I
sikteri itkr. War staat der lau
nmnge Ida-for Menighedenf Dei
vik fis qi demv fom bog mete eller
mindre fllet Trang eftet Heraus
Roudemidley Hvorfor tager de il
te Del i Menighedölisvei? De san
sittett ikse komme frem med nsogen
Undsiyiduing, søm et i Ovetknsfiew
melse med de hellsiks Samfnnla Dog
gaat dei ille, Bei-mer, ai vi beicagtek
alt insbenfm Menigheden som hinn
ve til de helliges Samqu. Nei,
Verdenc Mennessier kan ogfaa Lage
Dei i Menighedsfagen.
Fudag Affen var der Gudstjeneste
cg Dagen eftek Prestemipde has SI
tensfen. Om Spuk-usw Gut-Mem
ste msd Altetgang, hvot mange var
wai ved herrenss Bord. Om Eiter
middcegen Ungdomsmsde M FOR
pladsen, og am Messen Sluiningss
msde med Wijenestr.
Dermed var saa disse velsignede
Dage til Ende, sog lad os saa hasabe,
at de dyvebare Rsster, der hat lydt
til oz under dort Kredsmssde, ilie
hat lydi singe-UT
Vi havde under hele Modet scr
keles fmukt Beit, saa Fotsamlingen
var gaiisie kalt-is baade Dag og Af
ten, efietfom der ilke var stvrt andre
til Siede, end dem vi er vant til ai
se iblandt vö, og jeg forfbaat ikkc
anbet, end Fall var glade ved Mo
det.
Past. Muttussen ialie i Lateiown
Menighed om Fredagem og Past.
Hausen vm Spalt-agen.
Herined Tat til Præfterne og Tal
til de fremmode Gesteh fom sog Dxl
i vore Moder-, og Tal til alle, der il
le hat spaket sig ser for at gsre all
fsa hyggeligi ssom muligt iil denne
Wonne og velsigmde Hsjtidsfe’st.
Mollng
Johan Jstgensen.
Ribc Dvmkitke.
tVi begyndte at gengisve en Rast
te Artitler af P. Severinsen om »Ri
be, Stadens og Stiftets tirtelige
Fortid«, men fandt dem faa lange,
at vi ttte tunde give Plads for dem
alle. Men vi vil endnu Ineddele spl
gende om selve Domkirten.)
Hnn tingede tunstige Mestre,
de stulde den Kirte reise;
Muren stulde være rsd og int,
med Taarne sittlde den tnejse.
Ørnen flyver i vildene Luft,
han kan sine Vinger stmtte;
det mente St. Laurentius,
de Taarne siulde ham rette.
Den Muldvatp travler i dyben
Muld,
tyvor Snuden den kan bunde;
«der vitde han, St. Laurentius,
den Sten skulde Kirten grunde.
Ja, der var jo ille Hirten i Ribe.
men Kirten i Lundeby, og der gik
det tilmed met bareTrolderi. Paa en
eneste Nat byggede den forte Trold
den vidunderlige Bygning og siet it
te for det »msgle Guld og Splv«,
den helltge Man-d havde samtet:
For St. Laurentii venstre »Die,
tilmed for hviden Manne,
han bygger et langt og pragtigt
» Taarm
det synes i hele Staune.
For St. Laurentii hsire Syn
og for den vsde Sol
lhau bygger et andet Ida-www
det fywes ved Nprrespot
J sit-be gis det meget mere profa
ift M —- i Lund for Rest-en ogsna—-,
men da Kitteni omsrder stod færdig
efter en Mennesiealderö Byggearbei
de. faa tunde sondern der tom til
Bispeftaden, not have Grund til at
spsrge sig fett-, vm et saadant »hsjt,
udhulet, hvcelvet Dovrefjed« virkelig
tumde bygges af Mennester. Kam
dernede paa det ftade finderjyste
Land, — der, hvor Brorfon siden git
»blandt Blomsterne i Enge« —- og te,
her denne Murtolos hcsver sig med
sine Tage og Taarne! Det er, som
Ribe By synter i Jorden, og man ser
tun denne Kirteckæmpr. Da Walde
marstkden git (ind, var Ribe Hase
cndnu lavere, og vel havde Wirken da
itte det verldige rsde »Mit-e Tnarn«,
men faa havde den til Gengæld to
graso som MarietaarneL Og hvor
san man Magen? Ksbenhavns var
da tun nogleMartedsboder paa Ser
ridsiov Mart med en ltlle Stimm
tirte af Tre, —- hvts der overhooes
det var Kitte. J Roskilde stivd en
fortsctdövts utnnseliq Wdsimlstin
te, fom first fenere asitftes as den
I—
nuværende. J Aarhus var det alt
ganste uanseligt, i Odense forholds
vis smaai. Kun i Land og i Vibotg
blev der samtidig reist de sIVeereStem
tirter, som staat endnu.
Derfor hat det verirrt et Vett, der
git Ry as, da Bist-on- Thme tingedc
tunstige Meskie nede sta Rhin, og da
Stube efier Stude torn op ad Ribe
Aa nnd Tussten sra Andernach.
Tent! saa lang og saa htj stulde
Kitten verte! Og vel git det i Staa
med den, nren saa tom der Mestte
igen og nye Studet med Tufsten
Pillet og Buer votsede, der spendies
Tag over Muttinderne. De kunde
se det detrtde t Landsbyerm bangt
dotie. Dei rygiedes lige til Thy,
hvotsraStudevejen git over Ribe ned
til Sachslsand og Vatsarisvejen heli
til Vatisiland Og saa Taarnene!
Der var iite mange Kirtetaarnc i
Daiidens Danmart. De et ncesien
alle yngre ensd Aarei 1300, og mang
soldige af dem er yngre end 1400.
Hvad bliver da dort Jndirtyt imod
dei, man da fil. Og inde i Hirten
sang Klette i gyldent Sttud Guds
Æte paa Latin, Rogelseduften snloi
te det bøje Rum, — her var dei godt
at bede, her var Asiad sor levende og
dodet
Ja, vi tan itte siae Amen til me
aei af det, der da git for god Kri
stendom. Der var meaen Form-r
telse i Meniaheden, liaesom der var
foraelige Fothold i Landei.
Dei siumred i Dannemernds lovtatte
Bo,
der glimied tun Brodettvifiens Lite,
men ud overSlceatetne lyset den Tro,
som da reiste Hufet sor ,,Vor Frne«.
Efter 10 Aars Arbejde staat dci
aamle Kiriehug nu i bedre Stand,
end det hat tendt i mange Aarhun
dredet. Dei et nænsomt udbedtei
med Respekt for alt, som hat gammrl
Rei til at vctte het. Man bar itie
som i Viboea btuiali nedrevet alt
dei, der er yngre end 1150. Den
Kitte, man nu irceder ind i, er en,
som man tan se paa, hvorledes alle
folgende Aarhundteder hat bygget
videre. Hveri Aathnndredes Gabe
hat sit Kendeincttle,hvotpaa man tan
tende Giveten Dei er itte en Kirte
sra det 12. Aarhundrede, men en
Kitte sta 9 Aarhundtedet.
Man hat begnndt med at bygge
Kont, og i Lobei as en Mennesteal
der hat man saaet Stibei sojei til.
Jndiil hele Kirten var særdig, hat
man brugi Kotet til Gudsijeneste.
Saaledeg byggede man altid siytie:
vie i Middelalderen. Over Koret
hat man spændt chelvinger, og o
ver Korsfiæringen den dristige og
ejendommelige Hvælvingstuppeh sont
minder om Sofietirtens i Konstantil
n«opel. Ellers hat der i Koret og i
Hovedsiibet og de to Sidestibe vceret
slade Losier. hsjtsiddende trink-buc
de Vinduer lod Lyset faslde adsttllig
swatsommere ind entd nu. Man bog
gede med Villie nogei mer-it. Adsiil
lige as vote samtidige Landdbyttrtcr
hat tun hast to usselig fmaa Lins
aabninkn
Dei er da Bittens Hovedmastr.
det 12. Aarlyundredes Gave. Yngst
deras et dei meegttge Vestpatti med
den pragisukde Gavicz De sdare
Mute tunde iyde paa, at man op
rindelig hat temtt stg dette Paeti me
get hojete som en totoösal Taum
bygning. Dei er somdannet ester
Branden 1176.
Dei 13. Aarhundrede —- Walde
marSefrs Aarhunsdtede — hat givet
sit state Bidrag, som allerede stelnes
srsa dei oprindelige ved den spidfeBue
og de rede Mursten. Kitten btændte
1242, og man benottede da Lejlighe
den til forstlellis Fonsipnnejiser es
iet, hvad der nu var blovei Mode.
Muren forhoieves, og der indbygge
des gotisie hvcelvinget. Nyc, brede,
spidsbuede Bindmr indsaiteö under
dem, hoarved der endnu falder rigt
Lys ind vaa de hvidehvcelvinaer med
deres leite Dekoration· Fine Hain
ssilet beerer chloingstonssirutiiw
nen, osg diöse halvsojler beeres atters
et Stytte oppe paa Bæggen as disse
mcerielige lunesukde Billedhuggetar
beider, som GotitensBygmesire holdt
ass at anbringe. hoældingerne var
isvtigi ncer blevet Kittens Ulytte.
Murene oat itte indtettede til at
biete dem, og tun ved en siyndsom
Forhsjelse af Sidestibene forhtndw
de- man en Kaiasitose
OF udvendig opstod i detie Aar
hundrede Rtbe Bys egentlige Meer
tetegn, det rede gottste Stormtloti
teiaarn. Dei var Bnen, itte Kirtem
I ]
der byggede det, og det stulde veete
Festning tillige. Det et Kitkenbs
Stolthed og tillige dens SsmettenH
darn. To Gange t1272 og 1594) et
Kolossen styttet ned og hat bestale
get Kitlen i sit Falds Men begge
Gange et den atter reist. og fortne
dentlig et den nu saa solid, som den
aldtig hat betet. «
Det 14. Aasthundtede — Walde
mat Attetdags og Dtonning Mat
gtethes Aathundtede —- gav sig tll
at otngive Kttlen med Kapellet og
Tilbygninger. Lige set Aarhundte
dets Begyndelse vat Kapellet Beth
lehem i ijtnet ved den sondteKots
atm bygget (nu Steels Kapel). J
Aathundtedets Lob tejste sig Kapel
ved Kapel, saa vel som Kapitelhuset,
der laa henne ved Kotet og under
sigs havde Kapitelsxtcelsdevem Byens
Vinlælder. Man havde i gamle Da
ge oste Rsaadhustælldete med Bin
handel og Vinudslænlning. Der stol
de aldeles ingen Schmbolit væte i det.
Det vat tun en simpel Folge as, at
Raadet havde Enetet paa Vsinhans
del. Det samme havde Domkapitlet
het, og detsot blev det Vintældet i en
as Kitlens Tilbygninget. Dog et
det altsammen botte.
Det15. Aarhundtede — Johan
Hast-I Asathundtede — begyndte
med en Jldebtand 1402, der gjotde
Ritlen stot Stude. Jsvtigt spjede
man attet nogle Kapellet til, saa at
det nu itte vat stort synltgt as Side
stibenesjlydetmute, og henad Aarhun
dtedets Midte sotetoges da en stot
Ombygning, hvotved Mellemtumme
ne mellem Kapelletne udfy"ldtes, Si
demutene gennembtoldeT og as de to
Kapeltætlet dannedes de to ydetste
Sidestibe, soim got Rkbe Domksitile
til Danmatt eneste femstibede Ritte.
Man slal se Kitlen paa sitaa gennem
denne Hojislov as Pillet og Buet, sont
Øjet ftydes ved. Da til det sondte
Sidestib sojede det 15. Aarlyundtede
den mutede, hvaelvede Procession5
gang om ,,Lindeaaatden«. Den gil
fta Doten i det sydlige Kotsstib
l,,.llathovesddoten«) og omlting en
sittcmtet Plads hen til Bot Ftue Ka
pel ved Marietaarnet. Lidt as det
stdste Stvlle staat endnu og et gjott
i Stand med Hirten. Den ejendotn
me ltge stobte Dobefont, de gsamle
Kotstole, det stote Ktucisits et ogsacx
det 15. Asathundtedes Gavet til
Dom-litten·
Det 16.Aathundtede — Reforma
tionens Aathunldtede — hat satPtce
ditestolen detinde, som nu attet sttaa
let med sme stcette Farben Og det
satte den gamle Altettavle, hvis bi
belste Billedet endnu banget over
Brotssons uattselige Monument i St
Andteas Kapel.
Det 17. Aathundtede —- Resens
og Kingios Aatlyundtede —- hat ilte
vcetet gatnnildt, tnen det hat dog
stæntet sden pragtfulde Otgelfacade,
sont nu hat faaet en tilsvarende Un
detbygning. Og det hat givet det
stote Taatn si·n nuvcetendeFotm, vg
saa de Spot, det betet af Svenstet
nes Kugleh
Det 18.Aat«hundte-de —- Brotsons
Aarhundtede —- vat heller ilte godt
ved Kitlen. Man npjedes mest med
at tive ned, Tit-ad tkke tunde staa.
Dog hat det sit lllle Monument,
Ttappetaatnets Logkuippel paaNotw
stden. Det et fva Brotsonthspetld
Og endelig hat det 19. Aar-hun
dtede i sin Slutning gjott al Utet
mod den gantle Kitte god tgen. Det
te Aarhundtede lætte at fotstaa de
svundne, at bygge ikte blot paa sin
egen Maasse, men poa detes Maadr.
Das samled’ di Smulet fta chtenes
Bot-d
i Stindbogets Stsv, i gvsnne hsjq
og hvot detes Snille hat eftetladt
Spor,
opdaged’ det tlate Granstet-Øje.
Da heutede vi attet sotn Bistop
Tshute Tsufsten sta Andetnach til at
flitte de gamle Mute med, og vi tin
gede tun-füge Mestte —- de behevede
itte at heutes ved Rhin —- til at saa
·.det gamle Hus paa Fede. Kætlige
Hændet hat lappet og lernspet over
alt, og som selvstcendig Ydelse satte
det nittende Aathundtede det nye
Mattetaatns i sStedet sot det gatnle,
sont det 18. Aarhundtede hat-de neb
»btudt. Det satte Spät paa det son
dte Ttappetaatm det gentefste Side
slibenes tøde Gar-trottie, det btagte
alt det ydte paa sin rette Plads igen.
Men det 20. Aatlhundtede hat pty
det Kttlens Jndte. Det hat sat de
smutte Stolestadet, som lan twtzte
Aatshundtewen osg det hat reist detT
sjendommelige Alter as Ssjlet og
Tiere Det er det eneste af sit Slags
iDanmart, et saataldt Ciborium,
men der er en Notits i ,,Ribe O-lde
moder«, der gør det rimeligt, at her
en Gang hat vmret et Altertemtpel af
denne Art.
Sac- er det da virlelig sandt, at 9
Aarhundreder hat bygsget Hirten, og
hat fat hver fit Windes-merke Jn
tet andet giver saa ftætkt et Jndtryk
d, at ,,Kirken den et et gammelt
’Hus.« Den er et Monument oni »de
belliges Fellessinb« gennem Tiderne.
Tanken farer langi af Led, naat der
i Dag bedes efter Ritualet: ,,Herte,
vor Gut-, du bot itke i Templer, fom
er gjorte med spenden dog hat vi
vngget dette Has, dig til Ære, for at
dit hellige Nsavn man bo deri.« —
Thi hvem er disse ,,vi.« Dei er jo
alle sde 9 Aokhundreder.
s« Men al det dejlige Huer Herlig
bed et intet stund, at Gudss hellige
Nasvn maa bo deri, og al Bebt-ist af
mennessielisg sSnille sial have Lov at
tue-de i Skygge for Guds Gerning
med at bygge et Hus af levende Ste
ne, hvis Gsrundssten ligger fastere end
»Ribe Taarn«. Det skasl være Hufeis
siørste Herlighed, om i kommende
Aarhundtodet Mensnesier kan sidde
derinde og over Guds hellige Naka
glemme alt det staune, de set for Ofe.
(P. Seversinsen i »Kr. Dbl.)
Elk Horn
Lutheran fligh school
and collese
vbegynder Sit 27· sknlcnar for
unge- Mkcnd ng Kvinder d. C.
Oktave-.
skriv efter Katalog.
Th. N. Jeksild,
Ell( Hort-, Iowa.
W
LUTHER cOLLEGE,
Rache, Wis.
aabnes den site September Dunst Højskolr.
Academie· Normal- Kollege-— aninoss—
Gott-Ia — Udmmket llndekvtsning i Tonst«
Tny Engelss, Latm, Gkasst
Skriv efter Katalog.
(’-. Il. .«·JNsl-«’N.
! l«nther(?()llege. lcacine Wi
Lægcbog.
En Bestrivelse af de mest alminde
lige Sygdomme og deres Behanyling
Ei Uddtag af Dr. Thokmannt
Sundhedslelssikom 133 Sider, godt
indbundem Pris 50 Cents.
,DanishLUth.Publ.H-ouse, Blatt, Neb
l— As
- jkor The-ten
Sitzt-txt Plain «
Man jeg ogsaa faa LIHTIFE »Den
fterenj« .ot fftgeseller tettete strive«ljdt
o.n Stolen!
" Med Stolen menet jeg Stolen i
Bleir. Lad. mig sporge de unge
iblandt vort Folt: Hat J, nogen af
edel-, tckntt at gaa paa Stole i Vin
tet? Ja, der et del not dem iblandt
edel-, som har. Tit disse vil jeg da
fige: Hvotfor da itte gaa til Stolen
i Blair? Diana Csollege, som Stolen
ogsaa taldes, er en tri«stelig Stole.
Det er netop den Slags Stoler,
som er og altid vil blive den Plads
og det Sted, hvor de unge hat godt
af at vere.
Jeg hat set-v været pasa Blair Sto
le, saa jeg ved, hvordsan det er der.
Lad mig da saa Lov at sige til
alle danfte unge Mænd og Kvinder,
«som hat tæntt at gna paa Stole i
Vintet: Kom til Blairl Lad Stolen
i Aar faa flere Elever, end den noget
Aar endnu hat haft.
Som vi ved, er Stolen jo nu ble
oen noaet stotte, end den hat ver-ket.
Derfor vil jeg sige til alle de unge
Venner: Kom, saa mange som tan,
at Stolen kan blioe fyldt. Stolen
kegynder den J. Oktober. Men der
er jo mange, som itke tan komme da,
men som not tunde komme til Winter
terminen. Jo, tænt saa over dette,
tære unge Venner. Sau Vil jeg flat
te med en Hiler til »Dansteren« og
til Stolen i Blsair. Jeg haaber saa
at se mange unge Dunste paa Stolen
i Winter.
Venlig Hilsen
A. C. Hausen.
DANA COLLIECEE2
s APoSuNoEm sz
« L- Orts-APIij Elementckkssj Ehkelslt oc Dem-h skkivnlnc okLcsnin . Keg- »
1M,—th(xkiq o. S. v. · kf » isk «
Nimmst-. ·«'ki1«ll«kldann«etscs nLLæteke os Leere-indes- lmade tot Cymossentlige
» skpäkmodskssmeo Ulcounty n- stste Cettiflctrtesj fis for den
s: den Cis-messend « " »,- , ·
Busoni-IS kuldstænclltt Kur-um «
coLUDGIL St Arg-Ank- Butsu-.
spsclA1·col·t.sGs. Et todt-IS lcuksus kos- dcns. der Inst-er qlnsindelic cel
- Hälmc- Fot des-te given Dlplom. . .
FOKZSIZDBNDS tll Polystelmjsse oc Landbkugsslmlek Samt stutsuniveksiteten
UUSUL Vjoljth Orgel o- Pier-C
N kommen- os andre-. hvts slmlecenc list vie-et sonsan fast kig heilig
hed t l huktlgst mullst st etbvekve sic de oft-Miste Xtmdskaber. som man
man have for at komme skem bet- i Lin-det. mea Sonn de vqoslteljst lmn fes i
de en ellidte skoler. —- Ua«e, dek et opdkssve l dansktslende kljenh ltøn tu I
lakke a tate, liege 0 skkive deren Moderatus-II rigtict. — lsconflrntminaannder.
visning ennem V ntektennlnem
Dans e oc enge-lobe litektete Forenln er holde listige oävelbesøgte Moder
hvek Fteds Akten. 0pltksnlt1Æ. Tales-. tin-o S s-· ’rl d anx til messen
nd skønli erstm- Snmt ca. 1 ) Binde og jdsslkriftiä i sko eng Bibliothec
onst-l SSek og sangkokenincer. For Pi et Undekvis ins i Hanndsrbegde o
slckcddieksyninp svemstlk oc Innern-ans Ppyramus-tut- liasebalh Engl-te Bat .
stn Teanls o. a. v.
studentemes kniete-Use Fokening holder Mode hssek Løkdug Akten
sII9.oo Iok et Ast-s (34 Use-) Undekvlsnlag, lcost ox Logi.
Den ny Tilhiyäning med Stoc. lys Forsamljttgssnl og Lode Klassevwrolsek
bllvet fast-disk ti en l. Uhtober.
skolessket begyndek den st. Oktober-. Steer ester Katalog- «
Kr. Anker, Stein-, Nebr
)
c «
f I s s I
Trtmtatts semtnanum
hegynder, om Cud vi1. sitt Untier-vis
ning des-I 4. 0lctobek. sag-dankte uns-e
Mænd, som gnsker Optagelse pas se
tninariet« maa snarest indsende Be
gier-sog bekom. Iedsaget ak Attester
kot- deres Uddannelse og Modenhec1. til
undertegnede· ;
Blair, Nebr. P. s· le. I
1
A
Ecke Home.
En Sangkreds otn Krifti Lidekse
af Bistop Thomas Kingo. Samlet
cig udgiuet af astsor J. M. Haufe-,
Chicago, Jll. Jnsdbunden 20 Gewis
Danish Luth. Publ. Honig
Biair,Ne-br.
F
Wl fsfszjk
zkg symaSkiner. gxixss
Billige Prisen - - - - - Gode Maskinen id
..Dmkma« Nr. l et i alle
Kander- en god, colid
billig symaskive. Den syer 7 «
skucker og er as nyeote Koti- .—»
straktion. Der gives 10 Es- »
Äaks Garanti paa Maski
nen. Enbvet Købet vil bli- -
se futdt titkkcds med es sau- E s
dan symaskine, og skulde
den ikke være tilfredsstillev- IX
· »Das-Tuns- uk. s. M stoss
: WH
-.Dsmäeten« Nr. 2 et abso- «
Z lut den bedste symaskine,
« der fabrikeres, og den km
maale sjg med bvilken som
« belst Maskine til lang-r h-j
ere Pris. Den bar tilljge
den Fordel ftem for »Dan
'E skeren« Nr. I, It den kat
lukkes ved.
Z W
»Ist-stunk Ic. z. rn- Ich-o
Træarbe·det udføres ·- estaet Ksberens Ønske — i Eg
eller Valnø detræ.
Vi slcal gerne bessere alle spskgsmaal nied Hensyn til
disse Masluner og give 0 lysninget krit. skriv lcun til os,
og vi vil give nkrmere orklanng. Beløbet bedes eendt
med Bestillingen.
- Til forannævnte Priset Ins-a Kober-ne betale Fragten til
-’: der-es nærmeste Jernbanestation. Preis-teuer 95 cents for
I livev 500 Mil og betales ved Modtagelsen.
symaskinen »Dansl(eren«.
Ovcnstaaende vises Illustration-et If de forskellige Model- T
ler as Symaslcinen »Dansketen«.
Denne symaskine, son: fabrikeres specielt for o- nk en at :
de største Fabrikek i Ämekilcq» list i en Ræklce as Ast Its-et ;
« sin Provei Hundredet as Lmdsmcnds Hieni, og alle et en
! stemmige i eine Udtalelset ow, nt Mask:.1en ivet god Til· !
iredsgtillelse og et lige sag god og bedre end askiner, brat
· for der for-langes indtil den dobbelte Pris. Maskinen hat liøj
J Arm. Det frie Rutn under Atmen et sts Tonma, Inn det
« sværeste Arbejde kan med Lethed haandtetes. Maskinen ek
; fabrikeret af de allerbedste Mittel-lauen bar alle moderne
.; Fokbedringer, alle Dele et ünt chndsede og nøjagti tilpas
Z sede,-o alt mnligt klensyn taget til «at forene styr e med
. Enkelt ed o til at got-e Mal-ine- letløbende og forebygge
: Muligheden ot at komme i Vordem
O O Hvet Mssldne kanntqu lot 10 Aas-. O O
» symaslcinen bar selvttsdende skytteh selvsættende Naal
Cz og automatile spolevinde.
Z Med hvet symaslikine kølget et set as de nyeste for
E bedrede staalappatater. Apparat-erne- ek nøjagti tilpass
Z Sede til Pressestangen, et knbnkerede belt af det be stestnal,
- s polerede og fornilcleke o uden Dele af Messin ellek andet
blødt Metal og nden lod ede sammenføjningen bei-tu af:
« Ruklek, Tnclkeix Kinder-, Ztsldet Doch Undek srsidek slide
Plan-, shitring slide Flute, like Bein-net- If sanfte-ed
støtkelset, grünet-, Thkesd Sattel-, Foot Ren-met og Peller
Med liver symaslcinc folget des-idem 12 Naale. 6 spolek,
Olielcande fyldt nied 01ie, stok o- lille Blaue-ole Bot-lo
der, 10 Aar-s Garanti-certiülnt, illustkeket lnstkulttjonsbok.
. ; Vi overtaget Risikoen, om en Maskine blivet beslcadiget
·Z under Transporten. og vi er o satt villige til at tilbagebetsle
. E Pengene og godtgøre Fragtn la- , bvis en Kober findet- Ma
Iålkinen utilfkedsstillende og ander edee, end vi bat ktemetillet
» : en. —
Til Oplysning for dem, »der mnligvis ikke for-stunk, list-i- !
; for vi Sælger disse Maskinet san enormt billigt, skal vi be- —
mærlce, at Hensigten hernied et at nvertere for ,,Danslteken«
k- og slcasse den stadig videte og skidere Udbredelse. ligesotn det
DE scmtidig et os en Glæde at kunne forsyne Pollt med noget
« H virkeliggodt.
Adia- ,,l)anskeken«. steil-. Nebraska
x l —- OW7 J XEJCMXFVZL OFDVOVWVWJ -M«-·«-Æo-J0ing ---’0"i»-«O .·
, ,
c.
»
.
»O
22
Kl,
.
O
, x
.
-I»
LIO
spx
I
.«
..
s«..
:,"1
k-.
—
—-.
xs ZE, O -0’
-c"»L.T-»s"—s«-Soi
Z»
O- .
III
»Ist-«
v
.0
I
C.
IT
