Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 16, 1904, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »Danfkeken,«
et holvugenllig Nekross og Oplyssz
uingsblad for -et danske Folk l
i Amerika, :
udglvet as
DAleH LU«1’H. PUBL. HOTTSE
Blait, Kehr.
,Dcusketeu« udkommer hvet lekdag og
Freitag
Ist-U pe. Ausgang i Te Formel-e States
Il-50; til Udlandet 82.00.
Mal-et betales i Formel-. Bestiuing« Ve
MMO Adressefotanbking og alt andet .
cttsaaenbe Blabet abkesfetes:
DÄNISH LUTIL PUBL. HOUSB
Blatt-, Nebe.
siehest-n A. II. Induer
Alle Jndfendellek adkesletes2 Tanfkeren,
Rait, Rest
steter-d It the Post Ottice at Blei-n Neh·
II second-Us- matten
Advent-las Rates made lenows upon
sammelt-m
»Dauskeren«
bllvet tendt til Subfkkibentet, indtil nd
trykkelig Opsigelse modtages ai Udgivekne
og al Gælp et betalt, i Lvekensstemmelte
and De Forenede Steuers Postlovr.
Naar Læfetne henvettdet sig til Folc, der
uvetteret i Blut-eh enten for at tpbe has
dem ellet for at iaa Lpltzsningcr sen det
Ivetteteve, bedes de altid omtale, at de faa
svemsfementet idette Blut-. Tet vtl vxre
gensidtg Nycte.
J Stedet for en ny Fortcelling
begynder di i dette Nr. Rosenius’s
udmcertsede lille Opbyggelsesbog:
,,Vejledning til Fred«. Det er Hu:
fets Forretninggfprer, der anbesaler
es den til en Afvelsling med Forml
längernr. Muligvis en Del af vore
Læsere lender eller etwog hat Bogen
men for del ftore Flertal og da iscer
af de yngte et den siklert uletrdt. En
Anbefaling fra en Livets Mand, som
Biflop Lsaache var, er mere vcerd,
end hvad vi lan sige otn den, men
vi hat lenldt Striftet i langete Tit
og vil anbefale vore Lesen at folge
den med Opmærkfomhed. At lcese
Afhandlingerne med Eftlertanle vil
bringe Velsignelse.
. Lidt Boganmeldelsc.
1· »Don-ff Ordbog for Foltet«.
Ved . T. Tahl og H. Hammer un
- der Medvirtning af Hans Dahi
Gnld Bogb. lnu Gyld. Boh» Nordjst
Formg, Kobenhavn).
Medens Amerikanernes ftorartede
Brug af Ordbøger hat mulsiggjort
Udgivelsen af den ene bindstcetle
Ordbog efter den anden, hat vi Dan
skere simpelthen ladet os nøje met
Hukommelsen i den Grad, at ingen
danst Boghandler hat vovet at for
lægge en enefte, siden Molbecls and-In
Udgave udkom i 1859, og dog bar
den været udsolgt i mange Aar· Nu
er del jo itte umuligt for en Danfker,
der kun taler og tcenlerDansk at und
vcere en Ordbog, men for Danfletne
udenfor Danmari vil det visind be
tale sig godt at have en. Dei er u
hyte vansteligt at tale vg strfve paa
godt Dunst, naar man hvee Tag
maa tale et leller to) Sprog ved Si
den af, og der er sitlettjkke faa fas,
der kunde Insie at have en god Ord
bog, dersom den bare kunde saaes.
Dette er Grunden til, at jeg pnsker at
heulede Opmcerksomheden paa even
staaende, der begyndte at udkomme i
Fjor Esset-man
Af Foroedet ans-us folgende om
Verkets Plan.
»Danst Okdbog for Falles udar
beides efter følsnde Gram-steinw
get:
1. Dei er denne Ordbvgg Fotmaal
at blive en Genspejling saa tw sum
muligt af vott nu gangse Tale- og
Sleiftfprog.
-2. M l dort dannede Tales og
Skriflspvog beugte Ord M, faavidt
muligh er meddelte, med Angiveb
se as der-es Optindelle og Afledning7
first ogifmnmest alke sammenfatte
Ord, dein-IX vgfcøa Sammet-Mitin
gerne i M’an, sont er Adven
W.
S. De rigtigstr i det 19. Bluthun
drede ny Mond-e Dtd vil blwe op
tagne, detiblandi en Dei telnäste vg
M OW- «
(- Delt fault-ehe Otd udeladesz
dsg Dies Wust- de vslw i
Otdtydnlngem til est-se Forli-tem
M Besser M lese- ellet ten
- des of Wkden
s- M M Ow vkl tun san-·
dasse- ltnn We Mund og Mant
W WI- WI for de tret-«
ges Wiss-Eis ;
»j, zwei-te vie
- I wi- aus-nen
Nur-met og ngens Plan itle Alste
ver det; men Otvenes Betyvning el
let Betydninget, Ue fctstellige For
hindeliet, hvoti de btuges, og de
jVendinger og Talemaadet, hvoti de
indgaat, vil, saavidt gprligt, bliee
fuldstænvig tneddelte.a
; Ligeledes anføtess folgende mnI
Vettels Uogivet: I
H »Af de toHovedudgivete hatCand.-«:
lrhilol B. T. Dahl en stot og aner
kendt Rælle af Atbejder ovet danst
Sprog at se tilfage paa. Ogsaa
"paa det otdboglige Oimtaade hat han;
inegen prasltift Erfaving« J 1886
ubgav hcm en Fremmedotdbog for
Folkest, og dessuden hat han vætet
iMevudgsivet af de tte sidfte Udgavet
af Mehets stvte, højt anfete Frem
medotdW Hans Mdudgivet,
Tand-. mag. H. Hammer, hat Navn
som en af vote dygtige unge Sptog
mcend. Med ganste fætlig Interes
se hat han dytket Studiet anodets
maalet og dets Fsothold til beslceg
iede Sptog. Resultatet as sine Un
detspgelset hat han nedlagt i en
Rette Afhandlinget i fotstellige fol
kelige Tidsstriftet, bl. a. i Hsjstolv
blabet under Mætket H. H. H. Te
ncevnte to Hettet bistaas ved Udgi
velsen as Paftot emet. Hans Dahl,
der i mangfoldige Aar med tugen
-nyttig Fædtelandslcetlighed og tild
lcet Samletflid hat pvet ei blandt vo
te Khndige højt flattet Akbejde for
dansl Sprvg. J indviede Kredie hat
iman leenge vidst, at han, ved sine
temstaaende tige Otdsamlinget med
Kildestedet fra det 19. Aathundtedes
dansie Fotfattete sab inde med over
Jotdentlig verdifulde Bidtag til Ub
atbejdelfen af en nh dansk Otdbog«.
« Tilføjes stal kun, at Bogen udlow-s
met i ca. 25 Heftet hvett paa 82 Si
det, dobheltspaltede og i stotiFotmat
(lidt støtte end ,,Students Stan
-datd Dickionaty« ), Thpetne, stsnt
smaa, et meget klare og letlcklelige,
cg det et ingen Ødslen med Pladsen.
Prier et 80 Øte pt. Hefte, hvillet
jo vil blive et Pat Dollats fot hele
Bogen. Da diet hidtil udlomne soo
;ket godt til de givne Lsftet, unbefa
lles det til alle, som elsie det danile
Sptog og ønsie at bevate det endnu
for en Tid hinfkdes Atlantethavei.
II- I- «
2. »Tbe Lutheran llaftor«. VI
Prof G H Gerberding T. T, Ax
thor of »Man of Salvaticn in tke
Littberan Church«, »New Testamen:
ilsonvekfatitonR etc. Published fcr
ikk Author. 2nd Edition »
Det eneste Arbejde paa det enaeli
sle Sprog. som staar paa acgte luth
erst Standpunkt, og foin tager iuldtl
Hensyn til de iaereane Forhold, under
bvilte Kirten lever og maa arbejte i
Amerika, og tillige baaren af en vir
selig, lebende Gudsfrygt — dette og
meget mere lunde siges om ovenftaa
ende Bog, Dg det burde vcere not til
at anbefale den til alle, fom har fan
et en Getning as Herren i den luther
»He Kirke i Amerika. Undertegnede
hat læst den med megen Udbytte,
iftønt det jo ilte har været muligt
ber at prsve alle dens Teovier. Sau
meget er dog visi: den er streven
sauledes, at den itte blot fremfeiier
en Del felgevcetdige Theorier, men
ogsaa iasa, at den ovvætker en in-J
derlig Lyft til at udfore dem i deti
lvirtselige Liv. Paa entelte Punkten
kan man vel chave andre Meninger
end Forfatteren, men saa er det jo
et SpørgsmaaL hvis Mening i Vir
,lelighed er rettest. Der vil i alt Falt
blive tun ganste lidt at dispa
tere om, men meget at praktifere, ad
sve og ansvendr. Den er alletede an
taget til Tekfttbog i flete luthetste Se
minarien og en anden Udgave n·d--I
vendiggjordes i mindre end et Aar.
Bogen er delt i 5 Dele: Prcestrnsj
Esmbede og Kalt-en T
Menneste, Præstens almindelige Ger
nivg, almindlis Sjceleforg, Pec
ften i Guds »Hu-C Westens private
Arbejde fpeciel ellee privat Sie-le
sorg, pg sidst Prestens Forhold eilt
ISynode sog Conferencr. Det vilde ha-;
ve været mig en Glcde at overiætte
iet Pa: Kapitlet af Bogen, men bea
de Bd ogs Mode fubyder det, i:
Siedet for vilde jeg gerne ftge til alle
bnqxekiocsende og vornen-or Pastet
nevden vev Wie Lein-ha- pg m
den sättig. Anden Del: Præsien
sont Menneste omfatter 3 Kapitley nf
hvilke de tö: J GGeerset og J
Lentammetet ere vel vsrd at lese om
pg oni igen Dei et en Log fertig for
Pnestez nßn dee er tngen Tle sin,
Womit »Ide« M et
W tte es en fanden sog den
)
vilde Ins-bringe en bedr- Forsfdaaelse
baade af Præstegerningens Hejhed
og Vansielighed, den vilde fremkak
de mete Interesse for Uddannelfen
af siere Arbejdere og mere Forbpn
for dem, der allerede staat i Arbeit-et
ten vilde sogsaa udgste en god, unt
kkg og paastirmet Gabe til den Priest
spm ikke accerede hat den« Prisen er
M, 50. Den same-« bog Forfatterem
Prof. G. H. Gerberding »O D» 1313
Waveland Ave» Chicago.
II sit III
Z. Tenlogisi Tidsstrifi. Luth.
Publ. House, Decorah, Ja. Teologi
cal Quarterly. Concordia Publ.
Honse. St. Louis, Miss.
Det fnrste af disse to Tidsstrif
ter hat Pastor C. Falck sendt mig
indtil i Fior, da han si Stedej for
fendte mig det ander, mod at jeg seld
vedblev at holde det farste. Begge
kan jeg paa det bedste anbefale til
alle, som ynde virkelig konservativ
Luther-dem »Den moderne Kenosiss
1ære ogFarerne ved den« er en ypper
lig Artikel, fmn for nylig bar vceret i
den for-sie, der ligeledes havde en Ar
tikel i Fior om Jakobs Brev og Ret
færdiggorelseslæren i den. Begge er
i højeste Grad leer-ersah Kedeligt er
det kun, at en Kirke kan itte leere
Zandhed uden at paaftaa, at den er
ene derom. Hvad der fremfcettes i
disse Artikler, er kun, bvad jea horte,
hvorsomhelst jeg lom i Amerika, hvad
enten det var i Zeminariets Hmesal
eller i de forstellige Kirken Kunde
det ille dære.tænkeligt, at den Dag
runde komme, da man felv kunde læs
re Guds er purt og reni, uden at
man bebøvede at beTWde alle andre
for der modsatte? Der maa sikkert
viere et Stridt, fom burde tages me
re end simpelt hen at komme dertil,
at man felv kan se klarligen, kyvad
Guds Ord lerner. man burde vist
rgfaa se det, naar der dar Tilfceldet
bvs andre. Kunde saadanne forklei
nende Udtalelser, som Past. J. M.
Haufen nvs maatte paatale, ikke nnd
gaas? Hvis Me, lad den san i al
Fald faia en beste-Ins Adresse san
Synderen udpeaes. Jeg kender am
trent alle Priester i vor Kitte, men
jeg sent-er ingen, som vilde bave no
aet at siae mvd de ovenanførte Ar
tikler, eller som lærer noget andei.
Foruden de ovennævnte Art-Eilet
var der en orn Prædikenen, saerlig
:m Foredraget, som var særlig lese
veerdig.
Tent. Q. foretommer mig bedre i
Aar end i Fior, da omtrent alt kom
fra tun en Pen. »Logo31ceren i Joh.
1, l« er Emnet for en meget god Ar
tikel i det sidste Hefte, som tillige har
Begyndelsen til en meget seyn-via
hvas, naften ironist, og dog ypperlig
Gendrivelse as Synkretigmem saale
des som den for nylig er bleven frem
sat as en Prof. Richards as Genuas-»
synoden. Dei vil blive lese med u
blandet Glcrde af enhver, er jeg sitker
paa. En kirkehistorisk Artikel i sam
me Nr. om Patriek Hamilton er i
hsjesteGrad interessant, da den viser,«
vkwilben Jndflydelse Luther havde og-"
faa i Skotland. Lad kun SnaktereI
sege, hoc-d de vil, den Retfærdiggsrek
seslcre, socn sindes i disse to Tit-s
sttiftet, er den, vi alle leerer, et den,
ved hvilken vi selv hat fundei Fred
og spitz thi der er ingen andeu, der
tun tilstrdsstille Syndere. Derer
er der mig en Glæde at anbefale dem
til enhver, der hat Tid ellet Penge
til at beide et eller begge. Dei kan
veete godt nok ikie alene for at blipe
kendi nied Guds Otds Lewvnnnr.
men vg for at Hive seudt med vore»
Ststrtkirley det et ssaa veft hverkenj
sinnst eller Sud vekbehageligt at,
Wstdn Mandte Dei M Me:
fwmfkyude den sitnne Dag, da alle
sinke Mve et. (
Æd Mrlig Hiksen j
J. M T. Winther..
Perlen.
Fra Menneskelivet det lydm
Ak, Lykleth min dyreste Stat!
End fandt jeg Me« den- Perle,
"Sk-nt jeg stgte ved Dag og ved Nat.
Jeg spgie den trolig og ftejdigz
Den var jo min egen, —- min,
Og Sjælen itska i Gliede
Bed Tun-ten som Perlen sin.
Jeg spgte blandt Rigdom vg Wir-,
Ja, sesv paa Bersmmelsens Top;
Der faa jeg det glitre og funkle
Og sieg under Msje versp.
Men Perlen, few gumtef og ltjste
I
I
Og hidsetk mit ivrige Sind,
En Ucegte vat, tun fta Dagen
Den laante sit daarende Stin.
Jeg spgte i ensomme Gutle
J ·Gta-dens pnveste Lag,
Pan Kuntsstabens lyfende Bjetgtopz
Jeg Wär ved Nat og ved Dag.
Jeg sagte i Menneftehjettet,
J Kæriigheds dykeste Bnandz
Og Perlen var smut, men ej ægte,
Den knnstes of Dsdens Haand.
Og baabløs jeg bpjed’ mit Hader-,
»M, Død, faa et du dog sistft.«
Da lød gennem Natten en Sternum
»O, Schl. sog bog Guds
Rigesptst.
Og det var Perlen, den cegte,
Og Lntten, ja Salighed.
Jeg fandt den og sinder den evig:
Guts Oimmerigs Riges Frev.
A. N.
W
IKkistcndommcns Fokhold til
Afholdssagen.
l
t
Foredrag ved den state nordisle 91f l
boldsztpngres i Kobenhavn den 7 »
Juli 15104 ajHenryUssing.1
l
!
l.
Kriiiendommen og Afholdssagen er
et Emne af den alvorligste Brind
n«ing, baade for Krisine og for Af
holdkfolh og det vil ogfaa blive var-F
deret saaledes saavel af alle Kristne,
der itte er saa enøjede, at Iliennestkj
slcraten ca dens Kultur, Firdrelandcil
og der-:- Frenitid er dem ligegyldig —
og dem bar vi ille niange af i Dan-»
mark, — foin af alle AfholdsfolL deri
itke er saa fanatisie Forncrgtere eller
saa blottede for Llands’forftnaelse, at
de itte vi! eller san se, hvor stor en
Aanvgmnat der er i Kristendoinmeml
Vi tageri denne Sammenbænzi
vort lldgangspunlt fra den positive.
evailaelifle Kriftendom. Vi bar intet
at note med moderne Forseza paa xxt
lave en tidsmæssia Kristendoni med
et mere eller mindre nvt Jndhold.
Det er den qcmisle, hiftkrist nedarvede
K»riitentro, den blibelste og lirteliae
Kriftendom hvis Stilling det gælder,
idet Vi sporger: Hvorledes nlaa Kir
len, den-J levende troende Medlemmer
og alle de, der deler denk- Livsopfats
telse, se pas og stille sig til Llfholds
sagen
Men til Løsning af det Its-th
maal møder der os to fcrsielliqe
Tantercktter.
Pan den ene Side falder det let i
Ljnene, at Ariftendvrnmen ligaer i
en helt anden State, et andet Plan
end Afholdsfagem »Mit Rige er itie
af denne Verden,« siget Jesus lJoh.
18). Men Aiholdssagen er en Be
veegelfe af og for denne Ver-den
Ud herfra synes Kristendommen
itle at have noget med Afholdgfagen
at gere. »Hvo hat sat mig til Dom
mer eller Deler mellem ede12« —
dette Jer Spsrgsymaal (Lut. 12)
lan vel ogsaa rettes til dem, der vil
indanle andre jordifse Spprgsmaal
under Hviftendonnnens Afgsrelfe.
Og nam- Krifhendomtnen prediten
«Eet er fornjdent!« — og paa dette
ene stal alt fattes ind — forstaas det
let, at man fra triftelig Side kan
vaere betænlelig ved, at noget andet
trcknger sig ftein med et ubetinget
Kran.
Og dertil endnu eet: naat Leisten
dommen ved Neinan Evangelium
fører Mennester tndfi den evangeliste
Frihed, hwk Lovens: da maa iste!
ee lag-i langt ttlbage, er der san tlte
her Grund til at frygtle für, at man
ved Mholdsfngen stal komme insd t
en ny«Lr-vtreeldomi
Paar troende Mennester derive
mange Stedeh navnltg i Begyndel
sen, wen-onatt til Del- endnu, hat
taget Itftand fra Apholdsscgem da
ee Gran-den ttte blot«·«Rvnse-evattsrne
eller alrnindeltg Ufordragelighed, nien
en alvvrlig ngt fee at tornrne i
Strid med Keistendonnnens Besen,
Frygt for, at Arbefdet for denne Bek
den staf fordunkte det ene wen-kne,
at dek Wortes stak blive det ahe
tentse t Siedet forj det tndvortes el
Iet et den eltttngeliiie Frthed sial gaa
tabt t et nyt Mien, Farifeeizmh
Aftese eiier Pietignm hvor det attet
Iai tagek for Kristendommentz Ker
ne: rsr ttke, smag Me. tag tkte der
Hw ins-r 2).
Og venne Frygt er paa sine Steder
flehen til Virtelighed, idet WIFsc
tagen er taget ap as Krisine paa en
(
saa lsovmeessig Maade, at man et
konttnet langt dort fta den sande
evangelisie Frihed. Mett overfor alle
saadanne Mikeisninget ntaa den
evangelsiste Kristendotn protestere og
hcevde, at al Guds Stabning er god,
naak den mddtageg tned Tatstgetic
(1. Dim. 4), hwefot heller ilie Ny
detlsen af Alkohol teligtøst iatt stemp
les sont nogen Synd, og Totalafhol
denhed absolut iiie hat Lvo at stille-Z
op sont et Rendetnærie paa det at
vcete en Kristen. en troende·
Men naak alt dette ian ftges rat
den ene Side — og fortjener alvorlia
at eftertænles af Afholdsfoli, der
ilie vil vom retfærdtge tmod Kri
stendomtnen — saa et jeg overbevist
one, at der tnaa føjes en anden Stde
til.
Det er sandt, at Guds Rige ille
er af denne Werden men det et lige
faa dist, at det er i og for denne
Vetden, saa vist sont Jesus siger: »J»
et Jokdens Salt og Betdens LUS«
Matth. l
Dei et sandt, at al Guds Siab
ning er god, nten det er ogsaa sandt,
at Jesus hat sagt: Dei et diq bedre»
It gaa enøjet — eller med een Hannd
illet Fod —- ind til Lioet, end med to
Eine (Hcender eller Fødder) at kalte-ZU
i Helvedes Jld· lMattlt 18).
Tet er sandt, sotn Paulus siaet, »t»
alt er tilladt, men ille alt gavnet
eller opbygger fl. Kor. 1(«)) — eller
at alt er vort, ttten vi et Kristt fl
Kor. 3).
Ud fra denne Tonletcriie vil jeg
pesge Paa tre Kendsgetnittger, sont
iristne Mennefler alvotlig tnaa betten
le overfor Afktoldssagen.
1) Afholdsbevægelsen afhjoelpek
Ned og flaber Lttkie Afholdsatbej
det et et storattet Bartnhjertigheds
arbejde intod Hundtedtttsinder, der
lider uforslyldt Rad, into-d de Tusitp
der af Hjetn over hvilie Driiien hat
braat Jammer. saavel sotn tmod de
mangfoldiae Dranlere, der mest as
alt ntaa fes sotn elendicte, fyge Men
nefler, der trasnaer til Helbtedelse
Tet et et Barmhjertighedsarbejde
at bygge Hospitaler. Falstagaarde
Zintdssygeanftalter o. f. v. Men del
et et endnu ltsrre Barm«djertigheos
atbelde at oprejfe Mennesler oa Fa
milien saa de file behoder at ty til
disse Steder.
Oa slulde da ille Ariftendomntem
Battttltjertigltedens Religion, vare
med til at sve Barmhfektighed Kan
Jesu Diselvle glenttne, hvorledes vor
Mefter yniedes over al for-disk Ned
og bad og arbejdede fot at lindre den?
Sittlde iiie de Krittne leve eftet det
Bud, den qamle Profet gav Jeder-ne
i Babylon: ,,Søg den Stads Bedste,
til bvillen Herren eders Gud hat
bottfott eder!« lJer. 29, 7.)
2) Afltoldtzbevægelsen beiæmpek
Synden. Dranlerne ian vel mere
eller nttttdte betragtes som syge, men
de er ogsaa Syndete. Dtiiledjaeve
ten er en virlelig ond Aand, og i den
stote Kamp, sont Mttiets Fytfte fe
ter for at vinde og beholde Hund-m
tnet over Slaegtem et den Heerafde
läng, der staat under Dtiiieriets
Fane —- nted dens fotstelliqe K txt
pagnier af egentlige Dkattlere, Sel
stabstncend, letsindtg Ungdont, Be
værtere, Fadeiianter o. s. v. —- en af
de hellgle
Drilfeeldigheden befollet med an
dre Ord iiie blot Fatttggaarde og
Sindzsygeanstaltey men selve For
tadelsens ngkund
Og stulde da Kristendomnten iile
veete med i Kam-den mod Syndenl
Er vor Mester ikie iommen til Vet
den for at assiasfe chevelens Ger
ningee (1.Joh.3)'l Bat det tiie hatt-?
egei Ltvsntaal at ssge og fresse del
fortable (Lul.19)?
Lan da vt Kttstne se andetledes
vaa Aldoldgatbejdet end sont en
Fokbttndsfcelle i vor egen stvte Kam-M
Mut-l lau vi veere bebt-rede over,
at Afholdsfoliette ille alle vil dcete
Krtftne, meet siai vi detfse ncegte, est
de oglaa uddriver wieviel
Bist-tot vil vi ofte have Grund til
at sige: fordl et Meuneste feelses fra
Drnilensiabem et shatt ille- evlg «-feelft.
Ost del Ian- sqare let ste, at dest, det
U- Afra- Tsoidetens Kutsctdlghed,
nan- det tlsesstoessvsd Jesui, stets-get
over i den favlseetste Selmlfsrdlgs
hed Eilet-, sont vor Mester hat sagt,
sal hvoe den onde Aand et uddeevet
lotnntee syd andre og verre Any-der l
detti Sled (Ltlc. 11), fokdt den hel
llgaand tlxe dar kaaet Lov at udi
rette vg telielte Viertel
Am vk ded. at Jer Disriple M
Gang fort-site dann at de Hätt-de for
lbtidt ett Mand, der like fnlgte med
Itan
degzmelek sin Eftekaskstermin
sen s. Oktober
skktv eitek Ist-los Kli. ANKEK
slsin Nebr
dem, at udsdkive Djævle i Jesu Nava;
men Mefteren svarede: »,; erhindtet
ham itte, thi hvo som itke er imod
os, er med os« (Mart. 9).
(Sluttei:2).
—-.-.-.--.——
Nqat Tæktet fglden W
and ster saaZ Saa aabnes for
os en Vetden, vi ilte for hat tendi.
Saa siuek man Herrens Herlighed dg
fotvandles eftet hans Bill-ede. Sag
udbkydek man overrastet glad og lyts
telig: »For- var jeg blind, men nu
ser jeg!«
Da set man at det er muliat at
have de redeligfte og bedfte Znslet
om at vckke til Velsignelse for andre
og dog selv fattes ,,det ene fornøvne'.
Da set man, at man med Ynds
»lingsteovien, Kundslnb, Begavelsg
steologisl Tannelse famlek i Blinde
eftet Frelfens Vei, ja at dissfe blivet
Hindringet for at sinde den — fet.
at man hat lebet i SelvbeduzJ Ig fstt
andre ind i det samme, leoet uden
)Forstoaelse af Livet, der roter sig
blandt Guds Born; levet et Tromme
Jliv uden Fted oa et lebende Haab,
tsaa lccnae Dckttet itke er taaet bott.
! Da set man Forslellen mellem
:,,Udvitlingen« og et bestemt Gennems
Hbtud til Hvile, hel og fulo Hvile i
TTro paa en fuld Naade.
l Da set man, hvorledes det bcknget
fammen med saa mange, isxr af vore
leere unae i og efter Konsirrtmtionss
«tiden, som ftrceber eftet os. tæmpet
;fok at «blive gove« Mennester uden
Yen l,el«Over·aivelfe til Herren og Tr
ipaa Snndernes Fotladelse on Fri
modighed til at indgaa i Helligdoms
men ved Jer Bind, og boordan de
i Mismod man opgive Kam-gen mod
det onde Hierte og sage Mast-en i
Verden, tbvis ikke de i BeTøaelfens
Tid bliver taget ved Haanden og le
bet til Golgatha.
Naar Dcetlet falder
er en lille Bog paa 94 Sim. Den
faas for 30c. indb. af Danifty Luth.
Pu-bl. Hause, Blair Mbr. Denne
Bog i Form af en Fortælling, tott
og not faa treffende, stildrer os, hvas
der ovenfoe et mean idet den stil
ler frem fot as en nng Prasft og han
Kone i detes fststr Virtfomhey
HastkuensOmvendelse og Dop; Dat
terens Oppeka Konsikmation, for
gæves Spgen eftek Fred oa endelig
Omvendelsr. Prasten med Dcettst
for Lijet og Udviklingsteorierne met
det drsmmenbe, taagede, uvtsfr. teläi
gisse Liv, der lebte sin egen Dattet
vild, men fom endelig vev et Bei-g
til Hufttuens Grav, ved Dattekens
smwle thnesbytd, udhtydeH »Du
er underligt hvvt ens Øjne tan aabs
neö faadan —- med et!'«
Saa var Dækket endelig faldeL
Ktb Bogen og les den, du vil sit
tert læte noget as den — maaste hvot
du selv staat. L. Je h n fon.
Af Jvak Marias Haniem
H j e : t e f t u d.
Livstanser it Oderdagstlaben R
Skden J Osmslag (meget billig)
10 Cent»
Mads Andersen.
Ei Mndestkift vtn en afbøv Ven.
80 Sitten J Omstag 25 Centsk
O l i e b l a d e t.
En Samling ckf 80 Siriftsptog
med passende Salmsvevs, ttytt
paa lige saa mange Kort of Per
göpneni. Dis-se et- indlagt si et
Feder-at Posten er dmtrent Z·
lang, 2« bred og Y« M, faa des
et bekvem at have i en Vestelommt
Prisen er 25 Cents.
Neisetanken
16 Sitten J Omslag 5 Cents.
S a l m e va g t.
82 Sitten J Omslog 10 CentL
zNytaarsgavr.
1899. J Omsslag 5 Cents.
»Udsftillingöfr»ugter.
228 Sidet Jndb. i Shirtinggs
Ibhid 50 Cents. "Bet-ragsn.nget’
fra Vetdensudstiwingem afholdt I
Chicago, Jll» i Somitneren 1893
228 Sitzt-. J Shirtingsbind 50
CMSJ «
sDauiwLuuxpuuhpusz Etat-, M