Da Whipporwtllen sang. J
!
Mel.: Blot en liden Stund.
Bauten kommen var med BlomftetJ
vange,
J sin grønne Skrud alt Skoven
staat
Whipporwillen sine glade Sange
Sang for mig igen som sidste Aar.
Hist i Erstens Hjem en Moder lytted,
Fuglens glade Sang hun syntes om.
Dannevang med Skoven her hun
hytted,
Da til Vprnefloklen hid hun korn.
Mangen Nat hun lan slet ille so-ve,
Reifefeber tvende Sonner sil,
Ryggen vendte de Wisconsins Skove,
Til Alberta, Canada, de gil.
Moder lcerligt bad dem blioe hiern
me;
Lgfaa her Gud flænler gode Kaar.
Rejfelvsten lunde ej de tæmme,
»He: faa lidet for dortSlid di faar«.
Lg mens Lcengfel hendesH Hjerte tyn
Sek
Whidperwillens Sang hun lntter til.
,,Hdad er det«, hun spørger, »Fug
len synger«:
»Jeg vil, hvad jeg vil — vil, hvad
jeg vil.«
Will
sSvigerdatteren den oversatte
Fuglens Sang for hende saadan lod,
Og det kunde gddt hin Moder satte;
Fast jeg blot min Villie, er jeg fod.
Fuglens skønne Sang mitHjerte fry
der,
Hror jeg SkovensNattergal hat lex-,
Men den kære Sang for miq bew
ber:
»Wir, Vor du er, o blin. bvor
du er.«
Saal-an lød minBøn til mine Bren
Ae
Saadan snnger den hver Ast-Zustand
Saat-an toner Sangen dnbt og lieu
ge
Til mit Øje luller sig i Mund
Saadan lød for Moder og for Dat
ter
Fuglens Sang i Skoven sidsieVaarz
Thi det er, som Østet den opfattcr,
Og som Sangen frem til Hier-set
naar.
J. C. Gundesen.
«
--c-len var lige staaet op, og en
foag Morgenrode trængte ind gen
nern Ba-mbu5persiennerne, da ZemjsJ
vaagnede, stratte siq, reiste sig fn
fm Maatte paa Gulvet, fceftede Haa
ret op, der var faldet neb, osg tastede
et ømt Blik paa en lille Jernseng,
som stod paa Gulvek.
J den lille Seng sov Auto
hendes lille Pige. Hun var 4 ellcx
E Aar, et fmukt Bam, der haode
Moderens mørkebrune Øjne, medenö
hendes Ansigtsfaroe formwigt kobe
De europceisk Herkomsi.
Moderen tog Barnet i sme Arme
og over-sie det med vakme Kælenav
ne, hvorpaa det japansie Sptog er
faa rigt. ,,Min Stat, min lille Ker
ledægge, nu gaat vi ned at bade«
sagde hun til den lille og lo til herrs
de, og Bat-net -lo igen. Saa fle
Semja den lille Pige for et Øjeblii.
tullede sin Soveimaatte samtnen og
irillede Jernsengen op i et Himme.
,.Hvilte underlige Skikte Wart-pos
ere dog har!« »Mynheer« sov altid
i en Seng, og han vilde heller ikke
have, at hans Born maatte sove paa
en Maatte paa Gulvet, sum det out
sSkik og Brug i Japan. ,,Mynheer«
vatHollccnder, en rig og ansetMand,
vg nu var han dsd7 Semja sutkede.
Hun havde grædt bitterligt, da heudes
Myrcheer dsdr. sog hun havde lovet sig
seh-, at hendes Auta stulde baade so
ve og spise pag europæist Vis, stønt
Bat-new Inder ille mere kunbe haa
ge over heudes Opdtagelse. Semja
W gebt, at bang Sjæl vaagede o
ver M Moder vg Dattey strnt
de Mc kwibe se det.
Mc kpg Sentjsa sin Datbet paa
W vsg sit ad, ned til Euren Ka
lt .- M Ist VMMMM sttakte stg
W Mk MM Moka
sit-Mist M Ists-Me- SU
ningen i Bustadset lød som Anat-e
rpster. Seij gyste. Hun trytlede
Barnet tættere ind til fig. Netop i
dette anlads var der engang ble
vet begaaet et Mord, og den minde
deS Aand svævede endnu over Ste
det .....
Og nu var hun nede ved Floden.
Der badede hun sig og Batnet i Ka
lis trystalklare Vand,og efter at hun
atter havde llcedt baade sig felv og
den lille paa, satte hun sig ned, og
lod Barnet lege med de fmaa Stene
paa Stranden.
Semja san over til den onden Si
de af Floden. Der, bagved Trom
"ne, laa hendes Faders Hntte, hvor
hun havde leget sotn Barn. Der
havde der været faa yndigt og fre
religt, alle haode vceret saa lyttelige.
Alle Søflende havde faaei Lov til nt
være samlede —- Semjas Moder
havde faaet Lov til at beholde alle
sine Born — Traeklene omtring
Semjas Mund bcevede af Srna-tng
hun tcenlte paa sine to smaaDrenge,
som var bleven fendte tilHolland for
at opdrages. Hun tcenlte dog ikte
mere faa ofte paa dem, det var man
ge Aar siden, de blev taget fra ben
de —- og nu bavde bun io Auta.
Derhen, til den anden Side af
Kali, lcengtes Zeij nu. Derhen
vilde hun føre sin Blum der slnide
de Vcere langt borte fra de hvide
Y.lie1:nester, cg der siqu hun leere at
«er rq elfle ti-. nsmck MorfadeTJOm
nn rnr Tlrobejig oa gras. Ter stu.
de t- alle fammen spsre fcxznmen op,
S:.:.«i Tet faa nntngt fre:el«cgt.
Underligt not sergede Semja ilke
længe over sin »Mynl:»eer«. Knn en
Tag bar-de hun gtcedt, on san hande;
bun fundet sig i sin Stæbnr. Hun«
bavde egentlig aldriq holdt rigtig af
lum, men ban var hendes Herre, on:
bun baode tient bam trofalt i alle
disse Acke. Hun bit-de pas-set han-«
Hus upantlasgeligh on ban bavde cis-«
vet benre nange Penae, on lnm hnvde
indtnget en qod Stilling i hang-« Husz
Til Gent-»tle for alt dette lnrsde Hatt
fordret at bnn i alt ftulde føje ssqt
Eiter hansz Bill-. e, heiltet lnm resigike »
ret haode gjort Gans-te Vift luskTi
bcm manien OJna vorret ric- Og den «
fim:lo:- imod hende on tiltvuanet Es
kendex Hennivelle, men sank-an er FI
de fornemme boide Herrer — sokdis
re er af en saa nie-get crdlere RnceJ
fordrer de sac: meneU !
Tre fmutle Drenqe havde hun født
ssn ,,Mr)nheer« —- en af dem, denl
fodefte oq yndigste as dem alle, var
die-d fom fpæd, rg de to havde »Moti
beer« sendt hjem til sit Land.
Feort Tio før fm Døo havdei
»Mynheer« gioet Semja Drengenesp
Worte-act Hun havde slet itle tunnet
kende dem, de var jo saa hoje og
var klædt paa europæist med stive,
hvide Flipper — var det vel muligt,
at disje fornemme Herrer var hendis
Sonnerl EtØjeblil følte hun sig stolt,
men ftrats efter tæntte hun paa, at
de bog var tobt for hende for bestan-;
nig, thi hun sit dem aldrig mere th
le — og felv om det utrolige siulde;
fle, faa vilde saa sine Herrer dog ikfel
lendes ved hende som deres Moder,
en fattig, uvidende Koinde som hun
var, af farvet Race.
Men Semja var alligevel lytlelig.
Hun havde jo sin Auto, og hende Var
hun vis paa at faa Lav til at beholde
nu, da »Mynheer« var ded.
Saa tog hun sit Barn i sine Arme
og gis hjemad.
Men allerede da hun gik igennem
den stnggefulde Habe, horte hun Tie
nerens forvitrede Spsrgsmoal og
Som- oppe ved Hovedbygningen.
Saa snart hun naaede derop, sit
hun Nyheden at here. heut-es »Myn
heet«s Brot-et ventedes denne Mor
gen, han var ankommen for at oedne
den afdjdes Eftetladenstaber.
Semja blev urolig og siyndte sig
ind for at pynte sig og Barnet for
den ventede Gest. Hun gned sit
haat ind i Vlie, til det var ganfte
blantt, og tog sin smutte Siltelimæ
ne paa, fom headeö »Mynheer« hav
de forceret hende. Auta klebte hun i
en lyseblaa Kjole af eure-meist Snit,
og hun satte en ikdrtb Kam i den
titles bnme Haar.
Solkraaletne faldt brendende hebt
nev over Betaut-nen, da en lille van
fette fkem stumm Allem og to hvide
Denker stod nd as den.
Semja tue-de tlle se op, men hil
sede Dein keeW med Mc
derweictfaldepaaäncog
MM sich at reife siz
IN tiefes-d ved stn Moder
M II fa« somit-at m de frem
"-..ss«
,tnede. Omsider tlltaltes Semja paa
malajist af den afdwdes Bruder.
»Er du Husholdersten?«
»Ja, Herre!«
»Og Barnet det er Anla, min
Broders Born?«
»Ja, Herre, og mit.«
,,Godt.«
»Bei fes tydeligt, at Pigebatnet
hat eukopceiste Træl, det er Bevis
not for, at det er det rette,« fagre
den anden Herre.
»Ja —- det vilde itte væte tigtigt
at lade hende blive her og lade hende
votfe op som Japanerinde,« fagde
»Mynheer«s Bei-den »Derfor var
det ogsaa den afdpdes Willst-, at det
ikte maatte ste.«
Derefter vendte han sig til Semin
»Min Broder er ded, som du ded.
Han efterlod sig et Testamente, hvori
han gav os det Hvetv at betale dig
en Sum Penge, san du lan leve godt
blandt din Slcegt.«
,,Jeg talter edel-, Hex-rel«
»Men Barnet her, min Broders
Dotter, taget jeg med mig i Morgen.
Det var bendes Faders sidfte Ønsie,
at hun siulde opdtages til at blive en
hollandst Pige.«
Semja tad. Dei gav et Sæt i
hele sheades Legeme, og heudes Arm
sank neb.
»Ha: du forftaaet, Semja?«
»Ja . . . Heere . . . .« lom det
langfomt og siælvensde over Mode
kens Laden
»Det et godtP
Semja trat Vejret dybt, vendte fkg
sagte om og gil med lsangsomme
Stridt. Auta fulgte efter Moderen.
Begge de hvide Herret ftod og saa
efter hende, cg den afdødes Broder
sagde med en vis Forbavselfe i TI
nen:
»Et mcetlværdigt Folt, diese Ja
panerek Jntet formaar at gsxe
Jndtryl paa dem.«
Llfftedens Lieblit var lommet.
Semja tog sine fmutle Klæder af,
eg san lastede hun sig med et dolo
tvalt Steig ned og trytlede Ansisgtet
mod Gulden Men itte et Ord, der
tndede pas Modftand, lom over ben
des Lasber. Hun var en vætdig Tal
ter saf et Folt, der var Dpdtaget til
blind Lydighed.
Saa tog hun sit Born i sine Atme,
tygsede og velsignede det eg tryllede
del haardt ind til sig uden et Ord.
Derpaa gav hun det fra sig Jg
gjorde en ærbsødig »Semba« for de
fremmede.
Og saa git hun med langsomme
Stridt og stive Blitte uden at se sig
om. Hun styrede sine Stridt ned
mod Kali, hvor here-des gamle Inder
ventede hende med fm Baad.
Koindeus Rige.
Mem-met er osg forbliver zwindenii
berste Lmrcade; Ver Lan innen ftyrte
denke fm Tronen eller ftatage hende
hendei Rettighedser. Tersom ten
Fecerligbed, sunde Tanters og Reli
gion stal tunne beftaa, maa de have
slaaet den-S deder under Hjemmets
Alter-. Overbevisningen om Sand
hedcn heraf toinget mig til at sige
til enhoet Koinde, som hat et Hiern:
,,Lad Hjemmet være foran alle andre
Ting. Hvor hsjt dit Man end
maatte ligge over Hjemmets Pligter,
ligegyldigt hvor langt dine Talentet
ellet din deflydelfe ftræstter sig uden
for Hjemmets Enemcerter, faa stat
ftem for alt et sandt Hiern. Væt
itte dets Slave, men dets gode Aand.
Var ikke tilfreds med, at bei er fejet
og pudset, at Sylvet siinner, og at
Moden er velsmagende; arbejd pag
at ncere Karlighedem Sundheden,
Tanken og Lcengfelen eftet det gode
og ædle i Hjemmet; atbejd paa at nd
vikle al Kerligshed og Mildhed der
inde.. Da sial der fea Hjemmetå
Krebs fremstaa en virkelig Kvinde og
en virkelig Mand, som tilfammen
vil regere og velsigne Landet,« stri
ver Mts. Henry Ward Beecben
!
Venlighed mod Bim. I
Venlighod og Henfynsfuldhed mod
Bprn spiller en meget stoe Rolle un
der deres Opdragelsr. De smaa,
sont vokfer op i Mildhedens Luft, le
beö langt leitete end de, som lever i
mere raa Omgivelser. Mildhed avlee
Tillid, Munterhed, Trpstab og Til
feedshed, medens et uvenligt Sude-J
cag mete- qud, pud Viaie,«i
Gnadenhed og Mageti. Siedsevaql
rende Messer af godt ellet ondt af
saettes i Bskmnes Katattet ved den
Behandling, de modtager af dereö
Opdragere.
Det et altsaa itke alene i Die
blittet, men for hele Livet, at BIM
komm-er til at lide, hvis Fokældr-,
Leereke og andre er haavde og nickt
lige mod dem.
Det et tun meget faa Born, sont
ikte kan magies genwem en venlig
Omgang, og der er endnu mindre,
hvis Sind, Karaltek, ja Livslytle
ikke odelægges gennem en vedvarende
haard Behandling. Forceldre og
Lætere tan ingen Sinde give for vel
Agt paa denne klare Sandhed.
, Den Kætlighed, foin er vist mod
et Batn, vil deite aldrig glemme —
end itte i Alderdommens Dage. Mo
derens milde Paamindelse, Faderens
venlige Vejledning og Lcewerens Ven
nesind huftes til Lisvets sidste Sinn-d
og danner Livet igennem nogle af de
kærefte Minder.
Lykkr.
John Dahi.
Lntte — det er at være
tilfreds nie-d det daglige Brod.
Lytte — Dei er at bære
iaalmodigt al Livets Not-.
Lotte. det er — om Vejen et stern,
at vide fokvift, »den fsrer bog hjem«.
Lntte —- det er at finde
sin Gud i Ungdommens Aar.
Lytte — det er at vinde
Fred felv i Trcengselens Kaut.
Lntte, det et, trods al HelvedesMagt,
,,at vite sig ind til Gudg Hjette lagt«.
Lytte — det er at stue
ind i Gud Faders Blit.
Lytte — bei et at tue
Den Aw, vi of Jorden fik.
Lntle —- det er i Vordem-s Navn
at les-se Livet til andres Gavn
Hutte —- det er at bitte
»e: Billede i sit Sind
xai ,,en« cller flere trete,
isten bitte-F siq felv derinb.
Lr-tte, bei er detie ,,noget« vi Ded,
ktr tom som et Eolfttejf i Aftenens
i Fee-d.
thttc — det er at hvile
no efter Degen-I- Elid.
Lntke —- det er at ile
hjetn efter fulbendt Strid.
-Lytte, bet er, ,,at jeg og du«
ital seite, selv over Dødens Gru.
Lytt( —- det er at vcmbre
samtnen i Søsiend’lag«
elste og tjene bverandre
og fremme Sandhedens Sag.
Lytte -— det et, at du og jeg
tan vandre fammen paa Fadens Vej·
— Z:nitk1.: »H11ster Du i gumle
Tage, Da bin Fader forbød mig ck
sætte min Fdd i sit H115?«
— JJETL Zmith: »Ja, og da Mo
Ver passede paa mig som en Smev uJ
itte et Ifeblit todte mig of Syne.«
»Og da jeg i min Fortvivlelse be
sluttede at tage Livet af miq.«
»Og jeg tilsidsr holdt päa at do
af Sorg-«
»Ja, det var lykkelige Dage!«
« Smerter
Fra inflqmmatokisi Rheumatismr.
Bilde have dtæbt vor Sin.
I Dr. Miles’ Anti Pain Pillö red
J dede hatt-.
Ekheqvndteät bkuae Dr. sil« Neue oq wer
Pius for im Aar ist-en. Mist Gutm- bavde stet
iyge, og est Nuho gov hende as Tores Leder Lkllet san
Prsvr. lass-fester vi tsbte en Flasc- af dem, oq mm
Hast-u dingte dem, til hua var hell-redet Sideu Ia
heutqu bcugt dem og mac- fiq-, at ieq bar aldkiq
bragtouvke Blum ver qav san ftuk Zilsnddssillelie
om disse. M vkume osiaa T- Mile’s Inn Pein
Pius Imd ftsrste Imredssullelie Vor Zsu havde Iok
te Im- fidtn Inflommatsnsf Mak. ban led san megeh
at jeg tror. at twis m tkte bque gw» ham Dr. Aufs
Iatt Pola Bitt-, der bjalp ham neben sieblikkeligi
vilde hatt vasket Toben vis. Jeg ek qttid stap m en
dvek Lejllghed til at wie Dr. Mil« Legemidlet.«
Janus sie-rett, Alton, Jll.
»Je« var vlsgn aud Beut-lata i flaan oq faadt
jagen vociq Laide ist its bragte Dr. Will's Inn
Pein III-. te er en Mik- cms for hours-hu oq
cytisemr. End-Ia i Als-ges unbefalede ieg dem m
en sen mvs its-it dovedpmr. ogthbetai en han
Itme com dun tmileade tin-ask beschwan m
bonr. M but-m dem i Familien oq findet- dets nd
smrtevesok de May-tue Mehle-Imm- Stems sti
seusgenhed ask dem nieset new-se schickt-Inder
Ase-. at its ital form-Te Dr, Nile-, at Ist set Me for
Inn Hain Visi, fm sum mie- af o- tlt, isa tut-de
hus Mk be her — L· B. M o kris. date-m Rom-as
sse spat-ten feiger oq sum-steter sen fskfle Flac
« st. Mit-P Les-mitten zitiv met M sog o
etisflm ou Vierteil-Inmitte. Ihre-set
Dr. plilek die-liest co» slhnrt lmi
« -— .wg-«»OA — MONASAFAFAAHAWEWZFFSYHFJ«
L symaskinen
Billlge Priset. - - .- - - Gode Max-Hoch
»Um-kenn« Nr. l er i alle
Meint-let en goel. solid ogs
billig symasliiue. Den syer
hurtigt og uclcn støj, bar 4
skutTer og et as nyeste Kon- if
strulction· Der gis-es 10-"I
Aar-s Garavti paa Maskj-,«
»Den-kenn« Nr. 2 et absos
lut den bedste Syn1askjne,
iler fabrikcres, og den kav
se maale sig metl lnsillcen som
Z- l1elst Masklne til langt høji
« cre Pris. Den bar tillige
den Purclcl stem for »Dan—
Messen-« Nr.1, at den kan
lukkes ned.
- - -- — s « »Quinte«-»Na z. Mosis-«
Trænrb dct uclføres — eftet Koberens Ønslce — i Eg
eller Yalnoäjdetræ
H slmlgeme besYare alle spørgsmaal med llenszn til
by clisse M aschner og give Oplysninger krit. Skriv kun til os
» ms vi Iil gixe nsermere Forklarmg. Beløbet bedes sendt
L JH med Bestillingeen
» H Ttl l«()rannævnte Priser mag Købeme betnle Fragte-n til . ,
III ileres met-nieste Jernbanestation. Fragten er 95 Cents for El
·-lnes- FUU Mil og betales vecl Modtagelsen. ’ «
il .
e Symaskmen »Dansl(eren«.
stl
Ormstanemle vises lllustratjoner al· cle ldrdliellige Multi- k ,
ler asszsmstslcinen »l)anskeren«. z
llennc synmslcinq sotn fabrikeres specielt for os as en sit I
(le storste Fabriker i Amerika, hat- i en Rselcke al· Aar stimet
sin Prøvej Hund«-der af Lantlstnænslg ll5(-,m og alle er en
ff Stemmige i sjne L(ltalelsek om at Mit-il. ..cn give-r gml le
irsedsstllltlse og er lige saa gocl og heilre encl Xlx Islclner ln m
Eka for der lot-langes indtil den cl()l)l)elte Pris. Maskjnen lmr lmj
Arm Det lrie an under Atmen er .)l·u(() Tommer san du
sxæreste Arbejcle kan mecl Lethed lmmulteres. Miislcjnen et
librikeret af de allerberlste Materialer, bat alle much-the
l orbulringer alle Dele ek lint aspudsede og nojngtigs tilp is «
Heile o» alt muli»t Hensyn taget til at fnrene st)1l(e nusl Z
«l)nlceltl1e(l og til at got-e Maskinen letløbende og- furch) Fee
« Muligheden for at komme i Uorden·
I E Hvek Masklne garsntetes kot- 10 Aar-. O E
s) maskinen hat- selvttædende skytteL Selvsættende Niml
og automatislc Spoles inde.
Med hver s) maskine folget et sæt as de nveste sur
beelresle staalnpparater. Apparaterne er nnjsigtig tilpi us
secle til Pressestangen er fabrikerede helt afdet l)eslstest.1nl
polerecle og lomilclelce og uclen Oele af Messingeller antlet
blodt Met al og uclen lodclede sammenfnjningen De liest-ja alt
Rufter Tucker, Binden Braider Foot Untier Bralder Slirle
Plato· Shikring Sljkle Plate, fire llemmers as ausarten-de
Stisrrelsen Unilter. Thread cutter. Fout llssmmer ozx Peller
Med l1ver Symuslcinc folget deuudem 12 Nasid-» f; Sprüqu
Oliekxnule fyldt sned Olle. stor og lllle Huttenng des-Ile
der, 10 Aakstiaranti-cektiükat,illustreret1nstruktiunnle
Vi ovcrtager Risikoen, om en Maskine bliver beskxuliget
under T ransporten. og vi et- oxzsaa villige til at till)a»el)etale
foIf s fv fes-s
zf
«
THE
L« U XII-IF ’«
UCOQAQ
) -;J
-
«
LLZLÄJU
fffvfsx
von-f-(
a
v
«
rs WH
q -
,
;I·spr-sl
4
71
TXNN7 ?
4 IWUQJMMA
» qpiwwsmsspx
p- Pengene o» godthre Fmgtutllseg, luis en Kzoher findet- Mk
; skinen utilsredsstillencle og anderledes, end vi hat« fremstjllet
C· den —
:- Til Oplysning for dem, der muligvis ildce for-staat, bv0r—
-j for vi szelger clisse Maskiner saa enormt billigt, Skal vi be- .
marer at Hensizzten hermed er at avertere for ..D-inslceren« «
og slcaiTe den stadig xiclere og videre Udbrecltwlse ligesom det
samtldig er os en Glæde at kam-e fors) ne Fulk mecl noget «
Es Iirkelig goclt.
Adr» »Danskeren« Blaik, Nebraska.
».-..-.».--»«-.»»«-3-9..- . :- « - sy- PfI »Pf-; f:
I« -. M :«—JV »-,-- ALLE-a »
f
Es
.
...1,«
Ist-st
- H Il»
w
·
NO
Udtalclscr om Symafkinen »Danfkercn«.
Af de ovenstaaende Symasliner
hat vi folgt mange, og alle hat girckt
stor Tilfredshed.
Folgende er nogle faa Ubtalelser
angaaenoe Symastinen «Dansteren«:
Symasiinen hat jeg modtaget og
er vel fornøjet med den i alle Maa
vet. Venligft
Jefs T. Jeösem
Von-bells, N. Dat.
Vi hat mvdtaget Symasiinen
»Dansieren«, og vi er meget godt for
nsjet med den.
Mes. P. C. Nielfem
Stapelhutst, Nebr.
Tit Danish Luthetan Publ. Dense,
Bleir, Rebr.
Symastinen sendt til O. Rasmus
sen, 2208, E. Franllin Ave» Min
neapoliö, modtaget og er meget til
fteddstillensdh
O. Rasmussetr.
Mr. Poul Peterer.
Jeg modtog Symastinen omtrent to
qur efter, min Huftru ftrev til dig,
og vi er vel fornøjet med den.
Filip M. Svinth,
Tacoma, Washington.
Mange andre hat udtalt sig endnn
mere fordelagtigt om Symasiinen
»Dansieren«. ·
Der tan sitkert spares weget Ved at
kobe Symastinen ,,Dansteten« direkte
fm Fabritken, da en Agent Inster at
tjene en temmelig stor Kommission
red at sælge en Symasiine. Det gsk
ban jo ille hver Dag, og han stal jo
ogfaa lebe.
Vi vil raade alle vore Venner til
at lobe deres Symaskiner gennem
Danish Luth. Publ. Hause, og De
san viere sikker paa, at De faar en
god og en billig Symastine.
En gammel Kone Mste for hendes
Sparepenge en af Symastinen »Dan
steken" til hendes Dotter svm Btyls
lupsgavr. Hun mente, at det var det
bedste, hun tunde give sin Dattey og
heades surt fortjente Penge var sit
kett godt anvendtr.
