Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 2, 1904)
l l i nTor Ileolen Et veullgt Ord til vore Unge, fremsat i folgende Tanlegang: 1. Hvor flal vi gaa paa Stoles L· Hvokfor bot vi gaa paa vore eg ne StolerZ Hvoknaar er Tiden at gaa paa Ztoles 4. Hvor nødvendigl er del at gaa paa Zlolek F-. Hvokledes lan en faltig Ung faa de nonvendige Midler for Stole gang? el. Hvad blivek Resultalet af en tri ftelig llndervigningZ l. Nu begynder Zlolelidem og faa lsliver del floke Spøtgsmaal: Hvor flal vi gaa paa Stole? Som belendt, dar vi indenfor Den f. d. Fliele fle:e Stolen Digse vore dansl-amerilan sle Zioler staat særlig til dort Folls Lplysning, Hjcelp og Tjenestr. Dek for lad os beuge voke egne Stolet og ille gao over Ballen eftek Band for aldrig at vende tilbage igen; lhi der dek vis vi labe vote Born for vore Hjem, vort FOU, vor Ritte og vor Gub. Tetfok, vil du gaa paa Slom san sog hen til vote egne lkistelige Læteanstallet, hvor Herrens Ord er det faste Grundlag for al Undervisi ning. Thi Aandsudvitling og Stole uddannelse uden Guds Ord et ul ubodelig Stude, selv om sman spger at sljule Aadselet med alslens Blomster teile, Dyder og Moral. Sagen et og rlivet: At Lys uden Banne er Hel redeg Anal, eller som Luther sigen ,.Hvoe Guds Qrd ille et, der er idel Marte, Vantro og al ond Handel.« 2. Hvorfok slal di gaa paa vote egne Stola? For at Bptnene flal paavirles elf del Dunste og sauledeg knytleg dyb. re til vort Fall, saa de i nogenlundc Grad lan sige: »Dit Foll er mit Foll«. Derved lnyttes de Unge vg saa inderligere til detes Fotældre, bvoeimod de amerilanfle Stoler me oet mere ask dem fremmede for deres Fell og dereH Forældre, og det er ufmelig Stude, naat Forældkene leve udenfor Bstneneg Forftaaelse og Karlighed Tet et en Aendggekning, at al Mo rallmdetvigning —- endogfao den kedsle —— et i sin dybeste Nod unlink stelig og afføder lun Fakisceisme .«—g for-get Vantm En Undervigning udensoe Kristns hat ingen Kræfler til at drage og bæte vor Ungdoin bjemad, lwerlen mod del jordiifle eller tet himmelsie Hiern. Nei, den hat il le blot ille faadanne Lea-steh nlen den gemmer indeni sig en aandsforlæs rende Kraft. Ved at beføae vore eqne Eloler stif leg Belendkslab og slulles Bensiab, san at erl Fell lommer til at lende lJvemndte bvorved der flabes gode Vetinqelser for godl Sainfunds .-.rbejde. Teguden er det nødvendigt for en lwer, Der vil fkem i Amerika, at leere rel enqelfle Sptog og i del mindste at sc lende lidi til de Forenede Staters Hi ftorie, Statsforfatning m. m. Paa dette Omraade er Stolen til uudsige lig Gavn for Nytommere og for en hver, der ilte har faaet wogen grundig Uddannelse i det engelfte Speis-H Og endelig, om det tunde naae5, at stadfaeste de Unge i deres Tro og Herab, saa de indenfor den litthersle stirte lan fige: »An Gud er min Gud«. O« Hvornaar stal vi gaa pan Stole? Det er vansieligt at opgive nogen Ybeftemt Alber, men fra 15 Aar-s Al deren vg ovad vil i sin Almindeligbed vcere en god Tid for Stoleuddannel: se; thi Ungdomstidcn er en overmaa-v de vigtig Tid Hvad Foraaret er paa Natlirens Omraade, det er Una: domstiden Inere eller mindre for vvrt lyele Liv. Foraarstiden er Saatiden, da man maa lange Sceden i Jorden, om den stal udvitles vg iriodnes. Saa ledes gælder det vm at benytte sin llngdomstid vg modtage de Sorde torn, som stal irdvitles i os og give os en velsignet Fremtid Hvor hurtigt forlvinder ille For aarsdagene, vg hvem tan vel saa ved Vinlertide, endsige holte? Ungdva tiden er netvv den Tid, hvor man stal fvrberede sig for hele fin Livsgerning Lev derfvr itte det ene Aar ester del andet uden Tanter og Planer! Tænt paa, hvad du vil og tan blive baade i Tiden og i EdighedeM Lad itte Aarene svinde uden at komme til et beitemt Valg af din Livsstilling, og hvis du har valgt denne, nøl da itte med at sarnle saa mange Kundflaber lom muligt for bin Aandsudvitlirig, thi Kundsiab er Maatl 4. Hvor nsdvendigt er det at gaa paa Stole? Giv vel Agt paa Mulighed og Vir telighed. De er to meget forslellige Ting, og dog fiaar de hinanden faa ncer, at det ene tan forvandles til det andet. . . Der er mange Muligheder for vvrt Hieni, det er, Forældre har den Mulighed at bedare deres Bsørns Kerlighed vg give dem en god og tri stelig Oplysning; men mange tasnter heller-e at give deres Born disse faa lontante Penge, svin Stolegangen lo ster, end at gøre et Udlæg for Øjes bliltet, faa at den Muligbed at danne og vvdrage Bornene itle bliver til no gen Virtelighed Der er mange Multnkxder for vors Ungdvm, baade for Mænd vg for: Kvinder, i vort Land, baade til ven itre og til højre; der er Muligheder til at forsømme alt og tabe alt, og der er Muligheder til at leere noget, blive til noget og vpnaa noget; men Mu lighederne tan under vor nuvcerende Tidsudvitling tun da blive til Vir telighed, naar vi foger Kundsiab vg Visdom Der ligger Muligbeder paa Lotter gerningeng Oinraade til megen Bel signelie for vort Foll, færlig i de mneritanite Stoler i danste Krebse, bvor vi burde have vore egne Born til Lasters-. Der liqger Multgheder paa vort itvre ameritansle Forretningsotnraa de, og der ligger Muligheder lige E dort eget Hjein til at blive nl)ttige, tcrnlende og driftigeFarinere, Haandi verrtere eller Arbejdslfvli. Og for Fisvindernn selv vm de itte ønfter It give sig ind tilLærergerningen eller Forretninaglivet, saa vil en god Hol stoleuddannelse have sin Betydning. Det vilde verre godt, orn vore unge Piger, som itte agte at studere, tunde faa Forstaaelse af vor dansle Litera tur og Historie og paa den anden Si de saa en dybere Interesse for husliat Arbejde og almindeligtHaandarbejdr. Verlor, betant nu selv de Muligi heder, lvm Herren har lagt paa din Livfti gennem Verden, men betænt vgsaa npje, at det er din Pligt og Stlildighed at udvitle disse Millia lzeder til Virtelighed, og da tun op naar du det, hvortil Gud bar stadt og dannet dig vg givet dig Mulighed ? Tiden. Til Slut vil jeg blot sige pau detie Omraade, at Muligheden er i dybeste Forftand givet i og nied Kristus, ban de for Tiden og for E«vigl)eden. Vir teligheden tommer formedelst Troen og et virtsomt Liv i denne Tro. Men Herren give svs alle et aabent Øje for Muligheden og et sasrnvittighedöfuldt Anspar for Virteligheden baade paa dette og det tiltommende Livs Om raade. 5. Men hvorledes faar vi Midler til Stolegangent Mange hat Midler not særlig i dette Land, men mangle aldeles Jn teresse for den aandelige Udvilling; men der er andre, der itte er saa del E ——I I— stixlede, og sra dem lyder Klagen: Hvorledes sta-l vi tunne stasse Mütter ne til at tunne gøre Mulighederne til Virtelighed? Dertil er at sige: Bed og arbejd og spar, hvad du tjener. Det har jeg personlig ersaret, oa mange med «inig. Herren hat Vej alle Ste der sor tyver den, der i Aand og Sandhed Vil srem med den givne Mu lighed sor at gøre den til Virtelig t)ed, og han hat alle Tiber gennem hele Verdens Historie stadsæstet den ne Sandhed Det oil gaa ester det tietendtel Ordsptogt »Where there is a will» there ig a way«, eller sont vi stger paa Dunst: ,,Mands Villie findet Vej«. Vore Ztoler har en hjcelpende Haand sor saadanne, sont tun hat saa og sinaa Midler til Raadighed. Henvend dig til en as vore Stoler desangaaende, og du vil erfare, at« der er en Udvej gennem de sinancietle Vansteligheder. ’ S. Hoad bliver nn Resultatet as en tristelig Undervisning og OpdragelseZ For det sørste mener mange, at un ge Mennester, der har vceret paa Hei-: stole, taber Lysten til at vende tilbage til deres sorrige Arbejde, ja i det hete taget taber Lyften til Arbejde, og saaledes er Stolegangen itte blot spildt, men endogsaa til Stabe. En anden Jndvending er, at de overser deres aamle Forældre og den tarve lige lille Rirte og Menighed Andre mener og deriblandt — ssrgeligt not —- endog Ledere blandt vort Folt, at vore egne tristelige Stoler itte tan staa Maal med de ameritanste Sto ler, og ser aldeles ingen Nsdvendigs hed as en danst tristelig Jndstydelse gennem Undervisntng. De soretræt ter dersor at sende deres Born til religionsløse Stoler, hvor Vantro med Fritænteri og tnange andre be tcentelige Folgesvende slorerer. Hoad stal vi hertil sige2 Sittert og sandt er det, at itte al Zced falder i den gode Jord, som Herren selv tlart og tydeligt har holdt srent i Lucas Ev. og andre Steder, lige saa vist er det ogsaa, at itte enhver Fartner høster Fragt as den Sced, han udstrør, men dermed er jo ingenlunde sagt, at der itte stal saas, ejheller er dermed asgjort, at al Sced er aaaet tabt. Meget mere staat det jo fast, at den, som itte faar, stal intet beste, saa at, ihdorvel det med Sandhed tan siges, at noget gaar til Spilde, saa er dog Etsariw gen den, at -S(rdsen, sont er nedlagt i dort Land, giver baade Fode og Klæä de, Mad og Dritte, Hus og Hjem, selv om noget as den nedtagte Sæd er gaaet tabt og itte bliver udvitlet til Hostens Time. Vi mener, at ihvorvel vor tristelige Omsorg vg» Fdrbpn for samt« Ast-beide med de Unge delvis er soraekives, saa er doa Guds klare Forjcettelse og Vor triste-; lige Ersaring denne, at intet i Ver-J den har været til større Kraft ogi Velsignelse baade sor Kirte og Stati end tristelia Stoleuddannelse. Dei er itte blot dort danste Folts Histo rie, snen enhver Nation giver sit usdi: aelige Vidnegbyrd sbaade for og imod denneKendsgerning; imod, hvor Fol tet itte har hast den Gnds Naade at opdrage Born og Unge gennem niste lige Stolen og sor, hvor et Folt har; taget sine Born ved Haanden gennernj en tristelig Stolendvitling. H Det celdste oa i sin Tid niceatigstes lutlserste Kirtesatnsund i Amerika staat i Dag lanat tilbage for andre, yngre oa i sin Tid meget smaa stir-( teasdelinger. Etsn væsenttig Aarsag til. at den celdste og i sin Tid største lutherste Kirteasdelinas Astrcrstels«:, Tilbagegang og Asmaat lan tun sin des ved dens Forsøtnmelse as tristeli ge Stoler, baade sor Beim og Unge, hvorimod andre smaa og uanseliae lutherste Samsund hat votset sia srem indadtil og udadtil, saa de i Tag langt overstyaaer det sørste store Kirtesamsund7 nien Hemmeligheden til disseH Vætst og Kraft indadtit on udadtil tan vi tun finde gennern en vedholdende tristelig og dermed ogsaa trastig Stoleundervisning baade blandt Born og Unge. Det vil sige, vi staat eller salder ined Fremtiden, estersom oi taber vore Borns og Un ges trifteligf Dipdragelsk nf Sigte eller optager denne store og vigtige Gerning med Tro, Karlighed og Hengsivenhed. og sdet er ingenlunde unatutligt, at Folt, sont sendet Bor nene dort fra vort Follog vor Kik te, masa gtre den bitte Ersaring, at Dosten til Arbeit-et er dorte, og Hier tet lever itte mere i hsemmet og itte mere i Meinst-den, men under en Ysremtned Mast, der lpsuer dem fra. Kcerligheren til vort Sprog, vort lFolt og Vor tarvelige Kitte. Thi hvor Kcerligheden itte saaes til os og nor Ritte, tan den heller ikte høstes. Dersor, loeg vel Meerke til, hvor den forgelige Etfaring af daarlige Nesultater findes, og du vil finde — Zandheden tro i Hicerlighed —, at den i Almindelighed høstes paa de frennnede Stolemarler og itke inden for vor egen Lejr. Tillod Inig i al Korthed at frem drage et lille Troet fra vor Stole her i Nacine. Et Par Aar efter Kon sirmation sendtes to Drenge fra en og stimme Menighed paa Stole; den ene Dreng havde Lyft til at hørc Gang Ord, var hvet Søndag i Kir le og annammede Ordet Ined Eile-ede Denne sendtes til en vekdslig Sto!e. Den anden Dreng git meget sjcelden i siirte og havde itte Lyst til Guds Lon; han sendteg til en triftelig Sko le. Eiter endt Slioleaar tom begge unge Mænd tilbage, og da kendtes cn underlig Forstei. Den unge Mann fra den verdslige Stole, som før al tid fad i Kirlem naar Guds Ord for lyndtes, tom der aldrig mete; han var færdig med sin Barnetro« msed sit Folt og med sm Ritte. Denanden dekimod, som elleks itte git i Kitte, men fom havde været paa en triftelig Stole, fandtes nu i Herren-Z Hellig dom som en slsn og opmærkfiom Guds Ords Tit-heter. Disfe tvende unge Mcend var forftellige, før de lom ud, men blev modfat forstellige underOp holdet, hver paa sin Stole. Siæden var forstellig, og Hoser blev det vg saa; thi hvo tan sanke Vindruer af Torne eller Figner af TidslerZ Maatte Gud i sm Naade og Ker lighed give os en langt dybere For ftsaaelse af Nødvendigheden af vore triftelige Stolen da vikde vi ogsaa faa en rigere og herligere Obst end hidindtil hat været Tilfceldet. Men ogscm føtft da vil vi ved Guds Noa de — thi hans Fokjcettelse er Ja og Amen i Kristus Jesus- — ospnaa go de Refultater baade for det Liv, som» ef, og for det Liv, som kommen Lad os bede og arbejde for vote Stoler, elfte dem, des-ge dem flittigt og ftøtte og opholde dem, da vil og Gud forlene os sin rige Velsignelse, saa at Bornene lommer hjem med for-get Kundstab, et villigt Tjener sind og for-get Kcerlighed til de gam le Forældre, dort lille Folk og vor tarvelige Kitte. Som strevet staat-: »Er-er og ederz Bis-in hører Forjættelsen til.« sAp. Ger. 2, 39.) C. H. Je n fe n. Doktor! Doctot! En etablifecet Lckge i Colokado, tæt ved et stsrte dansk Settlement, pnsker at fcklge fin Bopæl og Forkeming. God Anlednjng for en dygtig dansk Læge. Man bedes sende Bren, market »x)sz«, til Tanskcrm, Blair, Nebr. En Befkrivelse af de meft alminde lige Syqdomme og del-es Behandling. Et lldbraq of Dr. Thormanns Zundhedslekikssikom M Sider, godt indbunden, Pris 50 Cents. Fra Jøde til Kristm Erfaringer fom Jede oq Kristem Optmninger Af Jfak Nataniel SI pim En ins-get interessant lille Bock W Sider. J Omsluq 10 Centh Den ungc Piges heilige Timek Betragtninger Ved Knnfimmtionen og nd over Livets Banc. 158 Sitzen J- Shirtinqsbind, 40«Cents. Danish Luth. Publ. Hau«·e, Blasr.Nebn lbekzgysnlcix um Und sil. Hin Ruder-vis ning den 4. 0l(t0bet-. Smame uns-se Mit-nd. sont mtsktsr Uptagelse Ima se Ininarict. man snarust indscsmle Uc gitsrinzx lust01n. lcdsnksct af Attestcr Tor deres l"(1(1;mnclse ng M()(1(-nhc(1.tj1 andern-Knech Blair. Nein-. P. s. Vlg. IIW coukok begynder sin Eftckaakstermin sen I. Our-du« skkiv sit-s Ist-sog. Im. Amte-d Ists-. Nod-. MUOUSISSS AND costsflpdfldu cunkos of meet-onus sue-Hamen Fulk Hilf-r As fiijpr mäan Full-Jqu hufme vijtk sscsh fesbet,u-1kil.sm 1(«fs.-(-rn :isi---Ir·ltii11«q. Futkzlujng nn zzrijwr lumzunm och smij Mit-Inn sjululsmmk sysltstnci. Mnn Icnn Irygxt -«·Lg«-t. hu Um 1(-h«--rn:ill!j·l hälhignsllnrhclss skh k» sikullr sjukslunmr vuru en 11;x.s-t.--11«kutI-l Mk. Theils-»Ja Nin-k-Dmught äs så frumksänjzsfnll i lmutnclotaf Misan sjulcclintmr» eine-lau den ej hur Sjn like i sitt ltållu lisfvcm i Unlnjng Denn-i nimm-km fa miljtsnnstljcjn iu- iskke cU stinkt »(-h välskunt Iisekslikiunrnh umn elt nnlilt i-( h h-«lst)sannullijrjngs um«-L »Hm but-u- ftjrstnppning och kgin cui-n skmla Ung us Mun. Mng hislsnsanmm vertan på lefvrm but-u- gnllsjuka. Den stärkt-r njumme Enteilt-n lei vkm »ein njumrne ickembctg regt-»musle tränke de giftig symknu in i blutlct tillikn mee! unrka ämncm sum horsle um«ij nms enom tutnmrne,bvskiges nom Fett-s fökgiftut Tiili bebst-Jung meti Thedsokds lslsrks »Ist-Mit Mission-If de ssyulz mm llgssi lut-((«ppnmg. Iesvek- ach n"i»sk»mmm» och sk-« lseuiimtis kommst-- Its hu njunjukciuns» süs hvnken Ijuk Um Its-·- »Im-kri(1m umlie- slel ej icvei asxua bot. he » II erle- hsn lsmle en s kenn ps et sc Thedconss stirbst-usw« WØOAOAQAONOA As-« O- «OAOÅ O «OAO- O .................................................................................. fis-t- Symaskiner. Billige Print-. .- - - .- - Gode Maskiner. »Du-kenns· Ni. l et i alle E ): Maader en god, soljcl og billig symaskioe. Den syet buttigt og uden Støj, bar 4 skusser og er af vyeste Kot-— :·«.« struktjon. Der gives 10 I« Aar-s Garavti paa Maski— - gen. Enhver Købet vil hlj ve fuldt tilfreds med en sta- - den symaskjne, og skulde den ikke være tilfredsstillen— j de, kan den Ums-gesamtes --4--.- «..-. -..·. . »Don-kenns« N-. I. Pkls ZEIT »Um-liefen« Nr. 2 er abso- ! lut den bedste symaskine, der fabrikeres, og den lian maale sig med bvilken sont belst Maslcine til langt høj ere Pris. Den hat tillige den For-del ftetn for »Dan slceren« Nr. l, at den kao lukkes ned. W »Den-Jena« Nr. 2. Pri- MIs. Træarbe·det udføres — eftet Koberens Ønske —- i Eg- :. eller Valnø detræ. -« Vi Sknl gerne besvake alle Spøtgsmaal med Hensyn til ; disse Maskinet og give Oplysnin er krit. skriv kun til os. :. og vi vil give nærmere Forlclanng. Beløbet bedes sendt — ? - med Bestillingen. I «"«: der-es nærmeste Jernbanestati0n. Fragten et 95 Cents for « - fees-As » . .-. . »sp.sp»««. v US . Its-M » s III-» Hyp de storste Fabkilcer i Amerika, hat i en Række as Aar staaet sin Provei Hundredet as Landsmænds Hjetn. og alle et en - fredsstillelse og er lige san god og bedre end Maskinet, bvor «: for der forlanges indtil den dobbelte Pris. Maskinen bat bøj «: Arm. Det frie Rum under Armen er 5j19 Tommer, saa det : For-bedrängen alle Dele et änt akpudsede og nøjagtig tilpas— : sede, og alt muligt Hensyn taget til at forene styrke med · -"- Enkelthed og til at gøke Maskinen letløbende og forebygge ’- Muligbeden for at komme i Vorder-. og automatisk Spolevinde. E bedrede staalapparater. Apparaterne er nøjagtig tilpasi « sede til Pressestangen, et fabrikerede helt af det bedstestaal, polerecle og fornilcleke og aden Dele af Messing eller andet : lilødt Metal og uden loddede sammenføjninger. De bestaa af: IJJ s» ----- Ka- Des-: l« «.- . ,«,« y Til lorannævnte Priset ins-a Kober-ne betale Fragten til . lnser 500 Mil og betales ved Modtagelsen. symaslcinen »Danskeren«. Ovenstaaende vises Illustrationet af de forskellige Model ler as symaskinen »Danskeren«. Denne symaslcine, sotn fabrikeres specielt for o- af en as s« «C0 -·- . EKFÄLEZQZXQLWWMMD AND-N stemmige i sine Udtalelset ow, at Maskj.«en give-· god Til sværeste Ärbejde kan med Letbed haandteres· Maskinen er fabrikeret af de allerbedste Materialet, hat alle moderne O O Hvek Mssklne kannte-es kot- 10 Aar. O O symaskinen bar selvtrcdende skytteh selvsættende Naal syst-N Med liver symaskine folget et sæt af de nyeste for : Rukleiq Tuclcek. Kinder-, Braidek Poe-h Undek Bkaidet slide Plan-, shirring slide Plate, site klemmeks If assortetede storrelset. Quilter,Tl11-ead cuttet, Foot Hemmer og Keller-. Med hver symaskjnc folget desudem 12 Neids-, 6 spoler, VNWWO Oliekande kyldt med 01ie. stok og lille skrueogle, somles Es· det. 10 Aars Garanti-certik1kat. illustkeret lnstruktionsbog. z) Vi overtager Risikoen, om en Maskindblivets beslcadiget Es under Transportem og vi et- ogsan villige til at tilbagebetale J Pengene og godtgøre Fragtudlæ , hvis en Kober findet Ma- ; skinen utilfrcdsstillende og ander edes, end vi hat fremstillet Z« den· — Ig Til Oplysning for dem, der muligvis ilcke forstaar, hvot- Sz for vi sxklger disse Maskiner saa enormt billigt, skal vi be- i; mærke, at Hensigten hermed et at avertere for »Danslceren« IF Nis ug slmsse den stadig videre og videre Udbre(lclse, ligesom det samtislig er os en Glæde at kunne forsyne Folk med noget virkelig godt. Adr.: ,,Danskeren«, Blair, Nebraska. E ÆIL L Udtalclscr om Symaskincn »Danskcren«. Af be ovenstaaende Symaskiner har vi folgt mange, og alle hat givet ftor Tilfredshed. Folgende er nogle faa Udtalelser angaaende Shmaskinen ,,Danskeren«: Symastinen hat jeg modtaget og er vel fornøjet med den i alle Maa der. Venligst Jess T. Jesfem Boivbells, N. Dak. Vi hat modtaget Symaskinen »Danskeren«, og vi er meget godt for nøjet med den. Mrs. P. C. Nielsen, « Stapelhurft, Neer Til Danish Lutheran Publ. Haufe, Blair, Nebst Shmasiinen sendt til O. Rasmusz sen, 2203, E. Franklin Ave» Min-. ·neapolis, mobtaget vg er meget til fredvstillewdr. ! O. Rubin-»New ,-«I Mr. Poul Petersen. Jeg modtog Symaskinen omttent io Uger effer,. min Hustru strev til dsg, og vi er vel fornøjet nied den. Filip M. Svinth, Tacoma, Washington. Mange andre hat udtalt sig endnu mere fordelagtigt om Symastinen »Dansteren«. Der kan siktert fpares megei ved at købe Symastinen ,,Dansteren« direkte fra Fabrikken, da en Ageni Instet at tjenc en iemmelig stor Kommission ved at sælge en Symsast-ine. Dei gest han jo iike hver Dag, og han stal jo ogfaa lebe. Vi vil raade alle vore Bennet til at tøbe deres Symasiiner gennem Danish Luth. Publ. Haufe, og De kan vor-re siller paa, at De faat m god og en billig Symastine. En gammel Kone Mike for heade Spakepenge en af Symastinen »Dan sieren" til hendes Dotter sont Behi lupsgavr. Hun wende, at det var bei liebste, hun iunde give jin Dotter-, es heades surt fortjente Pense var fik lert geb-i cian » . «« -. ts-. .«« .