Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 13, 1904)
Web, V,. Wams »Dansketcn« Udkommer hver Tirsdag og Fredag. -eeew« TirsdagS-mdgave. ,,Danfkeren« kostet kun BLSO pr. Uargang. MA« « k . k. Nu Fo- yxæy Blatt. Nebr» Tirgdag d. 13. September 1904. 13. Aarg. Den russiske Østersøflan de afsejler for Østm Eslarden bestaar af 9 Slagskibe, 4 Krydsere vg; Idshikflslige Torpledobaadek kg Torspledvdaadsjagierp Ved lesau vil en Trans-: portflaade forene fin ! med den. Kronstadt, 11. Sept. —- Osterso flaaden afsejlede i Dng for Osten. Flaaden desto-at af Stagstibene — Souvaross Wäre-Admiral Rojesvens flys Flagstib), Navarin, Säcsoi. Ve Iily, vadino, Alexander den Tre die, Onl, Oleg vg Osliabia Monm admiml Voelkersams Flagstib) — sire Krydsere og flete Torpedobaade og Dmpedobandsjagere. Essarden vil lige lægge ind til Li ban. bvor 12 Transportflibe, Kul ilibe og Pwviantflibe allerede Fig ger færdige og venter paa-at flutte sig til Rrigsflaadem og faa vil den famlede Flaade strals affejle di rekte til Osten. Floadens Afgangsscene var impo nerende. Ved Dagng lettede den hurtinsejlende Krydser Anrpra An ker, og fulgt af to Torpedobasade lpb den nd af Havnen. Byenz Jndvaa nere verlkedes ved Kanonernes Tor den ftn Festningem da Aurora stcd Farten efter Libau foran Hovedestari den. Kl. 2 Eftermiddag, Tiden da Re« sten nf Flaaden flulde afsejle, strd den leiserlige Jagt med Kejseren, Storfnrst Alexls, den hsie Admiral vg andre Stofficerer omdord ud«fra Petershof paa den anden Side If Buqrem fulgc as 3 Tiorpedobaaidr. Admiralerne Rojesvenily, Voeller farn og Enquest gik omdord paa den leiserlige Jagt og sagde personlig Farvel til Kejseren. Terpaa ledle Souva-wss, med Tomdobaadsjagere foran og beigef ier. Esiarden igennem den sinsle Bunt. Der saluteredes gensidigt frsr Iotterne vg Sckibene, og fka For-: terne vajede lulørte Flag, ssom hilile! Flaadem »God Lykle for Meers-is standen paa dens lange Reise!" Slal den saa ind og dele Port Urthurö og Vladivostvk Flaadernes Slæbne2 eller steil den genvinde Ruslands ÆkeY Fra Krigsstuepladfm Smmsmen af Krigsnyheverne glves saaledes i Dag til Morgen: Den sangvinfle Slde af den tus fisl-japanste Konflikt et ikle fremtrces bende for Tiden, og i Mangel as Nyhedek fta Fronten hat Interessen i be sivsie Dage satnlet stg om et Nygte, sont siger, at Vicetongen Alexiess hat resignetel, og ai Kum patlin flal assøses af General Leit nant Linevitch, svm for Tit-en kom wandern- den russiste Styrle i Bla dfvostvl, samt andre Paastande, som Elle lon fpores tilbage il deres au thentisle Milde, men som, om de »e! fande, vil have en rigtig Jndflydelfe paa Situationen. En russisl Kotrespondent paa peqek, at naar Japaneme irceller sig tilbaqe fra sden tussifle Ironi, faa er del Hex-ne Forbud vaa et Flanleans gkeb, on han mener, at Tegnene be budek Vinterlamplagm Interessen vender sig atter til Port Armut-, og man ræsonetet over, bvillen Jndflydelse Russernes Reverng ved Liao Yang vil have paa Gaknisonen det. Man ftygter for, at Belejringen snatt vll ende i en sitaelig Kalastvofe for de russisie Mal-en. Altsaa intel egentllgi nyt Man Euglændcrne i Thibet. Lhasfa, 7. Sept., via Gyangtse 9. Sept. —- Oberst Younghusband den engeVste Kommissions Oberha ved, tilligemed thibetansie Embeds nmnd undetsirev i Dag en Traktat i «dalai lama«s Appartement i Po tala. Cekemonien var fempel og nd fsrtes blandt selsomscne og materier sOmstsændighedet. Traktatens Be siemsmelser lcesies tun ä det thibetvw sie Sprog. Dis-se vil senere blisve of fentliggjotte. Ensjmu ved man kun, atKommisswnen hat tefulteret i Op rettelsen af en Traktat mellem Eng land og ThibeL "Dscrlai leimt-« en menez at væke vel paa Vej ind i Mongolia, og Em bedsmændene paaftaar, at hans Hanbling betyder Abdikation (Ftasi gelse af sin Verdighed). Regetingen fsteg for Tiden af Regenttaadet. Man trot, at «tas«hi law-« eventu elt vil blive anerkendt som det rel? gisse Overhoved. Armngementet foT den britiste Kommissions Hjemrejse er afsluttede. Data fka StøckyardstrikeM 28. Maj —- Lønningskontrakten udløb. » 6. Juni — Arbeit-eine fotelcegger en Fordting om ensartede Lønnim get i alle «pacling unters-« for Efernr. 1. Juli — ingen Overenskvmst op naaet, og Forbandlingerne ofbryde8. 8. Juli —- Referendutn Bote tages for at enforcere Arbejdetnes For bring ved Strile. 12. Juli — Striien træsder i Kraft Kl. 12 Mibdag, og 20,000 Blagtere nedlcegger Arbeit-et 20. Juli —- føkste Opgør opnaas. 22. Juli — Arbejdet genoptages for en Times Tib, og anden Sttxle ertlckres. 26. Juli —- beslckgiede Professio nistet, 7,500 i Tallet, gaak paa sym Patetifl Strikr. 6. Sept. — Frebsplanem fom er udarbejdet of J. Ogden Armonr, Præsident Donnelly og Vicepræssilveni Schmidt nedstenmieT 8. Sept. — Stagterarbejderne hak ver Striken ved Midnat. Slagtetatbefderne tobte 513 Dag Dagligi Lsnnningstab for Slag lerne 850,000 Besiegtede Professionister eller »allie·d tradesmen« tabte 40 Dage. Dagligt Linningstsab for disse 820,000. Samlet Linningstab for Slagtcr ne 82,575,00. Samlet LInningstab for "alpied »ttalveömen« 8800,000. Laggeö lau hertil. hvasd Ejetne hat liabi, og hvad Stabe en faadan iStrite gsr alle, som kommer mere leller mindre under dens Jndflydelse, san faar man noget af en Inn-stil ling om, hvor kostbar en Asscere bei cr at gaa paa Stolle Senat-in Linien-s Dampftib Willehad er antommen til New York og gjscrde Turm fra Chri stiansanb til New York paa omttent 10 Dage. hat itte endnu faaet ncermere Rede vaa Udfaldet of Staget ved Licio Lang eller hvordan det gis med Kop wbet til Mutdm Endnu i Gasar lød der Rygter om, at 20,000 of Russernes Bagtrop var faa godt som omringet. Rygtet om, at Rus serne vtlde rismme Mulden, bar man heller ikke faaet nærmere Rede paa. Maaste de ikte selv ded, hvad de vil. Der er attet et Stille,det form-Weni lig er Forbud paa en ny Stettin Dynamiteksplosionen i Jndependence. IEn depotteret Arbejder lbelender sig at være med L ftyldig. l . Frsa Topela, Kan. meldes det, at B. F. Slagel, alias Robert Ro maine, for County-Attorney Hungate hat asiagt en Belendelsse, at han er medslyldig i Sprængningen of Jem baneftatiisonen ved Jndependence, Co lo» hvorved 15 «n«on-unisons« dræbtesl og i Eksplosionen i Vindivatorminen ISlagel er en deporteret Minearbejder, som den 8. ds. blev sdsmt for Jud )brudstyveti. Han angiver 12 Mand, af hville nogle var virlfonune i Uni tonens Assceret i Cripple Cree"l. Nav» nene paa de angivne er Fostet, Mc Kinney, Dasvis, Kennison, . Beck, Cainbell, : LouLis Tissell, Jsames Hicls og Carl Nelson. Desuden ;to Navne, fom Autoriteterne holder »tilbage. t Mr. Slagel aflagde sin Belendelses Hunder Ed for en Natrorius Publi Ilus, og den lyder i det væsentligel »saalei:es: ( I Jeg forlod Canon City og rejfte til jCkippIe ka den 5. Okt. 1903. Deks drev jeq ointrinq til forste Pakt af Nov» da jeg sit Arbejde i «le·den Cycle« under Superintendent Hol Jman. Mit førfte Arbejde der vari «fufe« Værelset. Fiornmnden fav nede '«fuses« lBrandrør) oq Fæng hætter og bilde, jeg stulde irdfinde, hvor de var blevet af. ch fandt da, at en Mono, Jess Winters, tog Stof ert og oberng det til en anden, foiH jeg itle bed, hvem var. 4 I Da jeg nceltc Aften gik paa Gabeln Ji Frsonten asf Jndependence «drug store«, tom Finster og Mcsiinney og vppede Trætte med mig. Bi tejlte imidlektid til Cripple Creel og op snjorde vort Mellemvcetende. Vi drnk Jsaminem og jeg vandt deres Fortko slighed Næfte Aften i en Reltauration kom Svørgsmaalet om at komme af med «the scabs« -o-P, og de tog mig for en «fcab« og ønsiede at vide, om jeg tænlte paa at blive og arbejde. Jegt fagde, at jeg vilde, om jeg kunde, ogj de svakede, at det kunde jeg ilte, med’ mindre jeg sluttede mig til deres Fior ening. Jeg erllsckrede mig dertil dil lig og blev optaget vaa Stedet. Det var osmkring den 10. Nov. De onstede da, at jeg stulde spejde omlting «Golden« Cycle« og Winde cator« og udsinde, hvordan man kun de komme ind i dem. De var efter Supetintendent Hvlman og Instede at stasie ham af Vejen. Jeg kunde itte sinde nogen Jndgan«g, hvad jeg for talte dem. Rceste Akten talte de om at lave en Mastine og vsilde -vi«de, hvotdan de siulde bære sig ad derwed. Jeg havde en Gang set en lavet. Her fortæller Mr. Flagel faa om, hvordan Masti nen blev ladet, hvem der var til Siede, og at han, efter at det hele var fcekdigt, gav Masiinen til Jim Htch og Carl Nellon, og han mener, at de beugte den til Nelsons Has. Siden hsrte han llte mere om den, for Elsplosionen flete i Vindicator minen. Siden fortckller han om. bvorledes ban ogsaa var med at for berede Eksplosisonen i Jndependence, men han mente iikte, at der stnlde blive Mennesleliv udsnt, og da han opdagede det, var det for fent at af vcerge Ulnlten Er denne Mr. Slagels Bekendelle f«andfætdig, hvad Tiden fo not nil vise, saa er der ilte lengere Tvtvl am, hvem der er Skyld i den vite -velste thbrydelse. »Dansteten« udkommee dver Dies dag og Freng og kostet tun 81.50 act-liq. De demokratiske Ledete tvivler. Lederne af Valgkampen paa DeU moktaternes Side siges at sinde derei Opgave vmeget svcem Galt var detl for, men swen Udfaldet af Valget is Vermont er bleven kendt, set det heli huudeljsi ad. Dei ser lignen«de ud som for den demokratiske Konvention —- Lederne er uenige. De kan ikke blsive enige otn, hvordan Valgkompen stal fsreschvik ke Liniek den stal folge. Og nu er der jo kun 8 Uget tilbage at fsre den i. ! Det geeer jo da fertig om at faa gjokk et ktaftigt Forssg paa at sejre i New York og vinde Kosmpestadens Præsidenk - Balgere. Men Leder-ne staat hackbløse ogsaa oveerr denne» Specielopgast Der ksales om, at Parker selv stal komme til New York City fok at rede Vargkampen. I ———— ! Tykkeu. ! l Tytlist Jourmaliftik og iyrlist Jud ftits er lige mcerrkeligr. Folgende Eis-. leveres i Kristeligt Dagblad i København Den tyrliske Cenfur er meget sini følnede, naar det gælder Attentater: «Præsident Carnot blev pludfelig spg i Forgaars Aftes Kl. 9 —- afgil ved Døden di Gaar Middags Kl 1« «Shahen af Persien afgik forleden Dag ved Døden som Folge af en Ko retur«. «J Gaat dødse Ksong Umberio af ·Jtalien'«. «.Kong Alexander af Serbien og Dronning Draga er afgaaet ved Do den«. Da forleden Eftetreiningen om Plehwes Mord var kommen til Kon stantinospeL tog Censuren sig ogsaa af dette. Næfte Dag stod der i sonst-antwo pels Aviser blot fø·lgen"de: »v. Plehwe død. Si· Petetsborg. 29. Juli. Jndenrigsminister v. Plehwe er død.« Mere ksom der aldrig til at staa. Di- III Ist Dei tyrkisle Politi er ilie saa sink splende. For omtrent tre Maaneder siden »blei) de armen-ier Fanger i Fængslei .i Metsina overfaldne af de tytlille IFanger —- der blev dtcebt to og san Lret tre. J et andet Fængfel stette der noget lignende. Ved Aftenstid kastede tyrkiste og ambiste Forbrydere sig over 6 arme niste Fanger og gennemboreide dem med Volke-für Dei varede en god Stund, inden Fangevogterne kosm til —- i al Fald passede de paa ille at komme, forend Morddaaden var for di. Hvorfta Moderne havde faaetDoli kene, var for udsenforstasaende en Gaade. ——- --—-—— Katofikkerne vil have Engelsf. Den katolsle Ertebiflop Messmer i Milwaukee mener, at der bar leere-H Engelsk i alle Menighedsskvler (pa rochial fchools). Vesd et Mode for nylig, som overvceredes af tysie Præs ster, talte Erkebistoppen imod Soeb vane paa Engelss, og han gjorde op moertfom paa den Kendsqerning, at der i siere Menigchedsstoler ikke lcertes Engelss. J sin Udtalelse okn Sagen sagt-e hqm »Engelst bør svære det fremhersiende Sprog i alle Skolerne, for derspm det forspmimes, vil det hemmt Barnet gennem hele Livet. Dei er godt not at undervife i fremmede Spros; men Engelst bør M enhver Tid have Ober taget.« RooseveltS skriftlige Modtagelfe. J et Brev psaa 13,000 Ord redegør han sor den senete respublikanste Admini stration. Oyster Bog, 12. Sept. — Presc dent Roosevelt ossentliggjorde i Dag sit Modtagelsesbrev. Han slriver bl. a.: «Hon. J. . Cannon, Formand päa Nsotisitationstomitpenl Min kcere Herre. Jeg modstager Nominationen til Prcesidentembedet, som den re publttanfte Nationalwnventison har tilbudt mig, og godkender hjertelig den af sum-me oedtagne Platfortn. Jdet jeg strioer dette Brev, er der ad stillige Punkten jeg onslet at lcegge særlig Vægt paa. «Det er vansteligt as vore Mod stanlderes Yitringer at blsioe tlog paa, hvad der er de oirtelige Knudepunt ter (issues), hvorom de hat t Sinde at føre den forestasaende Valgtamp. Det er itke uhæderligt at sige, at de, efter at have fluppet de Principper, som de hat holdt paa de sidste 8 Aar, synes nu at ocere helt wad vil’de, baade angaaende, hvad de vir kelig ttor, og hoor st«certt de slal gøre deres Tro gældende paia nogen Ting. Det er i Virleligheden toivlsomt, om de vovek resolut at presse et eneste «issue«. Saa snart de rejser et, sal der de tilbage sra det og ssoger at bortforllare det. En saadan Hold niingser sorinsodentlig den uundgaae lige Folge af Forsøq paa at imme Tdisere en inerbevisning; thi det er !naturligt, at det improvifierede tun tan holdes sont et Eksperimeni. Partiet, som nu er betvoet Rege ringen, besoæres itke af saadanne Vansteligheder. Vi behøver ilte at gcette paa, hvad der er vor Oberbe visnin«a, og saa prøve at rette paa den, hvis den synes upopulær. De Principper, of beken·der, er dem, .)i tror paa med Hierte og Sjcel og ssStyrte Andre tan have en forstel lig Ovetbevisning fra vor, men de lan ikte beskylsde os sor Kunster eller Mangel pau Alvor. Derpaa gaar Mr. Rsoosevelt over til at sige, at Republilanierne nip pellerer om Genvalg paa Grundlag as deres Recsord gennem de scdste 7 Aar. De hat itte alene holdt, hvad de lovede, men ogsaa løst Problemem som er optommet eftevhaandem H Ets. den spanste Krig og Panamæs lansalen. Dette Partt kan ventes ritt ville gore sin Pligt, hvsckd der endj sler Her noevner han, at Oppositio-; nen itte kan sinde «fl-aws« i Asdmintq stratisonens Handlinger, naar de res-! præsentereö vigttgt, og dersor mis repræsenterer de dem. Prcesidenten gaar ssaa over til i det» enkelte at behandle Panamakanaslen, Ptensponsspørkgsmwaleh Montsspørtgit-«s maalet, Kapital og Arbejde, Bestycs telse fsor vore Borgere, «Civil fer vice«, Toldspørgsmnalet, den stauen de Armes Elstraoagance, de phillip vinste Øer og Kuroption, og sotn han strider frem, forsvarer han det republitanske Puntis Admintstration over for Mosdstandernes Angreds. Endog blot at paavise, hvorledes han qør sdette, vilde føre længere, end oi hat Vlads sor. Men dset behøvs hel lr ilke. Tlsr del-E- er det republikans sie Partis Prinripper i Almsindeligis hed og Præsskdent Roosevelt i Serr deleshed oel kendte, og dels vtl de sorstellige Punkter komme ssrem elf terbaanden under den forestaaende Vaslglamp. Men det Jndtryk faar man absolut, at Adminizsttakionen bar rent Mel i Posen sog er itke ban ge for at blive set efter i Sommerne Partiet er vel forderedt paa at optage og fortsætte Valgtampen. Statue af den polske Frihedghelt Kosciufzko i Humlioldt Parl, Chicagm Stor Profession. Afflsrinsgen af Monumentet for Tuddeus Mosinszko fotegßt ifl. »Skand.« Ssondag Eftermiddag i Humboldt Pakt i Overvcer ckf den største Forssamling, som nogen Sin de hat vcetet ii Varken paa en Gang. Der paaftaas, at der var over 100, 000 Mennefter til Sitede i Parlen og tog over to Timer, forend Paraden haode pas-sent et Gadehføtne, og Mangde udenbysboende Fall. Dei tog over to Timer, fsttend Paraden havde pasferet et Dasdehjørne og Afflørings - Højtideligheden var for bi da de sidfte kom til Monumentet. Sporvogne gik hele Eftetmidda gen paa de til Parlen forende Spor veje hvert Minut sog alle var over fyldst af Foll. Foran Monumentet, com staat ved Humboldt Pakt Blvd. ncer ved North Ave» var der bygget en stor Platform for Tale-me og Smngforeningierw samst Æresgce sterne. . Prosessionen gik ud fra Division og Nsoble St» veftpaa til Calskfornia Ave. til Wsabiansia Ave-. og Humboldt Blvd. til Parlen. J Toget, som var ledet af en Politistyrke, var mange militcere Kompagnier, Jnfanteri, Ksavsaleri sog andre militceire Korps, samt flere Hund-rede Vogne og en Mængde Fodfolk, saa mange, at del ikke var muligt at tcelle dem. Hufene runIdt om paa Nordveftsi-« den var pcent dekoreret med polsle Farver frødt og hvidt), on ameri lansle Flag. Der var i Professio nen en Mængde Musikkorps, som spillede amerikansie og polssle Melo hier. Byadvsolsat John FSmulstii holdt Afsløringstalen, og efterat Tceppet var faldet holdtes flere Taler baade paa Amerikaan og Polst. En Stri velfe fra Prcesident Roosevelt blev ovlcest, ligeledeg soglaa et Brev fra Senator Charles We Fairbanks. Om Aftenen holdtes Binnlet i Great Nsorthern Hin-tel. Advolat Ssmulfki var Tioastmaster og Erle bifkop Quigley holdt Festtalen Statuen er afBronze og staat paa en en Pedcftal af Granit, vg sial va re en af de pæneste Monumenter i Chicsaga « Kejseriudenö 4 K’ek. Den tyste Kejserinde hasvde vist en adelig Dame en« ftsor Tjeneste. Ved en Audsiens sxiurgtb Damen hende, om hun ille kunde tjene Kejferinden paa en eller anden Maade: det vilde være hende en stvr Ære· stetinden smilede. «Nej, sder er ingen, der kan tjene mig med noget — jog er saa lykkelig, som jeg kan blive — jeg san ikke bli ve rigere end jeg er. Nuar jeg kun hat 4 Ting, hat jeg nok.« Damen soarede, at shun vilde ver re hendes Majestæt umaadelig tak nemmelig, hvis hun vilde fortælle hende, hvad det var for 4 Ting. «Det er 4 K’et.« svarede Kejserin den, «om dem dreier hele min Lykke vg. Min Kejser, mine Børn (Mnder), min Kitte, mit Køkken.« Vor Frev. En Nutidsfortælling. En ny Bog just udgivet asf Kirkelig Forening for den Jndre Mission i Danmark. Au toriseret Osversættelse besorget ved Paftor N. P. Madsen. 640 Sider. godi og folidt indbunden. Pris 82.00. Danifb Luth. Publ. Dense, Blaiy Neb