Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 27, 1904)
Vejledning til Fried Udvalg i tro Overfættelse af C.O. Rosenius’5 Skrifteyj otdnede M Betragtninger for hver Vag - ito Maanedek, med Bistand af Biskop N. J. caache.’ (Fpkisat). ,,Eftek diette stulle vi ikte behsve at leve kristeligs over vinde og asicegge Synden, efterdi vi hat degyndt at tro paa Kristum, tro, at han forhvetvede os den Retfctrdighed, som Loven itte kunde frembtinge?« Sonn J Sandhed ikke for at vinde ellet beholde Nanden hos Gub, ikke i den Hensigtx thi det var at fornoegte Kristi Foktjeneste og be tøsve den sin Akte, hvorfor Paulus sigek: Jeg ngter itke Guds Naade ringe, thi etholdes Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgckves. Men of en anden Bevæg-’ grund og i en anden Hensigt er det, vi stulle og saa hjetteJ lig ville leve tristelig, nemlig af Kerlkghed og Zusamme lighed for den givne ubegribelige store Rande, — som Firiftns fagde: Hvo msig elsker, holder mit Ord. Mek andre Ort-: Der et to Ting i en Kristens Liv, som man vidt ndstilles. Den ene er hans Levnet ——— med Tausch Begckringer, Otd og Gekninger. Deti knn han aldrig være streng og nivkcer not, nemlig i at ville viere, hvnd hon bot eftek Guds Lon; der-i kan han aldrig se not pan sig felv og sine Gerninger. Den anden ek hans Benan delfe hos Gnly som foreganr i Trer og Zamvittighe den; reri kan han aldrig not foragte sine egne Gerninger csg Fortjenestet og ophøje Kräfti; deri tan han aldkig not se dort fta sig selv; thi beri sinl han se alene paa Jefnm, den ophøjede. Nanr det gælder dort Levnet, da stulle vi vix-re bnnae og nøjeregnende; men da er vi sed «vnnlig alt for sitter og letsindig. Naar det derimod gelber at tro, tro Nanden hoå Gub, da stulle vi være fri on trnnge pna Kristi Fortjenestez men da er vi sied vanlin alt for lovbunnne og frygtfomme. Dette frem nanr on af 1. Joh. 2, 1: ,,Mine Vorn, dette striver jeg eher til, nun det J ftulle ikte snnde« —- dette for vort Levnet —; ,,men dersom nogen synder, bar vi en Tals maan wer taler vor Zag) hos Faderen,« —- dette for Trom. ZieTag. Tet er en Vildfareise at tro, at Lceren om Tilegnek sen af den fric Naade foder of sin Eitierhed og Foragt for gode Gewinnen thi føtst er det aldrig Evangelict om .Firifto, fom bærer faadanne Frugter7 men det er Tjaoelen on dct faldne Menneste, fom got-, at ogsaa dette allerialigfte NaadeiniddeL EvangelieL migbrunes til Sil terhed· Men for dei andet saa er Naaden aldrig for de silte og ubodfætdige Znndeke, men for de fattige i Ami den bliver Evangelium pro-dilet. Og disse aandelige, fntiiqe, spndertnulte Zjæle findet altid ftørre Lyst og Kraft til Helliqnørelfe, jo mere de lan tro, — sont Jesus ian nicettelig beviser i Luc. 7, 41—47; den, som megei er forladt, elster meget; men den, som lidei er forladt, elsler lidei. Efterdi nu Evangelium for disse fattige Syndere er en Guds Kraft til Salighed, en Livsens Lugt til Livet, saa maa det for detes Styld predikes, —- om det end er en Dødsens Lugt til Dpden for de so vende, sitre og isdelige Menneflet. Men endnu en belymret Sjæsl sigett ,,At synde mod Samvitiigheden, mod bedte Vidende et jo at synde mod villigt og fotfcetligt, og det tan jo ej beftaa med Naaden? Jeg arme Snnder hat desvætte gjoti saa. Jeg tan itte tro Neman for faadanne Syndet? Sonn At synde mod Samvittighed og bedre Vidende er vist sikæklelige Syll der, og det var visfelig bedre, at du i dine Livs Dage aldrig syndede faaledes, men under bestandig Bsn vgj Aakvaagenhed dedatede dit Hierte i Gudsfrygt; men dei ek en anden Sag, som heller iite maa fordølgeg, at ogsaa disse alletsvceteste Synder allerede et fotsonei og bott taget i Lammeis Bind. Og da ogsaa du er alvorlig og bedrovet over din Synd, snsler intet hellere, end at den var ugjott, og vil aldrig mere synde sau, og du med dette tedelige Sind feiger Frelse i Lammets Blod, faa kan det ilte nægtes, at ogsaa din Synd et botttaget og hos Gud gansle fotladt og forglemt7 thi ellets er Kristus ikke en suldtommen Ftelser «og Fotfonek hos Faderenx ja, ellets var Evangeli Naade iiie mere end Lovens Rei; thi i 5. Moseb. 19. Kap. m. fl. Siedet staat, at den, sont havde fyndei ufoesæilig nvidende eller a«f Bande t. Ets ttæbi et Mennesle, stulde ilte strasies, men sorfvates som( ustvldig mod Blodheevneten. Dei et saaledes Lov og Ret fcekdighed, svm frier dem fra Styld og Straf, der havde syndet uforseetligx ja al mennesielig Neids-Use dsmmer faalede3. Men matt, nu maa dog Naade viere nogei andet end Ret, og befynderlig en Naade, som er os for hvervet med et saa dytebatt Osser. Denne streitet sig altfaa til de Syndets Fotladelse, fom Lov og Rei ikte ian eftetgive, hvorom Apostelen siget: Er det af Naade, saa et det itke af Getninger, ellers er Naade ikle Naade (Rom. 11, 6). Dvg Ian det itte med Sandhed siges, at en tet Kristens Syndet et i egentlig Mening forseeiligr. men synder han med Vidende, saa er han aliid overvældet af Fristelsen, »af Loven i Lemmetne,« som Paulus sigett Detsom jeg gsr dei, jeg ikke dil, saa gsr ilke jeg det, men Synden, som bot i mig (Rom. 7, 20). Men det syneg i Frisielfens Stund, naar den tempende Aand allerede et ovekvunden, ligesom man syndede forscetligt, idet Billien et i Striden besejket og runden af Schaden. Men o, hvor lEder itte den tedelige Sjcklz hvor havde den langt hellere vætet fri, baade fta Fristelsen og fka Synden! Men det et ai marke, at hvorvel ogsaa fotsætlige Synder soklades, naar de aprigtig angres, henhsre dvg ingenlun de Synder under Fotladelse, som man forscetlig fremturer i; det er da et forsætligt ubodfeekdigt Sind, fom Kristus med nl sin Fortjenefie nldtig hat for-shared En saadan heilig Grause-Mut er her af Guds Otd og af Guds tene og heilige Aawd opfsti, hvorved al forsceilig Ubodfeerdig hed og Aands Falsthed er udefteengt fra Naaden. Mark derfor tilsidsi ensdmi en Hemmelighed: L Du ligger f. Ets. si en shernmelig Swdessynd, en sor icetlig Shndsudnvelsr. Du vil ikte blive fordpmh men heller ilie slippe sSyndenz du hat saa meget Lys as Or det, saa megen Vælielse af den Helligaand, at du ingen Hvice sindek i den falste Trost, d. e. Trost i foksetng Usbodsætdighedz du spger at annasmme Trøst i Evange liet, du høret og forstaiar om den store uforstyldte Naade : Kristo og seger bekundet et Skjul for dig og din Sie-de synd; men det blisver aldrig Fred. Du hat altid noget, som ssorutoliget og nager som Sand i Øjet5 n-oget, som ger, at mens andre glædes over Naaden med fuld Sjeet og Mund, er dit stum og gaat bott lige utolig og med Kval i dit Jndte. Hvad er da Aarsagen til, at det gaar dig saa ilde, og at det stormer sau? Jo, den Sisdeshnd, den Jonas, som ligger og sover nede i Stibet (Jon. 1.) Han maa udtastes, om Havet stal blive stille og du iktel sorgaa. Men du stger: »Til denne Udtastelse mangler jeg Kraft.« Dermed roher du, at du et en as dem, som« itie er stittet til at indgaa i Guds Rige, om hvilie JesusI siget: Hvo, sont itte lan sorsage sig selv; hvo, som itlei tan miste stt Liv for min Styld; hvo, som lcegger sin! Haanv paa Ploven og sek tnoage, han ek ikke betvem titI Guds Rige (Luc. 9, 23. 24. 62). Men faak NaadengT Vætl i din Sjcel Lov at gaa stem, saa tommer not den Tid» at du gerne overgivet alt og udriver det Øje, som er digs til Fotargelse. Det et kostbart at kaste en Stibsladning i Havet, for hvilten man har givet store Pengesummer; dette get man itte i stille Vejr. Men naar en Storm er lirudt los-, som truer Livet, truer Siibet med alt, hvad det indeholdet, da taster man Ladningen ud for at redite det viatigere. Naar du marter, at det gælder at undfln Afarundens Merke og Dle som allerede trner hvetti Ziehlik at opsluae dia, oa dn derhos et bleven del udar deidet, del udpint, og Egenvillien er btudt, da gaar det let at toergive alt, i det mindste onsdt Forfæt eller utede kiat Sind, osn du end itle strsls bliver fri fta det onde, fti fra hver Fristelse, Strid og Nederlag. Men det er :ncerleliai, at saa snart Zindet bliver redeligt, saa tan Evangelium trøfte, om ogsaa Nedetlag i Striden endnu indttæssez men itle niedens Aandens Falsthed vater. Visselia ian du ogsaa paa en anden end den tedelige Omvendelsens Vej faa Ro, nemlig, om du forhaetder dit Hierte, modstaar og fordriver den vællende Guds Aand. Da faar du vift Loo at beholde din Shnd, og den soverl i dit Sind; men din Fotdømmelse sover ilie (2. Pet. 2,’ 53). Men mcrrt endnu engana, hvad her sagdes, at her er! Tale om Sindet, om den overladte thdning as Syndenxs thi at du itte strats bliver gansle fri fra Synden, men maa endnu tlage med Paulus: Jeg kender en anden Loo i mine Lemmer, som strider imod Sindets Lov i mig, ca taaer mig fangen under Shndens Lov etc., jeg get det, jeg itle vil o. s. v. lRom· 7), det sial itle fotdømme dig, det et alle ttoendes faslles Klage, saa lange de er Paav Jordem Oa især et Synden mægtig, medens Lovsindet cndnn er raadende i Hjettei du synder ofte og grovt, orn du endog er saa redelig at dille undfly Shnden; desuden naat Fotvovenhed ellet Trhghed sordret en dyb stum gelse, tan chrvelen endnu faa Sigte paa dig og kaste dig omtnld. Om alt saadant et her itte Tale, men om tet falste Sind, som tcenter at holde fast ved Synden. Dette got, at du ingen Trost findet i det ganste Evange lium. Men hvem tan opregne alle de Struspler og Best ringer, hvotmed den gamle Slange, chevelen, og den« salsie Fornust samt det bedtagelige Hier-te overdcetter Evangeli Hemmelighed sor at forrhkte og sorvilde vott Sind og vor Tro! Bsi hat her intet andet Raa"d, om ni under alt dette stulle frelses, end gansie at tilluite Oer og Øren for alt, som ilte et Guds eget Ord og uden noget Sidehlii blot fæste Øjet ved Herrens Ord, blot fe paa Jesus-, den totsfæsstede, og Naaden og Retscetdighe den, som i ham et os fothvervet, skcentet og tilsagt. Men denne Kunst er meget svær, ja uden Guds besynderlige Hjaelp ntnulig for de ret opvalte Sjcele Com andre et ber iite Tale); derfot maa vi vel bsje og hdmyge os for Gud, bede om Herrens Aand, Visdommens og Aabenbarelsenzl Aand, til hans sande Kundstah Naat nu Kristus i Luc» 11, 13 hat gioet en sætstilt Forsitring om, at den Hellig-i aand stal gives dem, som bede ham, saa ladet os ofte tage det Løfte med os i Bannen, soteholde Gud det og bede om Aandens Lys, — og vi stulle faa underlige og hetlige Ting at se i Kristi Evangelium, saa vort Hjette stal fornndre sig og udvide sig, frydes og smelte. »Men ham, som er mcrgtig til at sthtte eder efter mit Evange lium og Jesu Kristi Prcediken, efter Aabenibatelsen af den evige Hemmelighed, ham den« ene vise Gud være Pris og Ære ved Jesum Kristum i al Evighed!« Amen. Visheden om Syndeknes Forladelse. Sie Dag. Hvo, der vil vcere en Krisien og dog itte spger efiet Vished om sin Benaadelse, men ladet sig altid npje med at viere i Uvished, han et visi ille rei opvakt, men er en ten en fovende Hyiler eller i det mindste en søvnagtig Krifiem Deiie liggek i Sagens Natur. Den Brud, som nsjer sig med Uvished om sin Brudgomis Kætlighed, har ingen rigtig Karlighed. Dei er fauledes ei aabenbart Tegn til Ubodfckrdighed, ligefom dei og er en af de abov fckrdiges merktelige Undstyldninger, at. de teni ud for nægter Muligheden og Virieligheden as denne Vished om Syndernes Forladelse og udlckgge denne Leere som idel Jndbildskhed og aandeligi Hovmsod. Herom siger Luther: Naar de cainsie Helgene høre denne Bekendelfe, saa kor sek de sig og siget: Gud bevore mig for en saadan Ind bildsthed, at jeg siulde sige, jeg er et Guds Vorm nei, jeg vil ydmyge mig og ettende mig at vcksre blot en arm Synder, og Gud vil se til de ydmyge! —- Men Strifien siget: Vi vide, at vi et ovetgangne fra Dsden til Livet (1 Joh 3,14): vi ver-, at vier af Sand-heben (V 19); vi ver-, at han bliver i os (V. 24); vi ved, at vier af Gud (5,19); vi ded, at Guds Ssn er kommen og hat givet us FMiand san ai vi kende den sande og er i den fande, i hans Son Jesu Arifto fV 20). Her heddet dei, at »vi ded« —- vi ve"d, at vi er Guds Born, hat Syndetnes thladelie og det evige Liv. »Der fot,« siget atter Luther, »stulle ·vi beflitte os paa, at vi grundig med Nod og al Ktaft opthttet denne stadeligste Vildfatelfe, med hvilten hele Vetden et fotfott, nemlig den Tante, at Mennestet itte stal vide, om han et i ellet uden Naade« (Luth. Fortl. over Brevet til de Gal. Kap. 4, B. 6). Denne Vildfatelfe tommet itte fta Forstw den, men fra Hjettet, itte sta nogen Dunkelhed i Guds iOtd; thi Sttiften talet avetalt tydeligt heton1;men af Hjettets Ubodfætdighed. De, som selv itte hat ellet so :get denne Vished om Guds Naade, vil da og fotnaegte dens Mulighed.. Men om man end ilte fotnægtet denne Viehed saa et det dag, som for sagt, intet godt Tegn,A at man itte styldsomt soget den, men nojer fig med UNB hed. En anden Sag et det, at en, som soget eftet For tigning, itle altid strats faat den, hvotover man ikt«.-. bot misttoftes. Men itke at soge Vished om Guds Naade, et a.:1d Sitterhedens Tegn. For det andet: Om en Sjctl end et tedelig og hung tet ng torstet eftet Retfætdighed, et det dog en ftot Man gel og Stade i hans Kristendo-m, at han staat i Uvished tm sm Benaadelse. Dei et sandt, han vilde have Naade; det et sandt, hvad Luther siget, at ,,Syndsfotladelse er o Elagsz dels hemmelig hos Gud, dels lendt og aaben bar for Sjæle1:«; at sttistus f. Ets. havde benaadet Syns d(tinden, fom laa ved han-Z Foddet, og sagt det til St zum-. few-ist han vendte sig til hende da saade: Dine Evndet et dia forladie (Luc. 7): at saaledes en naade bnnatia chel hat Eyndetnes Forladelse, fotend han ved dst ellet trot det; thi ,,salige ere de, som hungte oa totste efter Sltetfrerdiahed,« —- dette et sandt, men godt er det ittcs, for Sjaslen oasaa lomniet til Vished om sin Be naadeliex thi fortnd det stet, et aldtig Gile Rige tet i tanz— .s)jetie; thi ,,(35nds Niae et Retfætdighed, Fted og Made i den Helliaaand«; fotend dette stet, hat han al tstia straft til ret at elste, takte oa ptise fin Gud og dankte for ham. Man hat til digse samme Retfætdig bed med en svaa som med en ftcttk Tro, nien ille samme Helliaaotelfc thi Helliggotelsen, Ktasten og Aandens Frnater trimmer altid as Troens Bis-heb og Styttet ,,.c)etrens Gut-de, den er edetS Stnrle«. Det et der-for af stnrfte Viatiahed, at alle tetstsindige Sjcele kommet til fnld Visihed om fin Benaadelfe. Men hvo, som vil have denne saliae Trosvished, give tel Aat daa den rette Vej dettil. Vi hat alle den Tilbojeliahed, at naat vi vil fotvisse os om Glle Naade, heamidet vE at eftettænte Da tansage, om svi et omvendte, hat fand Tro, levende Kristendom, rette Egenftaber og Erfatinaet af det aandelige Liv, og — findet vi disfe hos cis-, da vil vi tro, menet vi. Dette et ilte den rette Vej til Vished oa Fted Naar en Sjæsl paa denne Vej soaer Fordigning om sm Benaadelse, uden at han fotud som en ugndelig og fortabt alene ved Ordet om Kristns hat faaet Ttost oa Fted, fotetaget han sia et svætt At bejre oa blivet altid mistrostixu thi det er ikke let at finde Troeng Virtninaer hos sig, naat man ilte er kommen til dirlelia Tro, d. e. faaet Trost alene i Kristus. Og konk met man end til nogen Trost og Fted paa denne Selbs Provelsens lej, saa et det tun en vallende Fred oa en Trost, som svigtet, just naat den mest behoves, nemlig i Nod oa Ansctatnina, da man ingen tilftedsstillende Tegn sindet hos sia. Desuden et denne Trost altid en uten Trost, itke atundet ganste og alene paa Kristum, men lig-» net Billedet i Daniels 2, 31—85, hvis Foddet var at( tvende ulige Materiet, Let og Jern, og lnustes, da Ste nen faldt detpaa. Den rette Trosvished maa grundes paa det blotte Otd om Ktiftus; intet bestaat i Nod vg Dsod uden alene den ftote almcegtige Guds egne Otd og Getninger i Ktiftus, —- Ord og Getninget, som angiaat de »ugudelige« og helt »fottabte Syndere«. Den eneste rette Vej til Vished i Troen et at tage Gud paa Ordet, eller at Mennestet med hjertelig Tro siget eftet, hvad Gnd stget fotan, som en af Kitkefcedtene udttyktet sig: »Hvot tthg og vis et jeg itte, naat jeg siget eftet, hvad min Gud siget mig fot.« Paulus laster, at »Troen kom met af Hotelfen« (Rom. 10). Den rette Tro og Vished optommet paa den Maade, at jeg hlivet trostet og glad og vis paa Guds Naade alene ved det, som Kristus hat gjott og Gud hat fotsittet, — og denne Trost faar jeg itle, fotdsi jeg anset mig vætdig til at tro, men mens jeg menet, at alt fot meget fattes mig, ja, mens jeg saale des itte tsot tro. Den fotlotne Son var ,,langt botte«, da Fadeten ovetrastede ham med sin Naade og Tilgivelse (Luc. 15). Eftet at man da hat faaet Trost i Ktiftus »ded Ordet, da og fotft da tan man sogfaa sinde Troens Virtninget og Egenslabet hos fig, hvorsom Johannes siger: »Hvo, som trot paa Guds Son, hat dette Vidnes fbytd i sig sel-v«; men den fotste og egentlige Triossvished maa altid optomme af Otdet fot alle Troens Egensiabet og Ftngtet· Hvad mete vi ville sige hetom, anfotet vi eftet den i sin Tid hojst saplyste C. H. Bogatfty i Thftlan-d. Vi gen givet det dog itte ganfle atdret. Hatt sitivet dmtrent faaledes: Det siger jeg itte og stal ej heller nogen Sinde sige det, at den, som sitte hat fand Sjceleto og Bished, endnu et aldeles nbodfcetdig og vantrso. Nej, detved vilde man gote de angstelige endnu ængfteligete og uvissete. Men dette et dog dist: Er nagen tet bodfærdig og tender tet sin Sjoelenod, saa tragtet han med Ssthndsomhed og med fuldt Alvor og Vedholdenhed efter den sande Rso og Vished og langes itte eftet nogen Ting i hele Vetdesn saa sindetlig som eftet Naade og Syndetnes Forladelse, ja, vil hellete lade alt fate, end at han længe stulde blive i en saadan Utoligheds og Usvisheds Tilstand. Hier-, som endnu itke hat fundet nogen fand Sjæletov ellet Fted og heller itte med Alsvot tragtet dereftet, men tan detimod hige efter mange andre Ting og med Begætlighed ind lade sig deri, han et endnu itte ret «bodfcetdig, der staat det itte tet til, og i en saadan Tilstatid tan visselig ingen tomme til Ro. Men den, fsom itte tan betolige sig, for end han hat fundet den sande Rso alene si Kristi Saat og med Vished ded, at han hat Fotladelse, han flal visseliig sinde,« hvad han soget; thi ogfaa her hedet det: Den, som hedet, han faat, den, som foget, han findet (M«atth. 7, 8). hoc-, som anset Visheden om Sundetnes Forladelse for en stot og hoj Belgetning og af Gudd Ord hotet at han stal og tan komme hettil; at det et Gut-s alvotlige Villie, han stal jage dereftet og visseltg faa den, han I »A: ' — lader sig vg derved opvcckke til at søge Bisheden mes Alvor og at Drange ind i Guds Rige smed Magt. Matth. 11, 12. Men Guds Rige et Mtfcersdighed, Fred og Glocde si den Helligaund. Rom. 14, 17. Er Han nu fom en bodfætdig og ttoende bleven tetfærdig, faa ksan han og faa Frev, Fryd, Ro og Vished og omsider blive saa vis paa sin Sag, at han, om det var wødvenbigt,s"kunde af lægge Ed paa, at han hat Naade og Syudernes For-las ;delse, fom man kan se af Ef. -45, 28—-25, hvor Gud first« Hmed en Ed stadfæster sit Retfcerdigheds Ord og derpaa ogsaa siger om de Troende: For mig stal alle Knsce bsje fsig og Elle Tunger svcerge (og sige): «J Herren hat jeg Retfcetdighed og Stnrke«. Gud giver fprst sit Ord og heimste-r det med sin Ed; paia Guds Otd kan en Troende sværge og være vis paa sin Ssagz thi Gsud holder sit Ord og sin Ed. Han hat svoret, at han ikke vil Synderens Dis-d, men lade Naade gasa for Ret og forlade dem al Synd, der tun soger Nsaade hos ham fsom Rande. 7de Dag. Den Bodfcetdige ved og et vis i sig selv paa, at han vil have Naade, og at han ikle begcetet falst Trost, llte vil misbruge Naaden til Sikkerhed, men hjettelig af sige al Synd. Saaledes kan og maa han og væte vis paa, at halt hat Naade og Fotladelse. Gud hat med en Ed indsak Kristun1, sin Yppetfteptæst, i hans yppersteptcestlige Em bede, som man set af Ebr. 7, 21. 28 og Sal. 90, 4; fol aelig hat han edelig stadfæstet hele Kristi Midletembede og sagt: Saa sandt jeg levet, min Søn er en fuldkon1 men og evig Yppersteptæst. Saa sandt jeg lesver, ftal alle Ved hain blive evig forsonede, fuldendte, og al Etyld be talt ved hans -Blod. Saa sandt jeg leder, ftal alle Bod fcetdige og Ttoende have Syndernes Fotladelse i hans Navn. Ap. Ger. 10, 48. Den bodfcetdige maa da vel oed Guds egen Ed blive vis oa siae: Saa santi Gud le ver, er jeg ved Ktiftum fuldkommen forsonet oa ved Kri ftum delagtig i Fotfoninaen, fuldtommen tetfaetdig og salig; thi Gud hat ikte alene sagt det, men og endelig bektæftet det; hian brndet ej fin Ed. Naar jeg soaer ham alene i Kristo, saa behøvet jeg ikte at toivle og væte udkö liaesaa lidt som jeg tvivler paa, at han holder fin Ed. Vi findet jo ogsaa, at Sttiften her og det talet om saa dan Vished: Johannes siget som ovenanføtt: Vi vide, at vi et ovetgangne fra Døden til Livet. 1 Joh. Z, 14. Vi vide, at vi er af Gud, 1 Joh. 5, 19. Vi vide, at Guds Søn set kommen og hat givet os Fotftand, saa at vi kende den Sande, 1 Joh. 5, 20·, det er: vi vide, at Gud er fandtu og holder sit Otd og sin Pagt og sin Ed, og vi et i den Sande, i hans Søn Kristo Jesu. Men er nogen i Kristo, saa et der ingen Fotdømmelse for ham, Rom. 8, 1. Thi paa Ktiftus ligget jo ikke mete noaen Ssynd, fom fkal kunne fotdømme ham til Dødenz han er i Him melen »den Synd, og den Troende, som er i ham, et og uden Synd ellet ansees, som han bat uden Sond. Er han uden Ssynd, ellet et Synden fotladt og udslettet, saa lan itke Loven mere anklage ham for hans Syndetz -Skyld. Men kan ingen Lov mete anklage og fotdømme bam, saa hat han ingen ond Samvittighed, men er los ist-a den, ellet han hat en rolig, tilfredsstillet, fuldtoms men Samvittighed, Ebr. 9, 9; 10, 1, 2; det et en saa dan Samsvittighed, siom ej mere hat nogen Bevidsthed om nogen Synd, det endnu stulde tiltegnes ham til For dømmelfex thi han set sine Sinndet liggende spaa Krista, det Guds Lam, set, hvotledes han hat basatet dem, full kommen betalt for dem og med et Osset for ftedfe full kommet dem, som helliggøres, Ebr. 10, 14. Han behøver da ikke at frygte Many ellet flippe inld hos sig nogen theldomsfthgi. Kriftus hat for alle tilftedsstillet Fa deren, fot alle i Almindelighed og for Hvet i Semeles hed betalt Løtsepengem Han hat taget Ssynden fta alle paa sig og et straff-et for alle Synder; han smagte Døden for alle, Ebr. 2, 9, og hat derved fuldkommen fotsonet alle med Gut-, faa at Gud stxtasser ingen mere fot Syri den — fom ved Troen holder sig til Krisfti fuldiomne Osset; thi intet andet end fortsætlig Vantto fordømmer .Mennestet. Ja, enhvet sbliver anset, fosm om han selv var inaglet til Kotset og død og faaledes allerede havde nd staaet sin Straf, felv blevsen begtavet og hans Siyndcr begtaivet med ham, selv opstaaet fta de Døde med Kristu5, bleven ftitendt fta alle sine Syndet og allerede forvandlet til det himmelste Voefen, Eph. 2, 6, eller alletede falig ttaengt igennem fra Døden til «Livet, Joh. 5, 24, kan folgelig lige faa lidt dø og forgaa, som Kristus endnu en Gang kan dø — saiaftemt han blot blivet i Kristso sit Hoved. (Foktseettes). Gode BLHYJ som anbefales: Mitjllm vacnballm. En Fort-aim- ska isvisteækevie. 125 Sider, i Omflag, 25 Cents, indbunden 50 Gent-. Marmko i St. Andkcws. Ei Billet-e im den stotste Kitte. 98 Sider, iOmflag 20 Cents, indbunden 40 Cents Martyterne i den lutherfke Kitte. Omspk sp. Tyss. 224 smaa Sitzen-, indbunden i Sbittingsbind 40 Cents. Vcn Hut. Cum-staunt Formuing ska akistiTiv. Eva Amerikag bedste Bsger. As Lewis Wallace paa Dunst oeh Bill-. Moll-n Pris, gebt indbunden, Il.2d. Din Bkodcks BUT En Fokmuing, som still-m Live Otienten, fangstende og innre-sam- Paa Dunst ved N. P Madsem 174 Gib-L i Omsiag, 40 Cents· Herren cks mit Skjoldo En Formlling, iom stildter bit trisielige Liv i Rath-nd 150 S., i Ome Zör, indis. hoc. Alle Bogek sent-es vom-Mr Betalinaen bedes indspndt fammm med Vesiillingem Frimærket modtages iom Betaling. Danish Lutheran Publishing Haufe, Man-, Nebran