r- Wed Ernen. -
Hund man vi Instc for vor
Foltekitke?
Af
stopr Th. E l m q u i st i Namen
Folgende Afhamdling as Provst
MElmquist er forekommet i »Dag
bladets« Sondagg Nr. Den er vel
werd at læse og overveje ogsaa for
os pag denne Side af Atlanten
have of Henfyn til Moderlirten og
II vore egne Forhold i Frikerken.
Undet de nyefte Bevckgelser Paa
haust Kirkelivg Omroade et For
Itmdlingen om Begreberne »Jam
Iirie« og »Menighed« paany bleven
Mulden-de »de est Folsekirte?
Dvod er Wenig-de Dækker disk
so hinanden eller hvis ikke, html-;
Oes mna deres Forhold til hinanden
da teftemmes?« Disfe og lignende
Sptrgåmaal tages atter og atter op
Iil indgaaende Behandling. De dis
lntetes paa kitkelige Moder, de de
hattereå i Prasseekonventer, de dess
les i den kirkelige Presse Og det ers
ikke underligt, thi baade er Sagen;
i sig felv as stor Betydning, og afs
bis-se Spøtgsmaalg rette Besvarel
Ie afhcenger for den allerstrtstr Del
det Arbejdes Verdi. fom det nhlig
uedssatte tirkelige Udvalg vil komme
til at ode. Dei var egentlig D. G.
Ilion-tad, der fandt paa Ordet »Fei
Ikkitke« og sit det fat ind i Grund
loben. Og det var et lylleligt Gab.
set havde Udttykket været brugt
tidligere, men i en noget anden Be
lydning. P. C. Kierkegaard havdc
Mk om »Jesu Krifti Kitke i Fol
tetirkerne", men hat-de idermed nat
Ittsi ment den krisine Menigheds
For-hold til de fotskellige National
kirket med deres sceregne Efendvn;
sneligbeDeL Monrad tog nu Ordet
..?vkketitke« ov og sit det sat ind i
Grundlovens § Z: »Den evangelisls
lutherske Kirke et den danste Solle
litke rg underftpttes fokn saadan If
Staten". Herom fagde bl. a. Pro-»
fesfor H. N. Clnusen under Grund-!
lovsforhandlingem »Im trot, at det
Or et Slkidt af stor Betydning, noar
Grundtovens Udlaft hat siillet Be
kegnelfen ,,Folkekirke« i Siedet for
det tidsjigere »Statskirke«. Enhver
vil virkelig erkende, at disse Navne
faet Tanken viltaarligt ud i for
Tsellig Neining i fotstrwige Rækket
If Betragtninget og Begreber.«
Elener havde Ret. Forstellen var
ben, at medens Nasvnet »Statskit
le« betegner Statsmagten som den
lebende Faktor i Kirkefmnfundet,
Megnet Navnet »Ist-Mütte« kun,
tat Hirten spger sin Sitte i Follets
Tilstntning.
Og nu et det jo en Kendsgeknsing
It wedens huren aldrig bar villet
lwgen Sie-Mitte men hat sagt:
»Wi- Kejseren, hvad Kejsetens er,
og Sud, hvad Guds er!'« —- et Ord,
im der et blevet syndet handeligt
findt-, sen-del i Oldsdidens Kesserkip
le sont i senere Tidees Statilirkr.
Inn hat han derimpd udkrykkelig dil
iet Iollekirker. »Gaar nd og gster
M Folkeflag til wineDisciple«, sau
IM U jp hanc Oed pas himmel
Tattsjetget Men ligesoa stkkert er
det, as her-ten cldeig hat gjoet sin
Menighed tiil et med Folkekirlersne.
Ej heller har han nogen Sinde fagt,
at Foltetskrlerne stal staa bestandig.
Lin »Menigl)ed og Foltekirle« bar
han f. Els. sagt os Besied i Lignels
sen om »Klinten iblandt Hneden«,
idvor Klinte og Hvede tilsammen er
et Billede paa Follelirken, medens
Hoeden alene er den fandeillienigbed
Qa hermed stemmer den augsborgjle
Bekendelseg 7. og 8. Artikel saa far
trwffeliat everens, hvori der siges, at
.,Kirlen ld. e. den sande Kittel er
clle helliae Mennesters Forsamling«,
nien at ,,i dette Liv er mange Hyt
lere og falsie Kristne, saavel fom an
benbare Syndere blandei ind imels
lem de fremme« (her hat vi Folte
litten·). Og at de folketirielige Ord
ninger heller ikte stal blive ved be
standig, men tun danne et Gennem
gangsled, er ikle mindre klart devid
net, saavel af Herren selv som af
hans Apoltle mangeSteder, hvor der
tales om en Udrensning og Udslils
lelfe hen imod Endens Tib. TU
deligst frenitrcedet dette vel i Si.
Johannes AabendarinØ mcegtsige
Stildringer af de stvte Omvcltnin
get ved Dagens Ewde,da Guds Folt
ligefom ved Syndfloden, Sodomas
og Gomorthas Odelæggelfe og Je
rusalems Foksiyrrelse sial stille sig
ud fta den vantro, forvendte vg for
datvede Slcegt.
Spsrger vi da nu: »Hvad er san
«Follekirten?« — da et det dekendt,
bdor megen Forakgelse sdet dar nati
»naat der i sin Tid er blevet svareit
,,Foltekirten er en dlot og bar bor
»gerlig Jndretning.« Man bar fun
det, at man den-ed neddrog noget
aandeligi, ja noget guddoinmeligt, i
en flet og tet jordist timelig Sfarr.
dvor Mennester bar Lov til at lave
og omkalfatre paa det bele. Men det
er jo flet itte Meningen. Man bar
dermed tun villet flaa den ovetfla
diste og falste Tantegang til Jorden.
der oil gsre Folletirken til eet med
den hellige, almindelige Kitte. Man
bar villet betone, at Follekirlen tun
var Lejet. hvori den aandeliae LivH
strom. Gudg Menighed, stulde have
sit Lob, Formen, hvoki det aandelige
Jndhold, den heilige alrnindelsae
Hirte, var indllcedt. Jnaen viide
felsvsplgelig dermed paaftaa, at Ting
fom Daab, Nadver, Bibel o.f.v. var
,,borgerlige Ting«, men blot dette,
at den mennesielige Ordning, Ind
fatningen, hvori de fremttaadte, var
en borgerlig Jndretning. Og fast
ledes er det. Dei badfte og klareste
Svar paa Spsrgsmaalet: ,,Hvad et
Follekirten«? — er viftnot dette:
Foltetirten er den mennestelige
Form, hvorunder Mewigheden ved
Herrens Styrelse vg med hans Til
ladelfe bar udviklet sig i Follefam
fundene og vil vedblive at lede, ind
til den af Herren defiemte Tid.
Vi tan vplryse Forholdet ved nor-;
le Billeden Foltekitten er Stillad
set, fern er nsdvendigt til en Tib,
for at Bygningen kan opfsrezx men
ngningen set-v er den hellige almin
delige Kitte, Gnds lebende Mienighed
Naar Bygningen et fætdig, tan
Stillsadset faide. — Folketirten et;
Blivnisftetsstoskienv Meist Dlvmftenl
er banden, men Blomsten selv er den
hellige, akmindelige Kitte, ssosm kan
undveere Stollen, naar den er statt
og kraftig not til at staa ene. Fol
tekirsen er Ægget hvoti Fugleum
gen ligger, «og Fugleungen er den
hellige, almindelige Mete. Men
mae Fugleungen et full-vollem rev
ner Ægget, og Ungen er i Stand til
at svinge sig frit op nwd himlen.
Raturligvis hat baade Stille-UT
Blvmstewsen sog Æggefsallen siu
sttre Bethdnsing, men det vibde dog
vcere Uret at am dem til eet med
det, sorn de stal tjene vg stifte, og
sein er vaedsagen,Kæ-rnen ogStfer
nen i det hele.
Det er sandt, at Foltekirten hat
sine store Beist. Bel er den en langt
friere vg gunstigere Form for Me
nigheden at leve under end State
kirlen med sin Tvang og Stivhed,
men —- som den augödorgste Beten
delfe siger —- et den jo Mndings
kamst-nd »Mange steilqu falsie
Kristne og audenbare Syndere er
dkandede ind tmellem de fromme.«
Range er Medlemsmee af Zellenr
ken, men staat aldeles sijse og user
staaende ovetfor den helligealminda
lige Kirsez Liv, ja endog som Mod
ftandere detas Men heriil et blaudt
mdet at bemerke, at en faul-an Til
fiand ise vtl Innne medgm selv l
den mest mnhyggekig eensede og un
det M Mtletugt W JeMrIQ
Paar Sekten-, dri- Jeltvaab es
Hovebargument jo bestuttsbig et:
,,Fsolkelirlen er et urent Samfundz
oi maa have en ten Mensigheb«, vil
prøve paa at fætte bette Krav i
Merk, da viser det sig jo beftandig,
tcsm ilte for· faa i bet anbet og tre
bie Slcrgtleb), at den gamle Utenheb
sniger sig inb igen, faler og døde
zLemmer vokfer frem, og otn enib
«,,Rettlheben« tilsynelabenbe lan hol
Deg- i bet Ybre. saa grot Hytlekiet
befto traftigere inbadtil. Det er .tu
en Gang uabftilleligt fra snnbige
Ilkennefters Samfund, at Klinte og
llgrcks kotntner frem melleut ben go
be Stett Kun naar Ktiftenbommen
er unber ftærkt Tryl ubefra, saa bet
er fotbunbet tneb stor Selvfornceg
telfe, thengfel okt Forfolgelse at
slutte ftg til den lrisine Menigheb,
tun ba lan ber blive en nogenlunbe
!,,ren« Kitte, et Samfunb ubelullen
be saf sanbe tmenbe. Men berfot
lan Hirten i Grunben ogsaa first i
Forfolgelfens Dage ubvitle sig som
en sanb Frilirle.
Og vsi maa ba heller ille gletntne,
at veb Siben af sine store Brsft hat
Foltelirken ogfaa sine store Gebet
ldet vil sige: saa lange, sotn den be
staar meb Rette og viser sig betinte
lig). Gennem Foltelitlen faar Kri
ftenbotnmen en anflybelse paa Fol
tet, fotn en Frilirle itle vilde have.
Den vaavirlet hele Samfunbzlivet,
pkceget Lovene. Landets Styrelse,
Ungbonnnens Opbtagelse og Unber
rsisnittg og meget, meget anbet. Beb
sitt anbeling i Sogne meb ansatte
Prcester, regletnentetebe Kirler og
Gubstjenester o.s.v. er Follekirlen i
Stanb til at vmspcenbe stote og
smaa vg bringe dem inb under tri
stelig Paavitlning ligesom ogsaa
enhver i Foltet berveb bar fulb Ret
og Abgang til Kirlens Gober, om
han vil btuge bem. Af bis-se Grun
be vil bet ogssaa vaste tigtigt at op
retholde Folletirlen, saa lænxte bet
venlige Forbolb mellem Foltet ug
ben triltne thheb tnn bevares
uden Stabe for sibftnasvntr. LgT
fsrft nnar Foltet stiller sia fjenbt
liast overtor ben lrilttve Menigheb,
faa at benne ille lænqere lan leve
Ifit Liv, belenbe stn Tro oa udfolde
Ifine Rrasfter frit indenforoltetirten,
ba man benne ist-beweg eller Wenig
»lteben man forlabe ben. Da nebbtn
lbes Stillabset, da borttages Blum
lfterftotlen ,og da revner LEggellab
len, men ba lan oafaa Bngningen
staa paa egn Ben, Blomsten undvare
sin Stette, Fuglen den sicertttenbe
Stal. At benne Foranbring i For
zholbene ttniblertid Vil blive til stor
Stabe for Follesatnfundene og gan
fte anberlebes enb hibtil aabne sbe
onbe Magter Besen til Besmittelse
af Folteneg Liv, er en felvsagt Ding.
Detfor er bet ogsaa hofft ritneligt
hvad Bistop P. C. Kiektegaarb hat
gjort opnteettfotn paa, at Pauli Otb
i 2. Thes. 2, 6—7 vnt »bet, der hol
bee tilbage« paa Antitristem men
»so-n en Gang ital ,,t«ages bott«, maa
forfttaas otn Follektrterne i ben trift
nebe Berben.
Er vi nu klare span, at Foltekirtett
er den ntennestelige Form —- nten vg
faa tun en For-m — bvvruttbet Me
nigheben veb Heere-G Styrelfe hi
storist hat nbvtklet sig, da vtl bet ilte
viere sveett for ttoende Mennester at
bdspaee bet DAM: »Doer
maa vt Insie for vor Fvltthe?«
Vi maa naturligth entke, at vor
Wüste maa tut-Links Wi,
at den lebende Mentgheb, sont bot i
Foer1en, satt W sont multgt
tan besinbe sig vel i benne og altsaq
tan leve sit Ltv saa fett, ubfolbe
sitte Krefter saa uhtnbtet, sont Me
ntghebens egett Betst og Tibens stö
gentbe Knav Wins- Uttdek alle
Reformer og Omvrbntnget t Falke
titkenö anretntng ntcsa det bestan
dig være Hensynet til »den hsjbaarne
Gest«, Gubs levenbe Menigheb, ben
hellige, alminbeltge Kitte, der er bet
afgmettbe Wynet til, at Geben
tan besinbe sig vel og leve sit Liv,
saa at ben fsrft sent belyver at sige
Lejligheben op og flytte bott, nam
Signalet lybet fra Menlghebens
herre (Aab. 18, 4): ,,Gaat bort fra
henbe tb. e. Foltelirlen), J ntiit Fou,
at J tlle stal blkve belagtige i henbes
Syttder.«
hvotlebet den Fotfatning for den
banfte Foltettrstq fotm bet Urleltge
Udvalg nu stat get-e For-sing til, i
bet enlelte bit fortnet vg still-, et
bet tkte Ver Siedet at gaa tnd paa.
Mut bet bit- veere den ubrsdellge
Gehnle dbt strwe hohes-en
syn under Hele Forli-IMM
,,Hvad tjener Menlyhtdeth LIM, de
ttoendes Sankan bedftW M af
gsre dette er en alvorlsig rg ansvak73
fuld Saa, og der tan jo her gøte sitt
mange- forstellige Opfattelsec gxl
dende efter de sorstellige tiefeligeRet
wingerss Snn Paa, ldood der tjener
Livet bedst. Men netop verfor hat
vi jo ogfaa faaei Repræsentanter for
de forfkellige kirkelige Retninger ind
i Udvalget. Kun dette maa vi Musik«
og bede om, at Folkekikkens med
Spænding ventede og imsdesete For
fatning, naat den en Gang et fer
di·a, Este maa were bygget paa no
get hietarksisi Ptæstevælde, ikke paa
noget politisi Flertalsregtmenih men
ene og alene paa Hensynet til den le-«
vende Mensigheds Tat-v, og at Prin
cippet i den ny Ordning ikke maa
være Tvang vg Lovttældom, der kun
vil flaa Livet ihiel, men den Fri
hed, som maa sindes der, hvot her
rens Aand stal runde.
Til de unge.
Folge ej medStrImmem men fslg
med Tit-en
om du vil holde diq ung i Stri
den;
dan Strsmmew ta’ Ug. im vil
den singe dis,
gaar Tiden fta dig, kan den ej
bruge dig.
C. h of i t u p.
Undet Sejlabsen paa Tidens
Strsm er der smeget at leere, meget
at opleve. Msenv tun want vi et
vaagne vg oppe, latet og oplevet vi
noget. M maa btuge Oer ogOrem
vi maa holde Udkig, fasa vi set og
hsrer alt det, der et Opmcetksomhed
Verd. - Dei gcekder ow, at vi sta
dsig over og dekved stætpek og Mr
kek vor aandelsige Syns- og Howev
ne, for at vi kan blive ved at btuge
disse vore Sanfer som taste, ung
domsftifte Tjeneke, selv naak vi
vandret under de graanende Haar.
Det er fstsi efterhaandem som Vi
lærer Livet at tende, at det bliveri
muliqt for os Paa selvstændig Vis!
at tilegne os cg bruge, hvad det bysl
der os af virtelig sundt og got-L
samt vraqe, hvad der er siebeligi.
Unbei- Farten pas Rme Strsml
maa vi der-for nu og da lægge tii
Land og bessge seværdige Sieben
vi man standfe og lytte tsil, hvad der
siqu her og der og se effek, honte
des der atbejdes og leves paa Men
neftelivets forsiellige Omraader. Vi
maa fsle Tiden ,,paa Pulsen« pg is
ge at faa Fotsfaaelse af dens bevo
gende Krwfter og af de Junker, der
regeter Ver-den Ligeledes maa oi
med Opmwkksomhed lasse i og lckre
af Natur-eng store, tige Bog.
Gamle —- nej unge — Hosttup
Oft-r han var ung under de lwide
Haar-) maner os til at folge mec
Tiden, men vogte os for at blive
singt of Stummen Dem er netop,
hvad der er wdvetwigt for vort Liv.
Men stal vi kunne fstge han« Rand,
da maa vi eie sen Sing, Wlig Ung
dom —- ikke fast ·i War, men i Sind
og Tankr. Vi man eje frejdigt Mod
fkætl Tro, lyst Haab og Hierfevakme
s
’for alt, »hvcvd Edle kalder Livets
Lyft.« Eier vi dette, da kan vi tro
ftig vove For-ten paa Didens Strom.
selv om den undettiden Inaa gaa
baade mvd Binden og mod Sirt-m
men. (Notdlysei.)
.--—-——·
Vejen til Locken.
KunArbejdeL det alvorlige, mad
bevidste Arbejde, foraarfaget os
insberlig Tilfkedsstillelfe, sont hat sit
lldspting i Følelsen as trofasft Pligt
Vpsfyldelse og «·. os- vcekker Levis-Esthe
den vort ethisie Verd, der i vort
Sind bliver til Selvagtelse. Netov
dette er den Velsignelse, der ligger
i Atbejdet, og fom ikke kan kobes for
alle Jordens Stoffe. Thi denne Be
vidsthed giver os Lny til at arbeide
og ssænter os Mod og Selvtillid,
ud af denne Bevidsthed pser vi attei
ny Kraft og Elasticitet, saa at vi il
ke lammes i Lampen mod Liveis
Besvær og Modgang, medens Uvitki
somhed vg Nydelse flsvet og blsdag
tiggsr os ellek ledet os paa Afveje.
Der ligger en Forbandelse i dette at
fsge Bin-hing udenAtbejde, men Be
vidstheden orn, at man hat udfyldt
sin Pligt, yder os vgsaa den fulde
og rene Fslelse og den ufotdærvede
Nodelse as de ledet, ssom Livet
bringet. Det et en fertig Velsignels
se, der Rades saavel ved Daglejerens
handets Gerning fotn ved den leer
des aandelige Akbejde og ille mindre
ved en husnwderg stille Birksomshed
--—
lJEN BÄSTA
Mklllcldl
IUIWMM
Om ni beskändixst ät« net-vö- tot-h
IUXOUZIL eså ar deu- en tysmg
vnmjng um ritt en qvinnosjukilum
If AHWtkaQ sah-( IIEZrmuk Sjg»
Vänm »La- tills ni I--«jar Lin-ne
olicllsza Musier imm« ni shker
belnit1s11it1zz. Ni heslmiwr Wine
of Tat-Ist Mut myckH un bot-i »in
sjukslmtnsn wire tin-m uns-(-«.--.!.»1
och di: Mär-s plågoma akute-gel
bunslen 11«-1152rlt;411--21« netluzsp
Lands-. muss-L Inst-i ilnkknk Hyg
vkjrk »d! busvuslsimä cinssm ssslrr
gtl MJksi den »f(-H-.trahj·lp Hirn
Vcinc us («.u-!ui hat« bmzst Lust-Im
tuwntnls spinnur uch jifw 11 LEan
brj1)-,-;«--!« r
U int- Of canlni mihifwsr all
III-with i-(-«« heruigjlpl huvale
Uer »(’h tzszsksntrk »H) hinsle
sympkmsn ou 11:i»2i;-»k unsrka
stg 1111 huljya sjuL.-lc-nt.n·.syser
ZU but-L Hmssa er tu ;1-(-Ha
Slca Wins- »f(«i»-1uiidag. Um er
bundlsnslis ssj bar sl(-n. III Hin-I pen
gnmc tin 1,·«.«lnes’ Askjsciry I)e-pt,.
The- chauuntmyn Muliunc co ,
Chitttatmug:i. Tum . och mutt
cjnru Mir eile-r tin-änd.
WLMS pf
OAEDIJI
ssilbagogivor syngt
five- et Alb-gesagt stand-dankt
, ·Actins." es owns-tot Wohe, cle
Iseldkeclek slls Ac- ok Drei-system
at: use-I Operaan esse-Medicina
Lc vidundeslig Opdaxelse ek oft us Näm
Iknhgmaakleo og 0 ünklet Get- et Prok. W. c.
III-»in Hain bat- undetet Misjdel beidean
sum «Actina", der helbredek alle sygdmnmc
I Øjneoe oik 0rene, tum
som Bliadlxcd."0rin1ula
ted Lids,« sur- beut-nd
te Øjne. Don-he , o. s. v»
Iden Operatioq ellek Me
dic-such Der et et nim
1t Apparat, kalrlet the-.
krim- Pocltet Bartes-L
o» ved den has Patien
ten-e We sitz sel« riet-es egne l-ljcm. Den
U. « :-!- ne cnsesrflösligs m- de stagteriek cin
jspmhee diethucleh Tier ,ruktisetes us Wien- »F
»or- 111.·kk(-k. men alstedlmmme inmittde en
kasthitsndig »z- vaklg Kak·
u» w.(: Ox-·-CvI-s.!-lollae, Mk tin-sum sit-sc
CI nun »Hu-Use Its-Im . II ·«Acl-ltls’ Cl- («ts If vor
.I.--1ix«sk-» most-elf st« pas-loben Don Iris-to cui-e
Ins fr- t-t« »I- o-.« m
It s«W. M, I Its-. s , It HAE
C- « i--tvmässss ruscht-«- isthm » ·
II Ack
Uc A.l«. sov- fallsztkistklwn «Mns» htt
qkmct nd- krt Ist-s Jos- Isss lot lssc
Ima- snchs Iris sammt-«
I Ist-» MC,MPM.WI-IM- ««Jsk fllse
Ists-. thJIwD sei ists W Mist-»
III del Kennst-de Vor-esse bar organi
Ikt et Kot-j- «'kbe New York s London
InstIcA stloussosse hat sivet set-ne
Methode es Ia- knmdls Passe pas hasche-je
« III-US set eilst-kecke- kok oben-rechtsk
os bunt-lese at de an km- kotsikre oat Zelt-ke
delse. ««:tlas» scatte- pottoktit pu Prove.
« vis- vess someone-Meduse svn et
Acldkeose til the New Vori- s mutm
Iectne Association· D . 258 I, MS Wäl
- « ist« kam city, o» sit De tu statt-e
en vW costs-Prof Nil-on- »tre-:
on the Zy· M o- W is Gesenk
tte k-- sitt-fis pa-, It ver-syno
sil tnd m ve-, seh o- not-u
W Ist stil- -
Un
Tom YW »
V hu
MH
1 M T:
v
ge M End
FJTI
x « « V
, cmswg
Hkk
OWY « «
I U Uth
W dumm
sPEclAL
Als-as its out-h- Icl. TM Form.
Aas-onst M sc. Loui- Mi s.30 Blut-.
l« Dagcs Standes-sing i Kam-as
City given baadc from op; tilbagc
l· or Kot-: og Tisnctahel etc. hkrix
KW
?
?
j
mTOM HI GHSS, T P. Agent
T. l· (;··()1)IR1«:Y. PM Akkom.
S. E. corner 14th and Donglus.
OMAHA NEIL
MLLLML«'
ZcUdlAKD LINISII
IAILIM lch
« stos- Prismänttalw In 0cm killotton
Tit man Ins 20.00
In out-m Ins 21800
II or flssa II kein Im . flossen-Imme
I ins cis-I Ist-h pulls ist cis-Ists usin.
M vixlm Oplysmlnger denn-nd Dem til vol-e
holt-l Akt-met ellek
I.I·IIMII, Is-. cis-dont s Insel-Oh eine-sc
bot-ko- vos pas
TAKE THE WAIAIII
swflouss
THE Ost-f LIIIS
nie vom-s Its-I
IAII IITIAICI
MM
HAKKV E. MOOKEss
Gen-Ist Pius-. l)ept.»0mssk«i. Neh.
Creat Reduction
in Rates via
Wabash Railroad.
Hunn- visiturs tin-unsinnig hultl almle
Tuwciny ln Neptun-besi- nnd Uri. lith.
llills litt-e lplns BUle sur the runntl
lrip to nll polni- in lritliana. points in
Ulliu nnil lccintuelizx
slss si« st. Luan and return solil (liiil)(.
827.l5 llussalcn Nin um Falls ksrToruntu
nnil rcscnrn sulcl ( eils
821..'-() llktroit unil return Hold tlnily.
2001«’lsi(-asr(«in(l rostnru inne- way via
st. l«uni1-z) sold clailkri
Long lnnit mal kann owr allow-sit at
St Lunis un sll til-kreis.
Scbetlttltp ni nur fast »ein-.
resucl ils-wo
l-v. Uns-illa 7545 A. M. fuss- P. bl.
la-. com-teil Bluts-still A.M. sinc- Abt
Ar. FVurlcks Falk sinkst-w DIP- DL 7:(l) AJVL
Ar. St. Loui- 7:501'. M. 7zlö A. M.
read up
Arr. Omulm ihm P. U.
fu«-) P« H.
Arc. cmmcll Musi- sxsä P. M. Xb A. di.
l-v. Worlckslkslr sit-Ums DJZ AJIL 7:45 P. I.
Lv. st. Luni-NO A.H. NO P. U.
The-te tralns ruu dallzn
compqu tlsis time with miser the-.
Tlse Wubash lands all Passe-users at
ancl checks has-sage to its own station
ist« main entrang-e ot Worlcks Falk
Erounclr. Tllinlt what this met-mo- ulck
lau-, extra csr taro savoC and s o glit
fnl trip snti you nrss not all til-M out
before endet-ins tlle Expositlon-grourl(ls.
All Ast-ni- csn ronto you via the
Wahn-h l· lk For lsssnmifnl Worlcks
l- ajr tolder and all intornmti« in address
HARIV c. MOORLS,
G. A. l’. D. Wus. li. li» ()mahn. Nebr.
f
R« Specisl MM
sxcarsioa Istcs
vll blle goldencle tra alle Pu alt-r plu
chlcugo « North-Woaer Jakobs-no for
gute-worau- Tut-sche
ssn Franolsoo. til-M sept., sever
olgn Grund Lodgo l. O. O. 1·’.
Der-setz colonuio springs and Poele
summor Excurslons .1 nno lst to sont.
Io, 1904. Rot-um limlts ()ot. st. 81750
und 81850 from lzlsirx Naht-.
()g(lien und Halt Lake-same eint-es und
lsinits OTTO-lö.
Jllcclt llllls komd-same das-o- and
ll siits ils-W to OWN
Ht Paul, Dulutli or anerior — smno
dates and limits leZö us il 816.35·
: clslcsgo—aame dates nnil limits MAX
Via ist. Louis wltls 10 day stopovor
one way MAX
s For not-more Oplysnlnx snxmnclo
Frisch samt-Date etc-· tor nie-nu
os andre Tllkigldo honvonklo Insn tll
l Chlcago « Nord-Weswrns Ast-Ums
l Excurslon Rates to st. Paul,
l make-paus, nun-tu, suci the
Lske Resorts in los-h Min
aesota satt Not-them Wis.
vi- Northwestcrq Uns Ctlly· Tit-Ists
limited to return untll Oct. Il« Woc.
»Nein Dæstet faldck«,
er Titlen paa en lille Bog, sont saas
i Dan. Luth. Publ. House, Blatt
Nebt., sor 30c. Jeg vil meget ande
sale Bogens Lcsning til alle, sont
haudet at stue Guds Anstgt i de evige
Mliger. Les med Efeettankez thi
Dcktet maa salde her paa Jord, saa
Sjcelen Lan jublez Jesus et min.
Troens Øje set hom, da (Deetket) alt
nett eget blev taget bott.
1. Den sortcller om den jagende
Kundstabstto, sont txt-ver at bringe
andre det, sont den selv ntangler, sont
blivet bange, naat den frigjotte
Sjæls Vidnesbytd ont Troen paa sin
Ftelser msder den. Vennet, lad es
her standse og ptsve os selv, one di
ejer en levende Tro, ellers da at saa
den, medens det er Tid.
2. Den sottallet om den bevidste
Ftedlpshed i et sattigt hielte, sont
siuer ester Frelse, sotn sagen sont be
der, som banker, sont hat Fotjtettel
set om hvile, som sendet Vvilen ved
stille at here Odret otn Naade
sra Gud.
Z. Forteellet okn den Tro, sont er
mægttg til at bete under og i alt,
sont mtder den her i LIM, sordt den
hat satt, at Gud er Kett-liegen og at
Gud sendet alt til von dedstr.
Er du« take Leser, srif et Mket
saldets siuet du i Troen dtn Frei
sets 6.P.Stvendsen.