f
- Wed Ernen. -
Et Sognebud.
så rAsLandsth
Jeg red mig op gennern Dalen
Og over den pde Mo,
Smaadrengen holdt Hesten i Halen
Og bar sine Strpmper og Sko
Det git over Myr og Mose
Hojt op paa den bratte Heid,
StenlnartenV syntes at siofe
Os langsad den slemme Vej.
Luften var tyk og disen,
Den-I- vaarlige Aandesang
Blaanede hen over Jsen,
Som udover Klipverne hang.
J Uren hab-de just Bjørnen
Nylig forladt sit Hi;
Henover os sejlede Zrnen
Og lagde ved Bofnuten bi.
Jndunder Bvistenes Trængfel
Og tlemt af den haarde Sten,
Ter ftod en Smorblomft i Fcengsel
Og vafted i Snevand sig ren.
! WEI
Granene udover Stien
Graastcrgget Grenene svangz
Klagelig llingred i Lien
Bpllingens Bjeldellang.
Langt borte horte vi Luren,
Rundt orn os Elvenes Brug.
—- Der laa en Sorg i Naturen
Sotn den paa et Tempels Gras.
Sua underlig Tanierne presse
Sia udad og op til Gudx
Jeg kam just fra Kirkens Messe
Og rejfte i Sognebud.
Omsider saa vi en liden
Grpnning i Skovenö Ro;
Der opslog for ti Aar siden
Den fattige Mand sin Bo.
Der boede en statkels Enke
Og Dotter paa otte Aar;
Der fandtes paa Bord eller Bænle
Knapt Mad i den trange Baar.
Der var en elenng Hytte
Af Steue, Stranger og Muld.
«Gud bedre den, sotn maa flytte
Derind for Vinterens Kuldl
Der var en enefte Rude
If grsnligt Glas i en Glug;
Sommeren blomstrede ude,
—- Derinde tun Mørkhed og Mus.
Og alle Himmelens Binde
Peb i den totnme Vraa;
— Der laa den dpdsfyge Kviwde
J Pialter paa bare Strau.
Vi faa gennem Derens Lage
Jnd i en Trcengsels Nat;
Men Haabet syntes at ruge
Selv der over Glædens Stat.
Hun knceled ved Sengestcrven
Og tsrrede Moderens Sved
—- Det var en Engel i Graden
Med Livetg Haab og med Fred.
Tun gav sin Moder at drilke
Det bare og Ware Band, —
-«) En lille FjeldfugL
Tilbagogiver syngtp
lelek et tilbagetast standpunkt
««Aetlns," en owns-tot Windes-V det
Iselhkoclek Ill- Øhs os Okeasygdoms
me taten Opentloa elletModlcloer.
Bn vidundekllg Opdagelse est-Fort af Visiert
Chahumaadea og Opflader Gen et Prof. W. c.
Umson. klat- bak madetet Middel hehjcmlt
sol- «Aetiqs". ået hell-redet alle sygdomme
l Øjnene oij Ørene, sea
som lendhed, «Gnmula
ted 1«l(1s," seist betend
tse Øjae. Døvhe . o· I. v»
Iden Operatloa cllek Me
Clciuer. Der er et tim
Xelt Apparat, kaldet the
crina Poeket Bettes-L
og ved den kat- Patien
mse hell-sue sI selv -’ deren egse Ajem. Den
ihre alone ove ödlgyøt de Steg-redet o
pinli c Methoden-, der prakttsekes as Vier-— o
øken Eger, mea crucem-oth- ssmtldtc ca
samtnen-Its ok vstis Kak. .
Ost-. W.0.Mvta. solt-o M III-trei- »Da
4W’ or on It vo
I
sts- opzss Ile Jo- M st
sks . -
ält- Umonst-M
st. I. W.M, ltl los-. site-, sc »Ae
ÅPWU vmäm limv im u s
f
!
its.4«.1..smn W s. san- sum-» has
sen-et s- kts IIIIOFFIQ Ists Is- ht U
Ist-I still-k- skis WIZO
F
P - «
M,MM,MWI Zeissw
vsnt hMIIsO Io- Lotto-«
II Use-It Bot-m bat- Maul-e
ist et Komp ««khe New York se London
stic-» ok se hat strei- der-ne
Iuboce cum Intan Ist-se pas band-eile
« Als-läg set erlitt-rede- fok ahelbkedellse
es Wisse It se im Lan forscht-e om seit-ke
·«Actips." segeln poktoskit pg- Prove.
vi- De vil kommt euer seacle Dei-CI Nan- el
Aclskesse til the Un- Yokk O London
· stock-sie Associatloth De t. Abs s. 929 Wal«
t., icon-u Ost-, o.. M De fu« san-he
« set-links Eos-Prof Nil-on- »treu
os the Zye M o- bliege- la set-entg
pe tun sei-e vi- psh st- Vews Syn os
set-e sit ists-M bei-. Ists os- not-u
, Leser bot sm. I
E
Tlndet haode hun itke
At flulke den Febers Brand..
Jeg horte, hnn Herren loved
Med ydmngt og stille Sind.
—- Jeg bøjede rørt mit Hoved
Og tren til den syge ind.
Med Hiertefmil under Vaanden
Hun blegned til Djden ben,
Jeg rakte den syge Haandem
»Guds Frev, min lidende Ven!'«
Nu Gud sie Lov at du kommer,
Lg Gud velsigne dig, Far!
Som Spuro paa Tag efter Sommer
Med Lcengsel jeg ventei har.
Jeg maa og vil ikle klage
For deite Livs Kummer og Ve,
Som det rnin Gud vil behage,
Zaa beder jeg det maa ste.
Jeg tænler paa mine Synder,
De ere saa mangefold, —
Og Ordet fra Gud sorkvndet,
Lilt Dosden er Syndens Sold.
Hun aabnede mig sit Hjette
Og llagede sine Breit,
Og bad med Angerens Srnerte
Sin Frelfer orn Fred og Trost.
Vi talede samtnen og bade,
— Dei gjorde mig selv saa godt —
Om Provens Dage og glade
Histoppe i Himlens Slot.
Jeg talte orn Glæden i Saal-eh
Om Trosten i Jer Dad,
Om Naaden i Angersraabet
Og Hvilen i Abrahams Sied.
Som Ordet da vederlvæger
Og stiller de bitre Sonn, —
Saa vied feg Brod og Beger
Til Nadver i Herrens Navn.
Jeg bredte min Dug pas Tilje,
Der var ille Bord eller Pald —
Lg talled’ min Frelfer milde
For Krybbelejet i Stald.
Saa vare paa hans Ord trende
Vi famlede her til Bon;
Det monne vi glade beten-de,
Hos os var Kristus, Guds Son.
Da bares det hende fore,
Som Engle mesd Budsiab gil,
Og under den milde Taare
Fortlaredes hensdes Mil.
« III-IT
»O, Herre Jesus, jeg toller
For Livet dig i min D·d!«
— Der laa hun saa venlig og vakker
Og salig i al sin Nod.
,,Nu har jeg Frelfen sornummet, i
Nu løfter sig bort min Sjcelz !
Pack Jorden er alt fuldkommet — »
J Guds Navn, Venner, Farvell« I
Hun klappede leert sin lsille:
»Vel er nu din Moder far’n"
—- Og bad, jeg forssrge vilde
Sit arme forlagte Bam.
»Na er min Provetid omme,
Nu løfer Gud mine Baand.
Ja, Herre! ja, jeg vil komme, —
Annam, Herre Jesus-, min Aand!«
Sca lnlte sig hendes Leie,
Sei-» sblaanede ·l,«ndes Mund —
Sig mine Knæ mantte bsje
J kenne alvorlige Stund.
Sau blev der stille. — En sagte
Susen fra Sloven lod,
Og Solen, som daled, bragte
Et Glimt ind i Hyttenz D-d.
Min Gerning var endt. Vi dtoge
Med Bemod til Bygden ned:
Dei keerlige Born vi toge
Og bfd hende folge med.
Da græd hun og vilde det itle,
Men sag's-e — og saa derben —
»hvem steil give Moder at dritte «
Raar hun apvaagner igen·i«
En Sondag ved Aftentide
Da laws Vun ned i Jord,
Der talte jeg Kiesen- blide
Forbabuingts og MEDIUM
Der drogei mig faa til Miit-de ·
Gut-g Wie -og We Oliv —- i
Der randt mig san tungt i Stube-;
hoch er bog et Mennekles Liv? i
Hun hcvde haft Ungdomt Drin-me 1
Vm Ellb- og Juden- Guld
spen Col-ken, hnn Watte Wun,
hat Mket as W fals
Hun havde sin Strid og Kummer,
Sin Gerning i Tibens Nsd —
Nu sovet hun dybe Stummek
J Gravens det stille Skød.
Hun havde sde Glædet koste,
Som andre i Verden flet;
——Men nu er hun gemt og borte
Og mindes af jngen met.
Forvift saa havet hun funbet,
Hos Herren et Blivested.
Dirømmen et nu fotfvundet,
Fortlaket i Evigshed.
Gib den« som hat Jotdens Godet
Og sendet ej Livets Nod,
Vil mindes sin fattige Bruder
Og sdele med ham sit Brod!
Gib alle Hofmænd til Hove
Og glade ved Rigmands Bord
Vil mindes, at de stal fove
Engang i den sotte Jord.
Et Btev fm Fa’t til Dotter
Efter et fvensi Blad, gengivet i
,,Husmandshjemmet«.
Min kære Dotier!
Jeg vil gerne tale lidt med dig om
din Moder. Du hat maaste lagt
Mætke til, at hun set saa bekymket
uv; det er til en vis Grad bin Skyld.
Du butde tage disse Bekymringek fta
henve. Staa tidlsig op i Morgen vg(
got alt i Orden. Naar din Moder
kommet i Kettenet og blivet ovettcki
stet, sial du sige, at det er blos, som’
det stal vone. Du kan itke tænke dig,
hvor glad hun vil blivr. !
Hqu paa, hvad du et hende styldig.
For mange Aar siden, da du var et
lille Born og laa i Febet, kyssede hun
bit lille, fordrejede Ansigt. Naar du
kom hjem fta Legen og havde tevet
dine smaa, fmu«dsige header til
Blods, kyssede hun Smerten bott.
Ja, du hat i mange Aar blot taget
itnod Ømhed, og derfor bot du nu
begynde at gøre en lille Afbetaling.
Dei er sandt, at bin Moder ikke
set saa godt ud som du, men detsom
du i de sidste Aar, som er gam,
hat-de taget noget af Arbeit-et paa
din Part, havde For-stellen ikte var
ret saa stor, som den nu ek. Hun
hat mange Rynker i sit Ansigt, men
om du en Gang blivet syg, og hun
vaaget Dag og Nat ved bin Seng, da
vilde hendes thek fynes dig engh
lige, og Rynkerne i bei elstvætdige
Ansigt vil forekomme dig som .lige
faa mange Solstraaler. !
Om »du ikke hjcelper hende at bete
forladet hun dig maaste snart.
sial de beendet, som arbejdede saa
meget for dig, ligge foldede over Btys
stet, og det Hjette, som flog saa vatmt j
for dig, staa stille.
Da, mit Baru, vil du maasie for
fiaa at statte din Moder, men da et
des for sent.
Din dig elstende
F a d e r.
Findeløtr.
En Fortælling. —-I«——
J Grosserer Mejerz tigi. men
smagløst udftyrede Episestue gil den
naadige Frue og ventede utaalmodigi
paa, at Gemalen stulbe komme hjem
iil Middag. Endelig horie hun
Klolten ringe nede ved Hufets Gabe
dsr.
»Naa, der hat vi ham endelig2 Dei
var faamcend ogsaa paa Tiden!« nd
brsd hun. ,,Johan!" raubte hun ud
i Kisllenet, »nu lan De rette Suppen
an.«
Et Øjeblik eftek traadte ht. Mejer,
en fuldblodig, fedladen Herre, iud i
Stum. Mod Scedvane saa han bleg
og forstyrrei ud. san gil med val
lende Slridx hen til en Stol og lob
sig ligesom smderlnust falde ned paa
den« Fruen beitagtede ham med den
sittste Uro og Ængstelse.
»Ach min Gud!« sisnnede han
»hvikken ums-, hvictekk sites-eng
Ulylke!«
»Men slyvcsd gaar der bog af dig?«
,spukgte hun, idet hun begyndte at tfe
Suppen op. »Mut- er der passereh
siden du stabet dig saadan?«
»Bei et miu Brevtasie!«
,.Vvad, bin Breviasie!«
,,Jeg hat tadi beni«
. »Juki den2« udthd hun bestyttei,
ldet hun as Sinkt iabie Sleen ned i
Suppeterrinen. »He-r du tobt bin
Brentasie?«
»Ja-« stmnede han med en selb
Lopgiveude Mine, »oa der var iilmed
fetnogtkedive Tnsinde i den. Fern
ogtredive Tusinde fom jeg liw havde
hcevet i Banken!«
,,Fetnogtredive . . . .« Hun kunde
næppe faa Vejket. »Naa, det maa
jeg sige, du er saamoend en net Ka
oaller. Forleden tabte du din nye
Parapty og nu en Brevtaste med fem
oatredioe Tusinde!« Hun maatte
sætte sig et Øjeblil for at faa Vejret
isten· ,,Men bvordan?« udbrsd hun
fan. «Hvot, hvornaar, for Polter?«
,,Ja,oed jeg sdet2«
,,Ved du det! Det bliver bedre og
bebte! Du er saamcknd en nodelig
Fa mi liefader !«
,,Aa, vi hat da ingen Bom« ind
rendte han spagfætdtgt.
»Ja, det er en god Undftnldninat
Nei, ntin staklels Moder havde fuld
stænoia Ret, da bun fagde at det var
en rigtig stor ÆseL jeg giftede mia
med!«
Han Vidfte itte strats-, bvad hatt
ftulde spare. men saa snntes der at
gaa et lille Lys ov for bam.
»Jeg bat sdog t det minofte et lille
Haab,« sagde han besiedent »Mit
Kost laa i Tasten, og det er dog mu
liat, at Finderen . . .« «
,,Bringek digPengene!« afbrsd hun
bam med stetende Jtoni. »Da meta
fte med 5 Procent Rente oven i Ke
bet, itle sandt? Gsr dig nu bake il
te dummere, end du et i FoevejenL
Hvis du sanxdt 35,000 Paa Gaben«
saa vilde du masaste ogsaa bringe dem
tilbage til Ejeemanden, hvad2«
»An ja«, kom det lidt lavmaelet fta
ham, »hvorfot ikteT —- Jfæt hois det
var Vatdipavtrer, der lsd paa
Navn!«
»Ja, faa maastet Men hvis det
nu var Pengesedlet — hvad?«
«S«aa lunde jeg jo betsinge mig.«
Her blev Samtalen afbrusdt, idet
Tjeneeen traadte ind og sagde:
»Der et en Mond der ude,som gee
ne vilde tale mesd den naadige Heere
i et Pengeantiggende.
»Naa, han lommer saamand til
pas«, sncetredeFkuen ,,Han stal snart
komme ned ad Trappetne igen!«
»Det angaar nogle Penge, som
ban vilde bringe tilbage« bemcetlede
Tjenerenx »en Brevtafte, sont . . .«
,«.Hvad —- hvad siger du?« raab
te den trivelige Grosseter og sprang
op af Stolen sotn en Ratet. »Mtn
Brentaste2 Lad Monden komme ind,
men hurtigt, hurtigt!«
Tjeneten lod Monden trcede ind i
Stuen. Det var en fattig Stympet,
temmelig fotlommen og itle videre
pyntelig i Klæderne.
«Det er denne Brevtafte, jeg harl
fundet«, fagde han. »Den laa onl
ttent lige her udenfor Poeten.« l
»Ja det er den« det er den!« mah
te Grossetet Mejer og rev Tasten udj
af Haanden paa dam. »Ja, min tæ-’
te Ven,« tilfpjede than rett, ,,jeg er
Dem virtelig meget fotbunden. Og
De maa ikle tro, at jeg vil vise mtg
utaknetnmelig. Jeg vil . . .«
,,J Siedet for at hengive dig til
diese Ianektige udgydetsekc kannl
Fruen hant i Talen, »vil-de du gste
ltogere i at tcelle eftet, om alle Std
leene et den«
»Ja, du hat Ret«, sagde han ask
let, idet han aabnede Tasien og talte
efter: »En, to, tre, sieeogtredtve,
femogtredive. Jo, det stemmer subb
stændtg De er der allesammen!«
»Er du nu ogsaa gansle vis paa,
at der itte var mete?« spurgte hun
mistrotst.
»Ja, vist faa, min leere. Det stut
de da vere, at Kasseketen havde ta
get fejl.«
»Ja, det hander faa tidt«, sagde
hun eesigneret, »naa, men lad nu
det være godt, naat man ee saa dum
at tabe sen Pengetaste, maa man vg
faa resileve at ltde et Tab detved.«
»Noch nas, lad oi nu ikke tale me
ee om det«, soc-rede han, tsdet hatt
vendte sig om til Finderen. »Alt
faa, ntin Ven, jeg hat tænlt . . .«
Han sigte first t den hsive Lomtne
og deepaa i den venstre.
·»Hvad ledet du eftek?« sputgte
Frn Mejer.
»Jet; seger efter nogle Smaapens
ge. Denne brave Mund maa dog ha
ve en Belemsing Kan De umste gi
ve ttlbage paa dens« sputgte han,tdet
han tog en Pengeseddel ud af Beet
tasten.
»Am det et iso tlle Umasn vord«,
soatede Manden t en noget sardasttsi
Tone.
»Jo, vtst lac«, soc-rede De. Meter
eitelm-Man »De hat vteteltg for
tjent en Oel-antag, og den vtl De bog
vel tlke ckfslaa at modtage. Meu- De
can altsaa itle give tgent Nac, ja
ja, saa maa vi hjælpe os paa en anden
Maade. Johan«, raabte han til Tie
neren, ,,gaa ned i Kollenet med den
ne brave Mond og flænl ham et Glas
Bin!«
Den fattige Mand tral sig tilbage
uden at indville sig i alt for mange
Talsigelfesbemcerlninger.
»Af Follevinen naturligvis!« taab»
te Fru Mejer efter Tjeneren. »DeIHl
er saamcend god not til ham«, vendlei
hkm sig til Gemalm. »Hast hat on
i Grunden iikke haft andeu ulejiighed·
end at gaa op ad det Par Trapper.«
»Nej", brummede He. Mejer. »det
er sandt nol. Og saa kunde Ihren
fotresten ogsaa godt have vaslet sine
Handel-, for han tog Brevtaslen op.«'
,,Hvad mener du?«
»Aa, den Gris har smurt hele Ta
sten til med sine fnavsede Poter. Er
det en Maner at sdelægge en Brevta
sie til 15 Kr. paa den Maade!«
»Og saa sidder den Karl nu oven
i Kobet og slubrer vor gode Bin i
»sig«, tilfpjede Fruen bittert.
I »Ja, det var en feel Vagabond at
Yfe paa."
l· »Ja, irre sandte Qg siuen et An
»sigt! Lagde du Mærle til, hvad for
let Galgenfysiognomi, der sad paa den
jKarl?«
! »Bist laa", iflemmede Grosserekem
T,,Jeg stulde i alt Fald ille have noget
;af at mode ham alene i Sloven en
mørl Aften!«
Hvorpaa de gil til Bari-T
»Nun Toll-et salder«, .
set Titlen paa en lille Bog, som faas
i Dan. Luth. Publ. House, Blatt,
Nebr» sot 30c. Jeg oil meget anbe
sale Bogens Læsning til alle. som
haaber at siue Guds Ansigt i de evige
Boliger. Las med Estettanle; thi
Dællet maa falde her paa Jord, saa
Sjælen tan juble: Jesus er min
Troens Øje set hom, da (Dckklet) alt
mit eget blev taget bott.
1. Den fortæller ont den jagende
Kundslabstto, som pkpoek at bringe
andre det, som den selo manglet, som
blioer bange, naar den frigjotte
Sjæls Vidnesbytd om Troen paa sin
Frelser meidet den· Vennet, lad oä
her standse og prove os selv, om vi
ejer en levende Tro, ellers da at saa
den medens det er Tid.
2. Den fortceller om den bevidste
Fredlsshed i et fattigt Hinte, som
sluet estek Frelse, som sogen som be
ben som bantet, som hat Forjckttels
irr om Hvile, sont findet Hvilen ved
stille at hsre Ordet om Naade
sta Gad.
Z. Fottællet om den Tro, som et
mægtig til at bære under og i alt,
sont modet den her i Livet, fokdi den
bar lcert, at Gud et Kerlsiglyd og at
Gud sendet alt til vott bedste.
Er du, lære Leser, sti? er Dattet
saldetZ stuet du i Trer din Ful
set? S.P.Swendsen.
——————
quek til nedsulte Krisen ..
Bi hat modtaget mange gebe ptllige
Btget, fern itke er opftrt i vott Kata
log. Summe feiges til nedsat Pris,
saalænge Oplaget vorer. Ptifetne et
netto, og Bsgetne sendet portofri.t, til
Oplaget et udsolgt, i den Orden, som
Bestillingetne indlsber. Stein wes
det samme, inden det er for sent.
ofEsset-ne bestilles eftet Rummet.
316. Kristenliv i Danmart gennetn
bunt-rede Aar (1741—1840). En
gabelig Forfamlings-Hiftorie of
Frederik Nygaard. Den synste
Opvettelsr. 450 Sidek i Omslag.
Nedsat fra 82,30 til 81,00.
317. En garnmelv Danmatkdhistorie
for Aar 826—1157. alnrindelig
kaldet Rostildesmtnnikem Oper
sat fra Latin af M. Beet-Oberst
32 Sider. Nedsat fra 15c. til Sc.
818. Episoder af det danste Folte
liv, samlede af J. L. Rohmann.
204 Sider i Omslag. Nedsai fra
50c. til 20c.
319. Missions - Foredrag af A. C
L. Gtove - Rasmussen 844 Si
der i Omslag. Redsat fra 81,40
til 70c.
320. Bidrag til Hans Egedes og den
grønlandfte Missions - Historie
1721——1760 —- efter trytte Ig
utrytte Kilder af H. M. Jenaer.
348 Sider i -Omslag. Nedsat fra
82,20 til 50c.
321. Mindre Arbefder, Fædrelands
ste Forhold og Anliggender af Dr.
Henrit Nitolai Clausen. Udgivet
efier hans Død af Dr. Johannes
Elausen. 788 Sider i Omslag.
Nedsat fra 85,00 til 81.00.
322. Den Christelige Vishetx Apolo
getifte Underltgelser med scerligt
Hensyn til Franks »System der
Chrisilichen Gewissheit« af Henry
J Ussing, Sogneprcefi. 242 Sider
i Qmslag. Nedfai fra 81,20 til
» 50c.
BLI. Dei Evangeliste Kirtelivs, Ru
« tid oa Fremtid af DrHenrit Niko
lai Clausen. Anden, af Forfaties
! ren gennem og omarbejdede, for
t sgede Udgavr. Udgivei efter hanz
I Dei-. 2Bi»d. 815 Sidekiow
s flag. Nedsat fra s2,40 til 81,00.
324. Johannes - Evangeliet, For
« toltet af Dr. H. N. Clausen. 422
; Sidet i Omilag. Nedsat fra 82,40
J til 81,00.
»825. Congofloden og Grundlckggeli
; sen af den Ftie Congostat. En
z Beteining om Arbejde, Fotftntng
! og Opdagelse af Hean M. Stan
i len. Overfat af Otto eringer,
; Kaptejn i Flaaden. Med alle
i Originaleng store og smaa Jllu
ftrationer. starre og mindre Koth
784 Sider i Omslag. Nedsat fra
86,00 til 81,75.
S. Indien af Edward Lovent-hal.
For og nu. Udgave 1895, nied ca.
40 store, sine Billeder, fint irytt,
stott Format, 865 Sider i Omslag.
Nedsat fra 82.40 til 75c.
12. Meddelelscr om mit Levned, af
Dr. J. P. Mynster. Udgaoe 1884.
290 Sider i Omslag. Nedsat fra
81.80 til 40c.
14. Ludvig Hertelt Hans Wilhelm
HerteL Bidrag til den sonderjydsie
Foltevættelses Historie, med Por
trckt. 394 Sider i Omslag. Redsat
fra 81.00 til 50c.
16. En Kiste under tiorlei. Stilds
ringer fra de russiste Blicks-provin
ser af Thorvald Elmquist fra 75c.
til 25c.
18. Troens Kamp og Sejet, afBistop
Jens Dinesen Jersie. Paa ny ad
givet af D. Hansennieyer, Nedsat fra
60c. til 25c.
20. Fra Østjylland. Tte Fortællitp
get af Knud Stytte. 229 Sider i
Omilag. Nedsat fra 81.00 til 60c.
21 Christi fyv Ord paa Kot-set. Be
tragtninger i Fastetiden, af Fr
Arndt. Overfat efter sdie Oplag·
98 Sidet i Omtlag. Nedsat fva 50c
til 15c.
26. Bistop Otto Laubs Levned. En
Liosltildring tBteve, samlet og nd
givet at J. L. Mynsier os G. Sche
peletn. 1. Del Mit-eh 2. Del 388
Sider. Begge Dele i Omilagi Red
sat fra sc. til 82.40.
Zo. Fredertlle Veemer. En nordist
I« H
,
Kvindet Lin og Gewinn Frem- «
stillet af Richard Petetsen Mi- -
der i Dntslag Nedfat fra OLCO
til soe.
sit-. Smaastrifter til Oplysntng for
Kristne af Fr. Meilen
BG. Undet sind. 1887. Indelwlder
Bidrag as U. D . Jstgenfem It.
Mini, F. Messer-, F. Buhl, R. Volk
J. Naht-www d. Weitergaard os
h. Scharling.
Dantthntp.Pnl-l.0onse, Blatt-, Not-.
Bogen ommudtm Lumd
Mond o winde
bchsc . .V. og er I h Im»
M Entwer, Tom Wo c Visiten AK
JOSEP
.
i
