:
,,Danfkcr-sn,«
et hol-ougmclig Nv »ve- o, Ople
ningsblad for U danske Folk
i U netika,
.ldgwet as
DÄNISH LUTH. PUBL. ll()l·Sl«J.
Blau-. Dieb«
-4. anfketen« udkommec hoer Tjrsdaa og
ztedag.
Brig m. Aakgassq i Te Formede Stater
Il,50; nl lldlandek 82,00.
Bladet betales c Forstutx Bestiumg, Be
taljng, Adresfeforandring og alt ander
angaaeude Vladet avresiekesu
- DÄleH LUTH. PUBL. HOlkskL
Blau, Nebr.
Redamn El. M. Andeksen
Aue Jndsenbeuek adkesimsx Tanskeren,
Blau, Reh-.
Stiteted at the Post Otiice ut Blatt-. XVI-.
ss second-km- matten
Advertisiug Rates made knuws upon
Ipolicutioen
,,Danfkeren«
blivek sendt ul Subsfnbcutek, mdul nd
trykkelig Lufigelse modmgeå as lldgmerne
og al Mir-w er berau, i Loetengstemmelie
med Te Formel-e Steuers Wohin-Ue
Nam- Læfekne henvender sig tu Sold der
uverteter 1 Blut-U, enten for at Lebe hos
Im euer for at maLplySnmgec om der
Umnebe, bebe-J De alnd omkale, at de Eaa
Aventsjememet idem Blut-. Let vtl vxke
genung Nycte.
licigkn i lsolotada
Estnlden læggez paa
;«lrdejderu11ionen.
Ter Var je oæket strevet en hel Del
Un denne Brig mellem Arbejder-Uni-«
cnen Og Ulineejerne i Colcrado; nien
canstelig var det at diide llog paa.
book Ztylden for den sorgelige Til
fxand lau. Zandan fplte Di, og sau
dan folre not de fles:e. Om et og an
tet Blad lastede sig op til al dømmc
Parterne imellem, saa manglede des
reö Tom grundigt Kendskab til der,
de dømte i.
Sag fendte ,«l7hicago Record Her
ald« sin delsndte Korresponden:
Als-alter Wellman nd til Cokcmdn for
at underføge Sagen. Den 7. Aug.
sendle hun sit førfte Brev derude fra,
og siden er der fulgt T andre, d ialt.
J det ottende ovsumnieter han, bvcd
han hat ingtlaqet, og gicer sin Ken
delfe. Teile Brev ital oi her give del
væfentlige Jndhold af.
Del er nu minPligt, begnnderham
at passere Dom anqaaende Eil-mä
maalet om Ansvaret for den senece
Tids Kriq mellem Arbejde og stunk-:
tal i Colorado. Publikum vnfler at
vide, hvad der et tel, og bvad der er
galt i denne grusomme Strid. Fclt
vil vide, hvem Slylden eller den ow
fentligse Stnld ligger bog for den
leodsudgndelse, Lpftand, Udviz
ning, Lidelfe og det Tab,fom bar la
rakletiseret de sidfle halvandet Aar i
denne Stat. J dette sidfle Brev flal
jeg give min Kendelse. At gøre Vette,
act-net og uden Frygt, er en Pligt
modOssentlighedem
Min Mening hat jeg formet efter
to Ugers ufotttsden Underfsgelse —
efter at have shørt begge Sider —- ef
ter at have siftet en hel Del Materi
ale fra ledende Mænd daa begge Si
der og fra Statsautotiteter —- efter
Snese af Samtaler med neutkale
Vorgese, som var i en Stilling, saa
de tunde vide meget af Sandheden,
— efter at have trcengt ind i Ditail
lerne af enkelte Epifoder, som kunde
kaste Lys over Spsrgsmcralet om mo
ralst Ansvarlighed og efter en umr
tist Analyfe af modsigende Betetnin
ger.
Detnæst siget han, at han gik til
Underspgelfen uden Fordom, og om
hans Sympali var paa nogens Si
de, saa var den paa deres, der laa
under i Kampem for at kampe de
fvrenede Atbejderes Sag, hvor de
hat Reiten paia sm Side.
Meningen, han et kommen til, er
afgsrendr. Der er ingen Hallen, in
gen Tvivh ingen delte Meninger.
han hat aldrig kendt en Arbeit-et
krig, hvor Skylden og Anfvatel stod
saa klart og utivlscnnt frem pack den
ene Side.
. I .
Denne Krig i Colorado fremlald
ted ved en Rette Misgteb as »We
stetn Fedetalion of Mnets« — Mis
greb saa onde og afstyelige, at de
med Rette lunde tsaldes Fabel-del
fet Dei var flemt not, at disse
Miso-b M Mdelset lmod
sei-IMM, - ist-d Wiesen-vom og
M Mc II W. Meu de
M W M del. De var Fussw
, W Mk ersonkaet AM, empl
I- AI
lebcjderforeningeng Sag ovekalt og
Iscerlig her i denne Guldlejr — imod
selve de Mæsnd oq .,«-....t-ek, i hois
TNgxn Zi.....,-;:1 t«:gyn:-tes, og hvis
sckkrbrm yoig Hjem og Lytte var i
scrganlsaiionens feilende Lederes
Z beendet-· Foreningengxljiænd og Kain
«der iCrippleCreek ogTellurideTifttik
terne var det, der fornemmelig led
under Folgerin. De maatte betale i
der Domme for deres Lederes nim
ftammede, næften taabelige LpførseL
Rapitalifterne, Riginænd, Mine
ejere, anelters Trufts og Juniu
nerne tun sorge for dem selig-. Lin
De lider nogen Tab, tan de taale det.
Vi behøver itke at ødgle vor Sym
pati paa dem. Vi behøver ilte at
fcklde Taarer over dereö iabte Ti
vidender og Profit. Men ingen mer«
Taute og Hierte tcm se paa den
Ulntle, de Klager og Lidelser, der er
fokaarfaget Foreningens Mænd ji«-ed
deres Kvinder og Born uden Sorg.
uden Harme, uden at ønite, at de
Ilrbejderledere, fom var Skle i cl
denn-e Uret, maa vederfareg Reife-r
higher-, maa komme til at like for
deres Ema-.
Bette er bog ifølge Engean Natur
mere end man tan verne. J Reglrn
gaar de Memb, der er anld i fei
danne Misgreb, der er rsærre eitd
Forbrydelser, —- Misgreb imod Je
rez egne Folk, — sti for Straf. Te
draqer deres Lon fom Garanti. Te
letter forholvsoii i Lukqu. Tet er
deies behageliqe Plkgt at uddele of
Hjælvefondet « INme om quii
—, fom sttsmmer inD for at lind-re
den Elendighed, de bar berirteL Te«
faldt ikke i beres Lob at gennemleve
Rædselskerredømmet Teres Keiner
døde ikle i denne Naturen-Z Krise,
som fotvccrredes og ofte blev fah-l
ved Ængftelfe for, at Mund ellzr
Sen stulde blive ovflugt af en For
brydelfes, Anatkismes eller Unter
trylkelfes Volk-ke, fom git her-. opti
Samfundet.
Dersom Lederne, Der fremtaldie
Konflikten, havoe haft til Lpgave as
rette vittelige Zeil. —— Verfom De
havde reprwsenteret en retfcetdig
Sag, —- oekfom be havde haft sei
rimelig Udsigt til at opnaa singen
Fordei for de Man og Uninter,
som de repræsentereve, og Verfom de
Paa dette Grund-lag havde læmpet m
mooig og æxtlig Komp og tabt den,
faa vilde siklett ingen Arbejderoen,
mindst Fokfatteren, have fordpmt
dem. J saadant Tilfcelde vilde de
tun have modt Sympati.
Men disfe Mænb haode ingen
Ret eller Retfærvigheo til Rygstod.
De havoe aldrig en Chance til ot
vinde Fordel for deres Tilhængetr.
Der var ingen Muligheb for, at de
tunde opnaa noget praktist Gode for
Arbejoernes Stag. Lob for et Lic
blit Atbejdsgiveknes, vedtommenve
Samfunds og det almenes Ret uoe
af Betragining og se alt fra det
snævre Synspunlt af, hvad der vscic
godt eller ille govt for de formetse
Arbejdete, faa er det endda Mini
nelle Misgreb.
Mr. Wellman fortsætter og siger,
at Lederne maa have været drevne
enten af fanatisi Jsver ellet Lyft til
at herste. De begyndte en Kon
flikt, fom te maatte kunne fotudse
rilde endemed Neberlag vg Elend-ig
hed. Dekes Motiv har maaste betet
cerligt og maasie iste. Men det et
saa siltert som selve Stall-rieth at
deres Handling itte kan retfcetdiggt
tes fra noget som helst Synspunft
og aller mindst set fta Arbeit-erson
ningens Side.
lsSlutteB i ncfte Ftedags-Nt.)
Om Protesten mod den
norste Synode.
AfP-Sinus.
Da det nu er vedtaget, at der sial
ubsendes en Protest mov den norer
Zynode — den er jo maasse allerebe
fendt «, Hunde det maaske tilladeg
mig at stge noale er om drum-,
maafke not saa vigtige Sag. Dei er
jo gth at være Proteftant og vise
i Gerning, at man er det, blot man
hat en ret Forftaaelse af, hvad man
protesterer imod. Dei er ogsaa godt
at tale om Shmmensiutning væte
inve for Sammenslutning, blot man
ded, hvad man vil flutte sig sammen
om, og hvem det cr, man spger Sam
menstutning med. Det var imidfev
tid som Protesiant, jeg vilbe tale her,
ikte bog just mod Sammnsiuimng;
flink det maaste ogsaa. tunde være
nsdvendigt, maa des vente M senete.
l J
Tei er i sit »Festslrifi«, at Sy
noden bar tilladi sig at udslynge For
lailelfegdomnren over de danfle Kirs
leiamfnnd her til Lands. Den vise
Redattør af ,,.liirlelig Samler« dur
de lægkie Mærle til, at ogfaa han er
reiei og fanden for let. Og inden
hcin lan vente nagen Anerkendelse for
ren Lnthcrdotn fra den forenede Kir
lek Erde-, man-. lmn fralcegae fig den
Beilnldnina -.: lmn itte leerer ret i
Ilrlitlen sont Ilietiærdinqorelsen. Saa
icar lsan endet at beijille end sige
Zzimndittinlicder oln den foreneds
Heim-, im ori: lnn ellers mener, nl
tmn net lnnde have baate Lny og
Rank- lil det.
Ten for-triebe Ziirle hat vedlagei
at Vroteitcre iinod nogei, som staat
nannte FeilflrisL —- Efier min
znzgzzizxz lnnde der lockre no! saa nie
gm Grund iil at prdieitere mod no
kkei, fern itle staat i nawnle Slrifi.
af den Grund. at del er irdeladi.
Hmd er da det? Jen bar set, aL der
er aanfie name Billeker i nasvnie
-.r?:ii. Men der er da navnlig ei
Billete, fort-— glsnsrer Ved sin From
x:-:s"—:, nensiij Wille-del as den norfle
Ennctesj ierfte Formrnd Tanfleren
Flale Lalirik: Olniien Ter findes
Um i-) l, warne Billeder E Ekrifiei.
::1«tnol af izdknne iosfienle Mir-III r:
Rvinden Mcn bla ifenz Villers-.
cklinsrer Vek fiki Je::.rrelfe. L-: Mr
riititol Grund lkl at :«::si·:s":g":s) irkksd
» .- » « «
- « » - . . ,
cll CCHJU 377?!l..... ex :« n· J
impt irrt E lxsert Tilirrlre Irrt-N
THE-Irdi- .Uk’inde, r-: re-: 7lrrlk« Exi
Ta ifie 3 Fllnijriln Der Zur Exxt
»
Irr-. ria Lejxisised til c: ;er BUT-IN
M trieb lOrll Uforskar Zwei bsz Erk
de timd lelenk e »Is. Ade Dis-J :-Tn
ringe :I.--.enin,1 fcirlnraner der-. :::i«e
Snnode iig fein ver- cn i.-..·. .:r - c:
Hanrliiig, skrrlia irr-od- en :«:ss.·!
Mand on gennern lmkn ai den rjin
sle Nation. For deti ils-rifo lsccne
Kirtewziiiter er est-Insekt »Ur-are
zTansL yan«, on livaks slcx en li»«-je
inelleni slranerl zlaturhnrxii iszr
dem en hel anden Ast-regie: lilsxiien
rar ille ren i Meeren das alle Punk.
ter, Da ai Den Grund ndelnlles fis-n
im Ennrtene Irr-dre. JO, di lender
den .Uceiodi lililrcrllelia. -
Ter er, ioin iaai, nianae Billeder
i Benen, on Palmr Falk-l bar jo
ilere Gange oplnii des em, at der er
ntanae danile Prcksier i Ennodem --
der Indes saa del ei eller siere Bille:
der as danfle Præster i Zynvdeng
Fesiflrift? Der er ille faa faa dan
»!«le Mænd, som ere araanede i Eli
nodeng Tjeneile, bar tjeni for tin-ge
lLon og gerne paa de tnardefte Plad
fer. En danil Mand har strevet en
ikte iaa lille Tel af ncevnle »Pfl
flrift«, en anden danil Ma nd hat
saa vix-l jea red, fnt nivnle Strift
Inder. Alle al imre de med deres
Fraoaxrelse blandt rem, Znncdkn
icerlig vil lmsdre Der dar vist god
Grund til at its-kne, om ikle her but
de proieflere5, ifær da iamme Ermo
de jo ellerg aer ssa til as at have
»scerflilt« Interesse for ,,de dansle
Brsdrene«.
—- Danflerne er ei itosiyldigl oq
trofast Foll oa vil aaa de langfte
Veje for at behage dem, de hat Til
lro til. Dansierne i Ennoden danner
ingen Undiagelse fra denne Regel.
Men man lan tun barmes, naar
man fer, bvad Danfle lan lade fig
bruge til af snu norsle Politikere.
Hvorfor flulde Pastor J. Johanlen
bruges til at slrive Forlafielsesdori
men over de danfke Kirkesamfund i
Amerika? Fordi han vidste bedte
Besied om disse end norsle Synod.
prallen som gennem mange Aar lzar
levet Side am Side nelop med Me
nigheder cg Brief« r as den-sie Käm
samfund2 Mfinol illa men Johan
sen er ,,bare Vanil, han«, og han
kunde derfor not udrette deite Styl
ke danske Arbejde for Synoden. Han
·har vistnok gjori del med en cerlig
»Villie. Og naar man saa fer, at
Pastor Falet er irostnldig not iil at
iræde ossenllig frem i Svnodens
.Blad og indrømme, at Pastor Jo
hansen ikle egenllig vidste, bvad han
sitev om i Festsiriftet, men derimod
ved han lFalch Bested med de Dele«
idet Pan sivdek inde med Erim-:
ninger fra nyere Datum, som han i
ældste Tid bar samlei op af et Par
af de dankte Blut-, — ja, san ved
man næsten like, om man stal le el
ler grade over en faadan Erfolle
hed i den nor-sie Kittepolitils Time
ste. Pastpr Falcts formentlige Ve
viser lominer for del fsrste Vergessen
ligesom det tynsde Ol. Deren-si- be
viser de. at Falck er gaaet lud i den
imste Symde og ud as den forenede
i
i
i
«prxxxxxppxxxxxxxextxpxpxxxpxpxkkpxkppxpxxxkxp
Kapt. Cederbergh
rapporterer fra Alaska:
,,«.Ilnt«om til Name den llkc Juli. Hur cugagcrct Eoward A. Orgaka
cn crfarcn (8’)uldxu«avck, sont Isoknmua samt 4 godc, stcrrkc Mineat«bcjdkkc.
Mcdbmgtc 2 Tanthonppamtcr til Vrug paa Titf Mccf i Viutktz UT
mærkcdevhcder fm U. Z. Commigsiouær Win. S. Tliosnpson og andre
Alle fixier, vi hat storartcdk Wanken Thompson cr jung cffkk ut faa sum vp
til Tick Werk for at visc Guldrt paa vorc Minci- Afscndkr Mandffab, Ma
fkinct og Proviant til Good Hopc Minrrur med GasolitkZkonnkrtkn «Alikk·'
omtriug den ZEI. Juli.«
t
i -« «( sc -i -k -i «T —i «c sc si sc ·i -( -« si sk si sc -ä «i -i si «c sc Is
ppxppxkxkkkxkxkszxkpppxp«
H
»..xkklkkkxx
prkkr.k
·
., D
.kkxkkk
Tette er Hovedindlsoldet af RapLCcdcrbcrglJS
Bren, som ligger til Estersyn paa vort Iloutor
for dem, der maatte onske at læsc det. Vi kat;
ikte astrykke hole Brcvet, da Aunoncepladscn 1
Avisen er kostbar, og oi vil holst spare paa lld
qifterne. Vi ensker imidlerud at bekcndtgurc
Rappen-ten for alle dem, som entcn allen-de hat
kobt Aktier, cller sum lsar skrcvct til oø om Rol
af Aktien og cndcllg sur dem, sum enduu Ikke
hat benyttet Anledningen til at faa Tel i dem
ualmindelig lovcndc Forctagcnde.
Som man ser, har vor Prcesidcnt allen-de- qjort
betydeligc Ekridt henimod Mantel sor vor Be
stræbclse ved Hjtelp as de Penge, som de staubi
navistc letieescrc til Taro har skudt sanunen;
mcn Imar man vorer, at Gnldgraverncss Lou er
3;·).0« um Tagen og jssornmndcnis s7..-30 forndcn
Kosten, vil man let Indie, at der krcrvco storrc
Kapital, end vi har kunnct tilvejcbrutge i den
kom- Tid as m. 4 Maanrder, for at vedquclsolde
Triften udcn Afbrydclse. Arbeitset mcd at op
gravc den gttldjsreudtj Sand man gaa for siq
udovcr heleHoIten oq Vintercn, ognasste Vaar
og Sommer man Udvaskningen as Guid-et
l finde Etcd for gt kunne opnaa der fuwnskcdc
Z Resultat, nemlkg et hurtigt lldbyttc paa voer
· Jndskud.
For at tilvcicbriugc det forholdsvid lille Vu
lob, sum cudnn heb-JUN, vil et bcqrænict Lin
« tat Aktier blwc folgt xtl sammc lavc Priis sum
: for, ncmlig llMcntd pr. Aktie. hvorener
jSatgkt oiiluticck I(I):Itkticr w Blut-« er
s det mindstc AntaL vi udstcder Aktiebrcv paa.
leticrnc tydcr paa sl.00 South de er
annimmt-Iß vg man kan aldkig bliveafkrasnst
noch ydcrlich Jndskud i Rumpagnict
Ovid Te ml nkrc Tom en Tel as dicsfc M
· tief, da tmn Tom Itoplioldoliq; thi de vil qui
i fom vnrmt chdrbrudk
O Zkriv ftmtiz cftcr vor ftunkt illm·trc1«cds.f
l Projpck1u-:—, Listc over vorc Aktionasrcr o
I f. v.
I
i i T Ei »i- Ei 1 «
iiiiiiiqiiissick
Samt Hopa Ray Mining co»
412 85 Dearbom St. chicago l«.
·«·1-i-(«("«a«(««sisis(«i«i«d-I««-i·ä«««·- ( H a -a«·"-«««««««-« ««·..
’Z· ( T "t «( "(
siirke. III-en eilt-enz: ex De Of z« 7——«
fis-n Beslcffenlwen at der uksscii f:.!»
kllejjjghek lnnde sainles en linnense
Amnftersamling nd af Almen Mir-»
teblnd, naar man elleri lmoke IZD
ca Eind vertil· Ellen den norflsc E:
node dar altfaa owns-cel, Ji en dansl
Mand hat fremfal en Paaftand,
Den anden forfegt at levere Ver-iste
ne for den. Paise de san ille just
san nøie, las er del »du-re Dansie'««
ils-» hat gjort det. Dei foketommet
mig, at her var aut- Rakdgsng « «
at protestere paa Landsmanvfku
Beque; thi de nævnte Mænd et bog
vie-selig fcr gute til at bruges af den
lnorite Zynode til at kaste de Vetter
»un, man ilke felv vil rote ved. Vi
ladet Ec- ille noaet Dieblil blænkxe af,
at Diese Tina nntnkligvik aaat undu
qanfle andre «kavne; bet got ikle Sa
gen bebte, men tun saa meget vertre.
Ti- III s
Ze, rset var nu eanale om, hvcd
der ille just staat faadan ligefkem i
nannte Feftflrift.
Lan os et Zsjeblil se paa, hvad ver
da staat sitevet, som saeklig angaar
os. Pasior Johansen hat altsaa
Ordei i den noesle Synodes Navn:
»Den norsle Sunode hat en hoj
hellig Fprpligkelfe ovenfor de ind
vandrede Dansle i deite Land. Den
hat ved Gubs Naade faaei og indtil
nu bevaket Den flpnnesie Arv, nogen
lan erholde paa denne Jord, nemlig
bei tene og fande Evangelium, som
viser den lige Bej til Salighed ved
Troen paa Jequ Kristus alene, neb
lagt i hans hellige ufejlbake Ord og
uforfalsiede Salmmenter. De dan
sle Rittesamfund hektillands hat fern
Samfund betraaiede efter vor Oder
bevisning ilke Artillen om en Stin
dets Reifætdiggstelse as Naade ale
ne ten og llar i alle Stylkee, men er
hildede i visfe »Retningek« eller
,,Anfluelfer« enten i Lake ellerPta!
sis. Vi kan dersoe ilke anbefale
dem Arbejdet for Ovbnggelsen af del
luthersie Zion iblandk det dansle Ub
flntieefoll.« --— — Juden vi gaat
videke, lunde det ja date vcerd It
fpsrgr. om en Dom som kenne flulde
lunde hjælve de stallels dansie Kie
lesamsund til Nenhed ogs KlarhetY
hvot saadan maatie »angle. Jeg for
en lan ikle se det. Derimod kan jeg
nol se, at den noeste Synode og de
dansle Kirscfamfnnd stilles i ncesten
absolut Modscetning til hin-Indem
Men bei forelommee mig rlgtignoh
ai hvad der siges, et as den Besiassens
heb, at bei et i hsiesie Grad fatllgl
for den norste Synode, og tillige, nl
intei danssi Melesamfund kan prote
stere lmod dei, uden at komme i
f »s»»
HTIIHUL
nzrlägxc
-,0 .·
c1.1m.:rs:!.
V
»..
?
O-; ds. engen-g fe, lwilkenstilliztn cis-:
Tsc Leb gib-er den norske Innoce.
Ton hir We blot der fand-e Even
Nimm sirifti nfrjlbarc er og usu
falstcde «3atrarne1:tcr, men den dar
cgsaa Artitlen otn en Synders Ret
fazrdiggnrelse af Rande alene ten og
klar i alle Stntken og der til-net)
baade i Leere og Prakfis.
Dem sivsie frerngaar af, hsad der i
Divdsætniugen sigee om de daane
Mkkksamfund Der er altsaa file
mere blvt »den rene Lare", den russe
TO Snnode gsr sig til af, men det «
ogfca »»n kennNs.ks1
og det i alle Stntter.
HUkcn dermeo er sagt, at den ncrne
Znnorse itte er en Del of Krifti Ki!
te naa Jordan men bar alleredc
nanet Fnldtomrnenhedeng Stank
punkt, toter altsaa itte til den stri
:ende, tixen derimod til den trium
ferende stärke: thi tun denne hat ifø1
ge Gndg Ord den rene Praksis i alle
Etntten fordi den er uoen Sond. —
Bette foretocnmer mia at ocrre en i
bøjeste Grad farlig Stilling for n)
get Kiriesamfund at indtage, for del
sorste fordi det er nsandt, for det
andet fes-i det vidner om enForblins
delfe, Urenhed og Ullarhed, som plei-·
er at vare Arndemcertet paa all
Settvaesen Her var vift god Antw
ning til at proteftere i den norsie
Snnodes Navn iniod en saadan
Stildring og Fremstilling nf dette
Sarnfnnds Standpunkt i Leere og
Liv. Da har den noaen Sinde vidst,
bvad Retfcerdiggorelse of Naade vil
stge, rnaa og vil den protestere imod
den danfke Bruder, der i hsjeste Grad
mangler baade Nenhed og Klarhed«
hvert Fatd som SkribenL Han
burde vistnok give sig af med ganste
andre Ting end udtale Damme over
de danste Rittefamfund i Amerika;
tbi han er, isplge sine egne Ord, hil
der i en as de allerfarligfte »Nu
ninger« og ,,Anftnelser«, fom nogei
Mennesie kan komme i. Og det fo:
reiominer Infa, at den norsie Simo
des Arbejde blandt Dansse rned got
Grund runde begynde indenfor de
res egen Leit, bvis flere af »de dansse
Brpdrene« fkulde vcesre ftillede son;
Forfatteren af de anferte Ord. —
Dei siger stg selv, at det dansit
Kirsesarnfund som vilde protestere
irnod den Dom, Pallor Johanfen
hat udtalt, med det samme vlldt
paastaa, at des var snldlommeni
baade i Leere og Levnet. Derfort
det er godt at viere Protestant, men
man maa ille glernme, hvad det er«
man protesterer imod, og man mao
heller ille glemme at sage Konse
kventserne med i Betragtning og Bei
Ir·:«;i»!1j!-«,I. In prixikestere iIxsxt -:«: Im»
its-« erfnldkmnnxen Wabe : Uhr-re In
Besuch er set fginnne fom »I: .s1-:.sm-1;
on man er suldtmmnen. Ihr-n del
Wir-e de danfke JeirtefanrfJIJJ Ecoe
ten norfte Ennode vasre ene Ixn —
(fter min ringe Mening 317 thue-:
Naade er vor Lasre fuldto::«:-.n: thi
den er hang- eqet dyre er: Hex-. for
Ennbeng Strle er vcrt Leonet og
Praksis ufuldwmmen og di. weibli
ve at vcere det, san længe vi er under
disse Stjetnr. Og bet vksfte vi, in
kn VII-Hefe de; fkq den «;::—·;- Ih
Fucdeq k«
! -’-—-.-O.- —·-—
Summ.
lAf G. B. ChrJ
O De us e·
Ldenie, Hovedsraoen I 2.z;m«kz
Ham, hat nu naaet frem til e: »H
bnggerantal af ea. 4«,-,»«-. Fiun
Aarhug gpr den Rangen striojg
foruden Fisbenhavm Den sidste Men
nestealder hat ogscm vere: en dem
delig chitlinggperiode for Sterben,
navnet ester vore gamie Infædtes
Oldefader oppe i Valhallai chin
Zianalen er ubdybet meqe:, sag e
ftore Zkibe tan nu feile l)e·.: op Tit
Byen Tet storsie Srib, sont nogen
Sinde hat vcrret der, var just inde i
Hann, medens jeg var der — en mag
tig Sortehavs Damper.
Det mægtigste Mindeszkxiærke i
Odense er naturligvis den t:iossa!e
Domkirle St. Rnuds Kitte.
Ogsaa her hat Herren en fest Ger
ning for fig. For noget Ocer 30
Aar siden brugte Herren det udvalgte
Redstab Paftor Johnsen til en rig
Velsignelfe i Odense. Wange blev
Vers imm ornvenoie iil Herren i de
Dage og troende Mennefter rundt
cmtring fra Fyn spgte derbe-: for at
here bette Herrens Vidne til megen
Gliede og Bedertvcrgelsr.
J Obense er to Missionsbuse og
et MissionshoteL ftore Foreninger af
unge Kvinder og Mcend». —
J min leere Beng, Paftor Vuschz
Hjem tilbrsagte jeg nogle byggelizve
Timer, ynbige Timer, naar Jefu
Venner meb hinanden san sente sig
ned i Naadens og Karligbedens I
Dybder — i Fallegsiab tage sig en ·
aandelig Motten tilbage paa de
garnle Stier: herrens Velgerningees
og Nasdeerfaringernes Stier. —- M
havde saadanne stsnne Tinter sam
men.
Om Stadt-gen havde jeg en ual
mindelig Naabedag. Sammen me
en Flor troende Venner nsd jeg de
shellige Nat-ver og httte et vetsignet
FMdnegbyed vm Johannes-Neffen og
«
-
