Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 07, 1904, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    UMT Or
ZU ; .
,,H)««Is.··-ss’-«1J,k Udkommer hver Cirsdag og Fredag. JfredagS-mdgave0 ,,D(Msketen« kostet kun 8160 pk Aufgang
Nk. 8». Vcaik, Nebr» Ikcdag d. 7. Lsktovck 1904. 13. »zum-.
Kutopatkin fcerdig med
at retirere ?
Vil Japanetne angtibe
Vladi doftol?
Rnt Søslag ved Port
Arthur.
El Telegtam fta Mutden til »La
lal Llnzieget«, Berlin, af 5. Oli.
meldet:
»General Ftutopattin hat udtalt
som iin faste Bestemmelse at benytte
fia as kenne Aatets gunftige Sæson
lil miltsrt Handling Alt tyder paa,
at lkan vil tage Hevn for Nederlaget
ver Liao Bang. Baade Officetne og
de menige Soldatet mener, at Rett
taderneg Periode et fotbi, og at de
Vil lslite ledt imod Fjenden. Japa
nerne bavde uden Tvivl i Sande at
angrite i tre Roloniet ud fta Ven
tai Knlrninetne den 27· Zept. langs
Hoved Landevejem men lod det dre
te, da de opdagede, at Rnsfetne, som
tonitontetede dem, talte 60,000Mcend.
thtnte Blads Kottespondent gi
ver en Opfummetling af Japanetnes
morssatte Heer, eftet hvilten dens an
taaeliaesztytle et 144,l)00Mand Jn
fanteti, disin Kavaleti og 648 Ka
nonet.
Eaa at sige saintidig med denne
Meldina aaat det Rngter om, at Kn
rvoatlin allerede hat ttuttet sia til
baase til Tieling eller Tie Pass, lyvor
der i fiere Daae bat Vaseet Tale on-»
at nieste Slag Vil lau-»He til at staa.
Det lan i hvett Fald ille gvdt fort-s
nei- met Tanten om, at Russetne oil
til at Date de angribende. Men det :r
vel nctutliat nol, at klingtetne ost!
Forbetkdelfetne blioet inodsiaendex
tbi der er jo to om at lægae Planet
ne, Da Japanetne er vistnol itte be
slutteke paa endnu at npjeLJ med at
taae Forsvatsltillinaen
Tet lsat i dr fidfte Daae aaaet
Rnater om, at Japanetne sendet
Troppet til War-inawa Den 4.
Ott. meldes det fta Tien Tsin, at Ja
panetne for-beredet sia vaa at sende to
Divisionet imod Vladivoftal fotuden
de Ttovpet, de hat i det notdliae
Korea. Paa famme Tid paastaas det,
at Rugfetne hat sendt 500 Matinet
mere til Vladivoftot fot at bistaa i
Form-. Forsvat. Videte detom faat
vi venke med. I
Fra llott Atthur tommet derRyg-J
tet om, at den tussiste Flaade hat«
for-spat hvad det i flere Dage hatl
vatet ragi, den vilde, at komme, og"
at et alvotligt Sssiag et i Gang.s
Nygtet er ilte bettckftet, men det sy-.
nes at vcere lomtnet baade fva ChefooI
og Tolio og at have naaet baadeLon-s
don og St. Petetsbotg. Der lendesi
intet om Udtialdet
Gaatsdagen Blade bringet en os-;
siciel Betetning fta General Stil-Sieb
hvoti det ipaastaas, at Japanetne iJ
Slaget fta 19. til 23. Sept. vifte fa
natisl Tappethed, men at detes Tab
vat 10,000 Mand. ·Dog stadsæftet
samme Rappott, at Japanetne til
tæmpede sig Ksonttol over Byens
Bandfotsynking.
»Sland.« af 5. Ott. indeholdt spl
gende Telegtatnx
London, Sie Olt.,2.10 Morgen. —
Fta Cher trmmet de scedvanlige Te
legrammet om, at det er uafladelig
Kamp og et forfætdeligtSlagteti ved
Port Attbut, og at det hat vatet
ved stden Sondag.
Japans hetvætende Minister, Ba
ton hayashi. hat nu fotanledigetOf
fentliggstelsen af en almindeltg Be
nagtelle af alle Staatetishislvtten
lom aldeles grundlsfr.
Andte Blade fhnes tksle at sent-e
til denne Ministetens Runda-tells
Dei et heller We flatt, hvor nteget
den flal della Den spuei iso at gclde
noget, det faldet senete end Gen.
Sttssels Rappoti.
Fritænkerkongteö.
Berlin, den 20. September. Tit
»Verl. Tagebl.« telegriafetes fra
Rom: J Dag paa Aarsdsagen for J
mlienernes Jndtosg Fc Rom aabnedes
her den 10. internationale Fritæns
fertongkes. Der var mødt henved
2000 Deltagerse, af hvilke henved
1500 var Spanien og Fr-anfkmænv.
Frimurerne er stcerkt repræsentetede.
Der holdtes Taler af Akdigo Guis
son, Cornet) Fsournemsont og HäckeL
SiidstncrvntesTaIe, der høstede stærkt
Bifakd, gik ud paa, athlkeundervisi
ningen i Italien but-de udvides.
Staterue ta’r vote Kadmus
medlemmer.
Det er itke lamge siden, at Penn
sylvania tog Jsustitsminister Knox
og gjokbe ham til Senator. Nu mel
des det fra Worcefter Mas«s.:
»Guvernsøt John L. Bates vil ef
ter alSandsynlighed ved næsteCoun
cils - Mode kundgøre Justitsmini-»
fter William H. Moodys 11dncrvnel:;
fse til at efterfølge U. S· Senator GI
;B· Hoar. Kort føt sin Død meddelte»
Senator Haar Governør Bates sont
sit Ønske, at nærvcetende Justitsmi
nk«ster eller General-Advokat Moodv
msaatte blive hans Estersmand som
Senatok fra Mussachusetts, og man
bar forstaciet, at Moody vil tage i
mod llbnævnekfem
La Follctte vandt Sagen.
Sejren ill- afgørendr.
Med tre moo een Ziemme afsagde
Wisconsin-T Hojeiteret ten 5. ds. den
l
Tom, at La Fisllette Zieleicri er den
enefte rennlccre tepublilansle Zielet,
nl re Mamd sont blev nominerei
samtnen nred La Rolle-m er de regu
lnsrt nominerede, oq at dereg Navne
flnl einbringt-Ei nagt den officielle
Stennneseddel som requlære Repndli
innere. Dommerne Es.-carshall, Dodge
og Winglow ftesnte for denne Afgo
relse. inedeng Chief Justice Sasso
dnn var den eiteln-, som dissentered2.
Dommen bnferes paa folgende Be
stennnelfe i WäsconsinsLov (Sec.35):
,,J Tilfælde af, at der bliver Spilt
ielse inden et polikisl Parti, og to el
lek flete Faltioner inden Pariiet got
Fordring paa det samme Partinavn,
flal den Ginbedsmand, hos hvem
Nominatsionscettisilatetne slctl »si
les", naar han godlender Nominck
tionen ellek udfcerdiger Stemmesed
let, give Navnei til den Konvention
ellek Caurus, som blev sammenlaldt
af de tegulært sammensatte Psartiau
totiteter; og hvis Konnte-m sont re
præsenterer den anden Faktion, ikle
opgivek noget andet Pakiinavn, san
den samme Embedsmand beiegne
Faltionen pac- en Maade, som vil
sielne den fta den anden Faltion.
Naar to eller sieee Konventiona
ellek Cauruses holdes, og deteg No
minationek slal belræfieg, idei hver
gore Fordking paa at vcete den te
nglceke Konvention eller Caurus i dei
Hamme Politiste Parti,saa slal de No
Hminailioner gives Forttin, som er ans
Jerlendt af den Komite, der var of
Ificieli bemyndiget til at reprcesentere
Patiiei.
z Denne Kendelse et jo uivivlsomi
irigtig nol, men — naat saa Balg
idagen lomsmer. og »St-alwakts« for
modenillg siemtner med Demokraten
ne i Staisvalgene, hoad der ttues
med, saa ksommer dei an paa, om il
le La Follette Partiet kommer til
at fande: Binder vl mange af den
Slags Seite, fao et del snori ude
med os. Thi Seiten Lan blive et
Redetlag. Men —- atier ei Men —
det et io nogei vcetd at have Bote-sie
eets Kendelse paa sin Side. Vil Fol
kei saia ved stn Siemme undetlltioe
Nendellem saa er Seiten afgorende.
General Postmester
Payne er død.
En god Monds og freinra
gende Polititerg Liv
er endi.
Vi tneddelte sidst, at General
Postmesteren lan Pan sit yderste. Hnn
døde ncefte Dag, Onsdag Kl. 6:l()
Eftermiddag roligt og blidt i sit Ver
Ielse i Arlinglon Hotel i Washing
ton.
Mr. Paynes Helbred hat været
dasarligt de sidfte to Aar, men SM
dom·men, der endte hans Liv, varede
tun en Uge.
Fokuden hans Haftru og andre
JSlægtninge, der var ved hans Side,
da han døde, ncevnes Rev. Dr. Dun
"tap, Pkwst ved St. Johng cpistapaie
Wirke. Efter den døendes Begæring
læste han for ham den 121 Salme:
,,Af det dybe ranber jeg til dig, Her
re! Herre, hør min Rost!« o.f.v.
Den sidfte afEmbedsmcendene, der
belegte hom, var Præsidente.. Kort
i Forvejen hnvde Minister Hay be
søgt bein. Ti Minister efter, at
Prwsidenten havde forladtPayne, ds
de han· Da Roosevelt lfotlod ham,
talte hnn med Følelse om ham til
Asvisihltporternr. sont vor sasmlede i
Fronsten af Hctellet, og gab hain det
stønne Vidneizbnrw »Don var den
behageligste, elslvcerdiqste on mest
fandhedgllættlige M«nnd, jeg nogen
Sinde hat lendt.«
Henrn C. Panne Var fsdt i Afhs
field, Frnnllin Co» Mass. den 2-"-.
Nov. 1843, og var saaledes nær ved
at fnlde til Aar. J 18653 lom hani
til Milwnulee, Wiss.
Da Borgerkriqen brød ud, prøves
de Banne at komme med i 10. Maås
sachusetts Regiment, men han blev
vrnget, fordi ban var for lille. Hcm
forsøgte fig i Forretningslivet, sprft
som Clert i en »dri) goods« Form
ning og siden somKompagnon i fanci
cne Forretninxu men Kompanniet gil
samt, og·Vayne miftede alt, hvsxd
han ejede. Med ungdommeligt Mod
tog han attet fat og beqyndte san
men med Benjamin Well en Agla
rancsefotvetwiing fom i hvert Fatd
gav sine Efere Underhold.
. Jnntidllertid interessetede han sig
for Politilten og fulgte med Tiden.
Sein Agfutancemand kom han i Be
wting med mange Mennester, og un
der Valgkampagnen i 1872 Vom hcxn
til Fronten i Milwaulee. De fl
af Wissonsins yngre Mcend var
ftemte for Gt·ant, og Payne organi
serede i hans Interesse ,,Young
Mens Republican League«, en Fore
ning, som han« ledte med Dygtighed
og Anerkendelsr.
J 1876 udncevnte PrcesidentGrant
Payne til Poltmestet i Mtiltvaulee,
og dette Embede vygtede han med
saadan Tilftedshed, at Præsidenter:
ne Hayes og Arthut fortsatte ham i
det.
J denne Periode af sit Liv steg
Pasyne rast i politisk An«seelse. Forst
blev shan Mehlem as Statens Cen
ttnlkomite, siden dens Sekretær og
endelig dens Form-and. J over ti
Aar reptcesentetede han sin Stat pon
den republikanlle Nation-alk-omite.
Han interesserede sig for det almene
Bel og tog scerlig Del i Wisconsin
Telefon Kompagni og Milwaulee
Sporvognsselstab vg var med at or
gantfeke »Milwautee Electkic Rail
way ch Light C-o.«, hvid Vicepmti
dent og Direktor han blev. Da han
blev udncevnt ttl General Postmestet
var han For-mont- baade for dette
Kompagnt og fsor ovenncevnte Tele
lfon Kompagni. Dei var Prcesident
Mcsttnlem der valgte ham i Somme
ren 1901, men han tiltrsaaidte first
Embedet under Roofevelt i Januar
1902.
Psaynes Administratton af Postdes
Mytderierne i Armenicn.
J sidfte Numer af Bladet »Pu
Arinen«sa«, — der under en franst
sdlleoattion udgives for at bringe Eu
ropa paalidelig Oplysning om For
holdene i det ulyktelige Armenien —
givesJ der en meget indgasaende Stati
stik over de siden Februar 1904
stediundne Myrderier og Overfald i
Zussuns Omegn.
Tallene vedrører 5 Distritter, vg
det vifer sig. at af en Befollning paa
17;,733 er 7,771 — eller omtrent
Halvdelen — bleven drcebi.
Og dette Tal indbefatter saa end
da ilte dem, der er døde fom Følge
of den efter Overfaldende opftaaede
Hungersnød og· almindelige Elendig
bed. For de 5 Distrikters Vedkmw
mende stiller Tallene sig faaledes:
Mænd Kvinder Born
! dræbte. drcebte drcebte.
? Aniogh 572 502 698
Chatokb 447 406 514
« K hicm 465 440 564
Talvorik 1.078 690 731 ;
Pizscmk 252 155 262»
Jalt 2.809 2.193 2.769I
Dies-Wen er de 5 Distrilter bleven"
plnndrede for iali 80.075 Faar dg!
16.77."«Køer og Olser — 2.263 Pyg
ninqer er blevne ødelagte ved An
twnding eller anden Overlast — og
49 Kirler hat lidt famsme Sie-ebne
Ved Moush er der siden Februar
bleven drcebt 74 Moend, 15 stindeq
ca 8 Born —- iali 97 — og Lands-!
byerne er blevne plyndrede for alt
af Band-f- I
’,,Pro Armenia« giver her en maj
agtiq Skildrinzs af de enkelte Ober
fald fra EI. Fe. ..:ar til Z. Juli — og
disse Enkeltheder er saa forfcerdelige.
at de ilke kan gengives. Der er need
pe gaaet nagen Dag hen, uden Ober
fal.d.
Og de dræbte, bvoriblcmdt flere
Præster oq Soqnefogeder, har i Reg
len maattet udsiaa frygtelige Pins
ler. Oq endnu værre er der hand
let mod Kvinderne.
Alle disse Overfald er udsprte af
Kurderne eller crf Gendarmerne med
deres Ofsicerer i Spidsem
Den armenlifle Hjcelpekomite har
tilsiillet de europceiste Gesandtstaber
dis«se Meddelelser.
Men »den store Morder« i Kon
stantinopel ssal jo not vende dei døs
ve Øren til. — Arineniens Plane
ascmder synes at være de eneste, der i
den Sag ved, hvad de vil.
l
Not ikke,
men strio strath hvis du er syg eller
libende, efter fuldstckndige Oplysnim
get om Dr. Peter’s Kurikso, det be
rømte, gamle Urtemiddel. Den kan
ille erholdes paa Apoteker, men fact
ges gennem specielt ansatte Lokal
Agenter eller direkte fra Fabrikan
ten, Dr. Peter Fsahrney, 112s114
So. Hoyne Ave» Chicago, Jll.
Israel-s Sange Nr. 2.
En ny Samling af 61 udvalgte
religiøfe Sange med Nodet af munge
forstelllksge Forfatlsere. Pris 20c.
solidt heftet. En meget billig Sam
ling.
Danish List-h. Publ· Hvuse,
Blair, Nebr.
partmentet vil altskd mindes for Un
derspgelsen af »Poststandalerne«.l
Han opdagede Biespigel«fer, og straks
underrettede han Prcesidenten deron1,
ogllndeksøgelsetne pasafulgte med det
Resultat, at der blev fældet Dom
over Beavers, Mvchen og andre.
Dei forlyder, at naar Valgkasmpag
nen er endi, vil Geotge B. Cortelyon
blive udnævnt til Paynes Esfterføl
gek, og indtil den Tid stal første as
sisterende vatmester fykde Vabancem
Ekko fra Boerkrigen.
Vasrdsige B.oerreptce
sentanter.
——
16 B«oerfanger,der har været holdt
som engelsle Krigsfanger paa Øen
Hatnilton i Bermudagmppem am-—
verede den 21. Aug. i New York paa
Dampstibet ,,Quebec«. Ved Poet
krigens Slutning tilbød England at
sende de 6,000 Krigsfanger paa Ber
mudaerne tilsbage til Sydafrika paa
den B.etingelse, at de vilde aflcegge
Trostabseden til Kosng Edward den
Invendr. Alle paa 84 nicksr aflagde
Eben. Men de 84 nægtece vedl)olden
de at gøre det. Og skønt Majok Pros
lorius og Huftru sendtes til Ver-mu
daerne af Piatrioterne, som var vendt
tilbage til deres Hieni, i den Hensigt
at overtale disse sidste til at aflægge
Even og vende tilbage til deres sor
gende Huftruer, Søstre ogMødte, saa
stod de fast som een Msand og nirg
tede at afsværge deres Land.
Men England fandt ud, at det var
Pengetab at holde de 84 der for Livs
tid — mange af dem var ungeMcend,
som de gerne kunde komme til at føs
de paa i 50 Aar — og det beslutte
des at frigive dem. Fængselsdøren
aabnedes, og 84 gik nd. De, der hav
de Penge, rejste til Amerika. Jngen(
tunde gaa tilbage til Sydafrika, end
ilte til England, da de fremdeles
maastte betragtes som Sejrherrer
neg uovervundne (unpacified) Fjen
ter. 16, sorn oat uden Penge, maats
te ollive tilbage paa Øen, men endelig
fandt de en Ben- i Mr. Clarence E.
Shermerhotn, en rig Filadelfiaborss
ger, som gerne opholder fig paa Ver-!
tnudaerne om Vinteren. Mr. Sher
merhorn fik en Bevægelse i Stand,
sont resulterede i, at de 16 Patrioter
endelig landede som fri Mænd i de;
fries Land (the land of de free).
Sandelig, Patriotismen er ilte død
endnu! bemærter vor Kilde i
st- Il
Ekspræsident Steijn.
Jfølge »Ber. Tagebl « tcenker den,
tidligere Ptæsident for Omnjesriftcc--i
ten Stdkjn paa at svende tilbage till
Sydafrika. Det ncevnte Blad fer sigT
i Stand til at meddele, at alle For
msaliteter ved denne Sag er ordnede.
Etspræstdent Steijn vil i de nærmefte
Doge aflægge Hyldingseden til Kong
Edward i det engelfle Gefandtstab i
Hang. Jnden Afrej'sen vil Hin og
Fru Steijn ssom Mindegsade faa over
ralt en Marmorbufte aif Steijn, til
hoilten han i nogen Tid hat siddetw
Model for en hollandsk Kunstneru
Ptæsident KrügersLig ankommer til
Kapstaden i Nsotoemsben (R. V.)
Ruslands uy Judeurigsministek. ;
Begynder Reformer.
Prins Sviatopolst - Mirsly, den
m) Jndenrigsmiinisten hat alleredk
begyn'dt at indføre Reformen To as
sistcrenbe Mlklnistre i Departementet
og flere andre, som modfatte sig ,,the
zemftovs« er bleven fiernede, og M.
Bunaloss og Dr· Mortinoff, to Em
bedsmænd, som Von Plehve forvis!e»
til Siberien, fordi de havde udtalt
liberale Jsdeer. hat faaet Lov til at
vende hjem. Der er udstedt en Or
dre, som tillader et jødist Organ i
St. Petersborg som Pllehve havde
undertrykt, atter at udlomme. Ge
neral Løjtnant Kleigels, Guoernør
en i Kief, hat faaet Orlov. og der erl
stcerke Grunde for at tro, at det vill
blive for bestandigt, da han llart til
horcr Von Plehve Regina-L
»Dansteren« udkommer hver Ditt
dag og Fredag og kostet tun 81.50
aarltg.
Literatur;
S. B» Ihrige: »Verdenshistoriste
Smiaastrifter«. Odense, Milsoste For
lag, 1896 — 6 Kronen
Jdet jeg lcegger dette Strift fra
mig, sont jeg shar læst nied Inegen Jn
teregse, kan jeg kun ønske, at det Inaa
Ifinde msange Lcesere, som det visselig
sortjener. Forfatteren, Professor S.
B. Ihrige, Rettor ved den lcerde
Stole i Hulderglev til 1864, da han
blev fort-redet af Tyskerne, og stden i
Kø«benhasvn, hoor han døde li 1901, er
betendt for sine dygtige Lærebøger i
Historie og itte mindst for sine dyg
tige Ashandlinger over den nyeste
Tids Historie. Fern saadanne Af
thandlinger indeholdes i ovennævnte
Stamling, og enhver, som har nogen
Jnteresise for Historie, vil anvende
sine Penge og sin T-id vel oed at købe
og laese denn-e Bog.
1. Den første Afhandling
— paa 72 Siidey har Titlem Fran
ste Dronninger. Lceseren vil nsavnlig
føle sig tiltalt as den ulyktelige
Dronning Maria Antoinette, giit
med Ludvig den 16. af Fr«ankrig, og
henrettet af den fvanske Pøbet den
M. Oktober 1793. Skildringen csf
denne østerrigste Prinsesse, Datter
af Maria Theresca og Søster til Kei
ser Josef den 2.
2. Den næste Afhandling paa
87 Sisder har Titlen: »Det nye Græi
tenlands Historie ———-det vil sige
fra ]45. til 1894, en Stildring af
dette undertuede Folts Kamp soc
Friheden baade tnod den grusomnte
tyrtiste Regering og mod indoortes
Fjender, en Kamp, som hat oceret
basade lang og tung, sosm har mange
herlige Snnspunkter at opvise, men
oasaa mange Styggesider. Navnlig
for os Dunste bar denne Kamp Jn
teresse, da jo en danst Msand i man
ae Aar har vceret Grcekernes Konge.
Z. Den tredie Afhandlina bar
Title-n: »Kong-eriget Jtaliens Stif
telse og Serbiens Hi-st-orie«. Den er
paa 76 Sider sog fremdyder ligeledes
stor Interesse for enhver, der ønsker
at scette sig ind i disse Folts Kamo
for Friheden og Kamp for at bevare
den tiltæmpede Frihed
4. Den 4. Afhandling, Paa 129
Sider, har Tritten: ,,Kongtetiget
Spantlens Historie i kort Fremstil
ling.« Det er tilvisse en sørgelig
Hist-orie, ssom dette arme Folt, der er
pde·lagt"saf den saataldte katholske
Kitte, thar hast ligse fra de celdste til
de nyeste Dage; men den er paa sin
Maade interessant og itte mindst· for
os, der lesver i dette Land, der jo
saa nylig har tcemipet med Spanien
og fvataget det dets Kolonier.
5. Den femte og sidste Afhand
ling Ihar Titlem ,,N1ederlan"denes
lHollands og Belgiens) Historsie i
tsortfattet ·Fremstilling«', og er den
længste as dem alle, nemlig 142 Si
der. Holland er svel et af de mindste
Lande i"Berden, men dette lilleLands
Historie er stsor frem sor de fleste
Landes. Og ingen, sont lceser denne
Fremstilling af nævnte Historie, tan
undgaa at føle sig tiltalt af den store
og sejge Udholdenhed og heltsemodige
Offervillighed, hvorved det Fille Folt
har besejret det grusomme Spanien,
det rrrntesulde Frankrig og rovgridsle
England, og hoorledes Holland var
det første Land i Berden, hvor reli
giøse Flygtninge fra alle Europas
Lande kunde finde et Tilflugtssted
Stom sagt, denne Samling at
Sstnaastrifter paa iialt 506 Sider for
tjener at finde mange Læsere, og jeg
tan af Hiertet give det mtn bedstr
Anbefaling til enhver, der interesse
rer sig for Folkenes Kam-v mod Vocd
og Uret. Sirt-sitt vil indtil videte «
kunne faas t Dantsh Luthextan Web-»
ltshing Hause i Blatt for den M
al Maade billige Prts as w WI.
P. S. Jst »