Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 26, 1904)
- Wed Birnen « Fadrelandets Tak! »Auch Amtstid.« fortcellek folgen He to læretige Episoder as en Monds Div; —- Menig 84, Wiehrs! — Javell Menig 84, Wiehrs, en rast Soldat, trade! Wem for Fronten med Gevæt ved For. Oberstløjtnanten hcefter Dannebkogskorset paa hans Bryst. —- Tu var den førfte paa Ttelle Hausen, da vi stormede Kongen gav dig de: fem- Tak. Kamrneraterne raubte Hurra. Me nig 84. Wicht-s, tvaadte t"ilbage i Geleddk:. Taarerne ftod ham i Øjnes m af bar Bevcegelse og Glæde. Te: :cr i 1848, denne Scene fo tefalzs:. Ten T. Juni 1904 blev Wiehrs kaldt skem igen. Det var Asfesfor Thvbjerg i Kriminalretten, der fals te harrt For Skrankm —- Arbejdsmand Wicht-Z! — Javel, det er miak En gammeL hvirhac ret Mand træder frem. — Te er anholdt for Betleri. Ten aamle kyster sig og stutter sig « Hvad Ttxl man sige. Hr Assessot —« — Tilstaan Wiebxis afleveres lidt eftet til Indien Te k: Optrin fortæller tydeligt not den aamle Veterans Sckæbne. Hat-» der sloges saa tappert i 48, find fix-. itke i Kampen for Tilværeb Ten· Ppiitiet anboldt ham Gang paa Gang scr Betteri. Han prøvede igen at arbeide sig op, men Sulten og Arbejdskvsbeden Pinte ham. Politi et git kam i Hcelenr. Overmagten var ham for stor. Sac favitulerede han, oa nu gaar han Im ffænqsel til FængfeL til hatt en Tage Talder paa en Valpslads, der par fe: Taa manae uknkkelige fegne før. Vi Trinaer fluttelia: Kan Dansiers ne kære bekendt at stille detes tapre Fædkejandsforfvarere saaledes, at be re·- Lkds fidste Taae ffal gaa i en fanden Tilvcerelfe7 ———-—s --—«0-— —— f«—— »Bei er ikle faa let en Sag at tage et smilende Ansigt paa, naar ens Sind er fyldt med elymtinger.« »Du spnes bog itke at falde fn1 Vansteligt netop nu,'« sagbe Fru Lar sen, idet thun saa pna sin Mand. »Du got dig lige san sinldig i et alvorligt Ansigt hjemme som din Mond,« sagde Hr. Larfen med et fvagt bebrejdende Tonefald· »Men dette alvorlige Ansigt stam mer fra dit eget, oftere end nu nner.« sontede Ftuen. »Er du Vis paa det, Karen?« »Ja, det er jeg aldeles vis pas« Tet er dig, som stabet Solftin eller Zkvnge i vort Hiern. Lad os fna st Zwil: giv os nogle venliqe, ovnmn trende Ord: prøv paa at fætte bin inb i vore Følelfer og Interessen Derfom du gør bette, san vil der ilke være et sundere, lyfere eller lntlc lipere Hjem i hele Landet.« »Jen» er glnd over, at du bar talt faa tnlseliqi. Jeg fkulde blot Insti du bavde qjort det for lnsnge Eben. Jeg fer nn, bvorledes det bænnssr stimmen: mine Smil er kommet dem til Gede, som hverlen elflede mäg eller brød sig om mig. medens mine leere hjemme tun hat faaet Sinn-R HI. og Fru Lakfen var nu noaet ben til dekes egen Dist. Aldrig sag. snart var Hr. Larfen kommet luden for Hjemmets Enemcerker, for laut atter følte det fædvanlige Trhl. Tiet venlige og bebagelige Bdre, fom ban tog Paa fix-I, naar bnn modte Fell i Fortetninqsasnliqgender, bennndte buttiat at forfvinde. Han faldt ben i Grublerier, dvælende ve-» si» Zinsselfer, eller ogsaa tcknlte bcn med Belnmring paa Fremtiden Saaledes qil det til, at lmn tfælden cller aldrig bavde et Zmil tilovers i sit eget Hiern. · «an det med hig, biem, tære,« kwifkede Fru Lotsen, sei-Its for re mødte de øvrkqe Medkemnser nf M l millen. ( Paamindelfen lon! just i rette Lje » brie. Ml »Tai for de rd « knab ,Fea steil itte alernme dem « III » Det gjorde bcm heller itte L- tklj Tftor Forbavfelfe for Inne, Vilbelxnl og Marie mobte han dem med ct belt nht Anstat, der lnste as et kn detligt Smil, og med en venliq’ Stemme spurgte ban dem anqaoende Dngens Tildragelset Born pign vitkes jo faa let af Omgivelferne De havde ilke ventet en saadcm Mod tagelfe: men Bitlningen vifte siq Løjeblillelicn Lille Jane klatrede op pas sin Faders Knæx Vilhelm koxn lov oq ftod ved Siden af ham og be svarede livligt alle hans Spottw maal medens Marie, fom var nogle Aar celdre end de andre lænebe Fig op mod Fadetens Slulbre, lagde sine hvide chndet paa bang Hob-ed og glattede det msrke haar, der be gyndte at vise Tegn til at blive graat ved Tindingen. Dette var et dejligt Syn for Ftu Lotsen, da hun kom ind i Verelset Hendes Mund forstvd saa godt Be tydningen af det Blit, hun sendte hem, og bet Smil, som han gen gældte shende med, fyldte hendeö Hjerte med Glæde. »Son1 Guld æbler i Solvstaalet et det Ord, som tales i rette Tid,« sagde Hr. Lotsen, idet hun trsaadte ind. »Hvad mener du med det, Fak?« spurgte Marie, idet hun faa sin Fa der nyggerrigt i Ansigtet. »Mor forstaar nol, hvad jeg me ner« svatede han. , »Noget maa være beendet, Far," sagde lille Marie; »baade du og Mor set saa glade ud.« »Ja, vi hat jo ogfaa Grund til at oære glade,« soc-rede Fahnen, idet han flyngede sin- Arm fast om hende; »vi masa jo vcete grade, naar vi hat tre saadanne gode Mitw« Lille Marie lagde sin Kind op mod hans og hvistebe: »Dersom du fmiler og er glitt-, Far, saa vil vort Hjem blive som Himlen.« Fabel-en kyösede hende, men gav intet Svar. Disse Ord var for hatn som en Bebrejdelsr. Men Bebrejdelsen ijente tun til at styrle ham i hans Ferse-L «U«ddel ikke alle dine Smil; behold nogle af de vatmeste og lysesie, til du kommt hieni,« sagde Fku Larsen, idet hun nceste Morgen sagde Fatvel til Hm Mand. han kygsede hendh men lovede in tet. Han bebt-M imidlettkd sine Smil: siden om Uftenen san man det samme lyllelige him. ht. Lotsen var blevei en kehre og lyslelkgeee Mand. Og des vilbe alle Mond l l l l blive, dersom de blot btagte med sig hjem de Smil og det venlige Y«dke, iom de viser overfor dem, de msdet i Fokretningsanliggenden eller med hnem de vetsler et Pat Ord i Farin gaaende Men hvad der er det nig tiaste. det bat en — af de fleste — nanet ftor Betndning for hele Fami liens- Sundbed on Ttivsel. ,,«7’ftbl.'« ———. —-«0- ---- - Af Pras. Kstiigeks Levnetn »Um Paul-I Liv hat liae fm lsanii tidtigeBamdom Væket rigt paa evenmrlige og iarefnlde Beglvknhes der. Han miftede tidlig sin Moder pg blev da fin Faderg ivrige Adia ner naa alle banis Farter on Eventvk. Wende i si: n. Aar ni! ban M Lo re Da Vildivinejaat; isit 15-’-. Aar dkæhke knku fin ferne Fiende Paa cn Ilntilopeiaat havde hAU iDWUVZt sin on saa iia dlndielia omtinget af en Ztare Kasseiz der slød eftck ham nied Pilz-. Ta Drenaen indfaa U mnliabeden af at itaa sig mod dem, fiygtede ban. men Vendte sia flere Gange oni da find et Par Ztyttck af dein, indtil Reiten tilsidft opggo Forfølaelien Zaa vendte han kalia tilbage til im Hader-is Guard. Han ital ogiaa engang have faaet cn Lade, der overraitede ham under en sagt, tii at vende om, ved at stir re fast paa den. Tiefe da lizinende Heltegerninger, lsnor bang Kolddlodighed frelfte ham fr: den iitre Jed. okngzv bam medl et mnitiit Etat, Da det bed sig blandti Vom-»in at Etadnsrn badde udfet hom» til neiget Hort. Jlllerede i iit ic-. Aar havde han dundet manaen Pris- i Vaddelsbz og De Tor, der ncdeziei som Lin-knien ital dckke Lprindelfen tkl«hans senete its-re tivckghiorde Las-Ia i Bpssel jagt web Lasio Ost-il dan have vcetet III-essen Ein ene Tominelfinaet mi sfteksc ban txku telnende Man : En Gan-a :«-::. en Jcat deitadiaede han :«-en« ca II taki viite den til en Lerne, ertlmredc beime, at der nat Fare for noldbrthd Firiiaer vilde dop( itte lade Finaeren iætte ai. nien da LE gen Var dorte, ait der Dirtelia Roltx brand i Saaten saa toa ban en Kniv oa ftar ieiv det nderite Led af Fin aeren Men den næste Dag var Koth branden ftkedet dideee frem, og Krit aer afftar faa ogfaa det andet »Leh. J han; 18. Aar valgte Boetne hain til ,,Veldttornet«, en Slags Frei-s donuner, i Disttiktet Magaliesbetg. Kort efter aistede dan sig med en nna franst Dame, Madame Duvlesz, der stal have ftanimet fra Kardinal Richelieu. Hun døde efter at have todt sit sprite Bam, og Krüget trat sia nu i dvd Sorg tilbage til de ode eniomme Bretter og sagte Trost ved Læsning i Bibelw. Han levede nu en Periode et meget asletist Liv i teligisst Svcumeti og niyftift Grudlen, men da hans Spn votfede til, drog denne ham atter til bage til mete befoltede Egne. Han toni atter i Berering med sin afdsde huftrus Familie og giftede sig faa for anden Gang med en Slægtning af hende. J dette Ægtestad havde han 16 Born. Krügek læfte aldkig andet end Bi belen. Eiter disse detydningsfulde Leereaat dannede efterhaanden den Sittttelie sig, som Vetden tendek: Den gamle Krügen Manden nied den uforstnttelige Ro, der ryger sin lan ge Pide og altid hat et rammende Otd parat: som satter sit Folt over alt andet og holder sine Fotfædres Bondeftitte i Æke. Cecil Rai-des meldie en Gang sit Bei-g til en Lstdag; men Krüger lod ham sige: Nei, om Lordagen maa jeg tale med mine ,-Burghets«; de et mit Fell, og mit Folt gaar mig ftem for alt andet i Verden. En Dag, da han stulde sholde en Tale for en For samlinz opdagede dan et Var frem mede Dagdriivere blandt sine Falt Han indledede saa sin Tale med fol gende Ord: »Bukghers«, Venner og J nyantomne Pat, Motdere«. J Aatet 1900 var han i Port-, og en Referent strev den Gang om den uforlignelige .Ligegyldighed, han diste ovetfor den Stads af forstellig Art, der blev gjort af dam. han lad i en dred Læneftpl med sine state, rede sendet ftsttede paa sine Knc sog lod de fotsiellige Depntattonet de silete for-di sig, og htrte taalmodig paa alle de mange Feaser om et »de rtmt Folt", om ,,humanitet«, »Jet hed«, «haab'« og ,,Retfætdighedenä Triumf«, Tom den ene Taler efter den anden afleverede. »Jeg har«, strev redkommence Re ferent den Gang, ,,set faa Person«-g bedec, som i den Grad bkbtagte en Jndtmkket af en ,.l)iftotifk« Säftean Mgn maa have set, kkvotledeå alle den fybafrikansie Nepublils vorige Embedsmænd som lydige Skoledrem ge set op til ham, hvor ætbødig de vige til Side for «ham, og hvot op mcerksom de lyttede til hans Ord." Krügeks Valgsprog, der fulgte ham gennem hele hans Tib, lsd »Moeder taale end Vaderland« cModersmaal Vg Fædreland). —-—«.-——. ---.——— Skyld — der kunbe maaste ogsaalk beki liage Glimt af Guds Hetlighed —- —; og lad os klare det for deres Einw, hvem Trer et til Anstsd. — »Bauer, baner, tyddek Vejen! ta aer Stød bort as mit Foltg Befri« Ja —- om Vi kunde det! — Lad os for-spat J. P. W; i »ka. FUL« En ny Nækkc af Bogcr fra d. nokfte Son. Bogh. Methodigmr. Samtale mellem to Lutbetanere af Dir. W. Sihler, mit i Fort Wann, Indiana. 54 Sider i Omslaa Pkis 10c. Hemmeliae Eelssaber. 20 Sidsr. Pris Ic. · Lm Naadevalget. Guds Ord oa J den luthersie Bekendselfe derom af Prof. Stub. 42 Sider i Oknslag. Pris Mc Lm Barnedaaben eller Obotfor kan · et kristent Menneste as Hiertet glckve sig ved den Daab, han som Baen hat modtagetZ As Past. F. C. Gans-sen- 3. Oplaa. 48 Si der i Omsiag. Pkis 10c. Om Guds evige Forudvidende og Udvcelgellr. 26 Sider. Pris 5c. Den lille Guldting ellet Hvab en tro fast Hustru formaar. Af Pastoc meei. 32 Sider i Omslag. 10c· Lasten om Tusinbaatsrigei. Af Pa- . stot Sagen 24 Sider. Ptis 10c. Lob Fellow Ordenens Maal og Princip. Af Paftvr Ftich. 2. Op 1ag. 26 Sidek i Omsiag. Pkis los-; Om Absolutionen. As Pastot YleH faten. 24 Zider i Lmslag. Pris? 5c. Paa Vandringen M det evige HjenL Af Pasipr’Weife. 154 dobbeltej Siver. Pris, gebt subb» 50c. Et Lnktebarn. Jndeboldek: vaetk fta FaderbuseL Er Held —- men; itte as :enne Vekdm Pan Lande-Z vcjen sag iw Same-. Ved Vase-T stolen Ja ved Livstildem Getrig bed er Nod ti! alt ondL Gudsj Rand er mæatig i Felleise. MS Eioer indb. Pris 40c. ; Nung Varus daglige Abgang til; Naadeftoken. Udvalgte Morgen-; Da Llftenbønnet tilliaemeb Kingos" Morgen- oa Aftenfutte samt Sack-H me paa alle Tage i Ugen. Tilt Nntte for alle dem, fom vil paa kalde Gud i Aand oa Sandhed. 114 Eider indb. Pris 20c. Vidneebnrd of Tr. Martin Lukt om Striftemaal og Nadveee. n Rommunionboa for lnthetste Kristne, samlet oa ovetfai as Pa stor Zion 64 Eider indb. 2:·—-c. (»n Stolemefter eftek Herrens Hjettr. Af Paftor N. Friig. 45 Sider, inbb. Pti515c. « Grundig Fortlaring over Dr. Mar-I tin Lutherg lille Katetismus med Tilføjelse af Dr. J. C. Dietrich. - 129 Sider. Jndb. Soc. Frikitken ellet en af Staten uafhæn gig evang.-luth. Stedmenighedsh rette Stitkelsr. Af Dr. Walther. I 216 Siber, godt indb. Pris 60c. « ksr berscndeis Mndeliqe Kasde as Lcd cllcr Mkiftcndonnncns Artikle Ohr-NR Nutz-« hollizxe Nahm zä. Its-re U chcnmstcim i hvid '»-:-:-D fsss »k» lex-J» III Ojsrfrinsf N WITLHLCIIJ »:C HEN« »O. J. Oon » ; L, . l- Inst «’k«k« — IT- ·;-I,» TU-« sj s. Ith s’ !TI’ is’ Alls-« Puls X — »’ — l« Ah HI-« s; Jorkxn ...s kr. J. ...«(’r. Dud. - « Fjsp ijiijk 1--1 HUML FULL » H« »k- . z- sk n « D s «-" i .l.. AHT T IT E H Es f » » , L-« s, II : sz ; » « Heu s for Ists sy « .»«.I-""—I’ su - wis s s onocsns E - II « DIKEOTIOIZ FOR USE Wizsleickkick tround in the wster. Round Trip Rates from()maha. Tltktu m Poinks bei-m cm s.1’r lum« M m Zept. Jmth kctum linnk tm. « Hin-um« HI, . . JUN Huis.1..-«. H. km s« !«-s .t— -sn-- .-..i«. » -»«.". f-« »k, l«."l.cls’xl1i-.« Hisj I..«.-—I l«. «H--NH-«:isir».. «-«·s' XK’;1«i---’-;1?s« Wust l.s’-- l J« JOHN l.itt·.s«i«k·-I-.i « . . '.-'.O." Its-Im l««tls.-« l;t. . U Hi .Xi---:·s1«n·m. Minn» .. . .. l-·-.2’ ( wird-with Mit-h» . .. IZUII KIN- I,:sko·« Ich-I DJU Wiilkpix Mille PUC t«i«-r·-sp»1»ljn-xly Im- um«-; m Ininsks pssintn in lllitstsni KOCH-zum W;-i-««-jn. )-!jmns.-s»tik. Panz-du im! l..«!(-rn hml Sumähwutfkll ri tits. llssnnwss ksws Dis-»s- ku Isijntz n Ntnlh Jus-l Nuku- msksl Iul hunth nnd Quirin-ist --« Jalo- Uns ersl ins-l thml «l"u·-««j«-1H (·.r(-u"1H-««1- » i : tho- urpnl links-C Uhu-»si· » Ha Arm-ihrs mit-Its in mls um«-. YHYV jun rat-«- m Hu« thshjnu und hunlnsks new-st- «t Musntmutki Jus-l Mtishquuk List lumklssL l.t«t Ini- knuw ndmrv Fuss im- km— jng Juni l atlli-l»-·s1"iully Livi- yisu full jcsturmzsljun rssgunljniz risse-s. runtwtsk (-»1tI»-(-tj»«s, hutssl umwin ()(1-Ui«n.so«li«. ( all ·«-(I1«WI"jt-«. V. H. Brill. Dist. l'«-tss. Agi. H«-21s’anmm.st» llL (’(«nk. li. li» Ums-his, Nebr Spøtgsmaalet Te fleste Mennester vil gerne freni i Werden. Er Troen paa Jesus- Kri: ftuss hertil en Hjælp eller en Hin dring? Det er Spørgsmaalet. Da dette Spsrgsmaal stammer ei te fra en fremmed Rand, fom itte er Troen værdig. Det tvinges frem af Livet selb.A Vi ten-er jo alle midt i et iimeligt Liv. Tet er Døgnets Larm —- Die blittets Brus, der lyder omtring os. Jorden felv lifter sig, lndløst som pac Hofesokter, gennem Verdensrummet -— Gur- ftrev jo Paa dens Bande: »Stil« for Herren, al Jorden!« — men Jordens Slckgber immer des mete. Detes Kamp for Brodet — oa deres Strid om Berden jager EF vigbcdens Stilbed bort overBjergene. Tet tnitrer i Kulturens Esse. Dei buaaer on bamrer i Mennestencs Kann- on vi selv er med i denn-. Kur-m —-, vi tvirvlek ind i den-J LUtatitrøzn og døves af dens Latin. Vi er Hunden til Jorden; vi trader paa rscni Runding og aandet den-Z Luft. BE Un itte komme les-. Vi er lernte-re til det tintetiae Liv nied- Lan-; ter fa-: seide, at tun Dieben tan du«-: « »He dem oder; og hvein bed· om setv « ital altsaa den ittse Ekndens Toben innntede det, Ewig tnnde Laufe fin Le Pan Elibeiten Til Tiber tan vi tutte: »at, davor jen Wink-Er on tunde ftnve berer ::-en Di faar itte saadanne Vin ger iar pas Grænfen af de tedendts Land. Selv i Trcen Pan Jesus Firistzxs fries vi itte ud af det timeliige Liv. Bist-Ins over det —- men vi btioex i·..d-«. — Bi san i Kriftus..1eve et evigt Liv, rnen di maa leoe det i Timetigbedens Muster Den nne Vln i Kriiiui fort-enger de gnnile Lieder ilaster det er sandt »s, inen felv de nne Lcederflaster er tun af jin dift Laster, om end staarne eftcr himmetst Montier. Den troende er itte et ceterift Aandevcesem Han hat hverten Eng levinger eller Nimbustrans her paa Jord. —- Hvad end hans Sjæl tum rner af den tiltommende Verdens Lea-steh saa er og bliver han dog udvottes Jordens Barn. Han stund fes af Siedet og vædes af Regnen. Han brunes af Solen og stittes af Torn og Tidfel saa godt sont nogen af denne Verdens Birn. Han slider sine Sto paa Jordens Veje og tie ner sit Brod i sit Ansigts Sved· Den Aandelighed, der glemmet, at Aandens hellige Liv i Herren stal te ves i Timelighedens Kaar —- er falft. Gud har villet det faa. han tunde have valgt at oprytte os Mennester fra Jorden i samme Øjeblit, vi ern vendte os og sit Livet i Kristus. — Han tunde med Almagtö Haand pg faa udvortes have flhttet sme txt-en de til andre Sfeerer og andre Moder-? Gang. han runde det; nien han har itte villet det. Vi stal blive her for vor egen Sthld —- himlens Sol rg Dug modner bedst, hvad der har Nod i Jorden. Og vi stal blive her for Verdens Stle — den hat baade Lys og Salt dehnt-. Fsrst naar Blan dens Liv har naaethellighedens Inl de, er der Tale om at overftyttes til nye Himles nye Jord. — Man sanke: tun den modne Drede i Lade. De fsrste Stadier af Aandens Ltv levei i Timelighedens Mar. Men saa er det heller itte et Spornle af en frenuned Aand, hvorledes dette Aandens Ltv i Gud vikter paa vore tttnelige Kaar. Livet selv tvinger det frem. hvortedes tan en levende Leisten staa sig i Lampen for TilvaerelsenZ Hvad Jndflydelse har Troens Liv paa hans Udsigter til at tonnne frern i Beiden? "Lad os klare det vor for egen Smil i Hicmmci. »T.:.;« der ner Mem-» tjære,«fag de Fu Larer hatot fmilende eg halm tude ZEIT. »Tai -..e hoad hie:,n Karen?« sinng je Or. Larsen forundret, idet han vendte fig til sin Huftru. Fu: Later havve udtalt disfe Otd E Ljeblillets Jndsiydelfe og var Imr ve: at angre, at hun havde latet denne Bemerkt-sing falde Tage hvad hjem?« spurgte heu des MFnd igen; »jeg forftaar ikke, ßvad du menet.« »Bei smilende Ansigt, som du visie Ok. Balleland, da du netop nu besvatede hans Spørgsmaal.« Hr. Laner drejede Hovedet lidt bort og gik tavs videre. De bavde været inde i Bakkelandz Butik vg gjott nogle Jndksb og var tm vaa Vejen hjem. Der var intet Smjk paa Hin Larsens Ansigt i det ·je Lieblih men derimod et tungt, cslvorligt Udtryk. Husttuens Bemerk uing kom som en stor Ovetrasielfe, og endstsnt den blev udtalt i Venlighed, starre-de den dog saa besynderligt i hans Drm »Tag det med dig bjem, tate. Dei par LedeligU Jeg skulde onste, jeg al drig barst-e udtalt disfe Ord. Nu vil Styetne blive endnu msrkere, og de var fette nok i Forvejen. Hvotfor kan ikke min Mund koste fine Bekymtkw get og Forretningsckorget fra sig og atter ligesom i gamle Dage lade se bet bebagelige, smilende Ansith Jeg iroede netov i Morqu at han ikke længere kunde smile, men nu set jeg, han tan, dersom han blot forspger vg hvorfot fotspger han det ikke hjemme«?« — Sackdan kalte Fru Lar fen bakvhsjt med sig selv, som hun gik ved Siden af sin Mand. »Ja vel, vg hvab fau, Katen?« »Jo, det Vilde gsre hele Hjemmet varmt og Mk og for-ge vor Sand hed,« sagde Fru Lotsen med en stel veude Sdemmes der robede hendez in dre Magelsr. MEDer l heitres-»Na dst set-forth Mhstsm wes es meint MM Verm-. sskeqftsltmeederes Ists gewisse-Ehe Umschehausltup is- hell-redete III-« U- MICHAEL sos p. satte DIE-. M. MRLLEABLF COOKS AND RANCES szcash and 55 each month-. Non-breakable ever-lasting. Made in our·soundry. The Best in the World. Quick bakers. Fuel Sau-ers Any kjnd of fueL Write for Mal -ql r'"?k E- 3"- -·-I leable Magazine Mee- and learn ad jcfj L» I·3: «. vantages ckMaUeabLe »ve- Drei-Karz chllu FAULTLESS MFG. CO., BLAlR AVE., s"l. cHARLEs ll«L. F—.———..—.—-.- -.. « ..— — -,«.-.— --.—. -.. —..«-... — — . - ..-.— Ok. POVEID V. s. 20 Aan Erlskint Til lndgnidning as HESTE, KWEG o. s. v. CARANTERET M htskbredo sen-pu, ..Rjns,.:b»n·-". »N:n·i-«nl.-u« Dunst-CI »Splintv" , .. . :«.( Hon («urhs«· ,.(qui1)ckd li()ch«.»Hu-c15·-El.-.«'.«Ik»s spsvin and Fuss-M .«,·.1j.w.r Oe. jrmjtcs »I( Print-kut. hovne Kodek ug Maske-H Forstuvnjng »F lciusksjtlnmkk Hosste »k: SkuldetJ it! Slagd Halte-L ..chenc)"« OF Kuclechlse s- » s« Je « pri- so Gent-, lkii lenken i- Je Andclslintzcr og Reine-tun T « cs « .m I « H »i( A« h »in-k- -»,.-«..i M l «"«nsss-i« ijskkk(-Ls««ls IF« » - t-,. .., . H« J. Hssm its-« Is« Jsg « n· ssrke1p-.I«-«-«. s Hi ums Wehmu. Stock Kslkes fu«- « ",-d. S !-· ,si,-J s- d ! s- hisxi » dar-« Ums-«- W W sum-ma. Hof-se OnnsLClsI -- V.k,» J-,-· pl- U -.-t-»« kugli-« und I-·c«-m h Ihr-«- 1mpoktcsk Mut-im Skrn ::1 If. gdower Compang Omnba Nin-Hi clcttc Blatt