. Klar og ufvigelig
Vejledning til Fred.
Udvalg i tto Oversaettelse as C.O.Roseniu5’s Skrifter,
ordnede til Betragtninger for hver pag
i to Maaneder, med Bistand af Biskop N. J· Zanche
(Fortsat).
Ida lan han jo vcrte vis paa sme Synders Fotladelse
og sin Salighedz thi han er i og med Kristo uden al Synd,
saltsaa fri fra Lovens Forbandelse og al Anklage af deu
onde Samoittighetz samt fra den evige Dødz ja, han hat
alletede Lioet, det eoige Liv, sog behovet ille videte at hsre
paa nogen Anklage og Fotdømmelsesdom af Loven og en
ond Samvitighed, men stal detimod tildatkke, vcerg·e og
forsvare sig med Troens Stjold og Retfcrrdighedens
Pantset, Eph. G, 14 — 16, saa at ingen Lov med sin
Forbandelse mere kan trænge ind i hans ved Krisli Blod
destcentte og tensede Samvittighed Thi en saadan tro
endes Samvittiahed et, sont Luther siger, Kristi Brude
tammer, hvor alene han, Bru«dgommen, dor, levet og re
aeter. Loven maa vel endnu angtibe Kodet og holde det
i Temme, saa at vi itle lever eftet Flodet sog gioer det
Rum; men i Samoittigheden slal Loven ilke komme med:
sin Tødsdom og fin Ttusei. Men det hernder ofte, ats
vi itke anvender Loven mod Kodet, men at vi laslet alt-J
frr tneget med Fledet og get, hoad det vil. Derimod ladet’
oi let Lotsen komme ind i Esamvittighedem hvor den ikleY
bat hjeinme, oa ladet den fete os E Ftygt og Trcrldom,
on oender lauledes PVitteligheden op og ned paa Tingen.
Lii er fri, hvor oi tkte flulde ockte fri, nemlig med Henan
til Its-det; men den falste Frihed fta Loderi, sorer just
eiter under Loven ca Trcrldomsstngtem thi endstønt
Troenci Fred itle atunder sig paa 6511dftyatighedens AS
ror, men paa Kristtts, lau den dog ilte bestaa med et Leo
net cstet Its-det, urrn Sttid mod Synden, niedeng manf
af Studg Otd tilfulde ded, at Krkstus itle hat udandt siti
Blod for at støtte et fotsastligt Syndelio Er der en(
Troekanist tilftede, og Ennden ikte et forscrtlig, blioer den;
af Eamoittigheden doa bedomt fom forsætlia det, hrsot;
man med sta selv ved, at man sttider imod den. Hid horc»
Lutltcts er i hans Prædilen paa 1ste Søndag eftert
Trin?tatis:«, hvor han strrstilt i de Ord: Den fuldkomnef
Katlighed dtioet Frngten ud, viser, hvilten Kamp rgi
Frnat det stal koste dia, om du oandrer i Kerlighedem
men et dig beoidst, at du snart her, snart der hat været
Ubarmhjettig ellet forfordelet din Ncrste. Diet er ikle der
for sagt, at du bestemt slal omkomme i Syndem nej, du
tan vel frelse Sjcrlen, om du kan den Kunst at satte
»Troens Skjold« mod Samvittighedens Pile og sige:
,..Holdet itke tnkn Kristendom Stand, da holder min
Ktifttis.« —-- Eaaledes kan du del ftelfe Sjcrlem ,,men —
et lockrt Svedebad stal det koste dig.«
Men de Ziele, sont et ovvalte og endnu ikte i Hierte
cig Santvittighed kommer til No og Vished om sin Naades
stand, er fotnemmelig tte Slags. Det ene bestaat as
faadanne Personen som endnu ille tet lender sin For-dekr
velse, men hat endnu mange bentmelige Egenretfcetdigheds
stotter og got endnu mange Jndvendinget, ftottet og op-·
holder sig endnu ved Meget, ladet sig endnu itle afllcrde
gansle, foteasiver endnu Meget som uskyldigt og indifferent
ca got Naturen endnu from, eller beholder endnu mange
Figenblade af alslens Undftyldninger, llager over den
tsg den .Fothindting, kastet Stnlden snart paa Et, snart
paa et Andet og anklaget sig itle tet selv, tilstopper ikle
sin Mund og bojet sig ille for Gud, slyldig i alt. Disse
hat detfor ingen vedboldende Bekymring og Omsotg for
sin Sjeel, de bruget saaledes heller ilte et ret Alvot, og
fortsættet ikke tet med Bin og Paataldelse, med Ordets
og andre Naademidlerö Brug, men nojet sig med et lidet
Naadeglemt, ja, de soget og findet snatt igen fuld Ro
og Lyst t Naturen, hdillet især er Tilfcrldet med Petsonet,
tet af Naturen et letsindtge, muntre og glade, faa at de
i Anledning af fit Temperament let kan faa sig nogen
Glcede. Jmens de nu ilte ladet sit hjette rettelig for-an
dre,Hjertets Bierg findet-tause, med et Ord, er endnu
itte oprigtig og uden Falsthed, men hylsdet endnu mange
urene heutigter. Lader ikke Øjet sblive enfoldtgt, staer
endnu Et og Andet i Vetden, vil indsmugle Meget og kale
for sit Red, givet eftet for dets thter, faa kan de tlke
lomme til nogen fand No og Vished. Saadanne Sjæle
maa ophete at undflylde sig og ille laste Sttylden paa
Noget uden for dem selv, men tro, at de selv med deres
fotdæroede Egenstaber dar Stylden. De bsr tro, at del
Sted og de Omstcendtghedet, de befindet sig i, thlge Guds
Stntelse, hvori de dog er kaldte og opvalte, visfeligen er
det Bedste for dem, ja, at Jntet lan skade ellet hindre dem,
kun at de tragte eftet det Gode, —- alt slal da tjene dem til
bedste, befordre deres Sa«lighed, og Kristus vil hjclpe alle,
fere alle ttl den fande Fred i hom. De maa komme det
ttl, at der hos dem et et tet og bestandigt Alvot med Om
forgen for der-es Sterl, saa at Jntet ligger dem laa paa
Hiertet svtn at tedde detes Sjeel og blioe vis pcta detes Sa
lighed. De maa ikle veete sont en Bett-hone, fromme blandt
de fromme og Berden lig blandt Ver-den. De maa ratddes
for asl falsk No som for detes stserste FOjende, tkte tale og
foregive mere, end de et, og ille egenkæltg ville behage
Mennesler og ssge Vidnesbytd og Apprvsbattvn hos dem,
thi det gavner dem intel; men de maa vandte for Gnd og
i Samvittigheden tragte eftet hans thue-both Kommet
de herttl, d. e. ladet herren dettil opveekke sta. lau flal
det gaa vel og freut-ad, og de af Naturen trssttge Mennester
stal t Almindelighed fnatt komstne til Vished, naar de
vtl tet oprigtig og alvorltg begynde og fortsette og ej
give sig Ro, ferend de alene i ·Jesu Staat hat fundet
holte; men al den Stand de ej got det, saa er Gud nssdt til
at tagte og tengste dem saalcenge baade tndvortes og nd
vottes, indttil de blivet optigttge, d. e. ttke mete aste
Fotbehotd og Bettttgelfet, men over-ladet ttl den Heere
Jesus deres hele Vierte og lader det slaltagttge Øje og den
urene henstgt fate. (
»Y
sde Dag.
Der er en Del Mennester, som i Almindelighed tunne
vcere gansle alvorlige i deres Siegen ester Guds Rige, men
er meaet haardt scengslet i en eller anden Slags asgndisk
Karlighed eller nogen gammel Stødesynd soin holder dem
sangen. Disse bliver da iaen gaaende der lange i Usred
oa maa sasvne Troens Vished Kcerligheden til deres Af
gud eller Slødesynd er saa staerl og magtig over dem, at
de ille kan tende, om de virtelig vil blive den kvit, og
derfor udelulter de sig bestandig fra Naaden, efterdi denne
Afgud jo ikte vil stille sig sra Syndem og naar Hiertet
saaledes ilte nogen Sinde i Troen smager Gusds Acri-lia
hed og bliver opsyldt af en ny himmelst Stat, der over
vejer alt andet, saa sorbliver det altid i Sbaveti under
sarnrne afgudisle Karlighed Dette er en betlagelig Til
stand, hvori man tydeligere end ellers tender, at inan
menneslelia Magt lan bjælpe —- hvori de selv tilligemed
deres aandeliae Venner tvivler soin al Hjcelp. Men Her
rens store Maat og Trosasthed gør dog ogsaa sasadanne
elendiae Slaver fri. Naar de nemlig alligevel vedbliver
at hpre Guds Ord, blivek de omsider enten af selve Sjale
noden saa dødede og udmattede, at Asguden bliver dem en
Plage, eller og blider de vaa en anden Maade siilt fra
den, eller de bliver saa indtaane af den ,,overflødiae
Naade« paa en Gang, at de, forensd de mente det, tror og
smaaer Gnds Godhed saa herligt, at Bebaget i Afauden
taber sia, hvokved de paa en Gang srelses eller i det
mindste saar Erfaring af Freliens Muliabed og derpaa
med starre Alvor seaer den og lover alt mere at søae den
paa den rette Maade, nenilia »ved Troen« lEbr. 11).
Ten tredie Klasse as tJ.llennester, som itte snart fin
der fand No for sin Sirt-L er af helt anden Beslassenlnd
end de forriae. De tendek deres Fordærvelse oste dnbt,
brnaer oa Alvor, beder oa paalalder oa lcenges efter intet
i Verden saa meget soin efter Naade oa den sande Sjaslei
fred; nien de er as Naturen as et cenasteliat Sind oa the
frent for andre tillsøjelige til Lovens Versen oa til Oder
drivelser. Fienden tominer dettil oa oddaslter deres Var
tro og allehaande underline Tanter, saa de oite hverten
ded nd eller ind: de lender intet andet end Synd oa For
dasrvelse, Vlindlsed, Hjertets Haarde ca idel Vantr0, rg
tominer ofte i stor Forsaatbed oa Migliaalz, som oin de
ille stnlde blive binlpne. Zaadanne chele bør nu lotleij
og opniuntres oa itle behandles ined Oderdrivelser. Hur
de den Bevidsthed i sia, at de gerne vil blide løse og fii
sra alt, at de ej vil sorbeholde sia noaen Synd, at de lern:
ges, hungrer og tørster alene ester Naade ca vil gerne have
Syndernes Forladelse oa blive vis derpaa i deres Sind,
saa at intet i Verden ligner dein saa meaet paa Hiertet
sont det, at de inaa have Snndernes Forladelse og en
naadia Stud, samt attraa at saa Naade oa Forladelse bog
Gud alene for Kristi Slnld, vil oa i fuld Tro tilegne sig
den, nien lan i Følelse as deres llvcerdigbed itle saa fri
modia oa fast tilegne sia alt, soin de gerne vil, disse Sjæxe
flnlle vkde, at de have Tro, starre Trso end de tcenter; de
bar, stønt itte noaen srimsodig, doa en greedende oa kam
Pende Tro: thi La-nasel, Hunger, Tørst, Raab, Stria, om
det end sorelommer dein næppe soin en ænastelig Smtlem
er dog allerede Troens Beayndelsr. De elendigeö Raab
bsrer dn, Herre, Sal. 10, 17, Jtem: De saa til ham og
lobe til, og deres Ansiat blev itte bestæmmet, Sal. 34, Z.
Oa Jesus siaer: Salige er de sattiae i Aanden, salige er
de, soni sorgen salige er de, sont hungre sog tarste efter
Retscerdighed, Matth. 5, Z. 4. 6. De et som et tnust
Rør og som en ryaende Verac, som Herren ilte vil son
dekbryde eller udslulke, Es· Cl, s, som stal saa Husvalelse,
og hvorsra da dette? lwad stal siges dein til detes TrIstZ
Jo, deres Misgerning er forladt, Es. 40, 2. Dette Ord
slal de satte, dette Drd giver dem allerede Forsilring, :
ved sial de holde sig, indtil den fulde Trost, indtil den klare
Morgensstierne opgaar oasaa i deres Hjerter, og alt bliver
lyst sor dem, 2. Pet. 1, 9. De sejler deri, at de vistnol
i god Hensigt opholder sig altsor leenge ved Synden oa den
syndige Fordeetvelse, hvorsra andre vender deres Øjne
dort alt for tidligt oa bliver letsindig, hviltet er langt
-v(erre. Det er gsodt, at de ret sornemmer deres Forder
velse, dekes Vantro, deres Mssskle og deres Hjertes Hamb
hed, som de hat bedet om. Det er g«odt, at de ugerne vil
bedrage sig med salst Trost, men grave dy"bt; men dermed
smasa de dog ilte standse7 de maa dog komme fra Loven
til Evangelium, sont oplyser, opliver og ydmyger Hiertet7
de maa dog nu ogsaa se bort fra Synden, men til Kri
stum, Syndssorsoneren, og lade Følelsen og Synet af
Synden just tjene dein til at sceste Synet paa den tots
sæstede Kristus, lwotledes han hat paataget sig, indestaaet
soe og udslettet al dereö Synd, deres Bantro, Hjertets
haardhed Blindhed, Msrte og al anden Fordærvelse, og
saaledes ogsaa sorhvervet suldtsominen Forladelse sor alle
disse deres Synder. Vvi tvivler da en bodfchg Sich
at Gud like hierteligen gerne vil og tan sorlade ham alt?
Dei toster jo nu itte mere den leere Gud noget at for
lade ham alt, han lan let forlade alt for intet, as idel
userstyldt Naade; thi Stylden er allerede for betalt vcd
Kristus, og det ved fuldtomtnne Lpsepenge, Keisti leod.
Saaledes tan nu Gud lettelig forlade alt, ja, han vil og
maa sotlade, naar Synderen med bodfcrdigt og troende
Hier-te holder sig alene til disse Lssepenge ellek i det mind
ste gerne viil holde sig dertil og foreholde Gud de samme.
Dette sordrer hans engang istandbragte og betreeftede
Ordning og hans Sandhed, ja endog hans Retseerdighed,
i Kraft as hvilten han itte vil tage dotblbelt Vetaling for
nogen Silyld, eller strasse to Gange. 1. Joh. 1, 9. Han
inaa iaaledes itle se paa sit dsde Legeme, sit dsde, msrie
Valen, men paa Krisin3, Livsens Finste, tlage sin Van
tro tor ham og sige: Jeg trot, herre, hjeelp mtn Vantro
Macc. S, 24. han stal vide, at han slal og tro og modtage
al Naade, taa godt han lan, og saa meget hans trange,
soesagte Vierte tan satte, hanc Elendighed og cherldighed
stal aldeles itle asstratte hamz thi han maa og tan itle
paa anden Maaoe erholde Naade og Syndssorladelse end
sotn en i Fig selv hsjst uværdig. Han maa itte som en i
sia selv from, retsærdig og vardig, men som en ugudelig
og uvcerdig bede oin Naade og trso paa ham, som retfier
diggtk den ugudelige, isølge Rom. 4, 5. ,,Thi derfor,«
siger Luther, »bede: vi, sordi vt itle er vardig til at bede
(eller imsodtage Naaden), og just derved blivet di vcerdige
iltil at bede og btnhsres, fordi vi trot, at vi er uvcerdige
og vosver det alene paa Gut-B Trofafthed.« En saadan
Sjæl fortscetter altfaa kun med at btuge alle Naademidlet
trolig, at indtrænge bestandig i Evangeliets Nandeløfter
og at fortrøste sig alene paa Nasaden og Barsmihjcttigheden
i Kristo. Han sial vide og holde for vist vg fast, at Gud
NB.. aldeles ingen Fortjeneste, ja, slet ingen Ting, ingen
Ting forlanger som af og fra sham sel-v, men vil alene af
idel Naade og Barmhjertighed for-lade alt og gøre ham
sal«ig.
9de Dag.
Vil Sjcelen virtelig blive salig alene af Naade ved
Kristum, saa et han allerede salig, han ttor det ellet itte.
Han stal da blot bestandig tv hen til Kristus som sin
cneste Naadestol, ty hen til sin Hytde -og af hans Nasades
fylde tage Naade for Na-ade. Han sisal hos ham udbede
sig Nsaade til alt, Naade til alle Syndets Fotladelse, men
ogsaa Naade til at beherste Syndem allehaande Nsaad-:
gavet til Helliggøtelsem hvilte han og visselig slal etholde;
thi hans Heere vil give ham alt uden Penge, af Naadc,
detfot stal han lun snatt tet trøstig komme til hain og sige:
»Ti: Fam, det atme, der tomniet til dig;
Min Hytsel iotbakm dig nn over mig.
Tit Leite, det ttygoe, dn aldng kan n)tte,
Tit iet hoot innig og nssel jeg et,
Tn dog blok ai Rande dine Nat-er besten-'
Nu et og Synderneg Fotladelse aldeles fuldkomen,
omfatter alle vore atvelige og asøtlige Syndet, hsvilken
Zyndgfotladelie itte blot gældet fremdeles fot hele Tiden,
nien og i Evigheden Ligesaa er og Jesu Kristi Retfcet
riiahed oa Naade ganske fuldtonnnen og vatet fra Evighed
til Eviahed; thi den lonnner fra vor fuldkonine Yspperste
ptcrft, sont hat et edigt Prasstedmnme og tan evindelig
note alle dem salige, som ved harn kommer til Gnd, og
lever altid Da beder altid for dem, Ebr. 27, 25. Derfor
beder tet i Tan. 9, 24, at en evig Retfætdighed et frem
tommet Ved titistuZS, og saaledes hedder det ogsaa i Sal
merkte: Naadcn, en evig Naade, isæt i Sal. SI, 2, Z.
Alle, alle Eynder, man give dem Navn af sinaa ellet store.
alle, inacn 11ndtaaen, fctlade—:«, Matth. 12, 21; thi det heb
r-et: den, som forlader dia alle dine Zyndet, Sal. 103, P;
Gud fotlader Mikaerning Overttaedelse og Synd, 2. Mos.
I"’s4, T, thi de er tilhobe tastede paa note Midler og Both-i
og alle af ham fuldkommen betalt, saa at ingen eneite
Znnd et bleven 11fotsonet, ubetalt, og folgelig et FotladeL
sen for alle Snndet fothvetvet til alle. Men Gnd for
ladet alle Vore Syndet paa een Gang, itle føtst i Dag en,
i Morgen en anden Synd, nej, alle paa en Gang, og det
for al Tid oa for edigt, saa at Synden ille mete stal ihn
lomnieå, Es. 4I-?, 25. De slal lastes i Havets Dyb. Micha
7, 19, og udslettes som en Taage og sont en Sky, Ef.
44, 21, oa stilles saa langt fta os sont Østen fta Besten,
Sal. KR, 12. Ved Netfcrtdiggøtelfen as Naade ellet ved
Synderneg naadige Fotladelfe tptaget Gud hele Menne
stet til Naade og steenket det hele Kristi Vætdslyld og
Fottjenefte; men Kristi Forstjeneste sttætet sig til alle og
enhver Sond, til de fottige, ncetdætende og tillommende
Syndet, og den bliver fremdeles Mennestet tilegnet, saa
lctnge Mennestet fotblivet i Troen. Saaledes er det
ttoende Menneske uophøtlig retfcetdigt og hat en evig og
stedsevatende Syndsfotladelse — alle hans Fotseelser,
Synder og Svaghedet, naturligsvis i den daglige Angets
og Bedtings Orden, et oq blivet bestsandig fotladt. Da
hat han en tig Forladelse; thi-vi hat i Kristo Jesu For-—
løsning fortnedelst hans Blsod, Synsdetnes Fotladelse ef
tet hans Naades Rigdom, Eph. 1, 7. Saa stvt og tig
som Gud et, saa stot og tig et hans Naasde, sog ligeiaa stot
og tig et hans Fotladelse for Ssyndem Da blivet en
ttoende uopthøtlig i Naaden og i Ftiheden og tan vgsaa
under sine Fejlttin være vis paa sin Salighed; thi han
grundet den itle paa sine gode Getninget ellet Hellig
gøtelsesgavet Cdet er højst mangelfulde), men paa Syndet
nes fuldtonine Fotladelse ellet Guds blotte, store og rige
Naade i Kristus, ellets stulde han visselig ilte have ellet
bsholde nogen sand Fted, og itle tet vcete vis paa sin
Salighed, men stulde svceve i idel Uto. Ja, en troende
slulde itte et Øjeblit lunne viere tolig sog Dis paa sin
Naadestand, detsom han itte vidste, at det hos Gud betsot
alene paa idel Naade og idel Fotladelse, og at Gud al
deles itte begcetet noget af os selv —- aldeles ingen For
tjneste eller Getning —, men get os af idel Naade for
Ktifti Styld tetfcetdig og salig, og at, som sagt, vor
Ftelse vg Salighed bestaat alene i Shndeknes Inla
delse. Men da han ved dette, ja, da han lever alene i
Syndetnes Fotladelse, set sig omgiven med idel For
ladelse og Naade og alene deri sindet stn Salighed, saa
forblivet han tolig, fast og vis, om han hallet-, saa et
Vanttoen ellet den svage Tto «S"lhlden, idel han ille altid
ved alle sine Forfeelset set alene paa Kristug og bot
alene i Syndetnes Fotladelse som si sit Hieni-, men stejet
ud, gaat med sit Sind, Begætinget og Tantet til andre
Ting ellet vil gerne igen finde noget hog sig selv, sont
han tunde fottvsste sig paa. Dettil sigter Franctes
sisnne Ord, naat han i »Den heilige Og silte Troens
Vej« siget: »Saa længe nu et Menneste findet intet hos
sig selt), men dog alt i Kristo, saa lange svævet Hiertet
i den- hiknmelste Ftyd og blivet af Gud apmnntket og
ftyttetz men saa sniatt Hjettet ophsjet sig og itte spget
at finde sin Ftelse ganste og aldeleö i sme Syndets For
ladelse, saa traidet man paa en falst Vej, ssosm et fuld af
Uto.« Det et detfot hsjist nodsvendisgt, at man, ogsaa
efter at man hat faaet Naade og Syndernes Jst-Undele
bestandtg fremdeles lsigessom i Begnadelsen af Ornsvendek
sen anset sig sotn et, hvad Naturen bemessen aldeles
ugudeligt. fotlotet og fotdsmt Menneste, vg erkendet, at
man ogsaa med sine bedste Gerninget er en Syndet vg
maa sortabeö, hviö Gud vil gasa til Doms med ham,
Sal. 148, 2. Der er da i »vor hele Bandting intet andet
tilbage for vs end blvt Kristus og i ham Syndetnes For
ladelfe, hvsovpaa di alene tunne bygge og fotlade os.
Vi maa da stedse aldeles atme, elensdige, wegne, blinde
og blottede i os selv, indsvsbe oö alene i Kristus og hans
Retfcetdighed og lade alene det Væte vor Ttøst og vor
Gliede, at vi hat Syndetnes Fotladelse, vidende, at idel
evig og daglig Fotlsadelse taadet over os alle Begne, hvot
is
vi end er, bedeckter og omslutter os, ligesom M
som Luther siger: »Vi stal anfe Kristi Rige ligesom et
siønt, stort Hdcelv eller Dækte, draget over os pas M
Sider, hvilket da skjuler og bestytter for Guds Brod-.
ja ligesom en stor, vid Himmel, lhvor idel Naade og For
ladelfe lyser og opfylder Verden og alle Ting, saa at alle s
Synder devoppe naeppe er som en lidsen Drwabe mod des
Vide Han, og stønsi sSynden tryller, lan den dog ilke stude.
men bottfmelte og forsvinde for Naaden.« Nybegyndete
i Kristendommen vil fcedvanlig spge nogen Trsst i des
vundne Sindsforandting og Forbedring eller i de sites
kede Naadegavek og drive saavel has as selv som G
andre stærtt paa Helliggøkelsem men da de i disfe Nack
bcekle seger sin Lyst, Rio sog Fornøjelse mere end i Kei
stus selb, eller vil trøste sig mere med sin HelligW
end med Sywdernses Forladelse, siaa bliver de ganfte Ue
re og trafiesløse sog konxmer i megen Uro og Uviöhek
efterti de se alt met og mer, at alt Ehos dem endnu et
sII ufuldkcmment; ja, bliver de end tilsidft ret fattis
i Aanden, forelommer det dem dog, ssom som de nepspe hat
gjori en Begyndelse. De kommer da i Trcengfel, og des
ofte selo iike syvad de stulle dømme om sig. Paa det U
nu ille maa komme i saadan Trcengsel, i ssaadan Tørhed,
Uro og llvished, i det mindsie ikke standfe lcenge deck
og tage Stude, soa maa de stedse og altid blive ved MI
den ielv oa soge sin enefte Ro si Jesu Saat eller i Sys
dernes Forlaoelfe sog fætte sit Haab helt vg holdeni p«
Nsaakem -—— saa bliver de tilfredse og visse og beholdek
Fred og Kraft. Jøsvrigi. om jeg ikke altid anser mig tei
færdig i Krifto og riaelig og daglig, ja« hver Stund of
Øjeblit ttor Forladelse, saa kan Loven snart igen trcenge
ind hos mig sog opvække idel Angst og Ura, hvorved det
bele kristne Lisv lidet og afmaites, og fasaledes udeblivet
ogsaa den sande .Helliggsø-relse; —- (mcerk!) oafaa efiet er
holden Naade oa Forl-adelse, da vi disseng skulle og kun
ne jage efter Hellighe·d, Ebr. 12, 14., maa Forladelfen al
tid vcere det Første og alt gaa gennem Forladelse, — fots
jo den Herre Kriftus selv hat betydet i Joh. 15, 4.: »Li
gesom Grenen ikke kan bære Frugt saf sig sele uden det
bliver i Vintræet, saa kunne ikke heller J uden J blivet
i mig.« Jeg er Vintræet; J er Grenene. Hvo som bli
ver i mig og jeg i ham, ban bcer megen Fragt; tlyi udeu
mig kunnesp J slet iniet gøre Maatte han, som er Troens
Begynder og Fuldkornmer, seld forhjcelpe os til den sande
Tro og at blive i den indtil Enden. Amen!
(Fortscetteg). l
Gode Bøgexy som anbefale5:
Mlklam Rosenhaumo En Fortælling fra isbiste Krebse.
125 Siver, i Omflag, 25 Cents, indbunden 50 Cents.
Marmko i St. Andkcws. Et Billet-e fm den tratst
Kitke. 93 Sibet, i Omflag 20 Cents, inbbunden 40 Cents
Martykcrne i den lutherfke Kirke. Don-» sk
Tyst. LU smaa Sider, jndbunden i Shittingsbind 40 Cuni
BcU Hut. En isteumwst Fortseuing ska KrisiiTid. Eu
Amekikas bedste nger. As Lewiz Wallace paa Dunst vei
Vilh. Msller. Pris, godt indbundem I1.25.
DUI Bruders Blod« En Fortælling, fom still-m Livet
Orienten, sengflenbe og interessant Paa Dunst ved N. I
Mal-few 174 Sibet, i Qmstag, 40 Cents.
Hecken ck Mit SijllL En Fokmaing, som stiidkek ver
kristelige Liv i Ruhm-. 150 S., i SIme Zör, indis. 50c.
Alle Bsgu sendet portvfrit. Bett-linan bedes indsenbt samme
med Bestillingen. Frimætker modtages som Betaling.
Danish Lutheran Publishing Hause, Blair, Nebrask
100 Fortækcinger
tilBkug ved
Bømegudstjenester og de ungeS Moder.
maled- as
h. J. F. C. Mannen-«
Ttykt paa godt Papir. Godt indbuudea. 189 Side
ommm 517 Ton-met Pris 70c.
cEleddys Haup.
En Fortælling om en rast Dreng.
Dveksst fr- Esgelst as
H. J. F. T. Matthieiem
Med Jllusttationer. 185 Sider. Zahl-. 40c.
cElle Zuleaftener
21. Voll-nar.
c- qob sog nnd rist Zahl-old og en passen-de Juli
save. Isset iudbunden 90c.
stvad ngaanen fortalte
En fm lille Julegave
fta —n.
Kostet tun 20c licht-. l et nieset siut OasM.-—Detsut
deiligt Juletvad. 52 Give-, pas sitt Putz
Dsnssh Luth. Publ. Haus-.
Mai-. Nebr.