«
»Danskeren,
et holvugemlig va .05- oz OplY5
ningsblad for Ist danste Folk
i Amerika,
udgioet a
mmsn Lin-n. print-. Honng
( Maik, Mk ;
,-:cnikekeu« uvtommek hvet Titsdag ogk
Ist-bog !
Pns vi. Augan i Te Fotenede Statut
I1-50; til Udlandet 82, W.
Bladet betet-s i Forstud. Bestilling. Be
talins, Zdtesfefotandring og alt endet
qugaamde Bladet adtezjetes:
DÄNISII LUTIL PUBL. Hof-SE
Blaik, Nein-.
Reden-u A.M. Andeksen
Alle Jndsendeljer adteiferes: Tanskeken,
Vlaiy Nein-.
Enkel-ed at the Post Otiice at Bis-in Neb.
II secoossklss matten
Advent-las Rates made know-S upon
Ippticutiom
,,Danfkeren«
vblivek yendt til But-stammen mdtil act-I
ttyktelig Lpfigekfe modtagess af Udgwetne
pg at Geld er betalt, i Lverengncmmene
med Te Foreikde Sta: ers-. Pe- suspe
Jkaar Læfekite heut-endet stg m Foxh der
avmerer i Blut-ed enten for at rohe hos
dem euer for at saa megnjnger om der
soweier bebe-J de airiv animie, at de scm
ävemgyememet idene Wad. Ter ou vxke
Zeuiidcg Nym·
Etat vorc Bornchjcm.
—
Past. L. Johasen Vermika ists-;
HisUZ JU- » Isors nsYnanøhø f s- lex-;
Tid III-: n Lycinerne 1:! It Ist- te Lc
Bø::1ec)je:n, saa De ärxeczen Ist-»O
komme til r lide :U mnael eller gut i
llndersaiance
Zaa ex der oasaa i den sidfre Tid
fcrekcrrnnex et Var andre Llrxilicsr
km note Vornehjem, Den ene af For
standeren i Ell Horn, Mr. Klnder,
den anden af Past. Je Petekfm J
de to sidftnævnte Artiller er der dra
get et Spørgsmaal frem, som, saa
ret di mindes, ille for hat været dres
tet offentlig eller ved Ksirkens Aals
møder, del er det SvørgsmaaL ow
Hjernmene fkal lage de starre Borns
hele Forljeneste, naar de kommet ad
at tjene, eller naar sde tmder i Siedet
for andre Tjenere i Hjemmei. Ja,
del er naturligvis et Spøkgsmaal,
sont selv Hjemmenes og Bsrnenes
Venner lan have delte Meninget om,
og et Spstgsmaah som taaler offenk
lig Prof-tells
Vi heil-de imidlerlid Ventet, at an
dre stulde have dellagel i denne Mys
telse. Men da ingen hat meldt sig,
og vvi files-, at Sagen ille er tjenl
med jngen videte Drpftelse at faa,
saa tager vi sat.
Dei et jo Bprnehje m, Talen cr
om. Dei er hjetnløse Born, Sam
fundet vil flasse Hjem. Begrebet
Hjem er altfaa denne Institutione
Grunsdide, og vi lan for vore Borste
hjems Vedkommende føje Ordet l r i
slelig til Ordet Hiern. Altfaa et
kristeligt Hjem vil vi forsøge at staffe
de smaa iblandt os, som er faa Myl
kelige at vcere hjemløse.
Men —- — der er mange Hien,
og de mange Hjem er meget fotsiel
lige. Selv lristelige Hjem er megct
forfkellige, felv om de hat baade det
hjemlige og del kristelige tilfælles.
Nogle lan f. Els. være rige andre
fattige og alter andre mellem disse So
Yderfløje, vg sde lan ille desto min
dre alle vaere gosde Hiern.
Med visse Forudsætninger er vi
ewige med den Tanle, at de størte
Born i Forbindelfe med vore Ber
nehjem bmde have Anledning til al
fortjene lidt for dem selv. Men der
fom saadan Anledsning sial hcevdes
fmn noget, der absolut htter ind un
der Begrebel Hiern, saa er vi ille med.
Vi maa ille strive en Streg over et
Hiern, Tom siakkels Jsmaels, det spe
lnlerede paa, hvsordan han stulde
bklve i Stand til at gsre del godt for
sin Moder, naar han blev stor.
Dei er nelop et Væen mn de sat
lige hieni, al Bsrn ssylder detes Far
ældte all del, de fottjener, indtil de
ee mtyndige. Weh-ver Forældrene
ilke denne Fortjenefke, vg- de vil give
We Anledning til allerede i
deighedtalderen at lægge noget
til Skde for seen seh-, del er en Sag
spxßzdeldjuelklemedtilhjems
nett setzest-.
M W aMaa fee del faste, al
Ol M M W lnd pas del
M Cis-s di Ilc lalde del),ckl
.. sei M W here
M M M M Wl fea 14 lll
M Ists M) Inbdulng ill
, »- ai diese
Ist itzt einen Heere stelle
ep; M san M et nee
I
I
c
I
I
I
I
;I
get godt Hiern, selv om det ikte san
give Born-km timelige Mir-let med ud
i Ver-den« Den Slags Hjem kunde
not tælles i Milkivmr.- Men for det
andet — tan vore Bornehjem faa
Raad til at give Børnene, som er
opvkagne der, en lille Kceriighedsgaoe
med ud i Verdem saa er der vsst ikke
en eneste as Bot-neues ellet Himme
nes Vennek, der hat det ringeste der
imod.
Men —- ja nok et Men -- der cr
noget timeligh der Ihm-er med, for at
et Opholbsfted kan vcere et Hiern, og
det er »dagligt Br-d«, som JesusJ
bar leert sine Difciple at bede omf
eller, som Luther siger det: ,,Mad og(
Dritte, Klædet og Sko, Hus og
Hiern« o. f. v. Uden disse Formo
-denheder kan et Opsholdssted ikte væke
hjemligt. Det, foruden saa meget
anbet, hattet med til Begrebet Hjem,
og det er jo egentlig det, Past. Joha
sen i Hjemmeneä Navn hat bedet om.»
Vi siger versor: Glem ikke den»
Bøn fra Hjemmene, han bar frem
baarei. Dei er Hoved«fagcn, og dct
er det, vi føkst maa sorge fcr overfor
Hsemmene i timeläg Henfeende: at de
bar det daglige Brod. Aus-»
rre Zwrgsmpaal vedrørende Hiern-;
mene kan Vi fast siden ellek imidlertidi
drøftQ
va—
ltsriftendoinmkus Forliold til
Afhoidss singen. «
»sp,.».s: o: k »i» änku :-::’h sOa kiff
s;—·-.» »k; - «- HY
OLIPLLJ ZZI LE F Nol- JIHUTU Den T.
;,::·.i1L-4 afHenry U:sing.
.-,
Der er en tret-Te Tienozszcrniinh
sont trisne kl.1ce;1rc·t(r arg-c betonte
Ide: fd -r NOT-wen
Z) Llfltolds fassen er — de: er ieg
overbevift ein — itte blct et Var-n
hjertigbedå- Dg Redningåarbejde
overfor færlige Nødsforhold Den
er en Kulturbevægelfe, der med Gab-—
Hjcelp vil løfte vor e:.-legt
Thi naar man spøtger, hvorfta
den Drittesæd stammer, der endnu
trcrlbinder saa ftvt en Del af Sam
fundet, da er det nckppe not at pege
tilbnge ptm Riddeftidens Teitlelnksv
Nei, for Kristendotnmens Tib, i He
densiabets Nat soede Mjsden i Nord
og Vinen i Syd ftn vwfdtge Magr.
Hvor kunde Tot ikte dritte? Og hvil
ten Gud er dyrlet under saa veeldige
Optog, saa uhyre Jubel, som Battugf
Tet er de gamle bedenfle SynJ
most-e:. som i det Stykte herste:
endnu midt i Krtstenhedem Der er
sittert mange, som i disse Dage hat
set de torftellige Stolers nnbagke
Studentet, »Rusferne«, tote i Sto
ven med fiee Hefte for at fejre decm
Eksamen. Og hvem hat itte ønftet
dem Lykte paa Reisen? Men hvcsr
ssøkgeligt er det da ikte at tcente paa,
at de fleste af diSse unge nceste Mos
gen vendet hjem i en Tsilftand, hvori
de maa foragte sig felv. Og l)vor
for? the fordi de er forfaldne eli
ler vilde have svcett ved at more sig
uden Spiritus. Men fordi tusind
aarig Ttkadition endnu holder dem
lfangne og nøder dem til at fætte en
Ære i deres StændseL
Er det itte heri som i Scedelig
hedssagen2 Det er et hsjere Kultur
trin, vi tcemper os op til ved at lære
og forstaa, at Mennestets, Monds
som Kvindes, Adel er Ren-heb vg
Selvbehersielfe. Netop sauledes hat
vi ogsaa Lov i Afholdssagen at haabe
paa den herlige Dag. da Slægten
vietelig er vaagnet som af en lang
Rats onde Drsm til et Liv i Selvbe
herstelse, den Dag, da de gamle Drit
testitke kun mindes som Fortids
Mutte, og Slægten maalbevidft gaar
ftem imod nye Jdealer.
Men er Afholsdsbevcegelsen t sig
selv et Fremsteidt i SasmfundstnoraL
tan da Kristendmnmm, Slcegtcsns
stoee m"oralsteOPdragevinde, anfe den
Sag for scg uvedtommendet
Den kan det itke, saa meget min
dre, sont dette Fremstridt es des-s
eget Bam. Tet moralste Ideal der
staat .fot Llfdoldsbevægelfen, det
Fremtidsbillede af et maalbevidkt,
felvbebeeklel «,·.It-nnesieliv, der fætteg
Kreftetne ind paa alt, jhvad der er
ernt, fandt og gcdt, et Krtsiendms
mens eget Idee-. Det er den, est
bat sat det tnd s Merden« Det er vg
saa denz Kraft, der alene tan bringe
ke: til Wit
Vetfoe tun des pgsiaa i denne Ze
Mai-g Weh at Afholdtbeveegelsen
—- sels hope tm tkbe fslgee Jesus
—- II W M t Jst M
Mr der Mir frag-D om de
Ieise-i thk Wagen,
lda staat det for mig som soletlatt:
iVi tnaa glæde os over den, vi man
Istette og stemine den.
i Det er Kristendommens eget Salt,
zder i denne Sag viset sig itte at have
Htabt sin Kraft og endnu stal faa Loo
iat virte store Ting til Stægtens Bel
Jsignelse
Vi hat itte Lov at lyindre denne
Sag. Vi kan itte sotsvate blot at
staa fremmede og tølige overfor den.
Det tan ikte sorlanges as alle
Kristne, at de personlig gaat Ined i
Bevægelsen Der maa enhver have
ssn Ftihed og staa for sm egen Herre.
Det er en fri Sag blandt Kriftne.
Men det er en god Sag, og vi vil
opmuntre hverandre til — naar el
lers Livets Forhold lcegger det til
Rette for oss — at verre med til ogsaa
Daa den særlige Maade at ove Barm
hjertigbed uddrive Tjævle og blitse
Jordens Salt. -
Vka spärges Der, hocktedes Krist
ne dedft tan akdejde for «Llil«-ol:-.-ssa
»gen, da er det min J·Iien":tia, at di
tjener Zagen O; Herren lsedft rek at
kxve iasrftilte trifteliae Qliksolkxzsfors
eninaety book Forlscldene est-Iri- act
Iet ferlvarligt
Je; tan ask-i f.1ri::-.:, ji nun Inn
de onite at icmie alle Ilfkmtrixsiott i
en falle-; Lip:.-.1:ifi.:tk:n, II at man
fra flere Ekdsxr fes findt til de stritt
ne, frrki te Oil let-se Teres 7a"rfk?lke
Fcreningen
LUEen overfer rette Tag :i:.-.:: er
s«»71p Les-s- » Osflvxlknlwnmsolfon «n
»mi-» »H» ... .«.«----».-...-.. ,
:.lli;evel itle er fass-let til en lknlteks:—
Ia tm trizn irrt-date at stille sig nd!
ira binanken irr tkiinkxe :r!«:nnes·ts:!i:e
ZtsoraåmaaL ftulde r-: ikke erfxa ki
bave Ret til at danne vore eane For
eningerZ Lg Der-weih at Llflwkdkle
væaelsen efter Zagens Natur hat et
Videre Jndhold end feloe det neaative
at modarbejde Altoheleng 11dbredelfe.
Tåen tummek metalste J-dealer. Den
vil itte blot sige til Mennefter: J maa
itte dritte! men den vil give dem no
aet at leve for og fylde deres Liv
»med. Men da tommer oi ogsaa nnd
vendig ind paa de Lmraadet, hvot
Kristne og Jtte-Kriftne set meget
sotstelligi.
j Vii Ktiftne hat Ting, vi maa have
imed i vott Liv, og sorn vi pnster at
jfylde andre med, sont J ansdte ikte
ivil have med. Og omvendt hat J
:ogfaa Ting i edees Samliv, som vi
iitte tän,.veete med til. Dei-for er
det det enefte naturlige, at vi gaat
hoet til sin Side og fra·begge Sider
lenes om ttte at lcegge hinanden Hin
dringet i Vejen, idet vi mindes Ot
det, sder bat Ætinde til begge St
det: Hon, fom itte er imod edek, er
med edet.
Og faa til Slutning tun et Var
Otd om det Spprgsmaah der her
endnu ttæver Sonn
Hvad bar da J tristne Afholdsfolt
at yde oa bringe med i denne Sag,
sotn lan give eder viktelig aandekia
Ret til at tage et eaet Arbeide op?
Jeg sparen Vi har te Tan frr
dem, der arbejdet, og to for dem, der
arbejdes paa.
For de atbejdende et drzbere Kerk
ligbedsmottv end noaen andre: tbi
et det end stott: du flal elste din NE
ftel saa er det endnu Iangt mceatigerex
Kristus har elstet mig usorstyldt, da
hans Kerlighed tvinget mig !2.
Kor. 5).
Og samtnen med det et met-e u
overvindeligt Haut-. Thi tan end
tden menneftelige Kærtlighed allerede
haabe start og holde længe ud for
at tejse de dybt faldne, saa giveg der
dvg Tilfælde, hvor man Paa kent hu
man Grund ved blot menneslelige
Ktæftet maa sige: her er alt Hand
ude, alt sorgæves. Men den Kristne
ved og trot og erfarer det i Borche
relsens Vetden, at idet for Menne
ster umulige er muligt for Gud
lMatth. 19).
Og for dem, der arbejdes paa, liar
Kristendotnnsen ogsaa to Fing, der
synes vs starre end alt, hvad andre
tan byde, nemslig fsrst en stærtere
osptejsende Kraft. Thi den humane
Rholdsbevegelse tan dog tun ind
vtrke vaa og tegne med den umwe
fteltge Villte, men Jesus stgm ,,akte
Mag er mutige for den, som trot«
’(Makk. 9). Og s den Dissens-, Ic
vende Tro et der en nyftabende Mast
t Hinten sont overgaat alt andet.
Og derneest et stem, dnbeee og et
gete Ltvsindhold Tht det er fo,
M den reddede Dranter trcnget
ttlt W. der tun fylde, sptage, al
ttd state fremd-« Wen see der de no
get, der t syst-e os Bydde xan icon
Mei med de Krtstns Abstude
Mit-yet W den ledende Sud
J
hvori der altid er noget at rcekte frem
efter, hvori selve det evige Livs nen
delige Rigdom svulmer.
Derfor — det tilstaar jeg frit —
tror jeg, at den triftelige Afholdsbe
vægelse hat Evne til at naa widest.
Men lad os itle strides derom i Ord,
lasd os bellere tappes i Gerning! Saa
fpilder Vi itte Krckfterne ved at se til
Siderne og svæslle hinanden. Saa
iler vi sremad mod det fælles Maul
kg bliver just :Kavpeftriden hveran
dre til Etptte imod den fcelles Fjens
de. —
—-—.-0-.-—-—
Udgdom, lcv iAlderdommeu
J Johannes Evangelium 15. Fia
pitel, 1-;. Vers lckler Vi Vorberres
rige Forjcettelse: »J ital bære Frugn
cg etersz Fragt stal blive ved.« I
Just ket at bcere Frngt er dort
Hiertez hpjelte Luft; det modfatte: at
tsære tszc cr- sat til Skde scm st
Par n ::le Etøvler, der itte lcenaere
duer ti: riefen Tina, »i: ncn Utinnift
notte«, Jst er den dærfte öer fes-r sct
ins-tin !«:—«:nde zlhlkemtestc ,..x3cller:
thei Pi: Jcrken end Konse- i Zins-.
zrernrg L:.::J,« sank-e Te Unite- stere,
on det ft—::·:«e Solln dil Zlasgten Jus-H
izrdtil Bein che-: mer Elle-Z :.:
Ungdctriitetr Taster en ·’ls«re i »T: crsxze
nztnttkel OF ttdledet.
Mes: LILozktett Frnntk
J nxlcszertsrei t I, II sixxrsnsxr
Pauan en Esel Tftoztte af kct ists-de
Kristenlirk Jsrnzttey tnen i thikssen
fcr denkt all-: stack sttrrlizlxeken Jst
Glcedsen T et at rsære glad ded Li
Vet, fDrJE Ei bar lært ut clfte :—:t, er
det br- sie Or stønneste Lf Ilt.«.?c-1r
dort Lit sorsundler sin til et Under
cf strømmende Glæke , fort-? vi bar
fanet Livet kirrt, da ntaa det Wes, at
vi i Sand-End lever.
Nanr di er glcde, saa er di tak
nemlige og gode dg tro. Naar di
ejer Karlighedens Glæde, er vi i det
hete, bde der er godt at verre.
Bornenes Verden er saa rig, fordi
de ejer noget af denne Glckde; der
for undrer de sig over, hvad de hører
og ser. ngaa i et lytteligt Ung
domstiv tan lvse Forhaabningers
Baarbrud t- Sindet ov, faa det un
dret sig over en rig Verden orntring
sitz
Men Mennestets Herlighed er sont
Mariens Blorrrster. Om de lytte
ligste Folt fortæller Historien, at de-«
res Blornstringstid varede saa fort,
og Livet selv fortekller os, hvorledes
Verden tærer og slider paa Ungdomä
sindet: Modet lamrnes, og Krefterne
svinder efterhaanden bott; den Ger
ning, der tidligere var vor Lyst, bli
ver osz en Byrde, vorehænder synter i
Stedet for at strætte sig hjælpende
ud mod andre.
Hiertet taber ftedfe Lylt paa Lyst
scm sit visne Blad et Trce i Host;
Lænnfel efter Længsel flumrer ind
alt sont Gier-eng Roser poa mit-.
Kind.
Da intod denne mørte Baggrund
er det, at Vorberre tcender sin lyie
Forjtrtielfex »J stal bære Fragt, og
eders Fragt ftal blive ved.«
Han fortlarer, hvotledes det lan
blive muligt: ,,J flal blive i mig, Ig
msine Ord flal blive i eder.«
Bernene trænger frem for alt iil
de milde Øjne; as dem opdrages de
mere end af noget andet i Bei-dem
Bernelckrdvinmen tan blive agtet rin
ge, Formawinger lan glemmes, men
de rnsilde Øjne, der lyste over os, da
vi var fmaa, stinner tlarere, wen-I
Aarene gaar.
Jngen set paa dig med vresde Blitle,
du er Baru, dig er man aldrig vred,
Verdens vilde Larm forstaar du itte.
Kerlsighed tun tender Kerlighed
Ja, de milde Øjne og de venlige
Ovd er det, som bar forvandlet vor
Stole sra en fattig Tvangsanstalt til
et tiigt Sted. Men kan vi tænle ob
mildere Seine over Barmltvet end
dem, der lyser i ·Ordene: »J ere alle
rede rene forrnedelst de Ord, jeg hat
talt til eder?« Bot-m tan tilegne sig
bis-se Ort-, lom Dienste tun det. De
res Engle see altid Foderens Ansigt
i htmlem og med disfe Engle er Ber
nene fortrollge.
- Er der ho- Bsrn overalt i Beiden
hetltge Nester af Paradtset W,
saa er Lamellvet t Jesu Mit-n ti«
Tuan Gange velsignetz i det Navn
lyfee over det de rnilbestr Hine, der
ttlmed alsdrtg Hippe-.
W Ketltged t de Ord: »F
r-—
er allerede tene!« At Himlens Gud
kan se saaledes paa os, mens vt op
daget den ningsste Stavank hos hin
andenl Ja, er det Batnets Ret at
se og daglig leve i den Kætlighed, da
tan vsi not lystes eftet at væke Born
alle vore Dage. Hvilken Fragt af
Kceklighed og Glaldei
Og saa den tkisme Ungdoml Ai
ville noget, at langes efter at faa
lnoget rigtig stori wd as Livet, det er
iden vaagne Ungdoms stcerleste Drift.
Og Vorherte tan godt lide den Dtift,
den er vor Vuggegave fra Paradiset,
om end den i Tidernesv Lob er blevet
forgelig blandet. Jesus lalder paa
den hos sine Venner: ,J er Jotdens
Salt og Verdens Los. Paa Jotden
flal J eje Himmeriges Nøgler, i
Himlen stal J sisdde paa Troner sont
de, der ital døtnine.«
Til vor Ungdom er det han siger
te Ord: ,,Derimn J bliver i mig og
rnine er blioer i edel-, saa slal J
bitte inegen Frugi.«
Tct Ord hat ftaaet rm Prooe gen
nesn Hist-orien. Ten Mand og Flvinsx
ke, Zier E derei« llngdom tog inmd
Titel-Ein i Jesui- Ilriitn:, qil al:1":.3l
w; ;.«» af en sinnt ar syremtid Lq
tm r dar den stor a ri- « der: Uns-.
noinsstizx der dies leoct med Jesle
Krisis-z malte-i incd dlærliglxcd sag
OilxrceZ
!»·-i::rllnnd.i:1;ti:cit folget dcns
n«:.-.c -.«--i UND -:id Tcr i Illmindc:
.if!cd er r n ;.:.": Elid g Mer nickt
kennt paa Nacke. Elnfielscr bellst
re slesie mere end not af: der «.r de
fle oil f:rt(«:lle, II Licset crerltisvckstl
tun krinacr Etnfielfer Da Fortmd
Ili, lwar di let-enger Eil at tazxe
Akarherree er nie-d ind i v: rt Ar
beit-c » Verfom z llider i mig og
mine er blivek i esken da ian J bed-:
din, tin-nd fom hellt J okl, da det stal
aives eder.« Lad Bøn og Arbejde
splges ad on prev fan, om du faat
Anvendelse for dei slemnre Qrd Stuf
felse. Jntet Mennesle hat haft et
støtre Arbejde for en«dPaulus. Ogsai
ban lendte til at lade Handerne synte
i Miszinod, som vi lan lese om i 2.
Florinterbrev 11, 24. the viites der»
ham glodende Had fta Fjender ogl
Falsthed fta Venner· Men aldkig
hat der i Verden været en saa seies
siltet og glad Mand fom han; hans
Getning staat den Dag i Dag og
stal blive itaaende til Vetdens Ende.
Jngen hat været snnnete elsiet end
han« Men det ek den sank-me Mand.
der ilte lan tænle paa stn Arbede
mart uden at ihukomme den i sine
Bonner.
Jo, een Mand var starre end Pau
lus; for sham saa det en Stand nd
til, at alt hans Viert var spildtz alle
hans Benner flyede fra ham, mens
hans bitte Fjender tilsyneladende
vandt den mest afgsrende Seit. Men
det var tun- tilsyneladende. Hans
Gerning blev fuldbtagt, og ham bleo
givet al Magt i Himlen og paa Jor
den.
Lin Slusselser flulde vi tale saa
sagte. Rriftne burde aldkig tage Or
det i deres Mund. Vi stulde bede;
da tom vel den Dag, vk tunde udbry
de med Jakob i Henknttelfe og Tak:
T«Herre, jeg et ikte værd al den Barm-;
hjertighed, du hat vist mig.« DaJ
flulde Liret not holde, hvad dets ly
leite Anelser har lovet os, faa hoch
Jvi drømte stønt, vi stal i Sandhed
skue
» Og naar saa Krasfterne efter Na
tntens Orden hegynder at tage af, og
en ny Slægt rytter ind i vore Mad
fer, stal vi ilke fsle det loldt og Ide
omlking os. Da vil del Ord blive
as dyrebart: «Derfoni mine Oed bli
ver i edek, sial J blive i tnin Klet
;lighed, og ingen hat stme Kætligs
lhed end »den, der sattet Livet til for
Esine Meiner-« Nætmere sial vi dra
ges ind under hans Kætligheds Bin-;
ger. Stulde del hande, at VerdenI
Ihm-» og sak, vn Gud have os saal
meget mere leer. Som Benen, naar
de lange Slygget begyndet at tilflsre
Tagen, og Luften bliver kolb, samler
Kyllingerne taettere ind til sig, saa-;
ladbs ital hans Kerlighed siaane III
for og sicmne as tnwd alle Alber
dlnnmens Sthgger.
Ja, naae vi sont Sne er holde,
sinest Frugt otn Vintettide
biete vl for Gad.
Kot-seid We hemmtighed,
Kerlighedeni rige Gaade viser es da
en Oel-W- stme end alt, hol-d pl
hat lendt elleranei. Da er der in
gen W i at dlive sammel: vor W
hktvee ded, KcekiCheden pg Gliedern
f Sau Immer den III-T Stund
Dpdem den trange Bivej, bort fra
alle Livets Alfarveje, hvor vi, om vi
lun hat vott eget at made med, bli
vet saa haablpst ene. Det er saa
tungt at voete ene, ja, det er rent ud
umuligt for et Mennesle, om ilte
Hjettet stal tnufes. Men er det tungt
at vcere ene, saa er det vor saligste
Ungdomsfslelfe at ver-re ene med
Gut-. Dg «det et med den Ungdomg
folelse, vi som Kristne stal for-lade
renne Jord, thi da sial del anbenbw
res: »O«m nogen blivek i mit Ord,
flal vi komme og tage Bolig has
ham«. Da blivet det, der ellers et
.saa usigelig tungt, focvandlet til idcl
«Lys, og vi set itle Doben evindelig.
Ebers Fragt, eders Gliede ved Li
vet stal blive ved: gennem Bakndom
og llngdom, gennem det hele Liv.
Jesus Kristus sætter fm longelige
Magt ind paa, at det stal ste. Han et
kommen til Vesden for at fcrberlige
Fadekm og berved forheeliges Fa
bel-m at vi — hans Born —- bærek
meaen Fragt.
Zaa vil dette da fle, nagt vi »Mi
rer i bemi, Vg naar hans Lrs bliver
: los-«
Lle Andersen i,,17t. Flktf
.W
Nive.
Eli P. Einerinsen i »M. Tgbl.'«)
Trost af Denk tixtezige
Fortid.
1.
J graut-its fornyct T::i..-:: smxkr
nu den aman Ribe Donttärte Vg ital
End-dies paant). Slasgt eins Eiæat
hat bygget Paa den. sie-Jan en
gammel Kiste blivek itte bist et For
fanilingshus, men et lxconunienh
Hvert Slcegtled hat lagt fin Eten til
De magtige Mute. Paa dette Sted
hat der været tristen Gubidnrtelfe i
en lang Ratte akf Aarhundrecer. Sel
re de Mute, der staat. hat snakt
staaet i 800 Aar, og faa er de den
Gang tun reist for at erstatte ældre
mere tarvelige. Hvor langt man saa
ital tilbage, ved man ilte. Stsnt det
ilte er helt sandsynligt, er det itte
umuligt, at den Kitte, der nu fiaasz
er rejst paa femme Plet for at er
statte den, fom Ansgar lod bygge til
Daabstirte for Nimjylland omtring
Aaret 860. Over 1000 Aar tilbage
vilde da Kitteminder væte tnyttede
til denne Plet.
Rsibe var den Port, hvorfra Dan
makt da stod i Forbinsdelse med Vesi
europa. Nu hat Jngeniørtunsten
stabt en modetne Havn ved Esbjerg,
og Nutidens Jerntolossek of Stibe
tun ikke tcente paa at ncerme sig
Ribe. Men for 1000 Aar siden var
Ribe Aa den sortrinligfte Hann, Der
tunde tcenkes· De lang-e, smalle
Stsibe, der tun stulde have et Pat
Alen Band, kund-; her glibe fredeligt
ind fra Havet og losse og lade. Rtbe
An og Rhinen vendte bque deres
Mundinger ud imob Nordspen, og
mellem disse to Munbinqer qit Har
farten. Lg Rhinen fette jo ind i
Hiertet af Karolinernes Rige. Med
Vestenrovas Vater tom ogsaa Best
eutopas Tantet til Jylland over Ni
be, —- ogsaa Kristendommens Tan
tet, ja, vi horer om, hvotdan Fell
reiste over Ribe til Denan og lod
ktg dabe·
Tierspr var det ncesten en Not-ven
dighed, at Ansgars Bltt maatte ven
ve sig til Ribe. Slesvig var Studen,
hvorfra man havde Forbindelse med
de dansie Der og Ostersptysterne.
Ribe var Mlen til Nøtrejyllanfu
Og begge to var de tilltge Stedey
hvorfra man tunde how-: Forbindetse
med de tristne Lan-de.
Her sit Ansgar da af Kong Haa
tit ·den yngre stæntet Grund til Kirte
og PræfieboL
As ftere Grunde et det sandsynlstgt,
at den Kitte, han byggede cer, var
den 1698 nedbrudte Pederstirie i
Forstaden norden for Auen. J saa
Fallsv hat den faaet Navn efter hang
nye Bispekirte i Bkemen. Dei er bog
siet itke umuligt, at det Lan have
veret »vor Feue« (Domt·rten), der
da ligesom den t Slesvig hat faaet
Navn som Mtefasdets Kirke i Ham
Vorg. Wen i alt- Feld, Kirte var
her vg Priest, tun et det en Misset
staaetse, at Partien stulse have bietet
den senete berimte Ættebtstop Rim
heet, Ansgars Wmemd
