Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 2, 1904)
Klar og usvigelig Vejledning til Fried Udvalg i tro Oversættelse af C.O. Roseni115’5 Skriftet, ordnede til Betragtninger for hver Dag, i to Maoneder, med Bistand of Biskop N. J. Laache (Fortsat). Hvad ville vi da fixie? At Loven er Synd? Tet være langtfm! men jeg tensdte itte Synden uden ver Lovenz thi end Begcrrligheden tendte jeg itte, deksom Lo oen itte havde sagt: Du stal itte begren. Men Synden, som tog Antedning of Budet, virtede al Begæklighed i mig; thi uden Lov er Zynden ded. Men jeg levede nogen Tid irren Lovz men der Budet kom, blev Zynden levende igen, nien jeg bede, Rom. 7, 7—10. Eman er bteven mig til Tod, for at den stulde tendeis sont Sond, da den formedelst det gode tLovent tsevirtede niig Beden, paa -det at Systden formedelst Bu det ftnlde vorde oveIXnOAde snndin, V. Jst. them dog her paa Ledene. Her stod tRoni. Z, 1:’.s, at Leneng enentline Ljetnnnl og rette Virtning er, at »Dort Mund ftnt Mitwer on al Beiden være stnidig for Hind« s— - itte from, itte ten og heltin, nien »I·tnldig«. Tit tlcrsunem lworior Loden ej Vil anbet. staat i nackt-.l Ver-J EV. :-.««): »Nein-r tnn intet sit-D bittre Ved Lotsen-I Gern-Truin tetfasrdinniort for tnnnx tt)i ded Loven tonnncr Esnrensz tisrtendelfek ——- Her itod ti Mein It, at Lotsen Derfrr trink txrnmen til, at Ennden stnlde btire preist-sein Etke Osssrrisinpez krien btive oderflodig -— Wn kniest Eins-en t.:ic-er trderftodin, der er Winden end oberst-Di .«ere. Der nor di tun. 7t, nt denne Querilnden itte biet c: Zisndeiistelieni on ttlnnerens Ltierftediqlied, ten, sein Leben-: Me, at Ennden, dirtetiki seine Ennden jin-Der cxes irrrkscxislit Vztdetz tlii der sinnr, ct Stint-en ton th Ieztsng us Lindet czi nnd-satte i min at Liegasitizihem at Ernte-n use-: m, Tom er gorm Dikter Tiskscn i min. pack de: It Entom-. stnkde verde Verwandt- fnncin fortnedetft Bn det. spi, i sannne sen-met Ni. it. OZJ staat der, nt man tue sråzijprt fm Boden for at tnttne baste Inn-it for !k.)’::?, dpc fix-. Lonen ned striiti Lenuite, sein er Lsseret for Emidcn, for at tnnne tjene Gnd i Ranken-:- ne Butten Ein toter Ztkiften om Lotsen-:- rette Virtning ned et Utennesstess anendelse. Luther Tiger bekom: »Hu-ad For dr. Lotsen? Formedetst vor Natan Lndstnb bliver Text en Links-In tit StindJ ja den er Exinreng Kraft, sinkt Puninisz den dkrter Veedex den nnr itte from i Hjertet, ion Paniitcrne stimldre oni, cg de verdistigvife foregim tldoortee tnndrer den Ve! bannt-en; men derved blider in te: endet end Hytleri for Gnd; men i Hjektet virter den fand-an Jammer, at den ej alene itte got Zittennestet from, nien nor det endog atgere end tilfotn.« Oa denne fin natutlige Virtning maa Loven neb nendiqt ndewe i dit IVierte, om din Ltnvendelse stal blies sand. Tet er itte froinmere og hellineke, dn ftal blive i straft of Budet, — nei, det siat dn blive ved en enden, der Its-her nied den Hellici Aand on Jld — nien ved Loven stal dn btive styldiq, syndig, ,,overmaade snndig«, ellers tan du ej lcrre rettetigen at annanime Kristum — til et nyt Lin i dit Hiern. Var der given en Lov, som tunde le vendegoke, da var Netfcetdigheden sandeligen af Loven (Gat. Z, 21), og da var Kriftus dpd forgæves (2, 21)· Loven got not sin sande Vittning, hvis den tun tomnter ind i Hjektet; men virtet den btot paa dit Ydre, saa kan du vel blive frwn i egne Gerningek og Jndbildninger, men det er Farisasernes Fromhed Saadan var og Pau lus, set-end »Budet tom«, forend Lovens aandelige Krav ttængte ind paa hans Hjettr. Saadanne et og mange teligisfe i vore Dage, hvilte dkive Loven paa den Maade og i den Mening, foni stulde man detved virtetigen blive frommen sog bedte, otn man btvt gtiber sig an med At vor og fast Zerset, itte bliver misttøstig, men holder ved at tæmpe, bede og arbeidr. Den rette Omvendelse gaat dybere, optstet Hiertets Qndsiab og gøt mig itte bedre og bedte, tnen fyndig, ,,overmaade syndig formedelst Budet«, saa at jeg blivet titstamme med alt, lyvad jeg foretager, synes helt ilde om mig setv og min Omvendelse og sin det sauledes ingen Trost i mig fett-. 16deDag. Lag Mast-te til, at da Kristug begynpte sit Læreem bebe, var bet han«- førfte Foretagende at fortlate Lovens onndelige Ftrav saa heit, at intet Menneste stulde tunne onfylde det. Se Matth. 5, 21——28. Og da en Mond tro ede sig at have «hol«dt Loven, var Kristus ilte tilfteds, men slyndte sig at give ham et Bud, som stulde blive ham for spart: »Vil du viere fuldtommen, faa sælg alt, hvad du har, og giv bei til de fattige« (Mutth. 19, 20, 21). Hatt hjalp itte Monden til Trost i sin Fromhed. Dersor, naar nogen siqer, at han vil omvende fig, bline from og hellig, maa man spare: Jo, naat du first bliver til en Syndet og ugudelig, tommer ned ’i bin Usfelhed, letter at tende, at Du er et fortabt Kreatur-, gxxlndfotdeewet og ugudelig, saa tan du i Sandhed tro paa dam, ,,som tetfcerdiggst den Ugudelige« Mom. 4, 5), og sauledes tan du blive from oq hellig. —- Hek maa vi ans-re et mcerteligt Stylte of Luther; til Davids 5te Salme talek ban sauledes: Det et alveleg bestuttet, at hvo som vil blive rufærdig og , from, han man føkst blive en Syndet og uretfcetdig; hvo, Isom vil blive helbtedet, from, retttaffen og gudfkygtig, ja en tet tkoende stritten, han maa tskft blive ft)g, daatltg, en Nat-, forvendt, djcevelft, Ketten en Votuman en Tyrl; d· e. «han maa sele, at han haver et af Naturen ligesaa atrigt, ntro, med Synd og chevelens Seed op fyldt Vierte, som en Tyrt eller en Ketten og tom Pau lus siger i 1 Cor. Z, 18: Dersosm nogen iblandt ever tol "tes fig at veeke vis, han votve en Dante i denne Werden, at han tan votde vis. Saa staat nu, sigek jeg, denne Mentng fast og urottelig; thi denne er den ufokanderlige Gut-s Villie i himmelan at han of Daarlighed vtl gpte vite, as Ondslab fromme, at Synd tetfeetdige, as et for vendt Versen tetstassent, as Bunds-d tloge Mennester, » af Kettteti troende og af en chrvleftitkelse gndfrygtige; L hviltet bot forstaaes saaledes, som tilfotn er sagt, nemlia at letennestet fester chevelins Vcesen og Vætl E fig og raaber til hom, sont et kommen for at forstytte Tjasvelensz Oterning. uemlia Guds Søn (1 JOH« Z, 8)· Zwrget du, hvorledeszs dette stal gaa til, jaa blivet Zwaret lott og goot dette: Du tan itte blive den, du Vil viere i Gud cllet Kriftus med mindre du førft bliver den i dig selv og for alle Mennester, som han vil, at du stal ocete. Men han oil, at du stal vcere i dig ser og for alle Mennestey hvad du oirlelig er, neinlig en Synder, ond« daarlia, foroendt, djceoelft, vantko og deglige. Det er rit Raun, Titel oa Vatdighed, at du hedder on er et Vtedens Barn af Naturen (Eph. Z, ZU Dete er den rette Yomhghed oa Zageni fande Sammenhang. Hat du sirfarina heri, saa er du i Guds Zer den, som du vil vate, nemlia: hellig, from, opkigtig, retftaffen, troende on desliae«. Sau langt Luther. Men hvorledes gaar dette til. som Luther tiaetz at den, som er bleven ngudelig E fig selo, fnndia, foroendt djævelsl, nu i Guds Ter er den, han vil verre, neknlia from, hellig, tetstaffen, audelia oa elsteliak VI ere nu inde i det AllerhelligfteZ Jo, det aaar til, iom ten helliae Paulus sian: Eaa at Loven er Verzen Vor Tnatemefter til Kristn-:—, for at di flnlle lszice retfxetdianjorte red Troen l(«sjal. It, UT Nu trnher Eimderen til strifti Fodder oq foaer thnl under hans Istetfirrdialkeo Nu foraater han ej steiftnis mer, men holder harn for sin dnrelmre Forløserx nn tatler han for re Zutun-L som last-Js- fot Hunde, on er fornojet used at her-te Inno, blot ljan fan Eltaade on Forlakelfe soc sine Eli-user, ja, tun tunde, snnek han« frraaa af falia Rotnnrsrinm eku ,t·-·:n, sont er saa ttoa«1«dia, saa hoij Warst-ja Hist-e san bete Strifti Jsorijeneite sia tileanck, ker fe, jnfi Fette tar ket, fund Vilde eller fintede tit med »Es-sen ist-In kril un itte lanaere bekrede sEnnfereiu Eures-et er n-.:.7et, nn flinker han hxsm riet alt sarxsttren for ««ntet, heie Kriiiug nxird al hanixs Fottjeneste Nu er Leu f.««"k.i-: Zunkcr firxxtsi en ria on saiia Deinen; Fette er Linden-f- Jrks—)::!) nn has han hele Lodeusz Lpftsiidelie ;:t risse fia af; thi lqu nn oidere, hear- Etriften fiaer: :lt..«s:n. H ::: Tet, sxsm dar Listen umuliat, idet den rskr t:·..17:·.-:—tri« iurmekeiit binden cset njorre Nim, ji«-It lnn t·enrte ijn eaen Zen i srxsndiat ttfoois Linnelsp etxx Naj. t, st. Z: Ter Tidensk fehlte t::n, sendte Und sin Zen, fedi as en Steiuzey fodt under Lassen, raa get z: hin fluårse fu«-« Leu seutiae Urtaarelse. tim. its, J -«- l«: Terfar fiaer han, idet tan ins triexer i Verdem Eleuther oa Madcsfier Vitde du itle, men et Lesen-e beredte du min. Sc- jea kommen der er streitet Orn mia i Bogens-; :ltolle, at jea ital aore din Ltillie, o Sind —- -— i hoillen Villie di ere helliaajorte Les Jer striiti Lener Essen Her seg- den neos1aan««, n«:-l Junker atter at faa op »7.ofte sit Horte-! Han er lIleoen tilstamme med sin Loolu Idiatsed at rufe ika af! Hund inne-J du, naar Paulus her !t«i-f:er, at just det, som Loven træoer af o:, men itte tun Zde frembtinae hoLs os, idet rsen Var strahelin formedelst Waden det, eet famme ajorde ajorde Und, da han sendte sin Eon i snndiat Kot-:- Lianelfe, —- da Sonnen var tout under Lotsen, for i eaen Person at fuldtomme den for os:«, oa dem-ed, »at sorloie os, som vare undetLo ocn.« Og da han lom til Verden tillendegav han, at det var ham, som stulde fuldtomme Guds Villie: »Jen, lieg, jea ftal aøre din Villie, o Gudl« —- i hoilten Villics Fuldlommelse vi ere helliaede paa en Gang, ved Jesu iKrifti Leaems Osten O, nndetfulde Rærlighedstaad »af Himmelensv Gudl Zlulle vi ilte engang, som Luther «siaer, begnnde at ,,spvtte« til vor egen arme Retfaetdighed oa med Paulus holde den for Stam, naat det hat beha get den batmhjettiae Gud paa denne Maade at skcrnle os hele Lovens Fuldtornmelse fot intet, alene ved sin Son, som paatoa sig at gute, hvad Vi oare skyldige at gute, men ikte tsunde, og led det for os, som v«i selo burde lide! Summa: retfcetdig maa man være, Lovens Fuldtommel se maa man have; men vi et itle de Personet, fom tan udføre det; Kriftus hat gjort det. Han hat fuldtommen holdt Loven, men ikte for sig, det behøvede han itke, han var Lovens Herre, men fandeligen for os, som han selv faa naadeligen siget: Jeg helliger mig ser for dem, for »dem, for dem, at de og siulle votde helligede i Sandheden (Joh. 17, 19). Kristus helligede sig for os ved Lidelse oa Lydighed. Kristus holdt Loven fuldtomment; han elstede Gud over alle Tingz havde et helligt Hjette, hellige Tan tet, hellige Otd og Getninaer. Han elslede og fin Ntefte Ist-m sig selv; elstede saa, at han døde for sine Fjendet og led det, vi butde lide; nasat han blev bandet, bandede han itte tgen, og naat han led, ttuede han itte. Der et da min Opfyldelse af Loven, der min fuldtomne Fromhed og Retfcerdighed. —- Naat Paulus siger: ,,J«det en er dsd for alle, ete de alle dide««, da heddet det vg: Niaar en hat op ifyldt Loven fee alle, da hat de alle opfyldt den. Apostelen tsiget jo udttytteltg, at Kristus er lagt under Loben, paa Idet han kunde fort-se dem, som vate under Lo«ven. En that opfyldt Lotsen for alle. Vil jeg da vceke en Kristen, retteligen tw Fa are Smnen, saa maa jeg bestemt sige: Jeg hat fuldkpmmen opfyldt Loben, jeg et aldeles skle fti. vist ikte i mig selv, ikte «i egen Person, men ved min Kavetingömand, Midlet, Stedforttcedet Kristus. Jeg var vard til sttats at bottlastes i det ydetste Motte, om jeg itte gjorde ham den Æte for al hans Møje at holde mig i ham fuldlommen retfoetdigz thi om jeg ille ttoede og be tendte det, var det jo, ligefom ieg sagde, at han enten ikte rigtia udfstte sit paatagne Oper-v, ikte hat fulsdkommen holdt Loven og udstaaet Strassen for Syndetne, ellet vg taa, at det itte stete virielig for os, men at han seh-Ade det for sig selv. O, hvilken Betendelse var vel det for en Ktiftenl 17be Dag. Om en Kongeg Sen af stvr Barmhjektighed, af in deklig Medlidenhed for en ulyttekig Tjener, som hat ode lagt Kvngens Ejenbom og for sin ftore Skyld et M i FængseL lægger sig ud for den umstelng betaler hele Styls-en og herhos udstaar den Fængfelssttaf, som var tildmnt Wenn-ern og Kongen billigede bette, hvotlebek siulbe den Skyld da nogen Sinde mere Irr-des af Time ten? Og hvad stnlde den statkels Tjener gelte? Stulde han itte med indetlig Gliede og Tatnemmelighed salde ned for Kongesonnen og sige: »Alt hat du vel udføtt, det et not og evigt vel med, hvad du hat gjort!« Var dct itte en Synd og Skam fremsot al anden Synd, detsoin han endnu tæntte og sagde: »Ja, men jeg hat endnu itte selV "i egen Person udstaaet tnin Straf og med egne Midlet betalt min Skle, hdotledes kan jeg da væte tryg for, at jeg itte blivet kastet i Fængsel.« Bat det ikte at sige: »Hoem ded, om det et at stole paa, hvad Kongen og hans Søn hat sagt og gjott?« Nu staat der jo her udttytke: ligt: »Det, sotn var Loven umuligt, gjorde Gud, idet han sendte sin Sen i syndigt Kods Lignelse«, og attet: lagt nndet Loben, paa det at han stulde fotløse dem, som date under Lonen«. Det staat jo her, at Gud just dertil send te sin Son, at han skulde gøte det, som var Loven umn ligt, — ,,lagt under Loven, han Var da i vott Ferngsel — paa det at hatt stnlde fotløse dem, som date under Lo Ven«. Det et jo itte nogen Dtøm ellet noget Tigt, men den edige, gnddommelige Sandhed, som al Ztriften sta» VetdensI Begyndelse hat aabenbatet som Summen af alt," at Gnd gav os sin Søn til Midlet og Ftelsett Han sigek jo seld om Laden: »Jeg et kommen sot at fnldtomme den tsljtattls I, 17). Jeg helliget mig selo sot dem, at de sittl le bitt-e belligcde i Zandheden. Ze, jeg tomntet, i Bøaettse et sttetet otn mig, at jeg stal gote din V"illie, o Gad! ved bvilten Villie vi ete l)elliaede, paa en Gang, ved Jestt Kriin Legcmis Essen Tet staat so her tadeligt. Hdad ville csi aete ltertilk Det et Vist altsor nteaet, at Gnd stal selv stante asz- isele Lodeniz Fnldtommelsez men Gnd Hat so i akt nastet 05 Jltfot stot, nndetlig og ttbegribelia. Odde mai-! ftnlle di txt-te end at modtage og falle Og meI hierthta Nlade aa lfktentattlialsed benntte den lsetliae Fti hed Ost inferliat gerne og nilliat sont Vorn elfte ca tjene Vor Instit-) Judex-, note dct adde, sont di saa Naade ti7. merk Fern an sidst dikty at nor Ittetfærdialted for tttnd lik-: staat i en andeniJ txtetningeu lsoilten Netsardigtxed et i Behalt c: as:.·—r:t-.inssstet oasaa T-» naar oi selo ere sont mes! clsntiaa oa lsdiiten Stietsasidiahed got, at drte Eun det itke tiltseaneszi o—:—. ca kan denne state Naade ikke dic veeae til at elsle on tjenc vor Gild, saa et alt, hdad oi ant, lin- lidt mrdz det ltjasldet osJ itle at note det gade for sttatnssti«, for Bad-:- oa sot Trttdfelsk Elnld; tlsi alt et doa Znnd, sont itte tommet as Irren (:)tom. 14, LTJ . Alle de, sctn ert- as Lotena Gern-nan, er-: under Forbandsklfe (()5al.::,1«). Alt dette bot Ftriitne dein-nie oa anvende i alle detes Einst-dane; ttsi det et itte blot i den føtste stote Linde-nost se, at Nnd ydntnaet DLJ tned Looen og aabenbaret ois vor llssellieb, men saa lanae vi leoe paa Jorden, bot di stai i Troeniz Todte altsaa og i den daalige Olnvendelse. Ja, jo tnttmere oi totnmer til Gna, so mete tende di bang Herlialtedx og so støtte Naade, jo hojete Pligtet tg For binden-en Men alt det, som sotdret noget as os, det et Lon. Oetas lommet, at ingen hat mete Lag- i Looen oa Følelse as Mangel og Brøst end en oplnst Kristen, hvotom Luther siger: ,,Jo stotre Lys i Looen, jo ntete Syndser-· lendelse«· Lotsen et del nn baade vor Lyst oa Vot Leo netsreaelx men den ladet os aldtig tetsastdigex thi da maatte oi vcete saa hellige i os selo, som Gud selv er. Naat vi saaledes uophørlig søle Mangler og fale dem mer og mer« da gældet det, at vi endda blive staaende i den Ftilsed, hvotnted Kristns stigjorde os og itte lade oI san ge nndet Trældosmmens Aag tGaL 5,1). J sama-e Stund og i samme Grad, som man indvikles i Trceldotnssindet, i Lovtantet, hat Loven sttats sin gamle Virtning paa os til at opvcette Synden til dobbelt Kraft og at gsøte os paany ulyktelige. Naar da Loven strasset os for Synd, hvad stal vi da gøre? Vi stal sttats give den Ret deri, at i dort Zitød bot intet godt, men og i femme Stand Vise hen til Kristnm snn tot eneste Netfætdighed og sige: Der tt den Mand, som i mit Sted snldfotte alt, hdad jeg stulde sttldføtr. Gaa til harrt. lzan e: min Burgen, han et lagt ttndek Loven og dar set itte syndet. Men, heddet det igen: Du bot dog ogsaa selts ocerc from og gøte det, som er godt; saa svat: Det et sandt, og naat det spøtgeä om mit Levned, og jeg et iblandt Mennsestet, sont behsøve det, saa paamind mig da, da vil jeg gerne here dig; men naat der spørges om min Retstetdiglscd for Gud, da gekl der ikle mine Getninget, wen en andens; da gældet hon ken min Fromhed ellet min Sand noget; thi det et ganle sotbi med mig, om jeg stuloz temmes detefter: men da hat jeg en andens Fromhety .Helligbed, Renhed —— en andens Kætlighed og gotie Getninget, Guds Sons, som var lagt under Loven. J dette Spøtgsmaal vil jeg get ne veete en Syndet i trag selo og intet andet hedde, paa det Kristns alene maa oære min Retscetoighed; het ftget jeg med Paulus: »Jtte lsavende min Retscetdighed, den as Loven, men den as Kristi Tto (Phil. s, 9). Om mit Kød rasede tusmde Gange oildete, min Synd vat tnsinde Gange stotte, ont mit Hist-te fotdontte mig tusinde Gange baatdete, saa et dog Gnd støtte end mit Hjette, og Kristi Blod tsg Kristt Las-Stets tnsinde Gange mægtigete end »Ja Synd. Det ex Kristi Getninget, Ktiiti fromme Hierte, Kristi Fuldtommenhed, som et tnin Trost, min zxzcm z,.sghkd og HH Ros eoindelig. Amen. Nogle Otd om Evangelium. 18de Dag. Det for-ste, svm et at merke ved Evangelium et, at det et et Entne, hvotom snattsagt ingeks Time-:- at have no get ulætt, —- et Entm, hvtltet nctsten alle Menneftet syneI at have fattet vel og tilsttættelig not. medenss Sandheden et den, at det et et Emne, som endnu intet Meint-esse paa Jotden hat fuldtommen fattet og omfattetz men hvotom selv Paulus betendte: Brodtet jeg agtet itte mig felv at have gtebet det m. m. (Phil. Z, 11.12). Dr. Smebeltus ssgetI »Loveu et as Naturen uogenlunde kendt, men Grau gelium et en Hemmelighed, stjult for al Foruuft.« Dt. Luther siget: »Det et de Attftnes alletftstste Kunst tsg hpjefte Visddm hvori de i alle sme Livsdage bltve Stole disctple, »meu« — ttllægget han — »dog hat det den lede Plage med sig, at intet synes at veete lettete og snateke lett end dette, saa at, faasuatt en hat hstt ellet læst tw get derom, da mener han strals at vaxe Mester og Doktor deri, og vil nu høre noget andet, nyt o. s. v. Saadamte inddildte fuldlærte bør genkende sig derpaa, at de ikke oft tcenle paa Evangelium, og hvorledes det mer og mer stulle lcere at lende Gud og den, han udsendte, Jesum Kristum, —- lære at kende Forsoningens store Hemmeligheder; at de itte føge efter at hiøre vg lasse derom; itke bede Im Aandens Lys dertil; men tvcertimod, naar noget evangelisk furc kommer, vente de paa Enden med en vis Utaalmodighed for at faa noget andet. Saadanne plejer og at tænle og siae: Jeg ved not, hvad jeg skal tro, jeg ved nok om Guds Naade — den er givet en Gang for alle, med denne Sag er alting velz men hvad vi stal gøre og vcere, det reekket til at tcesnke paa, deri mangler altid, lad vs høre noget derom etc.; og saaledes kommer de just derfor aldrig til den rette Gøren, den rette Lyst og Kraft, fordi de aldrig leere, hvad der først og fornemmelig mangle dem, nemlig felve Livet, den rette »Omvendelse« og den rette »Tro«. De Lende itke, hvor aldeles intet det er »med os og vor Gern«, de have aldrig ret fortvivlet paa sig felv, ikke heller har de erfaret, hvad Trv vil siae, eller hvad Troen Da Naaden virke; thi da saade de ikke, at de havde nok af det Zlaas; da flulde de hellere tcenle og fige, fom Ordet oa Erfaringen leerer, at »kunde jeg ·blot kende Gud og hans Naade, saa stulde nok Lyft og Kraft til det gode folge fiden«, ligesom Johannes siger: »Den, fom ikke el ster, tender ikke Gud; thi Gud er Kærlighed«. Kendte de Gild, vil han sige, da flulde de nok elfke, ja bTive dram dende i Ftærlighed vg Gudeliahedz thi Gab er en saadan ftor og brændende Katrlkghrd; va Karliaheden er Moderen til alle gvde Gerninger, ,,Kcerlighed er vaenå Fnlde«. Korb De, fvm innes at have fattet Evanaelium til ftrasllscliai. de have ej endnn leert de fvrste Beaiiaver, som Apostelcn siger: ,,Derivm nagen tykkes fia It vide noget, han haver endnu aldrig vidst noaet, saaledes fpm det bør fia at vide« ll Cor. S, 2). En trvende kan vei saaledes onxdrivesj Da forvirresii i Anfmatninaens Marte, It han for alemmer, hvad hans eaen Erfarina har lockt lum, saa at han atter beghnder at søae i Laden, hvad svm aldrig findes i den; men han forbliver ikke deri, han lader iig gerne rette, han fastholder dvg altid Evangeliet, han forbliver koa altid et Diebarn ved dets »Ousvalelse:- Brvft'« (Es. »si, 11). Apostelen saade: ,,Tersom nagen tvtkes sig at ride noget, han haver endnu aldria vidft non-eh saaledes Tom det bar sig at vide.« Teite er isaer anvendeligt paa CFvanaelii Kundslab. Evangelium indebolder saadaime Tina, at den, som ser, hvad det indehvlder, han formaar itke at tro det; den, svm har let ved at tro det, han set vkst ilke, hvad Evangelium indehvlder, ,.l)an kunde ikke leve mere her paa Jorden, men stutde dø af stvr Glcede.·« Sandelia, han skulde ille være faa kold vg ftiv oa uaan delia, svm disse udlarte va matte Aander er; det fkulde ikle vazre faa svært at folge Kristum, at elsfe, tjene og be kende Kriftum, at lide og forsaae In. m., dersom man tro ede hvad Evangelium indehvlder. (Fortseettes.) Gode Bøger, som anbefalest erjam RofcnbaUnL Nu Forscælling im jsdisse Krebs-. 125 Sider, i Omslag, 25 Guns, indbunden 50 (,5emg. Martyren i St. Acht-ems. m Vkuede im de» Mk kae. 93 Sider, i Lmslag 20 (5ents, indbuuden 40 Seufz Martyrerne i dcu luthcrske Kirke. Wka sk «Tyss. 224 smaa Sitzen mbbuuden i Shirtingsbjnd 40 Cents. Bcn Huko Un ofterlanbsk Form-Hing fra KrisijTid. Cna Anker-Uns bedsie Bogen As Vewxs Wauace paa Tansk ved thh. Mollen Pris, godt mdbunden, 81.25. Din Bruders Blodo Eu Fortcrlling, iom stildret Livei L1·iemen, sængstende og mteregjant. Pan Tanfk ved N. P Medic-L 74 Sider, i Omslag, 40 Wutg· Herren er mit Skioltx W Fokkkkui2kg, spm »in-m ps sristelige Liv i Ruslanb. 150 S., i LmiL Röc, indis. 50c. Alle Voqek sendeg poktofrit. Vernunan bedeg indsendt samtnen med Bestillingetr. Frimretker mobmges vom Betaling. Danish Luther-m Publishing House, Blatt, Nebraska Folgende Beger af C. Skovgaardspetersem Til de Unge 1. Læsningens Betsdning i et kristent Ungdomsliv. Et Fotedrag holst i Nsrholm Skov ved Varde 29. Juli losk Denne lille Bog anbefales især til Ungdokmnen. 46 Siden J meget smukt Dmslag 15 Gent-. L Til de Unge 11. Venskabets Stilling i et kristeligt Ungdomsliv. J Dmilag 15 Cents. L Til de Unge Ill. Troens Betsdning for den, der vil frem iVerden. U Til de Unge 1V. Omvender Eder, thi Himmeriges Rige er kommet ncer. J Vmilas 10 ceth U Hvorledes findeS Guds Villie. ca bibelst Studie. If Sider. J Dmilas ls Etat-. U Kristus og de Studerende. Unudsvannelfe os seist-atra J Dmslas Is sent-. Studenten-wer — til Vol-. J Dmilas ls MU. Sand Spinnen-. ls costs dANlSII LUTIIIW PUIUSMNC hoc-s- III-»O