undek dette Stjetnetag,
Sinn tan give Livet Fsde,
Mens vi vandre til Guds Stad!
Og saa Tat til Pia-st- og Wenig
hed for Gastftihed og alt godt.
Yantton. J. Pedet sen.
W
Kredsmødet i Coultcr, Ja.
Mødet benyndje Torsdag Aften
Iden 15. Zept. med et Ungdomh
msde.
E Fredag Formiddag begyndte det
»egentlige Kredsmsdr. Pastok W. C.
Nielsen fra Ringsted holdt Aabningsi
prcediken Ovet 2. Tim. 4, 7——8
kalte han oxn Reiftentivetg Kann-« og
Seit. Der blev sætlig tagt Vergl
paa Spøtgsmaaleh hvad stal Enden
blive? Der blev da ogfaa peget paa
Enden, saavel for den troende som
den vanfm Dei er at hande, at
Heu-eng Stkidsmænd ved dennePtaLs
diten opmunttedes til at stride som
de, der vil seite, og at de, der endnu
jkte strider Troenö gode Sirid, meint-l
te faa Lyst til Kann-en for den evige·
Krone.
Bed Stutningen as denne Gabs
tjenestr aakmede Kredsfotmandeml
Pastot M. C. J.-Engholm, Medet i
den treenige Guds Navn og mindere
om Jesu Ord: ,,Uden mig kunne J
siet intet gote«, hvoreftet Stedets
Prass, A. S. Nielsen, bpd veltvmmen
og mindede om Herrens Ord: »Ob«-r
to eller tre samles i mit Navn, der
vil feg væte med.«
Om Eftermiddagen blev Kredisers
Emne: ,,Fotl-sningen" indledet of
Pastor Theo. Beck, der gjorde op
mcerkfom paa, at han ved Emnet scr
lig fotstvd den endelige Forlisning.
Ud fta den hellige Skrift blev dei
fasisiaiaet, at der er en enbelig For
lssning fta alt ondt i Vente for
Guds Falk. Dei bcev start frem
den-L at endsisnt Gud vil, at alle
slal omvende sig og lade sig stets-U
saa et det dvg tun Guds Bern, de
heilige, de ttoende, der bltvet fotlsstr.
1. Cor. l, Bo; Es. 2, 19——22. Ved
den endelige Fotløsning slal alle
Guds Bøtn bestieg sta Synden og
alle dens Folger, Sygdom, Smette,
Nod. Død, og gaa ind til Hirnlens
Hetlighed og nyde Herrens og hans
helliges Samsund i evig Ftyd, Fred
og Salighed Ved Diskussionen as
dette Emne stemdtoges mange slønne
og hetliae Tanier.
Menighedens Emne: »Rristenlivet«
blev indledet af Pastot H. P. Jensen,
ud sta Joh. 17, It: ,,Men dette et
det evige Liv, at de tende dia, den
eneste sande Gud, og den, du udsends
te, Jesus Aristus.
Jndledeten vegede paa, at Livets
Forudscetning var Kendstab til Gud,
at ten-de bam tei. Det dat jo Guds
itadkae Klage over Israel, at de itte
lendte dani: »Hu Ltse lendet sin
Efermand et Asen sin Hettes Kryöss
be, men Israel tender mia ille.« Da
Menneslene ved Faldet tabte den ret
te Ettendelse as Gild, tabte de ogsaa
Gutsgliveh idet Enitden ttcenate fia
imellem det oa Gild. lcitistenlivet et
et indetliat Sanrfundsliv mellem
Gud oa det entelte Msenneste. Dette
Liv hat Mennesiet paa sit nuvoetende
saldne Stade itle: thi as Naturen er
det sandseliat og farter itte de aan
delige Tinn. Diet maa detsct bjcel
Pes, da det itle tan hjcelpe sig selv.
Her et det, Gud ved at give sin Sen
hjaelper Mennestet til at lende hamz
thi »inaen tender Fadeten uden
Sonnen, oa den, lwem Sonnen vil
aabenbate det.« Kristenlivet et der
sat i sit indetste Vassen Aabenba
batingslia Til Tilvejebtingelsen as
dette Lin hat Gitd aivet as sine
Naademidlet, Lttet oa Sattaineni
tetne. Kristenliv et Kristuslim d. e.
Kristus maa saa Stittelse i os; u
Hnaa tanime til at liane hatn. Livetä
Milde er Naaden i Kristus Jesus.
iLivetS Grund et Kristi Fortjeneste,
Isaa det for den Kristne altid staat
isast: »Den Grund, hvotpaa jeg byas
.aet, et Kristus og hans Død.« Li
Ldets Versen er, at det et stjult med
Kristug i Gud. Det viset sig has
Iden enlelte i Visbed om Naade, »Ist
Its-ide, vi ere ovetgangne sra Dpd til
Liv.'· Den, der et levende, ved det!
Udadtil viset det sig i indbytdes Fitt
llialied imellem Btsdrene og ved et
’«l7elligt Liv estet Guds Wille Hvet
Eprøve sig selv. om lian lever estet
Guds Villie i Samfund mesd bang
San.
Ester at Jndlederen vat faetdig,
sagde Pastvt Nielsen, at han, da det
ifo var Menighedens Emne, soin Me
inighedens Mund vilde betone, at det
var Spsrgsmaalet: Hvotlesdes stal
Atistenlivet stemmes iblandt unge og
!aamle? de sætlig snsiede at saa
)srem. Det blev da dette, der ved
lForshandlingen sætlig blev taget
Sigte Paa, og det vist ilte sorgæves;
thi ved Slutningen as Sessionen lsd
det fta mange Lebet: »det hat vætet
len velsignet Estermisdsdag«, og itle det
lalene, nten der var dem, det udtalte
tsig om, at der vist hat-de vætet sor
lidt as Kristi Kætligbeds Aand
iblandt dem; men nu stulde det ved
hans Hjælp blive bedre.
Sondag Fotmiddag fyldtes Naza
reth Menigheds stønne Ritte med
Mennestet. Pastot Wt C. Nielsen
hoidi Sttifteiale og tjente ved Nab
vetbotdet Pastot Engholm predi
ditede over Evangeliet otn Lazarus"
Opveettelse. Der et to Tanler, som»
han ftetnholdt, jeg scetlig vil dragel
stern. Mattha sagde om Lazatus:
«Han stintet alletede; thi han hat
ligget site Dage i Graden-« Deite
hindtede imidlerstisd ikke Jesus i at
talde harn stem as Graveu. Det, at
den aandelige Liglugt i Tale og
Geming udbtedet sig ira de mange
vantto, ja selv om de et suntne ned
i de assiyeligste Syndet, tan itte
hindre detes Ftelse, detsom de vil
lme Jesu Ord: »Kon( herud«. Og
til de amstaaende sagde han: »Jaget
Sttenen bott.« Det et et Otd til
edet, Guds Falt· Tag de mange
Stene bott, det hindtet edet i at date
Las og Salt i denne Betst-en og i at
bringe de dsde i Btwting med Je
sus, saa han lan gste dem let-endet
Sondag Esternriddag var der Bot
negudstjeneste. Pastvr Jensen talte
til Batnene Detefter holdt Pastor
A. Mttegaartv en trastig Missionzi
ptæditen. Mssionsaanden synes at
vaagne iblandt os. kherre, leer os tet
at dtive Missionl
Sand-as Asien ptckdilede Pasiox
Jensen. Detneesi talte Pastor Stoy
gaard, der som Naboprceft hasche bee
ret med ved ftere af Moderne. Hatt
uvtnlte sin Glæde over at has-se væket
med og udtalte det Haab, at Krebs
mjdet maatte bete rigelig Fragt.
Modet ssuttedes med et lille Af
stedsord as kyver af Prekfteme.
Det var velsignede Dage, vi Havke
i Coulter. Ordet lsd tigeligt, cg da
der var Fallesspisning i Menighe
dens Stole. blev der god Leflighed til
Samtale. Tiet gtædede nFig at bote,
at det ätte bete var de jordiste Ting,
man talte om, men at der var mange,
der samtalede om de evige Ting.
Herren velsigne Arbejdet til Ziel-z
IFrelfe og Guds Bstns Fremvætst i
Naadm Venner i Coulter, tat for
Diogene, vi fit Lov til at tilbringe
hos edel-.
N. P. Clemmensen,
Selretæh
p. t. Jetvell, Sept. 26. 1904.
-———-.-O-.-——
Den knistænkeligc Japaner
intervikwet.
En Medarbcjder veo ,,)Zordjyl
land« har gjort Turm sra Azlborg
ltil Randerg samtnen med dkn for
smodebe japanste Zpion oa beretter
;fplgende om sin Samtale nked ten
aule Mand:
Paa Aalbcrg Jsernbanestationz
Perron saas en Overbetjent fra KI
benhavn, en Betjent fra Nnbcsrg, en
fra Frederiksbavn og naturligvis
IPolitimesser Smith ledsaget as en
»Opdaaelse5betjent fra Aalbor,1.
) Or. Ztnith stiger ind i Rnpeen
Hi( Japaneren Vg siger paa nlasteligt
;Tyst: »Je·q er ansat ved Politet og
Jonsser at vide, hvad De hedder,hvor
Hfra De tommer og hvorhen De rei
-ser?«
! Javaneren svarer — og i sammt
Dieblit lnder Lokomotivets hæse
Fløjfen
Hr. Smskjh springer ud, og jeg
indtager just som Toget satter sig f
Denn-gesse, hans Plads lige overfor
den lille gule Mand.
« «Pardon,« siger ieg og trckder
ham med Villie over Taeernr.
Et Øjeblik ester var Samtasen i
Gang. Den ssrreö delö paa Tysk og
dels paa Fransi. Japaneren turnler
begge Sprogene med Virtuositet .Og
hnn taler saa hurtigt, at det und-ersi
ven tniber med at forstaa band
»Er De Positismand siger han
straks.
»Nei, ieg er Journalist.«
,.Josos?«
han slaar en tort Latier op, og
ser saa mistroist og sorsigtig up,
fom tun en Japaner san gste det.
Lidt ester lidt ttr han bog op.
Des set nassen ad, sorn om han er
glad ved at træsse et Menneste, hart
san tale ud til.
»Jeg hebder Takikava,« siger han,
,,og jeg er Straptajm Marineattache
ved den japansie Legation i Berlin.«'
»so-drin reiser De i Danmark,««
»Jeg ril se mkg om.«
,,Ved De, at man antager Dem
for japanst Spionk
Om ieg ved dei? Jeg har vibst
det fra det Øjeblsh jeg gis i Land k
Ktbenhavm De tror maaske heller slle
at ieg ded, at der er Politt med To
get, som passer paa hvert Stridt,
jeg tager — — og des er der heller
sCOTT’s EMULSION
er Floden at Torslcelevertran
og indeholder de bedste næs
rende Elementen Tokskeles
vertmu bar i mange Aar været
chcndt som et at de storste N æs
ringsmidler i Verden. Men raa
T orskelcvertmn er frastodens
de; svage May-er kan ikke til
bageholde den; sin smag gjor
Opmr mod dens «
sc()tt’s Emulsion fjemcr disse
Ubehageligheder, men bibehuls
der dens Næringsværdi. Den
forbirIJCr tillige llypofosfatcr
at Kalk og Natr0n, og Glyces
rin. Torskclcvcrtmn standser
Spild af Næringsvassker, skai
fu« Itzst Mliskelvæv Og bringet
Næring. Kalk Og Natron styr·
ker Ncrvcvævct, stimulcrer
Blodets erksmnhcd ng giver
Materiale til Bcnbygning og
Man-. Den rette Og fuldkomne
Forbinchsc af dissci Sustt’s
l«It11ulsi()n gjor dcnne til cn i
lmj Grad virrdifulcl Nicrings
Medicin
Vl vtl spmlo Dis-v ca thva trlt pas Ins-Unko- us
scisTT s Ihm-Zik. Miit l·curl streck. Nesw York