for Sholen
Sign du vor Stole, Gud!
(Af A. M u n c h.)
Dybt fra den unges Vorm
Stiger en Længfel varm,
Eimer sit Med;
Akt, hvad Der om ham ster,
Bringer ham Gaaber ster,
Trknder hanö Losngsel mer,
Tid hscm ej ch.
Der er Den brcendende,
Aldria Log endende
Kundstabens Tørfi.
Hur hvcr, sum tidlig fik
Finnhstabeng Edle Drit,
Hrsem Sandheds klare Vlit
Fivmqede førfL
Her i vor Stole-J Fred
Er der et Evalested
For Ranken-:- Tranzr
Her bvert et Flibensz Aar
Frø i Vor Sjæl udfaar,
Tom Eil en Viomsfervcar
Mrdnesz engang.
Eign Da ncr Stole, GUIU
Bred risse Vinqer ud
err dcng Tag!
For ost« Prn Kundssabs Sti,
Ema O: i Tvivlen bi,
Oft-, at i Yhthnet rfi
Kerker bin Vei.
——--.0-.--—.—-.
Endnu cn Sag fm Aal-s
tnoch
Its-J !;;-: cis TTJI til at tktsnte p;i.:»
en Jud-In rinkizx LI« smxx isten drinl
tet sitt card klar-morsch on sum Ist
traust-: ?»--!«., Icr let-Inder sig ti! VIII
lut«:g;«:e silrtcx Tru en Loer tvxr
lcrsltip ILJ lkzitncre Un.1.533.r:«tsc, sac
src:;"x Vor tut-I Mitte l,·.-r:1)rc i «le
sprecxlscn stkrl lslornstre In zuxi «.s.
velsisfsflnkt Frcmtid i .Ut««:8, ein du
enche llcnxscj til ·.Utao:et, ek, n: tzc
med Zion Frost-J fat Nr en fmd «
leiste-Ziel spkiszinina itsljnbt Brut-In l
on ti:kz1:c:i1me:l okxitrilu i Eamfnn i
det- pillnsijlxdcr :-«·n ilte «1 forut l
l
gaer te zsjlcninhedep som itt:
hprer 37:;:fundet, mcn sncsr Der-L
BItjeHInzx Of Zaznfundetz Muster
Inn-n Menixkjed nma vlrsre tincnnl
bin supcrjcsr sei-J vigtig en Zag, Vgl
hvcid ter i nævnte Reining mais los-’
ge-: for, er at fna liteligionsstole:,
Genug-than leisteligc Uslustnsg
met-er U knksre triftelige Summen
ten-sur i Nun. Det er sen-jeweils
itte not nie-o at fna tristelige Etoler
og Unqbomgmøber fat i Gang, men
det er soeklig nm at brage Nytte af
den-. Ja, det ton vcere sath nol,
svil maafle flere sige eller tænte, men
der st.1l Penge til, og paa dette Punkt
er jo incmge Mennelter svage og hat
ligefom en Fortærlighed for det rede
Guld, og denne Fortcerlighed ligger
mermeft hos dem, som hat i Oder
strdigtxd. "
Nu med Hensyn til Religionssio
let da er der jo not Menigheder, fom
ikte magter at lsnne en Lærer to eller
flere Maoneder om Aaret. Men laa
et der da ofte unge Mænd eller Erin
der i Menighederne, som har besagt
ftprre Stoler og maafte hat faa ene
gen Opltysning og er saa meget paa
pirtet af Kristendommem og som for
en lille Gvdtgøkelse vil paatage sig
en san velsignet Gerning. Men jeg
tror nu itte, at der er mange Mang
heder, lhvor Pengesagen er til Hinder
for Religionsslolen. Hvad der mer
mest fattes, er Interesse for Sagen.
Men her vil jeg bog sige til den Fa
der og Moder, fom Herren hat del
fignet med Born: tag itte nogle faa
Dollaks Penge i Betragtning, men
tænt, at en fund og triftelig Vorne
opdragelse og Bornelæsrdom er den
stsnneste Arn, Forældre tan give de
res Born. Neligionsstolen burde nu
helft betrngtes som en Menighedssag,
hvad Pengelnger angetan thi ved fri
villiqe Bisthg eller Subflrivtion hol
der det i Grunden dem tilbage for at
yde noget, der itte hat nogen videre
Interesse eller Kcerlighed til Gudg
Riges Sag, selv om de tilhsrer en
Meniqhed: thi det ladet sig itte gnu,
mine Venner, at vi betragter alt, fom
tilhører Menigheder og Samfund,
for lebende Kristentdom Hvis saa
var Tilfældet, vtlde det se lidt ander
ledes ud l vore Meniqheder.
Vet, saa kommst vi til Sondagss
steilen, som heller ltte et uden Betnd
ntng, og hvor Pengefagen tkte stiller
faa store Hindringer i Vejen, og til
lige lrcever det ikke saa stor en Leer
dokn at optage en Gerning i SM
dagsslolen. Dertil shar de Laster
ltcefter not i enhver Menighed, saa-"
fremt de vil opofre sig for Stolefa
gen og hat Kærliqhed til den Ger
ning. Men heri ligger saa det
Sporgsmaal: hvokledes Befollningm
i det hele taget set paa Sendagsskole
gerningen. Jeg hat nu den Opfat
telfe, at der er mange, fom betragier
det Arbejde, der gres i disse Stolen
liq Nul ng holder deres Born fta
Stolerne og maaske tillige glemmer
Undervisningen i HjeInmeL Dct
staat nu ikle i Samllang med en
fund og kristelig Borneopdragelse og
Bernelckrdom som dog er den størsle
Velsignelfe for Tid og Evighed.
Ungdommens lriftelige Undanks
ning hviler del ncermest paa Prax
sterne, og for de Prcesiers Vedlom
1nende, som itke hat faa omfattendk
en Viklsomhed, lan de del ogfaa faa
Lejlighed til at ofre siq for Stole
sngen. Jeg ved i alt Fald, at der er
mange af Smnfundets Præfter, der
arbejder belade i Religionsflolen og i
andagsflolm Hvad det mt nn
gcmr med deervisningen blandt
Ungdommen, da lcm der selvfolgelig
oqsaa Vcere Mænd og Kvinder iblandt
dem, fotn hat den Uddannelse cg Op
lnsning og er sanledes paavirket i
lkiftelig Rettiing, at de kan optage et
Velsignei Arbeide iblandt Ung-don1
men. da fcerlig i de lristeliae Unn
ddmsforeningen Men ellers hat jkg
den Taute, at Arbejdet iblandt de
unae bar overlades til Brei-sten, fan
ftemt det flal blive til Velsiqnelfe for
Gut-s Menigbed
En Lægmand.
f
For Stolen
»An Bismaan nat her etc-get en
Enzs freut, sont ri i loxnnerz Tid tan
tnsntt pnn nt stntte have srcrn i »Um
ftexen«i5 Spaltxn
tssn as vore- nnnc Ztoletnæm t)..r
er en IID fide-n tntt Din, nt ni bnrkx
tnne en stanenkie sittnbrjt me: en
Ltscrstrifl okntrent fein fun: Fu
Stolen etter For Stolen, og
ti tsxr lsillicxet Tsmten, tnen innen
tnr nxetkt fix ined nonet scrrtint sur
en studnn Ltfcelinzy for nn ,,tx"n
Lasnnnnd« toinkncr me: sine Tanter
i den Sttxtninsg frn Largnwdet, nier
ntindte da ret, der hat verret streoet
Um at redde Anggar Colle-ge ftutde
snlde ind bekunden
Men vi hat scrrlkg toentt nnn den
dnnfte Borneftote i Freien. Der hat
not i sftorrefpondnncet frn sorstellige
Eteder tige vakxet nocan at de hat«
haft Stole faa og san lcengr. Men
hoad oi trænget til, det er, at vore
Stotemcend vilde tage sat. J, tcere,
unge Venner! som hat holdt Stole i
Sommer, tyvorfor strivek J itke lidt
em, hvotdnn det er gaaet, hvordan J
ordnet en faadan Stole for at opnaa
de bedfte Resultaten hvilte Fug Un
detvisningen omfatter og hvilke Me
toder, der untdewises efter. Der tun
de sittekt vindes meget ved en sau
dan Dtøftelsr. Statesagen, boade
den almindelige og den højere, er
endnu tun i sin Barnsdom hos os, og
den ene tunde sittert tære en het Del
of at faa at vide, shvotdan den anden
better sig ad, og det var godt, selv om
det,nmn leerte,undert«iden var at und
gaa de Fejl en anan eller en selv
havde gjort sig ftyldig i. Men der
vilde ogsaa bltve Lejtighed til at lee
re noget andet.
Og Sondagsftolen — siulde det
itte være voerd at strive om den un
der en saadan Rubrik. Ogsaa den
er i sin Barndom hos os, og pack sank
me Tid er der Sondagsftolelcetere,
som i tana Tid hat arbejdet i den nq
hat snmtet en Del Erfaeing. Sein
dagsstoten indtager en saa vtgtig
Plads i oort tirtelige Arbejde, at det
not et værd at prøve at faa den dre
vet med ftørft mutig Kraft og Dyn
tighed og efter de bedste Metoder. En
Drøftelse af den Sag man tunne bli
ve fruntbringendr.
Og saa er der Ungdommens Ov
tnsning i sin Almindelighed, fom on
faa omtates af En Lcegtnand. Den
tan jo for en Del fatde sammen med
vore højere·Stolers Opgave, og det
var jo da ogsaa Meningen, at denne
Ovnave ftutde dtøftes her. Men lannt
nd over disse Stolers ngave reetter
Spørgsmaalet om vor Ungidomö Op
tnsning. Det et tun en lille Procent
af vor Ungdom, der kan komme paa
vore hsjere Stolet, og ud i Seme
menter og Byer, hvor vore Lands
Noget af hvad jeg saa.
Lægen havde været med mig. Nu
var han gaaet, og jeg gik omtring ef
ter eget Forgodtbefindende. Dei var
paa Coot Co. Hospital i Chicago.
Tet havde undret og overrasket mig
i høj Grad at finde de store, folibe og
kostbare Bygntnger, der for faa Aar
siden var opført til Afbenyttelfe fcsr
de brystsyge Patienten tosmme og u
be«l)oede. Pan Fsorespøsrgssel forstod
jeg, at et fuldftcendig nyt Bygningz
kompleks var opført. Ude paa en
aubenZlette tilbage fra de ønrige of
fentlige Jnftitutioner fandt jeg de
drystfnges Afdeltng og overrafkedes
ilte lidt ved at finde fem Bygningek
cpførte efter samme Plan, som vi
agte at folge ved Brufh, Colo. —
knn var Platten-Es Grundtanke endnu
mere nbetinget gennemført. Der fin
des sauledes tun en eneste to-etages
ByantnC og i denne Bygninggnedre
Etage findes lun Kontor, Spifestue,
Ketten o. s. v. Pan Den øvre Eta
ge bot Lauten- oq Evgcplejersierne.
Hver af de øvrige Bygninget er ca.
ös- Fod i Firlant og udkwr tun et
cherelse med Plads til 45 Senge.
Te er opferte af Træ og Tigelig for
fynede used Vinduer og Tore til al:
le Ziden Taget er tæktet med chr
repapir txtravelroof). Min paa Ta
get er stette genuembrudt og løftst
ca. 2 Jud over det vorige Tau. Dizss
fe to For-;- Vakgge bcnnttes til Vin
Duer, der tillige er Ventiler, fom nah-—
nes og lultes ved et Zinsen-spornt
Denne Jndretning sikrede til enhvcr
Tid frisk Luft uden at foraarsaae
Thet. Fordelen ved alt dette var
felvtntlnsende —- selv bette, at de
seine, solide Mnrftengbnqninqer
Var outsnjttede med lette slnaa Hufe.
Andre Ting var vanstelig at forstaa,
f. Ets» Vannteappstrutcssnn Titus
Here havde de haft Damp — m!
beugte-s der en menet ftor Kakkelovn.
Taumvarmen var Absolut forkcxstetz
tbi den giorde Luften for fugti31.
Katkelovnen bruqte en tor, fcevn
Varme J et Hiørne asf Vasrelfct
fandtes Badevwrelfer, bvortil Van
det nat-weites fra et lille Banne-appe
rnt. J modsatte Hjørtte Var Toileti
Metell-In Hvert af disfe Rum var
stilt fra den ftcsre Stue ved Trcrflil:
lernm, der tun named-e til m. J Fod
fra Lottei.
Alle de- forstellige Bygninger var
opferte af samme «Materiale, femme
Størrelse og indrettet paa famme
Munde, og de lsaa ca. 30——40 Fod
fra hverandre og var forbundne mcd
tutkede Verandaer — just som vor-c«
egne Planet i ,,F—øbe«s tredie Nu
mer viser.
Alt nat praktis; on hensithmccgs
sigt. Der var faa rent, fom der Vei
Lande« blive, on dog dar alt Vidne on;
offentlig Barmhjertighedg Ubarmi
hiertighed. Der opdagedeg intet
Spor af Sympati og gensidig For
ftaaelse mellem Lcege og Patient. -——
Der var intet Spor af Hjemmefg
Hygge hverken pasa Bægge eller an
det Sted — og sasa det vcerste af det
hete: 45 syge Mennesier siuvesde sam
tnen i en Stue. Paa et saadani
Sted er der næppe Stilheds 5 Mi
nutter gennem Ratten.
Jeg var tilfældig standfet i den
Sygesal, hvor de døende Mænd laa
(de fyge bliver nemlig klassisiceret,
og de daurligste tagte sammen). Dei
var underligt vemodigt at betragte
et saadant Sied. Heu ad den ene
Side rejstes just en Hain-nd op. Tet
var en Mands. Jeg hat set mange
syge, udtasrsedie Stitkelfer, men det
forekom mig, idet jeg stod der, oq
Blitket gled shen over det fattige Leie,
at jeg aldrig havde set noget lignen
de. Hans Arm on Haand var tynd
som et Steleth J hvert as Ansigtecs
Trost ftod Døden streben. Han var
en Mond paa ca· 40 Aar. Lidt leert
aere henne laa en anden; han forsøa
te at lcefe, men det git iste. Da Has
Zcegen nogen Tid i Forvejen ftod med
mig ved dette Leie, spurgte han den
fnae: »Naa, hvorledes gaar det
san?« »Jo, feq bliver nu ikke be
dre«, svakede den fnge med et venm
met-nd er samlede, opvokser der en sie-r
Del, vi tot not sige den støtste Del,
uf vor danske Ungdom og man nøjes
med meget tarvelig Oplnsning. Det!
Var not værd at taente alvorligt over,
bvad mere der kunde gøres for mere
Ovlnsning blandt vore unge i Al:
mindeligshed.
Med disse Linier indbydes der da
tilBidrag til en Rubrik som den oven
antyde«de.
digt Smil — og det gjorde han hel
ler iste. —- Hist shenne paa den an
den Side laa en ung Mand, vel en
18—20 Aar gammel. Svm en knack
tet Blomst var hans Hoved bøjei.
Han laa hen som i en Dies og censede
nceppe min Nærværelse. — Der Var
14 sengeliggende syge i denne Stue,
mens en Del sad i Stole. Lcegen
havde sagt, at alle i denne Stue vi1
de :- i Lobet as fra et Psar Dage
til et Par Uger.
Jeg stod nlene. Lcegen var paa
Kontoret sor at modtage syge. Sy
geplejerskerne (der var 7) traf just at
komme samtnen i et Hist-ne tilbage i
Talen og holDt der et Sipektakel med
Snat og Latier, som paa dette Sied,
hvor Døden boede, antog en uhyggei
lin fturrende Lyd; thi den var dct
uinwdsigelige Vidnesbyrd om Ann
den paa dette Steh. Der stulde
imirslertikd komme mete.
Ved et af be andre Vcerelser stand
sede jeg og talte med en Kvinde. Hun
var svensk og den sidste i sin Familie-.
Mund og Søn var døde. Nu sav
shnn der — selv en been-de Mens
chn talte med hende, ksom en Enge
Iplejerfke og spurgtet Hvor meget hun
Lande tjene i Eollorado. Fsor een
Gang-J Skyld sik jeg her Lejlighed
tsl at cergre mig, sordi jeg svarede
ufnrbeboldent sandt. Mit Svar var
sixnnelthen, at om hnn vilde passe
lirnstsnge, knnde hun ssaa 825 ekn
TUkaoneden Ved at høre «deite slog
smn Ocenderne samtnen der midt
iblandt De syge og raubte, at hun
nkaatte da til Colornde; thi det var
Eilennene, hnn var efter. Den spen
sfe sivinde siger sau: »An nei, De
blivcr her oa passer os.« »Nej, hvad
Erxkder jeg mig om det; det er for
at tjene Benge, jeg er her«, var ben
chs Bear, og hun løb sin Ves. Un
ter saadnnne Aanders anflydelse
lnktc oft-: i en Maaned op til 60 Pa
tientcr deres Ler i Demen.
Jeq havde vceret igennem Pyg
ningerne adskillige Gange og Var
veI at gna men skulde endnn gøre
en Jagttkmesse, der«til en vis Grad
betrceftede den Klage, jeg habde hgsrt
fra et Antnl Patienten at Moden
var san dnarlig. Det blev nemliq
Tid ni spise Aftensnmd, før jeg lorn
versta. J nogle store Blikkander
pna en stiden Vogn blev de syges
Mad fort ca. en Fivnrtmil fra Fak
tiggaarden til de brystsyges Asde
ling.
Fe-] vendtc cui-g fra det helc eq gif;
men Tunrerne trænth Fig frem i wi
ne Tojnc Ver Tanten om, hvsad jeq
smode set. Hvad Var det, digse Men
nefter nmnglede —— alle disse, som
skod paa tsviqbedeng Tasrftel? Det
Var itke Hufe. Tet var ikte Renlixk:
ded. Det hele var mønftervcrrdigt
Kn overfladift befogende vilde vcl
— bloendet af digse Ting —- mene,
at de manglede intet. De manglede
det, som itke tan kobes for Penge:
Barmhjertigshed
Jngen blot humanistist Beme
gelfe tan være batmhjettig. Kern den
kan være det, som selv hat drukket
asf Barmnhjertighedens Kilde, og den
Kilde springer tun fra Jer Krifti
Tro. Hvilten Arbejdsmsark for
Batmhjettighed laa itke aaben pasa
dette -Sted, og hvem tør sige, hvor
ftor en Sjælehøft var moden, out
Høftmscetndene var daglig tnellem
disfe sywlende Stikkelfer. Næppe
nogen Sygdom faar et Mennefte til
sanledes at spille fallit fom Brystsy
gen. Under dens Gteb glipper Hacch
cfter Haab,og felsv det meft jordbund
ne Menneste maa se sig løst.
Disse dar mine Tanker i For-bin
delfe med Bei-get paa Ethicagos Sy
Aehus —- men naturligt gled de hen
til de Forenede Staters meget ftørre
Inaehus i cfoloradex hvortil fyge
tommer fra dette Land-J mest sen-stel
tige Egne, eg attek stod jeg ved det
gamle Svørgsmaal om at hjcelpe
nogle ais de mange.
Herren lære os den Barmhjerttg
bed, fom han renter at sinde hos fine
Venner, naar han takder os — dig
ca nqu —- til Reanftab for vor Hug
boldninq.
Nu tommer 13. Søndag
efter Trinitatis snart. At
ter lyder Evangeliet til os om deni
felvforglemmende, tjenende Kret
lighed
Glem da ikte, tcere Embedsbrødre
oa Venner, Paa denne Dag, der faa
vidt omtring i den luthetste K·«««
beftemt til Optagelsen af et Osser til
den tjenende Kerliqheds Gerning
blandt de brystsyge i Colorado, at
det maatte lyktes os snart at faa de
første Bygninger opf-rte.
Giv, hvad J tunne, tcerse Venner,
lidt eller meget, fom Herren hat del
signet ever. Førft og fidst giv dsog
eders siærlighcd og Forbøn.
Jeq vil i nenne Forbindselse udtale
min hiertelige Tat til enshver, sorn
indtil nu har støttet svort Arbejde
for Sanawrict i Brush. Den stor
ftc Gauen Der til uu e·r givet, et for
T. f. Fiirkes Vedkommende 8100 fra
esn enkelt Giver — for D. d. Kirke
XII-. Vi maa dog i disse Ting ihn
kommse j relfereng Ord om den fut
tiqe Enke, at hnn gav mere end alle.
Han alene tender Gavens sande
Værdi.
Vi lasnges meget esfter den Dass-«
du vi tunne flytte vor første Patierxs
over i en hehre Boliq og byde flM
velkommen. Dobbelt fkønt vil det
cigsaa blive, naar vore sSøstre kann-:
komme hjem fra de fremmede Ste
der og thaqe Gerningen til fællcs
Hin-IV ogsOpmuntting i egne Byg-«
ninaen
Friedens Hilf-en til alle,
J. M a b se n.
W—
I
.
cicd
sTil Slut mit Ønste til eder være.
Mindc fm Danmall
I
D J n -:— in I »z- in f « n »i- »
Duftruissiold dr:;ll111 Vgll
.d. L!«. ZULJj 1..«l-l i Trufani, Utiicl J. l
Mle TJ cc san :f,«n:i-»»1tat fklxei ad. i
Fiel-m, parte udi Amerika,
th Hjem staat smyttet til Bryllzwsi
glæde.
Ssøldbrudeparrct oil gerne sha’e,
Ilt Slæqt oq Venner dil lage Zerbe.
J Hjenmxetg Onkme
:;: De do Da lmgge :;:
Og er saa trygge
:;: J Hennetreds
Fra Fcedrelandet et Bud gaar frem
Og hilfer eder: til Held og Lykke!
Paa Højtidgdagen i eders Hjem —
Gid Enigheden det altid smylte!
J Kcerligheden
:,: Der sindes erden,:;:
Naar Himmelglceden
«;: J Hiertet bor. :;: l
Henkundet er nu Asar tyve og fem,
J vandred’ sammen paa LivetsBane.
Ja Sorger, Glæder — J delte dem,
Men Lykken lunide de dog ej r-ane.
Om Sorgen trytte,
:;: Jert Taalmod smyltie, :;:
Og Haabet bygte
:;: En gylden Bro. :;:
« ,,«i-I7 III-II
Saa ftcevn nu fremad i Jesu Nahm
Lad Kcerligheden jet sammensbinde
AdVejen frem til GudsHimmelhavm
Ej bedre Sted kan ensSynider finde,-—
Med Lys i Stavnen
«;: sStyr frem mod Havnem :;:
Hvor Jesu-Favnen
«;: Dig holder fast. :;:
»O
Drag med, J unge, til Livets Land,
Det Land, som Jesus os felv til
byder;
Ej noaet bedre os aives kan;
Thi evig Lovfang deroppc lyder
Blandt Millioner
:;: Af Enqletoner, :;:
Vi dick bam kroner
,: J Gvighed :;:
Kom med da, Vennerf ja hver ifa":,
Og lud os ile, thi Dagen hoelder, —
Hernede fes di vist aldriq mer,
Men bisfet oppe,ja derom det melden
Vi selv er svage
:;: Gud Vil os drage, :;:
Og ej hat ane
«;: Guds Kærlighed «
s«
-,«
Guds Fred jer folge, Sølvbrudeparl
Naar Gesten Jesus J blandt jer har,
Da holdes Vryllup til Herreys Ære.
Gud med jer vcere,
At J da, kære,
Fian Frugter bære
Til Herr-Ins Ære,
:;: Halleluja! :;:
O. S.
Frifkt chr.
(H. V. Kaalund.)
Det Dufter til Regn
Fra rødmende Stovrosers Hegn.
Blandt Roser og Tale og Bakker
Ensomt jeg flakter
Sau fri og saa frank og saa fro;
Til Hinden ved Gcerdet
Jeg rauben Hallo!
Hallo, og den flygter forfcerdet.
Hvur Hulvejen bxat
Dannchkænfen for Skovdybets Nat,
Jeg milevidt skuer den brede
Siette dercxede.
tin Vogn hvis Hle ej er fmurt,
Jeg hører nu knirke;
Der Hätt-er en Urt,
«ka hist Paar en Gruppe af Birke.
Dvor herlig sog vild,
Med den ensomt svajende Pil,
Er den bakkede EgnT Ved Moer
Bøjer sig Rosen;
Der hænger en blomstrende Tjørn
Oder Gradhøjens Steue;
En spejdende Ørn
Flyver oppe i Skyverdnen ene.
Nu hasch« fig stor
Un trizcndc Reguka mod Nord;
Tuba-re Morlet skq fu«-nier,
Vinrsdraaben ftkrnkem
Jeg stiller mig unt-er et Trce,
For Regnenis Etwmme
Dei nder miq Læ,
Mcnix Himmelen Eluserne tørnme.
Dog ftiger vaa m)
Den straalende Sol af fin Sky;
Taager som gyldene Fjælde
Over den hælde;
Med Farvernes funklende Spil
Regndraaberne hænge
J Solens Jld
Og glimre paa Marter og Enge.
Hen over jeg maa
Den regnopsvulmede Aa;
Mens Frøen bag Vandaksek dukker,
Lllien jeg plukker5
Der vrimler af Urter og Strau,
Som ikke jeg kender,
Mens Biller smaa
J hvirvlende Cirkler sig vender.
O herlige Stund!
Jeg er ung, jeg er glad, jeg er fund;
Sværmerens sygnende Fagter
Dvbt jeg for-agier;
Jkke med Ver-den i Strid,
Fejg for min Broder
Flyqter jeg hid;
Jeg tun soger Naturen, min Moder.
Brufer bnn vild,
Eller fmiler hun blomftrende mild,
Miq hun Paa Eng og paa Hede
Bolder kun Gla««de,
Jsabnier for Etorhed mit Brl)si«,
At fest maa smile
ists Liveis Duft
Og laanes i Striden at ite.
Draaber fra Livets Floh.
En lille Skatkiste, med et Bibel
sprog og et Vers til hver Dag i Aa
ret A Bengta Hausen, med Forord
af Past. Beck. 890 Sider, fint ind
bundem 40c.
En passende Bog fom Præmie til
Børn i Sondagsskolew
Danifh Luth. Publ. Hause.
Blaitz Nebr
Söller, las-mit frie Tilliuo til dig ag »als-! «
Jeg sendet krit pr. kost. aldelcs uden sogen Bd
kosming til alle Icvinder l Vercleu miu Seh-behand
lingi Bjemmet for sygslomme, specielle for von
Kjöa. ti«ll-ji,-e»seci si- Æok siærckpmlmimistsk Cyljmfnyess
mu mit eget Tilfälde. I kau knrere Eier seh-l Hieni
met udeu Lägclijelp. Del- lcoslek eclcr lmet at for
söge det· og hvis I da besluuer erler til at fort-Hätte
sna Vil clct kim koste etlcr onilrcut Inn-could om
Ugeih Pius-il llclcc hindre eile-r i cslers Ai-l,eirle.
chx lim- (lcl Ikke til MAY-, Ilion hin-Egier klenue Prü
pximtiun irit for 10 Dngcs llcslmii(lliug. Dct hellve
rlksk glllezamle o unge, o til-is De lmr en Fumemi
viel-e n Null-) tlimL ask-l Orcrliiinkiknilc Pate
Smcrlesr l Ryggcn ellct Man-n, cu Lrylwuile Fö
lelssk langte kxgradcssk Tmng til nl gis-Eile ofte,
Illnsseik Träthuh cllek Um De hur Lwir irrhcca
(lh«i(lc- Musik Immmlring i 1.050 ell--r Nr--li":-l«l::n Hi
Linnucle-1-(-n. furmcgcl ellcr furlisll cll(«r sincrtexsulkl
liicissiiulsslixz Kunst-he Tinnnri rlltsr Vsixt i bis-ven
clu tilskriv MAS. M. SUMMEKS Not-e Dame. stock-.
for srl lljtsmmxsknn Tnsiiulcr komd-zu mig selv et
f lplovne hcslhrkkclksilc den-HI.
III DIIICIIO. Sinn Ital- INitIss» vll Cg muldcle en simxusl Hin-. sum lissllpkeclek Hvide Hde
osx Hiierlclnlcl cllest uresgcliniissixx minnt-il im: RcsttselseflicM ungc Pigcsn just nl spsue ulkr f»r H-»
tig Menge oyz s-· )rn-e Ali-m Dälrc Ydmygclsxsn nk at fortiille sit Tilfiilde brauer Zellirctl og et
Zulukt llklscent e er Rissnllnlcl us at hrnge MiklleL
llvor l mal ten-Ja kxm jcg li(-m«ise eclck M velbelcieuclte vanslerieclers exzen stnt ellek
conan sum k«cn(ler clvttc Lägeiuidtch ug sum mccl Cliple vll iqktälle midn- 1·iil(«n(tc. sit-listin
lljcnnuemiddc viskellk lau-erei- slle sykellge Tilgt-use I vor ömtmilljzzcs kvimliklizzetirgskcnkmp
ist-oder gjijr Kvimlcme txt-lic. Dct säuclcs i blaulct 0mlecg. Mulclcl del til Dei-es chiniler ug
S le lll USE tlclle sprng, ·
MRS· RHV. P. El« ENIIOUVL Keine. Pa» sktiverk «Jeg vll herverl me-(l(lelc- Dem. nt Dei-es Ile
tiicimsr hsir zzjurt mil( rissk, nxk clu i«r. Nun-Bill jqx w-(l.(lc« lustile Mnli «incr l·«r l’n(1u·livslilethr. Jck
dkul nubclulc dem lil :sllc. ilxl de Ludlcr du« litlcc ug dputcr stic- mcgcd Litlulsc."
MRs. M. SUMMERS, SOX D» NOTRS DAMS, lUDIANAs
