IUU It
MMIWM
Uargangs
. 1.50 pr.
« kostet klM S
»Danskeren
aVc.
« S-mdg
Ttrsdag
dag.
' dag Og er
bver leS
—«»»-i-udkom1ner «
13. Aarg.
b Tirsdag d. 16. August 1904.
Blain Ne r»
an 65. f
A
Tunge Nederlag
for Russerne.
Port Arthur Flnaden »Ide
lngt ellek spredt.
—
Kamininra naar endelig
at san Hævn over Bla
divostok Eskadren.
--—
VI nieddelte i erdags, at PortAr
thut Flaaden havde vovet et Udfald
sfta Hunnen. Det var dog itte for at
Iove en Immp med Togo i aaben So,
men for at slygte.« Resultatet var de:
intet om. Nu er der kommen nennte
te Esterretninger.
Det var 10. August om Morgenen
M. 9, at Esiadren forlod Hat-nein
Den bestod af 6 Slagftibe, Krykdfev
ne Ast, Diana, Pallada og No
Iik og Z Torpedobaade Admiral
Tage fotfulgte dem, og et Telegram
soc London under 14. Aug. give: Re
fultatet as Lampen, som paafulgte.
London, 14. Aug» Kl. 4 a.m. —
Ue Meldinget fra Totio og St· Pe
ktstbotg goar ud paa, at dette Sp
Iaz hvmfta Togo vendte tilbage som
Sejrhene, var den ftstste Ulytte for
Möland der endnu hat kamt det un
der nærvætende Krig. Endnu sikrere
et det, at Skslnget udenfor Parme
thnt i Onsdags et et af de stsrste
Slag, som Vetdsn hat veret Bidne
til. —
Duntende los paa Nusfeknes 6
Stagstjbe, 4 Keydsere og et Dusin
Mpedckbacdjagere smed sin mægtige
Wut-es- svckke Skytö i 8 Timer, htm
paa han fvrfulgte dem med T«orpedo
jsgete hele Ratten, ttlfsjede Tpgo
Austern-e et Rederlag, fvm næften et
essbetydensde med Dilintetgstelse
Regt-e as Czatens Krigsstibe vil
skdrig mere komme til at deltaw i
Ioget Skag Een as dem t det mind
sße er ndytzttggjokt for bestandig· Den
engang saa mcegtige Flaade er apu
vet og Mitten og Port Arthut er
jeden For-spat nwd Spangreb. Kon
tve - Admiral Müh-oft blev dtcebt af
en Bombe; omtrent en Snes SøossL
ener, frrnemmelckg paa Czarevitch ng
Retvixam og fleke Huwdrede Mut-ine
fpldater tadtesz 5 Skibe blev flemt
Medic-et Czarevitch for beftandigt.
To Rrrydsere er i ufsdvgtig Stand, to
Totpedojanete strandet paa en Klip
pe. Flaoden er spredt og fortroblei.
Og det værste as det bele ek, at 5
Rvigst ligger indefpckrrede i-«
ftennnede Havne og can itke forlate
Bisse nden at mode der-s Rederlag
fta de Wtende Japanere.
Keiseren hat modtaget et Telegram
fta Tfing Chou, undettegnet af Kap
tajn Msatonfevitch, Kontte - Admira
Iens StabscheL «hvori det niekdes, at
Admiralen msdte sm Død paa Flag
W Czarevitch. Begge hans Ben
jedes af. Anptajn Matoufevitch siger
intet om, hvad Tilftand Skibene er
i, men Ktydserens Novit hat fotladt
Tsing Chou havn
De japanste Sbkbe tog itke stor
Stabe Mlge Rapport fra Tobio7
seen Ruf-ferne nsenet, de man være
Wadiget betydekigt, da de itte for
fulgte dem lckngere, end de gforde.
Den japansse Legation i Washing
ton hat modtaget et Telegram af 14.
sug» tyvori Idee Mes
»Admtval Komimura meldete at
dvr Esiadte eftet 5 Timets alvorlig
Kamp med tre Skibe af Vladivostok
Eidadten am Motgenen den 14. udfor
Tsu - Øen stsd Nur-it i San De
sndte to Säbe, fom syntes at have
ftdt betng Sie-de- fiwa Nord
m Bot Stade vge mänidee betyi
IIle
Ct Des-M as Wandunde
Rad M -medde1er, at 12 imnstt
Ren-innerem ex Meist isseteetug at
Poet Aether-. Dei MS . eftet
paalldellg Inlanteh at Wien has
ordret, at Port Arthur stal tages, lad
koste, hvad det vil, selv om Operatio
nerne i Manchuriet stal standses for
;en Tib, og det er muligt, at Japaner
nes Hovedstyrte vil rytte mod Port
LArthur om faa Dage.
s Et Telegram fra Chefoo af 15.
los. meddeler, at der er allerede be
gyndt et almindeligt Angreb paa
Port Arthur
Palladt og Novik paa Banden.
Admiral Togo rappottercr, at en
bepantferet Krydfer af Pallada Ty
pen torvedoedes og sank i Træfnim
gen d. 10. ds» og et ubelrceftet Rygte
siger, at Nsovit, fom forlod Tsing
Lhew er studt i Soan
Czar Nikolai hat en Son.
Som en Lysstraale i Mørlet sloj
den glædelige Eftetretning ud over
Rusland, at Czatinden Kl. 12.30 d.
12. August haode fsdt en Son, en
Tronatving. De for Ruäland san
nedflaaende Efterretninger fra Kri
gen formaaede ikte at dem-w Foltets
Gliede over en Begi-venlhed, som det
havde ventet paa i flere Aar. Oin
Barnet leder, vil han blive Czar over
alle Rasse-re og komme til at regere
som Alexis den Anden.
Czat Nitolai og hans Gemalinde,
som, før hun blev Ruslands Czaps
inde, var Prinfesfe Alix af lDessen,
blev gift den 14. Nov. 1894. De
havde fire Detre —- Olga, Tentam-,
Maria og Auastasia — og itle alene
Kejserhuset, men Landet Insiede en
Kejserspm en Tronatvth Der blev
en shel vild Begejstring, da Ønsiet
blev ismsdetommet
Kanonfalut meldte den lilles An
tomst, og Folket tcklte Studdenc,
een —- to —- tre —- site. —- for en
Pige vilde der komme 31, og da san
det 32. Sind lod, og det blev ved ind
til 101., sisnnede Foltet, at der var
spdt en Tronarving. D«a flog Gle
den nd, og Kirteklotterne begyndte It
ringe.
Den russiste Czar hat altsaa op
naaet en Lylte, som Napoleon aldrig
opnaaede: en Awiing til sin Herlig
bed. —
Alexis den forste var den 2. rusfcfte
Czar af Hufet Romanov og besteg
Tromn i Mosiov 1645. Han var Fa
der til Peter den Store.
Menge Meteorer pqa een Dag.
Mea"dville, Pa» 12. Aug. — 611
Meteor ellek en ftor Aerolith (Metar
sten), som git i nordlig Retuing,
ramte Jokden i Dag tidlig i Neuhe
ven as Contab Station paa Erie
Banen 35 Mil Øft shekfor. En hold-;
som Etsplosion tilligemed en stcerkx
Bind, der vakede en 15 Setunde:,»
fulgte paa dens Sammenstod med
Jsotdem Togperfonalet paa ncevnte
Baue mellem Salamanca og Union
City, saa det ftore Lys, der holdt sig
en 5 a 10 Sekunder. Eksplownen
ryftede Bygningek t Titusoille 20
Mit dorte.
Rochestet, N. Y» 12. Aug. — We-;
ston Westerby Observatoriet iagttog
i Aften en storattet Udfolsdelfe af per
seitiste Meteoter ved Barte, Orkans
Co. De demeer den 10. Aug. J
mindre end tte Tkmet taltes der 154
Meteoren af hvsislte de fleste tunde
fsres tilbage ttl Udstrsmninger fea
Konstellationen Perseus. De efterlod
en dunkel Lysftribe og lignede meget
smua Ratetter.
Washington, D. C» 12. Aug. i—
Martne-Obseooatorsiet bereitet o1n
dets Jagttagelse af en meteoeist
Regn i Afteö. Den- var brilliant og
i««mange Henfeendee ualmindeltg. J
8 Minqu taltes der 15 Meteoren
af hvtlle en var-de 5 Sehn-den efter
VivmstabtmianuMentng en naan
deptg lang Tit-.
Slagter-Striken.
Ei Glimt af nyt Haab om at
ende den
MayorHarrison i Chicago
vil gøre et Forføg.
Dei er det sidste nyt i den sorge
iige Ztrileaffcere. Den har ellers
gaaet sin Gang med hasardnaklsxt
Ztivhed fra begge Sider indtil i
Dag. Smaa Optøjer hat der været
her og Der, men ellers fynes det, fom
Stritelederne hat forstaaet og for
maaet nogenlunde at holde Styr paa
deres Felt. De prøver da ogfasa at
fralcegge sig Anfvaret for PøbelowJ
lob og Uroligheder.
Der læses i Morgenbladene i Dag
fra Chicago under Gaars Dato:
Mayor Harrifon vil i Morgen
fort-ge at afgøre Stoctyardsstrilen.
Kl. 10 (altsaa i Dag) vil han mode
Revrcefentantbr for Strilerne og
here deres Side af Striden. Senere
paa Dagen vil shan have et Mode
med Repræfentanter for Paclerne og
lytte til deres Fremftilliing, og dek
paa vil han gøre et Forspg paa at
afgøre Mellemværendet og forlige
Parterne. »
En itor Komm-, fom representerer
Detailhandlerne i Cbicagm var hos»
Mayoren i Gaar Eftermsiddags og
bad ham om at gøre sin- Jndflydelfe
gældende til at ende Streiten Ma
yoren fvarede, at han glasdelig bilre
gøre alt, hvad der stod i hans Magt
at gste for at ende diem og der
bkev ftvaks berammet et Mssde mel
lem ham og Strilelederne til i Dag
tidlig.
Mayoren git saa ftraks til Verl?
for at artangere et Mpde med Pa
rkerne, og de sendte ham promte Ord
tilbage, at de var villige til at møde
dam, men Klotteflettet kunde de ilke
beftemme, da Mayoken itke tun-de
sige, hoc-r lange hans Konference
nied Stvikelederne vilde vate. Men
kort efter at denne et til Ende, vlsl
han mode Packernr.
Det er faa meget, som der er at
sige om den Sag i Dag. Kunde dei
lytkes at opgork Mellemvanendet li
Chicago, saa vilde Strilen vist med
det samme vcere endt overalt. Chi
cago et Strikens Centrum, og det
var der, den blev ordret i Gang
paany.
Horden iNordvefteu og Hinde
pkifernr.
Den store Lpgang i Hvedepriserne
sidfte Uge sfjc pr. bu.) siges at væke
begrundet i Vejrbureauets Forudsi
gelse om Regn i Hvedebeltet. Allm
de i Fovvejen led Hvedien af fort
Ruft, men bog iike i faa høj Grad,
fom man for en Tde mente. Men un
der saudanne Omstænvigheder kunde
Regnfald ved den Tib, Hveden fkulde
hsfies og indbjerges, j-o komme til at
gøre gansie stor Stude. Udfaldet af
Nordveskens Hvedeaivl er endnu usik
tekt, og bog synes eet at væke sillert,
nemlig at Avlen i bedste Fald kun
bkiver nogenlunde.
For Roofevelt.
,,Bvst«on Pilat«, fom hidiil hat
vceret en demokratist Avis, erklcerer
sig nu i vatme Ord for Roofeveli i
Yen Artikel, fom stutier sanledes:««Vi
Jsigey veer talnemsmelig mod eders
Vennee og hav dem i Erindring.
Theodore Roosevelt vil lange have
en hædret Plads i Folletz Vierte.
han er ««ingen Vejvhane, ingen Klas
seven, men en Mand, som vil get-e
Ret og Reifoetvighed mod alle, en
Maul-, siem man tan- stoke paa dank-Je
II Stoesn og i stille.««;.
Valgudsigterne.
St. Louis Globe Demokrat
om Cortelyous Udlast.
Jngen vil stlee Formanden for
Nepublitanerneg Nationalkomite,
Cortelyom sor at vcere sor optimi
stift, nsaar han regner paa 267 Stem
mer for Roosevelt. Da 239 Stem
mer er tilstrcetlelig til Balg, vil dct
fes-, at Nepublitanerne er langt for
an. Cortelyon giver Roosevelt alle
de Stater, som Mc Kinley vandt i
1000 —- tilligemed site smasa vestlige
Ztater, sont dette Aar stemte sor
Bryan —- med Undtagelse as New
York, New Jersey og West Virginia,
som han regner blandt de tvivlsom
me. Dis-se tre Stater vandt Mc
Kinley Til Parker giver han alle de
Stater, »der regnes til ,,tshe solid
south«, blandt hvilke Missouri be
tttcerles. Disse Stater hat 151 Elek
toralstemmer. Der er mange Mis
souri Demokrater, der ikle synes oin
at grupperes sannnen med Sydeu,
men indtil Nepublikanerne vinder
Stufen, saar de finde sig i destne
Ydmygelsr. Der er dog en Mulig
lyed for, at Roosevelt og Walbridge
i Aar vil lunne fore Staten over i
den Gruppe, hvor den geografiik his
rer hjemme.
Det vil vaere paasaldende for de
fleste, at Cortelyan er tcmsmelig libe
ral mod Demokraterne, naar han
placerer New York, New Jersey og
West Virginia blandt de tvivlsomme
Stater. Dei er ille sandsynligt, at
Parker vil visse sig stærl i nogen as
oisse Staren New Jersey vil gaa
:imod ham. Et Parter Blads Fore
spørggler hos New Yorks Form
»ningsmcend viser, at Flertallet af
dem vil stemme for Roosevelt. Den
gamle Snsal om, at Wall Street vil
gaa imod Roosevelt paa Grund af
hans Forsplgelse as Ernst-T kan man
trygt gaa sorbi. Wall Street lider
itte disse Angreb af Roosevelt, men
Wall Street ved ogsaa, at Noosevelts
Nederlag vilde give Demokraterne»
Magten, og den Panik, som detteSy
stentstifte vilsde foraarsage, vilde raisi
me Wtall Street lige saa hurtigt sont
nogen anden Del as Lan-det. Det sr
en Tilstand og ille en Teori, Benge
zmcendene staar oversor.
. En Stat er ester Cortelyons De
Iling blandt de repubtlilanske uden at
børe hjetnme der, det er Marylsano.
Gornian og hans Balglov vil svinge
Maryland over i Demokraternes
Rcekter i" Aar. Dei vil tage 8 Elek
toralsientmer sra Roosedelt, tuen end
da har han 20 Stemmer slere, end
han vehøver .Men de 58 Elektroral
stemmer i de tre ncevnte tvivlsommel
Stater vil ogsaa blive lastede for den;
republilanlske Valgliste. Parler hart
aldrig staaet godt i New York. Der;
er ilte ringeste Grund til for nogen
at antage, at New Jersey vil gaa de-’
mokratist i Aar. J West Virginiai
er der ingen, der tager Viceprcesident-«
Kandidat Davis Aspiratison sor Al-;
vor. Denne Stat gav Mc Kinley et
Overtal as 21,000 Sckommer i 1900.
Om Demokraterne reducerer dette
Tal til 15,000, vil det sorbavse dem
selv. Toldsporgsmactlet vil holde
West Verginita til den republilanste
Liste, modens Frygt for sinsanciel
Ustllerlyed vil holde New York og
New Jersey Paa den republitanste
Side. De 151 Stemmek, ftp-m den
republikansie Komitesormand har nd
peget sor Parier, vil rirneligvis blive
for-get med 8 sra Maryland,, men
Resten as de 476 Elektovalskemmer vil
blive kastet sor Rioosevelt. Hans
Overtal i Balgkolligsiet i 1904 har en
udmeerlet Chance til at naa 158.
Mc Kinleys var 137 i 1900.
, . , ., « «
»densker»en«, udqaat to Ost-ge om
Um 8150 Carlin Ums-Nr. fett
U. S. Skibe i Smyrna.
Sultanens Ministre gaar
iRækte med gyldne Løfter.
Den amerikanste Efkad:e, bestritten-i
de af Krydserne «Olymp1a, Baltimorel
og Cleveland, anlrede ved Smyrna
den 12. Aug. om Morgenen.
Det ene Løftebedre end det
andei.
Naum Piacha, Vsiscemefter i Udenrigs
depattementet bespgte U. S. Minister,
Leishman om Morgenen. Han gen
tog Forsitringerne am, at Regseringen
snatt vil sende et gunstigt Svar paa
Kravene vedtørende amerikanste Bor
geres Rettigheder i Tyrtiet
Senere paa Formiddagen havde
Jzzet Pacha, Paladsministeren og
Sulim Pacha, Gru«bemins«rfteren, en
lang Forhandltng med Minister
Leishman, for at fastflaa Jndholdet
af et Svar, som kan være antageligt
for de forenede Stater. De lovede at
gøre alt, hvad de formaaede for Sa
gens Afgsrelse.
Bilde give et klogt Rand.
Osfsicielle Kredse i Berlin anser det
rimeligt, at Sultanen visl bede om
Tystlands Raad i Anlledning af den
Stilling, som De forenede Staters
Flaadedemsonftration har stabt. Ort
kanmeddeles fra bedfte Hold, at Jst
land i faa Fald Vil rasasde Sultanen
til -øjeblilkeligt at opfylde de forenede
Staters For-dringen
Russland stor paadet.
Russland er yderst fornætmet over,
at de forenede Stater føger at brin
ge Sultanen til at opfylde sme Lsfss
ter uden sprst at have fpurgt »Mag
terne« om Tsilladelfe, uagtet Flaade
demonstrationet anfaas for at være
det enefte fornuftige MiddeL den
Gang Frankrige for et Aar stden
gjorde, hvad de forenede Stater nn
gør. Nsovoe Bremya sind-er, at Ame
rita har liden eller ingen Grund til
Klage mod TyrkieL Medomosti
frygter, at de forenede States-s unvo
vendige Optrwden »k-an fremkalde et
fanattfl Udbrud med de alvorligfte
Folger for den kristne Befolkning.«
Englænderne i Tibet.
Dalai Lama flygter til et
Kloster, som ligger langt
væk.
Lhassa,. Tibet, R. Aug. (Forsin
ket). —- Den engelsie Etspedkitison har
slaaet Lejr en Mil fra det hellige
Vierg, Potala, paa hvis Top Dalai
Liamsas Paladg ligger, og lige ved
Lamsaens private Haber.
Dalai Lama flygtede til et Kloster,
sont ligger langt fra Lhassa , da
Englanderne holdt Jndtog i B.yen.
Det siges, at Laman bar stcengt sig
inde, og at ilte engpng de shøjeste
Embedsimcend i Tibet faar Lov at
komme tnd til ham. Han vil holde
sig afspcerret i tre Aar.
Col. Yiounghusband hat haft Be
spg af den højkste ,,Ambatn«, sotn lo
»vede, at han stulde gøre alt muligt
for at faa et hurtigt Forlig i Stand.
jHan bragte Gaver af Fødemibler til
tde engelste Tropper.
Det vifer sig, at den Wittwele
Reisen-de Khat gisvet af Lhassa, var me
jget nøjagtig. sOmgivelferne et over
ordentlig frugtbare, og hele Egnen
giver Jnlvtrtyk af Velstand.
Retorden slaaet.
Den ny ,,Scandiwavian-American
Lin-»s» v1(1,000 Tions Dass-IMM
Damper »United States«, som sejlede
fra Christiansfanlv erdag den 29.
Juli meb 105 Kabinetk og 670
Benaadning asslnaet.
Præsident Roosevelt hat afflaaet
at gøre nogiet for John W. Burley,
en Neg-er, som frdder i Jaiien
i District of Cobombia under Diebs
doim for at have for-net en afskyelig
Forbrydelse mod et Pigebarn paa 4z
Aar. Anføgning var tndsendt am at
faa Dødsstrassen cendret til livsva
rsigt Fængfel, og som Støtte var an
ført, at han var sindssyg, da han be
gik .Forbrydelsens.
Præsidenten siger i sit Svar paa
Ansøgningen, at den Forbrydelse,
Burley har begaaet, er den meft dy
"risie Forbrydelse, man kender. Og
;da han to Gange fsr hat begaaet
Iiignende Fokbrndelser, kan Pvæsiden
ten ikbe ind«se, at der fortliggek nogen
Grund til at vise bam Mildhed.
Angaaende Paastanden om Sinds
fyge siger Præsidenten, at han har
lidet Sympathi med Undstyldningen,
naar den er fremfat for at redde en
Mand for Folgerne af en Forer
delse, da det et flatt, at hvis Man
den Iikke havde begaaet Forbrydelfen,
vtilde det ikke have falIdet nogen ind at
anse ham for sinds-ing.
Ttlsidst fretnholder Ptcesidenten, at
det er netop Forbtydelser af den
Slags, der her er Tale om, som for
en ftor Del hat fremkaldt og frem
deles vedligehokder den Lovløsshedens
Aand, som tager Form af Lynching.
Derfor behøves der streng Behand
Iing af disfe Forsbrydelsetn
Kaiser-Sagen
Kendelfen i Arabias Sag
sendes vor Regering.
Statsdepartementet hat modtaget
den russisie Priserets Kendelfe i det
tyste Dampskibs Ariabias Stag. Den
vversendtes ofsicielf gennem U. S.
Asmbassadør Mc Cormick, og modto
ges den 11. ds. i Washington. Det
er det første officiielle Dokumsst i
Sag-en, sont til Dato er kommet til
vor Regering.
Kendelsens Jud-hold vifer sig est
være korrekt gengivet af Presfetele
grammsernr. En Del af Arabias
Ladning, bestasaende af Jernbanema
teriel og ösmkving 2,806,000 Pund
Hdedemel, beftemt for og adresseret
til Handelshuse i Japan, erklceres fox
Krigsttontrebandr. Reiten af Lad
ningen, bestaaende af 5,700,000 Pd.
Hvedemel, bestemt for og asdtesferet
til neuirale Havne, erklæresdes for ikle
at dcere Krigstontrebande. Da min
dre end Halvparten af Ladningen
var Kontrebande, dilde man ikke kon
fifkere Skibei. Reiten hat givet Or
dre til at løslade Arabiia med den
Del af Dadningem som ikle er Kon
trebande.
Statsministerens Plan.
Da Statsminiisteren nu har faaet
den russiste Prisbrets Kendelse i
Arabias Sag i officiel Form, agtet
ban at tage Sagen op for Alvor,
og for en endelig Afgørelfe paa
Spsrgsmaalet om en lrigsføkende
Magts Ret til at bemaegtige sig FI
«devsarer, naar de ikke er direkte adress
setet til en anden irigsspvende
Magt eller bestemt for dennes Trop
plen Statsidbphsdenventet fdstholsdek
beftemt, at faadanne Baker ille er
Kvigskontrebande» og vil ogsaa lige
over-for den russiile Regering fasthol
de denne vaattelse.
Mellemdælspsasfageker, arriverede i
New York Smdag den 7. Aug. Den
hat gjort Turen i 8 Agn, 19 Ti
mer vg. 55 Minutter. Det er den
hurtigste Tur, den«-gen Blinde er
giort mellem Mttanxfhnd og Ner
York. Fra Chttstinnssand til Chi
caßagjotded Turms los dag.
