,,D..1nskeren« ndkommer lwer Tirsdag og Fredag.
Nr. 79.
Tirsdags-«clldgave.
Plain Nebr» Tirsdag d. 4. Oktober 1904.
,,Danskeren« kostet kun BLZO pr. Uargang.
13. Aarg.
Vil vove alt Paa et J
Søslag.
Rai-Und kan ingen fuldiI
stcexirka Sejr oi:ide, faa
lang-; Japan has Magten
paaZøets «
.,L.:.-.teratfinoe10qos
tät-: I daarlia Stand og
la.1etafgarendezlag.
»
»
l
Associated Press lneddeler fra
St. Petersborg i Gaar: Det kund
gøres, atKejfer Nikolaus vil besoge
Reval paa Tirsdag for at byde
Farvel til Ziterspflaadeiu Efter
manae Forberedelser og flere falske
»start-:««. mener Inan, at Flaaden
endeliq er paaNippet til at scetteud
paa sin lange Reife. Hele Tiden
under Forderedelierne har der in
denfor Ttldtniralitetet vceret delte Me
ninqer angaaende, oin det var til
raadeligt at sende Flaadem lnen med
Veslntningen out atsordobleHceren
i Mamlmriet og drive Reigen ined
al nnilia Kraft har dered Logil,sont
for Manneder har paastaaet, at et
hvert Etib, der stod til Raadighed,
but-de assendes til Litem endclig
seiten Den Overbevisning, at det
er nninliat at iejre fnldstcendig over;
Japanerne uden at tage Herredoiw
met iiaa Even fra dein, kan ikke
vvervmdecy og skont tnegen kostbar
Tid er itlildt, ug Liedlikket stines
ugnnstiat, iaa ladet man officielt
forstaa. at det uiaenkaldeligt er be
sluttet at assende Litersøflaadem
selv orn PortArthitcEikardcn ftulde
blive edel-tat, for den kan ankomme
dektil
Man mitager, at Eikarden, som
paa Papicct —- er omtrent lige med
den japanske Flaade i ztatnpdygtig
hed, vil veere dedre i Stand til at
mode Fiendcn un end til Foraaret,
efter at den japanfke Flaade har haft
Vinteren til at renie sine Stille-. re
parere og ordne jin Flaade i.
Ter nceres endnn Haab out, at
Port Llrthur stal vcere iStand tilat
holde nd, indtil Lsterfaflaaden an
kommt-r; men Spørgsniaalet otn
den-Z Fald har tilsyneladende ikke
synderlig Jndflydelse paa Admirali
tetets Beregninger. Det eneste,
man venter af Port Arthurflaaden,
er, at den skal bryde ud af Havnen
og tilføie Togos Flaade faa stor
Stade sont tnuligt, og de Skibe,
fom maatte Undkomme, ventes at
stulle tnnne finde Bei til Vladivo
stol, hvor man forstaar, at Repara
tionerne paa Krydseren »Bogatyr«
er vcesentlig faerdige, og de paa
»Rogsia« og »Groinoboi« naermer
sig Enden.
Spørgötnaalet om steigen i Osten
vil afhænge andfaldet af et Sisslag
efter Lfterssflaadens Ankunft
Stant Vladivostok er isbnnden om
Vinteren for Handelsbrug, saa kan
dered Havn let holdes aaben for
Krigsflaaden ved Jsbraetkere. Der
iom den iapanske Flaade kan over
faldeö i saadan svcelket Tilstand, at
Sisterspfkibene er i Stand til at be
sejre den, iaa holder Autoriteterne
her for, at andre Probletner vil løse
sig selv. og tned Japanernes Kom
mnnikationslinie afskaaren vil den
japanste Heer paa Mantschuriets
Fastland være afhaengig af Rasse-:
nes Naade.
Ovenstaaende tnodige Program
letter alt paa Udfaldet af et Ssslag.
Men det maa erindres, at de japan
ste Skibe har voeret i aktiv Tjenefte
i lyv Maaneder. Hvor meget saa
end Kanonernes Essektivitet og Sti
benes Fartsdygtighed maatte have
lidt, faa hat Besætningen paa Ad
miral Togod Flaade Fordelen af
fortlatte Seite, medenls Modstans
detnebFlaade vil bestaa afny- mere
F—
og mindre prøvede Skibe, og afi
hvilke ingen bar løsnet et Skud il
virkelig Kamp, og deres Mandstabl
har aldrig været i Jlden.
Situationen paa Krigsstuepladsenl
et i Korthed fauledes: Russerne hat
foriøgt at tage Fort Kuropatkim
som bestytter Port Arthurs Band
forsyning, tilbage, men sorgæves.
Ligesaa hat de uden Held forsøgt at
tage Japanecnes nylig opstillede
svære Kanonen Stillingen ved
Port Arthurs er strade Mienilig
uforanbret.
Japanerne hat faaet Bauen i
Stand mellem Dalny, New Chwsang
og Liao Yang, san de nu har let
ved at siasse deres Heer i Manchuriet
Forplejning.
Der hat vcerc Rygter om Stag,
Flankeangreb, i Wort-, men ingen Re
fultater af Bdiydning Kuwki er
bleven botte for Russerne, meldes
der til Morgen. Men han dukker
Ho not op igen.
Postmefter Payne alvorlig syg.
General Poftmefter Payne fit den
2s). Sept. et saa alvotligt Anfald of
Hjettefygwtm at Lcegekne tvivlede
om hans Helbredelse.
Sioen hat det gaaet noget op og
ned med hans Tilstanb. J Lordags
rapporteredes hans Tilstand som br
dre, men fremdeles kritisi.
J Evndags udgav hans Lasger en
lang Bulletin, hvis Jndbold er, at
Pntienten txt tilbkagt en streng Nat,
fulgt If to »finting spells« (Ned
Mittags-Anfale Eisng Morgen. Om
Ilftenen tog ban lin Ncering til sig
og slmteg liDt bebt-«
Te fi:fte ljsfterketrkiiget angaaende
General-Postmessen-n »kr, at han le
Oer endnu, stren er k.1arligere, og
lmiis Dieb Denteg hoert LijebliL
Hoffkandaler.
Tct niele fra Berlin under 1.
Otto-ber, at to socinie Begivenheder,
begge i Forbindeisz med Käferfami
lien, hat oprørt det tyste Hof. Kei
ferens Seiten Prinsesfe Charlotte
nf Preugifem Prins Bernhard af
ZarenIJckeiningMS Hustku, hal- stre
Vet en Pamflet, hvoki hun forsvarek
Polyganri. Hun anbefaler Polyga
mi sont et Middel mvd sociale On
dek. Hun argumen-terer, cit Stils
misse er en Folge af Horeri, og der
som der var tillasdt en Ægtemand at
note flere Kvindek lyltelige, vilde der
folge et socialt Millenium.
Aejseken gar alt i sin Magt for at
undettrykle Pasmflettem og det siges,
at han ha-: gjort Stridt til at faaSp
sterens Sindstilstand understgt, men
med Erfaringen om Prinsesfe Louise
af Kobukg for Øje er det tvivlsomt,
hvad han vil gere.
Den aniven Standale et, at Miser
indens Brot-en Hering Ernst Genu
thet af Slesvig-Holsten, foksplger en
afdød Systers tidligere Selstnbsda
me, Festen Milewsli, for at bedeage
hende for en Arv efter hendes Feue.
Heringen havde selV i 1897 valgt
Freien Milewsti til Selftabsdasme
for sin Solln-, og alt gik gvdt til en
Aften i 1900, da Heringen til fin
Stifter gjorde en graverende Bestyld
ning imod Selfkabsdamem sog i den
Scene, som opftod, tog Hertuginden
Parti med hende. Der begyndte saa
en ligefrem Forfslgelse, og begge
Damet flygtede til Ems og siden til
Malta, Ægypten vg Algiers. En
Tid boldtes Fri. Milewsti fangen i
Cniro, og da hun lom ud og erfa
rede, at hendes Ftue var d-b, giorde
hun Fordting paa sin Del i benves
Gftetladenstabet (812,500 stulde hun
have baant hertugindem og for sit
bedrage hende sin Del fra, hat Her
tagen besiyldt Fri. Milewsti for at
have stjaalet Juveler fta hans SI
«ster. ·"·’-"
Senator George F. Horter
l
»Har: er den niejt Statsinanos
lige blandt de lærde cg den lædefte
blanot Statgmaend«, saade Prcesi
dent Hall af Clart Universitet ori
l)am for faa Aar siden, og siden den
Tid er det oer bleven gentaget.
Maaske nceppe nsogen anden For-bin
delse as er bedre vilde lade Man
den vedersareg Retfærdigl)ed, nien
man følet oog lig at ti«lføje, at Se
nator Hoar i flere Aar med Hierte
ligheo hat været taldt ,,tk)e grant:
old man of the United States Se
nate« fden prægtige gainle Mund i
jde Forenede Staters Sen-at), oa
»han var fremfor alt en cerlig, pas
ttrisotistk tlartseende pg tærnesund
t
zMantn
! Te sidste 50 Aar as Senat-de
Hoars Liv er sammenoævet med det
te Lands Historie J mindst 40
Aar hat han indtaaet en centrcl
Stilling i det republitanske Parti.
Senator Hoar var født for godt
og vel 78 Aar siden s26. Aug. 1826t
i Concord,Mass. og nebstammer sra
de bdste Slægter i New England.
jHanI Fabel-, Hon. Samuel Hoar,
spat Konntesmedletm og bangt-Moden
jlivis Piaenavn var Miss Sarah
jShertnam var en Datter af Roger
lShermam som var med til at under
lstrive Uafhccngighedsertlckringen.
Georae F. Hoar ait til Stole i
Soncordtzltademi oa siden i Hat-dato
llniversitet, hvorfra ban graduerede
i 1846. To Aar senere begynvte
han at praktisere som Lootnndigs »
17 Aar tjente han i fm Stats Le
laislatur oa blev aentaaende Ganae
ralat til U. S. Konareiz. J 1877
lilev ban valat til U. S· Senator,
oa Der har han siden stadia tjent til
sin Døsd — altsaa i 27 Aar.
Han var en tro Repnblitaner.
than lendte Partiets Fortjeneste og
Jtroede paa detg Principper. Men
than oar itte bange for at paatale,
Wbrad han ansaa for Partiets Fest
Det vil endnu være i frist Mindr
hos mange, hoorledes han i Sena
tet tckmipede imod Ratisikationen as
Fredstrattaten ester Fckigen rned
Spanien. Det var »Jmperialismen".
han satte sig saa stærtt imod. Han
tunde itte se, at Vort Lan-d, som for
saa tort Tid siden havde kæmpet for
sin egen Uashaengigheo burde eve
Overhertedønrme over Filippinernr.
Og udenPartihensyn udtalte han og
tæmpede han for sin Ovetbevisnina.
ng saaledes var han overfor alle,
oasaa sine sbedste Venner. Han ag
tede og elstede Ptaesident Mcsiinley,
men han msodsatte sig hans Filippi
nerpolitit. ,,Jeg beundrer og agter
Monden, men kyan er fortert, for
tett«. Han asslog derfot ogsaa at
tale,da en »men1orial arch« blev ind
viet i Wortester.
Nsoget af det sidste, vi hekude i
Besten særlig mindes orn Senator
Hoar, er, at han var Formand paa
den Konnte der undersøgte Senator
Dietrichs Stag. Dei var vel itte no
get stort i og for sig, knen det blev
sagt, at hans Navn som Fonnand
paa Komiteen vilde garantere, at
man kunde stote paa Udfaldet.
Senator Hoar kunde fejle som an
dre, og vi tror nn, biet var dam, der
var fortert i Siedet for McKinley i
Filippinerfipøtgsmaaletz men hans
Ærlighed Mungd og Ubestik
telighed var hævet over al TvivL
Han var tto mod sit Parti. Men der
var noget, der for hcnn stod over
Parti. Dei var g-odt, om Landet
havde mange lignende Man-d i sit
Senat. «
. Senator hoar levede simpelt og
tog ikke megen Dei i Selsiabglivet i
Washington Hans Form-ne var me
get bestehen. Sin Fritid bentyttede
han gerne til Læsning. Historie var
bang Yndlingsfag. Han var Med
lem as mange historiste sog leerde
-Zelskaber. Unge TMsenweskser holdt«
han meget af, han taub-ehe dem
bl. a.:
»Hal) ikke HastværL For dem,
der snsker at gøre godt, er der Tib.
De vise ringeagter »hustle and bus
tle« og foretrcetker Grundighed for
Hurtighed. Hast, at der er mere at
leve for end Penge. Bend eder fra
Verdens Jag efter Rigdom ogj tragt
cfter højere Ting.« Og saa anbe
falede han dem scerlig Læsning af
gode Forfattere·
Fra Finland.
-toctholtn, den 15. Steptember.
Fra Helsingsfors telegrafekes: Ved
det atademifke Læseaars Begyndelse
li Tirsdsags traudte etfter Universi
J tetsretgrettorens Jnstriptisonstale
Paa Universitetet to Studenter ftem
og oplceste paa Finsi og paa Svensk
en Protest inod Forvisningen af
Untivetsitetslæskert. J Protessten
fremhæves, at Stemningen blandt
Studenterne aldrig har voeret awar
ligere end i dette Øjeblik, og at de it
te fee nogen Mulighed for et voligt
JArbejde ved Højstolen før Universi
tetets Lcerer og Studenter atte r
kommer i fuld Besrddelse af alle de
Rettigheder, der tilkommer dem iføli
Ige sinske Lov og mennesielig Ret.
i Universitetets Rettor forbød Stu
denterne at tale og sendte Pedellerne
Hor at fcette dem fassL Da de imm
Ilettid fortsatte deres Tale, og deres
Rattrmetater holdt Pedellerne tilde
ge, forlod RettorSalen sammen med
en Del af Læreme, medens andre
asf Lærerne -og den ftørste Del nf
Studenterne « tilbage og Haahsrg
terIceIningen af Protesten til dens
Slutning. Protesten hilstes med ly
deligt Bifald.
i Deresftet famlesdes Retter og U
’nivetsitets Vicetansler med Stu
Identerne og holdt en Straffetsale til
ibis-se for deres Ulydighed.
Mod de to unge Mennesier, der
pau deres Kammeraters Begne hav
de oplcest Protesten, er der rejst Kla
ge ved Univeyfctetets IDtifciplinatkw
mitee.
j
Kirkefothold i Dunst Vestindien.
Den danste Folkekirkes Reprwfen
tation paa vote fydlige Øer hat —
fom betendt — hibtil vceret Sonne
pkcest Christian Krag, twig Bärte
felt er St. Thomas og St Jan,
Sogneprwsh Lic. theol. Hersmann
Csarlvaannes Lawaetz i Christians
fted og Sogneprcest Peder Nygaard i
Frederiksfted. —- Der er i dis
fe Dage ftet et Personalftifte innen
for den danst-veftindiste Gefstslighed
idet Paftor Lawaetz shak taget sin
Affted og Paftor Nygaiard i bang
Sted er udnævnt til Sognepkæst i
Christianssted.
Paftor Lawaetz, der endnu er enl
yngre Mund —- han et forst i Aar
40 Aar —- har siden 1889 været
Præst i Vestindien, og han har, ikle
mindst blandt den sorte Befoltning,
forstaaet at gøre sig almindelig af
holdt Det forlyder tygtevis, at han
itte vil forlasde Øerne, men er udfet
til at være Stoledirettør for vore
lndligere Kolonier. Hvis dette Rykp
te taler sandt, er det utvivlsomt, at
Valget falder pasa den rette Mand.
Paftor Lawaetz forener nemlig med
en grundig Kendstab til Vestindifte
Foebold prottist Dygtighed og vi
denftabelig Sans.
BIrnehiælpsdag paa St. Croix.
Psafwr Nygasard, Christbansssteds
nye Ssognepræst, hat slaaet til Lyd
for, at St. Croix ogfsasa stal have sin
Bøvnehjælpsdags Udbyttxet stullde
anvendes til Landbrugslvlosnier for
de msange fotspmte Negerbkøm
Danmark paa Verden5
udstillingen.
Blandt de miange fmukke Ting,
scm scerlig hat vakt Ospmærsksomhed
paa Udstillingen i St. Louis muta
les i amerikanfke Blade det danfke
velkendte blaamalede Porcellcen, som
allerede er blevet anstaffet af forskel
lige fornemme Famsilier i Byen, li
gesom den sinesteKlub ogsaa hat an
ftaffet det. Foruden paa Udstillingen
tan det danske Porcellcen ogsaa faas
i Byens største Forretning, siom hat
indrettet en særlig Afdeling for det;
bog siger man, at Priferne skal vor
re tneget amerikanske.
Fabrikken »Aluminias« nye apar
te Stel, udført eifter Tegning af
S«lott-Møller, gør ogsaa megen Lyk
ke, og der scelges Masser af de ejen
Dommelige Stager, Platter og Uhre.
Hofjuvelerer Michelsens Samling nf
Porcellænssviafer med Guld eller
Sølvornsamenter, er uaslmindelig fint
og kunftnerisi Udført.
Fru Verdiers Samling vækker al
den Beundring, den fortjener nann
lig er der et komplet Scet Amager
Brudesmytker, som Amerikanerne if
ke kan m(odstaas. Skamlingen var
deres til henved 25,000 Dollars .
Firmaet Severin og Andreas-Jen
sens Træn1sosaikarbejder, samt en
Lamspe i Bindesbølls Stil mørkt
poleret Mahogni vifer, hvsilken høj
Uwvikling Kunaftindustrien i denne
Brauche er naaet derhjemme.
Burmejster Fc Wenn udftillerPrø
ver pasa dansk Skibssbngsnihgsskunsi.
Af Kuriositeter, fom Amerikaner
ne scetter Pris paa, kan ncksvnes en
ny Stags Proptrækkere, som ftydes
ned i Proppen usden at fkrue den.
Dei er He. N. P. Samuelsen, Not-«
re-Sundby, fiom udsstiller denne Iille
fikfe anxrd... Juuecesler Heeßf Ub
ftilling af de Inange fmukke Smaa
genstande, fom Lomm-ekni-ve, Blyant
holdete, Skeer m. m. alle med Jn
fttsiption egner sig udmærket som
Souvenirs fra St. Louis. Af stor
re Ting udstiller He. Hertz en tro
Kopi af Rosen-borghornet« og
,.Guldhornene«.
En god Hverdagsbog.
Mange Guds Born hat lidt svcert
ved at komme i Gang med den dag
lige Andagt og Opbyggelse i Hjemh
met oq Lønkamret. For fasaidanneI
vil Bogatzlys ,,Gylden Stattiste«
med et Striftsprog og en tort Be
tragtning til hver Dag i Aaret sit
tert voere et kærkocnment Hjælpemid
del. Bogen, som er streben af en
sjcelden erfaren, prøvet og ædkueliq
Kräften, faas indbunden for 90c. i
Danish Luthk Putbll Haufe, Bilair.
Nebr. J. P. Lillesp.
Erkebiskoppen af Canterbury i
New York.
Trinitatis Kirke nød i Sondags
den Ære at modtage Erlebistapspeti
af C-anterbury, Englands højeste
Gejftliges Besøg. Hinn prædilede ved
Højimegse-Gudstjeneften. Kirken var
!propfuld. Stute Starer havde sam
let sig vforan Kirlen, endog før Por
tene aabnedez Tusinder maatte gaa
bott. Der var antagelig 3,500 Men
nesier, som hørte hans Prætdikem
ftønt Kirten ordentligvis tun tum
mer 1,500.
Efter Affyngelfen af »Gloria in
Exelsis« og en Hiler fta Kirlens
Side sagde Visiappem
,,Taknem«melig stal jeg blive, der
fom mit Besøg til de forenede Sta
ter Vsed Guds Forsyn maa bidrsage
til nøjere at samtnenfmelte os som
to ftsore Nattsoner til eet, vg end mete
om det maa wddybe og fremmse det
hellige Fellesskab og Santfuntz som
forener os i vor Herres og Frelserö
Jesu Kristi Ssamfund og Tjenest«e.«
Som Tekst for sin Prcediken valgte
Bsiskoppen Luk. 19, 10: »Mennestens
Ssøn er kommen for at føge og frelse
det, som er fortabt.« Han fagde:
»J ingen Omgivelser, som jeg no
gen Sinde har ken-dt, i ingen By,
som jeg nogen Sinde lhcir sei i nagen
af Verdens Kontinenter, hat Livets
Travlhed syntes mig at hvirre og
surre faa rastlos som her. Den men
neskelige Energis invisning er her
paa sit højeste. Den, der kommser her
fra roligere Egne, er udsat for at
blive lidt forvirret, lidt fvimmeh
selv mens han andres sog beundrer.
Qg sasa kommer denne Tanke: Hvor
let dukker ikke de svagere Mennester
under, ud af Syne og ud af Tanke i
al denne Tummel.
Bi ved faa meget om alt det, der
gaar for sig, at vi bliver ligegyldige.
Jntei af Betydning ster nvgei Steds,
uden en hurtig Bereining om det
svredes ud over Verden en Time eller
to, efter at det er stet. Beteiningen
kan være unsøjsaigtig, hakvt faktifk,
halvt Gcetværk, men affted maa den,
inden den ncefte gaar den i Vejen.
Disse er blsandt Vilkaarenh Vi er
stillede under; men dei nytter ikke at
vtide vore Hænder og beklage os over
den hurtige Tids Brøst, men som
Guds Israel maa vi gaa fremad
uden at ivie os.«
Mon ikke Bladene hat eefereret
Erkebisksoppens Jndledning og glemt
hans Prædiken for at søge ai frelse
det fortabteZ Elle-r har han ser tasbt
sig i Storbyens Sur,
Bi forftaar, at Erkebifkoppen er
kommen her til Landet for at deliage
i et stort Mode, som Epistopalkirken
holder i Bsofton i denne Uge.
Myrdede Missionæket.
Fra wsk Ny-Guinea er der iflg.
Melding til London indløbet Mietsve
lelse om, at en Stare Jnsdfødte hat
overfplldet en katolsksJJIissionsanftalt
og myrdet 10 af Missionspeksona
let. 86 af de Jndfødte er blesvet ta
get til Fange og 16 henretted·e.
J Følge et officieltTelegram, soxn
den 12. Sept. er ankommiet til Bek
lin over Macassar fra Guvernøren
i Herbertshøhe, Tysi Ny-Guinea, er
Treu 13. August Missionsftationerne
St. Piaul, Nacharuneb og Troja-lüst
Otdenens Kolsoni i Baining-Bjerge
ne paa Gazellehaslvøen blevet over
faldet af Jndfødtr. To Præfter,
tre Munle og fern Nonner dræbtes.
Pol-ilitropper forføslgser lde Jnldfødte
i Bjergene.
Ct senere Telegram over Brisba
ne beretler, at Roligheden er genah
lvettlet i Bwining1- stetgem 15
Jndfødte er bleven studt og 21 ta
get til Junge. Forfølgelsen fort
fættes.
Mexikanere vil lief-ge Udstillin
gen.
Mexico City, 2. Ott. — Det kund
gøres her, at Viceprcesident Eorral
vil rejse til Udstillingen i St. Louis
fom Repræfentsant for Prcesiident
Disoz. General Louis Torres og as
sisterende Finansmsinister Robert-)
Nuze vil blive med i hans Folge.
Selstabet vil afrejfe herfra i »denn
Uge.
Enkekejfekindcn og Drotming
Alexandra.
Ksøsbenbavm 2. Ole — Enkelejset
insden af Rast-and anlom hertil i
Efterlmisdldag Dunmairlö Koancp
milie og Dswnning Alexandm as
England mpdte hende ved Statkonem
De do Dom er sauledes l denne Tid
hjemme at des-ge detes gamle For
kog spkige Sikgtuiuge i.apW-k., f