»
»Danskeren« udkonnner lpver Tirsdag og Fredag.
1fredags-"(lldgave.
BU.
»Danskeren« kostet kun 81.50 pr. Aargang.
Nr. 76.
Plain Nebr» Frcdag d. 23. September 1904. 13. Aarg.
-1
zi;?«5ls;s;s;;; pokt «
Arthur.
Japanerne tager atter et
Par Forter.
Zlaa oed Mutoen inne
nar forestaaende.
T-:k telegrafereg den 21. dns. sau
lereis fra London:
Et Llnareb paaPoktArthur, hont
tlil Japanenne hat sforberedt sig i
Jlfs Dage, og fom de haaber vil re
sultcre i Fastningens Fall-, har i
følge Meldinger fra Chefoo oa
Sdanadai raset i to Dage. Korre
spondentcr i Shanghai meldet, at
Japanerne har taget to Form-, et
paa hoer Sisde af Sueiszeying (eller
Stirtilnren), som ligger Nord for
Fahne «1,en og ncrr Ved Jernbanen
Te: rnener man er Begnndelsentil
det meft determinerede Angreb under
Belejrinaen.
Den forfte Genstantd for dette An
greb, miner man, er de vigtige For
soarsftillinger paa Kilwan og Ril)
luna Bieraene,der danner Noglen til
en Ratte Forter paa Nordost siden.
Untier let fidste fvcereZlag sian Ja
panecne at have taget fire smaa For
tcr i Nat-beben af Rihlung Biergct,
oa ·.:entagne Forsøg fra Garinisonrn
paa at jage dem tilbage bar sejlei.
luna Bieraet, og aentagne Forspg
fra Narnisenen paa at tage tilbage
hat Eilet
General Støssel ranportetede til
St. Petersborg den 16. ds» at Ja
panerne oar drevei tilbage i to For
spg paa at tage en Standse, der for
svarer Bnens Bandvcert, hviltet vi
ser, at tsjarnisonens Bandforfyning
itte var afslaaret dengang.
EtTelegrkam fraChefoo indeholder
verfentlia det samme. Det tilføjer, at
Efterretninaen tomrner fra en rus
sist Firme, hvig tidligere Meddelel
ser bar oceret rigtige.
Gaarsdagens Meldingen fra
Sdanghak og Tsotio stadfcester Dus
dagg Meldinger on nyt Angreb paa
Port Arthur baade fra Land og S
og siger, at det fortsættes, og man
mener, at Fæstningen vil falde i Lo
bet af 10 Dage eller to Uger.
Der gaar ogsaa Rygter om, at
Port Arthur Estarden har faaet
Ordre til at gpre Udfald fra Havnen
i denne llge. Hvis det er sandt,
maa Russerne jo ogsaa frygte det
verste. Vi faar jo saa se. Omtring
ved Stutningen af forrige Angreb
paa Port Arthur forudsagde Japa
nerne, at Datsoen for Festningens
Fald tunde scttes til--omlring sidste
Uge i September. Maasie. Vi for
staar jo tun, at Ruf-ferne er lige saa
bestemte paa at forfoare og holde
Festningem lom Japanerne er paa
at indtage den. J Lcngden tan
Nusserne dog itle hol-de ud uden Til
fsrsel eller Forstærlntng, og der er jo
ingen tldsigt til, at Nusserne tan
stasse Garnisonen nsogen af disse
Dele.
Der gaar oedholdende Rygter em,
at Japanerne med stor Styrle, otte
eller ni Divisioner, eytter frem tmod
Mutden. At General Kuroli stut
de vaere sat over Hunfloden med sin
Arme paa 100,000 Mond benægtes
i St. Peteröburg. Men alt tydee
bog paa, at Japanerne snart er fak
, dige til et not Angreb. J den Ret
ning pegee scrlig et Telegram sra
Tolio over Rom fra t Aftes. Det
paaftaar, at Feltmarschall « Oyama
hat usosstedt en Protlamatjon tll sine
Teopper og opfordret dem til at gore
deres bedste t det forestaaende Slag
om Mulden.
Han stger, at dette Slag etmeltgs
vit vtls bktve afgorende.
Dei synes mt tlart, at Kurs-spat
itn tlle vtl fortlwde Mulden, reden
han tell-per usdt derttl. Det var da
essen for siovt ander-lebet at for
lade den gamle manchutifle Hoved
stab og over-give den til Japaner-ne
for Vinterlvaktek.
Il- Itt slt
Fredag Morgen.
Der er intet nyt af Betydning til
Morgen, egentlig lun Stadfæftelsc
nf det foregaaende. Oyama rykler
frcm itnod Mulden, lmen Ekel-. hat
endnu tun fundet Forpoftfægtninger
Lied. At Jopaneene i en ncer Frem
ttd vil forspge at indtsage Mulden fik
nes silkert. Denne By vil vcere afj
overotdentlig Betydning for demi
for Vintertvatter. l
Dei eneste nyt fra Port Atthur erJ
al russisie Spioner pasaflaar, at derk
er sendt en betydelig Slyrke Jaspasss
nere fta Licio Yiang til at forstcerle
Belejringen as Port Arthur.
H—
Flete Overfqld i Chicago.
T«o Miftigp Overfvsld support-ere
des til Politiftatsionen paa Chicago
Ave. om Aftenen den 19. ds. Tho
mas H. Brannon blev overfalden
paa Gaben vg flæbt tilbage i Alleen,
tyvor Roverne slog hom, til han lab
te Bevidstheden, og derpaia plyndrede
ham for 840 og niogle Juveler.
Røverne traf ham paa Gab-en og
bad ham om 5 Cents til et Glas
Beer. Han lastede 5 Cents til dem
og styndte sig videte; men de over
faldt ham med nævnte Resultat.
Brannon havde til for kortTid si
den været Student ved Iowa Stole
University og var nu anfat ved en
Chicago Asvis. Han -mener, han var
fevibsstløs en halv Time, før han
lunde reife sig og melbe det stete til
Politiet.
Den andeu, der blev overfalden
Aften, Var en Mund fra Milwautee,
Austin Saxauz, fom blev angreben
nf site Mænd og frarsvet 850 og et
Guldur.
—
Russland vil protestere.
Englands Trallat med
Iibct ertlorrses mod Tro
ogLove.
Russland Paastaar ofsicielt, at
England ved Oprettelfen af den iibe
iansie Trakiat har handlet troløst,
og AmbagsadørBeclendorf hat faaei
Jnftrutg om i Englands Udenrigss
ministerium ai fremlægge en almin
delig Protest derimiod
Efter den russiste Regerings An
sluelse havde Englands Forsilring
til Rusland angaaende Elspediliw
ntn til Tibet ingen anden Hensigt
end at regulere Handlen mellem Jn
dien og Tisbet, og England fralaegger
fig al Tanke om at ville blande sig
i Landets indre eller politisle Af
faerer J Siedet for at holde fig
detie eiterretlig paastaar Rusland,
at England War paatvnnget Tibetcv
nerne en Traktat, som l Virtelighe
den etablerer ei Protektorai over
Landel. Dei paastaas videre, at
Traktaten er en Jndgrisben i Kinas
Suverænitei, for saa vidt,ai medens
Kinias Suveranitet anerkendes ved
at fordre dets Raiifikation af Trak
taien, saa, naar den er ratisiceret,
vii den overfore Suverænsiteten til
England ved at tvinge Tibet til at
raadspsrge detie Land i Forhandlin
get med andre Lande. Og deite be
iragies som beregnet just paa Rus
land.
Protesten i London vlil uivivlsomt
blive fulgt af en Protest i Ade-sing
inwd Trakiaiens Ratisilation.
Dr. MU- Anti-Psln All-.
ct bunt-w siklert oq vaalldellgt Middel for M elle
nervss dont-May Rossi-werten Museum-, Nearalgla
Ren-lind Jrrirolsllltet, sinnt-Oben stat, Sklave-.
sind-holder Insekten Odium eller Morstn oq esse-ladet
nqen fleinme citervlrkalnqen Ah Dofls U sent-. san
spoteser eller sendet as
Dr. All-'s Mit-I co» slkhmäh lass-am
Elektrisk Sporvogn
sprængt i Susten.
Den løber paa en Kasse
Dynamit,soniertabtafen
Etspresvogn
I Mennester drcebte, man
ge saarede, detiblant 4
dødelig.
Melrose, Mass» 21 Sept. —- En
udgasaende elektrist Sporvogn, som
førte 82 Personer blev i Aften
sptængt i Stytter her i Byen, i det
den send-te paa en 50 Punds Dyna
mitkasse, foin var tabt af en Ets
presvogn. Seks Mennester drcebtes
paa Stedet, tre fleke døde i Lobet af
en Time af de Saat-, de havde faaet
i EtsPLostonem og Nitten andre
førtes til to Hospitaler. lidende af
alvorlige Kvæstelser. Mindst en
Snes Mennester i den umiddelbate
Næthed toni til Stade ded flyvende
Glasftumper og Træfsplinter.
Seca traftig var Etsplosionen, at
Sporvognen med Undtagelse af den
bagerste Ende blcestes i smaa Stum
per, og Vindnerne i en tvart Mils
Omtreds tnuftes.
Den umiddelbare Nærhed af Ac
cidenten frembød et frygteligt Stue.
Jorden var beste-et med Arme og
Ben og andre Legemsdele of dem,
der var døde, niedens Steig og Kla
getaab lød fra de saarede Statlet.
» Melrofe er en Forsiad til Bostin
dg de, som var paa Sporvognen, var
for StørftedelenMæn·d, som var paa
Vej til deres Hjem Der samledes
fnart en Masse Mennesker, saa der
blev sprget for de saatede, o« Lceger
fka fleke Byer tom snart til Stede.
Politiet arrestekede Kasten, scm
hasvde tørt Elspresvognen, Roy Fen
ton. Han havde haft to 50 Punds
Kasfer med Dynamit Paa Vognen,
cg itte for han naaede Etspreston
toret, sovdagede han, at han havde
tabt den ene. Han sinndte sig til
bage i Haab om at stulle nasa at fac:
den famlet op, men Sporvognen
naaede den fsrft, og den frygtelige
Katattwfe paafulgte.
Peter den FIrstes Kroning.
Belgrad, 21. Sept. —- J Dag er
iPeter den Ferste bleven tronet fom
Konge af Serbien. Serbiens enesce
Jernbane, Donaus Dampsiibe og
Fergebaade fra den ungarste By
Zemlin hjalp alle til at bringe store
Starer ind at overvære den store
Højtidelighed. Byfoltene og frem
mede var ordincert tlædte, menLand
befoltningen mødte i Natisonaldrag
ter.
25,000 Soldater var opstillede
lang-Z de Gab-er, gennem hvilte del
tongelige Tog passerrede Ved Kl.
8 tiltendegav en Salve fra 21 Ka
mme-g at Kotigen forlod Paiadset.
Med Officerer i Spidsen og omgivet
af Ssoldsater paa alle Sider red
Kongen frem· Som han drog fkem
miodtog han militcere Hilsener og
hilfte igen, og de ftore Starer pres
sede paa for at se Kongen.
Kong Peters Fængsiing i Geneva
hat taget paa ham, saa han ser gam
mel ud. Han er mager og tynd, men
set ud til at have en Jern Villie.
Bag efter Faderen red den lille
Kronpring Geokg paa en mindre
Heft. Hans Tilfynewmst vakte stor
Begeistring.
Kommen tilbage til Paladset aav
Kongen en ftorartet Reception. Om
Aftenen illwmineredes der startt i
Serbiens Byer, scerltg i Belgtad.
En Seeregenhed ved Kroningöhøi
tideligsheden var Manglen af Repre
sentsanter for fremmede Hevskaber.
Run Mlontenegro var retztiæsenteret
ved Prins Danilso vg hans Gemal
inde.
sEn ftemragendc Demokrat pri
ser Roofevelt.
Robert Treat Paine, jr., demokra
tifl standidat for Guvernør i Mag
sachusetts ].900, hat ertlceret som fm
Hensigt at ftemme for R-oofeve1t.
Han angiver som Grund Demokra-(
ternegHoldning i Racefpørgsmaalet,
hoislket Parti Psarfer naturligvis
oilde blioe ledet af, om han blev
Valgt.
,,Jeg ønssker itte en Vardaman,
en Tillman eller en Ex-Guvernøt
Brown af Maryland i det hvide
Hu«5«, sagde han, »ejheller en Mand,
af hvem man maatte vente, at han
vilde behandle en Neget i det hvide
Has, som disse Meend vilde Behand
le den sorte Mand. Jeg ønsker eni
Mund til Prcesident, fom vil behand-!
le alle Mennesker ligy efter bete-II
Fortjeneste som Mennefker. J den!
Henseende mener jeg, at RooseveltI
hat været et GudsSendebud (a gab-?
sent) til dette Land, for han har tagt(
Kvabisikationer for Dagen, som vi«
itte hat set hos en United States
Prcesident i mange Aar. For 8
Aar siden var Landet oprevet af
Klasfestrid, og Roofevelt har gjokt
mete, og jeg trot, han vil vedblive
at gøte mere for ack udrydde Klas
sehad, hvilket er det vcerfte, der kan
brendes et Land, end nogen andenl
Mand, jeg kender.«
»V—i kan ikke haabe paa Fuldkom
menhed, men vi kan jage efter at
komme den saa ncer fom muligt, og
jeg er vvercbevist om, at Roosevelt
mener at gere, hvad der er ret, og
gøre det efter bedfte Evne, og det er
en Prcesident af den Slags Maend
jeg ausser, og som jeg trot, Folket i
dette Land Unster.
—-—..-—
Connellsville, Pa.
Følaende Bren, der tommer til US
fra Kulfelterne i Pennfylvania for
tjener at gøtes bekendt i oideresired
se. »Connellsvillc, Pa» den 29de
Sept. 1903. Jeg tan itte andet end
bebe Fabrikanten af Dr. Peter’s
om Undstyldning. J mange Aar be
tragtede jeg færdiglavede Medici
ner fom værdiløte Men dset stulde
sniart bltve saavanne frygtelige
Smerter i Ryggen, at jeg tnapt kun
de rote mig. Doktoren tom regel
mcessig, men jeg blev dog ikte bebte.
J min hjcelpelsse Tilstand overtalte
min Kone mig til at fort-ge Kurs
to og lade Doktoren-Z Medicin vceke.
Og Undert Kuriko bragte mig snsart
paa Benene igen. Sets Maaneder
et nu gaaet, og intet Spor af min
giamle Sygdom hat vift sig igen. Jeg
hat nu lært at sætte Pris paa De
res Medicin. G. Sacheriassen.«
Dr. Peter’ö Kurito fælges tun af
specielle Agenter eller direkte fra Fa
brikanten, Dr. Peter Fahrney, 112
114 So. Hoyne Ave» Chicago. Jll.
EDI
Finlands nye Guvernør.
,,Lær mig at kende!«
Finlands nye Guvernør, Fyrst O
bolenstis Soartale til en af Gsammeli
sennomianeMe fremsendt Deputation
findes gengivet i »Uqu Suometar«.
Generalguvernøren fovsikrer heri,
at Hans Msajeftæt Kejseren nu som
før inderlig elster sine finsie Unber
faatter, og at derfor de sidfte Begi
venheder «i Finland hat smertet ham
«dt1bt, og udtalek siaa for sin egen
Part
,,Jeg er ingen Ven af Kosmopo
litter, og jeg højagter Finnerne for
deres varmeKærlighed tsil derechedre
fand sog insdre Sam-fsundssorden. Men
i Egensstab af Russers begtcerer jeg
«samme Agtelfe for mine egne Jst-let
serz jeg fordrer Agtelse for den rus
siste Nation-alitet.
J Overensstemtmelse med min Ed
ftal jeg stedse sdarrnt hegne om Fin
lands Fremadskriden. Jeg er altid
rede til meget gerne at lytte til en
hver ligefrem udtalt Mening, selv
om jeg itle tan vaere enig. Men der
for venter jeg ogfaa af Eder Tillid
og Aabenhed, hvoraf aldrig fkal
flyde daarlige Følger for Eber-, men
som blot skal befordre det fælles Bed
ste.
Gode Herrser, iidet jeg ønfter at
leere Eder at tende, har jeg begyndt
at gøre mig fortrolig med vcerdiful
de Arbejder og Kilder, «hvori Eders
Fædreland, Eders Liv, Eders Virt
somhed stildres. J tenider mig hid
til blot gennem de mod Rusland
fjendtlkge udenlandske Blade og gen-;
nem de til de Revolutioncere hørende
Russeres Udsagn. Forføg dog blot
at leere mig naermere at kende gen
nem en uformidlet Forbindelse med
mig. Lcer mig at kende ikte blot gen
nern R1)gter, men ogsaa gennem min
Virifomhed, og J sial, hin-aber jeg,
finde i mig en tnsod Eder velvillig
Mand, fom altid er rede til at lytte
til Eders Bsehov«.
-- J en Leder strisver ,,Hufvuds
bladet« i Helsingsfors bl. a. om Gu
vernørens Tale:
»Den ligefremme Aabenhed, sont
praeger denneTale, kan sikke andet end
berøre Almenheden i vort Land be
hageligt. Vi vover at udtale det
Haab, at den Sympathi, hvormcd
Hans Excellence hat sagt at ville
dmfatte et af cerlig Overbevisning
banret Ord, og«faa skal gældeLansdets
Presse.
J Fyrft Obolenstis tilkensdegivne
Højagtelse for det finste Folks var
me Fcedrelandskærlighed vil vi se et
Linie om, at de hos sos ligiefom hos
ethvert Folt med en egen Historie og
national Kultur fuldkomment na
tutlige Udtryl for Hengivenhed for
Fædrelandet, Ærbsødighed for deis
Minder og Trosiab msod dets Sam
iuntdsaand itke vil betragtes med
Mistro af Rigsmagtens sfornemsste
Repræfentant i Finland Den For
dring, Hans Excellence for sin Del
har stillet i denne Henseende — Ag
telse fra vor Side for den russrske
Nsationaliiet —- skal sitt-er«lig ikke
rnsde nogen Vanstelighed Vsort
lille Fiolk, som jso vel ved, at dets
Strebne er uadstilleligt fovbundet
med Rusland, iog som ogsaa forstaar
at vurdere Fordelene veId at tilhøre
ei mcegtigt Verdenssrige, har tilfulde
lært at lende den russiste Nation-Z
Jgode Egenstaber og at vurdere dens
’varme Patriotissme.
Kurokis Afstqmniug.
Tit Berlin-B«ladet »Die Post« te
legraferes fra Wien: Den i den sidfte
Tid udspredte Wanst-and at den ja
panfte GenerialKuroli stulde høre til
en europæist Nation, betegnes fra
velunderreitet Side som fuldftcendig
grundleg. Den iaspanfke Gefandt
i Wien, der hat kendt Kuroti i man
ge Aar, hat ertlceret, at man aldeles
itle behøver at anstsille Undersøgelser
om Kurotis Afftarnning, da denne er
gosdt kendt. Han hører til en be
tendt Satfuma-Familie, det vil sige
hører til den celdfte japanfle Adel.
.-—————-—
Stort Guldfund i Japan.
Til Reuters Buresan telegraferes
fra Tokio: J Egnen ved Jtvante er
der for nogen Tid siden fundet Guld.
Regeringens Jngeniører har foreta
get en Underspgelfe paa Siedet og
bar indssendt Vereinian ocn Resulta
tet. Regeringen har erklæret det
Paiagældende Territorium for Sims
cjendom. Det paategnes, at man
kan vente at finde Guld til Verdi
100 Mill. Ph. St» vg man mener.
at der aarlig vil tunne inbvindeö
Guld til Beløb 30 Mile Pen.
Lovløsheden i Chicago.
Mange given Raad deri
mob.
De mange Overfald, der har fun
det Sted i Chicsago i den sidsie Tit-,
hat aabnet Bprgernes Øjne for, at
der maa gøres noget for at stand-se
Lovløsheden og Forbrydelferne. Liv
og Gjendom er usikkre. »Chicago
Record Herald« gsav i Onssdags en.
Artikel til bedste desangaaende, sz
deri sanft-Ver Bladiest faa flere gode
Raiad imod Lovløsheden. Vi stal
gsisoe nogle af dem i U«ddrag-.
»Offentlig Pistnsing er Tingen. J
Siedet for at betragteBanditten fom
en Hero vilde vor Tids Ungdom fe
mksid Foragt paa den sig vridende og
hvinende Fovbryder, der blev offent
lig pisket.«
Wiilldam A. PinskertoIL
s- y- v
,,Lce.r Bsarnet Lydigihed vg Agnel
er for Loven. Den voksne Dreng,
isom bliver Bandit, manglede denne
Undervisning, da han var Barn.«
Agerende Mlayor M’Gann.
sk si- s
,,N«ationens Ungfdsosms bliver jtke
Iundervift ovdentlig —- de bliver Ikke
oplærte til, at respektere Loben, fom
de burde gøre —.«
Politichefen O’Neill.
se st- ä
«J»eg Vilde hcenge et Dusin elle:
saa af »hnld up« Mænd.«
Rev. Johnston Myers.
-.-» s- si
»Jseg vilde Vcere inde for at orga
fere Vigilie-Komiteer. Lad 10,000
kraftige unge Chicagoanere faa Lov
til at foretage Arrest, saa vkl For
brydelfer reduceres til et Mänimum.«
Rev. Fredericl C. Priest.
Il- sk Il
,,D-erfom Chicago som By dkl
bjælpe til at staffe Midler til Veje
til at sorge for sine uemploverede i
Tider som disse, saa tcenter jeg, at
Lovløshedens Bolge vilde lcegge scg
betydeligt·«
Bistosp Samuel Fallows.
Ist It- II
Saadan uden videre at begynde at
hænge Bandsitterne vp i D·usinv-is,
som vi hat hort, der hat vætet gjort
i uorganisevede Distrikter, det burde
en Chicagobokger, endsige en Ptæst,
siamsme sig sved at tale om. Det er
en flem Falliterklæring for en ewi
liceret Municip—alitet. Derismod kan
vist alle die andre Rand bruges, men
helft i Forening. Thli hvor rigtigt
diet end er at begynde med Børnene,
faa trcenges her jo til et øjeblilkeligt
Middel mod dem, der ikle er Vørw
Og der er vel ogsaa noget i det, at
der but-de geres nvget for de ledige,
de uemployerede. Men imson del dy
beste og vigtigste iske er overset —
Agtelsse for den højefte Lovgiver,
den førfteAutoritet, Gsud s—elv. Oboe
for begynder Guds Lov med at herv
de hans Ære, og hvsorfor har Je
sus vel lært os at begynde Discip
lenes, Bornenes Bøn med: Helliget
vorde ldit Nsavnl Hvor Agtelse for
den højeste Lovglsver tasbes, der vil
Lovløsheden gäbe om fig, og mon
den om sig gribendseLsovløshed i Chi
cago ikle er et Udttyl for Fvlkets
Afkriftning. Der hat nylig lydt
Nester fta Chicago i den Retning.
Dvoklcdcs er decke?
m: nonperethundkede Douai-« Wams set-z
m: zum-de nimmer des ich taub-um
lull s usturrh Cur
THE ehs- c p« ster- Tolsto,
Eos In regnete dar jeudt J. J- nach-MS sh
« - Aar og tm han erst Wä- Form
rinzkäransälxgmttselro sinan ltt nd til M
) r o Zeus
III-Franks Whosei
« nim- .I VI I·
saus- Most-I
pen- vaa Isometh
