M —
· ·« « «
,,Danfkeren,
ei holvugentlig Us-«.os- og ORTH
ukngsblad for et danste Fvlk
i Amerika,
usgivet af
DANISH LUTII. PUBL. HONle,
Bleir, Nebr.
,Dsusteteu« udkomnnr hvek Titsdag og
" Frei-ag.
MS m. seyequ i De Forenede Statet
81,50; til Udlsudet 82.00
siedet betalts i Forstud. Bestilling. Be
taliag, Adresfeforandring og alt endet
angaaende Bladet adtesfetes:
DÄNISH LUTkL PUBL. HOU8E.
Blait, Nebr.
Reden-u A. M. Induer
Alle Btdrag til .Dansteten«s Judhold:
Afhandlingek. Korrespondancer og Attillet
of enhver Akt, bedes adkegfetm
A M. sit-dessem
Bla1r,LIcebk.
Unter-ed It the Post Ofiice at Blatt-. Neb.
II second-Uns mutet-.
Advent-lu- Rstes made know-s upon
sppllcutiom
»Daufkeren«-«
dcivet lendt til Subskribenter, indtil nd
ttyklelig Opsigelfe modtages as Udgiverne
og al Geld er betalt, i Lvetensftemmelse
nnd Te Forenede Sterns Postlove.
Naar Læferne heut-endet sig til Falk, der
avectetet i Bladet, enten for at lobe ho
hem ellek for at faa Lplysninget om det
wenn-ede, bedes de altid omtale, at de faa
Uvemsiementet idem Blad. Tec vtl vxke
guts-org Nycte.
Fm votc Borncyjem.
Als Past. L. I o h n s o n.
111.
Mariae af Bornene ere af daarlige
Former Der er Tilfcelde, hvor
Faderen hat forladt Familien og er
forfrsunderh andre Trilfaelde, hvor
Moderen er sinbfyg vg Faderen en
udfvckvende StatteL Men i de flestss
Tilfælde er Moderen død fra Bxørss
neflokten, og Faderen har fundet Det
umuligt at opdrage dem. Hvor det
ladet sig gøre, betaler Faberen en
lille Ssum hver Maaned for Vorne
nes Ophold, da vi gaar nd fra, at
ingen Fader kan frigøre sig for For
pligtelfer over-for sme Born. Men,
at, her er et sprgeligt Kapitel. var
mange ihar ilte lovet vel, men brth
deres Lsfte og overladt Bornene i
Samfundets Baretægt og er for-—
fvundne.· Andre tjener en god Lon
men bkuger alt selb, ofte til Dril og
Uds-vævelfer, bespger aldrig Vermag
ej heller striver til dem eller til os.
Jeg hat ofte undret mig over, at en
Fader tun-de være saa haardshjertet
og u-barmhjerttg overfor fine Born
og paa en saa bedragetisk og Ufer
siammet Matt-de mtsbruge tristne
Mennesters og et triftent Samends
Barmhjertighed, som jeg dar været
Bidne til, mens jeg har haft med
disse mange Forældre vg Born atH
gere. Der er bog hæderlige Undtai
« gelser, Mænd, sont til Punkt og
Prikte oplfylder der-es Fovpligtelser.
Og det er disse Mænd, som setter
Pris paa BIrnehjemmene. Hvor oft-e
hat be ikke mesd Taarer i Øjnene og
vatme Haandtryt taktet Gud for,
hvad vii gjorde fsor deres Bern.
Disse Taarer er vor Lin —- hernedn
De bessger nu og da deres Bsm og
opholder fig et Bat Dage paa Hieni
met. Par min Foreipsrgsel lxnr de
altisd sagt, at Bornene havde det
gebt.
Disse Mund tager gerne deres
Bistn bort fra Hjemmet i Lobet af
nvgle Aar, tdet de heb Giftermaal
igens faar et hjem for bem. De an
dre Bau fortbliver paa hjemmet, til
de er widm, naar undtages nsvgle
fas, som har faaet dient has tristne
Famil-ter. Men J ded, at thældres
Syndcr ofte nedarves pcka Wuc.
Derfor er digse Bsrn itke Englh
men bar mange syndtge Bauer og
Ttkbsjeltghobey som det er spart at
faa ww, og sont gsr Opdragels
sen besværltg. Ak, hvor er biss
smaa Statler fortomne, naar de?
dummer paa Hjemmet,-— urene, umo-!
ralfte, nætten dytiste; saa mennefle-i
Iigt satt e: ke; ikte let at erste dem;
i den daglige Orngang. Lgsaa het;
maa Herren hjcelpe. Og af disse!
Born forlanges der som ofteft, at viJ
paa tott Tid flal lave Etsemplateer
thi Bornene paa hjemmet delerJ
Slæbne med Priestens Born, itdet al
les Øjne er tettede paa dem, og man
venter, at de absolut maa vcere bedre
end andre Bern. Ja, sit vi saa end
da Hjallp udenfta, men det horer
itke til Sjældenhederne, at andre.
Born lolker og leder vore længerel
bort i Synden, og ældte MennefterJ
gør ofte ftor Stade for Bornene ved?
at faa dem til at være ulydige og op-;
fætsige mod Hjemmet i Stedet for;
efter Guds Otd at laere dem, atFor-.
standerne i Forældres Sted hat atJ
bdde og raade over dem. «
Jo, Vennet, her er et Arbejlde, der.
traever Taalmodighed, Bøn og Tro
siab. om disse Born stal Volse op til
at blive moralske Mennesler og
Kristne. Saa snart de tan, leerer de
at lasse; og du lan om Eftermidda
gen se Beftyrerinden og Pigerne fid
dende med en svældig Bunle af vasiet
Toj foran fig, som de lapper og stop
per samtidig meld, at de lcerer »Po
gene« at lasse i ABC eller hsrer dem
med Ksatetismusletsien Sasa kom
mek Tsåden, da de sial i Stole. J
;..Common School« gaa de lfoert
Aar, til de er bonsirmerede, og siden
hver Vinter, hvis de tan og oil lære
noget og itte bruger Tiden til Gav
tnveftreger. En Del hat fvær litt
Lnst til Bogen, andre hat daarlige
Evner til at lære, men er dygtiae til
at arbekde. Her maa vi jo saa stelne,
idet oi forføger at faa hoer af dem
fat til, hvad de hat Lyst og Evner
til at gere. Egner de fig for et eller
andet Haandværk, staffer vi Plads
for dem, hvor de lan leere dette.
J Sondagsslole gaar de hver
Sondag, nogle i den ene af vore to
Menigheder ber, nogle i den and-en,
og hvert Aar tonsirmeres der nogle
i hver Menigbed. Her nyder de alt
saa Menighedenå Goder sammen med
vore egne Born.
Nu siulde de faa føres videre, sag
de om nogle faa Aar tunde være i
Stand til at klare sig selo og blire
gode og nyttige Borgere og Lemmet
af Kristi Kitte. En ung Mand eller
Kvinsde, sont wtset op uden at leere
at arbejde, er ,,gentleman«, »lady«
eller Dagdriver, hvsad man nu vil
lalde det, til de er 18 Aar, faa sittl
den fat Paa noget Arbejde, der itte
’er under deres Beerdighed, og bbiver
sjcelden til noget. Derfor maa Bat-«
nene leere at arbejde, mest for deres
egen Styld Paa Hjemmet hat vi
itke not Arbejde til dem, og om di
hande, blev det vel vanfteligt at stnte
en 6 a 8 frisle Knægte, faa Arbejdet
tunde gaa med Fred og god For-;
staaelse. Et Par Stytter tan ofte?
give en Fader not at beftillr. De lee
rer jo ogsaa mere og udvitles hur
tigere ved at komme ud blandt Falt,
men der er ogsaa Fate ved det —
den ftvte Fute, at Himmels, Sin
dagsfMens sog Riesens Jndsiydelse
blivet nedlbrudi. Den Fare staat so
asl vor tonsirmerede Ungdom i. Zwil
ten Fader og Moder bæver ilte for
sit Batn, iscer i denne Alt-en Q,
hvor et dog Verden lold og forts
vist for de unge! hvor faa der er,
svm vil tage dem ved Haanden og
spre dem paa ret Vei. Jntet Under,
at mangen en faldt for aldrig at
rejse sig niere. Og man Inster at
kunne befale alle Knatter- Hjælp mit
Parn. Diælp dem at staa fast!
Billeder af Hverdagglivet
Skizzek af Eisin.
Ei interessant og praktist lille Skrift.
J Omslag 5 Tenn.
DanWLvth.Publ.ho-se, Bloß-, Neb.
Til nye Abonnenter.
For 50 Cevts vil vi set-de »Das-Lemn« 6 Madame-, 3 Mast-edel
iot 25 costs- Uan kau set-de Fkimærkek som Betaling, bvis dette er
1etteke. Benyt deave Blend-is
Navn......... .................................. . ......
Post Oksice .......... . ..........................
county ....... · ..... . ........ state of ..................
l g
.- A.
! Dame Æte tilkommer
ikte mig.
J «Dansteten« Nr. 76 sindes en
Artikel af Passi. J. M. Hausen un
der Titlem ,,Balget m. m«. Artik
.len er nanmest en Jmkdegaaen af
TPasst. Falct3. Bestyldning mvd Den
sotenede Kitke for falst Lætr. J
stimme teseteres til en Pmditen i
,,D-anst luth. Kitkeblad Nr. 44
1901, ssotn blandt andet angtibes as
Past. Falct. Past. Hausen formu
det at jeg er Fotfattet til den em
talte Ptæditenz men da han itte et
aldeles sittet i sin Sag, assvtdte han
mig en Fortlating. Dertil et det
jeg svatet: denne Ætv tiltommet
itte mig, og tunde gerne tilfsie, des
vcettez thi den omtalte Prcediten bee
tet Ptæg as en alvotlig Omsotg fot
Sie-les Ftelse, noget jeg saa otste
findet for lidt as baade hos mig selv
og andre. Om denne Ptckditen et
lutherst det ved jeg ikte, jeg synes
det; men Past. Falct siget jo nej;
men et ved jeg: den et bibelst,som alt
et tilbørlig godtgjort af Past. J. M.
Hausen.
Forsvtigt set jeg itte hvotsot vi
flal tage san stott Henfyn til slige
Angteb, ellet hvotfot vi sial bejle
til den norste Synodes Gunst. Vi!
Past. Falct og ligesindede anettende
os som gode Luthetanete, saa et det
gcdt og velz men vil de itte sna bli
Jvet det detes og itke vot Sag. Et
der nogen det hat Lust til at holde
døde og tolde Ptædilenet om den
»tene Late, medens aandelig Dsd og
Ugudeligbed bteder sig i Meniglte:
mtne, saa lad os dog endelig blive
ved Herrens Befaling, og ptøve paa.
eftet bedfte Evne, ved Guds Naade.
at ptædite Lmvendelfe og Syndev
nes Fotladelse for alle Folk, Lul.l
24. 47. — Jeg betet gennem alle
digse Angteb det gatnle Raab fta
Kot-as Born 4 Mofeb. 16. s. »Lad
det vckte Edet not, den gansteMeniQ
hed ere allesammen hellige:« med an
dte Otd Tag det med No — Tal
itte sormeget om Liv ellet Did; Tto
ellet Vantro. — Vennet lad blot
Bafunen give en tydelig Lyd, mou
sle en ellet anden, da kan vaagne, og
ketede sig til Ktig
Jeg tæntet just vaa et Tilfælde.
Jeg var en Gang sot flete Aar siden
til Stede ved et Mnighedsmjde.
hvor det blandt andet kam en Sag
srem orn .et Menighedsmedlem sont
ogsaa has-de sagt noget uvedethæs
tigt, om en ansden Mand. Bevise
det tunde han itte, tage det tilbage
vilde han ittr. Det stod man. En
delig totn der et sorlosende Ord i
Form asf et Fotslag omtrent saaltz
tende: hetestet stal vedkvmmende has
ve Lsov til at sige hvad han dil. Det
ved blev det. Lad os gote ligesaa
ovetfot alle dem, der angtibet os,
og ftemdeles ptsve at holde Livet
stisit og Harten ten. — betten vil
bjælpe os.
Niels Damstvv.
—-4-—»» -« U
Smulet.
(Af G. B. Chr.)
A a r h u S.
J al Hemmelighed tog jeg mig en
lille Udflugt til Aarhus,Jnllanvs be
tsmte Stsotsiad. De trete Jndet, det
maa man lade dem, gpre alt muligt
fox at taste Glorie over Danmarks
anden Stotby. Dei var godt up
regnet, ægte jydsi, vel gennemtænkt,
at de sit den Ide: Vi vil opdhgge it
Sommerstot til Prins Kristian Tet
var et hng sternad i tongelig Ret
ning i mere end een Henseende.
At Kronpvinsen tog nwd Gaben,
det var Æte og Frecnskkidt for Aar
has.
Byen tollen nu 52,000 Jndbyg
gete. Det nye Aathus staat itke til- «
bage for Storbyerne tundt om i an
dre Nationen Byen hat en abwar
tet Hann, hvvt meget dybtgaaenve !
Stil-e kan sejle ind; men man tren
ker paa en ganste betydelig Udvidelse.
Udvidelsesteorien er lige faa stark
hos Aachusianerne sont has Newb
likanerne i Amerika. Men det me
ner Fort i Sageth Dei er godtx
ihi Stilstanb, det et stvantx og
det menet Tilbagegang. —- Anvend
det selv.
Byens Bebixggenhed et meget ftsn :
og dringende. Dei er ncer ved at
oneng en Spaseretur paa lange s.
Linie i Achenhavn at tage en Tut «
langs Stranden syd for Aas-has.
Man san ille siippe for at ndbrtfvu
D, hvor nndigti Men jeg havde des
L l
vceete ilte Tid til at gennemsteejfe
Byen paa langs og wars, sont jeg
egentlig Instede, foe at iagttage alle
dens Seveerdigheder.
Byen tan blandt andet tose sig af
dens hpje Ælde; thi den hoeer nied
til en af de aldfte Byet i Jylland.
Fea fprft af, for en 700 a 800 Aar
siden, hed den Arusx Udmundebyen,
fordi lden laa ved Mudingen af
Msølleaaem
En af dens speste og den Dag i
Dag ftprste Bygninger er Domin
len. Den besaa jeg faa nsje, som
jeg tunde, og jeg ovetvæeede en
Gudstjeneste der en Sondag Foems;d
dag. Alene ved at komme ind i de
ceevcetdige gamle Domtietee i Dan
maek faat man i Grunden not ved
Zynet deeaf — uden Ord og Hand-—
ling, for en Gangs Styld.
Nu, jeg anmceetede ovenfoe, at jeg
i al Hemmelighed tog en Usdflugt til
Jlaehusz dog fendte jeg en tre—sire
Ord paa et Beevkort op til min gode
Ven, Missioncer, Udvalgs- og Be
itnrelsesmedlem H. C. Beet, at jeg
tom op at bei-ge ham en Dags Tid
— Lordag Asten og Sondag
Men som sæsdvanlig er han altid
km sig. Siom det gamle Oed Tiger:
»Den, der er om sig, faar noget.«
J,tden«videee lige i den ellevte Tinte,
nden min Tilladelse, taster han mit
Navn i Avisen Dei betydee: Kl.
4 om Ssøndaa Eftermiddag Preisbi
ter Pastoe G. B. Christiansen frn
Amerika i MissionshuseL Jo, det
er Retlame — der tommee altid
nogle nysgerriqe ved en saadsan An
lednina. Maasse. —
Jmidleestid, Sondag Eftermiddag
toni, og en stor Stare af Falk tom
Daim, vift omtking 500 a 600 Men
neftee. Oa hvad der var det aller
ftønnefte, det var dette, at vi mcetkei
Ide, Herren git sin Velsianelses Gang
ben iblandt os. Hellkgaanden rørte
ved voee Hinten
Der er en itte lille State af Her
zens hellige i Aaehus. Man faae den
-J’foenemmelfe, at der er noget af ei
flønt og virtsomt Samfundsliv.
Eiter at jeg haivde talt, flutiede
«Missionaer Becl med et indtraengende
Oed til foadanne, som endnu itle
bavde givet Gud deres Vierte, at de
dog maatte gøre det nu; thi dette Nu
var deees — i dei næste Nu tunde
man væte i Evigheden.
J Aathug er et stott, dejligt Mis
sionshotel; der logeeede jeg om Nat
ten. Med Hotellets Vceet tilbeagte
jeg ogsaa nogle byggelige Lieblitle i
Samtale otn Guds Riges jiønne
Fensgang i Danmaets Rigr.
Om Mandag Morgen tidlig tom
en Jsdemissionae ved Nnvn Peter
hen at hilie paa mig. Han var nein
»lig min Tilhøtee otn Sendag Eiter
middag. Han var bleven glad ved
Vidnesbntdet og vilde sotn sasadan
»gerne hilsr. Han arbefdee blandt
IJødeene i Damme-L
Ogsaa her paa Hotellet havde jeg
den Glæde at hilse paa Passtve Fei
modt Mpllen Han torn heeind for
at oveenatte paa bildete Gennemrejse
til Sjcelland i Favst af Mai-mon
missionen. Om denne Sag udtalte
ban: Interessen votlet ftadig fsoe den
Sag, og det stal not naas medITiden
at samle det Bengel-ekeln som ee nsd-"
oendigt for Opfseelie af en Kiste i
Utah. Alle Vegne ee man velvilliat
ltemt for Sagen Jeg tan fsje mit
Vidnesbytd til: hvoe jeg hat tagt
Sagen feem ved Taler eller Samtst
lee blau-txt Peæstee ellee Lægfolh der
hat denne Sags Feemlceggelse dun
den Øtelyd og Hjeeteeum.«
sPastoe Feinwdt Msllee med Fa
milie filee fig tigtig vel, siden de
lom til Daumen-L Sandsyniigvis
vil Pastoe Mellee sblive anlat ton
Peteft i Aaehus i det nye Soga, hvve
man for Øjebliktet et ved at opfsee
en ny Kitte. lSen-en velsigne voee
Nennen-, Paftoe Feimodt og Hutten,
i den nye Vielfomhed i Jyllands
Stotftad. —
Aarhug- Tueen var inlg laaledes
til stve Gliede vg Belsignelsr. Tat.
Vennee i Aaehuö, for Samt-met
Fm Kredsmødet paa »Im-l
mont Butter-.
J Dagene 8.-—11. Sept. afholdt
Nordlige Nebrasia Krebs sit Eiter
aatsmsde paa ,,Fremont Butter-" ved
Fremont. Der var ille saa faa til
kejfende fn Nicbomenighederne, Ugo
som ogsaa Stedets Beboere msdte
fkem gansse talrigt, isæt vm Spuk-a
gen. Derimod var Kredsens Pres
ster mindre godt repræsenterede i
Seerriseleshkdil stied Mittels Beptyns
delfe, og nogle maatte rejfe hjem for
detg Slutning. Dsog trods belme
Mangel trvr jeg at turde sige, at ti
havde et stønt og velsigllet FUde
mode. Herren beaunstigede os inkd
et dejligt Solftinsvejr i hine Dage
liqesnm han ogsaa lod sin Naades
Sol gennem Esvangeliets Fortyndeife
slinne ind oa opvarme voke af Natu
ren forrnørtete og tolde Hjettet. Og
det er mit Haab tsEl Gud, at den
tamme Sol bar funden en Sprcktke
—— hvor igennem en af dens velfsg
nede Straaler bar kunnet trcenge ind
— i et og andet Hinte, fom inthl
da hat vceret tret tilluttet for Naai
desfolens forunderlig varmende oa
livbringende Virtninger.
Mødet aabnedes med Gudgtjenefte
Totsdag Gftersiniddag, ved lwilten
Lesliglpeld Knedsformasndiem Pastor
Kloth, tjente ved Alteret, vg Pastor
Fr. Andersen fra Wisner predilede
over 1. Cor. JO, 1—11. Taleren
dvælede særlig bed, at ligesosm Her
ren var Vejleder og Bestytter for Js
taels Folt paa dets Ørtenvandnna,
faaledes vil han ogsaa være det for
os, det ny Israel, Paa vor Vandring
qennem denne Verdens Orten. Men
paa den anden Side maa vi ej glan
me Tdet Etsempel til AdvarseL svm
et fremftillet for os i denne Tetft:
af Jsraels Folt, som var over 20
Aar, da de udgit af Ægtkptem tom
tun 2 ind i det fotjcttede Land. De
svrige blev nedslagne i Ortenen paa
Grund af deres Vantro vg Ugude
lighed· Detfor maa vi vel erindre
os bette: Maalet for Jstaels Fvlk
var ej Ortenem men Kanaan Maa
let for os er itte denne Beiden, men
det htmmelste Kanaam
Om Astenen havde vi Ungdoms
mode, ved lyviltet undertegnede talte
ud fta 2. Kons. 5, 11—14.
Fredag thmiddag blev Kredfens
Emne: Striijftemasalep indle
Hut af Pastor Kloth. Gennem en hi
storisi Jndledntng paaviste han, at
Forudseetningen for vor Absolu
tionöformeL nemlig det private
Striftemaal, mangles. Ligeledes ad
taltes af Jndlederen svm af flere Ta
leke under Drittelsen Ønftet om, at?
det private Stritftemaal nmatte
blive mere almtndelig indenfor den
luth. Ritte. .Flere Etsempler frem
holdtes paa Mennefter, svm til Ttods
for, at de havde beten-tot deres Synd
for Herren, dog havde gaaet uden
Fred i hiertet, indtsil de gennem det
private Striftemaal havde lettet de
res Vierte for Syndens tunge Byrdr.
Paa Jndvendingen imvd det private
Striftemaah Hvad stal man strifte?
man tan jv ej apregne alt, blev der
svuretx Strkft det, du nsdigst vtlt
Endvidere udtalteö Ønstesigheden Ef,
at vi i vor Kirte maatte naa dechen
til, at alle Præster beugte den sam
me Formel, itte alene ved Abs-platte
nen, men ved alle tirtelige sont-lin
ger.
Eftet at samme Emne var drestet
en Del om Efterniidldagem blev Me
ntghedens Emne: Konfirma
tionen indledet asf Paftor Kr. An
ter fta Bleir. Jndledeten stildrede
Wortsirmationdeelfem sauledes
som den hasde meet beugt ned gen
nem Tit-erne. Der havde stadtg va
ket 2 Retntngee eller 2 Tanter frem
me. Den ene vil have, at Konstrmas
ttonsforbeeedelsen stal ver-e en Fort
fcsttelse af Stolen, Letttechen og
Ramsenj Man vil anders-oh om
BIrnene have leert nvget. Den an
den Retnting holder bestemt paa, at
Konsirnrattontfoekeedelsen stat vcee
en Stags Ballette Bernene stulle
fsres til Selvtcentning saaiedeg, nt
twad de have leert i Stolen, nu tan
blive til Liv og Virtelighed for dem.
Denne sidste Retning hat ftn Vent
tigelse i Danmart, hvor Bernene i
Stolen blivek nnderviste i de keifte
line Grundsandheder. Men. ber hos
es, hvor Bemene som ofteft møder
tE—1Konsirnmtionsforbevedelfe uden
et sandant Grundlag, man vi hare
begP Sider med· At dette er ct
Vansteligt, ja Inangen Gang unver
tommeligt Arbejde, i den torte Tin,
sein gives. baade at give Vornene en
nsogenlunde ricnelig Kristendoms
tundstab on samtidig lede dem til
Vættelfe, er let at indic.
Samme Dogs Aften haode vi ct
velsignet Samtalemøde over Entnet
Omvendelsr.
Lsrdag Formiddag var des-wärms
tionen Genstond for en meget livlig
Drsftelsr. Sætlig angaaende Punk
tet Løfte ellet Jtte-Løfte i Konstr
mationen var der delte Meninger.
De fleste Talete var dog inde for,
at Konsitmationen itte tunde be
tvagtes fom noget Lyfte frg Bar
nets Side. Der blev sagt, at fra
Barnets Side var Konsikmationen
Troens gsode Betendelse og Feemftil
Hing for Menigheden, men fra Guds
jcside var den en Beim-steck af den
i Dauben givne Rande.
» Lordag Eftermiddig hemde ei
Brettenwdr. Samtidig var der MI
de i Hirten, hvot Stud. theol. Ed.
Andetsen fta Blair talte.
Sondagen var Mspdetg Festdag.
Om Fokmiddagen Striftemaal og
Altergang ved Pastor Kloth. Pastok
A. M. Andetsen fra Blair preditede
over Lut. 10, 88—42 (Martha og
Maria). Den ene af de to Sestee
vitde tjene Jesus, den anden vilde
lade sig tjene af ham. Der ee dem,
fom ville gsre de to Systre lige gede,
men dette er en fotkett Opfattelse.
Marthe bar sig fortett ad, idet hun
vilde tjene Jesus, fstend hnn havde
ladet sig tjene as hom. Dekimod bed
der det am Maria, at hun hat nd
valgt den gode Del. Hun tom
jo ogfaia til at tjene Jesus for hans
DId med den kostbare Salve, hock
fve det esse-a dtev sagt o·m hende:
»Dein gjptde, hvad hun kunde.« Vi
man sstst lade os tjene af herren,
sie di tunne tjene dam.
Ved Citermiddagstnsdet talte Pa
stot J. P. hude fra Ellen og un
deetegnede. Post-or Heede talte over
det betendte Okd i Joh. 3, 16: »Saa
etsiede Gud Ver-den o. s. v.« Pan
den ene Side er den rene, hellsige
Gud, hvem intet vndt eller utent tun
komme nee. Pan den anden Side
den af Synden befmtttede Verden,
den Vetden, hvorom det hedder, at
den ltgget t det inde. Ordet ,,elste
de« er den Bro, fotn stal fordinde
disse to saa modsatte og forftelltge
Sfcerer.
Cu- Uftmen samtedes vt til Stut
M. W tnltePastor Chr.
W« fett Lindfuy over Es. ös
6. san Ins-de Ttlhsreene aldotttgt
pas Viert-, at det gelber om at sage
Vetter medeni det et Naadens Ttd
og Stund. herren, som den gode
JEAN-A COLLIEGE
AFDSLINOEXU
ACADSLIL Element-klat· Engelsl( os Donat-. Skkivnlss og Leu-ins Rek.
mitg. Historie o. s. v.
NOIRAL Tll Uchonnelse as kaeke ok Lasset-ladet bis-de for den ostetitlice
slmle (med staunten M county cis state Cektlklcqtes) os tot den
dass-he Zorne-solch
Busmsss. samstags-mai Kur-us
c01.1.sos. It Ase-Aar- Kur-us
sPZCIAL co Bos. Ist ftp-Ists Kur-us idk den-. set onskek slmlsclelis list
vlhltmc. ok des-te cis-es Viola-tu . .
Fotvstsvsuvs Ell Polyteknisheos bandhkusssltolek samt stetsggsvekslteter.
dick-nd Viollm uksel 08 Plane
stommeke os mide hvis sholefsns has m- iokoomt. issk kic heilig
I
N
hed til bunt-Ist mullst It Oktaveka I de ptsln - aflsltsbetx som nmn
man hin-e for at komme its-H LUM mu- . syst-stellst kut- tsu i
Ue en elske state-. —- U IIMOnsktalencke Ijenhlum hit
1nsre u Eule. these Of M ekes Indes-must klstist — Konskmstlousumlcp
visnintk ermetn V vierten-rissen
Dasin e- ng engen-he Wer-to Pater-insec- holde Ists-e ojvelbesø te psløitek
hvet erds Alten. Optik-assis. Tsletn su o- s. v. tl rl ans Eil nie-en
ad skonli ektnur ssmt ca. 1 Eisde- ok ich-stritte- l shn eng Bibllntlælr.
gasktgsskk ug sonstwie-ringen for Pi r Umsonst-Mast liaandskbejdo me
sinkddeksytsink sveuslt us amerikan- Gymntistik. Busch-Il. Basis-et Butt,
stn Tennls o. s. v.
studememes kristeligo Forenimk holder die-le bvek Lord-s After-.
sssy.oo tos- ot Ast-s (34 like-) Umsonst-IIan Kost ox Logi
DLV IF TUDYFMMX MA! LIM· IYS Forsamlfngssnl o- gode steuer-kreise
bllver fast-Cis ti en l. Oktober.
skoleauket begyndek den I. ()lttobek. skkiv eitek Katalog.
Kr. Anker. Blsiy Nebe.
Trinitatis seminarium
begyndekz om Gud vi1, uin Undcrviss
ning den (. 0ktohck. sit-Manne unge
Mzuuh som onsker Optagelse Hm se
minarjet, maa snakest indsencle Be
gæring bekom, lcdsaget ak Ausster
fok der-es lkddannelse og Modenhed. til
undertegnecle.
Utah-, Nebr. P. s. le.