Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 13, 1904)
TWF « ,,Danfker;sn, -: et halvugentlig vacos- og Oplysi ningzblad for «el danste Folk i Amerika, usgivet as DÄNISIJ LUTH. PUBL. HOUSB. . Blatt, Iebt -ii«- .-:austeteu« udkoknmek bvet Tit-pag vg - Inbeg. Iris m. sorge-a i De Form-de Stank , Il-50; til Udlandet 82,00. « sladct html-I i For-stud. Bestilling. Be taliag, Admirfskandking og alt ander ' angewandt Bladet abrufen-: « DÄNISH LUTkL PUBL. HOUSE Blatt, Reh-. siehest-U A. Il. Anbericn Ill- Jndlendellet abkesietes: Tanskeken, stau, Reh-. Insel-ed st the Post Since at Eli-in Not-. II second-Ins- malte-. I Advent-dia- Rstes made knows upon-II sppllcutloa. »Dauskeren« ! hlivek jendt til Subfkribenter. indtil up trykkelig Opsigelfe mvdtages af Udgiverne pg al Geld et betalt, i Ovetensftemmelse nnd De Fotencde Staters Posilovr. l Rast Las-kn- henvendek sig til Full, der Ipemret i Waden enten for at lobe has dem ellet for at san Oplysninger om det wert-rede, bedes de altid omtale, at de faa Aveknsiemenktt idem Mad- Det vll vxte gensidig Nym. Stute Osserdag. (Beslutniugen vedtaget veD Aar-Imp -. det 1901.) — Nu nærmer vi os den førfte Son dag i thobet, verfok vil jeg paamin de Præsiet og Menigheder om, at der over hele Samfunsdet bliver optagel et Osser til vor Kirkes Mission. Kære Venner, lad det kendes, at vk vil drive Mjisswm Sstol ilke paa, at di er mange, saa den ene overlader til den enden at ofte, men væk med alle Menigheder og baade yngre og ældre at tage et Løft, faa at vor Mission-Flusse ikle lcengere behover at være i Geld eftet Ossetbagen. Med bwderlig Hilsen, A. L. J. Schalm. Endeltg. Tet er mig en Glcede at rioe G Art Papir i Stytter Da begynde pain nyt og ftrive helt nye Tian i Jeg havde strenet en Z Alen langJ Klagesckng, fordi ingen havde ind budt os til Zøndaggslolempde, men saa, lige som Sanqu stulde sende5, tvm Posten med bl. a. et Brev fka Pastor Jensen i Cedat Falls, og her fra hat vi faa en Jnsdbyselfe til It! afholde »Bei førfte danfte evangelift-3 luthersie Sondagsftolempbe« i Cedaks Falls, Joch, fra 19. til 28. Oktober. Prakster og Sondagsftolearbejderek lasd os nu famles om den Sag, samles fka Syd til Nord, Øft og Vesi. Ce dar Falls Menighed er betendt soc sin Gestfrihed vg. ligger faa Cen-" tralt, fom vi tan vente at finde en Menighed, starrt not til at indbybc til et faadant M Jeg hat nu sendt Forstag til Pro gram til alle Komiteens Medlemmer og haaber i W af nogle Dage at faa et Program færdigt, og saa stal jeg med Redatitprens Velvillie faa det ind i Dansieren og Metell-ladet saa t"ivligt, saa enhvet kan med rimelig Vatfel ordne sine Sagen Der ftp-b for ndgett Tid siden i et Bladt »Bei-e Stolet er vor Missionc Bote Wgöstolet er siltert en af vore betydningsfuldeste Misfwner, og der er mange baade Prcestet og Lægfolh ogssaa af ttoende as begge Sslags, som hat lisdt af sm Optiker-k somhed rettet paa Smdagtstolens Betydning for vore Menigheber. Hvotdan stal vi taa faa den Sag frem iiblanvt os? Jeg blev for en ka siden spurgt emtrent fauler-A vg jeg veb tue at spare paa anden Maa de end «den ej hat levet, som tlog paa det er Mel-eh han fstst ej bat-de kat.« Jeg tm, at komm vi mi en Stare of Priester og Sindagsstvleatbejdete samtnen i Gedar Falls —- og Herren vil vere der, naae svi immer —-, saa stal det gaa som for mange Aar siden i Danmatk, da vi Tom fta et as de ftrste stoke «SInbagsstolm-det, hvor vi i hundreds-is havde vatet samslet, og hvor vi i hundred-bis lovede Gut og hinaus-en, at nu stulde vi altntg bit-de trot. Aldkig fsr hat-de Ger ntngen »de saa stor for vs — al wg hat-be vt sei med sqia tyst et Mk PMMMQBekmebenRssti ist-se Vase tvuede We end nagen tzikhm Wstylemissivnm et saabett Etwa-X W Jeg trot, at san vi faa Glpderne lagt samtnen ved saadanne Msder, san stal onfaa der blive en af Fkugs Lerne, at de fløve stal vækkes, vg SM dagsstolegernisngen faa et Sisd fremad iblandt os. Saa inddydes herved alle SM dagsstolens Venner ttl Sternum-de i Cedar Falls fra 19-—28. Oktober 1904. Nærmere om nogfe Dage i vore Blade. Eders Broder A Kirkegaard Smuler. (Af G. B. Chr-) Horsens - Moder. Hvorledes faar vi Bornene med i Vevægelsen for HedningemissioneM »Man runde sspstgu Hvorfor sial vi arbejde paa at faa Børnene med: er det ikte tidsnok, naar de bltver ældreI Bot-neue er Mühle-, de siul lære ali,l hvad Rfus hat befalei; han hat be falet sine Difciple at udbrede hans Rige, og denne Befaling er Bornene sitte undtagne fra. »Den Gren stal tidlig kroges, som god Krog stal vorde«; dersom vi on ster, at Menigheden stal jage Arbei det op,bør vi begynde at fortcelle der: om for Born-me og fore dern til For staaelfe deraf og Deliagelfe deri, san vift som de er Medlemmer of Menigx heben. Der vil rimeligvis førft komm-: rigtig Kraft i Missionen, naar den opvoksende Slcegt kommer i Arbei det, den, sorn er levej ind si det fra Barndom og Ungdom. Den førfte Betinaekse for, at Bor nene kan blive kendt med og faa Kerk ligbed til Missionen, mna, naar vi tænker paa Stolen, verre den« at LE reren er hiertelig med i Bevcenelsen, thi fra bam maa det udgaa. Selv om de allerflefte Hjem Var ftcrrkt in teresserede ogBornene vaavirtede fra diS«se, stach det dna i Leererenå Mast at hærnme Jndflndelsen fra Himme ne, og modfatt Er Lcereren bjerte ligt inferesferet deri, kan ban oafcz faa Bornene med, selv om Hiemmene er gonsse kigegyldigez han v:l gennens Bornene kunne frernkalde en Los merksomhed derfor, ja, endog over vinde Modftand derimvd. Jeg man derfor tillade miq fsrn at benvende mig til Leereres og LE: rerinders Hierier og i broderlig Mr bødighed bede mine Okd konligti modtagne. Jeg beder da enhver stille sig over for Spprgsmaakeh Hvilken Plads har Hedningemissionen cI mit Hierer — Man san blive en Asristem uer at denne Sag bar sag-It ens Hiern: men san man blkve ved at vcere det« nden at det ster? Herren hat sagt: »Der-sum J elsier mig, faa hold mine Befalinger!« Og det er saare ind lysende» at den, som siger sig at være en Kristem en Jesu Discipel, men fo ger at undgaa at holde bang Befalin ger, bedragsr da de sig selv og andre. I— Herren bar ligessokn k en Snm lnedlagt sin sidste Befaling, som gaar nd paa at udbrede shcms Rige til Verdens Ende; det er iigefom vi hi rer hans Vierte siaa as Langsel ef fter alle bang faldne Ist-dres- Frem, og han raaber til os: Red dem! G siet vi darn, hat Hi et sikkert Tegnj derpaa deri, at vors sistsie Ønsietz et at lyde hnrn og opfylde hans Befa-; linger, san sandt sont han itke lal der es Tjenere, men Benner. Jeg tror at turde fege, at vor Ly dighed er Maal fvr vor Tro· Jeg gaar nd fra, at adstillige as os hat hstt og forsiaaet, at Befaliw gen geber-spi, og at vsi gerne fnil være villige og lydige. Maasse der tan sindez men, for hvern der endnu ikke er gaaet op, at Missionsbefallm gen gælder os alle; saa give herren, at det maatte sie! Dersom di er nasaet M klar For stasaelle as dette Punkt, vil vi vist pg Iaa for-staa, at vi sotn Leerere hat den Kerligljedspligt at fsre Birne ne til den samme Forstemksez ogssaa de stal vcete med i Arbejdei for Guds Riges Uddredelse —- efter derez Ev ne Saa visi, kam ingen san elsie det, han Me sendet-, maa det fsrsie vere, at vck korrekte-e Ost-neue mn Missio nen; dertil dar vli rig Lejligshed i Re ligion-Ameisen men den, smn elsier Missionem M sinde mangen got-Lei llyhed ved Lespsekfernh ved linder Mningen i Mtie ngeograsix her paa Ins jeg Me videte bebst-de mig, men tun pege paa, at det er af stor Vigtighed at bibringe dem Kendstab til Landenes Natur og Folieliv, Re ligioner, Missionens Hindtinger pag de fotskellige Steder, Sorger soa del iom Gliedes-, ellerg faat de et fortert Jndtryl: men det ntqa viere vtgtigt, at de saat sande Forestilkinger, at de, itte tommet ind i en tcntt Verden, thi faa vil sdet hele til sidit bortdun ste. Npgtern Bestrivelse as alle For hold! Ved at here Missioncer Bitt inan tale vm Hinduerne, sont i Reli gissssitet langt overgoat de fleste fau taldte Kristne her, om de umaadelig fvcere Kompe, fom de hat at bestacn der vil blive Kristne, sit jeg en langt dybere Forstaaelse as og Kerlighed til vor Mission det, end om jeg hav de hsrt mange Omvendelseshistorier. Den Læret. som er ene omBsrne flolten, bar en ustatterlig Lejlighed til at faa deres Hierter gjort vatme for Missionem vanfleligete stiller det sig f. Ets. i de større Bner, hvor Undervisningen er delt melletn Fan lærere; men den, lyvisHjerte er i Sa gen, sindet ogsaa Vej, og at arbejde for Heu-eng stone Missionssag blandt Bornene, et at adlvde hang Befaling efter vor Evne. Men Born bar som lkkendt en Virtsonihedstrang, og det gælder for os om ogfaa at sage at udnytte den, mindre for det materielle Udbntte. sotn derved tunde nass, end forBør neneg egcn Etnlln At virte for en Sag giver for-: get Kcerliqhed til den, og lan vi fsre dem til Virliombed, vil de for des forste san at marte, nt deres snmn Kræfter ilte fetngtes, oq at virleliat Llrbejde ilte blot er for de wian nien dette vil i bøj Grad lunne glcede dem. Englanderne er praltifte Fell: de forftaar at iaa Bornene med; sons betendt var der en itor og forttinligt ordnet Bsrneseit ved List Miss. Selstabets Jubilcrumsfeitx de abgi ver Missionsblade for Born, Miss sionsspil o.f.v·; hvorledes de faar Bsrnene med i vraltist Virliomhed, tender jeq itte. Der er vift et itle ringe Felt for dem, foin tan det, at bearbejdh nemlig i Retning azf at faa Bornene med i Arbejdet. Vi hat et lille Forbillede i K. M. ARE Ber neforeninger ,,Daggrn«. — Jkg sp ler mig ovetbevist om, at det itte blot er muligt at faa Bstnene ganste anderledes med i Kerlighed til, For ftaaelie af og Virtivmhed for Mis sionen, men at det vil bringe dem felv og hele Sagen stor Velsignelsr. Men om dette —- navnliig Bitt-» somheden for Missionen — sial kun ne blive begnndt og fortsat, trceveå der en Person, sotn vil fette noget ind derpaa, en, iom hat et varnit Hierte baade for Bornene og for Missionen. Stønt meget man falde trdenfor Stoletiden, hvori jo tun Fortællins gen tan gives, vil dog den Lasten Leererinde eller Leerethusttu, son har sit Hjette i Missionsfagem dist not vcere den bedite Leder, i det mindste til en Begyndelir. Det kom met derfor an paa. om vi vil! Uagtet jeg itte lan gltve nogen i det enielte gaaende Anvisning, vil ieg dog tillade mig at henstille, om nmn ilte tan danne Bitneforeningey Bltnelredse, i Lighed med »Das gry«, bestaaende a-f Flolespgetrde Birn; viste disfe tig levedygtige — og det vil de vift i de flefte Tilfselde, hwr det stod en vatmhjertet Leder, tan det fortsætteö, ogsaa naar Sto len havde sinnt-et dem, sont Bibel tlnsser med Missipnen paa sit Pro gram; diöse vilde senere gna over i K. F. U. M. og K. F. U. P» sein Hderved ogsaa i hpjete Grad end leid Ttil vil faa hedsningemissionen paa sin Fam; vi vil faa en Slægt, sont var votset i den aldeles rene og sun de Forestilling, at Hedningemistios nen og Deltagelse i denne er en na tutnsdvendig Dei af et fandt og sundt Kristenliv. Naar den dansie Menighed nnnt dertil, hat den naaet en af haveddettngelserne for at tun ne mvdtage Bessignelfe i Stettin-ne Deesom digse Tanter hat kunnet naa del-es Hinter, bat ieg faaet Lov at udrette et start og vigtigt Axt-in de for npin Herre! Men der er jo ogsaa her til Stede Mond og Min der, fmn ttke hat med Born at gsrr. men tivem Danmattz Ungdpin er betreeh jeg tænter her festlig das Leeres ved voee Mstoler. Jeg ded, at der paa nvgle as disse gstes et gpdt Atdeide for at ftre Unndonis men ind i Kendsiab og Kætlighed til Misssionem og det er vist en merk fhktyvuiugsfuid Virtspmhey end vi kanerz thi ltylles det, vil Gern-ed spre des ud over hele vort heilige Foll en Karlsighed til Missionem som er as uvurderlig Brindisi-VI Efterfkrift. Ker- Benner, ja, sollten Gave er vore Birn. Bote Mut Sau samt vi Wer disse to Ord, saa hat vi ncrvnt en umaadelig Verdi og des festeste, svm Herren har givet os. Men, terre Fader og Moder, vore Born er ikke alene vore, men de er frem for alt: »wa Birn«. Vi bar dem hen til Herren i Daubens sali ge Time, for at de evigt stulde være bang, være Guds og Kristi Medu ringer til Herbighedsriget Dertil et de —- Iøbte. dpbte og kaldte. Host ken Adel! Men saa gælder def om to Ting, at faa dem bevoret for — Hirten og —- Kirkeng Arbejde i Bett-ern Mis sionen. Ovennævnte Foredrag, holdt of en Laster Hpver fta Aalborg, invetmider mange fortrccsselige Tan kcr til nsjere Overveielse og Anspo kelfe til Jota-Ihre vm at faa Bstne ne med ind i Missionsatbejdet, me dens de er fmaa. Kære Forcekdre og Sondogssiolelærere, lad os tigtig magne op tkl Doad ogfaa paa deckte Punkt. — ——— Et fem Tages Bring paa Udftilliugen. , iFra Inst ved Mr. Hunden Eli Horn, Ja.). lE luttet). I La nu en Fortur! De, der itni: jlertid ikie folek sig tilstrcrtkelig leite " Eloene, og Ewig Pengepnng udviier en pagfende Tyttelie. lunde jo tage sia en RulleftoL Vor Tut gaar der »Mit over den nu vel snldte St. Louis Plaza, saa dreier vi til venstre og vandret ned ad den brede Boulevard »mellem Manufattures og Undervis Ynings (Education) Paladferne, beuns drende den herliae Artitettur, vi der: ointring de dnbtlagte Hader tiunken »nur-dens) mellem libersal Kunst- oa »Mitte- og MetallurgiePaladferne alæder os over al denne Blomster pragt og beundrer de talrige Statuer en Billedhugaerarbejder; en lang Trappegang liager foran os ved den fjerneste Ende as Minemladset. Der )fra haves en udmckrtet Udsiat til den zprcegtige RegeringsaBygnknY san heftiger vsi Trapven og befindet os ved dens Ende oven paa «Art Hill«; herfra fer vi not en Gruppe as Stats bygninger, fom var usynlige fra Ba nen; de er not værd et beundrende Blit; herfra set man Kaskaden og den Mdige Fontæne samt det Linden "tetniite Anlag. Vi drager Blillet tilbage og ladet det svæve udover hele det sisnne Panorama, svm ligger udbredt for vor Fad. Vi forlader Art Hill, vandrer omkring Festhallen Lrg Kolonaden mod Vest ned i Dalen. Hstrejfer mellem «Jerusalern« og det jtæmpemægsige Mastineri-Pnlads, be undrer JapansPragtbygning og den i Ncerheien deraf liggende Kraftstas tkon, gaar vi ind; her findes Masiine riet for hele Udstillingspiadsen need sin næften fabelagtige Drivlraft. Her ira tontmer vi ud paa Bouievarden foran Transportations Palads; her er- det stsnne stateIige Fett-Zweim ment; til hsjre her-for ligger en ejen-« domntelig Bygning, grpn og hvidstri bet, « fra New York til Nordpolen«; vi des-get Mexicos Sie-ins og Nico eaguas Vygningee samt Englands «Qrangeryet«. Frei KensingtonPalads totmner vi saa til Kinas og Cubas, over alt frydende os over den heriige Flora vg Plantevctsi og beundrende disse Landes besynderlige Bygningsi stil. Herfra gaar vi den meft direkte Rate tiibage til vort UdgangzvunbL En pietelig Prsde hat udviii. at Rundturen med Jntramural Bauen og denne Fodtur med Lethe-d kan til bagelægges til Kl. 1. Men nu meldee ogsaa Hungeren sigx i en ncrvlggende Restwrant spifee og hviler vt os der neest en Time; det gtr godt at hvile stg; fra Plazaen derer vi et Orte-stets musieere, og de 60 Minutter flyver hurtig bort. Kl. 10 begiver vi os vaa en ny Tur, til Venftre for St. Louis Plazaen gaar vi mellem Ma nuf. Paladset ongnsietsbyen vg ret ter vvrt Maul mod den frie Kunst Palads cLiberal Art) her gaar vi tnd vg lige her i den Istpkge Ende begleit der vi vor Besiuelse og Beundring. og san meget legger Bestag pas as at det er haardt at flippe fra. Dage tunde man her tilbringe t Betragts ning as de mangsoldige Kunstnerisie jFadriiater Mennestehaanden hat frembragt. Begredet Kunstindustri er jo saa ornfatiende og tager ind saa smeget at den entelte vil sinde mere end not at se paa det specielle Om raade shvor i de maatte veere interes ieret. Dvad den betdsste Kunst i Ver den hat frenvbrsgt paa Photograsi ens og Litlpgrasiens Omraade sin des her. De sorstellige Nationer frembringelser, til de forstellige Ti ·der, as Musikinstrumenten sine Per fumer, allehaande ngirytterarbejde, Galanterivarer, lcegevidenstadelsige Jnstrumnter. Landtort, Tegninaer o.s.v. o.s.v. Alt ligger her udbredi sor Besluerens Blit. Seerlig interes sant er Tystlands Udstilling paa Farvefoiograsiens og Litograsiens Omraade samt de i Relies lopthet sArbejdei udssrte Modeller, mest sfængsles dog vort Blsit as Kinas Ub stillings underslsnne Mehler, Eisen dens- Atbejder, Metalarbejder, vidun iderliaeFrembtinaelsen iscer er Uditil stingen righokdig paa Kitnstporeelce »nets Omraade. Gerne tilbragte di der den hele Estermiddag, men Kl. »e: allekede site, vi iler hersra ind i det bagved liggende Regerings Valads. Ontel Sam bar paa St. Louis Ub itillingen overgaaet siq selv i Gener øsitet og for egen Neaning udstillet faa meaet mere end vi lunde oder komme at beilue. Vaa den mest Til trcrtlende Max-de er her de sorstellige tkirene as leminisirationen fremstil let. Her findes en Mnntanstali book di Ined eqne Øjne ser Guld oa Solv bnrrer sorvandles til suld gnldiqe gangbare Mnnter. Her findes en Jernbane, Postvoan hvor vi iagtta aer Sorterinqen og faar et tlart Jndblil i, med hvilten overmaade Ferrdighed dette ganr sor sig sor at de sorslelliquostsaqer tun naa deresBe stemmelsessted saa burtkgt som inn ligt; en overordentlia storSamling ns ledsager, Fossiler o. m. fra Smith sonian Jniiitut i Washington Ma rinedevartkmentet fremstiller her Modeller of vore fonslelliae Städte typer i vor Flaade, et fuldstcendig armeret Slagstib rede til Kamp. Krigsdepartementet ei representeret ved ei Fee-stningsbatteri, et Hosditals og Ambulancetorps med alt tilhoren be, og sved en Vaabensamling lige sra en Pistol til en 16 Pds. Kanon. Pragtsulde Panoramaer fra Yellvws stone Pakt og Yosernite Valley hat iMinisieriet scr det Jndre udstillet Tesuden hat Agerbrtugsdepartemen tet en ualmindebig stod Kvægudstil ling, en stvr Træfrugtavlsudstilling. Sardeles interessant er det under detteDeparternent benhssrende tempe mcessige Fuglebur, hvvr en stor Dcl as de amerikanste Fuglearter er besagt tilsamrnen. Den sarstilte Fi sleriudstilling er ligeledes lceterig7 vi saar her et godt Jnddlit i det under fulde tunstige Fisteavlsvæsem Fug leburet og Fisteyngelsanstalten siulde «ingen dessgende undlade at se. Nu er Motten 7, og Maven tret ver igen tin Ret, og vi bei-get dersor .en næriliggende Restauration. l sil. 7.80 — den programmæssige Tid for Jlluminationens Begyndelse i-— bryder der som ved et Trylleslag hundreder as Tusmder elettriste Lys )srern. Det majestætiste Omrids as )de imponerende Bygninger, der i glirnrende Straaleglanö er afsat imod »den natrnsrte himmel, hvorsra en iglirntende Stiernestare stuer ned paa dette Mennestevært. J Guld og Solv, rsd og grsn Farvepragt stummer og sosser Kaskaden sra Fe siottet, Festivalhallen, ned i den glitt sende Lagune. J trylleagtig Belyss ning styder Bandet sra Fonteesnen apad sor atter sorn et taageagtigt Sttvbillede at salde tildage i sit Ele ment igen. Et ubestriveligt henryts lende Billet-et Derrned er Progvmnmet for den fsrste Dag assluttet. hviö vi imid lertid hat Lyst derttl, saa tilbvinger vt endnu en Time eller to paa «Pi ten«. En Bandring gennem «Pite« Beutevard med sine mangfoldige me gei blandede Tungenraal og forstellis ge Folteslag er Mit forwjeligz og naar vi tomrner til den vestre Ende paa den lange Isllegade, maaste vi .da saar Lysi til at gaa ind i den store .Bod erston Flood« hvor vi set en realisktst Reproduttion as den store Oveesvjrmnelse i Texas. Cfter Be sjget her betragter vi endnu det itle :mindre tengslende Stuespil »Im ZFigters«, hvor vi ser alle Nutidenz Betasmpntngtmidler as Jld bragt i Andendelse. Nu er Motten snart 10, og med IIW cotEof begyndee sin Eiter-erstenin sen I. Ost-Ins skkiv eitel- Kshlos. chi. ARIEL slslr. Nebe begyudsr, om Sud vit. Iin Undekviss hing- tlsfl (. Oktolfstu saadanne uns-e Mit-nd. som onst-er Optigelse kpaa se mjnariet. maa snarest indsendc Be gxkrjng hemm. ledsaget ak Aue-stet kor der-es Uddannelsc og Modenhcd. til amtierte-gastie lIlair. Nebr. P. s- Vlg. Jndtkyttet of, at nu er det not for i Dag, gaar vi til vort Herberge. An kommen hertil vil Befsgeren fokmos dentlig falle sine Penge efter. «Men det er io atte saa gali«, raner han. Man knn godt se den store Verbeug udftilling uden stote Udlæq. Hoem, der bar hiulven fig uden Rullistol og Reftaurani, bar iaaledes tust udqivet 81,20. Toki, rer er jo over-alt Lej.i-».1i1ed til at lade Gentetne rulle. Saaledcs sortatie Ebeer for den tnite Bestan tcmt i »Zuwier Alper«, at Frre Her ret forleden havde gjott sizx tikqode med en Afiensmad til PRINT-, og at en as de meft betendie MEDIUM-se tere i Chicagv havde for sig fer og Folge, ni Personer iali, bestilt en Afienäsmad til 850.s)0, foruden Bin og Cikmrcn Got ever iilaooek Af bei fksnneste, «det cdlesir. meft beim drinqsvocrdige ved denne ftore Ver densudstilling ist-her eders overfyldte Penaepuna iike en Dssjt mere end min. Af Jvak Marias Haufen: Hierteskujx Livstanler si Hverdiagsklæder. 69 Skder. J Omsiag (me«me: billiq) 10 Cent» Mads Anderer. Et Mindesirift om en afoeb Ven. 80 Eida- J Lmslag 25 Seme Oliebladet. En Samling ctf 80 Stkiftsprog med passende Salmsvevs, ttntt paa lige faa mange Kokt af Pet gcifnenL Disse er indlagt i et Fodetai. Pollen er omtrent A« lang, 2« bked og h« M, faa den er bekvem at have i en Vesselomnm Prisen er 25 Genes Reisetantet. 16 Sidet. J Omflag 5 Cents. S a l m e v a g t. 32 Sidet J Omslag 10 Gent-Z. Nytaarsgavr. 1899. J Omflag 5 Cents. Udstillingsfrugtet 228 Sidet. Jndb. i Shirtingss Ebind 50 Cents. Betraginmgek fka Vetdensudstikkingem afboldt i Chicago, Jll» i Sommeren 1893. 228 Sider. J Shiriingsbind 50 Cents. . Vejblomfter. Nogle Reisemsinder. 448 Sider. J Omsiag 50 Cents. J Papbind 75 Cents. J smukt Shirtingss bind 81.00. — Lcerek R. Christianiem Riels Pier aa Wolle. En Samtale i det iydsie Sproz J Omsiag 10c. Saangiktetr. Icmslag 10k. Stellen Heile. J Omflag 10c. Sowneraabsfokhandlins J Omslag 10e. Samtaalcmtd J Omslag 10c. De ka si swot, men blyw gebt J Omstag 10c. Alle ovenncevnte heftet er sitevet i det jydste Ssptog, meget interessante og underholdenbe. Her er stikdtet mange beugan Teæk fra den tell gisfe Viellelle vev Jahre Mission s Jemand Danish Luth. Publ. haufe. Blakt,Nebt.