Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 30, 1904, Image 6
f Tauten. (Af B. Askevold.) En Taare sag jeg trille J Aftensolens Glanz. Sao ren, saa klar og stille Og med en Straalekrans. Den lig en Perle trilled Nedover Rinden, hvok Solglitren venli spilled Red i Deus Soverspon Svm bange stalv den synligt J Aft’nens svale Bind, Mens med et Lyssijær yndigt Den hang bed when Kind. Men lig en hellig Flamme Lg fern et Lynglimt tyst Den faldt og i det samme — Lan knust paa ømme Brysi. -— Der sit den mer ej trille, Men tindted bog-, indtil Den sagtelig og stille Svandt hen som med et SmiL Tet rar, fom om en Engel sDen kyssed bort i Frev, Og sont en Leljeftcengel Fremspiret i bens Fied. Sig, Taare, nu du blanke, Du Perle underlig, Sig mig den dybe Tanke, Som vel laa stjult i dig! Du var en Vierden lille, Enng dig selv ukendt, Og for du selv det vilde, Dit korte st var endi. Hvi du faa hetlig tindredT Hvotfor faa støn bin Pragtcck hvad bog din Bane hindted, At den saa kort blev lagtS Hvad drog dig, Tasare lille, Fra bin den dybe Pract? Hvad gav dig Kraft at stille Fra Ljets rene Blau? Lcer mig, o Taste lille, At vandre ten sont du, Som Du saa ydmng, stille Og voxde from i Hu! Lær mig at længes saare Didben, hvor Herren Vil Aftøtre hvet en Taare, Hvor Graad ej mer er til! Eu fokvandlet Landsby i Korea. CAf Missioncer K e n m a : e). Vi var just ankomne vg- stod em tinget af vor Baggage i Gans-»den fockcm Hotellet i Sorai. en Lands dy i den nordveftlige Del of Pro vinsen Hmanghai (Korea). Jeg hav de gjort Bekendtfkab med Kiriens Ældste og Aktionen Landsbylæteh Vibelbudet og nogle andre afLandL byens Jndvaanert Ogsfaa nvgle pcne og netllcsdte Kvinder nenne-de stg og hilste paa dereå udenlandste hyrde og hans Lebst-gen i Siedet for fom det ellers etv Skik blandt Komme-me at stjule sig, naar der kommer fremmedr. Det var det fir st Kendetegn paa, at vi befandt os Of en stiften Landst. Dei andet var, st Menighedens Ælbste, ht. Sah povedet for de Kristne der, spukgke, Im jeg snsiede at tage et Bad. Ged M hat M saa megei eilt-vers for Renlighed). Efter Badet tom Middagsmaden Den blev set-betet i et net og beha geligt opvavmet Berelse forsynet med Glassvinduen Vi fad paa Jor den med korslagte Fødder, hver mcd en lidet Bord foran sig. Der var Oksekøv, Fasaner, Ris, kondenfes tet Melk, Biskuiter og Fvugtgeler. Hin Sach, som havde set efter, at alt Var i Orden, trat sig nu høflig til Zug-: og tog alle sine Venner med stg nd, for at vi kunde spise i uforst : tet Ro. Vi blev en Maaned i denne Lands byz Undertiden var vi borte 8 a 4 Dage ad Gangen forat prwdike og scelge Bøger i de omkkingliggende Landsbnet. Men faa ofte m var i Sorsai til Middag, var altid Bordet rigt dætkeL Var der itke Fahnen sasa var der Ænder, og var der in gen Ænder, saa var der Hans ellet Duer. Vi var næften bange, naat vi tænkte paa Betalingen Men den Sorg var unyttigz da vi endeliq spukgte efter Regningem erklærede Or. Sah, at vi havde intet at betalek »De et Kirkens Gesteh Vi vil ger ne underholde en Missionæt, men det kan vi ikke endnu. Dvg er det vort Forfæt at bevette enhver Mis sionær, som beceter os med sit Be føg.« Alle Protester derimod var sen-gewes Hvot forstellig denne Landsby var fra andre koreansie Landsbveri Se! der et endog to amerikawste Mode, de sprste jeg hat set i Korea! ant Hus fynes at eje en velnceket O!5e. Der set man Glasruder i Siedet for de ellers brugelige Papirvinduer. Hvor lykkelige og tilfredse Kritt der og Born set ud, vel naseede og varmt klebte, alle saa tene vg pcnr. Underligt at tcenke par-: for nogle faa Aar siden var dette Sted lige saa faktigt og smudsigt ndseende fotn nagen af de vmtringliggende Lands byer, Mandene var Drankere og v ordentlige, Kvindetne og Birnene nøgne og sultne. Der, lwot det fmukke Kapel lia ger sijult af Træerne, stod tidligere det hedenste Tempel. To Gange om Aaret bragte Landsbyfokkene detes Gaver derhen og bad: »O store Aand gisv os af din Naade Liv, Bel rignelse og Rigdom, og hold fjern fra os Jlds og Vandsnpd, Pest, Embedsmænd, Tyve og Tigete.« Te ofrede over 200 Dollars, en uhnte Sum i Forhold til detes Fattigdon:. Men hvad hjalp det dem? J Ste det for bedte blesv det vierte mev dem. « j Ru er Landsbyen Iom et Und-er vidt og bredt. J Velstond og Intel Xigens hat den gjort ftoreFremsiridt, og er almindelig bekendt for sin kri ftelige Rai-alter og Fædrelandssind Naboernie siget vel: «De Krisine i Sorai btyder sig formeget om sine Medmennesier til, at de san være go de Fortetningsfolk.« Hvad, sont siulde være DadeL er : dejte Tilfcel de en Ros. Lysets Midtpunkt e: hint sisnne Kapel, som Follene few hat bygget og udstyret. J Metheden deraf Ug ger ogsaa Stolen vg Biblivtekei. Soraierne er nemlig ivrige Lesers Jeg bessgte flekeFotsamlinger i den ne Kirke og blev meget vpbygget ved alt, hvad jeg saa og hatte. Krinder vg Born sad paa den ene Side ad siilt fra Mændene ved en Stillevaeg af Trek, det frevede Landeis Stift. Sangen var meget god,Svarene paa de tilstillede Spstgsnmal tmn altid tastt vg vor ritende i sin- Fromhed, otn de ikke hver Gang var treffende. For at prsve deres Bibellundstab, bekendtgjorde jeg, at jeg vilde holte en Eksamen med dem okn kre Ugek, og de, som var de siiubeste, stulde faa en Prcemie. Da den fæstsatte Dag kom, var Deltagelsen i Præwiekom kutrensen almindelig, selv Mensghc dens Ældste vilde vcere med, dog udelukkede jeg dem. De anfigende blev ordnede i Klasfek efter Aldeten. Resultatet var mer end interessant: Blandt de cekdte vandt en 60 Aar gammel Landmand Prisen, han var allerede en miWaldeknde Mand, da han «blev en Kristen, og endnu se nere leerte han· at lese. Han var vel fortrolig med SkriftenWogsickv sem vel fom med dens Wand. As de nn gte vandt en venlig lille Pige paa 11 a 12 Aar Prisem Men hvad hed hun? hun havde overhovedet intet M, men blev tun laldt Te Seem GIV. 3). Dei er Mc SM der i Landes at give Pigetne Redn. Men jeg. forklaeede for dem, at Wade og Bitte her Meers-l Sie-te sont-» Mændene,· verfor mmtte de ogfaa have Navne. Da stulde jeg give heu de et. Jeg laldte hende da Unhe, det betyder Rande. Saa fik hun en Bibel og et Nat-m og det sidste bæ rer hun med Rette indtil i Dag. Men nu vil maasie nogen fpørge, hvorledes er det gasaet til, at denne Lands-by har gjort faa stort Frem skridt baade i det timelige og i dei sandelige, at endogKvinder og Born bar wert at lasse. For 15 eller 16 Aar siden traf Brod-er Sah samtnen med Missioncer Rofz i Mukden, Manfchuriets Hovedstad, rg ber qennem ham bekendt med Kristen dommen. Noget fenene føkte sSahi Forpligtelse til at dele sin Stat meds sine Landsmcend og vendte saa hjenJ Missionasr Rofz gav ham nogleEks emplarer af det nye Testamente, sont just var oversat paa koreansi, ung tet det pack den Tid var forbudt at indfsre B.øger i Korea; en saadsanj Forbrydelfe blev ftrasset med Fang-I fel eller endog Boden. Da Hr. Sahj træt og mat nærmede sig Gramsem mødte ban andre reisende. Men hvor forfeerdede blev de,da de blandt Sahs- Rejsetøj opdagede de forbudne Bogen de randedse ham til at gaa af Vejen fra Toldboden, ellers vilde det gaa hatn ilde. Men vor Ben vib fte, at hans Beger var gode Bogen dersor vsilde han trøstig vove det. De andre passerede Tolden uforstnr ret, de havde inter, der stulde for foldes. Anderledes med Sah; hos bam fandt man Begerne og tog dem fra hom. Et Under at der ikke hand fe kam nvget verre. Han kiokn ind i Byen og boede nogle Dage bog en Ben. Da blev en Dag en bespgende meldt; bin Toldbetjent traadte ind Efter Besprgelsen af de sædvanlige Hibsener meddelte han Sab, at han havde lcefi Begerne med Interesse, og det var gode Bogen han kunde nu faa dem tilbage. Sau kom Sei-h igen i Besiddelse af sine Bogen vg fauledes naaede de fsrfte Bkcbler Korea. Ved Brodes Sahs- Jndsindelse blev da hans Fo deby Sorai messen ganste kristnet. Der sindes nu allerede mange Lysets Siedet i Korea, men et of dem, som siinner aller klar-est, er Lansdsbyen Sorai. (Efter »Gasseren«). Te skjulte Kildet og den bevægendc Kraft. Ist Blad af Firiftenidommens føtfte Historie Af Past. A. Fibiget, Knbenhavm i »Dagbladet«. Aldrig har en Konge, der vilte underlacgge sigVekden, —- og mindre var Lspgaven jo itte — mønstret en mere uanseelig Heer end Jesus, da han fagde til sine Disciple: »Gan: ud i al Verden og geret alle Foik til mine Disciple«, og aldtig er vei en Heer bleven stillet overfor en men nestelig set mere umulig Opgave end disfe elleve Arm-site denne haanbs fuld Folk, som tilmed var lege og ulætde, itke en eneste Fakifceer ellek Rabbi. bare Toldene og galilæiste Fistere. Og imsod dem stvd sprft hele det jpdiste Samfund, de leert-e Farifæere, Ypperftepressierne og Fol kets brede Lag, og bagved dem igen hele den store Hedningevewenö nan troMasfee, nedsuntne i en taa og kl delig Materialisme, og bagest stim tedes som over en blaalig Dis af utallige Legioneks itaalblante Ben nier Keiseren ser i Rom, en tilsy neladende uangtbbelig Kvlos. Men disse elleve Apostle hovde dct ntmodstaaelige, unveevindelige Mod. De havde de stjulte Krafttildek, svm ingen uden de lendtex men fom in gen kunde staa for. Derfor tun-Je ogsaa en af dem, han, der sit Lov It leve lcengst, lcenge nok til at tunne strive historie fta sin egen Tib, ved sit Livä Slutning triumferende tale om »vor Tro, fom er den Seit, der har ovevvundet Verdem thi alt det, sont er fsdt af Gud, overvindet Vet den« (1 Joh. 5. 4). Der kom de Tiber, da de kejsetlige Legioners væbnede Arm blev knyttet mod Kongen fra Golgatha; men Brynierne brass, og Stoæedene bed sig sipve mod Mattyternes Tro, ja felv Romas Reise-e sank i Knie for den toenekronede Konse; men det er ille det, vt her spal dvcele ded. Fore lsbig gjaldt det den ftrsie Forstwi ning: Jstaels eget Falk. Og det et et Trost fra Lampen her, vt vit be fragte, sauledes som det er stildeet es i M. Gern. 4. Kap. f Det var ingen lang-emsig Dotie. YJesu Fjender sit· Vel havde de faaet Ram paa ham omsider, og det san grundigt, at han vitterligt fcr at Verden dar død,rigtiq dod og hegt-: vet; men se, om de tunde blive den Uro toici »Ze, om de itte laa og tcs stede fia søvnløfe hele Ratten eftck Langfredakn og basade se· en og en anden szerne var der duttet et Min de op om, at ,,denne Forfører« jo bavde talt om, at han vildse vpstaa tredte Saa. wanne vnt dod var han, Da dod Var ded, det vidste man da i denne ztendssgemingernes Verden: men alliacdeL — der var en nagende Uro derindse i Hiertet, en svkende Brod: belt trnaae var de dcg itte, det var doa bedft alliaevel for alle Tilfældek Ztyld at faa sat et Seal for on en Vaat ved den Grav! Men No sit de alligevel itte for hont. Tbi de bavde itte tunnet sit re sia for de stjulte Kraftefs Kilder. Og saa var der forst Opftandelfen, cg fas- dc mange Llabenbarelter i de fyrretxwe Dage, oa faa Himmelfars ten ca faa Pinfedaaen og san — sandelizn om itte nu disfe Apostle diese nlærde Fiftere, ogfaa beanndte med dercs KunfterL Havde de nu it te helbredt denne Lamme, hom, der plejede at sidde fokan den stønne Tempeln-r (le. Gern. Z. Kant, og stratg var naturligvis Folt stim lede sammen, og ftrats var de be gyndt at prædite for dem om denne Jesus, fom de paaftod var opftanden fra de dødr. Nej No tunde man itte sige, der var —- det lod vittelig til, at de aldrig stulde blive denne tots fæstede Galilæek tvit. At, bvor mange Gange siden hat ttte den ugudelige Vetden sommett der med mcegtige Kejsete, og somme tidek med Vantro Præfter i Spidsen udstedt Kristendommens Dødsattett, fat Eeal for Graden cg højtideligt paia Embedsvegne ertlckket, at nu tendtes Kristendommen for død oa mogtesløs at vorte· Men igen dsåfe ssjulte Krafttilderi Trods Plataiek cg Borbud, trods Fængsler og Bat-l ca Brand vældede den levende Kris ftendom op saa her og saa der med Lovfanae, Betendelser og frimodige Vidnestsyrd og altid var de Hiertet de lntteligste, som itte sad stivfrosne bagPlatatforbudenex men hvor Lor sanaen sitLov at vcelde fristeft frem; — orn Du er saa lnttelig at tende dette fra Dit eget Hier-te? er Du? j Noa, denne Gang var det nu da »itte blevet til noget videke, heldig dis. Thi sont di læret i Ap. G. 4., »flg. var Tempelvagten paa Post, og da de faa det stote Oplob, var de »fttats sitedet ind og havde tastet Pe tter og Johannes i FeengseL Der hav de de saa siddet Natten over, og nie ste Dag blev de to Urostiftere frem førte for det hoje Symdrium for at forhores. Men i Stedet for at de stulde staa som antlagede, opttaadte de meget mere fom Antlagete, og i en af disse dugftifte Taler fro Kri stendommens stsrste Tid vidner Pe ter med stot Kraft ,,fyldt af den Hel lig Aond«, (Vers 8), for dem om, at der itte var -Foelse i noget andet Navn end dette, den foragtede og torsfcestede Anzaan Navn CVers 12), og han antlagede ligeftem det hsje Raad for at vere Jesu Morde te. Mest as alt forundtede de sig over, at de tunde tale fauledeö, da de dog var »Gott-e Meer-d vg- lceg Felt« tVetz 13), — o, bellige Enfold has Jer Lætdet Dette var jp tun, hvad Jesus havde talt otn, at hvor Vis mand git i Blinde, der stulde det aabenbares for de umyndige og en .foldige. Men saadan gaat det jo lendnu alle Vegne, hvokk de stjulte Kilder itte tendes. For Reften sit Forhstet et meget mat Udfald. Thi de tunde fo, sont de siger i Vers 16, itte nagte, at der var stet et Tegn ved Apostlene. Te vedtog da at forbyde dem at tale me te i Jesu Nava. Men da Peter med utueligt Mod svatede, at det tunde og vilde de sitte afholde sig fra, da de maatteQadlyde Gud mere out-Merm fter tBerB 19), greb de i derez Magd lsshed til den Udvej, som Afmagten altid beugen at ,true dem endnu me re og lod dem saa los, da de ttte sandt, hvorledes de stulde strasse dem for Foltets Styldz tht de lovede al le. Gud for det sont var stet«. Rom-de er det at lese otn de to lesladte Appstbes Jdee med deres Fallen fom jo not under megen Von og bange Fordentning hat op pebtet dere- Kotnme. Tht de lunde io faa daatltgt Mike sig at since miite de tu, Peter og Johannes, der itod tom sdespsk Effekt-.- og dedste Mernd Men da de nu sit dem ufladie til bage, sprang de fljulie Kilder frem ved Bim til Stud. Zaa siiart de knwde børt, bviid der var flet, git de siratg i Bøn til Herren. Dem-e Von — faa lort tom den er —- er fuld af barnlig Tillid og ydmyg Ly Iskqbed. Førft troster de deres Hier ter ved at se hen til, at den Gud, de iilbeder er den store, almægtigeHim lens og Jordens Sicher, der er hsji ophøjet i Himlen. Mod ham er al Mennefiers Modstcmd forgceves, som det ogsaa hat vist fig; thi siønt ban de Herodes og Pilatus flog samtnen mod det «hellige Born Jesus«, san maaite dog ogsaa de derved tun tie ne til at udføre Guds forud destil lede Raad. Og da de nu saaledcs lVers 24—28) har huspalet deres Hierter og rei i barnlig Tillid klim get sig til Guds faderlige Almagt og Visdom, koinmer den egentlige Bøn i Vers 29 og 30. Den er iort og fyndig: »og nu, Herre, se til de res Trusler og giv disfe Tjenere at tale Dit Ord med al Friknsodighed idct Tu udmlter Din Haand til Hellredelfe, ai Tegn og Undere kun ne fte ved Tit heilige Barns Jes.i Lilian Der et iiigeterngh men heller in gen tzævnkimighed; tun en darnng fottwitningszsfiild Bpn til den store Ruder i Dis-»Un, om at hold-:- Lje med ernderne oa detes Trusle1, — sac dar de sevrigt betnmringsloke, inad ten Zic, angit! O, maaiie vi lasre at lunne bede saaledes med Taa reni»et Sind og med saa ube tinget en Tro! Da vilde mange onde Hævntanker og mange vantro Be lymringer svinde ud af vore Hinten Og naar de saa for Reiten maatte faa Lov at beholde deres Frinwdig bed til at prcedike, og Herren saa dil de i Naade fmdfæsie Ordet ved med folgende Tegn og Undere, alt ved det liellige Varus Jer Nava, saa havde de ellers ille mere paa Vierte. Se, her fpringer Krcfternes Kil de i den enfoldige, lydige Bin. O, iteg ker saadanne BInner op fra Dit Lust-immer hver Dag. —- hvilten Strom af Velsignelfe fra Gud2 Og hvilten Forstel paa Juristen ne, der fad mes Budeneg tnytiede Næve og truede, vg saa Apostlene, der la: pas Knie og befalede deres Sag i den almgtige FadershaanM Lær beruf, hvon Krafterneg Mlde springen og her Velsignelserneö Sky senker sig med Seit. »Og«, staat der i V. Bl, »du de havde be det, bevogedes Siedet, hvor de var samlede, og de blev alle fyldte med ten hellig Aand og taslede Guds Ord med Frimodighed.« Ja, her er den bevwgende Kraft! »Giv mig et Steh, hvor jeg san staa, og jeg ital bevæge Jorden«, udbrsd den gamle græfde Bismanto. her er Stedet: paa Knie for Naadens Tro ne i ydmyg Bin med fuld Tillid, faa kan Du bevæge Jordenz thi saa bevcegek Du den almægtige Fadets Hiertr. . Hvad havde det saa at sige, at de tun var faa og smaa, maalte med denne Verdens Maul, at de kun be tod lidt med Hensyn til Magt og vejede lidt med Hensyn til Kundsiab, det var dog dem, der havde Seitens Forjckttelse over sig2 Thi hos dem sprudlede de stjulie Kilder, og bog dem var den bevcegende Kraft. Saa gik da Evangeliet sin Sejrsgang, flere og flere blev vundne, Ratte ef ter Ræike bpjede sig fot«KokfetsOtd; men oppe i Romerbokgen fad Pila tus og rugede over det tunge Minde fra Langfredag indtil det tilsidft drev ham ind i Selvmvrderens red selstlde Bod, og i Raadshetretnes Forsamling fad de ftormcegtige Pp petsieprcestet med vaens døde Bog staver i deres Hat-nd og klamtede sig kratnpagtigi til en Magi, der Pan ubegribelig Vis svandt fom en Sing ge mellem deres Heendet og visnede uhjælpeligi. Men over de Helliges fattige Da le gtsnnedes det med feist Liv og ny Morgenrot-S de talede Guds Otd med Frimodighed, Tegn og Undete stete ved det helliw Varus Jesu Navn, og Troen beredie sig til sit verdensovetsvindende Felttog — det, sont denDag i Dag gaar Mand seligt videte frem, mens den gustne Vantto visner i Afmagt vg Tod, — salig og lykkelig er den« der hat fundet sin Plads af Naade blandt Herrens heilige Folk, han hat Sei tens Forjættelfe over fig; thi han sendet de skjulte Kildet og den beme gende Kraft Og der et Du, ukend te Leser, jo ogsaa baade tobt og dpbt til at vcm med, —- tom saa i Jesu Nava! L» KURERER DZVEEE 00 KATARKH. IUN ET LÆOEMlDDEL ER sllclcEKT 00 DET EK «AchNA." wvhed eki 95 at hundreds Tilfielde den di Ikte Pplse sc kkovjsk Hut-km i klslses, »F mldr i Gret- Virkningeks ae aflcutarrh er at » fylde og tjlsmppe Lu c vejen med Adam-trinken o til-se stnpperi her T d tle vihrerentle Ben kusktioseic Døvhed fol keh o Herd-Ell sendet kke tl hakt-· for singt-As soadringer zieme-. ljest ( nmulixt sc tm- dec ind— sen-like Øre ved sonste nvixellesr«spm)sing." og dct er Gran-ten til. at de bedste Øjenlseger og Lee et ikke lum hell-rede. Arten-lieben hat- sundet en ij til at tma disse utllgieageltgc Dele at· Ho vedet. Denku- Optik-Leise er bleven Inst-let »Qui tina·« Den er en Damp stmm. som gis-u- gieri msm de eugtakiske Rør sk sagt-thes- os opløset de katatrbslske As sonclklasek, sag at de etc-es, og pag sammt-. M lssues seyen-, ( Name-, Ambolr og Ortsbele 1 elet indveadige Ore. sag et de disk- blsvek modtagelige sm- de minilvte Lydvlhtatloaen samtnen for Øreae Imm Itk osum at Kctakth oc et de kørste Tegv Ich-shal. Hutte-« kareket alrld dem-e Ihrs-Mike Fomemmelsq vi hak- set. at Til M If »Hei-as Vsrished ek helbredet pg Ikllser. ·Aet1a-’·et o u et Special-tild stI for what-, Brot-h t. Im Aal-, qufe III-yet Fort-leise o Hovedp1-e. son- gl e, M Its ellet lud rette, konnt-et at lice Ikkh. »Ah-« sei-tie- poktosrit a- Prove Itiv til o- om set-es Tusle vl ver Rat-d sit Cz den-Int- Wr For est-receive Pkofl Ihm-I 100 steter «chtloasky of Dis sse"s-41es aku- kklt. Titeln-« New York « p- meet-sc Aus-. Depr. 258 n Im Qtney III-«- ctty, Mo. ..»— ? : , Ughi " Treaimem sKIN DISEASLEWD GWER ftp-( mus k. festkl Finum undekfulde Lytbehsmäling kam nu fau- i Optimum VI han« de ask-te »l-lj;zh Posten-« Finsij Lumpen icnpurtxsruh direkte fra Kcshcnlmvik Pustur Il..1. Pe dersem Rutht()n..lenn . hclhri-(1t-(l(- vj furlcrwftJuhn l··.NL-1son. Xa 1770 Uran Ave» ("llic.·1;.;"u. kunsrcl f«,)r1«upu-· Uundrcdttr nk innre or Mmsms kurcnsilc »Fr. Tilskrjv os i Pakt Bcskriv Den-.- lefusl(1ik. ng vi »so-mer Dem visrt Raiul ozx en Kaki-list Rugp dick Inn-krier lichamlljngcn ng von fnl Institut Don Viwr Futogrxuicr at« »san«-: hclbrstlcde Patienten XVIII-N DE ITE til-AB The Finsen Light lnstitute of America opt- D 78 STITIJ k·«l I-? Efszs cllcäIXcåch KSkSKcUCSZ sTATS Bat-moc- cmc tsc- '-.’ Ast-s »d· L l. «-»i«- ---s»se- --,- »z costs Io cents satt equals so cont wortli of any other leimt of Hut-IV Won’t Free2e. Spill, Break Nos- Spot clothes IIIICTIOII ICI VIII Weile-sämt msotmd in the Unter-. U III III-s Orden-. Pia-wer og sorgt-tu sum giv mag Anled nittg til at give Lo liesnmgek angauende nsek og Bekatm s otlkaak, og man I at finde at tilgen hat Hbedte Beim elsex at cilbydr. cp us non Te sktive1, hvav Te stiften Mann elln Lug-el. TME NOKTH WESTEKI AUSIC MADE Cstl Russlan Als-. Un MI) Nirnlldss A Vis. Nimmt-»oui« Nun-. Forum ek. Essgmälavth and og v ned »Es-»F , Irr e o. .v. v U) .«.d unsrkcsimm Heute-Si x ’ a e " - - x s no tut-sendet im Adresse do vom .. d man Jahr d Bogen ombo de e Z under ,