fund. Ps. 133, 1. Se, spot seht
det et, at Vordre bo ttlsamnoen. J
at samles om Ort-et og Sakramen
tetne, bete i Sorg vg t Glied-. Det
et itke gebt at være ene, ism naar
man stal i Sttid nied en Fjetwehæk
ellet hat en tung Byrlde at Me. Det
et gebt for Guds Füll at komme
sammen, og at mangse komme sam
tnen, sont hat Festöstatb i Tro, Ltv
og Leere, det ersakes sved Mr og
isccr ved starke Moder-, hvot Guds
Aand saat Lov at raade, og i at di
rette Mehlemmek as de helliges Sam
sund lau ttsle undvckre hvetandw
4. Faketne. De helltges Sam
sund hat Fjendet, i- Sordelebhed
chevelen, Ver-den og Kot-et. Det stet
sjældent, at Fjenden taget en hel
Heer til Junge, wen avsplittet den
sørst sog taget den en sot en, saaleich
ogfaa i de helliges Samsund. che
velen prsvek paa at arbejde ved sme
Tjenere, vetdslig Lyst, kodelig Ro
inden for d’e helliges Samsund og
udbrede dtdelige Sygdomme saasom:
Atlans Syndm d. e have banlyst
Gods sijult inden for Lejren, Ana
nias og Saphiras Synder, d. e.
Najaden Løgn oa Bebt-ag. Demas
Zynd eller Karlighed til denne Vet
den o. fl. a.
Forhandlingen om dette Emne var
livlia, god og belcerewde. Hver Af
tcn, Lokdag unt-tagen praevsitede et
Par as Ptæsterne, og Fredag Este-r
middag samt Spnbag Formiddaa
var der tillige Gudstjeneste i Cu
shing; Milltown gil desvcerte Glip
as det hete. Sipwdag Estevmiddag
var der Ungdcmsmødkz hvorfra jeij
ventcn der vilde find-es Meddelelse
cnbet Lieds-. Sundag Asten bat der
Slutningsmøde, hvot lyver as Prak
sterne talte et »lille« Assledsokttz va
rierende ska HJ Minutter, men
clt var gvdt; trods det, Motten blev
over ti, set vi blev sandige, havte
Folt aod Tid at samtale estet Sult
n»ingen. Mang- gode Okd kunde med
deles as de sorslelliae Talere, men
lasdsen vilde satte-'s, hvotfor jeg blots
bar gengivet noget as AabningstaleII
ca Fcrhandlingetnr.
Nu er vi alle hjemme igen, men
mindes vist nol dette Kredsmøde med
Glckde og Tal til Herren. Hermed
vil jeg saa ogsaa sende Hiler og Tat
sot Samvcer til Stehets Pmst kig
Menighed samt Bdssgendh svm vi
delte Gut-s Velsignelse med i de Da
ge. E. Hans en,
Selketctr.
Waren, fom han er.
!
J en Ansstel, som nylig er sinke-!
kommet i det engelste TidsstrifH
»Quarierly Neview« havde en kais-T
sist Embedgmand tegnet et Billedei
nf Czatem hviltet gav en helt an
den Forstilling om ham end den sæds
oanlige. J Stedet for den velmenen
, de,men sdage og uselvstændigMand,
besjælet af de bedste Hensigter, socn
tun hans Omgivelsers Jntrigek
hindeek ham i at fuldfere, stildeesz
den rugsisfe Keiset dee sont TypenJ
paa en selvbevidst og selvtilfreds
Seldhetstet, der alene folget sin!
egen Villfe og tun hat en ledende
Tanket Selvhertedpmmets Odem
holdelse.
Dette Billede er nu yderligere til
fsjet en Del nye Træk gennem en
Sitildring af den beten-die tussiske
Revolutioncet, Fytst Krapottin, der
tegnet et Billede osf Czaken, saadan
fom han set hom, i »The Speaker«.
Atapotkin tsonstateiek fee-M at Ka
katteriftitten i »Quaetetly Reviewsss
et fcerdeleö treffende, og udtkyskeel
sin Tibfredshed med, at den tradi
t«onelle Opfattelse, som lange hat
væeet taadensde i Udlandet angewen
de Czaaem endelig begtywdet at blive
set efter i Spmmene og taget for,
hvad den er verd
Jngen russisi Czat, Wider-Brandt
tin, hat begsyndt sin Regeting under
qunftigeee Omstændigheder end Niko
laus den Anden, og ingen hat saa
basiigt tilintetgjort ide Jordan-beein
worledes er dette?
di ntb ndude della-It set-unless Ioe et
thucide :ssskkt, Ist Use Its Mc des
« c o» set-, tot-do
Mo F de
Deinen-s tm ace- einzigen- H o Animosit- Zofe
neuesten-Mone- ndmat p
dient-der few Eier rifuque
West citat wish-leide sc out-»O
ss ldn sinnen
Is, celedsf c«
IMDEW Wes-Christen Glis-hindu- Mike-m
lgkk, smev ovine hang Negekiug mov
"toges. Han var helt ung, da han
»besteg Tronen, og selve hans Ung-l
dom Wdt ham Sytnspatiietx J«
Rnslands Jndre herstede der dle
!Fted, og den allekringestr Antydning
»fta hans Side om. at han vtllde be
lgynde en forsonltg Regering vg, ims
degaa de dannede Klasfers Stoffes-,
Evilde nved eet Slag have vundet ham
tossentlsig Popularitet.
I Det Manisfest, hvormed han befteg
Tronen, blev en Spand kold Band
paa Optirnisternes Forbaabningen
Hvert Ord deri talte om den unge
Hersterö Tilslutning tttl Fadetens
tealtionme Politik Fortryllelfen
var brudt.
Det nieste Stridt af den unge
Czatz hvott hans egen Pers-onlighed
traadte frem, gjaldt Anordningerne
ved hans Kroning. Alexander den«
Tredie havde fynteft, at dette Ceres
moniel var unødvensdigt tostbart, on
raadet Sonnen til at aøre en Tel
Jndslrcenlninaer, hvottiaennem Kro
ningsomlostminaeme slulde bskinaes
ned til det halve. J Stedet derfor
foretoa Czar Nikolaus fia as fejre
Flroninaen med en faa nhort Post
ca Pkaat, at Udaifterne derved ait
on til det firdobbelte af tidligere
Flrontnaer i Stedet for at aaa ned til
det halbe. Man anflaar Omlost
ninaerne deroed til over825,000,0sis).
Lasaa forøvrmt forlod han sin FA
deks Sparsocnbedspolttit oa flog End
paa en aldelesJ tnodfat Vej.
l
Velmenende Hensiater, oa hvad
man Pleer at lalde et aodt Hjette,
maa man aldeleis lade vckre at søae
efter, naar man vil tlaraore fia Cza
mig- pertonliae stakatten Saa snart
lTan Dersonlia ariber ind i Statgal
facterne — oa det blioer alt mere
bang daaliae Vane —- gaar Jndari
bendet altid i modsat Retn»kng af,
lzvaio der var onsteliai. Saaledes va-:
t. Ets. Kravottin for noale Aar si
den tilfckldiat kommen til at læse en
officiel Rappokt anqaaende Finlands
Vlnliaaenden book Czaren tned Bly
antgpen hasvde ajort diverse Anmerk
ninaer i Randen. Nonen Sympati
for eller Fort-a paa at trcenge ind i
Finlandå ifoefatrüknasmæssige For
hold søaer man forgæves efter, men i
dets Steo ftoder man ofte not paa
det ftit modfatte. Saaledes nævnes
der i Rapvorten« at de finsteEmbeds
insænd vedSiden as Trostabseden mod
Czaten tillige sial aflægge Ed paa
den sinste Forfatning.
»En unyttig Formalitet« et Cza
neng Randanmcerkntng til dette
Punkt. Af den Maade, hvorpaa han
behansdlet sm egen Regented paa Fin
lands Konstiitutiom Ema-dick Kra
Pottin, fremgaak det tydeligt not, at
han ogsaa betragter denne Ifsom en
,,unyttig Formalitet.«
Koktelig, siget den russiste For
fattee, ändtil iden nasweermde Tid
hat Nikolaus den Anden konselvent
repmsenteket en Politik, sotn itke
bryder sig otn noget andet end Selts
herredsmmets Bevarelse, og soen for
denne dominerende Jde er færdig til
at ofte alle andre Densym Man
lan bebst se deckte af hans Balg af
Jndenrigsministrr. Wirt i
1896, Sipjagien i 1899 og von
Plehve i 1901. Band Valg faldt
paa dtsfe tre, tkse fotdt de interes
sekede sig for Mtidt eller For
dedringer i Rixtö tndne Ttlstand,
men ene og alene for deres Bei-ed
villighod til hensynslsst at slaa alt
ned, fom kunde lede til en Wesent
ning af Czarens absolute Magt. J
de sidfte 8 Aar hat Ausland t Birke
ligheden itle hast nagen Jud-mitzä
mstnistet, men blos Poleintstrr.
Alle tndee Reformen hvorttl der et
saa steigende Behan, er fuldstændig
.bleven sindt forbi, siden Nikolaus
Hlden Anden lom paa Tronen. At »be
tampe Oppositionen« et bleven den
eneste alt andet vpslugende Ide. Og
thad angaak den gamle Historie om
ten stalkels vanmcegtig Czay der fid
ldet ssom en Fange t sit Palads og af
lsine Embedstnand hol-des t Vanlun
dighed og htnkokes fta at faa Sand
sheden at Otde, da er den ligesfrem ab
furd. De Fremsttllinger as Mtsfov
holdene i Nuslands Indu, fom de
ovposittonelle Forfattekr Stepntat,
Vollovsty m. fl. publtcerey er base
rede paa Materialc som er hentet
fra ofsictelle russtste Publtkattoner.
IKtldetz hvokaf Czaken stullde lunne
sle Kundstab um« hvad det er, Rus
land lider af, fattes tkke; det er blot
Vtllien hos hamf derttL som fattes.
»St) Nyh—«
Stagct ved Liao Yang.
Dette Slag er bleven betegnet
som et af de størsteiVerdensKrigs
historie. Det er fammenlignet ined
Slaget ved S e dan i den mit-fran
sie Krig den 1. og L. Sept. 1870.
Med Hensyn til Styrkerne, der paa
begge Sider deltog i Slaget, og i
mange andre Henseender kan det
not taale Sammenligning med
Slaget ved Sedan. Maasse der
ogsaa blev lagt lige saa stor strate
gisk Dygtighed, Tapperhed og
Jhcerdighed fra Soldaternes Side«
for Dagen her som der. Men Ub
faldet kan ilke sammenlignes ined
Udfaldetaf Slaget ved Sedan ——-i
langt fra. »
Visjelig vandtJapanerne en stor;
Sein og Russerne led et vceldigti
Nederlag. Naar Rusferne paa
vanlig Bis bag efter føger at sinykkei
General Knropatkinø Rederlag ved
at kalde det en logifk Ronsekvens
af hans Krigsplam iaa er det alt
for paatageligt, at det er bar-e et
Forføg paa ikke at viere bekendt,
at de har lidt et faa vceldigt Lieder-«
lag. Russfernesz liaardnakkede Mod
stand, dereS nhyre Tab as Mand
skal1, neige-materiel, Proviant o. i.
v. oijer altfdr tydeligt, at de liavde
ventet et lidfald af dette Slag i de-l
res Favorn Saadanne Tals have
de ikle ndfat siq for, derioni det
ljande lnrret derecs Plan at trcekke!
sig tilbaqe. «
Men paa den modfatte Eide er"
det ikke let at indic, at Sejren eller
Jndtaaelien af Liao Bang kan have(
faa icher stur Betudning fur Japa
nerne. Tenne Eejr kan i Bund
ning ikke enganq santmenlignesz
nied Japanszzejre til Eos-, ejlieller
nied Landieirene ved J.’)aln, dein-F
ehem, Tacheeljiao og Winkeln Beli;
den forfte as diese vandt de FodY
feefte iMantlJnriet, ved den anden
vandt de Jernbanen da afskarRlcs
ferne-Z Furbindelfe nied Port Ar
tl)nr, ved den tridie da fierde vandt
de en Havn oq gud Jernbanefor
bindelie niellem denne Havn og
deres Hier i Manclniriet. Men ved
Jndtagelsen af de andre Byer af
Vetydning lcrngere nurdpaa langsz
Bauen — Laipiiig, Haicheng og nn
sidft Liao Bang — har de kun taJ
get saa stort Terrain sra RnøferneT
ogtilfsiet dein saa store Tab, me
den-Z de dgsaa selv har tabt meget.
Nogen videre strategisk Fordel har
de ikke vnndet. Den russifce Styr
te er dein vcefentlig en lige iaa
stærk en Modftander iotn for. Der
er intet forefalden, sont kan tvinge
Russerne til at overgive sig og
søge Frev. Deres zirigøstyrle og
dereö Forbindelse har de vcesentlig
bedaret
Men det var sikkert ogfaa Japa
nernes Mening, at Udfaldet af
Slaget ved Liao Yang, dette Ho
vedslag, fknlde have vceretander
lebe-s. Kuropatkin stulde have nee
ret omgaaet og hans Forbindelsess
linie afskaaret. Planen var vist
ogsaa lagt godt nok. Medens Ge
neralerne Oku og Nodzus Heere
trcengte Rusiernes Front og højre
Fle (i Syd og Vest for Liao Yang ),
skulde General Knroki omgaa de
res venstre Fle og afskaere dem;
Tilbagetoget. Planen var alle-’
rede under Udførelfe Kuroki var
iat over Taitsefloden og inarcherede
nordpaa. Men Kuropatkin opda
gede Fiendens Plan tidlig nok tili
at forftyrre den. Og deri maa man!
give ham og Rusierne Ret, at, foniJ
Stillingen var bleven, var der in
tet andet og klogere at gøre end at
lade Fæstningen gaa og redde Her-s
ren og Forbindelien. !
Medeas Knropatkin iaa bliver;
bersmt for sin Dygtighed i at brusi
ge Harens Vaaben, saa er derl
denne anden Side ved hans Reti-J
rader, at han bevarerForbindelien
med sin Foriyiiingsbasis, og saa
leenge han gør det, kan han genops
rette og fort-ge baade iin Heer og
sin Foriyning·
Der blev i flere Dage efter Liao
Yangs Fald ved at være en mutig
Udsigt til, at Japanerne tunde
trcenge sig ind imellem Kuropat
kins Hier og Mulden; men denne
Mulighed synes nu helt forivnndeir
Vil Russerne iaa standse i Mut
den? Der har gaaet Rygter om,
at de vilde rømme ogsaa denne By«
og trcekke sig saa langt tilbage foin
til Harbin. Det maa nu Tiden
viie. .
Men Japanerne er nu Herreri
I If or Skalen
Det bør vift hilses med Glæde, at
der er bleven en Afdelsing i ,,Dst.«
sor Stolen Derssom alle, der i
Sandhed elffer den opvoffendeSilaegt,
og derfor ogsaa vil dens Bel i Hieni
’1net, Stolen og Kirfen, i Tid og
Evighed —- efter Evne og Lejlighed
vilde tage fat og ysde lidt Bidrag til
denne A"fdeltng, saa vilde uden Tvivl
deroed tunne udrettes noget til Gavn
for Stolesagen.
Man strioet, at Skolesagen er
endnu i sin Barndom hos os. Ja,
og i Betragtning af, at Barndoms
tiden er Grundlæggelfestiden, saa
aæloer det jo nu at faa alting gjort
ret, ellers fan Ungdomstiden, Mand
doiiigtiden og Alderdommen heller
iffe blive god.
Man forftaar, at der oves et goot
Sondagkffolearbejde i »Den sor.
stirfe«-J Mah» da det er jo Herren
velbehaaeliat og dcrtfor glaesdeligt
Den Lljfenigheo der her unddrager
fia fin Pliqt oa iffe paa Herrens
Taa samler Bornene om GudS Ord,
ntifter selofølgelia derved megen Bel
fianelfe oa vaadraaer sig derved ftor
Efntd. Tet er oafaa alazdeliat at
lasaae Marte til, at Hocrdagsstolen
eller kltelikiiongstolen gør Freitigang,
omend der staar meaet tilbage at on
fte. J Hverdaggftolen liaaer det
tnnaefte Arbeitse, der er Heampplad
sen, hvor Barnet tilkcrmper sig, faa
at fixie, Ethffe for Stnffe den leiste
liae Bornelcerdom, saa at det mec
Eanohed fan siqu om Barnet: »Du
teurer fra Barndommen af den hel
liae Zfrift.« Ja, der er Stedet,
hoar der maa taaeg sat, natnrligvis
baade af Forceldre, Born oa Leerere,
dersom thesultatet ftal blive aodt.
Men det gælder jo i Udførelfen af st
hvert Vlrbejde oa iffe mindft i Stole
ardejdet, at man sorftaar det, at
man bar net rette Greb paa def, faa
at man iffe fommer til at fæmpe ssom
den, der slaar i Vejret, og Krcefter,
Tid oa Penge derved spildes.
J vore Hverdaggsfoler tjener for
trinsvis Studenter som Lærere, og
de fleste af dem got oift et godt Ar
bejde blandt Bornene. Man tør vel
i alt Fald antage, at de, der fommer
nd for at holde Relsigionssiole, selv
hat været i Stole hos Herren, ere
troende Mennesfer, og som saadanne
har den førfte Betingelse for at funne
undervife andre om Troen. Men no
gen saerlig Uddanneltse til at under
oife i dansf Religionssiiole har de al
lerfleste endnu iffe faaet. Dette, It
man hat lcest Geografi, forstellige
fremmede Sprog, Gram-matif, Mate
matif, Loaif o. s. v. fan have sin Be
tndning og vaere til Nytte for en Lee
rer i Hverdagssfolen Men man fan
iffe med Rimebighed sorlange, at cn
Laster med ncevnte Kundffaber, der
tun er lille eller ingen Brug for i
dein-ff Religionssfole, stulde besidde
Dygtighed til at naa det bedste Re
sultat. Det er ier saa let en Sag
Dag efter Dag at undervife i Reli
gion, dersom man ifle selv har faaet
nogen scerlig Undervisning. Derfsom
man ffal prove sig frem baade paa
det ene og det andet «Omraade, da
fan det vift si mange Tilfcelde blioe
tarveligt nof med Refultatet, i hbert
Tilsælde til at begynde med. Nu er
det jo saaledes, at de flefte Stoler
stifter Lærer ganste jævnligt, stundom
hvert Aar og dermed stunsdom lige
faa ofte Undervisningsmetode og
Okdning af Stolen i det hele taget.
At man saaledes fcenter sig de for
stellige Stolers Ordning og Unber
Disnsinggmetode forstellig, fes ogsaa
deraf, at de unge, der har holdt
Stole opfordtes til at strive onn,
»hvordan det et qaaet«, orn s. Eis-.
hviffe Fag Underivisningen omsfat
ter, hvilfe Metoder der undervises ef
ter o. s. v. Maasse man iffe fan
Liao Yang. Og meget har de fif
Iert vundet, langt mere end det
straks iaa ud til. Det lykfedes ikke
Russerne at faa den Forer
ning, de forlod, helt Idelagt. Og
kunde de tillige vinde Mukden,
vilde de vinde et godt Vinterkvar
ter. De vilde vaesentlig have Bru
gen af to Bauer, da en kinesisk
Baue gaar til Sinmintun, ZOMil
Best for Mukden, og mellem disse
to Byer er der en god Landevej.
Men —- saa længe Iapanerne ier
kan asskære Nussernes Forbindels
feölinie, kan de nceppe fuldstændigt
befejre dem.
flcete alle Siloler helt efter sammt
Monster, men dog i det væsentlige er
Enheden i Mangfoldigheden sillert
en Betingelse for, at Stolen lan faa
et giodt Udfal«d· Men denn-v Enhed
see man ilke, at derJtcin apnaas, uden
at Lærerne til Hvetsdagsslolerne gi
ves et særligk fcelles Kursus til For
beredelse for samme. Et ungt Men
nesle, der hat erhvervet sig nogle
Kundsiaber, f. Els. lan undetvise i
den engelste Stole, og som kasn lasse
og strive Dunst, vil i ganfles kort Tid
lunne gennemgaa et saadant Kursus.
Mon det Verfor sikle vilde tjene denne
betyldningsfulde Sag, om der blev
tilbudt Studenter og ansdre unge
Meneftet, der vil undervife i danst
Religi-ons-stsole, et scerligt Kutfus der
til, spm man saa ogsaa ønstede, at
de flulde gennemgaa for at vcere stil
Ilede til at undervise i danst Reli
Hionsskole Endnu en Ting Vil jeg
lige ncevne, som jeg trot, der ogsaa
vil gavne Sagen. Og det er, at der
ved Afflutningen as Stolen holdes
JsOverhøring med Børnene, hvad der
bist ikle er almindelig alle Vegne
Ved denne Lejlighed haaber man da,
at Børnenes Forældre vil vcere til
Siebe samt enhver, der shar Lejligbed
til at deltage. Man hat fet, hvorle
des der med Glcede og Interesse er
lvttet til Børnenes Overbøring. Det
vil bidraqe til mere og mere at op
naa den Interesse, fomSagen mang
ler. Liaelom Leeres og Børn msaasie
soasaa derved lunde anspores til mere
Flid. W. C. Nielsen.
»Naar Tækkct falder«,
Her Titlen Paa en lille Bog, som saas
’i Dan. Luth. Publ. House, Blain
Nebr» for Loc. Jeg svil meget anbe
Ifale Bogens Lcesning til alle, som
bei-aber at stue Guds Ansigt i de evige
B.oliger. Lces med Eftertante; thi
Dæktet maa falde her paa Jord, saa
Sjælen tan juble: Jesus er min.
Troens Øje ser horn, da (Deektet) alt
mit eget blev taget dort.
l. Den fortceller om den jagende
Kundslabstrm sosm prøver at bringe
andre det, som den selv mangler, sont
bliver bange, naar den frigjvrte
Sjcels Vidnesbyrd om Troen paa sin
Frelser møder den. Venner, lad os
her standse og pkøve os selv, om vi
ejer en levende Tro, ellers da at fac
den, medens det er Tib.
2. Den foktæller om den bevidste
Fredløshed i et fattigt Hinte, som
skuer efter Frelse, sont sogen soin be
der, som banker, som hat Forjættel
ser om Hvile, som findet Hvilen ved
stille at høsre Odret vm Naaoe
sra Gud.
3. Fortæller om den Tro, som er
mægtig til at bære under og i alt,
som mode-: den her i Livet, fordi den
hat leert, at Gud er Kcerligshed, vg at
Gud sendet alt til vort bedste.
Er du, kæte Leser, fri? er Dattet
faldetZ stuer du i Troen d in Ful
set? S.P.Swendsen·
—----.O.———
Bøgcr til nedfatte Prisci.
Vi hat modtaget mange gode billige
Lager, som ilte er opført i vort Kata
log. Samme scelges til nedsat Pris,
saalænge Oplaget vater. Miste-ne et
netw, og Bogetne sen-des pottoftit, til
Oplaget er udsolgt, i den Orden, som
Bestillingetne indlsber. Sttiv met
det samtnen, luden ds; er for sent.
sBøgerne besiilles esfter Nummer.
265. Romertirlens Hovedoildfarelser.
En Haandbog for Laegfolt of G.
Schepelern, Sogneptæfi. 450 Si
der i Omflag. Nedfat fra S 1.80
iil 50 c.
266. Det babyloniste Fangenstab.
bibelste Foredrag af V. GIV
sche, Sogneprcest i Fredericia. 140
Sider i Omflag. Nedsat fra 56
c. til 25 c.
267. Den nytestamentlige Texts Hi
storie i tortfattet Fremftilling. Af
H. V. Sthyr, Prof. theol. 129
Sider i Omflag. Nedsat fta 70 c.
til 50 c.
268. Danehosset og dets Plads i
Danmarts Stastsforfaining. Af
Anna Hade. 244 Sider i Omslag.
Nedfiat fra 81.20 til 50c.
269. Embedets og Menighedens Sam
virten i det titlelige Arbeide. Af
P. Madsen, Professor i Theologi
en. 92 Sidet. Nedsat fra 60 c. til
25 c.
270. Undet Cromwell og Carl den
Anden. Af Fors. til »Fra Lutheks
Liv«, Optegnelsek of Familien
Schönberg-Costa 248 Sider i
» smukt Bis-v mer Guidtkyr. Neu-r
sra 8250 til 81.00.
271. Billedetas Nordens Historie
As Frederil Barsod. 296 Sidet i
meget smutt tdmsponeret Bind med
Guldtryt. Redsat sra PLSO til
75 c.
272. Kirlelige Lejlighedssttifter. Af·
Dr. H. O. C. Laub, Bistop over
Viborg Stift. Udgivne til Minde
om den afdøde Forsatter as G.
Schepelern, Sogneprcest ved Trini
tatis Kitte. 296 Sider i Omslag.
Nedsat fra 81.50 til 50c.
273. Kjoge Byes Historie, samlet efter
trykte og utrykte Kilder. As An
ders Petersen, Lærer i Ball-by.
440 Sider i Omslag. Neosat fra
! 82.40 til 75 c.
274. De avignonste Pavers Forhold
til Danmark. Af L. J. Moltesen.
246 Sider i Omslag. Nedsat fra
81.28 til 65 c.
275. Lysglimt i Tusmørlr. Uddtag
crf N. F. S. Grundtvigs, Søren
Kirlegoards og Rasmus Nielsenz
Strifter. Udgivne af Jakobs
242 Sider i Omslag. Nedfat fra
81.00 til 40 c.
276. Lastinsioleliv og Studenterliv
Som Jndledning til Præftegaards
liv i Danmari og Norge, mest i det
seistende og syttende Aarhundrede
Af Vill). Bang. 800 Sider i Om
flag. Nedsat fra 81.40 til 50 c.
277. En Pilegrimssærd i dei bellige
Land. As E. chrik Scharling,
Professor i Theologi. Med et
Kort over Jerusalem og 31 As
bildninger. 412 store Ssider i Om
slag. Nedsat fra 82.70 til Eil-SO
278. De hellige Bjerge. En Digt
cylus as Karl Gserot ved G. Sche
pelern. 76 Sider i meget smukt
lomponeret Bind med Guldtryk og
Guldsnit. Nedsat fra 80c. til 65c
279. Nordenstiølds Reise omtring
Asien og Europa. Populcert frem
fttllet af A. Hovgaard efter hatt-s
Dagboger. 856 Sider i Omslag.
Nedsat fra 8820 til s1.50.
280. Sorø. En Besirivelse as Klost
rei, Akademiet, Kirken, Leereanstal
ten og Sorø nærmeste Omegn.
Med Kort og talrige i Telfien ind
» satte Afbildninger og oplysende
i Tavler. As Th. Hausen, sh. Ad
’ junkt. 108 Side: i Omsrag. Nep
sat sra 80 c. til 40 c.
281. Præstegaardsliv i Dianmarl og
Norge i Tidsrummet fra Reforma
tionen til det syttende Aas-hundre
des Slutning. Ass Vilh. Bang.
318 Sider i Omslag. Nedsat fra.
81.40 til 85 c.
282. Fra Videnslabens Ver-dem De
Danstes Kultur i Biiingsetidem
As J. J. A. Worsaae. 42 Sider i
Omslag. Nedsat sra 40 c· til 20 c.
288· Borgerlige Hase. Særlig
Kobenshavns Professorresidentser
1540——1680. Af R· Mejborg. 96
S. i O·mslag. Nedsat fra 80c. til 40c.
284. Kirtens Arbejde i de store Pyrr
Med særligt Henblit paa den kir
ielige Nod i Kobenhavn. Af Hen
rn Ussing, Lic. theol. 96 Sider f
Omslag. Nedsat sta 60 c. til 25 c.
285. Jakob Bøhmes Theosophi. Ctt
religionsphilosvphisl og dogmatisi
Undersøgelsr. As C. Hentil Schar
ling, Professor i Theologien. Fest
sttist ved Universitetets Findun
dreduarssesi. 200 Sidet i OmslaV
Nedsat sra s1.00 til 25 c.
286. Cantsler Christian Thomesm
Sehested. En Bereining af Thora
Sehested. 234 Sider i Music-g
Nedsat sra 81.20 til 50 c.
287. En Aargang Prædilener i Ub
last. As Niels Linddetg. (Bed
Christian Spleis og Frederik Ny
gaard.) 112 Sider i Omslag. —
Redsat fra 90c. til 40 Cents.
288. En Sommer i Amerika. Af
Anton Nielsen. 200 Ismuit trylte
Sider i sint Omslag. Nedsat sta
soc. til 40 Cents.
289. Nyeste wogebog for Mit-del
stands - Husholdninger. 400 Au
visninger til fin og simpel Mad
lavning med angiven Vægt ester
den nye Viegtinsddeling. Jndehols
dende: Vejledninsg til at soge, ba
ge, siege, sylte, nedlregge, indflaqtg
anrettez Tillavning as Postejey
Buddinget, Lager, Gebet-, Cremek,
Compoiter, Franks-geh Salt-ten
forsiellige Dritte m. m. Med ei
Tillæg af 40 nyttige hustaad i
Sygdoms- og andre Tilsoeldr. 192
Sider i Omslag. Redsat fra Ida
til 15 Muth
Danifh Luth. Publ. dense.
Blaitz Nebr.