eqlsjs Nyb.os- og Oplyss
lud for set danske Falk
i Amerika,
uvgivet as
DÄNISB LUTXL PL’BL. HOl’SE.
" Blum sieh-.
,-Lansketen" ubkommek hoet Tirsdag og
Fledag.
Brig m. Iaegassq i Te Fort-rede States
81,50; ul Udlande182,00.
Bladet bete-les i Forstw. Bestillmg. Be:
talmg, Abteslefomndring og all ander
angaaende Bleibet adeesletes:
DÄNISH LUTH. PUBL. HOUSB
Blatt, Nebr.
Redatun A. M. Andeesen
Alle Jndsendellet adceslekes: Tansteren,
Blatt, Nebe.
Zateted es tlxc Post Otiice at Ums-. Neb
Is second let-s muten
Advettlsms Rates mscle lmows upon
appljcuttom
»Dauskecen«
blivet iendt til Subfftibemet mdtil nd
ttykkelig Lpsigelle movtages as Udglveme
og al Geld et bemit, i Lvetensstemmelse
med De Forenede Staters Vostlove
Naat Lafetne heut-endet sig nl Fou, ver
averteret i Bladet, enten for at tpbe has
dem ellet for at fuaLplysningek om lml
avetterede, bedes de altid omtale, sc de ma
Avetnsfementet i dette Blut-. Tet vtl vxke
gensidcg Rytte
—
—
Krigkn i (5olorado.
Stylden lægges paa
Arbejderunionen.
(Sluttet.)
Der er ikte Tale orn Forbrydel
set til at begynde med, men hvad
Wellman talder triminelle Misgrelz.
Tet forste af disfe Miggreb foreg til
bage til «Standard Millå« ved Cr
lorado City i Oktober 1902. Ter
orgaroiferede Mr. Haywood (’Sekre
tær for og den egentlige Leder af
Western Federaiion of Miners) en
lotal Forening ved denne Tib. Mr.
Mac Neil var Standard Mills Ma
nager. J paafolgende Februar blev
der gjort Fordring paa hsjere Lon
for nogle og kortere Arbejdstid for
andre og Anerkendelfe af Forenin
gen. Vermed begyndte egentlig
Striden. Mr. Hanwood paaftod, nt
Mac Neil var fjendtlig findet imod
Foreningen. Mac Neil derimod
paaftaar, at Standard Millg var en
aaben Molle og gjorde ingen Forssel
paa Forenings- eller ikke Forenings:«
medlemmer.
Denne Trcette dlev afgjort af M
af Guvernsren valgt Kommission
J denne Afgorelse blev det beftemt,
at Mpllen stulde tage imod de Uni
onsmcend, fom var paa Strike, men
fmøvrigt dlev Mollen iike »unioni
seret«, Forenings- og Wie-For
eningsrnænd stulde have läge Abgang
og Ret. Nogle Uger derefter paa
stod Foreningen, at Mac Neil itte
havde levet op til Overenslomsten
i good Tro. Saa traabte Guvernos
rens Kommission atter sammen, og
den domte, at Mac Neil havde levet
op til Overenskomsien
Her gør Wellman den Bemerk
ning, at det var ikke saa meget om
Løn at gøre, som orn at faa Mollen
»uni-oniserei«· Det var der heller ille
noget ondt i, naat det blev gjort
oaa den rigtige Munde· LJg den
rigtige Maade var, forst at faa saa
aodt fom alle Arbejderne i For-min
gen og faa gaa til Arbejdsgiveren og
siget ,,D"eres Mir-nd har organiseret
sig, vg de gør For-bring paa Ret til
at tale gennem dereg Organisation
De anmodes derfor om at forhandle
med Organisationen og itke med de
enkelke Jndivider, hvoraf den be
staar.« Den forkerte Maade at
unionifere paa er at faa blot en Mi
noritet med i Foreningen og faa at
prove paa at tue baade Eferne og
Jkke-Foreningsmcend ved Opsiand
og Trusler.
Her gjorde Foreningen et alvor
Iigt Misgreb. Mr. Hawad siger,
at 75 Mænd stuttede sig til Forenin
gen, Nat Neil siger 35 eller 40.
Men Melken bestæftigede 220 Arbei
dere, saa selv om Haywood har Ret,
var det tun omkring en Trediedel,
der var i Foreniwgm
Sau begyndte Strikes —- en
taugt MM og vidtlsfkigere Hi
storie, end vi hat Pladz sor. Men
list erkad her as Weltw
,,Uforsutlig, sont Strisen i »Ca
Wo ctth Milli- var, — me
uiW og Mosis-sont den var
—, DIE-M HWM Rubrik
Mst If TM Esset Minerva
MUI foe»gt fuher Colo
kado City Mlls i at faa ,ore«. Derit
oar ingen Klage eller Miefornojelsc
i diese Miner: Der gxordes ingen
Fordring til Efernr. Simpelthen et
dftotntnandoord fra Dem-er laidte
over Itsttjttt vaa Strile, alene for at
aennemsore Foreningslederneö
Magtsprog over for Coslorado City
Mills, som employerede omtring 200
Mand«
Lg det værste var, at Foreningens
Medlemmer slet ilte sit Anledning at
stemme, om de vilde have Striie eite:
ej. Og hvorfor itteZ For-it fordi
Lederne onstede at toncentrere Maa
ten paa deres egne Hemden og for
det andet fordi de vidste, at Forenin
gens Medlernmer vilde stemnte tre
til een imod Strite.
Tet er Prover paa Fixstern Fede
ratirins Mist-used der ledte til al den
Elendighed.
J Finley Minen blev der ogsaa er
llæret Stkile as Svntpati med
Unionsntændene i Col-orado City.
Der understrev alle Unionsmaendene
en Ertlaering, at de saa ingen god
Grund til at gaa paa Strile, og
itte desto mindre gik de alle ud, da
Ordren totn sta Denoer, alene as
Loyalittet inwd Organisationen
Her arbejdede ontkring 4000
Mand og alle paa 700 nær var de
IMedlemmer af Foreningen. De var
alle oel tilfredfe. Den der tjente
mith, tjente 83 ont Dagen i 8 Ti
Tirner, og Jngenisrer haode op til
P4.50. Gennemfnitålonnen var
83.46 om Tagen. Om denne Mine
siger Wellmam
»Der er formodentlig ingen anden
Minelejr i Verden, hvor Betingelser
ne er bedre end het. Daglonnen er
hoj, Akbejdet stadigt, omlring 8100
om Maaneden er den mindste For
tjeneste for simpelt Arbejde. 8 Ti
mer er den lcengste Arbejdsdag. Ar
bejdet er rent — itle ligt Kulmining.
Ter er ingen Damp i Minerve, den
eneste Fare er mekaniske Accidenter.
Luften i Minerne fom jeg ved fra et
Befpg 1200 Fod under Orerfladen,
er næsten lige saa ten og behageligi
sont i det frie Folt bor i dereLs egne»
nette smaa Huse langg Batterne tsa
toter sra og til deres Arbejde for lav
Pris, og det toster tun lidt mere at
leoe der end i Chicaao.
Som en Ven af Arbejderforenins
aer sagde Mr. Wellntan til Selte
trer Haywood, at han ilte lunde se,
at Strilen i Cripvle Crel lunde ret
fcerdiggsres isom et Middel til at op
naa der-es Fordringer i Celoradc
City. Dertil svarede Hattwood, at
der var ogsaa det med i Betragtninct
at Mineejerne spekulerede paa at neb
lcette Lsnningernr. Det unrerisgte
Mr. Wellrnan og fandt, at der vrr
intet deri, og Mr. Hatttvood vilde en
ten fsre andre bag Lyset, eller ogsaa
han«ielo var det.
Der er god Grund, hvorfor Mine
ejerne i dette Disttilt er villige til at
betale en stor Lon. ,,Ore«en indeltol
der sra 850 ot) til mange Tusinoe
Dsollars ve. Ton. Det er ikte ital
mindeligt at finde Zteder, ho-)r
»Dre« en indeholder 88 pr. Bund At
ftjæle Orte er en almindelig For
brydelse blandt Minearbejdere Te
fylder Lommerne og stopper det un
der deres Bluser. Saadant Sntug
leri lan lobe op til s10,000 Vcerd
om Masaneden En Mineeier sagde
til Wellmam ,,Vi tan itte staa ved
at betale en lav Dagløn i denne Lejrzs
thi sor hoer Dollar, vi tunde spare it
Lsnninger. vilde vi tabe to Dollars’
i ,,ore«.
Wellman distuterer saa Ein-ras
malet om 8 Tinters Forslagets Ne
dcklllg I Coioflldsi Legis!g!U:· ij
hat været paastaaet, at Arbeiderne
var bleven opbragte over dette For
slags Fald, og det siulde date Aar
iagen til Striden. Det beviser han
saa er ikle sandt. Striden var nd
brudt, for man kendte dette Lovsor
flugs Stiel-ne og i Minerne var 8
Timers Dagen indfsrt lcensge for
indem
Dei insdrMmes, at saa snart For
eningen hat-de lastet Stridshandstem
tog Eierne den op, men der var ilte
andet at gere. Sau greb Strilerne
ellert Unionsmeendtene til Magt,·
Vold og Trusler. Og naar Well
nran lommer til den strælkekige Dy
namitetzplospn i Jndspendence, —
ia, han lan jo intet bevise, men han
reessonerer sont saa, at det var un
derligt, om saadatme Udbtud af En
telttwandi Qui-floh M falde satte-,
men med Foreningent Kamp. Der
bedingen andeu end Fountngen hol
Untoealsi einst-artig for den steck
leltgt Fosbeydelfe Men hart haa
bet, at Gerningsmændene maa sindes..
Spotgsmaaliet om, hvorvidt Des
poktationekne kan forsvare, vil Well
man ikke udtale nogen Mening ein«
81,820.20 til, der var paaligmt he1c
sinde Forholsd var forsvarligj
som et Sekvforspaksmsddei.
Bi stal saa stutte diöse Meddelels
set med en thalelfe af Wellman om
rette Arbejderforeninger:
»An Stags Llrbejdetforeningek,
der vinber min Snmpati og min
Peniz Underststtelfe.« sitiver han,
»er dem, der bevæbnet sig med m
retfærdig Sag og med den alene og
appelleter til den cssentlige Mut
ning og Tom. Det er. hvad Johns
Mkitchell gjorde i Pennsylvania, og
;han vcmdt sin Sack Dei er, hvad
Hmcmge andre Arbejderforeninger hat
gjott·« !
Lætcclønsliftetnr.
Under denne Odersirift fpurgze
jeg i Nr. 67 ni ,,D-ansteren«: ,,Hdad
Stoledirettionen dilde brnge de
3132020 til, der var paalinnet helel
den fnrenede·Kirte ud over det, de
iast anfatte Lærerers Lan dilde be
løbe sig til?« da: »Hvorfor ilte Lig
ningen var reduceretZ da jeg mente,
at der var god Grund dertil.«
Paftor A. M. Anderfens Svar
folget lige efter min Artikel og han
ftriver blandt andet: »Der behpves
visi tun at peges paa, at Jndsani
lingen til Lcererløn sidste Aar tun
bragte 82,192.92, rg Larerlsnnen
alene var 82,450·M.l« Altsaa. om
Jndsarnlingen itte vil komme nar
mere op til Liqningen i Aar end
den tom i Fior, saa vil Undersiudct
i Lærerlønsiassen atter for-ges, selv
om der tun udbetales Lærerlsn af
Kassen.« Og lcrngere hen striver
dan: »Stulde vi dckre saa heldige i
Aar, at Jndtcegten kommer til at
fvare til Ligningen fhvad der, faa
didt jeg ded, aldrig er flet endnnj
faa er der jo Brug not for Pen:
gene, som bliver tilovers, efter at
Laterne har faaet deres Lon« Ja,
det er rigtigt not; thi det er jo forn
Paftor Andersen striver, der hviler
en Geld paa Lærerlonstassen vaa
86,125.89, fein di nu sial se at faa
lin betalt nf paa hvert Aar. Her
tunde io fna not gores den Bemerkt
ning, at Gaslden itte er naaet op til
den Sum, den nu er, fordi Lcererløni
nen bar oderfteget Jndtægterne saa
meget, men fordi Samfundets lo
bende Udgifter hat været betalt nf
denne Kasse: men det for-andrer io
itte felve Zagen, Gerlden er der, Ia
vi maa se at faa den betalt.
Oq med det for Laie er der jo sit
tert ingen, der itte vil give Direktio
nen Ret i, at de har valgt at gca
)fre:n pasa den Mande. Men det er et
andet SpornsmaaL der vil totnrne
frern hos mange, nemlig: »Hvor1e
deH er Lærerlongtasien kommen i en
lfaadan Gerle« Entwer, fom Vilde
jgsre sig den Ulejlighed at se efter i
lAaereretningen og Aditteringerne i
»Kirtebladet, tan seld se Aarfagen.
Dei er itte, fordi Ligningen hat daz
ret feil, itle heller fordi Pengene ille
er anvendt ret, men fordi en hel Tel
af dort Folt rundt om i Samfundet
har forspmt at opfylde deres Plin
ter. Sidfte Aar bragte Jndsamlin
gen til Leererløn tun 8219292 til
trods for, at der var vaalignet bete
Hirten M,212.60, altfaa 81,(«)20.s38
af det, der var paalignei, bled ilte
öetalt.
Detom striver Stoledirektionen i
det ,,Cirtulære«, der fslger med LE
rerisnglifterne: »Det er itte Ret, at
nogle Menigheder Aar efter Aar un
drager siq for at betale deres Del.«
Nei, fandelig er det itte Ret! men det
er underliat, at tristne Mennestcr
tan have Fred i saaledez at soc-m
me deres Pligter, og at de ilke statis
mer sig ved at ftaa Irteslsfe og se
paa, at de andre stal bære Byerderne;
thi disse, fom saaledes helt eller del
vis undlader at betale, er jo dog med
til at beftemine ved Aarsmsderne,
idet de fender deres Delegat, er med
til at talde Leererne til Stolen· At
de saa lan gaa hjem og helt eller del
vis lægge handerne i Stsdet meo
Henstyn til at Faa Laterne fbetalt
vidner dirkelig silte om noget godt.
Bed. rnndet i Blatt 1900 blev
det beflu tL, »"at der hbekt Ast i
Aarpberetnthgsi gis-I en Uar UT me
,re kopeeisteeret Winle for Pen
niidle s Andendelse.« Det faar di
nur n nson vi Mille ogsaa burde
have en klare-es essrneke Meeret
Reh-Miso i Metheeetnkinqen for,
hvot Pengemidlerne kommek fra? saa
vi tan se, hvem der betaler, og hvew
der unddrager sig
Ter er ofte bleven sagt, at det et
de støtve Mcnighedek, der staat til
·bage med Betalingen as Lasteklsm
Hvorvidt det fokholder sig sauledes
eller ej, hat jeg aldkig for anders-gi;
men nu tog jeg mig for at se det ef
tek, og Resultaiet for de store Me
nighederg Vedtommende er saa ncet,
fom Zeig bar tnnnet finde Det ud, saa
ledes:
Der var i den forenedse Kitte i
Fjor ifølae Aatsspberetningen fra
1903 — se Statistiken — 23 Meni«q
heder, Der bavde hvet over 100 ton
ssrmerebe Medlemmer. Alle 23 Me
nigheder tilsammen havde 4,156
tonsirmerede Medlemmer, altsaa overi
Halvdelen af Kittens famlede Antlit
Af diife 22 Menighedet hat 6 be
talt, kwad de var paalignet og lith
mete, ja de to af dem endog tet be-(
iy«delia cret den Sum; men de pvrige
17, der tilfammen hat 3,272 tonfir-s
metede Medlemmer, og alisaa bukoeJ
have betatt 81,308.80 eftek Lignimj
gen, bar lun betalt 8470.08. Fkaj
disfe 17 Mah. manglede der alisaa
i Fjok 882872 i Letektpnskassen.;
Tette viset altfaa, at det er itlel
blot les Tale, naak der er blevenl
sagt, at det er de stvrte MenighederJ
»der staat tilbage. I
; Veb Aarsmsdet i Hutchinson to-»
Eges folgende Beflutning: »Da det
Jfkemchar af Stoledirektionens Jud
;betetning, at der et Menigheder og
)Atbejdåfelt:r, der itte yder tilftrætte
ligt til Prceftestolens Dkift, san til
siynder og opmuntrer Aarsmodet
saadanne til eftet Evne og Lejlig
hed at bitte deres Del as de falles
Binden faa de velvillige iblandt os
itte bliver ttæiie.« Ja, der tan væce
Fare sor, at ,,de velvillige« bliver
ttceite, naai de nu iite alene sial yde
til Laterlsm men ogfaa til at be
tale den Geld, der et paadraget LE
tetlønslassen ved de uvilliges For
smnmelse og Eftekladenhed. Vennerl
-— mand ever op og bcer edets Tel
af Vordem som det tommer fig! Lg
J, trete Venner, som hat vceret dil
lige og redebonne- til at bere: »Mi
ret itte irette!« Her Apostelens
Ord: »Vi stulle og beste i sin Tib,
saaftemt vi ilte f·orfage.«
Lad os nu lsfte i Flot baabe smaa
ogffstdre til Herrens Æte oq vort
Folts Frelfe, saa vil Herren lægge
sin Velsignelfe til, og Sagen lytle3.
M. E. Jensen-Engholni·
En ni) Tanlr.
Bed at lase, hvab Paftor Jenfen
Engholm striiver anganenke Tem
gelfen i Jndlamling til LærerlotL
tmn jeg paa en ny Tante angaaenbe
Monden at foretage denne Jud
fumling paa, og do jeg trot, Tanten
er praktisi og gov, og i hvert Falk
innen Foktrwd lan agre, faa vil jeg
stratss udlaste den.
Tanten er Da, at vi flal lceggs
L i gnin gen eller Forslaget o:n,
hvkr meget enhver slal bibrage, pa:
Krebsene i Siedet for som nu
pag de enlelte Menighedeii, eller i
boert Fald fna Kredzmcrnderte
fat i Epider for Denne Jndfamlinq
i kwek sin Krebs.
sJeg ded, at nmnge hat vceret inwb
al Tale om Pliqt og Ligning.
Tet er jo ogsaa vel forftcmet —
niaafle altfor Vel —, at Ligningskn
tun er et For-flag, en Henslilling, og
Samfundet lan itte sorpligte nogen
Mund eller Menighed til at betale
en eneste Dacht Alt er frivilligl·
Men vi tan som Ariftne alligevel
ille komme bort fta Pliglen Aan
Samfundet ille sige til sine enlelle
Medlemmer: det og det er bin Pligt,
faa lan og maa den enlelte, del
enlelte Samfundsmedlem og den en
lelte Menighed —- sandelig sige til
sig felv: deter minPligtatvcere
med eftet Evne at bære Samfundets
Byrdek, lige faavel, som jeg er med
at nyde dets Gebet.
Dei er altsaa tigtig n-«ok, at vi her
ikte sial have saa megei nied Du ’et
at gote, men med J eg ’e t, at vi ille
stal vise Pligten hen til vor Naht-,
men Pligten, vor Kristenpligt et der
lige gpdt.
Og dette anvendt pas Lenkt-n
nen —- — da foryplder det sig jo
saaledes, at Prwsteflolen del-ver vi,
og vi hat den, og alte, lom hat en
Summe l Samfundet, et lige belag
tige i Kalt-elfen as Leser-, sgsaa
enldn pl bruget vor Stemme ellee ei.
M heit· kaldel wie Lame, vl hat
—-.-—————-- »
lovet dem Lon, og hvo vtl faa paa
staa, at det ilte er hans Pligt at
viere med at bidtage til detes Lon?
Og Pligten er slet itte noget stemt
noget. Det lan, vg det bpr være as
en Gleede at gim vor Pltgt.
Men nu —- efter denne lille Af
stittek —- tilbage til Tanten Om at
lcegge Ligningen paa Kredfenh Nackt
man ilte møder sin Pligt, san bliver
der Sthld, cg det hat der nu vcrret
talt og strevet en hel Del om i For
hold til llnderslundet i Lenden-J
tngsem hvth er StyldenZ Her er det
itle saa let at gøte tlart Stel. Nogle
ssger, at det et Præfternes Styld.
Hvis de hat-e gjottde noget derfor,
stulde den lille Zum of 4(Ic. pr. ton
firmeret Medlem eller saa not ind
lomme t enhver Menighed Kanfte
der er noget i den Tale, men den
passer vist itte alle Begnr. Manne
snadanne Manglet tan have detes
Grund i Mangel paa en Sags Or
ganifation.
Det er jo godt nol, at Direktio
nens Entbedginænd udnrbejder For
slag og stiller Opfordringer til de en
telte Menigheder og Presse-. Men
det strevne Ord —- — —. Lignin
gen paa Kredfene vilde have den For
del, at der holdes Kredsmødet og
Visitatser i Krovfene. Ekel-str
tnændene staat i langt tneke lebende
og persvnlig Rappott med Prasser
ne og Menighederse i Wiss Wes-Bd
end det et mutigi It Embedsmw
dene paa Stoleditettionen at staa
med Ptæftetne og Mentghedetne i
bele Samfundei. Og faa sit ingen
heller mete, end han nogenlunde
tunde baade ovetse og ovetlomtnr.
Og een Tanle til —- det er min
Overbevisning, at det et godt at faa
mange Hander med i Arbejdet, at
faa mange interesferede. Bed at rea
lisere Tanken om Kredfene rilte
denne Sag blive lagt langt ncktmete
hen, hvot den ftal hen. Tænt over
det, Vennet, med Interesse for vor
Stole. Hvor glædeligt, nactr vi alle
bljver med, og der inaen Styld bli
»rer at henvise til nagen.
« A.MAndersen. !
—-.-..-—-—s
Btev fta Jcns Direkt.
Palrnerfton, North New Zealand
Til Dansteren! »
Da jeg nu besinder mig paa den
crltisd gronne Z, New Zealand, og da
der her itte sindes faa of vore Land-Z
mcend, vil jeg give Dansierens Lcrsere
en lille Mieddeleäse om erholdene
her, saaledeg fom jeg ser dem.
New Zealand bestaar as to store on
en mindre Z. Den lrlle Z taldeg
Student-Sen og de to ftore Nord- og
End-Len. Den sidste er den største,
men den nordlige den frugtbarefte, og
her findes ogsaa de fleste af vore ind
randrede Landsmænd ligesom ogsaa
de flefte of Zernes Jndbhggere
UNaori kalden sindes her, henved en
Uns-Mk Bnen Wellington paa Nord
ten er Regeringsscrdet for Lerne. Her
her Guvernsren, og her er Parla
1nentghuset. Lerne hscer jo under
England Palmerston, en skønt be
linigende By omtrent 75 Mit Nord
for Wellington, er den største By i
Jndlandet. Her er en danfk Mem-j
hede betjent af Pastor Christensen,
der tillige betjener en lille Flor Dan
stere en 25 Mil derfra. J Halcornbe,
itte lange fra Palmerston« m· 5 Mil,
var Tet, at den forhenvoerende Mini
ster i Donmari og senere Bistop over
Lolland og Falster Stift, D. G.;
Monrnd levede i flere Aar. Dei Hith
lwor han boede i, er nedbrcrndt; 2
of hang Børnebsrn lever her endnu na!
bar Ejendcom. Ligeledes var detl
hier i Ncerheden, at den gamle erweck
dige Guds Mond Abxaham Hans-H
lerede sine fedste Aar, nemlig i Far
ton, en 25 Mil fra Palmerfton. Han
var fsdt i Fredericia
der nedstammede fra te fransse Ihn-F
genotter, og han var en værdig Ef-!
tertommer of hine TroeHheth Han
virlede i over 44 Aar iblandt de inc
spdte, men han besserte ogsaa nn oq
da sine indvonsdrede Landsmænd med·
Fredens og Livets Ord. Han har
det Vidnesbyrd of Venner og Mod
standere of Evangeliet, at han var enl
Guds Mand, der levede helf for
Jequ og Sie-leeres Frelcke, og der er
den Stags Meend og Kvintder. vi til
trænner baade m Isr- W is i
America. haupt- Vom til New sa
land Anker 1848, hart MI M,
forn lever her ensdnu, og de steil alle
veere Iroende Mennester, et godt MO
nessliyrd De Neste as Stank-innrer
ne, Tom er her, com hertil for en 30
Aar siden og er nu gamle. En Del]
et alt date, og mange et bsjede og
gtaahaatede. Megen Arbejoe og
Mpie hat de haft og maa not san
de, at det er altsammen Ferse-Inge
ligheb. Den forste, der forkynidts "
Evangeliet paa Modetsmaalet efter
Hanore, var en Nordmand Edvatd
Nielsen. Han tilhøtte Metodtstsam
fundet og hat været død i Itiange
Aar. Senete lom den betenILe Pa
stot Sasg 1878. Han hat organisc
ret de fleste af de nu bestaande Me
nighedet. Kittebyaninget tejfte sig
paa folgende-Enden den sprste i Ma
tatitu UND, Napiet 1881 og oereitct
Norsewood, det Sted, hvor de fleste
Standinaver er, senete Mauriceoille,
Danneoitte ogPalmerston, sidst fulgte
Halcombe oa Hastwell med mindre
Kapeller. Alle disse Kirtehnaninaet
tilhøret Standinaoerne endnu, Oaa
den ncer sont blev byaget i Rat-iet.
Den git snart over i andre thndey
da Foltene flyttede bort derfrrk Tet
sindes desfotuden tre tildelsz stand-i
naoiste oa tildels engelsle Methodiit
titket samt et Pat, soin tilhorer Plis
niouth B«todtene· Pastot Sgss vir
tede en Tid samtnen med Pastor C.
Gaustad, en Rotdmand, der i 4 Aar
hat vatet Missionirt i Indien« men
«paa et senere Tidgpuntt stiltesz de ad
Eftet 16 Aar-Z Vittsomhed paa Nh
Zealand reiste Sass hjem til Tan
matt, hvot han nu er Prcrst for den
Right-m som blev grundlagt as Pa
stot Grunnet. Gaustad.-lepet her end
nu uden at have nogen fast Wirksam
heb. Paa Palmerston nett er Medi
letnmerne i de andre Menigheder nee
sten udeluttende gamle Mennester: de
unge tomtnet itle til danst Gut-Ilse
neste; det stal alt oæte Engeisi. og
jeg syneS, det staat daarlig til meo
den danste Ungdotn i Amerika zited at
sotstaa Dansl, men det er doa meget
dætte her paa Nn Zealand. Ungewit
men stammet sig ved at tale Tanst
endog med deteg Jota-ler men der
et heller itle hieben gjort tet Ineaet
for at apholde det dansle Sproa her
paa Den, saa efter init Syn paa de
tittelige Forhold her, saa vil der eftet
25 Aar fra nu as itte sindei noaen
danst Prediten her paa Ny Zeaiand,
og om Hirten, sotn den et nn, lan
overleve Sptogstiftet, ja det ftil Ti
den jo vise· J Palmetston sindcs
lidt bedre Fothold mod Henstm Eil
Sproget; her et kommen slere tmare
til sra Danmatt, og het Prcrdikesk tun
paa Dansi. — Hoad det aandetiae
angaar, da er det her sont alle Veane
smaat nied Livet og Livsteanene: Inen
man ttæsset bog Guds Born hist o;
her, Folt, lder tender til Frndesangen
otn ham, som hat gjort alle Tan vel,
om Jesu Blodg hsie Værdi oa Kraft.
Sttidighedet hat Guds Folk heller
itte vertet forstaanet sor, dop. itte
Lertestridighedet; men det et j: Tier
velen ligeghldia, hvad Midlet han
bruget, naar hans Hensigt nass: at
sætte Splid imellem Guid-Z Folt, ig
det et desvcetre lhttedes ham alt fot
vel; der synes at viere gaaet en Virt
telse over oott Foll i Pastot -3asz’
Tib, men sor de sleste blev ret der
ved, det lom itte til Gennembtud, til
Fred i Gud, noale et omvendte hieni
rnesta, nogte oesd Plymonth Btcdrene,
hville scdste et de, der efter mit Eint
talet mest til VEttelse, og Herren
oelsigne bem.
Hvad de timelige Aaar anaaar
Eblandt oote udoandtede Lamentxno
het paa Ny Zealand, da er de markie
lig golde, dog hat de i Alriiiiidelit
hed ilte ajott det saa godt, som se
Dunste i Amerika; der et selofølgelig
noale, som er Velslaaende, eulrlte
rige, nien de sleste hat tun en 40
chres Land og det itte af den tsedste
Slaggz nien meaet haardt Attejde
«har de gjort; Oetne hat nemlia paa
faa Siedet undtaaen vertet en eneste
stot Stov, og det hat kostet meaet
Arbejde at saa ret huaget oa tydcec;
endnu staat de dsde Trcret og reetter
deres nsgne Arme op imod Hirn-ine
len. Den fornetnste Nceringeoej et
Mejeti- og Faareavi. Hafene og Da
lene et tlaedt med Faat, og en umw
delig Masse udssres hersta. Tet Nh
Zealandste Smsr staat i goo Pris
selv i England, nien den lange Trans
pott hindter jo meget. Øerne er me
get hattet-» en hsi Biergtæde gaat
sra Sydtil Nord gennem begge Des-.
Klimaet er meget sutrdt og behageligtz
Orts-set et aitid M «I Kreatu
set-e W stg stivUtIMF Um
w. Spanne-m er ts- W VCIM
og th tue er alttd nieset Migh et
apdt for W at lese.
As de whe- Entser ihr-ei des en «
»wi- TM » W
Noth-m MJD .