l
l
i
nTor Ileolen
Et veullgt Ord til vore Unge,
fremsat i folgende Tanlegang:
1. Hvor flal vi gaa paa Stoles
L· Hvokfor bot vi gaa paa vore eg
ne StolerZ
Hvoknaar er Tiden at gaa paa
Ztoles
4. Hvor nødvendigl er del at gaa
paa Zlolek
F-. Hvokledes lan en faltig Ung faa
de nonvendige Midler for Stole
gang?
el. Hvad blivek Resultalet af en tri
ftelig llndervigningZ
l. Nu begynder Zlolelidem og faa
lsliver del floke Spøtgsmaal: Hvor
flal vi gaa paa Stole? Som belendt,
dar vi indenfor Den f. d. Fliele fle:e
Stolen Digse vore dansl-amerilan
sle Zioler staat særlig til dort Folls
Lplysning, Hjcelp og Tjenestr. Dek
for lad os beuge voke egne Stolet og
ille gao over Ballen eftek Band for
aldrig at vende tilbage igen; lhi der
dek vis vi labe vote Born for vore
Hjem, vort FOU, vor Ritte og vor
Gub. Tetfok, vil du gaa paa Slom
san sog hen til vote egne lkistelige
Læteanstallet, hvor Herrens Ord er
det faste Grundlag for al Undervisi
ning. Thi Aandsudvitling og Stole
uddannelse uden Guds Ord et ul
ubodelig Stude, selv om sman spger at
sljule Aadselet med alslens Blomster
teile, Dyder og Moral. Sagen et og
rlivet: At Lys uden Banne er Hel
redeg Anal, eller som Luther sigen
,.Hvoe Guds Qrd ille et, der er idel
Marte, Vantro og al ond Handel.«
2. Hvorfok slal di gaa paa vote
egne Stola?
For at Bptnene flal paavirles elf
del Dunste og sauledeg knytleg dyb.
re til vort Fall, saa de i nogenlundc
Grad lan sige: »Dit Foll er mit
Foll«. Derved lnyttes de Unge vg
saa inderligere til detes Fotældre,
bvoeimod de amerilanfle Stoler me
oet mere ask dem fremmede for deres
Fell og dereH Forældre, og det er
ufmelig Stude, naat Forældkene leve
udenfor Bstneneg Forftaaelse og
Karlighed
Tet et en Aendggekning, at al Mo
rallmdetvigning —- endogfao den
kedsle —— et i sin dybeste Nod unlink
stelig og afføder lun Fakisceisme .«—g
for-get Vantm En Undervigning
udensoe Kristns hat ingen Kræfler
til at drage og bæte vor Ungdoin
bjemad, lwerlen mod del jordiifle eller
tet himmelsie Hiern. Nei, den hat il
le blot ille faadanne Lea-steh nlen
den gemmer indeni sig en aandsforlæs
rende Kraft.
Ved at beføae vore eqne Eloler stif
leg Belendkslab og slulles Bensiab,
san at erl Fell lommer til at lende
lJvemndte bvorved der flabes gode
Vetinqelser for godl Sainfunds
.-.rbejde.
Teguden er det nødvendigt for en
lwer, Der vil fkem i Amerika, at leere
rel enqelfle Sptog og i del mindste at
sc
lende lidi til de Forenede Staters Hi
ftorie, Statsforfatning m. m. Paa
dette Omraade er Stolen til uudsige
lig Gavn for Nytommere og for en
hver, der ilte har faaet wogen grundig
Uddannelse i det engelfte Speis-H
Og endelig, om det tunde naae5, at
stadfaeste de Unge i deres Tro og
Herab, saa de indenfor den litthersle
stirte lan fige: »An Gud er min
Gud«.
O« Hvornaar stal vi gaa pan Stole?
Det er vansieligt at opgive nogen
Ybeftemt Alber, men fra 15 Aar-s Al
deren vg ovad vil i sin Almindeligbed
vcere en god Tid for Stoleuddannel:
se; thi Ungdomstidcn er en overmaa-v
de vigtig Tid Hvad Foraaret er
paa Natlirens Omraade, det er Una:
domstiden Inere eller mindre for vvrt
lyele Liv. Foraarstiden er Saatiden,
da man maa lange Sceden i Jorden,
om den stal udvitles vg iriodnes. Saa
ledes gælder det vm at benytte sin
llngdomstid vg modtage de Sorde
torn, som stal irdvitles i os og give
os en velsignet Fremtid
Hvor hurtigt forlvinder ille For
aarsdagene, vg hvem tan vel saa ved
Vinlertide, endsige holte? Ungdva
tiden er netvv den Tid, hvor man stal
fvrberede sig for hele fin Livsgerning
Lev derfvr itte det ene Aar ester del
andet uden Tanter og Planer! Tænt
paa, hvad du vil og tan blive baade
i Tiden og i EdighedeM Lad itte
Aarene svinde uden at komme til et
beitemt Valg af din Livsstilling, og
hvis du har valgt denne, nøl da itte
med at sarnle saa mange Kundflaber
lom muligt for bin Aandsudvitlirig,
thi Kundsiab er Maatl
4. Hvor nsdvendigt er det at gaa
paa Stole?
Giv vel Agt paa Mulighed og Vir
telighed. De er to meget forslellige
Ting, og dog fiaar de hinanden faa
ncer, at det ene tan forvandles til det
andet. . . Der er mange Muligheder
for vvrt Hieni, det er, Forældre har
den Mulighed at bedare deres Bsørns
Kerlighed vg give dem en god og tri
stelig Oplysning; men mange tasnter
heller-e at give deres Born disse faa
lontante Penge, svin Stolegangen lo
ster, end at gøre et Udlæg for Øjes
bliltet, faa at den Muligbed at danne
og vvdrage Bornene itle bliver til no
gen Virtelighed
Der er mange Multnkxder for vors
Ungdvm, baade for Mænd vg for:
Kvinder, i vort Land, baade til ven
itre og til højre; der er Muligheder til
at forsømme alt og tabe alt, og der
er Muligheder til at leere noget, blive
til noget og vpnaa noget; men Mu
lighederne tan under vor nuvcerende
Tidsudvitling tun da blive til Vir
telighed, naar vi foger Kundsiab vg
Visdom
Der ligger Muligbeder paa Lotter
gerningeng Oinraade til megen Bel
signelie for vort Foll, færlig i de
mneritanite Stoler i danste Krebse,
bvor vi burde have vore egne Born
til Lasters-.
Der liqger Multgheder paa vort
itvre ameritansle Forretningsotnraa
de, og der ligger Muligheder lige E
dort eget Hjein til at blive nl)ttige,
tcrnlende og driftigeFarinere, Haandi
verrtere eller Arbejdslfvli. Og for
Fisvindernn selv vm de itte ønfter It
give sig ind tilLærergerningen eller
Forretninaglivet, saa vil en god Hol
stoleuddannelse have sin Betydning.
Det vilde verre godt, orn vore unge
Piger, som itte agte at studere, tunde
faa Forstaaelse af vor dansle Litera
tur og Historie og paa den anden Si
de saa en dybere Interesse for husliat
Arbejde og almindeligtHaandarbejdr.
Verlor, betant nu selv de Muligi
heder, lvm Herren har lagt paa din
Livfti gennem Verden, men betænt
vgsaa npje, at det er din Pligt og
Stlildighed at udvitle disse Millia
lzeder til Virtelighed, og da tun op
naar du det, hvortil Gud bar stadt
og dannet dig vg givet dig Mulighed
? Tiden.
Til Slut vil jeg blot sige pau detie
Omraade, at Muligheden er i dybeste
Forftand givet i og nied Kristus, ban
de for Tiden og for E«vigl)eden. Vir
teligheden tommer formedelst Troen
og et virtsomt Liv i denne Tro. Men
Herren give svs alle et aabent Øje for
Muligheden og et sasrnvittighedöfuldt
Anspar for Virteligheden baade paa
dette og det tiltommende Livs Om
raade.
5. Men hvorledes faar vi Midler
til Stolegangent
Mange hat Midler not særlig i
dette Land, men mangle aldeles Jn
teresse for den aandelige Udvilling;
men der er andre, der itte er saa del
E
——I
I—
stixlede, og sra dem lyder Klagen:
Hvorledes sta-l vi tunne stasse Mütter
ne til at tunne gøre Mulighederne til
Virtelighed? Dertil er at sige: Bed
og arbejd og spar, hvad du tjener. Det
har jeg personlig ersaret, oa mange
med «inig. Herren hat Vej alle Ste
der sor tyver den, der i Aand og
Sandhed Vil srem med den givne Mu
lighed sor at gøre den til Virtelig
t)ed, og han hat alle Tiber gennem
hele Verdens Historie stadsæstet den
ne Sandhed
Det oil gaa ester det tietendtel
Ordsptogt »Where there is a will»
there ig a way«, eller sont vi stger
paa Dunst: ,,Mands Villie findet
Vej«. Vore Ztoler har en hjcelpende
Haand sor saadanne, sont tun hat
saa og sinaa Midler til Raadighed.
Henvend dig til en as vore Stoler
desangaaende, og du vil erfare, at«
der er en Udvej gennem de sinancietle
Vansteligheder. ’
S. Hoad bliver nn Resultatet as en
tristelig Undervisning og OpdragelseZ
For det sørste mener mange, at un
ge Mennester, der har vceret paa Hei-:
stole, taber Lysten til at vende tilbage
til deres sorrige Arbejde, ja i det hete
taget taber Lyften til Arbejde, og
saaledes er Stolegangen itte blot
spildt, men endogsaa til Stabe. En
anden Jndvending er, at de overser
deres aamle Forældre og den tarve
lige lille Rirte og Menighed Andre
mener og deriblandt — ssrgeligt not
—- endog Ledere blandt vort Folt,
at vore egne tristelige Stoler itte tan
staa Maal med de ameritanste Sto
ler, og ser aldeles ingen Nsdvendigs
hed as en danst tristelig Jndstydelse
gennem Undervisntng. De soretræt
ter dersor at sende deres Born til
religionsløse Stoler, hvor Vantro
med Fritænteri og tnange andre be
tcentelige Folgesvende slorerer.
Hoad stal vi hertil sige2
Sittert og sandt er det, at itte al
Zced falder i den gode Jord, som
Herren selv tlart og tydeligt har
holdt srent i Lucas Ev. og andre
Steder, lige saa vist er det ogsaa, at
itte enhver Fartner høster Fragt as
den Sced, han udstrør, men dermed
er jo ingenlunde sagt, at der itte stal
saas, ejheller er dermed asgjort, at al
Sced er aaaet tabt. Meget mere
staat det jo fast, at den, som itte
faar, stal intet beste, saa at, ihdorvel
det med Sandhed tan siges, at noget
gaar til Spilde, saa er dog Etsariw
gen den, at -S(rdsen, sont er nedlagt i
dort Land, giver baade Fode og Klæä
de, Mad og Dritte, Hus og Hjem,
selv om noget as den nedtagte Sæd
er gaaet tabt og itte bliver udvitlet
til Hostens Time. Vi mener, at
ihvorvel vor tristelige Omsorg vg»
Fdrbpn for samt« Ast-beide med de
Unge delvis er soraekives, saa er doa
Guds klare Forjcettelse og Vor triste-;
lige Ersaring denne, at intet i Ver-J
den har været til større Kraft ogi
Velsignelse baade sor Kirte og Stati
end tristelia Stoleuddannelse. Dei
er itte blot dort danste Folts Histo
rie, snen enhver Nation giver sit usdi:
aelige Vidnegbyrd sbaade for og imod
denneKendsgerning; imod, hvor Fol
tet itte har hast den Gnds Naade at
opdrage Born og Unge gennem niste
lige Stolen og sor, hvor et Folt har;
taget sine Born ved Haanden gennernj
en tristelig Stolendvitling. H
Det celdste oa i sin Tid niceatigstes
lutlserste Kirtesatnsund i Amerika
staat i Dag lanat tilbage for andre,
yngre oa i sin Tid meget smaa stir-(
teasdelinger. Etsn væsenttig Aarsag
til. at den celdste og i sin Tid største
lutherste Kirteasdelinas Astrcrstels«:,
Tilbagegang og Asmaat lan tun sin
des ved dens Forsøtnmelse as tristeli
ge Stoler, baade sor Beim og Unge,
hvorimod andre smaa og uanseliae
lutherste Samsund hat votset sia
srem indadtil og udadtil, saa de i
Tag langt overstyaaer det sørste store
Kirtesamsund7 nien Hemmeligheden
til disseH Vætst og Kraft indadtit on
udadtil tan vi tun finde gennern en
vedholdende tristelig og dermed ogsaa
trastig Stoleundervisning baade
blandt Born og Unge. Det vil sige,
vi staat eller salder ined Fremtiden,
estersom oi taber vore Borns og Un
ges trifteligf Dipdragelsk nf Sigte
eller optager denne store og vigtige
Gerning med Tro, Karlighed og
Hengsivenhed. og sdet er ingenlunde
unatutligt, at Folt, sont sendet Bor
nene dort fra vort Follog vor Kik
te, masa gtre den bitte Ersaring, at
Dosten til Arbeit-et er dorte, og Hier
tet lever itte mere i hsemmet og itte
mere i Meinst-den, men under en
Ysremtned Mast, der lpsuer dem fra.
Kcerligheren til vort Sprog, vort
lFolt og Vor tarvelige Kitte. Thi
hvor Kcerligheden itte saaes til os og
nor Ritte, tan den heller ikte høstes.
Dersor, loeg vel Meerke til, hvor
den forgelige Etfaring af daarlige
Nesultater findes, og du vil finde —
Zandheden tro i Hicerlighed —, at
den i Almindelighed høstes paa de
frennnede Stolemarler og itke inden
for vor egen Lejr.
Tillod Inig i al Korthed at frem
drage et lille Troet fra vor Stole her
i Nacine. Et Par Aar efter Kon
sirmation sendtes to Drenge fra en
og stimme Menighed paa Stole; den
ene Dreng havde Lyft til at hørc
Gang Ord, var hvet Søndag i Kir
le og annammede Ordet Ined Eile-ede
Denne sendtes til en vekdslig Sto!e.
Den anden Dreng git meget sjcelden
i siirte og havde itte Lyst til Guds
Lon; han sendteg til en triftelig Sko
le. Eiter endt Slioleaar tom begge
unge Mænd tilbage, og da kendtes cn
underlig Forstei. Den unge Mann
fra den verdslige Stole, som før al
tid fad i Kirlem naar Guds Ord for
lyndtes, tom der aldrig mete; han
var færdig med sin Barnetro« msed sit
Folt og med sm Ritte. Denanden
dekimod, som elleks itte git i Kitte,
men fom havde været paa en triftelig
Stole, fandtes nu i Herren-Z Hellig
dom som en slsn og opmærkfiom Guds
Ords Tit-heter. Disfe tvende unge
Mcend var forftellige, før de lom ud,
men blev modfat forstellige underOp
holdet, hver paa sin Stole. Siæden
var forstellig, og Hoser blev det vg
saa; thi hvo tan sanke Vindruer af
Torne eller Figner af TidslerZ
Maatte Gud i sm Naade og Ker
lighed give os en langt dybere For
ftsaaelse af Nødvendigheden af vore
triftelige Stolen da vikde vi ogsaa
faa en rigere og herligere Obst end
hidindtil hat været Tilfceldet. Men
ogscm føtft da vil vi ved Guds Noa
de — thi hans Fokjcettelse er Ja og
Amen i Kristus Jesus- — ospnaa go
de Refultater baade for det Liv, som»
ef, og for det Liv, som kommen
Lad os bede og arbejde for vote
Stoler, elfte dem, des-ge dem flittigt
og ftøtte og opholde dem, da vil og
Gud forlene os sin rige Velsignelse,
saa at Bornene lommer hjem med
for-get Kundstab, et villigt Tjener
sind og for-get Kcerlighed til de gam
le Forældre, dort lille Folk og vor
tarvelige Kitte.
Som strevet staat-: »Er-er og ederz
Bis-in hører Forjættelsen til.« sAp.
Ger. 2, 39.)
C. H. Je n fe n.
Doktor! Doctot!
En etablifecet Lckge i Colokado, tæt ved
et stsrte dansk Settlement, pnsker at
fcklge fin Bopæl og Forkeming. God
Anlednjng for en dygtig dansk Læge.
Man bedes sende Bren, market »x)sz«, til
Tanskcrm, Blair, Nebr.
En Befkrivelse af de meft alminde
lige Syqdomme og del-es Behandling.
Et lldbraq of Dr. Thormanns
Zundhedslekikssikom M Sider, godt
indbunden, Pris 50 Cents.
Fra Jøde til Kristm
Erfaringer fom Jede oq Kristem
Optmninger Af Jfak Nataniel SI
pim En ins-get interessant lille Bock
W Sider. J Omsluq 10 Centh
Den ungc Piges heilige Timek
Betragtninger Ved Knnfimmtionen
og nd over Livets Banc.
158 Sitzen
J- Shirtinqsbind, 40«Cents.
Danish Luth. Publ. Hau«·e,
Blasr.Nebn
lbekzgysnlcix um Und sil. Hin Ruder-vis
ning den 4. 0l(t0bet-. Smame uns-se
Mit-nd. sont mtsktsr Uptagelse Ima se
Ininarict. man snarust indscsmle Uc
gitsrinzx lust01n. lcdsnksct af Attestcr
Tor deres l"(1(1;mnclse ng M()(1(-nhc(1.tj1
andern-Knech
Blair. Nein-. P. s. Vlg.
IIW coukok
begynder sin Eftckaakstermin
sen I. Our-du«
skkiv sit-s Ist-sog. Im. Amte-d
Ists-. Nod-.
MUOUSISSS
AND
costsflpdfldu
cunkos of
meet-onus
sue-Hamen
Fulk Hilf-r As fiijpr
mäan Full-Jqu hufme
vijtk sscsh fesbet,u-1kil.sm 1(«fs.-(-rn
:isi---Ir·ltii11«q. Futkzlujng nn
zzrijwr lumzunm och smij
Mit-Inn sjululsmmk sysltstnci.
Mnn Icnn Irygxt -«·Lg«-t. hu Um
1(-h«--rn:ill!j·l hälhignsllnrhclss
skh k» sikullr sjukslunmr vuru en
11;x.s-t.--11«kutI-l Mk.
Theils-»Ja Nin-k-Dmught äs
så frumksänjzsfnll i lmutnclotaf
Misan sjulcclintmr» eine-lau den
ej hur Sjn like i sitt ltållu lisfvcm
i Unlnjng Denn-i nimm-km fa
miljtsnnstljcjn iu- iskke cU stinkt
»(-h välskunt Iisekslikiunrnh umn
elt nnlilt i-( h h-«lst)sannullijrjngs
um«-L »Hm but-u- ftjrstnppning
och kgin cui-n skmla Ung us Mun.
Mng hislsnsanmm vertan på
lefvrm but-u- gnllsjuka. Den
stärkt-r njumme Enteilt-n lei
vkm »ein njumrne ickembctg
regt-»musle tränke de giftig
symknu in i blutlct tillikn mee!
unrka ämncm sum horsle um«ij
nms enom tutnmrne,bvskiges
nom Fett-s fökgiftut
Tiili bebst-Jung meti Thedsokds
lslsrks »Ist-Mit Mission-If de ssyulz
mm llgssi lut-((«ppnmg. Iesvek- ach
n"i»sk»mmm» och sk-« lseuiimtis
kommst-- Its hu njunjukciuns» süs
hvnken Ijuk Um Its-·- »Im-kri(1m
umlie- slel ej icvei asxua bot. he
» II erle- hsn lsmle en s kenn ps
et sc Thedconss stirbst-usw«
WØOAOAQAONOA As-« O- «OAOÅ O «OAO- O
..................................................................................
fis-t- Symaskiner.
Billige Print-. .- - - .- - Gode Maskiner.
»Du-kenns· Ni. l et i alle E ):
Maader en god, soljcl og
billig symaskioe. Den syet
buttigt og uden Støj, bar 4
skusser og er af vyeste Kot-— :·«.«
struktjon. Der gives 10 I«
Aar-s Garavti paa Maski— -
gen. Enhver Købet vil hlj
ve fuldt tilfreds med en sta- -
den symaskjne, og skulde
den ikke være tilfredsstillen— j
de, kan den Ums-gesamtes
--4--.- «..-. -..·. .
»Don-kenns« N-. I. Pkls ZEIT
»Um-liefen« Nr. 2 er abso- !
lut den bedste symaskine,
der fabrikeres, og den lian
maale sig med bvilken sont
belst Maslcine til langt høj
ere Pris. Den hat tillige
den For-del ftetn for »Dan
slceren« Nr. l, at den kao
lukkes ned.
W
»Den-Jena« Nr. 2. Pri- MIs.
Træarbe·det udføres — eftet Koberens Ønske —- i Eg- :.
eller Valnø detræ. -«
Vi Sknl gerne besvake alle Spøtgsmaal med Hensyn til ;
disse Maskinet og give Oplysnin er krit. skriv kun til os. :.
og vi vil give nærmere Forlclanng. Beløbet bedes sendt —
? - med Bestillingen.
I
«"«: der-es nærmeste Jernbanestati0n. Fragten et 95 Cents for «
- fees-As » .
.-. . »sp.sp»««. v
US
. Its-M
» s III-» Hyp
de storste Fabkilcer i Amerika, hat i en Række as Aar staaet
sin Provei Hundredet as Landsmænds Hjetn. og alle et en
- fredsstillelse og er lige san god og bedre end Maskinet, bvor
«: for der forlanges indtil den dobbelte Pris. Maskinen bat bøj
«: Arm. Det frie Rum under Armen er 5j19 Tommer, saa det
: For-bedrängen alle Dele et änt akpudsede og nøjagtig tilpas—
: sede, og alt muligt Hensyn taget til at forene styrke med ·
-"- Enkelthed og til at gøke Maskinen letløbende og forebygge
’- Muligbeden for at komme i Vorder-.
og automatisk Spolevinde.
E bedrede staalapparater. Apparaterne er nøjagtig tilpasi
« sede til Pressestangen, et fabrikerede helt af det bedstestaal,
polerecle og fornilcleke og aden Dele af Messing eller andet
: lilødt Metal og uden loddede sammenføjninger. De bestaa af:
IJJ s» -----
Ka- Des-: l« «.- . ,«,« y
Til lorannævnte Priset ins-a Kober-ne betale Fragten til .
lnser 500 Mil og betales ved Modtagelsen.
symaslcinen »Danskeren«.
Ovenstaaende vises Illustrationet af de forskellige Model
ler as symaskinen »Danskeren«.
Denne symaslcine, sotn fabrikeres specielt for o- af en as
s« «C0 -·- .
EKFÄLEZQZXQLWWMMD AND-N
stemmige i sine Udtalelset ow, at Maskj.«en give-· god Til
sværeste Ärbejde kan med Letbed haandteres· Maskinen er
fabrikeret af de allerbedste Materialet, hat alle moderne
O O Hvek Mssklne kannte-es kot- 10 Aar. O O
symaskinen bar selvtrcdende skytteh selvsættende Naal
syst-N
Med liver symaskine folget et sæt af de nyeste for :
Rukleiq Tuclcek. Kinder-, Braidek Poe-h Undek Bkaidet slide
Plan-, shirring slide Plate, site klemmeks If assortetede
storrelset. Quilter,Tl11-ead cuttet, Foot Hemmer og Keller-.
Med hver symaskjnc folget desudem 12 Neids-, 6 spoler,
VNWWO
Oliekande kyldt med 01ie. stok og lille skrueogle, somles Es·
det. 10 Aars Garanti-certik1kat. illustkeret lnstruktionsbog. z)
Vi overtager Risikoen, om en Maskindblivets beslcadiget Es
under Transportem og vi et- ogsan villige til at tilbagebetale J
Pengene og godtgøre Fragtudlæ , hvis en Kober findet Ma- ;
skinen utilfrcdsstillende og ander edes, end vi hat fremstillet Z«
den· — Ig
Til Oplysning for dem, der muligvis ilcke forstaar, hvot- Sz
for vi sxklger disse Maskiner saa enormt billigt, skal vi be- i;
mærke, at Hensigten hermed et at avertere for »Danslceren« IF
Nis
ug slmsse den stadig videre og videre Udbre(lclse, ligesom det
samtislig er os en Glæde at kunne forsyne Folk med noget
virkelig godt.
Adr.: ,,Danskeren«, Blair, Nebraska.
E ÆIL L
Udtalclscr om Symaskincn »Danskcren«.
Af be ovenstaaende Symaskiner
har vi folgt mange, og alle hat givet
ftor Tilfredshed.
Folgende er nogle faa Udtalelser
angaaende Shmaskinen ,,Danskeren«:
Symastinen hat jeg modtaget og
er vel fornøjet med den i alle Maa
der. Venligst
Jess T. Jesfem
Boivbells, N. Dak.
Vi hat modtaget Symaskinen
»Danskeren«, og vi er meget godt for
nøjet med den.
Mrs. P. C. Nielsen, «
Stapelhurft, Neer
Til Danish Lutheran Publ. Haufe,
Blair, Nebst
Shmasiinen sendt til O. Rasmusz
sen, 2203, E. Franklin Ave» Min-.
·neapolis, mobtaget vg er meget til
fredvstillewdr. !
O. Rubin-»New ,-«I
Mr. Poul Petersen.
Jeg modtog Symaskinen omttent io
Uger effer,. min Hustru strev til dsg,
og vi er vel fornøjet nied den.
Filip M. Svinth,
Tacoma, Washington.
Mange andre hat udtalt sig endnu
mere fordelagtigt om Symastinen
»Dansteren«.
Der kan siktert fpares megei ved at
købe Symastinen ,,Dansteren« direkte
fra Fabrikken, da en Ageni Instet at
tjenc en iemmelig stor Kommission
ved at sælge en Symsast-ine. Dei gest
han jo iike hver Dag, og han stal jo
ogfaa lebe.
Vi vil raade alle vore Bennet til
at tøbe deres Symasiiner gennem
Danish Luth. Publ. Haufe, og De
kan vor-re siller paa, at De faat m
god og en billig Symastine.
En gammel Kone Mike for heade
Spakepenge en af Symastinen »Dan
sieren" til hendes Dotter sont Behi
lupsgavr. Hun wende, at det var bei
liebste, hun iunde give jin Dotter-, es
heades surt fortjente Pense var fik
lert geb-i cian » . «« -.
ts-. .«« .
