«
- Wed Ernen. -
Hawespillerfken.
(Overfcestelse.)
Harpespillersten tog i Haandtaget
paa Deren, aiabnede den og skød de
junge Portierer til Side. Et Lie
blit blev hun staaende paa Verste
len og lod Hnanden som holdt paa
Portierem falde, idet en mørk Rødi
Ae fteg op i hendes Kinder.
s-— »Ja fan, er det Dem?« sagde
hun toldt. »Marie sagte at det
var en Herre; men det er vel en List
af eher, tan jeg forstaa. Hvad oil
De nu igen?« .
Hun git tvers over Gulvet ag(l
satte sig i en Læneftoi.
Hun Var tlcth i en smuk wo
Trngt, sorn ftcertt fremhæoede heu
des Stonbed.
Te to Kvinder, fom sad paa So
faen, oar yderft fattigt ilædt og pas
sede daarligt i denne eleganteSalon.
Tet var Hnrpespillersiens Moder og
yngste Seiten
»Hvorledes kan du tale paa denne
Mande«? fagde Den unge Sie-ster.
,Hoorfsor ftulde oi beuge List for at
faa kig at se? Mo’r tan vel fa-:
sm Dotter at se, naar hun ønstes,
uden at bruge List«.
Den talende reiste sig op, og heu
des Øjne lyste af Vtede.
—- ,,Maaske du fagde til dinKam
merjumfru, at hun stutde afvise os«,
lagde hun harmeldt til. ,,Hendes
TSvay at du itke hat vceret hjemme
rde sidfte tre Gange, vi ljtcr vceret
her, er muasie Løgn.«
—- ,,Nej, jeg hat Virtelig vceret
ude; jeg er ncesten altid ude, enten
for at soge Engagement eller for at
give Lektioner«, foarede hun hidsigt,
,,men man tan friftes til at narre
Folk for at undgiaa Optrin smn det
te. Jeg venier imidlertid Bei-g
hvekt Tsjehrir Mosk, san du ikkJ
komme igen en anden Gang?«
—- »Jeg kan komme, hvad Tid on
bil, mit Barn«, sagde Moderen med
forgtynget Rost. »Jeg længes ir
bare efter at faa at vide, hvordan det
gaar dig, om du begynder at faa det
godt, som Aviferne siger, san du kcm
betale lidt af....«
—- »Lidt af det, du lagde ud for
mig?« afbrpd Erda heftigi. »Der er
bestandig samme Historie om og om
igen. Det er forfcerdeligt at have sicc
Mr’r til Kredit-Its Naar kan du
betale Pengene, naar kan du betale
Piengenecz Wette Spøtgksanaal rin
ger bestandigt for mine Øren.«
Nogle bitte Taater trcengte figl
frem i den ældre Kvindes Øjne.
— ,,'Jeg vidfte itke, at jeg havbe
bebt dig saa ofte, mit Barn«, fagde
Moder-en mildt. ,,Tiden gaar ille
saa rcrst for os sont for dig. Men
nu irae-de jeg, at du kunde betale
iidt, vi se ket «pr dit Navu som!
medvirkende ved adstilliw Tilfcelde,
pg du mindes vel, hvasd vi blev enige
om, da vi ofrede alt, hvad vi ejede
pg hande, pem din U·ddannelse, og at
du lovede, du ville fees-ge at afbe
tace det hele i Lchet af et halvt Aar?
Og nu er heleAiaret gaaet, udeu . . .«
E — »Jeg vivste Stie. hvcw jeg Stor
de, da jeg -lovede dette«, svatede Er
dq. »Nu, da jeg endelig holder paa
It dryde mig en Baue, begynder du
at plage mig og vil mitiete mig..«
—- ,,Ekdsa!« afbrjd den gamle
Kvinde hende i dyb Smerte.
og betragtede med fcerligt Velbehag’
sin stonne Skillelsr.
) Hun hasvde næppe staaet der mere
end nogle Øjeblikte, da hun begnad
ite at ftirre dybere ind i Spejlet, og
heades Ansigt udtrykte pludselig
Forstræktelse. Hun blev staaende
som forstenet.
Manden, som traadte nd af Mu
sitvckrelset, standsede og faa paa
hende
—- ,,,Ja« sagde han roligt, ,,dct
er mig. ch troede, at De havoe for
tadt Verrelfet.«
De stod nu, Ansigt til Ansigt, un
der dyb Taushed Endelig brod
den unge Pige Taushedem
— »De hat ventet«, spurgte hun
stammende, »hvor lcrnge?«
— »Jeg bar fiddet herinde helc
Tiden, —- det er oel heite, der got
Dem san urolig.«
— »Im horte De dgsaa..
fagde hun og gav ham et forstende
Blit. Hun forftod, at ban vidste alt.
—- »De foragter inig vel«, sagde
hun bittert, »fordi jeg er fatiig?«
Hun lod Blittet fare over det lut
furioft udftnrede Betreffe.
— »Nej«,sagde han foa alvorligt,
,,itte fordi De er fattig. Jeg stulde
Mike at De vor det. Men af anden
Grund foragter jeg Dein.«
Fortoisvlelfe stod mitlei- i hendes
Ansigt, da han sag pag derive, men.
han fortfatte roligt, cg hun mcerkede,
at hang Ro var ubevcegelig.
-— ,,chd mig fortlare, hvorledes
jeg tom herind.« sagde han, ,,og prov
at foritaa mig, thi jeg sones ikke oni
at spille Lytierens Rolle. Jeg koni;
her for at bei-ge Dem pac- Formidz
dagen; det var virtelig just i den;
Hensigt, som De sagde Tieres Moder. «
Jeg blev fort ind i dette Vere. se
og bleo san efter en Stunds Venten
en Smule utaalmcdig Det faldt
mig da ind, at jeg vilde se Deres Jn
ftrument, hoiltet jeg har betragtet
soni Tolt for omme Folelser fra et
endnu ommere Hierte. Jndfaldet
foretom mig gansie uftyldigt. —- Jeg(
gik ind i Musikocrrelfei og soo Pan
dereg Harpe. Det morede mig, og
ieo tæntte, ai De siulde sinde mig her
og tilgive mig. Uden mit Vidsende
tom disse Gester ind i dette Verelse
Min Opmcrrtfomhed mit-es endelig
of en Sanitale, som var af den Be
stassenhed, at det var umuligt ffor
inig at træde ud. Da Deres Moder
oar gaaet, ventede jeg i det Haut-.
at De stulde forlade Verelset og give
rnig en Anledning til ubemcertet ot
fjerne mig for —- om muligt aldrig
mere at tmsse Dem. Jeg havde helft
villet spare Dem for denne Fortla
ring. Da jeg tom ud, troede jeg, at
De havde forladi Verelfet." «
Hawefpilleren lod sin Haand feil-—-l
de tungt paa Ryggen af en Sich
Der baa den, sin og spat-, denne
Haand, sont havde fremlottet Toner,
der hervde bedaaret denne Monds
Hinte, men nu saa han i den endog
en haard Haand, sorn ikie vilde teile
sm Moder den Ofeka hun saa saare
behooede
Han gik mod Dorem
Taarerne treengte sig freni -«’ Kn
des Øjne hun gao hom ei hinset
dende Blit, og heudes Leber dirredep
— »Gaar De fra mig!« raubte
hun, men han verdigede hende ikte
et Mit
— »Er De itke for swit til at gsre
mig dette Sporgsmaal,« sagde han,
idet en dyb Vredesrpdme farvede
hans Ansigt. »Det gsr Dem sanfte
ondt,« fsjede han roligt til, »ai jeg
nu gaar til erell Street. Jeg vil
sorssge at forebygge, at Dereö So
sters Stolthed, den badetng Fai
tsigdoms Stolthed, sial komme til -.«.t
stude heade. Jeg kan maaste hjælpe
den Moder, sont De er for stolt til
at kendes ded. hvem ved, maaste jeg·
san viere i Stand til at betale De
reö Skyldx men De maatte ocere
endnu mere hinkt-T end De selv
ded, om De lader Mindet om denne
Skyld Mettes as Deres Huld-n
melse.«
Han aasbnede DIren og forsvandt.
Portiererne faldt atter samtnen,
og fom i en Drsm horte hun Loden
af hanc Fodtrin da han gik ned nd
Etappen
J«
Stilheb.
»Mi- et Salt?« spann Larve
Iren. "
--Sasi,« ssvaker Peter, »Seit- —
det er noset, fom fordert-er Moden,
me man itte tommer det i den« .
destifhedi—2eternogei,s
,
sotn fordeetvek Livet, naar man itte
kommer den i det.
Der er inaaste dem, der vil sige,
at Salt er et sæsrt Billede paa Sti1
heben. Man vil maaste sige, at Salt
snarere maatte verre et Billede paa
Ardejdet. Vsirtsmnbedm Jeg soaret
vertil, at bog Jakob Bohme er Sal:
tet Billedet paa det indsnceokende,
dette at trætte sig ind i sig selo.
Men for Reiten: ,,3alt« ester Pe
ter-« Forllnriiig, d. v. i. det, som der
trænaes til, om Livet ikle stal tage
Stabe-, det er noget forslelligt eftcr
Tidetnes Behov. Og vor Tid med
sine Jernbaner, Telegrafer og Tele
soner, som ringer uasiadelig —- med
sine Lilie-den Kongresser og 117 Sa
gen lmig Talsmcend bver iscer sige:,
at deres Sag nøddendigois maa
srenime5, hvis Bei-den slal bestaa ———
denne oor eaen kæte Tid, den tret-n
ger not i hte Grad til det Salt, som
hedder Stilhed — Hvis itte der —
en Gang intellem — tommer Git
hed ind i vort Liv, er jeg bange, det
let tager Stade.
Valgmenighedsjpræst C. Koch i
Ubberup udgao i Fjor en Bog om
,,Soren Kieriegaard og Einil Bre
;sen«, og deri omtalek han, at Boefen
ifenere Stistsipkovst i Aarhus) i sine
unae Dage — i 1845 — strev en
Bon: »(kn religiøs Livsudoilling i
Breoe sra Comeiius, udgivet as Z«
— Lin ung Mand, Comelius, sogen
sor at faa Klarhed over sig selv og
sin reliaiose Stilling, bott sra sine
Oingidelser ud i Ensomheden. Han
sinoer et roligt, smutt Sted ovre i
Bletinae og opholder sig der 3——4
Som-mermaan1eder.. Hersoa sinider
han en Rætle Breve til en Ungdoms
ven.
J bis-se Breve hedder det bl. a.:
»Mit otntking mig et nu roligt; intet
Blad rorer sig ingen Lyd beveegee
Lasten. Havet ligger stille· Hvok
et Naturen venlig. naar den saale
des beroliger sit Sind og udbreder
Taosbed over sig! Den er itle dad,
den sooer ilte, stille ligger den haa
aen, sont g«ckdede den sig over sig seid
iJea er usigelig glad; jeg vederivæger
on stnrler mig ved denne Stilhed,
»jeq hoiler og vugger min Sjael deri.
»Der er dyb No i mig.«
! Han faar saaledes Ro til at tænle
over sig ielo oa Lioetg Gaadr. Han
iøler da, at i Verden omkring hom,
hvor stor og sit-n den end et, sindes
Gaadeng Løsning itle. »de hjalo
det mig, om jeg gii omtring og ban
tede paa alle Pol-te og indlod mig i
Sladder med Alverdens Stillelser
uden sor mig. naar jeg itte banlede
sagte og lsnligt taldende og hpjt og
stcerlt paa mit eget Kammet.«
Gennetn denne Stilhed findet han
Vej til Gut-.
Beriinet-Preesten Emil FrommeL
en aandelig Slægtning as Otto Fun
cle, hat streoet en Bog, sont et over
sat paa Dunst og laldes »Festblus«.
J et Styiie med Oversiristen »Nyt
aarsastens Stilhed« strisoer han:
»Stille stal din Beredelse til det
kommende Aar-denke J den stille
Midnatstime stiger Saiten fra
Blomster og Tretet ned i Dybet til
Roderi; as det tslige Dyb kser de ny
Kraft til at blomsite. Saaledes stal
ogsaa du as Guds Naade og Freden
i din Frelser samle Kraft til Liveti
Stett-. »Ved at veere stille og vente
bliver J stærte.« J Stilhed bliver
det starke fsdt og de bedste Benut
ninger modnede; de swkste Knatte
rer hat udoitlet sig i Stilhed og der
paa forsøgt sig i Verdens Sie-m.
Fra Ortenens Still-ed fremd-Cad
te Johannes; ester 30 Aars Still-ed
i Nazareth fremtreeder Herren, og
fta Klosterets Stilhed tret-der Luther
for Kejser og Rigsdag.«
» Ja, Stilheden er nsdvendig. Men
ldet gaar med den som med satt nie
get andet: det set saa nemt ad. dette
bare at være stille; men det e: saa
sveert. Ude sra og sinde sra tonmer
Forstyrtelsen.
Jeg opholder mig for Tiden paa
en afsides liggende Gaard. Og nu i
Gaar Middags stulde vi have det
rigttg stille for at sove til Midsua
Alle Forberedelser blev gjort: Ber
nene blev sendt ad, Densene blev
luktet inde- Alt var stille, og vi
lagde os. Men o, vet Lenkehunden
gav sig til at g- med en ætel, pibende
Lad. Jeg maatte nd og se, hvad ber:
var i Beim Jntet at se! Var veti
maaste bare et lille bitte Dyr, dek»
bed halben-? —- Saa ltdt stal der
til for at fotstyrre Sttlheden.
Og bar vt saa —- som Muntene
— faoet alt det ydre ttl at M stille,
saa begynder det tuden i os. Sau
mærtet vi, at vi itte san flytte km
Verbens Um — «Nisfen flyttet
med.«
Hvab sial vi da gere?
Vi ssal slet intet gere. Dei e:
just Kunsten.
En Moder llagede en Gang sm
Nod: Hvad stal jeg dog gøre for at
faa det Batn til at soveZ Jeg hat
fotspgt alt ——— jeg hat fanget fok det,
jeg hat vugget det, og lige meget
hjælpet det.«
Jeg sagde til heade: »De ftal stet
ingen Ting gere· Hvad vilde De
sige, om dek, naar De stulde sove,
var ungen, fom ,,gjorde noget« for at
faa Dem til at som? Lob blvt være
med at gute nioget, saia fover Bat
net nok.«
Vi sial sige til os selv: »Jeg sial
slet intet gsøre.«' Thi det, som for
stnrter os, er bog til syvende og sidft
altid det, at vi synes, vi sial gtte
nogei.
Ser naat Hunden forfwmede
mig, var det ille selve den SM,
den gjorde, der var det vcet«ste; det
vcetsie var, at jeg tcenste paa, at ver
Watte være noget, som jeg maaile
gribe ind i: der var maasie Tnvex
der var maaste noget galt med »Rec
turet« o. s. v.
Kunsten ved at viere stille bestaar
just i dette: ingen Ting at gsre —
fotdsi mcm trot paa, at der er en,
som vaager »ved Stabningens state
Vugge."
K. Bjetke i »Pfl. FUL«
Den ftore Medgift.
En fattkg, men redelig Haandvæk
let i en By gistede sig med en Dag
lønnetg Dotter fra Land-et. Da nu
Patret var viet i Riesen, og lommet
hjetn igen, snslede de faa gode Ven
net, som var til Stehe, det Lytle og
Velsignelse. Brudeng Fader tom vg
laa og havde en Bog under Armen.
Han sagde:
»J hat anset mig for en fottig,·
-men det et jeg ille. Jeg hat hoft
en hemmelig Stat, som aldrig hat
ladet mig lide Mangel. Da J nu
stal fætte Fod under eget Bord, san
vil ieg dele med edet.«
Han tog Bogen under Atmen
frem og gav den til Brudepakre:.
Det var en Bibel.
»Der et Guds Ord,« sagt-e han;
»thsi Menneflet lever illle of Brod
alene, men af lyvert Ord, sorn ud:
gaar af Guds Mund. Tsil denne
Bog hat jeg altid holdt mig i nein
Faltigdom, og i den hat jeg væket
rig. Med den hat jeg levet i de state
hungetsaar, og Gud hat aldrig la
det mig blive til Stamme. Jeg har
ltpttet mig til den i Keigsnsd og er
underligt bleven aphoidt. Nu ved
leg ogjaa, at jeg en Gang stal d
sclig. hold J nu edee til den; th?
det er Gnd, som deki lalet med os.
Og der tan ingen starre Ære og
Lykle vederfares os staltels Menne
fler end den, at Gud taler med os.«
Nu aabnede han den leere Bibel og
last-e Krissti Bjæegpeædilen og for
manede sine Born endnu en Gang at
læse flittigt og andasgtigt i den hel
lige Zktift.
Dei ums Mateer fulgte del N
derligse Raab 041 evede sig i Und
fryqt og i Fiærligbed til Frelseren.
HerrenL Velsiqnelse var med dem, og
hinab de Morde, guts nun Lutkc t.l.
isol. l, Z. Z.).
Paa en saadan Medgift tcenter
kse fckrrefte Forældrcy demf konnt-er
kct MU, at san Forældre hat fand
Glæde as bete-J Borns quteskah
(»(5vk1. Luth. Kirketibende«.)
Ungdonnncn.
Mel: Dejlige Orefunln
Der, book vi stred og sang,
Der hvok dort er bar klang,
Hvor vi twer org sit sit lille nge,
Her i dort eget Hiem
Trænqer sig ind oq fkem
Znart et FOU, lwem vi mag Pladsen
vige.
Det er det unge Blod,
Dei er del ftisie Mob,
Znakt det ta"er oc— Tømmen ud af
Hændek,
Planter fig red vort Bord,
Føtek bei ftore Ord,
Dristigt op ox1 ned paa Huset vendec.
Tcknhmi ke tratnped’ ned
Frugten as al vor Soeb,
Zædem vi vor bebste Pleje ssckntte:
Blev det en HunnekflokZ
Ja, det var bittert not,
Om de vore Tempelbuet sprckngtr.
Men med det bedfte frelst
Folgeg vi allerhelst
As en Elægt, der selv hat Jld rsg
Amster,
Ej en, der kam og tom
Blot i sin Swaghed from
Kun ian tralle vore Vifet efter.
Se, deres Tid er mer«
Snart hat de Magten her,
End paa Jotden et der Follevan:
dring:
Stoler, J store, smaa,
Dettil J bjælve man,
At det bli’er til Gavn tned en Foun
dring.
Tag Gutten under Tugt,
Rejled hans ftie Flugt,
Hold igen paa Kraften, den tebelste.
Ku ej det steckte Mod,
Ksl ej det varme Blod,
Lær ham blot hvad der et vetb at
« elste!
Ja, hjælp ham til iscer,
Lær ham des ogsaa her,
Hvab der er os helligt, hij at hehre,
Kempe for det meb Syst,
Bsde paa vore Btsst,
Og hvad vi gsr godt at gsre bebt-!
C. Hostrup.
OUIIAKD LllIlSII
IIWM
stok Mutes-sticht H cms Illlotton
Tit Itislll list «
sk- LW FZIZZ
Its-Most tin-s Illl . l M II
soc cis-I Ists- . liest cis-tut Lin-Laut
II W cplytsia ei- hesvesd Den M M
hob-l Xsevtek euer
I.I.IUMII. Ist« W s- tahl-h eitle-sc
—
—
t
Janets Lober var hvide af Bre
de, idet hun trøftende lagde sin Arm
om Moderens Hals og sngdez
»Mo’t grcedet, fordi vi itte hat
noget at fpise, stattelg Mo"r!«
—- »Dumheder!« udbrød Erdn og
git heftigt frem kg tildage Pan Gul
Vet.
— ,.Mo’r«, fogde hun endelig,
»mit-. Mkning var itte at qore dig
ted, men du talet san ofte om diss
fe Pe:!ge, at jeg bliver trcet af at
here det. Bad niskg være i Fred end
nu en Jid. Jeg lover dig, n: jeg,
indess tte Monmder er Omnie s«.-.l
betalc dig hver en Cent."
—- »Om tte Manneder ligger
«.Ro’r maasie i sin Grasv«, sagde Ja
net toldt.
—- ,,Jeg taler itle til dig, Janet,
pas du dig felv. Jeg taler til Mo’r.
Otn tre Maaneder, Mo’r stal jeg
betale det altsatnmen Jeg stulde
gerne ville gøre det nu, men du
ded, hvad det toster at føke Zins-,
som jeg gen«
— ,,Men hvorfor gøt du det, Er
ka? Er det nødvendigt? At du
maa vcere veltlædt, naar du er borte
og spiller paa Teatek og til Kon
certer, det forstaar jeg vel. Men er
det nødvendigt at omgive dig med al
denne Lutsus?«
Harpefpkllerften stod midt paa
Gulvet og fvarede næften brutalt:
—- »Ja, diet er absolut nødveni
digtl Vil du maasle, at jeg stal op
trcede som en Tigget —- sorn den
lonnede Tjener hos alle de Menne
ster, sont inviterer mig til dekes
Hjem. Dannelfe er i og for sig en
god Ting, men det et itte med den
som medStsnheden, at den tan und
Være Ptydelset. Jeg vil itte anses
for en fattig Harpespilletsie som hat
arbejdet sig op. Jeg vil ikleS for
staar du, dertil et jeg for stolt.«
— »Der gives mange Slags
Stolthed«, fagde Janet, der nceppe
tunde bei-erste sig selv. ,,Jeg trot,
at jeg vilde være for stolt til at an:
ses for rig. naar min Mo’r....«
—- ,,Tys Janet", sagde Moderen
og lagde sin Haand paa PigensAtm
,.Erda hat maaste Ret· Vi faar
vente lidt.«
Hun rejfte fig op fra sit Sæde med
en trcet Mine.
Etda vcndte sig hastigt sm.
—- ,,Mo’r,« fagde hun, »om tre
Maaneder stal jeg betale dig, —
hvem ved, tanste spr. Jeg snstet, at
jeg kunde bede dig vente en Stund,
men- sont jeg sagde, jeg venter Be
sisg —- en Herre, fom viser mig stor
Qpnmrtsomhed. Ttods alle mine
Fejl venter han bate paa en Lejlig
hed til at bede mig om at blive sin
Huftru,« lagde hun til med et ironka
Blit paa sin Sssster. »Don et rig,
Mo’k, og jeg stal blive i Stand til
mere end at tilbagebetale dig, naar
jeg blivet hans Hufttu.«
Hun ststtede sin ene Arm paa
Kamingesimsen vg ventede. Hvet
Linie i hendes Ansigt faa vel fom
hendes Holdning fagde: »gaa!« Den
statkels Moder forfmte indnu at faa
et Otd frem.
—- ,,Du stal ikte gifte dig med
en Mand, senn du ikte elsier, Erdq,
hvetten for min Styld ellet for no
gen andens Styld«.
Erde sparede itte, men Janet sag
de tstt:
— »Wer ille bange for det, Mo't.
Dette ellet hvad sont helft andet
kontmer hun aldtig til at gsee Zyper
ten as Hensyn til os eller til no
gen enden, men udelutkende for sin
egen Styld.«
De nærmede sig Deren, v medens
Erda blev staunt-e i famme Stilling
med et koldt, ufotsvnligt Smil paa
sine Læber.
—- »Mo’t tcentte at give dig vor
ny Adeesse«, sagde Janet, »men
mal-sie bun itke vil gtre det, da vt
nu bot i Fattigkvarteret. Det er
paa thvell Street —- lsige ved Siden
af Fcngselet Du kan ktre der-nd
med Sporvognen, om du vil shilse
paa os, men det et en meget lang
Vej, og det kostet 2 Muce.«
»Tr- Pence!« havpesptllersien trat
naa Stuldtene, da Osten lutbedes
til eftet dem. At, vntDagen ille var
altfot fjeen, da hem stulde glemme,
at hun havde tendt til diise tæPence
Tutetl
Hun sbegyndte at gaa ftem og til
bage t Bestelset pg filte sig til-eher
selig til Mode.
Pius-selig Med- htm tosen
M til MWMP Mache
Its, M gis attet ,ttlibase. Dem
W Ha tm- fmu des am Mit
Sle
Sysdpmme foraarfaget af Mes
lingetu
Dr. Miles’ Resterative Touie es
Retvine helbredede eftek en- og tredive
Aar.
»Je- var en iuldftandig fund ung Mond indkil
Februar 1065 da mit Regt-nett var iCamp Raums
es blev Iyg as Miso-lauer Tereer- vqr Jeg ikke
fä-k, ostreut-e braqte Dr Miless’Refto1-ative den-ins
Laeqek hat for-latet mm at der tom
spie Lesen-Its Uvitksomhev, og jeq lau ikte si e, txt-ok
tun-te chee der hat haft Im ander Bezsndl as, kam
hat Iris-et- alle Glas »I- , Fort-pl srealer Inqu
sldris Ins-sehn Dpvedpinr. OW, Namener
Ie- eher-, schlau Hostie-mit Diarkhoe er altsammeu fal
et scte Neu-tue m Toaic et jeq nu
guts GDIFUIH entzwei mit hell-seh Je at vg faa
tDt les satt Pein ills used so e. efnlmet
Ie- tror. atDt Miles islet et hinwinkte-—
set-. ptnsa sendet-, Sparta, Ists
sit-tat sise avsle iaa que Okd for De MI
tekxksegotstise stets-sah Jeq hat mer«-f megetfptkt
Its sehst-they sisea its ordszkotaastingo S
ein«-well M und arje nksvet
Ilse Ritter III-enI It bllve biulvet qb ev stut
nett-it net en er Isnsis en Ipo betet til at
es las susskred D,em sk Hei Tat
ist-In Un b anrechne me atvra e et
sie-ed lises tun est bmust es er
ssq es eint alth en Velved
U· etfeil l at five Lin
.« UT Ists-, MUW if Daily Free Press,
I
E W sag-e Lug-se terer eftlieu nwesa Its-e
VIII-s- sssssss
Z
.».1..-:-2.-·»u.s. scpannons
HAIC ·W Sl l’l«l. I cAN"
()(- IIIIINHIL II- I I. I. III I I-N:-II
Us! ig· « kks s» su
! k « »m- L sc Is- nickt-Luk
ucnl sUisl « -.-un( I:L..
SPAIII«I( I«I.I«,IkI-I I«I·s XVI-Ia
Isi!—-i--(«(H-Mh.ss1Dis-I L d s min
llu·.1-1-nUH:-,««1»hthrldt
Zmu 1. tll -- r chuus ,sr». Hut Unn- »Um-«
um«-k- H »s« ssc »i- »»«u-«.:.- f--y-1j·ls k« Repqu dok
I-.1«:’Ls« e- ! J c »z- ,Ul» Turm-.- Ul I«H1L-«-«.---.«L-l III-»l.
Vermont Fakm stobloo co» Zenos-s Falls, It
se I·remvlsnlagen sc U. S. separstors pss st. Louls Udstlllingem Kam 52
like overkor »von-Ring creamery"« Agerbrugs lzygnlngem
er den emsflc fkandjxcaoijlk L.1-gmnst«1lt i Ame-ritt
som gis-r Behandlung ok; mr ni krollifke vg chO "
Sygdonnuc nl sum-ten sing og bnvvcxlermednorjx
og danskc Puticmcr vaa drrkö cgct Spros.
Private og ncrvofc Sygdomme
WDOWD
foraarsagede of Ungdoms lllnssiudiglkdcn Inmlurligc Bauer med alle deres
forfcrrdelige FIMICV Mir-its Zlavpclfc, Tab As Anstran nfkikket til zot
ketninq, Nyres oa Blætrfngdumme, lvag Nun o. f. v., bshandteg hurtigt,
vinsorggfuldt, billigt oq i dullcltc Tauf-They Incsd fikke og usrilbarlige Midler,
utjendte af andre, hemmende Læqcr. Medicina sendet-s one-kalt
Ungvommcns Raadgivcr,
WO
en as os udglvet Bog von Jst Biber, mnlmndtec Eis-»O dem-mus
hedn- Maus-hu- Jorhsldei well-In Rauh is Minde,
man e Stsgi In des-un øa dere- Isleet oft-» s darbei
; Ie- s sum-n ums ans. Sen-ed rtt soc-leitet um« M
) est-Im cost paart oft-on ehrt us sendet Ia Uhre- tm
Dr. . Rasender- csm 80 Durham st» D 9, Eh enge
soll. I. IllsEIBEIIS cc.,
l