»S
,».Danskcren« ndkoemner hver Tirsdag og Fredag. TlrsdagS-mdgaveo »Danskeren« kostet kun sl.50 pr. Uargang.
, Nr. 7«.·). Blatt, Nebr» Titsdag d. 20. September 1904. 13. Aarg.
Belejringstilstanden ved
Port Arthur frygtelig
Buche bet todt Kot-i og
Fredgflag ignorereg.
Iotbetedelfet i Ukstanchih
riet.
Qm Belejringen af Port Arthur
staats-:- det under den 18. dg. Ef
ittretrzna over Chefoo ved en russist
Ost-seen Løjtnant Pring RadziviL
san txt Meanget fta General
Steng til General Kutopatlin, og
set Var lyktesdeg ham at flippe igen
Ietn Biokaden
han ?iget, sat han tjente under Brit
ietne i Boettrigem men for han kom
M Pakt Atthnt og saa Tilftanden
der, bsrtsde han Dingen Fotestilling om,
It Ittta tunde blisve faa tcedsmn.
hart fottcellet saa am, at Fjend:
Iabet et saa ondattet paa begge Si
det, c: de misttot hinanden til at
site falft Btug as det tode Kors,
saa riet itte agteg mete. General
Stpssel hat tiltalt sine Soldatet og
sagt csem paa Einbe, at det et nnd
Iendiack at staa iniob til sidfte Dran
·se«·· tussist B.l-od, da hast anser Ja
paner-« Hasvnlyst for at væte san
feel. at om de tom ind i Port At
ihut, vilde deres Befalinggmasnd itte
tanne hindre dem fta at anrette et
Ihnittteligt Blodbad. As den Grund
hat Men. Stsssel nu sintet itnod, at
Rvnwmbatantet fotladet Festningen
Der fottcrlles om et sætliat Tiii
fælde if thsombed. Under Kam
Ien b-. sidste Dage af August blev to
japanfte Kompagniet scaledes stil
Iede, » de laa Lg npdt til at hejse
Ioidt Flag. Men Russetne tog in
set den-kein dettil, nien sted Salpe es
Ier Salve Paa de himmlon oa da
Japan-me baa ved dem saa, at bete-I
Kammetatet tiefste hvidt Flag, fyrede
se paa dem bag sta, og sont Følae
detaf Blev 600 helt udstettedr.
Denne Fotagt for Fresosflag bar
igfca hast til Folge, at de dvde ilke
Pan blissve begtavede, men heultgger
Ig fortaadnet paa Slagmarten.
Iaat Binden betet ind ovet Bnen,
Mr Stamken ncesten uudhalldeltg.
Iaat Soldatetne gaat i Slag hen
over ve med Lig beste-ehe Matlet,
Isaa ve bin-de Lomsmetptllredet, hyp
Iese i Kasmferspititus, for Nasen.
Im StssfeL General Stssfels
Cusitm otntsales sotn en Troste-is
Engel i Port Attlyur. Hun lebet
selv Rede Kots’ Arbejde iblandt de
Iaatedr. Og ved Stolen as dette an
Ikcnksende Avbestr sinder llnm Titd
It at troste Enter og Iaderlpfe og
M at spte Tilon med Forfætdigels
Heu as Bansdaget. Veb Stden af
iottclleg dat, at 300 Minder, sotn
arbeitet ? hospitalerne, var tilbubt
at fatlasde Byem men de svarede, at
W enld de vikde fotlaloe detes Po
Iet, otToe de udsætte sig for Millia
Iaden as et Blodbad.
Samme Prins Radzivil paastaat,
It Garnilonen i Pott Arthur hat
Iaade Fode og Ammunitton not. Der
et i Dvetflod af baade ftvrt og fmaat
Styls-, sog naat det hat været beugt
Mit Sttyts, bar del bat-e vierel
for at spare. Og preserveret Fade
Iaret bar Gatnissonen stott Oplag al
uan
For Reiten ventet man Angteb
paa Port Atthut iqu naar fom helft:
J Tag til Morgen lutes der et
Itlegtatn fta Totio over London
Isalnbendu
En stot tusstst Stnrte ajotde el
Udfatd fta Port Atthur den 18. ds«
m Eftermiddagen og angrer Fortet
thzlcham smn Japaner-ne nvlig
saht-e indtaget. Slaget stad vaa d
Male Timer. og Russetne dteveä
Infedet tilbasge mad stvtt Tal-.
Situationen paa Ketqzstuepladsen
jedem Nao Yang og Mast-en bli
ver man itte tng paa endnu. Snart
ser del ud, sont Kutopattin vil mod
fcette sig Japanekne ved Mutdem
fnatt anderledes. J Dag til Mor
gen gaar Meldingetne nd paa, It
han vil trælle sig tilbage ttl Hat-bin.
Af de japansle Heeres Bevcegelser
mener man at tunne stønne, at de
tcrntek at gaa søst og nord om Mul
den, og at der vil komme til at staa
Slag ved Tieling eller Tie Pag,
mellem Kl) og 40 Mil nsorsd for Mut
den. Men det enefte man rigtig lan
blive klsog paa» det er, at de kuftee og
fotftcetker sig pack begge Sidet Jo
panetnk stal nsu snart have 400,000
Man-d i Matten, og Russetne stal
ikte ftua langt tilbage for dem.
Japanernes Ktigsbyttr.
Marquis Omma, Japaner-Ies
FeltmatschaL teleqrasferede out Mor
genen den 18. ds. til Tokio, at Gene
ral Olu, havde meldt, at han tog
13 Fanger under Slaget ved Liao
Rang. Desuden gsasv han en detail
lcret Liste over russist Formenan
som han havde taget:
80 Helle, 2,288 Rissen 127 Anz
:nunitiosnwogne, 5,892 Kanonlad
ninget, 659,290 Geværpatnomt,
ftott Qplag af Tømmer, ME, Foru
ge og Rustn«inge-e.
Marschal Oyasma beretter videre,
at Genera-lerne Kuwti og Nodzu in
gen Fanget tog under Staget ved
Liao Yang. Men General Kuroti
tog 40 Heite, 800 Rissen 300 Kanon
ladninger og 600,0()0 Gevcerpattp:
net, Telegrafapparater og forstellige
andre Instrumenten
General Nodzu tog 490 Rissen
1,lf34 Kanonladninsgeu 37,880 Ge
vekrpatronet, IF Heltogvasfer, Telep
net og Redsiaber on et stort Oplag af
Fsdevanek og Tom-met
General Otu tog Tømmee not til
at opspre en Jembanestation af.
Rnsland giver efter.
Rugland hat givet sit Svar paa
De forenede States-H og England-,
Note angaxaende Krigsbontrabande.
Den britiste Ambassadør i St. Pe
tersborg, Hardinge, blev den 16. dg.
undetkettet otn, at i Henhold til den
Kommission-Z Afgsrelse,· der hat uns
detspgt Sagen, er den russisie Rege
xing gaaet ind paa at betragte Fo
resvater og Brande jom Konttabans
de af tonditionel Karattet, og der er
ndstedt fuplementarist Jnsttuts til de
tussiste Ssofficeter og Prisce-tter,
hvori dekes Opmeertsomthed henledeö
paa den fejlagtige Opfattelfe, der
Hat verket anvendt angaaende Kon
trabandr.
J Princippet til-des Rusland med
svot og Englands Regetingets An
siuelse, der betragter Fedevaeer. Kul(
oa and-et Bkænde som tondittvnelj
Mag-kommqu Dei vic ja spat
kam-me an paa Konditionerne ellee
Omstændighederne. De ncevnte FI
devater og Brcende er ikte Kontra
bande, fortdi de gaar til Japan eller
Rusland, men derimod not, hvis de
fendes direkte til hvilken fsom helft af
de fiendtlige Heere.
Denne nn Bestemmelse anaaaende
Kontrabande fnnes let at tunne fsre
til Fowitlingsen Tbi efter den kan
neutrale Magter j·o sende al den For
snnting, de vil, til tde triiggtsprende
«tJ?agter, blot saadanne Forfyningex
itte sen-des direkte til Kriasstuepladx
sen. Men Bestemmelfen et vift allii
gevel tigtig5 thi hvem kunde vel f.
Ets. forbyde neutrale Magter at dri
ve Handel med Rusland over Oster
spen og ad utalltge andre Befe· Men
et det lovligt, saa maa det vgsaa vaei
re lovligt for samme ellee antdre neu
tvale Maatet at drive Handel med
Japan
Tysk Pøbel myrder
50 Jøder.
sttanden i Sasnovitch
sigeg at overgaa Kishincff
Blodsbadet i Grusonihed.
Ei Kabeltelegkam til Chi. Rec.
Her. af 18. ds. meddeley at der for
en Uge fiden blev myrdet over 50 Jo
EVcr i Sasnsovitch, en lille By i den
tysie Provinz-» Priscn, i Nærheden af
den russiskse Grænse, og over- 100
blev alvorligt, niogle døveligt sau
kede. Dette Blodbad indtraf sam
tidi"g med den indisie Nyiaursfefi.
Sasnovitch er en By, hvis Befolk
ning et sammensat af deeiz Tystrre
og Nussere. Ved Sol-among i Son
d.gs otte Dage fiden wdbrød der et
aniisemitisi Oprør, fom i Rached og
Blootptst iite staat tilbage for Mod
dczjdet i Kishkness. Myrderiet stand
sede føtst, da Psbelen var udmattet
af sit Arbejde.
Die nedslagiede Jeder blev endog
angrebne aif Pøbelem efter at Livet
var udsluti. Deres Legemer mis
hanidledes og sonderlemmedeg, idet
Pøbelen brugte Økset og Knive ti!
at afhugge Arme og Ben me-d, de star
endog Brysterne af Kvisnder. Disfe
ufstacikne Lemmet kastedes for Hun
dene poa Gaben.
J eei Tilfælde vred Angriberne
Armene af en Oppasser ved en Sy
nsagoge. Oa fnsarebse, som bragies
til Hoff-ihnen mishantvledes endog
efter at de havde naaet til Hohn
falet.
Herbekt Bismatck dId.
J flere Dinge beugte Pressen Ef
terrelninger om, ni Herbert Bis-—
111l1rEl, den gamle Rigslanglerg Zon.
var meget fyg og 7lke lunde lede. J
Eøndagg met-des det fra Berlin, at
ban er dad. Dødssanrsagen var
Kræft i Leveren.
Lige san lykkelig fom det tussiste
Kejfetpar.
Det bereites fra Racconigi. Ita
lien, at Dtsonning Helena den 15.
Sept. hat født en Sen i det konge
lige Palads der. Den lille hat faaet
Navnet Humbett og Titlen »Prins
af Piedmont.«
Der er Glæbe si den longelige Fa
milie, saa vel som over-alt i Italien,
over at der er fodt en Arving til
Tromn, for del hat stedse været den
unge Konges og Dronnings kæreste
Ønslr. Boriset fta den ofsicielle
Glans, sont omgivet dem, siges det
ellers, at de hat mete vieret et «lyl
lelig ungt Ægtepar« end de Neste
Herslere, simple i deres daglige Liv
og saa lidt prunlende, sont Hosiioets
Etikette iillader dem at vere.
Neffen dræbt as Gas.
Softkene Mattie og Bera Staf
ford, J. M. Staffords Dotte, som
holder Boardinghus paa Hjørnet af
Dodge og 18. Sireets, Omaha, til
liqemed Minnie Hendetson en Bont
der, undgil met-Nod og næppe chels
ning Natien mellem i Fredags og i
Løkdags.
De tre unge Kvinder boede paa
famme Værelse og gil til Sengs on
’kting Kl. 11. Miss Henderson var
»den, der gil sidst til SengT og hnn
linente, at hun hsasvde siruet GasseH
fuldsiændigt af, men hvad der sk. te«
distr, at Ledningen maa have oceret
»delvis aaben.
Omkking Kl. 3 Lordag Morgen
vaagnede den yngre af System-«
Slassotd saa vidhai hun lunde citat-l
Imere sin Moder, som fov i et Vettel
,se evers over Gange-c fva deeeö.
Missi- Henderson var lrsavlet af Sen-l
gen for at fasa frisk Luft og fanldtcs
paa Gulvej nceften død. Den eeldre
Mij Stafford Var ogsaa delvis ude
af Zenan og havde øjenfynlig gjort(
For-leg paa at komme dort fra deni
kvaslende Dunst. !
Der blev straks tillaldt Læge, og
ned kravftige Forholdesregler lykke
des det iat bringe de unge Kvinrer
tilbaqe til Bevisdlthed men til visfe
Tiber var det tvivlfomt, om Miss
Henderson vg den ældre Miss Si
fokd siulde komme sig.
Ssen vil dække Chicqgo.
J Siedet for en By af »Slystta
bere« er Chicagso dømt tIil at blive en
udstralt Band-nasse J Tidens
Leb vil de mindre Bygninger for
svinde under Tidsbølgem som vil
vælte ind over Byen fra Lake Mi
chigan. Kun Tioppen af Maisonic
Temple, Montgsomry Wards Spir
og Auditorinmstaarnet vil rage op
over Vandets Overflwde og bryde
den gule Sos Ensformighed. Men
ogsaa disse vil gradvis forstinde
Denne Spaadom fvemsatte Prof
Grove K. Gilbert, en Forenede
Statecm Geolog, i en Tale, som han
den 16. ds. holdt i Niagara Falls
for Ajledlemmerne as den internatio
nale geograsiske Kongres. Han føje-l
de endnn et Penfelftrøg til det mor
te Villede ved at forudsige, at i dis
se Trcengselstider Vilde Niagnraw
Vnndfald Hilfe mete findes, og det;
store Vandleje vilde blive saa tørt
som Saharas Sanldørl.
Han pequ simidleriid paa end-au
bets Straalg Dis-se Forandringer
vil itle blide fuldbyrdede i stsort min
dre end 3,500 Aar! l
Stor Jldebrand i Halifax.
Stabe for 8500,000.
Et Omflag of Binden frelfte Ha
!ifax, N· S-» fra nt blfre odelagt ved
Jldebrand den 1.-·). ds. Jkke desto
mindre skete der-Stabe i Fortetningg
tvarteret paa ,,water front« for!
85()0,000. Dei var tun ved Hjcelp
af Somit-nd og Soldater, som
sprengte et Dusin Bygninger med
Dynamit, at Jldens Fremgang
standsedes.
Mellem Kl. Z og 4 om Eftermid
dagen var Jlden paa sit Højefte.
En stark Sonsdenvind blæste og drev
Jlden lige mod Hiertet af Fortst
ningstvarteret. Hele Byen var strei
ssaaet. Men kort efter Kl. 4 flog
thden platt-selig som i Vest vg drev
Flamme-me kamgs Siibsveiftrwe .
og Opbagshufene «
Der msede Jlden paa Whter
Street indtil Kl. 7, da 200 Mart
ner landede med Toripedoapparater
og assifteresde af 200 Soldater seht
hebe et Dufin Smaahuse af Vejen
Uden dette vilde der vcere anrettet
let-nat stssrre Stude.
Under Branden faldt der et stort
Trce og drwbte en Kvinde paa 28
Asar og faarede to andre.
Farlig Spøg.
Fra Fall Räder, Mass. fortælles
der under IR. ds» om en Pige, der
var blind i to Dsøgn Tom Folge af en
salmindelig Speck
Da Mifs Male Burley i Onk:
sdagg vilde fætte sig ned pasa en Stol
i sin Fadens Sommersboliq ved Ti
Vertson, tmt en lille Pige Stolen bort
fra bende, og hun faldt cg flog sit
Hovsed imvd Væggem og da hun
vaiagnede Tnksdiag Momen, fandt
hun, at hun Var blind. Sciaget hav
dse fremt«aldt en Her-vielse, som tryi
kede Svnsnewen. Først da hun
vaagnsede LøvdagMorgem kund-e hun
attet se. Hun hasvde imädlettid vie
ret under Legebehandling.
Kongebesøget i Odense.
Marotts Begejstring.
Vlrbejderne til Kotige
middag.
stannlens Jndvielse.
Past· Christiansen hat sendt es
saa nieget om Fisongens Bespg i O
dense, at vi ser sos nødt til at optage
blot et Uddrag beruf.
Ei ooefentligt Bsidrsng til, at
Festen blev særdeles vellytket gav
Foltetinggmand MarotL i det han
forud strev bl. a. i »Wian Sociald.«:
,,Arl)ej-derne, der som Borgere i
Byen et interesse-rede i alle Kommu
nens Foretagender,hejser derfor sein
følgelig Vgscia Flaget paa Lørdag
og deltager i Dagens store Opgsasve:
at slasa fast, at Odenfe nu er bleven
en moderne Søshavm der Lan tage
Konkurrenten op til alle ISider.
Selve Landets Konge vil jo hjæilpe
nied hettil ved paa sit Skib at sejle
op til Odenfie og foretage Jndviel
sen. Og dette betyder, sont vi til
Fig-are har sagt, en scerdeles indi
rcekkende Anbefaling for Odenfe
Hann, der ved diettse Armugement
vil faa en Omtale i den inden- og
udenlandfkePresfe, som ilke kan dur
Ederes høji not.
Dei maa derfor i bøj Grad paa
fiønne5, at Kongen trost sin høje
Alder hat befluttet at foretage den
ne Reise.
,,...Men ved et Kotigebesøg ta
ger Tanlerne oisaa qansle naturligi
en anden Rettiing, og vi findet da
Anledning til at frcmhæve, at Kong
Christian paa Lørdag komme-: til O
denfe som en fu·ldt ud konsftitutionel
Konge Dei er io ikke lcenge siden,
at de politiste Bølger gik højt her i
Landet og ofte bis-des vet volsdsomt
ved Tronens Fod. Nu er disfe Ti
der forbi. Vi hat soin bekendt vor
Mening om Kongedømsinet af Gnds
Rande, inen dette forhindver ikle, at
vi ønster den gatnle Konge alt giodt
i hans Livs Aftenx at han fremde
les niaa vceke den fasinme klsoge og
retfærsdige Konge, som da han defini
tesde sig til at danne Regeringen i
Ovetensstemmelfe med Folllets Flet
tal, og da han stadfoeftsede Valget af
»Die samvirkende Fagiforbund«sFo1
mund, J. Jensfen, ti« -Borgm. i Klbhv.
J den Aansd, svm her gav sig Ub
flag, vil det kongelsige Bespg og Ka
nialfesten ogsaa foregsau, idet Repre
sentanter for alle Samfundslag vil
ins-de til Festen pasa Rasatdhuset, idet
bl. a. Bestyrelsetue for de tee sper
lig representative Foreningsert Han
delsfmieniingem Helmde og
Jndaisirffotkeninsgen og De samt-i
Fagfoveninger, er insdbudte.
ILeid os dta alle bedrage til, ask Fe
sten pcm Lptdag iniaa blive en stor
iliaiaet Demonftxstition for Odense
Bys lyllelige Udvikling.««
Hertil bemerkter saa bl. a. en Mid
delfarts Avis:
Hele- Folkei jubler. Alle, fru den
tfattigste Arbejsdek, dek sukkek for vet
daglige Brod, til den rigeste Fabri
Jtant, km den wkigfte Satan-emp
’tvat til den mest reaktionære Højrp
Jinand, fra Biørnene, der danner Ef
»p«alier langs Auen, til Oldingen, der
ifrci Lænestolen voller hen til Vin
lduet, nsaar Vognen hsres i Gaden
Alle famles om at byllde hom, Ben
nek oq Fjenlder mødes, der er Entg
,l)ed, Tred og Begejstring overalt.
Kongsen rtil paa Lørdag trytke
Miirotts Haand og sige ham aner
kendende Ord for hans store Btdrag
til Festen.
Thi aldrig bar Kongen været til
gladere Fest, altid var der n—ogle, der
boldt sig tilbage, altid var det M
ferne, der samledes om de der Ku
Verster for de faa iog udvalgte, met-eng
mänge med msrke Mille saa op til
Ide oplyste Vinduer og tastede haa
Itisenlde Ord iotii Snobbeti op igennem
dem. Altid var »der nioget, der gil
oiiitting inseld knyttede Hænder, op
flildt af hellig ztsaiiipiver for dein,
der lider Nod inidt i Overdaadsig
lieben. Altid var der nogen, der
liaancde Spidseriie, siin blev sank
.iienspist-e, saa det hele blev en abe
stemmelig Psærevællisng Men paa
Løtdag et der ingen Mislyde, alt
er Fred og Glcesde tattet dcere Hr·
Mut-satt. Og takket vcere FestudvaL
gest, der itte gleinte at bede Bestyrel
jen for de samvirtende Fagfsorenins
get med.«
Her folget saa Past· Christian
sens ,,Efterskrift«:
Næppe noget Land i hele Verden
er san ellevildt og begejstvet for sin
Monarl sont Danmia-rk. Den cer
vceiidtige gamle Konge, saa vel soni
det hele tongelige Hus er elskiet nied
en førtsterangs Fcedttelands Kaerlig:
«hed. Kongen hvtis Balgsprog er:
,.Med Gud fotÆre og Ret« hat for
ftaaet at betrcede de tigtige Spor til
det danske Folks Uddiksling oa Bed
fte. Jngen Fotgcenger før Christian
den 9de hat oplsevet en sasa gennenk
atibende Fremsiridspetiode sont han.
Nceften paa ethvert O-tnva«ade hat alt
i Danmatks Rige gjort et betydelig
Ftenisktidt faa del paa Stolens som
paa Kirkens Enemcerkset. Og det
tan siges nied bedidft Stolthed til
Æte fot det danste Folk om dets
gaitile Kotige: Hatt er Europas
Bedstefader. Et støtit »o«a mønfter
vcerdigt thkk af Kongen er: Kotige
besøqet ved Dom-titkens Jnidvielse i
.:ltibie. Kongen var ikke helt vel i de
»Dage, nien han vilde til Ribe — tik
ldenne eervcerdige Kirkes Jndvielfe til
Hsertens Æte. —- Det høje danste
Kongelius et et ssønt Bstdnesbyrd oni,
at Kkilstelndommen sen ligefaa nsødi
venldtg i Pawadsetne som« i de lave
Hyttet, og at tun med den lKriftiew
dotntnen) kan en Nation udvikle sig
paa —- Ætens og Rettens Veje til
faslles Bedste for Staten, Kitten
Stolen iog Jndividerne Guid del
figne det danste Kongehus og Konge
rige med baade materielle vg wande
lige Velsignelser.
Ved felve Festen Lordag den 27.
Aug. bitd Borgtnestier Dithiner Hä.
Mnjestcet Kongen, de kongelige Hof-—
hedet og den ætede Fotsatnling bel
tsomiiieti og holdt en -Tai«e,
hvoti shan eonitalte ·Kati-alens
iudivtdselfe sog Ulddybning lhelt fra Ef
itemret 1803, da deck forste Siib
itoni sejlende iitisd ttl Odense, og hont
iledes Ksanalen bleso 10 Fod dyb, ssaa
’11, ftlden 13 og senere 15, indtil den
nu vast 19 de dyb, saa Klimgesiibet
Diantiebrog nu hmvde tuntiet feile
derind Han siutteide nied et Leve
for Kongen
Kotigen tog derpasa Okdet og nd
talte sin Glcede over at være kom
snten til Stede ved JMlsen ais den
uddybede Odense Kund-l og sit Haad
som, at den nisasatte tilføre Byen Rig
doni ved vedholdensde Flid og Virt
somhed.
Ved Mit-vagen iotn holdtes paa
Raadhuset Kl. 6.30, holdtes der
flere Taler. Borgmefteren stuttede
sin Tale til Kotigen der fsaaledes:
Oa paa samtne Maade føler vi (,-'g
hinan-, nasat «vi i vor ossentlige of
private Færden folget Kongevejeii,
vor Kongses Vef, saa dift fom vi sit
.kert ded, at der itle find-es retfindiaeke
Mund i Danmakls Rige end Dan
siiiarts Konnt Derfor bedetdi Gud
llievate Kongen til Velsignelse for det
Fædreland, som Dei-es Majestæt
meft akf alt oitifattet nied den vgl
mefte Kretligshed, derfot slutter hele
dsenne FotfamliTUg sig med Begiest
ring til mig, naat jeg udsbtinger et
Leve for dor elstede Kionge. Hans
iMajestæt Kong Kristtan den Niende
klang-e leitet
I (Sl-u·ttes paa Side 4.)
