Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 6, 1904)
klar og usvigelig Vejledning til steh Udvalz i tro Overfættelie af C.O.Roscnius’5 Skrifley ordncde til Betragtninger for hvcr Dag i to Maaneder, ined Bistand af Biskop N. J. caachen (Fortsat). Man se her en Hooedaarfaa, hvokfor mange, som cl tid lckre, sdea aldrig lomme til Sandhevs Kundstab. Je sus- saade: Jngen lender Sonnen uden Federer og ingen tender Faderen nden Sonnen og den. Sonnen vil unben bare del IMaIilI. 11, 27). Naar Sonnen ilke anbenbarer tet for Mennefleh saa er alt forgcrveg for det. Nasst for en (V. 2:)) har Kristns sagt, for hvem han ille vil aaben bare den-— »Du har sljult vet for de vise og kloge«, d e saakanne, som ille anser sia for vanlundige, Inene, at de red Eiuderen flal lnnne opfatie Evangeliei. Mange høke r-; lwse Evangelium paa sanIIne Maade fonI en anden kerkilia Vibenflab nden derveb at bnje fia for Guid For isadanne benaaer det hanI at scrdølae dei. »Ja Faden ret var fna lselnmelial for dia« (V. 265). Paulus var vel en Alles-er til indelia oa rikIelia at forlnic lsvannelinmt men han anina del ille at vxrre not for Full et, at sc lil i Ekxie ljang Preisbilener Da lirfte hanc- lkpifllei ; Inen Inn »Hu-: alliInI entinn at bem paa Hub-«- ».lnb-: nlIarelka , ·«’«-«.d-. kllledkselelfe af » Vic— DomS oa Llabenlsatclse »L- LlsJ no« , ispxs Il l):n bei-um idelinen anraable Nnb fort Ine Weni. lvP i .:.ile e: nniialer lIan alene i Vrektet til de t"7 scier ::«- »Im-Hm lisrnrledeis lmn anranble Nan for dein ein, at Nr Bett-cis Jer Iiriiii »Juki« Herlithedens Tarsen Vilde give reizt «.Ili;.-?--::isg« -:«·.I illszlenlxneäiess Rand ndi han- Mundflsb sc Islnfe rereis Forstanksk Tink, aI Te fund-: leide-. lwil set rsxl Isaali er, ionI lsan lxIlkle dem til, Da lIrillei lIarIiJ "lr«:--- isexlisie kliiidnns er bl .-.ndt de lielliI e In n-. Man l. Hi lks),vi·Iiii«-1Iek' lim, »L. l«1---l.! besser irr-n lTSnd ist-I txt-n III-»Ich at se Inaalie ksearibe Ined all-c de lselliae, hoin Tons er LIULIDLII czI Bis-»den Da Tsnlsden Fa Heiden m Ins-»k- sikrktsti Kirsliylien inn: »Im-mark luiIIdit.-le n o. i. v. Ja Nr Titus-J .I.slennc7l-Ir, ioin aldrla finde ii,I trseiiaenke til faaleheis It bebe Da lnsje sisn for Mid, eilIeller met Mit III Illusr Jene i Sind-Z Lied eiter Eis-masti? Mundle ;:·en isihe nssl spr, nieren: de iIrite Geh-me oa Troilxskiy ncptel al fin Einderen ca Bean belente, ai de ej endn:i isildl:«:r"n:eii Halt- eiteln-l dei, Inen innere bereitet —-- book-: let-es hnnner alt helle fanInienZ Ja, lIr1«rfek-ek. nden -1t fix-se unlink-, son: allerebe ietiica nol, ers as Tinsvelen fnrdlinkerse Da Oel-one nn fnrit at lacre de førite Boaitaver i ten iniilnes aandeliae AB(5. lUlaatIe de i Tit-e bei fis-Je Felle litdc Tag. Ihr-ad er da Hvanaelimm Da lwad er detcs eaentliase JndtmlW Vi ital inart sc, ljoad Elriften siaer dann-; inen se forst lter en lort Fortlarina af Luther i Fortnlen til Vet nnc Teitamente: eret ,,thana,elium« er et arckst er oa bxtnder saa ciseaet iam aedt Budslal1, and Tidende, aod Ruhe-d, avot Ilnitrkm fom man fortwllet Da snnaer om oa er alad over. Eaaledeäz da Tavid odervandt den store Goliath, lom ct ais-di klingt-H en alad Tidende blandt det jødiste Falt, at derei— ariimme Fijende Var slaaen, oa de, som forløste, kom rrtet til Gliede ca Fred, hvorover de sana, sprang Da alas der-e sia. Zaalcdeg er oa Nudg Evangelium en and Ti dende ca Rohen som er ndganaen i hele Ver-den Ved Apostlene am en ket David-, som hat stridt med Synden, Tode-n da Tjavelen oa vnndet Eejr oa derved frelst alle dem, som vare fanane i Zhndm plaaede as Døden oa vare under Tjasveleng Vald, satt-ist dem uden al deres Fortje: neste, ajort dem retfcerdiae, leoende og saliae oa dermed ladet dem komme til Fred og fort dem hjem til Gnd igen, hvorfnr de na del maa shnae, tatte oa prise Gnd oa vcerc edindelia alade, om de ellers sast trat dette Evangelium og sorlslive bestansdige i Troen. Denne Tidende oa trosteliae Nhhed, eller evangeliste ca auddommeliae Nt)hed, taldes og et »Ni) Testamente«, fotdi ligesom det er et Testamente, naar en been-de be stemmer, hvem der stal have hans Gabs, naak han er dad, saaledes hat oa Kristus besalet og sarotdnet, at Evange lium stal efter hans Død oa Opstandelse fortynsdes i hele Verden, og dekved hat lian tileanet alt, hvad han ejede, til alle dem, som tror derxaa — han tilegnede dem sit Liv, hvowed han hat opslnat Dødem sin Retfcerdighed, hvormed han hak usdslettet Syndem og sin Salighed, hvoe med han hat overvundet den evsiae Fordsmmelse. Nu tan jo det fatttge Menneste, som er død i Shnden Ig lcenlet til Helvede, intet trosteliaere here end dette dhtei date glcedelige Budslab otn Krista, og maa hans Hin-te inderligt le og glceve stg deroveiz om han ellers troe denne Sandhed. Saa langt Luther. Om dette gode, trostelige Budstab oa alade Tidende talet Stristen paa inanae Ste der leereriat og glcedeligL Jblandt de Stedet, sont egent lia handle om Evangelium, et 2. Cor. 5, 18——20, sac leben-de: V. 18. Men alt dette er as Gud, som fokligte os met sia selv formedelst Jesum Kristum og gav as For giaelsens Tjeneftex V· 19. Eftekdi Gud i Kristo furligte Verden med stg si!v, idet han itte tilkegnede dem dctes Ovektrwde'se:, eg otsrettede Forligelsens Ord iblantdt os. V. 20. Vi ere dersor Sendebud i Kristi Sted, ligesotn Guts formaner formedelst os. Vi bede i Kristk Stein ladet edek sorlige med Gut-. Se, her hat vi nu de Hovedting, sont er at mæele ved Evangelium. Men alletede as disse dyrebare Otds Betragtning tan vi se Sandheden af Jesu Ord, at han »har aabenbaket det for hvem, han vil,« og »Mut: det« for de andre. O, at vi var iblandt dem, sor hville Hek ren vtl aabendate det, —- disse i egne Øjne ,,vankun dige« tmngende Sjæle. Den ssrste stoee »hovedsag, sow her ee a: marte, hvilten vi aldrig tan tage not til Hjette, er den, at »Er-an geltum et itte mennesteligt« (Gal. 1, 11), er itke opkommet F i nagen menneslelig Tanlez men at sdet er et Himnielbud, den store evlge Guds Busdslab til den saldne Adamsslæat paa Jotden; at den samme store, almaegtige Gad, som hat skabt alting, slabt Himmel og Jord, Bjetge og Have vg( alt, hvad deri er, ja, soin søtst hat sfabt Mennesleslægten oa siden genløst den; at den sanime store, evige Gud hat ladet os sorlynde Evangelium, søtst ved Engle og Pro seter, siden ved sin enbaatne Sen, soni og havde en ,,s1"vt State« as Evangelislet estet fig. »Men allsammen er af Geld, sont hat fotligt os med sig selv ved Jesum Kristum. og hat givet os det Einbede at ptædile sammt Forligelse — — oa hat bestillel Forligelsens Otsd iblandt os —- vi ete Sendebud i Kristi Sted — Gud sormanet os for medelst os« o. s. v. Thi vi minsdes vel alle den højtide lige Handelsc, da Kristus, estet suldbtagt Forsoningss verkl, opslawden og forherliget og betedt til at fate til Hirnnielen, havde samnienkaldt sine Difciple paa et Bjetg i Galilcea l» mith. 29), hvarom der staat slrevet saaledes (V. 17): »Da det de saa ham, tilbade de hani« — (V. 18): »Da Jesus traadte frem, lalede mesd dem og sagde: Mia er given al Maat i Himmelen og paa Jorden. Gast des-for hen oa aster alle Fall til mine Disciple, idet J! døbssr dem i Navnet Fadetens og Sonnens- oa den Hellig:l aands«, eller fom Marcns hat antegnet Ordene: »Gaars bott i al Vetden Da vrcediket Evangelium for al Stab-( ninacn, lwo, sein trat og blivet døbt, slal blive falia; mens lind, sont ikle trot, ital blive fotdøint.« (:IJlarc. 1-;,l 17. Nil. Her hat di nu lians eaenVefalina » hans NefalinkF sani stal komme paa ten nderfte Tag, — bang-, som har·» Lipetg Da Juden-I Ellral», »den, der lnller op, oa inaenl lnllcr lik, den, der lnller lil, Da inan lnkler oV.« Vi« heb-IN iktc at liaae oa bede nvaet Mennekle om Evangeliehj del er lian Wade, dct er Latini Testamenle, Krifii Bei-is lan, ,,Firisi·c Nraimelinni«, Da et ,,eviai Evangeliuan Nlalk l4, »i. O jea liar da en fast Grund al bnaae paa,s iea ved da, lidorledeik iea lan leise salia ca do salia, kun at« jexi teil-It mia efter ltanszi Testamele Urian-J faakeJ , qu rl alt-en al JJiaat : .«.Jmimele.i da Vaa Horden, gaarj «4 bei-irr nd ----- Essai-Un lfranaelinm for al Elabninaew l »Lan- er Den, sorn sardcngssier7 Krisan er den« som ers TO ja nseaet meer fern ca er IptejfL sein ca et Ved Nutz l ljkirc Halt-id, Tons oa lracder frein for ei-« sNOnL R, Mk Oriad lmn bar stat, del maa airlde i Hinnxielen oa psa Forten, i Tit-en, i Tarmnen oa i Evialieden La han ers den, sism udsisndie lssnanaelietk aladc Biikflab Da befaledei at arædile rel til Verdens Ende, saaledes oasaa til michs Han sagdet »Gaar nd i al Vetden.« Jea findet-« ogfaa i Werden Han saa«de: »Bist-dil» Evangelium for alf Etat-männan Hart habe-: »Prcedilet lsvanaeliuni.« Man-I aeli1«n, del Led, han seld valate, belade-t, som vi hat fehl ,,et liflial oa aadt Vudslab, en lrøfteliza Tidende, en allede lia Nalied.« »Pradiler Evanaelinni beladet saaledes: Tliaabet nd tet alade Budslab, spteder nd den trøsleliae Bunde ist«-n band var net for en trostelia Tidenke,, yfot et lifliat Bildskab7 Ja, hvad var det, snm Kristns lier liavde at ndtelte, oa nn havde suldbytdet. oa hvis For lynrelse blev et alasdeliat Vndslab for Snndete? Nu tonnne vi aller lil Aposteleng Otd l2. Cor. 5), der have Vi Forllarinaen paa Evangelium. Hans Otd vate: ,,Men alt dette er as Gad, som fotligle os med sig Jlelv sormedelsl Jesnm Kristtim oa gav os Forliaelsens lTjenestex eftekdi Gud i nkisto fokiigte Ver-den med sig Iselv, idei han ikle tilreanede dem detes Ovetttcedelfer, sog oprettede Fttligelfens Ord iblandl os.« s 2 0 d e D a a. l Tette aladc Budstal-, denne trosteliae Tidende, som ljlristuiz befalede at prasdite for al Stabninaen, dette For »liaelsens Ord, ,,at Gud var i Krifto og forliate Verden Imed fia felv«, det kaldte Kriitus med et Ord »Er-anne lium«. Dette udraabte de helliae Mand, fnlde af Tro on den Helliaaand, oa raabte ,,trøsteliat oa med anven Mund i fine «llræditener, faasom vi se i Apostlenes Ger ninaer vaa manae Siedet-, t. Ets. Kap. 13, da Paulus praedilede i Antiochien vaa en Sabbatl), raabte han Da fande: »Es-an verrer det eder vittirliat, J Mcend, Brodrel at ved ham lJefnm Krifth lnndaøres eder Syndernes Forladelse, og fra alt, hvorfra J ikte knnne vorde ret scerdiaajorte ved Mose Lon, retfærdigaøres ved ham en l1ver, som tror« (V. W, 59). sOg det famme Evanaelium strevsde i der-es Breve, for at det kunde spredes og ndførez i al Verden og forvares til Daaenes Ende. Saa lasse Hi t. Ets. i Rom. A, Iz: »Det, fom var Loven umuliat, idct den var kraftesløs formedelst Kødet, ldei ajorde) Gnd, da han fendte sin eaen Son i fyndigt Køds Linnelfe oa til et Syndoffer og strassede Synden i Kødet«; — oa i 2. Cor. 5, 21: »Thi den« som ikke vidste af Synd, haver han gjori til Synd for os, paa det di siulle i ham vorde retfcerdiae for Gud;« og i Rom. 5, 18. 19: »Altfaa, ligesom for medellt ens Fald ,Frrdømmelse kom over alle Mennelier, sauledes flal oa formedelst ens Retfcerdighed Livsens Ret fcerdiggorelfe komme over alle Mennesier. Tbi liqesom ved det ene Mennesies Ulvdiabed de Inanae ere blevne Snndere, san ftulle og de manae vorde retfcerdiae ved den enes Ly dighed.« As disse samt utallige ligelndende Bibelord se vi nu tydeliat, hvad Evangelium egentlig er, indeholder oa be bnder. Vi se nemlig —- for at komme til-bage til de Ord, vi have begnndt at betragte l2. Cor. 5, 18—20), —- at Tildraaelfen, Nyheden oa Tidenden, fom Guds Evange lium bebt-der, tan indbefattes i disse torte Ord: »Er-d war) i Krifto og forligte Verden med sig selv.« ,,Verden« er den faldne Adams Slasgt paa Jorden. Verden var met sin Stamfader salden og for-dømt til den evige Ded. Dommen var uryggelig: Den, som synder, stal do Dødem Og atter ,,Forbandet er hver den, fom ilte bliver i alle de Ting, fom er strevne i Lovens Bog, saa at han gør den.« Her fandtes Jugen, som lunde frelfe fig (selv), thi her fandtes Jugen, fom var uden Sond. ,,Syndens Lan er Doden,« og sasaledes var Døden kommen over alle! Mennester, efterdi de alle havde syndet. Den evige Døds« Rige var Ihelvede, og dets Kotige, Djævelen havde faqledesT al Werden under fig; — »Jeg under chevelen fangen lau, og tunde mig selv ej hjælpe;« —- — »Men Gud af al sin Barmhjertighed sine Øjne til mig vensdtez« —- den L -I store, barmhjertige Gud, som havde skabt Menneskeflægten til sine Born, tunde ej taale at se, de alle stulde fortabes, uden at optcenle et naadefuldt Raad til dets Frelse. »Ordet blev Kyd,« — »Gud var i Krifto,« d. e. »i Kristo boede al Guddommens Fylde legemligen« — og i denne fin antagnc Menneslenatur forligte Gud Berden med sig selv. Kriftus blev Mennefkeslcegtens anden Adam: han paa fia at staa til Ansvar for Loven sog for Dommen i hele Mennesleslægtens Sted, ja, med et Ord: »gjorde det, vi flulde have ajort, og led det, vi flulde have lidt. »Alle i en og en for Alle, Døde til Liv paa Vredeng Dag, fmaate Akblets bitrefte Golde — ifølge Lov« —- — »der forligte Verden med sig selb« -— d. e.: forhvervede Ver den den Naade, det z)jertela«q, som Gud havde irnod den fer Faldet, idet han fyldestgjorde Forbrydelsen, sejrede ever Døden, Djeevelen og Helvede og fandt en evig For løgning« for Mennefkene. »Jdet han itte tilregnede dem deres Overtrcedelfer,« d. e. ligesom hau før Syndefaldet saa Berden i Adatn ,.aanste god«, faaledes saa han oa nu Mennestene for liate med Gud og tæktelig for barn Ved den anden Adam, Kristqu »thi vi bleve fertigte med Gud formedelst hans Eime- Død, der vi deire Fjender« (Rom· 5, 10J). »Da oprettede Frrligelsens Ord iblansdt os« — d. e. Trdet am deuue Forsonina, som er siet i Kriftus Jesus; ria uu »formaner Gud formedelft os: Lader Edser forliae need (83ud!« —- d· e. Gud er- allerede sorsonet med (?der, jeder uu J forsoue esder need Gub, saa er altina del; kom daer tilbaae J bortløbne, forlorae Mnnerx Faderens surrte oa Pfavu har lceuae ftaaet aaben for Eber-; Faderens Ewi« Da drt bedste Jelcedeben har lcenae ventet paa Eber. Je Eselwne itle at more det Qlllerrinaefte til at forsone Fade :·.u, suer var felu i Kriltusz ca fertigte Werd-en med fis-I sem. lrsrser aleuefie nu J forsone lfder med Gub! »Der se Vi faalesdeg, hdad Evangelium er. Hmd fern ishr er at marte, ra lmornm nranae er i Vankundiahed, irr-, It Nmuaelstuu ille er et Lofte, men et Vudflab our et Elle-gedr- vauldt tiefre-. Evangelium omtaler ikte Ihan sum ftal ste, meu det er, fom Luther udtrytker det, en Ti ceufe, et Ulnflria om Noaet, fom er flet, Neste-L som fin Te—:-, enteu di annammer Det eller ille, Noget, som habet Stets, entskn vi lror det eller eite. Tette er et Punkt, hdoru esse-r et Isllijrte altib lusiler beiz- mauae, mange, for lwille («·-:)snraeliu:n endnu rrlksria er blevet rioaet alædeliat Bud st..1ls, armen Trost Da Forlesznina -— De treuke altid, at Hud stal fersorreis, at Tynden sial udsletteg — ikte at Nur er forsoaed at Fanden er udflettet. Men paa denue Altar-de Var det itte noaet Evangelium, og paa denne Maa kie taler ilte Guts-: Ord. Evangelium er et aleedeligt Vudftals our Noaet, fom allerede er flet —- nernlig det, sum stet-: ndenfor Jerusalems Stadsport paa den store Forsoninasdca Tet siqer: »Gud var i Kriftus Da for liate Verden med sia feln. Det siaer: »Vi bleve forligte med Gud formedelst kraus Seins Tod, der di endnu vare Fjenden Treuer, tvefter mit Fvlt, siger Ebers Gud. Taler kcerliaen til Jerusalem oa raaber til den, at dens Etrid er fuldendt; tbi dens Misgerninaer er forligtz tl)i den haver faaet dobbelt af Herren-Es Haand for aue denssynder« (Ef. 40, 1. 2"). Her forkyndes alle disse trsftelige Sager sosm allerede stet —- at Gud er forsonet, at vi ere forliate, at Misaerningen er forladt m. m.; tbi alt dette flete paa den af Gud bestemte Tib, hvoram der var forudsaat: ,,Halvfjerdfindstyve Uger er bestemte cver dit Falk« — faa sfal »Overtrædelfen blive forhin dret og Synderne beseglede lforladte og overdcekkede) og Misaerninaen forsonet og en eoig Retfærdighed« komnse (Tan. J, 2-l). Ak, at det var os givet at tro og betænke, at al den Sand, som er i Verden, og saaledes ogsaa den Zynd, som nu befvcerer og cengfter os, allerede for 1800 Aar siden er i Kristi Død udslettet, tildcekket, nedfænlet i Hader-S Dle, Gud allerede forsonet og den evige Reisstr diahed kommen. Af dette fiulde der blive Evangelium. 21de Dag. Tit det Motte, fom berstet bog Inanae med Hensyn til Evangelieti Vcrsem at de nemliq tccnke, Gud ikke cr forsonet, men ftal forsones, idet de ikte tro og stønne, at alt er stet i siristo, —-- hertil tommer ydermere, at om man on tror en Forfoning at vckre stet i Kristi Død, naar det aalder am den-:- Anvendelse, ved man ikke, hvad den stete Forsoninq egentlig indel)older, eller man omgiver den med san mnnae on svaske Forbehold, som man mener, selve Ordct nor, at det bliver aldeles femme Møje med at faa Telantiahed i Forsoninnen som at fna Del i Ret fasrdiqlied efter Loben, ret som om ingen Forfoning Var. Hovedsaacn i denne Forvirring ek, at man itle vil antage, hvad Ordet figer oIn Forsoninnm itte antaae dens extent liae Jndhold, nelnlig, at ,,vi bleve forliate med Gud for medelft hans Søns Dø-d, der vi endnu vare Fjender.« Man vil itte tro, at Gud forfonede hele Verden »med sin selv og tilregnede dem itke deres Synder«, og om man og med Munden betender dette, saa hedder det dog i Hiertet: ,,Men ingen anden end de fromme, angerfulkse, ttoende bliver nagen Sinde forligte med Gud.« Naar derfnr Evangeliets Budbærere tommer og lbyder til Nan dens iBrylluP med Krifti egne Ord: Kommer, thi alting er rede (Luc. 14), saa forvandler Vantroen disfe Ord til: Bier, v-enter, indtil enaana alting bliver beredt! — Men —- siget du, »ja, man maa jo være beredt, ret beredt on nnaerfuld, førend man maa tomme.« Men Striften sigert »Den, der tørster, han komme, og »den, der vil, han tage Livsens Vand tfotslyldt.« lAab. 22, 17). Hvis du -fagde, at de «ville« ikte komme, føtend de blive ret be kedte, d. e. nødlidende, fonderlnusfth og at de ere da be tedte, naat de ville komme, og at det er alene denne Slags Beredelse, som omtales i Ordet, da fagde du sandt. Men alene denne Mening, at der ksan give-s nogen, fom ikle maa fln til Kristum er allerede Vildfatelse7 thi den, der vil, han maa: — »den, der vil, han tage Livfens Band ufovstyldt.« Aatsagen til, at ikte alle Mennesier blive falige, er den, som Kriftus sagde om de budne-til Brylluppet, at »de vilde ilte komme« (Matth. 22, 3). Forst bliver man under Sitterhedsspvnen botte for sin Agers Styld, sit Købmandssiabs, sin Huftrus, sin Families og lhulzlige Forholds Styld, derefter, naar Mennestet bliver IvatL vil det forst forspge alt andet til at frelse sig selv. førend det vil annamme Kristmn og tage Naade fss Naade. Al Bedring, Angek, Sonderknuselse, medset Ord al Forsberedelfe, som Striften omtaler, har alene til For maal, at drive Menneslet hen til Kriftum (Gal. Z, 24) at faa det til at ville komme. Naar det da blot er lommet dertil, at han Vil komme, saa at han futker: At, at ogsaa jeg fil Lov at komme til Jesus! Ak, at Gud af idel Naasde for fin Ssøns Styld, vilde forlade niig alt, hvad jeg hat gjott! At, at jeg vidste, at ogsaa jeg havde Nat-de tom til at tro o. f. v., da er det paa høje Tid gladeligen at komme, at tro, at ophøre med alt Arbejde, cl Forberedelsez ,,tl)i alting er rede; tommer!« Og Herren figer atter om samme Jndbydelfe: Jndbyd fattige og Krøblinge, halts oa blinde og nød dem til at komme herind, paa det mit Hus lan vorde fuldt.« O, at vore Øjne date opladte· saa at vi lunde se, hvad saadanne Ord indeholder: »Meh linge, — halte, —- blsinde! nød dem til at komme, — alt er beredt!« Her maa i Udtog anføres nogle mærtelige Ltd af J. A. James, omtrent sasaledes: »Søgende Sjaele forglemme ofte, at det «er deres ubetinqede Pligt: ftraks at tro, straks at aaa til Frelseren. De ville vente, til de blive mete trængende, og til de kunne føle et indre lKald ttil at tro). De søge og bede og fatte ikke, at deres Pligt er sitals at overlade fig til Kristuim Te vente paa ncget nicerkeligt Jndtrnk i Sjaslem nogen Jndgioelse, mene de, ogsaa stulle give dem Eone til at tro.« —- — Men hvor staat det i hele Bibelen, at Syndere sknlle vente Paa en Tid, da de maa tro? Hvor ftaar det: tro, men ikke nu! kom, nien itte nn, Vent til du dliver bedre beredt, vent paa en sakr deteLJ Jndaivelse? Tværtiniod staat der: J Tag, da J liøre Oerrenkk Rost, faa forhærder ikte eders Hierin-; nu er den bebaaelige Tid, nn er Zalighedens Taa Er itke Nnd fastdia at fotlade dia din Snnd nn i dettc Ifeblits Er itke Kriftnsv fcerdia o. f. V» eller er ikke Gud allerede forfonetZ Er ikke dine Synder allerede ndflettede7 Er itke firistuszs død for dia liae saadcl mi fom noaen Zinde cllei«i:«? Var itke den forlorne Søns Fader fnlk af Naade Da Lasnasel efter sin Son, allerede førend denne koni? Var itte det bedfie Klædebon fceidia til l)am, tosend bat-. inni? »Da han endnn var langt dorte, saa Faderen hat-n, lob ham i Milde-, faldt bani oni Hater oglnisfede bank« (an. 15, AU. Staa ikke alle Naadens Skatte sandige til at modtageg af dia? Hvad venter du Paa? Zkulde du lide mere vaa en Rost fra Himmel-In eller paa en Følelse T Dit eaet Hjerte end Vaa Guds Ord, fom siaer, at ,,alt et berede Te stadiat paa Kristi Tilfaant ,,Ko:nnier hid til mia, alle J, som arbejder Da ere beim-rede iea oil give cdcr Hoile« (Matth. 11, Wi. Ere disfe er Kriin eane Ord? Ja. Er det sandt, hvad Kriftus siaer? Ja. Staat der noget om at oente paa en Jndgivelfe7 Nei. Hvorfor bar du sBetcenkeliaheder da? —- Men alter nogle Ord af James: Betragter Tildragelsen med Fangevog teren i Philippi, Ap. Ger. M, 25—34. Paa famme Nat, lom han vaktes til SvndssFølelse, troede han naa Kri sinm, blev døbt og Var »glad —- idet ban troede« (V. 34). Da han i Sjceleangst udraabtet »Hvad stal jeg gere, at jeg kan vorde salig?« fvarede Apostelem »Tro paa den Herre Jefum, faa bliver du salig.« Apostelen taler albe les intet om nogen Forbekedelfesvej, nogen lang Rad af foreftreone Pligter, men fagde nøgent og enlelt kun: »tre oa mente naturligvis tro nu! og saa forstod den for strælkede Mand ham; thi denne troede strals og fik Fred.«« Med alt dettie er vist og bevift —- ikke at alle kunne lige snart komme til Troen, men at alle lige fnart faar Lov at komme; at hos Gud er intet i Vejen, »men at alt er rede«: at Evangelium forlynder en saadan færdig og allerede tilvcesrende Naade, at det nu alene staar tilbage at tage imod, at komme til B.rylluppet, at du maa og bøt komme, som du er, faa usfel og halt, fom du er, san synsdig og uværdig, du er, saa ung eller gammel, du et, saa haard eller rørt, du er, at faa og imodtage den Naade, som er os given i Kristo baade til Retfærdigbed og Helliggørelse. Gottsætteg.) Den unge Piges hellige Timer. Betrqgmingek ved Konsitmationen og nd over cis-t- Bau 1ss Stdn. J Shiktingsbind Coc. Ungdommens Skatkiste. sibelivns is Culmka- til hvet Daq i Itaer Um If ca VII as de Inge Smnlt inde so. Di. genannt-alten med hvide Binde til Newun as mmdeverdiqe Be wenhedek paa de spraellm Dage I ele Anm- suc. VANISII LW PUBL HOUSIL Blatt-. Hebt-. Godtz Bckgety som anbefalesr Unlnam RofcnbaUmo En Fortælling fka isdiste Krebs-. 125 Sider, i Omslag, 25 Cettts, indbunden 50 Cons Makwkcn l St. Andkcws. m Biukheska den skka Kjrke. 93 Sider, iOmslag 20(5entg, indbunden 40(5ents. Martmerne i den lutherfke Kirkr. OW» sk. Tyst. 224 smaa Sider, indbunden i Shiningsbind 40 Cents. Bcn Hur. En sitetlanbst Fano-Hing im OWNER-. Ena Amerikas liebste Bogen Af Lewjö Wallace paa Danst och Bill-. MIllen Pris, godt indbunden, sl.25. Din Brodcrs Blodo Eu Fortælling, iom stildm Livek Oriemen, fangssende og interessant Pan Dunst ved N· Es Madfem 174 Sidet, i Omilag, 40 Gerns. HAko cc mU Okloldo En Fortælling, som stildrer des kristelige Lio i Rast-Inv- 150 S» i Omst. Asc, indis. IM. Alle Wget send-s vom-krit- Betqlinaen hohes indfeabt sammelt mev Befrillingen. Frimaetker mehr-ges sog Hemng , Dcmish Luther-an Publifhing Hause, Maik, Bibl-rast Styx-.