» »Danskeren« udkonnner lpver Tirsdag og Fredag. 1fredags-"(lldgave. BU. »Danskeren« kostet kun 81.50 pr. Aargang. Nr. 76. Plain Nebr» Frcdag d. 23. September 1904. 13. Aarg. -1 zi;?«5ls;s;s;;; pokt « Arthur. Japanerne tager atter et Par Forter. Zlaa oed Mutoen inne nar forestaaende. T-:k telegrafereg den 21. dns. sau lereis fra London: Et Llnareb paaPoktArthur, hont tlil Japanenne hat sforberedt sig i Jlfs Dage, og fom de haaber vil re sultcre i Fastningens Fall-, har i følge Meldinger fra Chefoo oa Sdanadai raset i to Dage. Korre spondentcr i Shanghai meldet, at Japanerne har taget to Form-, et paa hoer Sisde af Sueiszeying (eller Stirtilnren), som ligger Nord for Fahne «1,en og ncrr Ved Jernbanen Te: rnener man er Begnndelsentil det meft determinerede Angreb under Belejrinaen. Den forfte Genstantd for dette An greb, miner man, er de vigtige For soarsftillinger paa Kilwan og Ril) luna Bieraene,der danner Noglen til en Ratte Forter paa Nordost siden. Untier let fidste fvcereZlag sian Ja panecne at have taget fire smaa For tcr i Nat-beben af Rihlung Biergct, oa ·.:entagne Forsøg fra Garinisonrn paa at jage dem tilbage bar sejlei. luna Bieraet, og aentagne Forspg fra Narnisenen paa at tage tilbage hat Eilet General Støssel ranportetede til St. Petersborg den 16. ds» at Ja panerne oar drevei tilbage i to For spg paa at tage en Standse, der for svarer Bnens Bandvcert, hviltet vi ser, at tsjarnisonens Bandforfyning itte var afslaaret dengang. EtTelegrkam fraChefoo indeholder verfentlia det samme. Det tilføjer, at Efterretninaen tomrner fra en rus sist Firme, hvig tidligere Meddelel ser bar oceret rigtige. Gaarsdagens Meldingen fra Sdanghak og Tsotio stadfcester Dus dagg Meldinger on nyt Angreb paa Port Arthur baade fra Land og S og siger, at det fortsættes, og man mener, at Fæstningen vil falde i Lo bet af 10 Dage eller to Uger. Der gaar ogsaa Rygter om, at Port Arthur Estarden har faaet Ordre til at gpre Udfald fra Havnen i denne llge. Hvis det er sandt, maa Russerne jo ogsaa frygte det verste. Vi faar jo saa se. Omtring ved Stutningen af forrige Angreb paa Port Arthur forudsagde Japa nerne, at Datsoen for Festningens Fald tunde scttes til--omlring sidste Uge i September. Maasie. Vi for staar jo tun, at Ruf-ferne er lige saa bestemte paa at forfoare og holde Festningem lom Japanerne er paa at indtage den. J Lcngden tan Nusserne dog itle hol-de ud uden Til fsrsel eller Forstærlntng, og der er jo ingen tldsigt til, at Nusserne tan stasse Garnisonen nsogen af disse Dele. Der gaar oedholdende Rygter em, at Japanerne med stor Styrle, otte eller ni Divisioner, eytter frem tmod Mutden. At General Kuroli stut de vaere sat over Hunfloden med sin Arme paa 100,000 Mond benægtes i St. Peteröburg. Men alt tydee bog paa, at Japanerne snart er fak , dige til et not Angreb. J den Ret ning pegee scrlig et Telegram sra Tolio over Rom fra t Aftes. Det paaftaar, at Feltmarschall « Oyama hat usosstedt en Protlamatjon tll sine Teopper og opfordret dem til at gore deres bedste t det forestaaende Slag om Mulden. Han stger, at dette Slag etmeltgs vit vtls bktve afgorende. Dei synes mt tlart, at Kurs-spat itn tlle vtl fortlwde Mulden, reden han tell-per usdt derttl. Det var da essen for siovt ander-lebet at for lade den gamle manchutifle Hoved stab og over-give den til Japaner-ne for Vinterlvaktek. Il- Itt slt Fredag Morgen. Der er intet nyt af Betydning til Morgen, egentlig lun Stadfæftelsc nf det foregaaende. Oyama rykler frcm itnod Mulden, lmen Ekel-. hat endnu tun fundet Forpoftfægtninger Lied. At Jopaneene i en ncer Frem ttd vil forspge at indtsage Mulden fik nes silkert. Denne By vil vcere afj overotdentlig Betydning for demi for Vintertvatter. l Dei eneste nyt fra Port Atthur erJ al russisie Spioner pasaflaar, at derk er sendt en betydelig Slyrke Jaspasss nere fta Licio Yiang til at forstcerle Belejringen as Port Arthur. H— Flete Overfqld i Chicago. T«o Miftigp Overfvsld support-ere des til Politiftatsionen paa Chicago Ave. om Aftenen den 19. ds. Tho mas H. Brannon blev overfalden paa Gaben vg flæbt tilbage i Alleen, tyvor Roverne slog hom, til han lab te Bevidstheden, og derpaia plyndrede ham for 840 og niogle Juveler. Røverne traf ham paa Gab-en og bad ham om 5 Cents til et Glas Beer. Han lastede 5 Cents til dem og styndte sig videte; men de over faldt ham med nævnte Resultat. Brannon havde til for kortTid si den været Student ved Iowa Stole University og var nu anfat ved en Chicago Asvis. Han -mener, han var fevibsstløs en halv Time, før han lunde reife sig og melbe det stete til Politiet. Den andeu, der blev overfalden Aften, Var en Mund fra Milwautee, Austin Saxauz, fom blev angreben nf site Mænd og frarsvet 850 og et Guldur. — Russland vil protestere. Englands Trallat med Iibct ertlorrses mod Tro ogLove. Russland Paastaar ofsicielt, at England ved Oprettelfen af den iibe iansie Trakiat har handlet troløst, og AmbagsadørBeclendorf hat faaei Jnftrutg om i Englands Udenrigss ministerium ai fremlægge en almin delig Protest derimiod Efter den russiste Regerings An sluelse havde Englands Forsilring til Rusland angaaende Elspediliw ntn til Tibet ingen anden Hensigt end at regulere Handlen mellem Jn dien og Tisbet, og England fralaegger fig al Tanke om at ville blande sig i Landets indre eller politisle Af faerer J Siedet for at holde fig detie eiterretlig paastaar Rusland, at England War paatvnnget Tibetcv nerne en Traktat, som l Virtelighe den etablerer ei Protektorai over Landel. Dei paastaas videre, at Traktaten er en Jndgrisben i Kinas Suverænitei, for saa vidt,ai medens Kinias Suveranitet anerkendes ved at fordre dets Raiifikation af Trak taien, saa, naar den er ratisiceret, vii den overfore Suverænsiteten til England ved at tvinge Tibet til at raadspsrge detie Land i Forhandlin get med andre Lande. Og deite be iragies som beregnet just paa Rus land. Protesten i London vlil uivivlsomt blive fulgt af en Protest i Ade-sing inwd Trakiaiens Ratisilation. Dr. MU- Anti-Psln All-. ct bunt-w siklert oq vaalldellgt Middel for M elle nervss dont-May Rossi-werten Museum-, Nearalgla Ren-lind Jrrirolsllltet, sinnt-Oben stat, Sklave-. sind-holder Insekten Odium eller Morstn oq esse-ladet nqen fleinme citervlrkalnqen Ah Dofls U sent-. san spoteser eller sendet as Dr. All-'s Mit-I co» slkhmäh lass-am Elektrisk Sporvogn sprængt i Susten. Den løber paa en Kasse Dynamit,soniertabtafen Etspresvogn I Mennester drcebte, man ge saarede, detiblant 4 dødelig. Melrose, Mass» 21 Sept. —- En udgasaende elektrist Sporvogn, som førte 82 Personer blev i Aften sptængt i Stytter her i Byen, i det den send-te paa en 50 Punds Dyna mitkasse, foin var tabt af en Ets presvogn. Seks Mennester drcebtes paa Stedet, tre fleke døde i Lobet af en Time af de Saat-, de havde faaet i EtsPLostonem og Nitten andre førtes til to Hospitaler. lidende af alvorlige Kvæstelser. Mindst en Snes Mennester i den umiddelbate Næthed toni til Stade ded flyvende Glasftumper og Træfsplinter. Seca traftig var Etsplosionen, at Sporvognen med Undtagelse af den bagerste Ende blcestes i smaa Stum per, og Vindnerne i en tvart Mils Omtreds tnuftes. Den umiddelbare Nærhed af Ac cidenten frembød et frygteligt Stue. Jorden var beste-et med Arme og Ben og andre Legemsdele of dem, der var døde, niedens Steig og Kla getaab lød fra de saarede Statlet. » Melrofe er en Forsiad til Bostin dg de, som var paa Sporvognen, var for StørftedelenMæn·d, som var paa Vej til deres Hjem Der samledes fnart en Masse Mennesker, saa der blev sprget for de saatede, o« Lceger fka fleke Byer tom snart til Stede. Politiet arrestekede Kasten, scm hasvde tørt Elspresvognen, Roy Fen ton. Han havde haft to 50 Punds Kasfer med Dynamit Paa Vognen, cg itte for han naaede Etspreston toret, sovdagede han, at han havde tabt den ene. Han sinndte sig til bage i Haab om at stulle nasa at fac: den famlet op, men Sporvognen naaede den fsrft, og den frygtelige Katattwfe paafulgte. Peter den FIrstes Kroning. Belgrad, 21. Sept. —- J Dag er iPeter den Ferste bleven tronet fom Konge af Serbien. Serbiens enesce Jernbane, Donaus Dampsiibe og Fergebaade fra den ungarste By Zemlin hjalp alle til at bringe store Starer ind at overvære den store Højtidelighed. Byfoltene og frem mede var ordincert tlædte, menLand befoltningen mødte i Natisonaldrag ter. 25,000 Soldater var opstillede lang-Z de Gab-er, gennem hvilte del tongelige Tog passerrede Ved Kl. 8 tiltendegav en Salve fra 21 Ka mme-g at Kotigen forlod Paiadset. Med Officerer i Spidsen og omgivet af Ssoldsater paa alle Sider red Kongen frem· Som han drog fkem miodtog han militcere Hilsener og hilfte igen, og de ftore Starer pres sede paa for at se Kongen. Kong Peters Fængsiing i Geneva hat taget paa ham, saa han ser gam mel ud. Han er mager og tynd, men set ud til at have en Jern Villie. Bag efter Faderen red den lille Kronpring Geokg paa en mindre Heft. Hans Tilfynewmst vakte stor Begeistring. Kommen tilbage til Paladset aav Kongen en ftorartet Reception. Om Aftenen illwmineredes der startt i Serbiens Byer, scerltg i Belgtad. En Seeregenhed ved Kroningöhøi tideligsheden var Manglen af Repre sentsanter for fremmede Hevskaber. Run Mlontenegro var retztiæsenteret ved Prins Danilso vg hans Gemal inde. sEn ftemragendc Demokrat pri ser Roofevelt. Robert Treat Paine, jr., demokra tifl standidat for Guvernør i Mag sachusetts ].900, hat ertlceret som fm Hensigt at ftemme for R-oofeve1t. Han angiver som Grund Demokra-( ternegHoldning i Racefpørgsmaalet, hoislket Parti Psarfer naturligvis oilde blioe ledet af, om han blev Valgt. ,,Jeg ønssker itte en Vardaman, en Tillman eller en Ex-Guvernøt Brown af Maryland i det hvide Hu«5«, sagde han, »ejheller en Mand, af hvem man maatte vente, at han vilde behandle en Neget i det hvide Has, som disse Meend vilde Behand le den sorte Mand. Jeg ønsker eni Mund til Prcesident, fom vil behand-! le alle Mennesker ligy efter bete-II Fortjeneste som Mennefker. J den! Henseende mener jeg, at RooseveltI hat været et GudsSendebud (a gab-? sent) til dette Land, for han har tagt( Kvabisikationer for Dagen, som vi« itte hat set hos en United States Prcesident i mange Aar. For 8 Aar siden var Landet oprevet af Klasfestrid, og Roofevelt har gjokt mete, og jeg trot, han vil vedblive at gøte mere for ack udrydde Klas sehad, hvilket er det vcerfte, der kan brendes et Land, end nogen andenl Mand, jeg kender.« »V—i kan ikke haabe paa Fuldkom menhed, men vi kan jage efter at komme den saa ncer fom muligt, og jeg er vvercbevist om, at Roosevelt mener at gere, hvad der er ret, og gøre det efter bedfte Evne, og det er en Prcesident af den Slags Maend jeg ausser, og som jeg trot, Folket i dette Land Unster. —-—..-— Connellsville, Pa. Følaende Bren, der tommer til US fra Kulfelterne i Pennfylvania for tjener at gøtes bekendt i oideresired se. »Connellsvillc, Pa» den 29de Sept. 1903. Jeg tan itte andet end bebe Fabrikanten af Dr. Peter’s om Undstyldning. J mange Aar be tragtede jeg færdiglavede Medici ner fom værdiløte Men dset stulde sniart bltve saavanne frygtelige Smerter i Ryggen, at jeg tnapt kun de rote mig. Doktoren tom regel mcessig, men jeg blev dog ikte bebte. J min hjcelpelsse Tilstand overtalte min Kone mig til at fort-ge Kurs to og lade Doktoren-Z Medicin vceke. Og Undert Kuriko bragte mig snsart paa Benene igen. Sets Maaneder et nu gaaet, og intet Spor af min giamle Sygdom hat vift sig igen. Jeg hat nu lært at sætte Pris paa De res Medicin. G. Sacheriassen.« Dr. Peter’ö Kurito fælges tun af specielle Agenter eller direkte fra Fa brikanten, Dr. Peter Fahrney, 112 114 So. Hoyne Ave» Chicago. Jll. EDI Finlands nye Guvernør. ,,Lær mig at kende!« Finlands nye Guvernør, Fyrst O bolenstis Soartale til en af Gsammeli sennomianeMe fremsendt Deputation findes gengivet i »Uqu Suometar«. Generalguvernøren fovsikrer heri, at Hans Msajeftæt Kejseren nu som før inderlig elster sine finsie Unber faatter, og at derfor de sidfte Begi venheder «i Finland hat smertet ham «dt1bt, og udtalek siaa for sin egen Part ,,Jeg er ingen Ven af Kosmopo litter, og jeg højagter Finnerne for deres varmeKærlighed tsil derechedre fand sog insdre Sam-fsundssorden. Men i Egensstab af Russers begtcerer jeg «samme Agtelfe for mine egne Jst-let serz jeg fordrer Agtelse for den rus siste Nation-alitet. J Overensstemtmelse med min Ed ftal jeg stedse sdarrnt hegne om Fin lands Fremadskriden. Jeg er altid rede til meget gerne at lytte til en hver ligefrem udtalt Mening, selv om jeg itle tan vaere enig. Men der for venter jeg ogfaa af Eder Tillid og Aabenhed, hvoraf aldrig fkal flyde daarlige Følger for Eber-, men som blot skal befordre det fælles Bed ste. Gode Herrser, iidet jeg ønfter at leere Eder at tende, har jeg begyndt at gøre mig fortrolig med vcerdiful de Arbejder og Kilder, «hvori Eders Fædreland, Eders Liv, Eders Virt somhed stildres. J tenider mig hid til blot gennem de mod Rusland fjendtlkge udenlandske Blade og gen-; nem de til de Revolutioncere hørende Russeres Udsagn. Forføg dog blot at leere mig naermere at kende gen nem en uformidlet Forbindelse med mig. Lcer mig at kende ikte blot gen nern R1)gter, men ogsaa gennem min Virifomhed, og J sial, hin-aber jeg, finde i mig en tnsod Eder velvillig Mand, fom altid er rede til at lytte til Eders Bsehov«. -- J en Leder strisver ,,Hufvuds bladet« i Helsingsfors bl. a. om Gu vernørens Tale: »Den ligefremme Aabenhed, sont praeger denneTale, kan sikke andet end berøre Almenheden i vort Land be hageligt. Vi vover at udtale det Haab, at den Sympathi, hvormcd Hans Excellence hat sagt at ville dmfatte et af cerlig Overbevisning banret Ord, og«faa skal gældeLansdets Presse. J Fyrft Obolenstis tilkensdegivne Højagtelse for det finste Folks var me Fcedrelandskærlighed vil vi se et Linie om, at de hos sos ligiefom hos ethvert Folt med en egen Historie og national Kultur fuldkomment na tutlige Udtryl for Hengivenhed for Fædrelandet, Ærbsødighed for deis Minder og Trosiab msod dets Sam iuntdsaand itke vil betragtes med Mistro af Rigsmagtens sfornemsste Repræfentant i Finland Den For dring, Hans Excellence for sin Del har stillet i denne Henseende — Ag telse fra vor Side for den russrske Nsationaliiet —- skal sitt-er«lig ikke rnsde nogen Vanstelighed Vsort lille Fiolk, som jso vel ved, at dets Strebne er uadstilleligt fovbundet med Rusland, iog som ogsaa forstaar at vurdere Fordelene veId at tilhøre ei mcegtigt Verdenssrige, har tilfulde lært at lende den russiste Nation-Z Jgode Egenstaber og at vurdere dens ’varme Patriotissme. Kurokis Afstqmniug. Tit Berlin-B«ladet »Die Post« te legraferes fra Wien: Den i den sidfte Tid udspredte Wanst-and at den ja panfte GenerialKuroli stulde høre til en europæist Nation, betegnes fra velunderreitet Side som fuldftcendig grundleg. Den iaspanfke Gefandt i Wien, der hat kendt Kuroti i man ge Aar, hat ertlceret, at man aldeles itle behøver at anstsille Undersøgelser om Kurotis Afftarnning, da denne er gosdt kendt. Han hører til en be tendt Satfuma-Familie, det vil sige hører til den celdfte japanfle Adel. .-—————-— Stort Guldfund i Japan. Til Reuters Buresan telegraferes fra Tokio: J Egnen ved Jtvante er der for nogen Tid siden fundet Guld. Regeringens Jngeniører har foreta get en Underspgelfe paa Siedet og bar indssendt Vereinian ocn Resulta tet. Regeringen har erklæret det Paiagældende Territorium for Sims cjendom. Det paategnes, at man kan vente at finde Guld til Verdi 100 Mill. Ph. St» vg man mener. at der aarlig vil tunne inbvindeö Guld til Beløb 30 Mile Pen. Lovløsheden i Chicago. Mange given Raad deri mob. De mange Overfald, der har fun det Sted i Chicsago i den sidsie Tit-, hat aabnet Bprgernes Øjne for, at der maa gøres noget for at stand-se Lovløsheden og Forbrydelferne. Liv og Gjendom er usikkre. »Chicago Record Herald« gsav i Onssdags en. Artikel til bedste desangaaende, sz deri sanft-Ver Bladiest faa flere gode Raiad imod Lovløsheden. Vi stal gsisoe nogle af dem i U«ddrag-. »Offentlig Pistnsing er Tingen. J Siedet for at betragteBanditten fom en Hero vilde vor Tids Ungdom fe mksid Foragt paa den sig vridende og hvinende Fovbryder, der blev offent lig pisket.« Wiilldam A. PinskertoIL s- y- v ,,Lce.r Bsarnet Lydigihed vg Agnel er for Loven. Den voksne Dreng, isom bliver Bandit, manglede denne Undervisning, da han var Barn.« Agerende Mlayor M’Gann. sk si- s ,,N«ationens Ungfdsosms bliver jtke Iundervift ovdentlig —- de bliver Ikke oplærte til, at respektere Loben, fom de burde gøre —.« Politichefen O’Neill. se st- ä «J»eg Vilde hcenge et Dusin elle: saa af »hnld up« Mænd.« Rev. Johnston Myers. -.-» s- si »Jseg vilde Vcere inde for at orga fere Vigilie-Komiteer. Lad 10,000 kraftige unge Chicagoanere faa Lov til at foretage Arrest, saa vkl For brydelfer reduceres til et Mänimum.« Rev. Fredericl C. Priest. Il- sk Il ,,D-erfom Chicago som By dkl bjælpe til at staffe Midler til Veje til at sorge for sine uemploverede i Tider som disse, saa tcenter jeg, at Lovløshedens Bolge vilde lcegge scg betydeligt·« Bistosp Samuel Fallows. Ist It- II Saadan uden videre at begynde at hænge Bandsitterne vp i D·usinv-is, som vi hat hort, der hat vætet gjort i uorganisevede Distrikter, det burde en Chicagobokger, endsige en Ptæst, siamsme sig sved at tale om. Det er en flem Falliterklæring for en ewi liceret Municip—alitet. Derismod kan vist alle die andre Rand bruges, men helft i Forening. Thli hvor rigtigt diet end er at begynde med Børnene, faa trcenges her jo til et øjeblilkeligt Middel mod dem, der ikle er Vørw Og der er vel ogsaa noget i det, at der but-de geres nvget for de ledige, de uemployerede. Men imson del dy beste og vigtigste iske er overset — Agtelsse for den højefte Lovgiver, den førfteAutoritet, Gsud s—elv. Oboe for begynder Guds Lov med at herv de hans Ære, og hvsorfor har Je sus vel lært os at begynde Discip lenes, Bornenes Bøn med: Helliget vorde ldit Nsavnl Hvor Agtelse for den højeste Lovglsver tasbes, der vil Lovløsheden gäbe om fig, og mon den om sig gribendseLsovløshed i Chi cago ikle er et Udttyl for Fvlkets Afkriftning. Der hat nylig lydt Nester fta Chicago i den Retning. Dvoklcdcs er decke? m: nonperethundkede Douai-« Wams set-z m: zum-de nimmer des ich taub-um lull s usturrh Cur THE ehs- c p« ster- Tolsto, Eos In regnete dar jeudt J. J- nach-MS sh « - Aar og tm han erst Wä- Form rinzkäransälxgmttselro sinan ltt nd til M ) r o Zeus III-Franks Whosei « nim- .I VI I· saus- Most-I pen- vaa Isometh